Hånd & Værk 01 2017

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

LAD RUMMET SELV FORTÆLLE KONSERVATOREN OG HENDES UNIVERS

»Kommentar«: Nærved og næsten | En dag om iværksætteri | Håndværk på catwalk’en trængsel | »Skal man være sexist for at blive murer?« | Nyt fra klubberne | Det sker

|

Selvforskyldt

0 1 2 01 7

Rejselegater til unge håndværkere Gurli og Paul Madsens Fond uddeler rejselegater til unge håndværkere med henblik på videreuddannelse i udlandet.

De vigtigste betingelser: – Alder under 30 år – Svendebrev som håndværker eller dermed ligestillet bevis – En plan for videreuddannelse i udlandet Formålet med studierejsen kan være undervisning på en skole eller en institution, praktik på en arbejdsplads, projektarbejde eller faglige konkurrencer. Der er mange muligheder. Eksempler på legater:

– – –

Møbel- og bygningsrestaurering i England og Italien Praktik i snedkerværksted i Japan Konditorkurser i Paris

Legatbeløbet afhænger af budgettet for det enkelte projekt. Det er sjældent under kr. 25.000 og undertiden op til kr. 100.000. Legatet skal være tildelt inden udrejse. Ansøgningsfrist hvert år 1. april. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Gurli og Paul Madsens Fond Advokat Søren Jenstrup Rådhuspladsen 4 – 1550 København V E-mail: sje@lett.dk – www.haandvaerkerlegatet.dk

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

Nærved og næsten Vi nåede ikke helt i mål. Håndværk blev ikke optaget i kanonen over grundlæggende, danske kulturværdier.

Vi nåede ikke helt i mål. Men vi nåede et godt stykke ad vejen.

For det første blev håndværk udvalgt som ét blandt mere end 2.000 forslag, der blev sat til afstemning blandt danskerne. Vi fik sat håndværket på dagsordenen. Vi fik synliggjort håndværket som en af forudsætningerne for den sejrsgang over det meste af verden, der er blev dansk design, kunst og arkitektur til del. Vi fik givet et skulderklap til de mange tusind danskere, der som selvstændige håndværksmestre, ledere, svende og lærlinge hver dag dyrker et håndværk som deres levevej og som deres passion. Og vi fik sat en tyk streg under, at håndværk er en kulturværdi.

For det andet fik vi bevist, at vi kan stå sammen om en sag. ”Vi” er på den ene side såvel københavnske som landsdækkende branche- og arbejdsmarkedsorganisationer, der har medvirket til at løfte kommunikationsopgaven – har argumenteret for den gode sag og appelleret

FORSI DE N

til at stemme. På den anden side enkeltvirksomheder og personligheder, der i den gode sags tjeneste stillede deres gode navn og anerkendelse til rådighed.

Det er der al mulig grund til at sige oprigtig tak for.

Er vi nu blevet slået af hesten – eller i det mindste skuffede?

Så afgjort ikke.

Med den nu afgåede kultur- og kirkeminister Bertel Haaarders hæderværdige projekt om en Danmarkskanon fik vi en unik mulighed for at løfte håndværket i offentlighedens bevidsthed. Vi har fået et solidt afsæt for – en opmuntring til – at bygge videre på synliggørelsen af de håndværkskulturelle værdier; værdier, der både rækker tilbage og giver os en kulturel identitet, og værdier, der har en fremtid for sig i en verden, hvor begreber som robusthed, reparerhed og levedygtighed bliver afgørende for fortsat velstand.

På disse årets allerførste dage er lejligheden endnu ikke forpasset til at ønske et godt nytår. Vi har meget at arbejde for – og med.

KO N S E RVATOR A N N E SIMON SE N LYTTE R TIL DET RUM, HUN SKAL ARBEJDE I O G GRAVER ET SPADESTIK DY B ER E I D E TS H ISTORIE . I D E TTE P OTRÆT SKAL VI BLANDT ANDET BESØ GE HAVESTUEN PÅ Ø REGAARD. L Æ S S I D E 26 (FOTO: H E N RIK N IE LS E N ).

Det var under et praktikophold på den danske ambassade i Oslo, at idéen opstod: At bestille mad via internettet. Det var i 1999 – blot et år efter, at Berlingske havde proklameret, at internettet nok aldrig ville blive relevant i handelssammenhæng.

To år efter havde Jesper Buch samlet et hold af forskellige kompetencer, havde fundet finansiering og gik i gang – og gik ned og gik i gang igen. I 2011 solgte han sin aktiepost i foretagendet for et trecifret millionbeløb.

Det er i korthed historien bag iværksættersucces’en Just Eat – en portal, der gør det muligt at bestille mad fra et bredt udvalg af restauranter – og dens grundlægger, Jesper Buch. Han var første gæst under Frederiksbergs erhvervskonference den 29. november på Frederiksberg Rådhus. Erhvervskonferencen nød deltagelse af flere deltagere end nogensinde: Over 200.

GODT MILJØ Årets tema – iværksætteri – var ifølge borgmester Jørgen Glenthøj valgt,

Frederiksberg Kommune havde valgt iværksætteri som overordnet tema for årets erhvervskonference med Just Eats stifter, Jesper Buch, blandt oplægsholderne.

En dag om iværksætteri

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

4

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

fordi iværksætteri er en af de piller, som Frederiksberg Kommunes erhvervsstrategi bygger på. Kommunen mener selv at have et godt miljø

for iværksættere med ikke mindst et stort antal vidensinstitutioner.

Jesper Buch uddrog selv den lære af sit projekt Just Eat, at man kan

minimere risikoen for at fejle ved at kende sine egne begrænsninger og opbygge det rigtige team, at beskrive alle processer så grundigt, at andre

PRIS FOR AT SKABE SAMVÆR Bartof Café og Bartof Station modtog i år Frederiksberg Kommunes butikspris i et tæt opløb med pizzabageren Pizzicato og Beauty Avenue under kommunens erhvervskonference sidst i november. »Bartof Café og Bartof Station løb med prisen på grund af den helt unikke atmosfære, der tiltrækker masser af gæster

Joakim FriisHolm (th.) modtager Frederiksberg Kommunes butikspris af borgmester Jørgen Glenthøj.

Skulpturen var udført af Carsten Jensen.

til byen. Caféen kombinerer det musiske og det kreative og er et

til at sætte ind mod mulige kom-

Erhvervspriserne uddeles blandt

stort aktiv for Frederiksberg,«

munale forsømmelser rundt om i

andet på baggrund af butikker-

lød begrundelsen blandt andet

det frederiksbergske bybillede.

nes, henholdsvis virksomhedernes

fra borgmester Jørgen Glenthøj.

Der var også i år indkommet rig-

fremtoning, markedsføring, kvali-

Bartof Station og Café drives af

tig mange indstillinger, som juryen

tet, ligestilling og bæredygtighed.

Joakim Friis-Holm og er belig-

– Frederiksberg Erhvervsråd – skul-

gende på henholdsvis Solbjerg-

le tage stilling til.

vej 3 og Nordre Fasanvej 46.

Virksomhedsprisen blev hjemtaget af tegnestuen JJW Arkitekter på Finsensvej, og hæderen tildeltes især for tegnestuens fremgang og evne for bæredygtighed. JJW Arkitekter arbejder især inden for ”by og bolig”,

JJW Arkitekter – repræsenteret af Katja Vildtoft og Ole Hornbek – modtog Frederiksbergs virksomhedspris.

”læring og kultur” og ”erhverv og sundhed” med særlig fokus på bæredygtighed.

JJW kvitterede for prisen ved at overrække et gavekort til borgmesteren. Kortet kan bruges

0 1 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

5

kan træde i stedet for én selv, at man må kunne brænde igennem over for medarbejdere og kunder, og at man må være perfektionist.

Og så skal man gå til opgaven med lige dele ydmyghed, selvironi, sympati og empati.

Dagens anden gæst var Mads Thimmer, direktør for og medejer af Innovation Lab. Med 35 medarbejdere hjælper virksomheden andre med at tænke nyt i en verden, der præges af digitalisering og disruption. Her lød det, at alle brancher står for skud, og at den eneste konstant er ”evig forandring”. Vi oplever helt nye strukturer for adfærd og forbrug betinget af grænseløs kommunikation og vild produktudvikling – lige fra laboratoriedyrket kød til en 3D-printet lastbil, der kan køre førerløst. »Ingen kan indhente den di-

gitale udbredelse, men alle kan udnytte den,« foreslog han og antydede, hvordan hin enkelte kan etablere sig med en verdensomspændende arbejdsplads – med udgangspunkt i et beskedent værksted og en internetforbundet computer. Et forslag fra Innovation Lab, når det gælder hjælp til bestående virksomheder, er at skabe start-ups internt i virksomhederne, hvor langsigtede strategier må afløses af ”mulighedsbaserede værktøjer”. En dynamisk virksomhedskultur spiller en større rolle end den økonomiske kompensation, og så bevæger vi os fra organisationer til organismer, hørtes det – i den betydning, at flere agerer som freelancere og bliver task rabbits.

helt beroligende at beskæftige sig med dagligdags ting som Frederiksberg Kommunes udbudspolitik, om finansiering af nye virksomheder og om perspektiverne i Greater Copenhagen-samarbejdet. Det var nogle af overskrifterne i de efterfølgende fire workshops ledet af medarbejdere fra kommunen.

Greater Copenhagen skal formidle historien om den skandinaviske hub i konkurrence med hovedstæderne omkring os og omfatter et samarbejde blandt 79 kommuner, nemlig kommunerne i Hovedstadsområdet, Region Sjælland og Region Skåne.

Dagens konference blev sluttet af med kåringen af årets butik og årets virksomhed.

NEDE PÅ JORDEN IGEN Oven på den omgang virkede det

Ud over foredrag fra eksterne gæster bød Frederiksbergs erhvervskonference på et antal workshops med emner som udbudspolitik, bistand til iværksættere og Greater Copenhagen.

6

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

AKTUELT Haandværkerforeningen får ny direktør Han er jurist – og har opnået advokatbestalling, om end denne er deponeret. Han er nærmest ekspert i opbygning af relationer – lige fra facilitering af netværk til medlemshvervning. Han har solid ledererfaring. Og stort set igennem hele sin karriere har han været beskæftiget i større branche- og arbejdsgiverforeninger.

Midt i februar tiltræder cand.jur. Christoffer Susé (42) posten som administrerende direktør i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Dermed afløser han Anne-Marie Mærkedahl, der fratræder med udgangen af februar.

Christoffer Susé dimitterede fra Københavns Universitet som cand.jur. i 2001 og virkede ind til 2009 som chefkonsulent og sekretariatschef i Dansk Erhverv med ansvar for en bred vifte af branchesekretariater og -foreninger. Undervejs modtog han bestalling som advokat; en bestalling, han altså i dag har deponeret.

I 2009 tiltrådte han som sektorchef i Landbrug & Fødevarer med næsten tilsvarende opgaver, og senest kommer han fra stillingen som relationschef i HORESTA –

Christoffer Susé – ny direktør for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn fra midt i februar.

organisationen for de danske hoteller og restauranter.

Han har beskæftiget sig med lige fra strategi- og organisationsudvikling til erhvervspolitik og medlemsakkvisition.

Privat er Christoffer Susé gift med Nanna, med hvem han har tre børn. Familien har hjemme i Nærum.

Hånd & Værk bringer i sit marts-nummer et portræt af Haandværkerforeningens nye direktør.

Aalborg er verdens midte – I al fald i slutningen af januar, når Gigantium i byens udkant danner rammen om årets danmarksmesterskaber i håndværk, DM i Skills. I år medvirker hele 40 fag som konkurrencefag; blandt de nye er autolakererne og karrosseriteknikerne.

Måtte vejen nu ikke falde forbi i dagene 26.-28. januar, kan man i stedet dvæle ved den omfangsrige portrætserie, som SkillsDenmark – foreningen bag mesterskaberne – netop har offentliggjort. Portrætterne består af korte videospots med interviews af lærlingen, svenden eller mesteren, der fortæller om deres respektive fag. Tillige er udsendt små et minutlange spots, hvor konkurrencedeltagerne viser løsningen på en konkret udfordring inden for deres fag.

0 1 20 17

Størst fornøjelse ved tilværelsen som håndværker er ifølge de unge glæden ved selv at kunne styre hverdagen på jobbet.

Klik ind på https://vimeo.com/skillsdenmark. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

7

HÅNDVÆRK PÅ CATWALK’EN

A F A D A M P A D E · F O T O : L A R S - E P R E S S E & R E K L A M E · W W W. L A R S - E . D K

GULDSMEDE, SKRÆDDERMESTRE, BUNTMAGERE, FRISØRER OG EN ENKELT MODIST SATTE MOLTKES PALÆ PÅ DEN ANDEN ENDE UNDER LAUGENES OPVISNING DEN 8. NOVEMBER.

8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

De gjorde det igen: Lagde publikum for deres fødder. I to omgange mørklagdes Store Sal, alt imens spotlyset rettedes mod den lange catwalk, der dannede scene for præsentationen af kunst og kunsthåndværk fra skræddermestre og buntmagere, frisørmestre og guldsmede, en enkelt modist og et antal elever fra skolerne.

– Og som det sjældent sker ved den slags opvisninger, kunne publikum efterfølgende tage værkerne nøjere i øjesyn og få ophavsmændene bag i tale. Således var salonerne fyldt til bristepunktet mellem og efter de to opvisninger, alt imens Konditorlauget forsynede den søde tand.

Også i 2016 glædede Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte både publikum og håndværkere ved at optræde som protektor. Hendes interesse for de viste værker var umiddelbar.

DEN SÆRLIGE GÆST Som særlig gæst var i år inviteret filminstruktør – og ÆreshåndværForrige side fv.: Skræddermestrene Troels Uldall og Tina Bancroft. Ovenfor: Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benedikte i samtale med skræddermester Katrine Kaysen. Nederst Susanne Bier (th.) med kostumedesigner Signe Sejlund.

0 1 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

9

ker – Susanne Bier til at tale forud for opvisning nr. to. Med sig havde hun kostumede­signer Signe Sejlund, og sammen berettede de om beklædningens betydning i film. Blandt eksemplerne var kjoler og smykker, der tilhørte Jeb – kvinden, der ledsagede storskurken Richard Roper i Susanne Biers TV-serie efter John le Carrés roman, ”Natportieren”.

Tovholder, oldermand i Skrædderlauget, Johnny Wichmann, ser med tilfredshed tilbage på årets opvisning: »Susanne Biers og Signe Sejlunds indlæg var anderledes og meget relevant, og vi er utrolig glade for, at de ville medvirke,« siger Johnny Wichmann, der også takker de mange sponsorer, herunder Kopenhagen Fur, Lærlingeforeningen og Haand­ værkerforeningen i Kjøbenhavn.

SMÅ FAG TRUES Især for beklædningsuddannel-

serne synes den faglige markering vigtigere end nogensinde.

For ifølge Johnny Wichmann kan udmøntningen af regeringens og arbejdsmarkedsparternes trepartsaftale fra sidste sommer betyde, at det i praksis ikke længere bliver muligt at antage skrædder- modist- og buntmagerelever fra 2018, så det udelukkende bliver de større virksomheder – industrien – hvis uddannelsesbehov tilgodeses.

GRUNDLAG FORSVINDER »Jeg fornemmer, der er en holdning om, at det er de industrielt orienterede uddannelser – dem med de sikreste muligheder for beskæftigelse – der skal prioriteres, hvormed det faglige grundlag for at nedsætte sig som selvstændig eller blive freelancer ikke længere vil være tilstede,« siger Johnny Wichmann.

Ovenfor fv.: Buntmager Pia Christensen, skræddermester Johnny A. Wichmann (i samarbejde med modist Susanne Juul, modist Signe Holten og guldsmed Signe Abrahamson.

Nederst th.: Et kig ind backstage.

10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

0 1 20 17

ha a ndvÌrk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

11

Det Kgl. Teaters Skræddersal.

12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Elevarbejde fra Frisørskolen på NEXT Uddannelse København.

Kopenhagen Fur.

0 1 2017

AKTUELT Ingen kommunal kerneopgave Renholdelse af private udearealer er ikke en kommunal kerneopgave og bør kun udføres af kommunen hos de grundejere eller grundejerforeninger, der ikke lever op til kommunens krav – og da først efter, at renholdelsesopgaven har været konkurrenceudsat.

Det skriver en bred række af københavnske erhvervsorganisationer til Københavns Kommune efter et forløb, hvorunder kommunen sidste sommer forsøgte at udvide den kommunale renholdelsesordning af udearealer med ukrudtsbekæmpelse. Men dels ville forslaget formentlig betyde en relativ fordyrelse for nogle områders vedkommende, dels gav langt hovedparten af dem, der tog del i kommunens høringsrunde, til kende, at renholdelsen af fortovene allerede i dag er mangelfuld.

Ifølge brevet fremgår det af høringssvarene, at kvaliteten af renholdelsen opleves som utilstrækkelig. Blandt andet fjernes affald som efterladte cykler, byggemateriale og husholdningsaffald ikke, og kommunens medarbejdere flytter heller ikke henstillede genstande for at kunne gøre rent bag disse. Derfor har mange grundejere betalt ekstra for at hyre egne private leverandører. Desuden har

kommunen ifølge brevskriverne i flere år haft betydelige underskud på ordningen.

Derfor opfordrer organisationerne nu kommenen til generelt at overlade renholdelsesopgaven til grundejerne selv, alt imens kommunen bør fokusere sin indsats mod de grundejere, der ikke magter at udføre et tilfredsstillende renhold.

Underskrivere er DI Hovedstaden, Byggesocietetet, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, Dansk Byggeri i Hovedstaden, Dansk Erhverv og Ejendomsforeningen Danmark.

Jo renere bil, desto billigere beboerlicens I 2017 kommer københavnerne til at betale for deres plicens alt efter, hvor miljøvenlig deres bil er. Det oplyser Københavns Kommune. Ændringerne træder i kraft i takt med, at man fornyer sin beboerlicens.

Skifter man bilen ud, og er den i samme miljøklasse, kan beboerlicensen ændres problemfrit i kommunens ”P-butik”. Skifter man miljøklasse, skal man gå en omvej, idet den gamle licens skal afmeldes, hvorpå man skal bestille en ny.

Priserne på en beboerlicens til parkering i 2017 ser sådan ud: 0 1 20 17

ENERGIKLASSE BEBOERLICENS Elbil og brintbil

kr. 100,00

Energiklasse A+, A++ og A+++

kr. 100,00

Energiklasse A og B

kr. 730,00

Køretøjer uden energiklasse

kr. 730,00

Energiklasse C, D, E, F og G

kr. 1.150,00

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

13

»Hvordan får vi flere medlemmer?«

AF ADAM PADE · FOT O: SHU T T ER S T OCK

Sådan spørges der hyppigt overalt i foreningslivet. Formanden for DOFK i København, Denis Rasmussen, forelagde udfordringen for en gruppe ledige akademikere på Frederiksberg.

Hvorfor går det baglæns, når det gælder tilgangen af medlemmer til laug og foreninger? Sender vi de forkerte signaler? Er det varerne på hylden, det er galt med? Og hvad efterspørger de medlemmer, vi dog måtte få?

Spørgsmålene plager enhver foreningsbestyrelse i disse år, og for det meste tilskriver vi det manglende engagement til den malstrøm af tilbud, vi alle får, voksende hensyn til familien og travlhed i vore virksomheder.

I starten af november blev der gravet et spadestik dybere, da Jobcenter Frederiksberg satte et antal yngre, jobsøgende akademikere stævne med formanden for frisørmestrene og kosmetikerne i hovedstaden, Denis Rasmussen, for at få forelagt en problematik og komme med bud på løsninger. Som arbejdende formand valgte Denis Rasmussen det generelt vigende medlemstal og den svære rekruttering af især yngre selvstændige mestre som dagsordenspunkt.

AKADEMIKERE SOM PROBLEMLØSERE Frederiksbergs projekt ”Vækst med viden” er at ligne med et demonstrationsprojekt, der skal vise, hvordan akademikere kan være problemløsere og udviklere i private virksomheder. Og der blev i hvert fald set på sagen med ganske nye øjne – herunder en antropologs, en sociologs, en forretningsudviklers og en cand.merc.s.

Igennem de seneste 15 år har frisørmestrene registreret tilbagegang i medlemsskaren, »og vi har ransaget vores hoveder om, hvorfor,« indledte Denis Rasmussen, der nu har siddet et halvt år som dagligt ansvarlig for DOFK

14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

i hovedstaden. For otte år siden var foreningen hjemsted for 860 medlemmer – i dag er tallet 320. Foreningen kan dog glæde sig over en forsigtig tilgang af yngre medlemmer, men siden melder spørgsmålet sig om, hvad man kan gøre for dem – hvad ønsker de fra det faglige fællesskab? Flere kurser? Iværksætterhjælp? Foreningen tilbyder allerede kurser og har herudover en stribe rabataftaler med blandt andre forsikringsselskaber.

KONKRETE RÅD Fra de tilstedeværende akademikere lød dels konkrete råd om at være nærværende i medlemmernes forretning hele vejen rundt, dels idéer om facilitering af internetsalg af hårprodukter og konkrete handlingsplaner for synliggørelse af forening og medlemmer, og endnu et panelmedlem havde interview’et et ikke-medlem, et nuværende og et tidligere medlem.

Men med en antropolog og en sociolog omkring bordet pegedes der også på andre sammenhænge.

Eksempelvis den, at vi som individer gerne vil engagere os – men ikke nødvendigvis i eksisterende, formelle netværk som foreninger eller politiske partier. Vi organiserer os i klyngefællesskaber, der har form af netværk, er uformelle og karakteristiske ved en ”kollektiv identitet” – snarere end ”faglig stolthed”. Kunne frisørmestrene selv have glæde af at engagere sig i andre netværk sammen med deres medlemmer? Var alliancer med andre fag og brancher, der deler frisørmestrenes kreative værdier, en mulighed? Eller kunne foreningen selv rum-

0 1 2017

me disse uformelle klyngefællesskaber? blev der spurgt omkring bordet. Tænker man i den retning, står begrebet ”nærvær” i centrum, nærvær og vedkommenhed, lød det. Visionen er at gøre den individualisering – ”mig først” – der præger i disse år, til et aktiv frem for et passiv.

HISTORIERNE De bærende platforme for disse fællesskaber er alle de historier, faget rummer; historier, der skal deles i det trykte blad og på de sociale medier. Vist har en brancheforening – måske netop en brancheforening – mulighed for at skabe engagement i den betydning, at medlemmerne og fagfællerne involverer sig.

Her blev også advaret imod at skabe for stor distance mellem medlemmer og ikke-medlemmer – alene dén kan være en barriere imod at melde sig ind.

Denis Rasmussen mødte op med et åbent sind. »Jeg var spændt på, hvad de kunne tilføre mig og håbede selvfølgelig, at de ville møde op med de vises sten. Vi er allerede i gang med en del af det, gruppen nævnte – herunder relevante kurser – og det var positivt at blive bekræftet i nogle af vore egne analyser,« siger Denis Rasmussen. Han kunne også nikke genkendende til opfordringen til at udvikle startpakker for nystartede frisørmestre.

0 1 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

15

Et af foreningens væsentligste indsatsområder bliver kommunikation, herunder synlighed på de sociale medier.

EN FÆLLES SAG »Det er jo rigtigt, at hvis vi ikke fortæller omverdenen, hvilke varer vi har på hylderne, så finder potentielle medlemmer os ikke relevante.«

Vi bliver nødt til at tale om, hvordan arbejdsmarkedet skal indrettes – ellers dør vi.« – Denis Rasmussen Foreningen er allerede tilstede på Facebook, men i en lukket gruppe kun for medlemmer.

Men skal Denis Rasmussen gå et skridt dybere, når det gælder om at fastholde det faglige fællesskab i foreningsog laugsform, så rækker det ikke, at kun den ene part tænker nyt. Han mener, at ufleksible overenskomster rejser unødige barrierer for dét at blive medlem. »Skal vi øge organiseringsgraden i vores fag, så er det en fælles sag, der går på tværs af mester og svend. Det hørte vi også under mødet i Vækst med Viden. Vi bliver nødt til at tale om, hvordan arbejdsmarkedet skal indrettes – ellers dør vi,« lyder det fra formanden for DOFK i Københavnsområdet. Han savner en overenskomst, der lever op til de krav, virksomhederne skal eksistere under i 2017, og som frisørmestrene ”kan se sig selv i”. Det gælder især fleksibilitet i forhold til arbejdstiden, hvor DOFK-medlemmer har overenskomstbestemte lukketider, mens den salon, der ligger på den anden side af gaden, og som ikke er medlem af DOFK, kan holde åbent så længe, den lyster.

RELEVANT FAGLIGHED Sigtet med Vækst med Viden var at markedsføre akademikere som attraktiv arbejdskraft i eksempelvis håndværkets virksomheder.

Kunne du finde på at ansætte en akademiker? »Princpielt ja, men den pågældende må have en relevant faglighed. Det var der nogle af deltagerne, der havde, mens andre måske havde en lidt for teoretisk tilgang til virkeligheden,« konkluderer Denis Rasmussen.

Denis Rasmussen sidder også i DOFK’s bestyrelse på landsplan, og her vil han også præsentere de erfaringer, han gjorde den novemberdag i Jobcenter Frederiksberg.

DE DELTOG De deltagende akademikere var: – Grane Steinrud, mag.art.

– Maria Foss Christensen, sociolog – Emil Hein Maltesen, cand.soc.

– Lone Vadgaard Christensen, cand.merc.

– Kaster Jelsbech Knudsen, antropolog

16

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

#tilgrus? #tilbrosten? #tileventyr? #udenforkategori

Audi Q2 er landet.

Audi Q2 er ny. Helt ny. Faktisk så ny, at det ikke er lykkedes os, at finde en kategori til den. Er den en SUV? En coupé? En bil til byen eller til landet? Til arbejde eller fritid? Vi véd det ikke, og måske er det fordi Audi Q2 er til det hele. På stenbroen snor den sig hjemmevant, ude i naturen opfører den sig som indfødt og på motorvejen æder den kilometer efter kilometer som en potent coupé.

Grib muligheden for at få en helt ny køreoplevelse.

Oplev den nye Audi Q2 hos din lokale Audi forhandler.

A+

Audi Q2 1.6 TDI 116 HK: Forbrug v/bl. kørsel: 22,7 km/l. CO2: 114 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr.

D

et er ikke alene den fortsatte nedlæggelse af parkeringspladser, indskrænkningen af kapaciteten på de københavnske veje eller de utallige – ikke altid lige vel koordinerede – gravearbejder, der kendetegner det københavnske trafikbillede. Når man er særlig engageret i forholdene for byens ældre og gangbesværede medborgere, så plager det, når der er planer om at nedlægge buslinjer under påskud af, at nu får vi mere metro. »Det ligger i Trafikplan 2016 (fra Movia, red.), at man vil nedlægge busruter i takt med færdiggørelsen af Metro Cityringen. Det betyder, at ældre og gangbesværede får længere til offentlige transportmidler, og det stiller vi os stærkt kritisk overfor,« fastslår Karin Storgaard, gruppeformand for Dansk Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation.

SELVFORSKYLDT Hun mener generelt, at Københavns trængselsproblemer i nogen grad er selvforskyldte, og peger på de mangfoldige gravearbejder rundt om i byen – med Bredgade som et af de slemmeste eksempler lige nu. Særlig alvorligt er det, når gravearbejder, der én gang er afsluttet, må begynde forfra, som tilfældet også har været.

Selv om Dansk Folkeparti ikke er repræsenteret i det magtfulde Teknik- og Miljøudvalg, gør partiet, hvad det kan, for at kæmpe imod nedlæggelse af parkeringsplad-

ser og slår blandt andet til lyd for, at der må etableres midlertidige parkeringspladser, når eksisterende pladser må vige i forbindelse med gravearbejder.

Et bidrag til løsning af trængselsproblemerne kunne være at gøre det muligt for hyrevogne og måske erhvervsbiler at køre i busbanerne. »Det stiller vi forslag om cirka en gang om året, men der er åbenbart uoverstigelige problemer med at tillade en sådan trafik, selv om det fungerer udmærket i de øvrige europæiske hovedstæder« konstaterer Karin Storgaard.

IKKE MEGET MILJØ Der er heller ikke megen begejstring at spore over kommunens nye parkeringsordning, hvorunder p-zonerne udvides. Den nye ordning er solgt, som om den betyder flere parkeringspladser til københavnerne, men sådan er det jo ikke. »Og jeg kan ikke se det miljøvenlige i at skulle suse endnu længere rundt efter en parkeringsplads,« siger Karin Storgaard, der også fastslår, at hvis København ønsker at være en by for børnefamilier, så må man acceptere, at familierne har mulighed for at have bil.

Der kunne naturligvis sættes ind over for pendlertrafikken, og her generer det hende, at der aldrig er kommet gang i etableringen af flere stationsnære parker-og-rejsanlæg i byens udkant. »Her må København gå i dialog med omegnskommuAF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

SELVFORSKYLDT TRÆNGSEL

Hjertet brænder for sundhed, omsorg og uddannelse. Men den københavnske trængsel kan godt få gruppeformand Karin Storgaard op i det røde felt. Vi er nået til Dansk Folkeparti i rækken af partiportrætter op til kommunalvalget i november.

18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

nerne,« mener Dansk Folkepartis gruppeformand, der også ser opførelsen af en havnetunnel som en måde at dæmpe trafikken i byens centrum på – og meget gerne som et OPP-projekt i samvirke mellem private og offentlige aktører. De problemer, som fritidssejlerne har påpeget i hvert fald under anlægget af tunnelen, bør kunne løses.

PERSONLIG DIALOG Bliver Karin Storgaard spurgt til erhvervspolitikken og de evigt triste imageanalyser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri, er et af hendes bud at styrke dialogen mellem kommunen og virksomhederne. »Vi skal være mere opsøgende og have mere personlig kontakt med virksomhederne,« lyder det, og så må flere partier simpelt hen italesætte erhvervene bedre fra Borgerrepræsentationens talerstol. »Men I som organisation må også selv være udfarende.

Hvis I var værter for møder med et konkret fagligt indhold af relevans for Borgerrepræsentationens politikere, så tror jeg også, vi som politikere gerne ville komme,« foreslår hun.

Karin Storgaard (76) har været medlem af Københavns Borgerrepræsentation i hele 31 år – en præstation, der for nylig blev hædret med Hendes Majestæt Dronningens Ridderkors.

Drivkraften gennem alle årene har været mennesker.

»Vi skal være mere opsøgende og have mere personlig kontakt med virksomhederne.« – Karin Storgaard (DF)

0 1 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

19

»Det ligger i Trafikplan 2016, at man vil nedlægge busruter i takt med færdiggørelsen af Metro Cityringen.

Det stiller vi os stærkt kritisk overfor.« – Karin Storgaard

Efter et årelangt engagement som formand for Skole og Samfund og for den lokale forældreforening – datidens forældrebestyrelse – savnede hun noget at bruge sine kræfter på, da børnene gik ud af skolen. Hvorpå hun afslører, at SF var det første politiske parti, hun henvendte sig til. »Men de svarede aldrig tilbage, og så søgte jeg Socialdemokratiet. Her blev jeg taget vel imod,« fortæller hun og erindrer, at det dengang særlig var skolepolitik – herunder skolesammenlægninger – der optog hende i lokalområdet derude på Østerbro.

I 1986 stillede hun op til Borgerrepræsentationen og kom ind efter få uger som suppleant.

PARTISKIFTET Tilhørsforholdet til Socialdemokratiet holdt ved frem til 2000. »Jeg syntes ikke, Socialdemokratiet gjorde nok for so20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

cialt udsatte, og det var også i de år, man nedlagde Kommunehospitalet. Den politik kunne jeg ikke stå inde for.

Dér havde Dansk Folkeparti både lokalt og på landsplan en profil, der tiltalte mig,« fortæller Karin Storgaard, der blev budt velkommen af Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

Selv om sundhed, omsorg og uddannelse altid har stået højest på listen over Karin Storgaards politiske prioriteringer, så følger hun med i alle politikområder – da ikke mindst i denne byrådsperiode, hvor hun har en særlig forpligtelse til at være hjemme i sagerne i sin egenskab af gruppeformand. Selv sidder hun i Sundheds- og Om­ sorgsudvalget i denne periode.

76 år og fortsat i gang med en aktivitetsfyldt, politisk karriere. Ser vi stadig dit navn på stemmeseddelen ved kommunalvalget til november? »Hm … Det har jeg ikke helt afgjort endnu!« lyder det lunt.

0 1 2017

FYRAFTENSMØDE Torsdag den 19. januar kl. 17.00-19.00 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 København S. Gæst: Advokat Mette Højberg.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding – senest 14. januar via hjemmesiden: www.hvfkbh.dk/arrangementer. Er du ikke medlem af Haandværkforeningen, anfører du det laug, du kommer fra, i feltet ”Medlemsnummer”.

Fyraftensmødet i januar:

Sådan indgår du aftaler med din kunde!

Kender du din rolle og dit ansvar, når du indgår i byggeprojekter eller udfører arbejde for andre?

Torsdag den 19. januar mellem kl. 17.00 og 19.00 får vi besøg af advokat Mette Højberg, der fortæller, hvordan du kan sikre dig juridisk, inden du udfører et stykke arbejde. Oplægget er rettet mod alle typer håndværkere og selvstændige.

Mette Højbjerg vil blandt andet komme ind på, at det er vigtigt at være omhyggelig i forbindelse med kontraktindgåelse, herunder at afstemme forventningerne med kunden under defineringen af opgaven. Herudover bør man undersøge sin kundes betalingsevne, og så er det vigtigt at aftale, hvordan man forholder sig, hvis ændringer under levering af ydelsen medfører ekstra betaling.

Som vanlig er det gratis for medlemmer (og gæster) at deltage i fyraftensmødet, men arrangementet kræver tilmelding af hensyn til det lille traktement, vi indbyder til

0 1 20 17

i forbindelse med mødet. Vi byder også gerne ikke-medlemmer velkomne denne aften – se nærmere ovenfor.

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

21

FOTO: SHUT T ERS TOCK

Halvøen Istrien har gennem historien været grænseland mellem italiensk og kroatisk kultur – med andre ord et fantastisk rejsemål.

Tag med på Haandværkerforeningens rejse i september!

MEDLEMSREJSE:

EN REJSE I GRÆNSELANDET Vi indleder i Proc – Parenzo på italiensk. Her føres vi tilbage til venetianernes storhedstid, hvor bygningskulturen var præget af store paladser og prægtige huse – foruden den eufrasiske basilika fra 500-årene. Vi skal sejle på fjorden Lim gennem betagende natur og spise frokost inspireret af Adriaterhavets produkter. Vi går i land i Rovinj (Rovigno) – en middelalderby, der ligger som en tange ud i havet.

Det er bare nogle af højdepunkterne under førstedagen af Haandværkerforeningens rejse til Istrien – en kroatisk halvø, der stedse har været et grænseland mellem den italienske og kroatiske kultur.

Dermed er scenen sat for store oplevelser: Af århundred- snart sagt årtusindlang kultur og bygningshistorie, storslået natur og alsidig gastronomi; en gastronomi, der er stærkt inspireret af den italienske: Prøv bare den luft-

tørrede skinke, der på italiensk går under navnet Prosciutto.

I dagene onsdag den 6. frem til onsdag den 13. september skal vi på tur i bjergene, sejle, besøge middelalderbyer og ikke mindst smage på lokal vin og øl. På tredjedagen besøger vi et lokalt bryggeri – det er beliggende i ”kunstnerbyen” Groznjan – på fjerdedagen følger vi Istriens korte, men smagfulde vinvej, og på sjettedagen skal vi på trøffeljagt. Og vi har ægte, firebenede sporhunde med!

Her er også sat tid til at se sig rundt på egen hånd. På den sidste, hele rejsedag bliver vi i Porec, der har været vores base hele ugen, og så er der mulighed for at dyrke det lokale caféliv, gå i butikker … eller tage færgen over

22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

MEDLEMSREJSE TIL ISTRIEN (KROATIEN) 06/09-13/09 2017. Pris kr. 7.999,- (+ administrationstillæg kr. 39,+) inkl. fly og bus, overnatninger, arrangementer, morgenmad og middag samt frokost fem af dagene. Tillæg for enkeltværelse 700,- kr. og for havudsigt 900,-. Bindende tilmelding til Haandværkerforeningen 3312 2717.

Fotos – store billede: Havnebyen Rovinj. Lille billede: En af områdets klassiske delikatesser.

til Venedig. Endnu er temperaturen disse steder også til en dukkert ved stranden – i det milde Adriaterhavs blå vand.

Rent praktisk flyver vi fra København til Zagreb og fortsætter med bus til Porec. Her indlogeres vi på Hotel Laguna Materada, der er omgivet af en smuk park og er forsynet med både pool og poolbar. Værelserne rummer alle moderne fornødenheder.

Vi har disponeret, så vi har seks eneog fire dobbeltværelser med balkon samt ni dobbeltværelser med balkon og hav-

udsigt. Prisen på de 7.999 kroner (samt administrationstillæg kr. 69,-), der skal tillægges 700 kroner for eneværelse og 900 kroner for havudsigt. Til gengæld indeholder prisen rejse, overnatning, morgenmad og middag alle dage samt frokost på fem af dagene. Desuden er indeholdt de arrangementer, der er nævnt ovenfor.

Rejsen er alene for medlemmer af Haandværkerforeningen, og vi råder ikke over flere pladser end som nævnt ovenfor.

Hurtig tilmelding tilrådes – her plejer at være rift om pladserne!

Yderligere detaljer om rejsen kan fås ved henvendelse til Haandværkerforeningen på 3312 2717.

0 1 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

23

0 1 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

23

»Skal man være

AF ADAM PADE · FOT O: SK ÆRMKLIP FR A VIDEOSPOT

SEXIST

for at blive murer?«

Således lød en vred kommentar til Københavns Murerlaugs videospot om murerfaget som uddannelsesvej. Men med tusindvis af likes og delinger er Facebook-brugeren mildest talt i mindretal.

Kan man løse murerfagets rekrutteringsproblem ved at producere et videospot, der er så provokerende, at den så godt som i bogstavelig forstand rydder forsiderne?

Det må en senere ministeriel opgørelse af tilgangen til mureruddannelsen på landets tekniske skoler vise, men at få synliggjort murerfaget – og dermed få lejlighed til at fortælle om, at faget mangler lærlinge: Det er lykkedes.

I midten af december havde Københavns Murerlaug opnået mere end 1,4 million visninger af sit første af foreløbig to videospots, der skal henlede opmærksomheden på murerfaget som uddannelsesvej. Men allerede to dage efter, spottet var lagt på laugets Facebook-side – umiddelbart før afholdelsen af Copenhagen Skills sidst i oktober – havde antallet af likes og delinger passeret de 1.000.

Dermed satte den tidevandsbølge ind, der på internetsprog betegnes som going viral: At et opslag spreder sig som en lynild og bliver delt og kommenteret.

BESKE KOMMENTARER Ikke mindst kommentarerne var årsag til, at både elektroniske, trykte og æterbårne medier tog historien op – både landsdækkende og lokale. Et beskedent mindretal af Facebook-brugere fandt spot’et sexistisk, kønsstereotypt, lummert eller fordummende – alt efter temperament.

Videospot’et benytter dog bare de virkemidler, som så mange andre reklamer bruger: At spille på kønnenes

24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

gensidige tiltrækning. En ung kvinde i bikini blander sig med andre unge kvinder i bikini og tager en muskuløst bygget murer nærmere i øjesyn. »Man kan sælge alle mulige andre varer med et anstrøg af sexualitet, uden det vækker oprør – tænk bare på Spies’ kampagne fra 2015, hvor ”mormor-skrukke” forældre opfordres til at sende deres voksne børn på solskinsferie. Men en håndværksuddannelse – nej, det går åbenbart ikke!« konstaterer oldermand Christian Dahl Pedersen, der dog ikke desto mindre er fuldt ud tilfreds: Målet er nået; budskabet om, at der findes en uddannelse som murer, er gået krystalklart igennem – og dét i lige fra Euroman og Eurowoman, fra Radio 24/7 til DR’s Aftenshow’et og fra Berlingske Tidende til TV2Fyn og TV2Nord.

TRIN ÉT: DE SOCIALE MEDIER Baggrunden for historien er den, at lauget under et repræsentantskabsmøde for omkring et år siden besluttede at gøre noget utraditionelt for at trænge igennem netop med det budskab. En første forudsætning for at nå målgruppen – unge, kommende uddannelsessøgende – var en tilstedeværelse på de sociale medier. Samtidig undfangedes idéen om at fremstille et videospot for at skabe liv på siden.

Facebooksiden blev etableret først på efteråret, og målet var at opnå 1.000 likes og delinger. For at få størst mu-

0 1 2017

lig hjælp hertil udlovede lauget 25.000 kroner som bidrag til Region Hovedstadens og de tekniske skolers Copenhagen Skills, der løb af stablen sidst i oktober. Dermed fik lauget samtidig synliggjort den store uddannelsesbegivenhed i Bella Center.

TV2 Lorry var først til at tage historien op i sine nyheder og lod forkvinden for Everyday Sexism Project, Katrine Blom, tale på vegne af de Facebook-brugere, der ikke kunne se noget uskyldigt i spot’et: »Video’en er unødvendig sexualiserende, den er fordummende, og så er det bare rigtig ærgerligt, at man arbejder sig ind i de her stereotyper både for kvinderne og for mændene i filmen, når man egentlig vil skabe positiv opmærksomhed omkring murerfaget.«

HITTEDE I SVERIGE Knap 6.000 Facebook-brugere ser dog anderledes på sagen – med positive bemærkninger fra begge køn. Der har endog været interesse fra de andre skandinaviske lande, og særlig har video-spot’et hittet i Sverige, fortæller Christian Dahl Pedersen. »Vores ønske var at gå til kanten – helt klart. Ikke at gå over kanten, hvilket vi heller ikke synes, der er tale om.

0 1 20 17

Den er jo udført med et glimt i øjet,« fastslår Christian Dahl Pedersen.

Videospot’tet blev offentliggjort nogenlunde, som Landsklubben for Murersvende under 3F, Murersektionen under Dansk Byggeri, Kalk- og Teglværksforeningen og erhvervsskolerne gik i luften med et antal spots, der ligeledes spiller på humor og kønnenes tiltrækning. »Nej, de modarbejder bestemt ikke hinanden, tværtimod. Og grundlæggende er målet stadig at fortælle, at – du kan også blive murer,« lyder det fra de københavnske murermestres oldermand.

Sidst i november udsendtes film nr. to, og Christian Dahl Pedersen smiler underfundigt ved spørgsmålet, om der kommer en tredje.

Københavns Murerlaug har bevidst valgt kun at lægge spots’ene op i sin egen Facebook-gruppe for at skabe størst mulig opmærksomhed om faget. Klik ind på Facebook og søg på ”murerlaug” for at se video’en.

En pige i bikini øjner en bredskuldret murersvend. Spillet på kønnenes gensidige tiltrækning skiller vandene.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

25

Der var engang, da et rum og dets udsmykning var tænkt og udført i en sammenhæng.

Rummet var et selvstændigt univers. Den tanke fascinerer konservatoren Anne Simonsen.

Konservator Anne Simonsen i færd med en farveafdækning på Øregaard – en veritabel tidsrejse tilbage til husets opførelse.

RUMMET OG DETS UNIVERS

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

Hun troede, hun skulle male. Hun gik i gymnasiet og gik på kunstskole og troede, hun skulle male. Hun begyndte at følge forelæsninger i kunsthistorie på Aarhus Universitet og blev bekræftet i, at hun skulle noget med sine hænder.

Impulser fra jobbet som kustode på først Aarhus Kunstmuseum, siden Skagens Museum, fik hende på nye tanker. I kælderen under Aarhus Kunstmuseum stødte hun på konservatorerne, og mens hun var på Skagens Museum fik hun lejlighed til at besøge Konsevatorskolen i København.

Sådan. Det blev til ansøgning og optagelse – på kunstlinjen.

TÆNKTE IKKE I HIERARKI I dag driver Anne Simonsen (43) Københavns Konservator med hengivenhed for restaurering af billedkunst, men med en særlig forkærlighed for den restaurering – herunder konservering – der foregår af kunsten i rummet. Hun er fascineret af den sammenhæng, der i sin tid var mellem rummets arkitektur og den kunstneriske udsmykning: Et samlet univers. Man tænkte i helhed og detaljer. Og så er det perspektivgivende at bruge ressourcer på at finde ind bag udsmykningen: Hvorfor har man truffet lige de valg – ? Under studierne på Konservatorskolen fulgte hun således også restaureringslinjen på Arkitektskolen.

Hun blev færdig med sin bachelorgrad i 1998, var beskæftiget på Frederiksborg Slot, Nationalmuseet og Rosenborg – indtil hun stødte på, hvad der kunne blive – og blev – en skelsættende specialeopgave som kandidatstuderende på Konservatorskolen – skelsættende i den forstand, at opgaven ville ændre den gængse opfattelse af et stykke historisk bygningsudsmykning:

HOLLANDSKE KINESERIER Vi befinder os i det kinesiske værelse på Frederiksberg

0 1 20 17

Der medgår de kosteligste pigmenter og materialer til restaurering og istandsættelse – hentet hos et netværk af specialleverandører.

Slot. Opfattelsen var, at værelset var indrettet af Frederik IV med Schloß Charlottenburg ved Berlin som forbillede; kineserier var in, og sådan noget måtte den danske konge også have.

Men Anne Simonsen studsede over, at al udsmykning var malet på – ingen tekstiler, intet tapet – og at malerierne snarere lignede hollandske fliser med kinesiske motiver end tidstypiske kineserier.

Med sin interesse for at se bag om tingene noterede hun, at kongen også nærede interesse for fajance – hollandsk stentøj. På et tidspunkt indbød han hollænderne Johann Paue og Johann Wolff til at besøge København og til eventuelt at drive en fajancefabrik, som kongen ville etablere i St. Kongensgade; en fabrik, der blev virkelighed, og som virkede til helt op i 1900-årene. Paue blev indlogeret på slottet – i et værelse, der var mere ydmygt beliggende, end et kinesisk pragtværelse ville tilsige. Herudover var maleteknikken så grov, som man ville forvente på fajance, der skulle brændes. Dette og mange andre indicier ledte frem til erkendelsen af, at vist var det et kinesisk værelse, men først og fremmest en fajancemagers varekatalog. »Jeg ville helst koncentrere mig om bygningsinteriører og fandt det mest hensigtsmæssigt at etablere mig med

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

27

mit eget værksted. Det skete så omkring 2002-2003,« fortæller Anne Simonsen.

I starten virkede hun som konsulent for Kulturstyrelsen, siden fulgte opgaver fra det øvrige netværk. Det er også blevet til opgaver blandt private bygningsejere – en sådan kommer vi til at se nærmere på i Hånd & Værk.

FARVEAFDÆKNINGERNE For en konservator er ikke mindst farveafdækninger et vigtigt arbejdsfelt. Afdækningerne er en veritabel tidsrejse tilbage gennem rummets fortid. Vi bemærker dem ofte, når vi besøger historiske rum – og rejser med – med ned gennem millimeterne af farver og rester af udsmykninger fra tidligste tid.

En farvearkæologisk undersøgelse kræver tid – da ikke mindst, hvis det er hele udsmykninger, der skal afdækkes. Afhængig af underlaget foregår arbejdet gennem kemisk afrensning. Men farveafdækningerne kan ikke – eller bør ikke – stå alene. »Der skal være tid til at grave i historien og læse kilderne, herunder brandtaksationer. Ellers risikerer man at overse bygningsforandringer og dermed tidligere interiører,« understreger Anne Simonsen.

Med al den viden stilles konservatoren – og bygherren og eventuelt fredningsmyndighederne og arkitekten – i det klassiske dilemma: Hvad eller hvilken periode skal der rekonstrueres eller restaureres tilbage til? Det må der tages stilling til fra gang til gang.

ØREGAARD Under restaureringen og moderniseringen af Øregaard i Hellerup har hun haft brug for både historisk nysgerrighed og alle sine faglige kompetencer.

I årene 2007-2010 gennemførtes en gennemgribende istandsættelse af Øregaard – både fordi det trængte, og fordi der til stadighed stilles nye krav til den udstillingsvirksomhed, som Øregaard har dannet rammen om helt siden 1921.

Nu – i 2016 – kan arbejdet gøres færdigt for så vidt angår væggene og et antal udsmykninger i Havestuen. I første fase prioriteredes især en historisk korrekt farvesætning og genskabelsen af muslingeskallerne i den buede fordybning øverst i ovnnicherne. Lysningerne omkring nicherne har været udsmykket med en grå marmorering i tidens almindeligt anvendte gjellebæk-marmor.

28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

Anne Simonsen vil kende historien bag de udsmykninger, vægfarver og motiver, som hun finder tilbage til eksempelvis med farveafdækninger.

Øregård blev opført 1806-1808 som sommerbolig for storkøbmanden og skibsredderen Johannes Søbøtker og hans familie. For den arkitektoniske plan antages at have stået den store franske og dengang voldsomt efterspurgte arkitekt, Joseph Ramée. I jagten på – og i forestillingerne om – interiørernes oprindelige udseende må man forestille sig, hvordan Øregaard har været beliggende i et åbent landskab og med udsigt ud til Sundet – i en prægtig have.

SPARSOMT MED KILDER Udfordringerne har blandt andet ligget i, at ejendommen 0 1 20 17

har skiftet ejer flere gange, og at hver ejer naturligvis ønskede at sætte sit præg på indretningen. Således blev dekorationerne i Havestuen formentlig overmalet allerede i 1820’erne – måske i forbindelse med en brand i 1826.

Ud over en bygningstaksering, der rækker tilbage til husets opførelse, og som omtaler ”bemaling af træværk”, er kilderne sparsomme. Her kommer kunst- og bygningshistorien til hjælp i form af kendskabet til andre bevarede eller genskabte, samtidige interiører.

Anne Simonsens trinvise afdækninger afslører, at Havestuens farver og udsmykninger har harmoneret så fint med både husets ydre – hvis oprindelige udseende ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

29

vi først nu med genopdagede kilder er blevet kloge på – og den omgivende, åbne natur. Dermed har Havestuen været det perfekte bindeled mellem have og bolig med sin palet af lyse grålige, grønne og rosa kulører – enkelt og stilfuldt og ny-klassicistisk uden for megen snørklet pynt.

Gennem talrige lag af malebehandlinger og tapeter nåede Anne Simonsen i 2013 frem til, at træværket først var strøget med en lys grå bundfarve og derpå stafferet med rosa og grøn. Dørstykkerne var dekoreret med et klassisk lyremotiv omgivet af en bladranke. To dørstykker har kunnet afdækkes og genskabes, det tredje er rekonstrueret. Ikke mindst Gentofte Kommunes indretning af huset til museum har medført, at mange spor er slettet. Men der er dog tillige fundet spor af rosafarvede rossetter, og vi ved også, at loftet har været dekoreret med stafferinger.

EFTER DEN GAMLE METODE Ligesom træværket var væggene grundlæggende sat i grå, men tilføjet et lysegråt damaskmønstret skabelonmaleri.

Det er dette skabelonmaleri, som Anne Simonsen sammen med et malerfirma nu genskaber her i 2016.

Skabelonmaleriet er genfundet som aftryk på bagsiden af det tapet, der således erstattede det første dekorationslag. Det har gjort det muligt at udføre nye, helt tilsvarende skabeloner, hvorpå overfladerne kan genskabes med schabloneringsteknikken – helt som op til afleveringen af Øregaard i 1808.

Havestuen vil blive gjort tilgængelig for museets gæster, og det formodes, at væggene – forsynet med ophæng! – vil danne baggrund for portrætter af ejendommens oprindelige ejer, Johannes Søbøtker.

HIRSCHPRUNGS DAGLIGSTUE Anne Simonsen blev assisteret af malerfirmaet C. Møllmann & Co. – her i skikkelse af malersvend Henning Jørgensen.

30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Om nogle måneder besøger vi Brønnums Hus over for Det Kgl. Teater. Her har ejeren foranlediget restaureringen af de historiske interiører. De rummer blandt andet historien om tapeterne i det, der en gang var Hirschprungs dagligstue; en historie, der viser sig at være en lidt anden end hidtil antaget.

0 1 2017

AKTUELT 11.000 stemmer for håndværket Håndværket nåede som bekendt ikke med i tidligere kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon over vore væsentligste kulturværdier. Men vi nåede dog at blive blandt de 20, som befolkningen skulle stemme om i november.

Ses på antallet af stemmer, vandt ”Velfærdssamfundet” med 22.784 stemmer med ”Frihed” og ”Tillid” på anden- og trejdepladsen, mens ”Den kristne kulturarv” lige nåede med på plads nr. 10.

Blandt de næste 10 opnåede ”Håndværk” 11.429 stemmer.

En bred vifte af erhvervsorganisationer og enkeltpersoner var med til at støtte indstillingen offentligt.

desuden sætte nogle af byggepladsens projekter i sammenhæng med traditionelle skolefag som matematik, dansk og historie.

Projektet er støttet af Region Hovedstaden, mens Dansk Byggeri er projektholder. Også de berørte kommuner samt NEXT Uddannelse København er med i projektet.

Ifølge Dansk Byggeri er håbet at få 4.500 elever igennem ”ByggeBoxen” over de tre projektår, som der er afsat 2,6 millioner kroner til.

Byggeplads bliver klasseværelse Byggepladserne ved Nyt Hopsital og Ny Psykiatri Bispebjerg og på NærHeden ved Høje Taastrup skal også være klasseværelser. Elever fra 5. til 7. klasse skal hen over de næste tre år kunne møde medarbejderne på pladsen og

PV 02 2013 EU.pdf

1

23/02/13

17.18

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

0 1 20 17

K

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

31

Prisvinder rejser allerede verden rundt AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Der var bestemt den rette blanding af højtidelighed og feststemning, da formand for Haandværkerforeningens Musikklub, Merete Dick, den 1. december overrakte klubbens Hæderspris til den 30-årige sopran, studerende ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Helle Gössler Christensen. Det skete i et øvelokale på Konservatoriet i overværelse af omkring 20 musikklubmedlemmer, der indledningsvis hørte uddannelsesleder Eva Hess Theysen berette om det kandidatstudium, som Helle Gössler Christensen just er i færd med.

Baggrunden for Hædersprisen er Musikklubbens ønske om at give udtryk for sin musikglæde ved at hædre ”en person, der enten har gjort eller vil gøre noget for at fremme dansk musikliv”, og som vil anvende beløbet til yderligere dygtiggørelse. Prisen er gjort mulig af et spon-

sorat på 10.000 kroner fra Audi Danmark, og ifølge Merete Dick står den danske Audi-importør også klar næste år.

VIA PARIS TIL KØBENHAVN Helle Gössler Christensen indledte sin uddannelse på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i 2008, studerede derpå privat hos lærere ved Opéra National de Paris og vendte tilbage som studerende ved Konservatoriet i København i 2013.

Men hun har ikke nøjedes med at være studerende.

Således fortæller hendes generalieblad om et utal af koncerter i lige fra Kina til USA, og hun har allerede modtaget udmærkelser så som ”Årets Spottalent” af Den Ny Opera, Operaens Venners Publikumspris med videre.

FRIVILLIGT ARBEJDE Helle Gössler Christensen gav ikke alene et par prøver på sin kunst – Ludvig Holsteins ”Æbleblomst” med musik af Carl Nielsen og Rosettas arie til Marcello fra Puccinis opera La Bohème – men berettede levende om sig selv og sin drivkraft. Hun begyndte at synge i et kirkekor som 10-årig og modtog privatundervisning, fra hun var fyldt 17. Ud over sin omfattende koncertvirksomhed – og ud over sine studier – har hun været og er engageret i frivilligt arbejde, senest som goodwill-ambassadør for Gambias Venner; tidligere for SOS Børnebyerne og Unicef.

Uddannelsesleder Eva Hess Theysen berettede om Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums sangeruddannelse.

32

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2017

Formanden for Haandværkerforeningens Musikklub, Merete Dick, overrækker årets Hæderspris til sopran Helle Gössler Christensen.

Hun er endnu studerende, men har allerede rejst store dele af verden rundt med sin kunst. Sopranen Helle Gössler Christensen modtog 1. december Musikklubbens Hæderspris.

Eva Hess Theysen indviede forsamlingen i, hvordan overbygningsuddannelsen – kandidatuddannelsen – skal medvirke til, at de studerende kunstnere finder deres egen profil og udtryk, ligesom de bliver forberedt på det arbejdsmarked, de senere skal ud på.

0 1 20 17

Musikklubbens Hæderspris blev i år overrakt for anden gang, og Merete Dick kunne hilse fra sidste års modtager, klarinetiststuderende August Finkas, der netop deltager i en masterclass i Los Angeles.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

33

BESØG I DE KONGELIGE STALDE – Med Det Kulturelle og Videnskabelige Hjørne lørdag den 18. februar kl.

10.00 (mød gerne op 10 minutter før). Pris kr. 220,-, der omfatter rundvisning og frokostplatte på KanalCaféen. Drikkevarer afregnes på stedet. Begrænset deltagerantal. Tilmelding på 3312 2717 senest 9. februar.

Oplev de kongelige stalde Til daglig kredser tankerne om det Christiansborg, der blev nyopført for snart 100 år siden oven på ruinerne af det slot, der nedbrændte i 1884. Men bag slottet findes de to karakteristiske, symmetriske sidefløje, der aldrig brændte med, men står nogenlunde, som da de blev opført i 1746. Den østligst beliggende har siden 1700-årene huset de kongelige stalde; den vestlige fløj et stort, højloftet ridehus. Ridehuset gør det muligt at træne og ride hestene indendørs.

Naturligt nok har området mellem de to fløje bag Christiansborg taget navn herefter – nemlig Ridebaneanlægget.

Bygningerne var oprindelig indrettet, så her kunne opstaldes helt op til 270 heste. I dag er her 13 tilbage; heste, der anvendes under officielle begivenheder såsom statsbesøg, nytårskure, ambassadørmodtagelser, fødselsdage og så fremdeles.

Haandværkerforeningens Kulturelle og Viden­ ska­ belige Hjørne – som alle foreningens medlemmer er ”fødte” medlemmer af – inviterer os alle på besøg i de kongelige stalde lørdag den 18. februar med start kl.

34

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

F O T O : N I E L S M E I LV A N G / S C A N P I X

Det Videnskabelige Hjørne:

10.00 (mød helst op noget før). Og vi har en kyndig guide med os.

Ud over besøget i selve staldene med de hvide heste går turen igennem seletøjsmuseet med dets samlinger. Vi føres gennem vognremisen med vogne og kareter – herunder guldkareten, som vi netop har kunnet opleve i forbindelse med Nytårskuren – og videre til ridehuset.

Hestene er alle hvide kladruberheste. At vi stadig har kongelige hvide heste, kan vi takke Prinsgemalen for. På grund af indavl var bestanden af hvide heste uddød i begyndelsen af 1900-tallet, men på Prinsgemalens opfordring valgte man i 1990’erne at etablere en ny bestand.

Efter en times rundvisning og med tid til at stille spørgsmål begiver vi os over Marmorbroen til den hyggelige restaurant KanalCaféen, hvor der venter os en lille frokostplatte.

0 1 2017

Lørdag den 18. februar – med start kl. 10.00 – er Det Videnskabelige Hjørne vært ved rundvisning i De Kgl. Stalde. Alle medlemmer af Haandværkerforeningen er velkomne.

TID TIL AFSKED Haandværkerforeningens direktør siden 1993, Anne-Marie Mærkedahl, fratræder sin stilling med udgangen af februar 2017.

I den anledning ville det glæde os at se medlemmer, samarbejdsparter og venner af foreningen til en RECEPTION Fredag den 24. februar 2017 kl. 15.00-17.00 i Moltkes Palæ, Dr. Tværgade 2 A, København K ROBERT SØRENSEN Formand

0 1 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

35

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 16. januar kl 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé. Aftenens gæst: Forhenværende stadsarkitekt Jan Christiansen. Pris kr. 100,- inkl. aftenens menu.

Drikkevarer til gunstige priser.

Kom-Som-Du-Er –

I byen

»At blive stadsarkitekt – jamen, det er jo stort! Stadsarkitekten – han er jo formidler. Dels skal han fortælle politikerne, hvad han mener er god arkitektur, og han skal formidle gode projekter og gode idéer. Dels skal han udfylde de politisk bestemte rammer for byens arkitektoniske udvikling, formulere de signaler, som politikerne gerne vil udsende. Og med en fortid som fagligt og politisk aktiv har jeg det fint med at tænke politisk og at kommunikere med politikere. Det fristede mig enormt at få mulighed for at få politik og arkitektur til at hænge sammen.« Således berettede Københavns nu tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen kort efter sin tiltræden i 2001 i Hånd & Værk. Nu er der gået 16 år – og hvad er der så sket siden, set med den nu forhenværende stadsarkitekts briller?

Jan Christiansen er udlært tømrer og uddannede sig

36

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

derpå til arkitekt. Som stadsarkitekt fratrådte han i 2010.

Mandag den 16. januar kl. 18.30 er han gæst i årets første Kom-Som-Du-Er i Laugshuset på Nørre Allé (adgang gennem gitterlågen for enden af Nørre Allé 15). Her vil han berette om sit syn på byens udvikling fra 1990 frem til i dag – fra dengang, der ikke var en byggekran i syne til en epoke, hvor vi venter på 17 nye metrostationer.

Men Kom-Som-Du-Er forandrer sig ikke: Aftenens menu består af ”Sort gryde med pølser”, hvorpå æresoldermand, konditormester Erik Andersen trakterer med en kage kreeret til ære for aftenens gæst.

Efter Jan Christiansens foredrag bliver der trukket lod om præmierne i aftenens kinesiske lotteri. Og ved flygelet vil huspianist Allan Steen som vanlig underholde og bidrage til den fornøjelige stemning.

0 1 2017

NYT FRA KLUBBERNE Portugisisk vin på bordet VINKLUBBEN

Formand: Kirsten Nielsen, tlf. 2048 1846 Tirsdag den 10. januar – lige omkring datoen for dette blads udgivelse – har Vinklubben sat medlemmerne stævne i kantinen i Fountain House i Teglværksgade. Her skal medlemmerne smage vin fra Portugal, og som sædvanlig serveres lidt godt til ganen.

I midten af februar mødes medlemmerne på ny for at høre om vinrejsen 2017.

Ægte græsk GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Det er familiens traditionelle, græske opskrifter indsamlet igennem generationer, der ligger til grund for den græske restaurant Ellas køkken i Fiolstræde 21 – restauranten med den karakteristiske lyseblå facade, der har præget gaden i årevis.

Gourmetklubben sætter sine medlemmer stævne på Ellas onsdag den 18. januar kl. 18.00. Her venter med-

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 0 1 20 17

lemmerne en treretters menu med kalvekød til hovedret til den beskedne pris af 200 kroner. Og som noget nyt er gæster velkomne – for bare 230 kroner.

Hvad man bestiller at drikke, afregnes på stedet. På menukortet står – ud over vand og øl – alene græske vine.

Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest den 11. januar.

Nytårsvandring i hovedstaden VANDREKLUBBEN

Formand: Torsten Jagd, tlf. 4566 0837 Just omkring datoen for dette blads udgivelse – søndag den 8. maj – traver Vandreklubben på nytårstur i hovedstaden.

Medlemmerne mødes ved Frederiksberg Rådhus og går derefter ind i Frederiksberg Have og via Søndermarken, Rahbeks Allé, Vesterbrogade og Teaterpassagen nås frem til enden af Sankt Jørgens Sø. Derpå traves rundt om alle de tre søer, og vandringen slutter i Hansens Gamle Familiehave på Pile Allé, hvor frokosten venter.

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Tilskæring af div. glassorter · Sikringsglas · Montrer · Butiksruder · Spejle · Specialopgaver · Indramning · Forsatsruder · Forsikringsskader Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

37

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Tekstforfatter Bo Skjoldborg Andersen, DanneskjoldSamsøes Allé 42, 1434 København K Indmeldt v. Lotte Andersen Designer Pernille Schwartz, Skt. Hansgade 1, 1.tv., 2200 København N Indmeldt v. Karoline Hansen og Cecilie Kondrup Designer Sofie Svare Fisher, Fælledvej 16 C, st.th., 2200 København N Producer Julie Rix Bomholt, Guldbergsgade 20, 4. , th., 2200 København N Arkitekt MAA Solveig Damgaard Laugesen, Øster Farimagsgade 14 B, 2., 2100 København Ø Indmeldt v. Bjarke Christensen Urmager Morten Arthur Elley, Dronningens Tværgade 14, 1302 København K Indmeldt v. Robert Sørensen Kunsthåndværker Inger Jepsen, Ebbeskovvej 6, 4640 Faxe Indmeldt v. Helle Kelter Frisør Tina Jensen, Elmelyparken 3 B, 4.th., 2680 Solrød Strand Tekstildesigner Ulla Enghoff, Erantisvej 26, 2300 København S

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

38

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Udsyrer Benny Mortensen, Stenkrogen 16, 4040 Jyllinge Souschef Kristian Lander Olsen, Henriksholms Allé 43, 2610 Rødovre Indmeldt v. Kai B. Nielsen Selvstændig Teresita C. Freire, Håndværkerhaven 11, st. tv., 2400 København NV Indmeldt v. Nancy Ris Selvstændig Jacob de Lichtenberg, Nørre Allé 15 C., 3.tv., 2200 København N Indmeldt v. Erik Jørgensen Lektor Henning Tarp Jensen, Trunnevangen 9, 4.tv., 2920 Charlottenlund Indmeldt v. Christian Tarp Jensen Malermester Martin Madsen, Engkær 15, 2650 Hvidvore Malermester Esben Friis, Bredebovej 29, 2800 Kgs. Lyngby Malermester Lars-Ole Andersen, Søhesten 5 A, 2635 Ishøj Indmeldt v. Københavns Malerlaug Direktør Jens Brobyskov, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup Vækstkonsulent Peter Bøgkjær, Nøddestien 10, 3070 Snekkersten Indmeldt v. Lise og Hans-Henrik Sønnersgaard Forlægger Lars Erik Strandberg, Ordruphøjvej 22, 2920 Charlottenlund Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Billedhugger Carsten Fun Jensen, Dr. Priemes Vej 11, 4. th., 1854 Frederiksberg Indmeldt v. Jørgen Stryn Rasmussen Erhvervspsykolog Berit Kongrød Just, Sankt Jørgens Allé 2, st.th., 1615 København V Indmeldt v. Børge Nordgaard Hansen Direktør Steen Arnesen, Lergrydevej 21, 2980 Kokkedal Advokat Michael Christiani Havemann, Strandøre 10, 2100 København Ø Smykkeformgiver Karen Fly Melander, Balders Plads 6, 4. th., 2200 København N Indmeldt v. Kasia Gasparski 0 1 2017

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.588 BLADUDVALG Henrik Tofteng Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Sonja Stæhr Jakob Bo Andersen Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør

D I R EK T I O N

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer tirsdag den 7. februar. Redaktionen slutter torsdag, den 19. januar.

0 1 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

39

DET SKER I H A A N DVÆ R KE R F O R E N I N G E N

Mandag 09/01 Danseklubben Tirsdag 10/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Vinklubben Onsdag 11/01 Damernes Kegleklub Tirsdag 17/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 18/01 Skyde- og Kegleklubben · Gourmetklubben Torsdag 19/01 L’hombreklubben · Bowlingklubben Lørdag 21/01 Teaterklubben Mandag 23/01 Danseklubben Tirsdag 24/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Søndag 29/01 Gyldne Sal åben kl. 13.00-14.00 Mandag 30/01 Gyldne Sal åben kl. 15.00-16.00 Tirsdag 31/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 01/02 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 02/02 L’hombreklubben · Bowlingklubben Tirsdag 07/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 08/02 Damernes Kegleklub Torsdag 09/02 Kunstklubben Mandag 13/02 Danseklubben Tirsdag 14/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Teaterklubben Onsdag 15/02 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 16/02 L’hombreklubben · Bowlingklubben Søndag 19/02 Gyldne Sal åben kl. 13.00-14.00 Tirsdag 21/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Mandag 27/02 Danseklubben Tirsdag 28/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K