Hånd & Værk 01 2018 by PadePublishing

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

PIXLER I TEKSTIL NY TEKNOLOGI TIL KLASSISK HÅNDVÆRK

0 1 2 018

VI SÆTTER HÅNDVÆRKETS TRIVSEL PÅ DAGSORDENEN FØLG OS PÅ LINKEDIN HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

KOMM E N TA R

P ER VA N GEK JÆR

Godt nytår! Der er noget jomfrueligt over nytåret; en renhed, der stemmer sindet, så man har svært ved at få onde tanker. Det er derfor med optimisme og fremtidstro, vi byder velkommen til et prøvet hold på Københavns Rådhus – med enkelte nye ansigter iblandt. Med kommunalvalget lagt bag os – og en valgkamp, der ind imellem fik følelserne til at kamme over – står vi parate til nye fire år med byens og borgernes og virksomhedernes trivsel i centrum. Med Københavns Kommunes løfterige udmelding fra november om sine nye servicemål – der uundgåeligt vil smitte positivt af på behandlingen af byggesager – med nedsættelsen af en taskforce, der skal inspirere til en offensiv erhvervspolitik, og med friske øjne på de tilbagevendende stridspunkter om fremkommelighed og parkering; ja, så har vi det bedste udgangspunkt. I Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn er vi sikre på, at det ikke er gået upåagtet hen, at de private virksomheder gennem de senere år har skabt mere end 20.000 nye arbejdspladser. Det må nødvendigvis anspore til at lette

FORSI DE N

rammevilkårene for virksomhederne yderligere, så væksten fastholdes til gavn og glæde for de mange nye indbyggere, byen tager imod hver måned, og så der fastholdes et givtigt skatteprovenu til at realisere ambitionerne om lige fra et højt socialt serviceniveau til en CO2-neutral hovedstad i 2025. Ja – måske er der tilmed råd til at se på de skatter, afgifter og gebyrer, der lige nu gør det til en mindre god businesscase at drive virksomhed i København. Virksomhederne har nemlig rigtig meget at byde ind med. Skal vi tale på egne vegne, står vi parat til at give rigtig mange unge en solid og perspektivrig erhvervsuddannelse. Vi er med til at vedligeholde og forskønne den københavnske bygningsmasse, vi servicerer både københavnerne og byens forretninger, og vi afhenter byens affald. Der kan derfor være god grund til at forkæle os lidt, så vi præsterer endnu bedre. Alt dette ser vi frem til at få en frisk, ny dialog om med det ny- henholdsvis genvalgte københavnske bystyre. Godt nytår!

D ES I G N E RE N GE SKE SV E N SSON U D FØRE R TEKSTILER INSPIRERET AF HISTO RISKE DRAGTER. O G HUN B RU G E R COMP UTE RE N TIL AT RA MME P RÆCI S DET UDTRYK, HUN STRÆBER IMO D. LÆS SIDE 22 ( FOTO : H E N RIK N IE LS E N ).

TEKST: ADAM PADE · FOTO: ALLAN BJERRE · WWW.OPENYOUREYES.COM

ET KLOGT VALG MODESKABEREN HOLGER BLOMS ORD OM AT KØBE LIDT, MEN GODT, HAR FÅET NY AKTUALITET I VORES RESSOURCEKNAPPE TID. BLOM DANNEDE BAGTÆPPE FOR ÅRETS LAUGENES OPVISNING I NOVEMBER.

SKRÆDDERENS VÆRKTØJ: HERRESKRÆDDER OLIVER HÄBERLIS SKITSEBOG.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

»Om man interesserer sig for tidens skiftende moder eller ej, bliver påklædningen en del af fortællngen om os selv. Og når en dameskrædder sender en kjole ud af sin forretning, en modist sin hat, en buntmager en pelsjakke, en guldsmed et smykke, begynder en ny fortælling i mødet med det menneske, der har valgt at købe dén kjole, dén hat.« Sådan lød det blandt andet, da forfatteren Marianne Verge som særlig gæst ved Laugenes Opvisning den 7. november causerede over den rolle, som påklædning og accessories spiller for os. Anledningen til hendes besøg var hendes nys udkomne biografi om modeskaberen Holger Blom, som Skanderborg Museum åbnede en udstilling om i oktober; en udstilling, der kan opleves i hele 2018. FRA FOR DE FÅ TIL FOR DE FÆRRE Holger Blom (1905-1965) markerede sig som en af sin tids helt store modeskabere – både når det gjaldt hverdags- og festtøj. Herudover var han blandt de sidste store i modelsalonernes tid, inden – som Marianne Verge udtrykte det – det skræddersyede tøj fra at være for de få nu blev for de færre, og vi alle faldt for billigt, masseproduceret tøj. Endnu opbevarer Det Kgl. Teater adskillige af Bloms kostumer, og herudover findes der en draperet aftenkjole syet til dronning Ingrid. Det skortede således ikke på feststemning, da guldsmede, buntmagere, skræddermestre, modister, Det Kgl. Teaters skræddersal, elever fra de respektive skoler og i år tillige to sadelmagere fik

0 1 2 018

STORE BILLEDE: SKRÆDDER WINNIE CHRISTIANSEN. ØVERST: TASKE UDFØRT AF KARINA SØRENSEN, LEATHERGOODS. NEDERST: TASKE UDFØRT AF JEPPE DENKER, DAHLMAN 1807.

0 1 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

MODIST SUSANNE JUUL.

SMYKKE, KREBS HYLLESTED.

HERRESKRÆDDER OLIVER HÄBERLI.

SMYKKE, PERNILLE ELSASS.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 018

MICHELLE GUTTESEN NYGAARD, NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN.

PELSVÆRK, KOPENHAGEN FUR.

0 1 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

præsenteret deres værker på catwalk’en i Store Sal i Moltkes Palæ. Den sene eftermiddagsopvisning blev som tidligere år overværet af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, der også i 2017 havde stillet sig til rådighed som opvisningens protektor. Med lige dele interesse, beundring og nysgerrighed tog hun de mange værker nærmere i øjesyn, da de blev udstillet i salonerne efter opvisningen. Her oplevede hun også de kjoler, som de medvirkende skræddermestre havde udført med inspiration fra Holger Blom. Københavns Konditorlaug og Palæet medvirkede med lidt mundgodt. DET BÆREDYGTIGE HÅNDVÆRK Visionen bag Laugenes Opvisning er nu som før at udbrede kendskabet til og styrke efterspørgslen på det unikke (kunst-)håndværk, for kun sådan kan vi bevare de kompetencer, de repræsenterer. Noget tyder dog på, at håndværket har en chance, lod Marianne Verge forstå – og dét med afsæt i Holger Bloms eget gode råd om at købe lidt men godt – og efterhånden supplere med ting, der klæder det, man i forvejen har: »Den tid, vi lever i, lærer os, at vi må forbruge mindre. At vi ikke længere kan købe og smide væk igen, som vinden blæser. Derfor er det unikke håndværk et klogt og bæredygtigt valg, når der skal investeres i nyt. Til hverdag som til fest,« lød det fra catwalk’en, inden projektørerne rettedes mod, hvad hele dagen drejede sig om: Smukt håndværk med sjæl og hjerte.

DRAGT UDFØRT AF WICMANN COUTURE. HAT: SUSANNE JUUL.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 018

HENDES KGL. HØJHED PRINSESSE BENEDIKTE HILSER PÅ MODIST MATHILDE FØRSTER.

MODEL FRA DET KGL. TEATER FÅR SAT HÅR.

... MED KAGER TIL – SERVERET AF KONDITORLAUGET/ KONDITOR ANTOINETTE.

0 1 20 18

SKANDERBORG MUSEUM REKLAMEREDE FOR SIN HOLGER BLOM-UDSTILLING. HER KUNNE KØBES MARIANNE VERGES BIOGRAFI OG OM MODESKABEREN – OG EN KOPI AF HANS SIKKERHEDSNÅL.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

AF ADAM PADE ·F O T O: HENRIK NIEL SEN

SMV’ERNE SKAL BULDRE MERE 10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 018

Store virksomheder har i forhold til de små og mellemstore nemmere ved at sætte den politiske dagsorden. Det dur ikke i SMV’ernes land, og det skal det nye SMVdanmark lave om på. I november tiltrådte vicedirektør Jakob Brandt, og han skal hjælpe med.

– Sidst vi sad sammen, var det på Københavns Rådhus. Det var i 2008, og du var lige blevet udpeget som Københavns første erhvervschef. I dag er du tilbage på Islands Brygge. Hvad lærte du i Københavns Kommune – og hvad har livet lært dig siden? »At alting måske er en smule mere komplekst, end man kunne tro. At det ikke skorter på de gode viljer, men at der ligger et system bagved, der er utrolig svært at ændre på, og som leder frem til løsninger, der skaber nye problemer andetsteds. At det gælder om at være vedholdende og at forblive loyal over for sine egne værdier. At nogen skal påtage sig rollen som drengen i eventyret om kejserens nye klæder; det vil sige kalde tingene det, de er – og acceptere, at man får tæsk for det.« Jakob Brandt (43) vendte i november tilbage til sit karrieremæssige udgangspunkt, Håndværksrådet. Her skal han under rådets nye navn, SMVdanmark, varetage rollen som vicedirektør. I stillingen indgår at medvirke til at udrulle SMVdanmarks strategi om at være mere synlig og mere markant i sine budskaber, når det gælder de små og mellemstore virksomheders interesser.

VIL PÅVIRKE Helt fra han var helt ung, nærede Jakob Brandt et stærkt ønske om at påvirke samfundet. Dermed var studier i nationaløkonomi – der leder frem til en cand.polit. – et naturligt uddannelsesvalg. Det blev aldrig til noget partipolitisk engagement. Herom blev han overbevist i mødet med jævnaldrende i de politiske ungdomsorganisationer. »Jeg vidste, jeg ville gå embedsmandsvejen, hvor det er fagligheden og ikke så meget personen, der er i fokus.«

0 1 20 18

Da ”svendebrevet” var i hus i 2003, gik vejen om ad det daværende Håndværksråd, hvor Jakob Brandt sluttede som cheføkonom i 2008. Siden lod han sig altså udfordre af, at Københavns Kommune søgte sin første erhvervschef nogensinde. »Det første, jeg gjorde, var at sende mine medarbejdere ud til virksomhederne for at høre, hvor skoen trykkede, og vi holdt en række morgenmøder i de forskellige bydele. Det gjorde et dybt indtryk på mig, da en kloakmester fra Valby insisterede på, at kunne vi bare få sat en stopper for de evindelige omstruktureringer i kommunen, så ville han være tilfreds. Hver gang man syntes, man havde fundet ud af, hvem i kommunen man skulle henvende sig til, så blev strukturen lavet om og medarbejderne flyttet rundt. Det var så det eneste, jeg ikke kunne,« lyder det tørt fra vicedirektøren. Efter tiden i Københavns Kommune fulgte en periode i et mindre konsulenthus og en ansættelse hos Akademikerne.

POTENTIALET »Men som søn af selvstændige forældre føler jeg mig mest hjemme på virksomhedernes side. Der er ofte tale om dynamiske, kreative mennesker. Og da jeg kunne mærke, at der i bestyrelsen var en vilje til at re-brande

”Jeg vidste, jeg ville gå embedsmandsvejen, hvor det er fagligheden og ikke så meget personen, der er i fokus.“

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

”Det er denne mulighed for at få hverdagens problemer bragt ind til ministeren og regeringens arbejdsgrupper, som virksomhederne betaler for, når deres organisation er medlem af en hovedorganisation som SMVdanmark.“ Håndværksrådet og en erkendelse af, at jo flere vi er, desto større lydhørhed får vi politisk, så tog jeg imod udfordringen,« siger Jakob Brandt. Kan man frigøre sig for tidligere tiders klassiske strukturer, så har SVMdanmark et kæmpe medlemspotentiale. Omkring 170.000 virksomheder er ikke medlem af en erhvervsorganisation, og de er formentlig alle uden undtagelse SMV’er og dermed potentielle medlemmer, vurderer Jakob Brandt. Men også SMVdanmark står over for den udfordring, at især yngre selvstændige i stigende grad fravælger faglige fællesskaber. Derfor skal en grundig markedsanalyse nu afdække, hvordan virksomhederne kan understøttes i deres dagligdag – ud over det interessepolitiske, der kan virke mindre håndgribeligt. For medlemsorganisationerne kommer det til at fremstå tydeligere, hvad medlemmerne får for deres grundkontingent, og hvilke muligheder de har for at tilkøbe ydelser, herunder eksempelvis sagsspecifikt lobbyarbejde.

GRUNDE NOK Der er grunde nok til at fastholde og styrke platformen som det eneste rendyrkede talerør for de små og mellemstore, viser et par eksempler. »Hvis din virksomhed har et værdipapirdepot, skal den ifølge en EU-forordning have en LEI-kode – et EUCVR-nummer. Finanstilsynet har dog undtaget de fleste enkeltmandsvirksomheder, men det står fast, at det skal fornyes engang om året, hvilket koster et gebyr på 1.000 kroner – tilsammen måske op imod et trecifret millionbeløb. Det spiller ikke nogen større rolle for de store virksomheder, men det gør det for den lille, hvor det måske er mester selv, der skal bøvle med det, og som sidder med regningen. Vi har som den eneste organisation rejst sagen i regeringens Implementeringsråd og foreløbig opnå-

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

et forståelse fra ministeren. Det er denne mulighed for at få hverdagens problemer bragt ind til ministeren og regeringens arbejdsgrupper, som virksomhederne betaler for, når deres organisation er medlem af en hovedorganisation som SMVdanmark. At nogen taler deres sag de steder, hvor de selv eller deres egne organisationer ikke ellers er repræsenteret,« fastslår Jakob Brandt, der også nævner, hvordan det daværende Håndværksråd fik udvirket, at små virksomheder med færre dankort-transaktioner skulle betale mindre i gebyr end større virksomheder med mange.

VIL UDVISKE STØTTE SMVdanmark taler naturligvis aktivt imod et EU-ønske om at udvide den europæiske definition af små og mellemstore virksomheder fra 250 til 500 medarbejdere. Det vil udviske værdien af de europæiske erhvervsfremmeordninger målrettet de mindre virksomheder. »Og i en sag som denne kan vi konstatere, at for eksempel Dansk Erhverv ikke mener, at der skal tages særlige hensyn til de mindre virksomheder,« siger Jakob Brandt, der tilføjer, at det også kun er SMVdanmark, der helhjertet og entydigt kan markere et standpunkt om, at kommunerne bør udbyde, så de mindre virksomheder kan være med. SMVdanmark står fortsat på to ben. På den ene side er man erhvervspolitisk hovedorganisation for et antal faglige brancheforeninger, på den anden for HIF’erne – de lokale håndværker- og industriforeninger. Jakob Brandt kunne godt ønske sig, at de 50 lokale håndværkerforeninger lagde sig i slipstrømmen af SMVdanmarks nye strategi:

DE LOKALE »De lokale håndværkerforeninger må arbejde henimod

0 1 2 018

SMVdanmark kan tale med én tunge, når det gælder de små og mellemstore virksomheders interesser, understreger SMV’ernes nye vicedirektør, Jakob Brandt.

”De lokale håndværkerforeninger må arbejde henimod at blive DEN lokale erhvervspolitiske organisation – ellers er der andre, der tager den førerrolle.“ at blive den lokale erhvervspolitiske organisation – ellers er der andre, der tager den førerrolle. Det kunne være et mål at fusionere med andre lokale erhvervsforeninger, så man fremstår samlet, og åbne op for nye medlemsgrupper. Der er mere, der samler end skiller de mindre selvstændige,« fremhæver Jakob Brandt, der godt mener, man kan trække yngre selvstændige ind i fællesskabet, hvis de kan se, at de rent faktisk kan være med til at ændre noget. Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn er stort set selvkørende, når det gælder faglige ressourcer. Hvad henter vi i SMVdanmark?

0 1 20 18

»Man støtter den gode sag og sikrer, at politikerne på Christiansborg konstant husker SMV’erne. Og Haandværkerforeningen kan også bruge SMVdanmark, når det gælder den overordnede interessevaretagelse og få konkrete sager bragt op landspolitisk, når problemerne ikke kan løses lokalt – for eksempel sagen om LEI-numrene. Men vore medlemmer kan også trække på kompetencer, man ikke selv har, for eksempel udarbejdelse af medlemsanalyser,« svarer Jakob Brandt. »Og så har vi altså en gensidig interesse i at være så mange som muligt. Antallet af medlemmer giver indflydelse – både på Christiansborg og på Københavns Rådhus.«

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

EN AFTEN OM POLITIKERNES KØBENHAVN

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

En bæredygtig by. En tryg by. En by, man bruger hele døgnet. En by med vejtræer, buske og blomster. En livskvalitetens by. En by, der fungerer i hverdagen. En by i økonomisk og social balance. En by med gode skoler. En by uden forvoksede skattebilletter. Visionerne var mange, da Haand værkerforeningen i Kjøbenhavn havde indbudt partiernes spidskandidater til erhvervstopmøde forud for kommunalvalget i november. Mere end 200 medlemmer, ikke-medlem-

mer og gæster fra byens øvrige erhvervsorganisationer var mødt op til dette andet arrangement af sin slags med journalist Kurt Strand som veloplagt moderator.

FIRE HOVEDEMNER Haandværkerforeningen havde på forhånd udstukket fire hovedemner – Fremtidens København, Uddannelse, Trafik, parkering og trængsel og Samspil mellem kommune og erhvervsliv – som afsæt for den to timer lange debat. Forud var produce-

Aftenens kombattanter. Længst væk fra venstre Alex Vanopslagh (LA), Ninna Hedeager Olsen (EHL), Mette Annelie Rasmussen (R), Jakob Næsager (K), Frank Jensen (S), Sisse Marie Welling (SF), Cecilia Lonning-Skovgaard (V), Carl Christian Ebbesen (DF) og Nico Grünfeld (Alternativet). Foran podiet aftenens ”dirigent”, journalist Kurt Strand.

Publikumsinddragelse: De omkring 200 deltagere fik undervejs mulighed for at give deres holdninger til kende med røde eller grønne kort.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 018

Det skortede ikke på idéer, holdninger og visioner, da Haandværkerforeningen for anden gang havde indkaldt til erhvervstopmøde med de politiske spidskandidater som paneldeltagere. ret korte videosekvenser med interviews af erhvervsdrivende, der følte problemerne på egen krop – med undtagelse af forfatteren Peter Olesen, der under overskriften ”Fremtidens København” udtrykte tristesse over den byplanlægning, der synes at fortrænge de små virksomheder og værksteder fra byen. Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen erklærede sig imidlertid som

0 1 20 18

stærk tilhænger af, at bolig og erhverv kombineres i højere grad; det skaber tryghed i det daglige. Hermed var de fleste paneldeltagere enige, og Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen slog desuden til lyd for ”mere Kødby” – det vil sige flere steder i byen, hvor de små virksomheder kunne flytte sammen. Overborgmester Frank Jensen betonede, at der rent faktisk findes små

virksomheder og værksteder i de nye bydele, men at der må en vis kritisk masse af indbyggere til, førend detailhandlende og håndværkere kan opnå et tilstrækkeligt marked. Venstres Cecilia Lonning-Skov gaard mente, at bedre fremkommelighed var en første forudsætning for at kunne trække flere erhvervsdrivende ind i byen. Alternativets Nico Grünfeld driver selv virksomhed i

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

En så godt som fyldt Store Sal i Moltkes Palæ med nogle af aftenens gæster. Th. fv. Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre, Jakob Næsager, Det Konservative Folkeparti, og yderst Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard. Nederst fv. Cecilia Lonning-Skovgaard, Carl Christian Ebbesen, Dansk Folkeparti, og Alternativets Nico Grünfeld. Nederst th. Socialdemokratiets spidskandidat, Frank Jensen.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 018

København og argumenterede for, at kommunen bør forfølge en strategi for iværksættere.

HØJERE NIVEAU Da det kom til erhvervsuddannelserne, bed De Konservatives Jakob Næsager mærke i, at søgningen til erhvervsskolerne er mindre i København end i resten af landet. For at ændre på det, må det faglige niveau i Folkeskolen hæves, fastslog han. Liberal Alliances Alex Vanopslagh ønskede at tale erhvervsuddannelserne op ved simpelt hen at ændre ”samfundsfortællingen” om uddannelserne. Sisse Marie Velling, SF, så gerne en nærmere grænseflade mellem folkeskolen og håndværksvirksomhederne. Intet vælgermøde i København uden at runde fremkommelighed: Der var bred enighed om det ”tossede” i, at virksomheder må køre deres biler en tur omkring blokken for at parkere på ny frem for at kunne få det fornødne p-licenser. Det vak-

Bonusinfo: Se de fire videoklip fra vælgermødet på www.hvfkbh.dk! te også rynkede bryn, at man havde valgt anlægge en så central jernbanestation som Flintholm uden mulighed for at etablere parkeringspladser som et ”park-and-ride”-anlæg – området omkring stationen er nemlig fredet. Havnetunnelen har sine tilhængere og modstandere, men den aften var der både blandt politikere og publikum bred enighed om, at en havnetunnel er velegnet til at lede uvedkommende trafik uden om byen. Og Frank Jensen fik lejlighed til at begrunde sit forslag om, at kun nye – og desto mindre forurenende – dieselbiler skulle forbydes adgang til byen: Det ville skabe social slagside at vælge den modsatte løsning: At favorisere nye biler.

TRAFIK SKAL UNDER JORDEN Ellers lød buddene på løsningen af byens trængselsproblemer at læg-

ge mest mulig trafik under jorden, vente på muligheden for at indføre roadpricing, styrke anvendelsen af delebiler og selvsagt styrke forbruget af offentlig transport. Rynkede bryn blandt publikum vakte det også, at det ikke just er gået fremad med udbud egnede for de små virksomheder. Her lød svaret overvejende, at økonomien må være afgørende for kommunens indkøb – ikke mindst da kommunen til stadighed er underkastet et anlægsloft. Men for Enhedslistens skyld måtte det godt koste ekstra at tilgodese de små virksomheder. De travle, medvirkende politikere blev efter mødet honoreret med en Palæpilsner, en Medaljebajer og en gang Mesterbryg. Der kunne da også være god grund til at få noget at styrke sig på i en valgkamp.

VVS · MURER EL · TØMRER

DE BLÅ MÆND

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 0 1 20 18

Vi leverer godt håndværk – til dig i hele Storkøbenhavn

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

FARAO. MAGTENS ANSIGT Særrundvisning for alle medlemmer af Haandværker foreningen på Ny Carlsberg Glyptotek torsdag den 15. februar kl. 19.00. Pris kr. 150,-; tilmelding på 3312 2717 eller www.hvfkbh.dk/arrangementer senest den 7. februar. Arrangementet gennemføres med tilskud fra Haandværkerforeningen.

Magtens ansigt - en farao foreviget. Kom tæt på, når Det Videnskabelige Hjørne tager os med på Ny Carlsberg Glyptotek den 15. februar.

Det Videnskabelige Hjørne:

Et møde med magtens ansigt Vi skal langt væk både i tid og sted, når museumsinspektør for den Ægyptiske Samling, Tine Bagh, tager os igennem særudstillingen ”Farao. Magtens ansigt” torsdag den 15. februar. Det sker på Ny Carlsberg Glyptotek, og vi mødes kl. 19.00. Rammen om ”Farao. Magtens ansigt” er den mindre kendte ægyptiske storhedsperiode, Mellemste Rige, ca. 2040-1700 f.Kr. Under omvisningen vil vi møde ”Magtens ansigt” i form af Glyptotekets berømte ”Sorte Kongehoved” med alvorlige ansigtstræk. Det sammenlignes med et andet sort kongehoved af den samme farao, Amenemhat III, fra Metropolitan Museum, New York, og hans far, Sesostris III, med en nedadvendt mund og tungeøjenlåg. Sidstnævnte repræsenteres blandt andet af et monu18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

mentalt hoved fra Nationalmuseet, der ikke normalt er udstillet. Vi kommer nærmere ind på faraos magtfulde rolle i det oldægyptiske samfund og møder også den let smilende Sesostris I fra Medelhavsmuseet i Stockholm. Faraos verden i Mellemste Rige foldes yderligere ud med hans dronninger, embedsfolk fra høj til lav og livet og døden langs Nilen. Vi vil også besøge Amenemhat IIIs såkaldte labyrint, et storslået tempelanlæg, hvor han selv og krokodilleguden Sobek var i centrum. En skulptur af Sobek har her fået sin krone med høje fjer og horn tilbage, da kronen nu findes på Glyptoteket, og en tilhørende buste af Sobek er lånt fra Museum of Fine Arts i Boston til særudstillingen. Omvisningen sluttes af med at komme ind i en næsten 1:1 faksimile af klippekammeret fra provinsfyrsten 0 1 2 018

PV 02 2013 EU.pdf

23/02/13

17.18

CMY

FOT O: CECILIA GONZ ALE Z

Torsdag den 15. februar bliver vi taget med tilbage til ”Mellemste Rige” i det gamle Ægypten under en særomvisning på Glyptoteket. Alle medlemmer er velkomne.

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Tilskæring af div. glassorter · Sikringsglas · Montrer · Butiksruder · Spejle · Specialopgaver · Indramning · Forsatsruder · Forsikringsskader Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

Djehutyhoteps grav i el Bersheh i Mellemægypten. Her ses en berømt scene med transport af en kolossal statue. Vor omviser ved, hvad hun taler om. Hun er ægyptolog og har en Ph.d. i Nærorientalsk arkælogi med speciale i Ægypten og Levantens arkæologi. Tidligere underviste hun i Ægyptens arkæologi på Københavns Universitet og har været projektansat på nationalmuseet, hvor hun var med til nyopstillingen af Den Nære Orient. Hun har også deltaget i udgravninger i Ægypten og er forfatter til bøger om Glyptotekets fund fra arkæologiske udgravning i Ægypten og Nubien. Tine Bagh står også som kurator af dagens udstilling. Som arrangør står Det Videnskabelige Hjørne, og dermed er alle medlemmer af Haandværkerforeningen velkomne. 0 1 20 18

Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

På Virksomhedsmessen ”Mød en Virksomhed” i Hvidovre har kommunens 8. og 9. klasser mulighed for at møde lokale virksomheder og få en snak med forskellige faglærte. Fra venstre ses anlægsgartnereleven Frederik Jensen, hans mester Uno Apold og yderst til højre ses folkeskoleeleven Sophus Holse sammen med sin far.

Frederik Jensen var den eneste fra sin folkeskoleklasse, der valgte en erhvervsuddannelse - resten valgte gymnasiet. Han fandt sin læreplads på den lokale virksomhedsmesse ”Mød en Virksomhed”’. AF HEIDI JUUL PETERSEN, SMVDANMARK – DET NYE HÅNDVÆRKSRÅD

»Alle de andre skulle i gymnasiet«

»Der har vi jo vores gode historie fra sidste år,« udbryder Hvidovres borgmester Helle Adelborg, da hun ser 16-årige Frederik Jensen på virksomhedsmessen ”Mød en Virksomhed”. Messen blev afholdt onsdag den 20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

8. november i Hvidovre Kommunes medborgersal, og alle kommunens 8.-, 9.- og 10.-klasser samt deres forældre var inviteret. På Virksomhedsmessen kunne man se nogle af de jobmuligheder, der er med en erhvervsuddannelse, samt møde en

række forskellige lokale virksomheder. Frederik Jensen var en af de folkeskoleelever, der besøgte Hvidovres virksomhedsmesse ”Mød en Virksomhed” i 2016, hvorfra han vendte hjem med en praktikplads hos an0 1 2 018

lægsgartnerfirmaet Grøn Entreprise. Ifølge Danmarks Vækstråd kan vi komme til at mangle op imod 85.000 faglærte i 2025, men paradoksalt nok så vælger langt de fleste unge stadigvæk gymnasiet. Så der er hårdt brug for, at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne – også i Hvidovre. »Vi begyndte at afholde virksomhedsmessen for tre år siden, fordi vi havde en oplevelse af, at de unge havde brug for at få et bedre og mere nuanceret overblik over de uddannelsesmuligheder, der er. Alt for mange træffer deres valg pr. automatik – uden at kende de mange muligheder, der er for en erhvervsfaglig uddannelse. Mange ved for eksempel ikke, at der ligger mange gode jobmuligheder i fremtiden inden for forskel-

lige håndværks- og servicefag. Det vil vi gerne medvirke til at rette op på, og med denne messe får vi i samarbejde med et godt netværk af engagerede og socialt ansvarlige lokale virksomheder vist en bred vifte af muligheder,« fortæller Hvidovres borgmester Helle Adelborg (S). Uno Apold, der er medejer af Grøn Entreprise, har deltaget på virksomhedsmessen siden den slog dørene op for første gang for tre år siden. Han har 16 medarbejdere, hvoraf fem er lærlinge, og han mener, man som virksomhed har en forpligtelse til at tage lærlinge.

STOLTE LÆRERE OG FORÆLDRE Det nytter ikke noget at sidde og brokke sig over manglende arbejdskraft, hvis man ikke selv gør noget. Jeg deltager ikke kun på messen for

at være flink over for de unge, men i lige så høj grad for at spotte de nye talenter og gode lærlinge,« forklarer Uno Apold. For Frederik Jensen blev mødet med den lokale anlægsgartner et vendepunkt, da han i begyndelsen af 9. klasse ikke rigtig vidste, hvad han skulle uddanne sig til. »Jeg tænkte, at nu går jeg bare i gymnasiet sammen med resten af min klasse, men jeg var også godt klar over, at det ville blive op ad bakke, da jeg er ordblind. Da jeg fortalte mine forældre og lærere, at jeg havde fået en læreplads som anlægsgartner, blev de utrolig stolte,« siger Frederik Jensen. Frederik Jensen gik på en af Hvidovres folkeskoler, Risbjergskolen, og var den eneste i klassen, der ikke valgte gymnasiet.

ALT FOR MANGE UNGE VÆLGER STADIGVÆK GYMNASIET I SMVdanmark - det nye Hånd-

cent af folkeskolens afgangsele-

den, og vi skal have endnu flere

værksråd er man glad for at høre

ver i 2017 en gymnasial uddannelse

virksomheder og folkeskoleelever

om Hvidovre Kommunes tiltag.

som førsteprioritet, hvorimod kun

til at få øjnene op for hinanden.

»Vi ved, at virksomheder-

18,5 procent satte kryds ved en er-

Sammen skal vi skabe endnu fle-

ne allerede nu mangler faglær-

hvervsuddannelse. Til sammenlig-

re gode historier,« siger Dorte

te, og med den faldende til-

ning søgte 58 procent af folkesko-

Kulle og opfordrer interesserede

gang til erhvervsuddannelserne

lens afgangselever en gymnasial

virksomheder og folkeskoler til at

er der hårdt brug for, at vi sætter

uddannelse som førsteprioritet i

finde inspiration i SMVdanmarks

alle sejl til,« siger chefkonsulent

2000 og 32 procent en erhvervsud-

idékatalog, som man kan finde

Dorte Kulle, uddannelsespolitisk

dannelse.

på SMVdanmarks hjemmeside.

konsulent i SMVdanmark.

»Vi skal have endnu flere unge

Ifølge Undervisningsministe-

til at se de muligheder, man har

riets hjemmeside valgte 74 pro-

med en erhvervsuddannelse i hån-

0 1 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Den computerstyrede strikkemaskine tillader kunstneren at redigere sit motiv som fotografen sine billeder i det digitale mørkekammer. Det puffer til kreativitet og præcision. Kunsthåndværkeren Geske Svensson tolker historiske tekstiler og tapeter i sin strik.

Geske Svensson arbejder helst i sort og grå og anvender gerne en kulørt accentfarve. Her en japansk inspireret kimonojakke.

PIXLER I TEKSTIL AF ADAM PADE ·F O T O: HENRIK NIEL SEN

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 018

Man lader sig inspire af et motiv, scanner det, læser det ind i softwaren, redigerer og retter til, vælger tråd og kulør og sender alle informationerne til den el-motordrevne strikkemaskine, der forløser det altsammen. Man skærer til, hækler kanter sammen og slutter af med at stryge. Og så er tekstilet efter adskillige kreative timer klart til brug. Det bliver oftest til jakker; jakker af uld i høj kvalitet, for de må ikke fnuldre op eller blive triste at se på – heller ikke efter 10 års brug. For vi taler ikke om mode her.

RENÆSSANCE-PIGEN Tekstilkunstneren Geske Svensson (71) lod sig i sin tid inspirere af historiske motiver – i beklædning eller originale tapeter – da hun arbejdede i Frilandsmuseets Museumsbutik i Brede fra sidst i 1990’erne. Idéen blev prøvet af i forbindelse med Nationalmuseets Tycho Brahe-udstilling i 2006; udgangspunktet var et lille renæssancemaleri af en pige. Under en senere vikingeudstilling søgte museet ligefrem en kunsthåndværker, der kunne tolke datidens beklædning, og Geske Svensson var ikke sen til at melde sig. I årene siden har Nationalmuseet aftaget hele hendes produktion. Det er også blevet til udstillinger rundt om i landet, ligesom Nationalmuseets vikingeudstilling vandrede til British Museum, hvor hun i en periode solgte fra museets egen butik. Det er grafikken mere end de ildfulde kulører, der fænger hende. Derfor arbejder hun gerne i sorte eller mørkegrå nuancer, måske mørk blå; ellers er kulørerne henvist til at skabe dramatiske accenter – i sammenføjningen mellem ærme og skulder måske.

Den historisk inspirerede beklædning er Geske Svenssons tredje stop på hendes rejse som kunsthåndværker. Hun er uddannet fra Tekstillinjen under Skolen for Brugskunst – i dag Danmarks Designskole – og dét i en tid, da kommerciel udnyttelse af ens evner var dårlig stil, dér i starten af 1970’erne. Hun gav sig til at billedvæve med fantasien som væsentligste ledetråd, men flytningen til Bornholm i 1980 bragte hende i kontakt med andre kunsthåndværkere, og det blev til beklædning. Man kan måske ikke leve af at håndfremstille beklædning, men man kan da slet ikke leve af billedvævning. Rejsens stop nr. 2. I 1990’erne rykkede hun fra Bornholm til Nordsjælland, og denne evige kriblen i fingrene – og behovet for at finde en levevej – udvirkede, at hun kom til at fremstille cellostrenge. Det var i det mindste håndværk, omend knap så kreativt.

TRAK JO STADIG Kunsthåndværket trak naturligvis stadig, og tiden var inde til at begynde forfra; hun erhvervede en motordreven strikkemaskine og en computer til at styre den. Hendes daværende mand hjalp hende igang; siden har hun været aldeles selvhjulpen: »Havde jeg skullet begynde forfra i dag, kunne jeg meget vel være blevet IT-nørd,« tilstår hun.

Computeren er blevet et praktisk hjælpemiddel, der giver god mulighed for at styre den kreative proces.

0 1 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Når det færdige klæde er dampstrøget, får det påsyet en kant (lille billede), og derpå bliver stykkerne hæklet sammen til det færdige stykke tøj.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 018

Maskinen forøgede hendes ”kapacitet” fra 24 til 200 masker i rapporten i forhold til den gammeldags strikkemaskine, hvilket skabte nye kreative muligheder – foruden større produktivitet. Motiverne finder hun så mange steder. I historiske værker. I faglitteraturen. På museer og udstillinger. I hendes repertoire indgår titler som Lilje- henholdsvis Rokokojakken, 1700-talsjakken og den karismatiske Erik Sture Jakke designet med udgangspunkt i den svenske adelsmand Erik Sture, der blev myrdet på Uppsala Slot i 1567. Forbilledet findes i øvrigt stadig! Senest er tilkommet en jakke med inspiration fra den japanske kimono.

PROCESSEN Når hun har udsøgt sig et motiv, tegner hun det af og scanner det ind i computeren i et format, som det særlige strikkeprogram kan håndtere. Her kan hun bearbejde motivet – mønstret – og kan flytte maske for maske, som var det billedpixler, ligesom hun kan lægge farver på. Der kan være behov for at tilpasse, ændre på, strække eller sammentrække motivet, så rapporterne – ”banerne” – spænder ens og samlet set får præcis det udtryk, kunstneren ønsker. Geske Svensson anvender jaquardstrik – dobbeltstrik – med to rækker nåle. Der giver mulighed for at strikke med to farver samtidig. Det færdigvævede tekstil dampstryges for at gøre det helt flat. Derpå får det syet en kant i overlockeren, inden de enkelte dele – ærme, ryg, for- og bagstykke med videre – føjes sammen med brug af hæklemaskinen. Begge teknikker er med til at gøre det muligt at sikre, at mønstrene kommer til at passe helt korrekt sammen. One-size-fits-all? »Bestiller man en jakke, har jeg mulighed for at tilpasse den,« svarer Geske Svensson.

FORLØSNINGEN Som så meget andet håndværk forudsætter strikkearbejdet en vis tålmodighed. Men samtidig er den tid helt hendes egen – ofte suppleret med podcasts om politik eller biografier – og når resultatet ligger færdigt, har hun denne fornemmelse af tilfredshed; ja ligefrem forløsning. – Og kunden kan se frem til et stykke beklædning, der ikke ligner de fleste. 0 1 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1. januar træder en lempelse af konkurrenceloven i kraft. Den skulle gøre det nemmere at danne tilbudskonsortier. Men der skal mere til, mener chefjurist i SMVdanmark, Peter Andersen.

Konsortier:

Stadig op ad bakke Med den seneste ændring af konkurrenceloven er indført en ny minimumsregel. Den betyder, at hvis de samarbejdende virksomheders samlede markedsandel ikke er større end 10 procent, så er samarbejdet lovligt. Det gælder dog – naturligvis – ikke, hvis samarbejdet har til formål at begrænse konkurrencen. Ifølge chefjurist i SMVdanmark, afdelingschef Peter Andersen, så hjælper lovændringen ikke det store, så længe Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastholder sin stærkt rigide fortolkning af, hvornår aftaler blandt virksomheder har til formål at begrænse konkurrencen. »Den eneste ændring, der i realiteten er tale om, er, at hvis Konkurrencestyrelsen måtte nå frem til, at en konsortieaftale ikke har til formål at virke konkurrencebegrænsende, og aftalen er indgået blandt virksomheder med markedsandele på under 10 procent, så går man ikke skridtet videre og ser på, om aftalen har til følge at virke konkurrencebegrænsende. Men så længe det er styrelsens

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

udgangspunkt, at samarbejdsaftaler mellem konkurrenter, herunder tilbudskonsortier, har til formål at begrænse konkurrencen, så er vi ikke kommet videre,« konstaterer Peter Andersen. Blandt andre Københavns Kommune har slået til lyd for, at de små og mellemstore virksomheder gik sammen i konsortier for at kunne byde på større bygge- og anlægsopgaver. Men da virksomhederne end ikke har reel mulighed for at få myndighedernes accept af en konsortieaftale i en budfase, så er det fortsat op ad bakke. Peter Andersen deltager i drøftelser med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en revision af vejledningen om konsortier. Revisionen pågår i øjeblikket, og SMVdanmark gør alt, hvad man kan for at påvirke. »Vi håber, at vi kan få styrelsen til at indse, at mindre virksomheder i tilbudskonsortier ikke har styrken til at begrænse konkurrencen, når deres markedsandel er under 10 procent. I forvejen er det så kompliceret at ind-

Chefjurist i SMVdanmark, Peter Andersen, mener ikke, at lempelsen af konkurrenceloven hjælper de virksomheder stort, der ønsker at indgå i et tilbudskonsortium.

gå disse konsortier, at ingen SMV’er vil gøre forsøget, hvis de risikerer at overtræde konkurrenceloven. Og så er de på forhånd ude af konkurrencen,« siger Peter Andersen. »Så det er ikke samarbejdende mindre virksomheder, der begrænser konkurrencen, det er konkurrencemyndighedernes hidtidige restriktive fortolkninger, der begrænser SMVernes konkurrencevne. Et af SMVdanmarks store nytårsønsker er, at det vil ændre sig i det nye år, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsender den ny konsortievejledning.«

0 1 2 018

AKTUELT Københavns Kommune svarer tilbage Det kræver en lovændring, hvis Haandværkerforeningens ønske om at forlænge virksomhedernes frist for at indberette og sygefravær og anmode om lønrefusion ved længerevarende sygdom skal efterkommes. Derfor har Københavns Kommune sendt ønsket videre til STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeret. Sådan lyder det i et svar fra Københavns Kommune til Haandværkerforeningen, efter at foreningen medvirkede i kommunens høring under temaet ”Bliv hørt” i anden halvdel af 2016. Haandværkerforeningen havde også stillet forslag om, at det skulle gøres nemmere at etablere midlertidige stu-

dieboliger på tomme byggegrunde. Det har den nye planlov givet mulighed for, og det har bevæget Københavns Kommune til at udvikle en strategi netop med midlertidige boliger for øje. Blandt andre ønsker havde foreningen også, at kommunen undlader at stille krav om brug af det forkætrede, fælleseuropæiske ESPD-dokument ved udbud under EU-rammen. Her svarer kommunen tilbage, at det heller ikke kræves i dag. Og kun virksomheder, der står til at vinde opgaver over EU’s tærskelværdier, skal fremlægge en dokumentation svarende til den krævede i ESPD-dokumentet.

Nye mål for København Københavns Kommune har udmeldt en række servicemål for udarbejdelsen af lokalplaner i kommunen. Således er der sat et bestemt antal uger på, hvor længe den samlede behandling af fire forskellige kategorier af lokalplaner må tage – fra enkle lokalplaner, der inklusive afklaringsfasen må tage 41 uger, over ukomplekse og kom-

plekse lokalplaner, der begge må strække sig over 64 uger, til meget komplekse lokalplaner, hvor behandlingstiden fastlægges fra gang til gang. Samtidig er der ansat 14 nye medarbejdere til at effektivisere sagsbehandlingen.

Dine fakturaer er først noget værd, når de er skrevet og sendt Så er fakturahjælp.dk til dig, der gerne vil have skrevet og sendt dine fakturaer hurtigt, og være sikker på, at dine kunder betaler til tiden.

For en fast pris på kr. 249,- pr. måned skriver vi alle dine fakturaer - uanset antallet. Oprettelse lige nu kr. 0,normalt koster det kr. 399,-.

Så du kan få din betaling som fortjent. Og bruge din tid til det, du er bedst til. Og holde fri, når du omsider har fri.

Det vil du godt høre mere om. Kontakt os på info@fakturahjaelp.dk eller ring 42 67 70 03.

Vi skriver, sender, rykker - og rykker igen, hvis det er nødvendigt Fakturahjælp ApS • Niels Steensens Vej 25 • 2820 Gentofte 42 67 70 03 • info@fakturahjaelp.dk • www.fakturahjaelp.dk

0 1 20 18

faktur@hjælp.dk ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 15. januar kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé. Gæst: Havariundersøger Rolf Meyer. Pris kr. 100,- der omfatter aftenens menu, kaffe/te og kage. Øl, vand og vin købes på stedet.

Kom-Som-Du-Er i januar:

Højt at flyve ...

For 16 år siden forulykkede et SAS MD 80-fly i Milano i noget, der kunne sammenlignes med et ganske almindeligt færdselsuheld. Men hvordan kunne det gå så galt? For to år siden måtte en pilot forlade sit ellers velflyvende F16-kampfly, da landingsstellet var ødelagt. Men hvorfor landede han ikke bare på det ødelagte landingsstel? Det beskæftiger en havariundersøger sig med, og under årets første Kom-Som-Du-Er i Laugshuset i Nørre Allé (husk, der er indgang fra Møllegade), skal vi møde en sådan. Rolf Meyer, hedder han. Rolf Meyer har gennem sit arbejde som havariunder-

søger i SAS og i Forsvaret medvirket i undersøgelserne af årsagerne bag små og store havarier – og hændelser, der kom tæt på at blive til ulykker og havarier. Vi skal høre om undersøgelserne oplevet indefra, opleve eksempler på, hvad de såkaldt sorte bokse kan indeholde og se andre dele, der har været involveret i hændelser på fly – altsammen under titlen: Vi dømmer ikke. Aftenens gæst har en baggrund som ingeniør og har foruden havarier generelt beskæftiget sig med kontrolog navigationssystemer og kommunikaiton – altsammen med henblik på at gøre flyvning til en sikker oplevelse for både passagerer og besætning. Selv om vi denne aften befinder os i de højere luftlag, består menu’en ikke af vind-frikadeller! Tværtimod serveres her skinke med tilbehør samt te/kaffe og æresoldermand Erik Andersens til lejligheden kreerede kage. Øl, vand og vin kan købes til de vanligt gunstige priser. Ved flygelet sidder Allan Steen.

Aftenens gæst i Kom-Som-Du-Er, Rolf Meyer, vil bringe os tættere på nogle af de dramaer, der ligger bag flyhavarier.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 018

NYT FRA KLUBBERNE Vandrerne mødes under uret VANDREKLUBBEN

Formand: Torsten Jagd, tlf. 4566 0837 Vandreklubbens nytårstur tager afsæt under uret – men ikke på Københavns Hovedbanegård. Derimod frokostrestauranten af samme navn – Under Uret – på Sølvtorvet, Øster Farimagsgade 4. Derpå sættes kursen mod Nordhavn via Østre Anlæg, Kastellet og den gamle frihavn og tilbage igen ad Strandboulevarden og ind gennem Danmarks første villabebyggelse, Rosenvænget. Denne lange tur når også rundt om Sortedamssøen. Under den korte tur udgår Nordhavnen. Medlemmerne mødes ”Under Uret” søndag den 14. januar kl. 10.00, og deltagelse koster 230 kr. incl. øl/vand eller vin til frokosten – ”Under Uret”.

Januarudsalg! GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Tag med Gourmetklubben på udsalg! Sådan lyder indbydelsen fra Gourmetklubben til årets første arrangement – og dette tilmed i så historiske rammer som i Restaurant Skindbuksen i Lille Kongensgade 4. Medlemmerne mødes tirsdag den 16. januar kl. 18.30, hvor her serveres Bøf à la Skindbuksen samt gammel ost med krydderfedt, løg, sky og rom efter hel klassisk, dansk tradition for 300 kroner – det vil sige: Under denne aftens udsalg slår klubben 50 procent af prisen, så det bare bliver 150 kroner pr. medlem! Restaurant Skindbuksen har rødder helt tilbage til 1728, da den var ”skænkestue” for Grand Café. Fra 1930 har den officielt heddet Restaurant Skindbuksen, og navnet henfører til, at stedet var populært blandt droskekuske, der i sin tid var iført – skindovertræksbukser. Klubben indkalder i øvrigt til generalforsamling tirsdag den 13. marts kl. 18.30 i Allégade 10 – nærmere herom følger. 0 1 20 18

Musikklubben i Japan MUSIKKLUBBEN

Formand: Merete Dick, tlf. 4061 6637 Det lille Hofteatret er indrettet i, hvad der i dag er Christiansborg Ridebane og blev indrettet i 1766 i et rum, der hidtil have huset et seletøjslager. For indretningen stod ingen ringere end arkitekten Nicolas-Henri Jardin, og det lille teaterhus blev indviet i januar 1767. Siden 1922 har det været et museum for dansk teater, men her opføres stadig en bred vifte af forestillinger. Og en af disse har Haandværkerforeningens Musikklub nu bestilt billetter til: Torsdag den 1. maj opfører Operettekompagniet Polyhymnia Gilbert og Sullivans Mikadoen fra 1885. Operetten udspiller sig i et strengt regeret Japan og er en satire over klassesamfund, bureaukrati og streng seksualmoral. Klubben byder som vanlig på et glas premiere-hvidvin. Musikklubbens bestyrelse ønsker alle et godt nytår og takker for opbakningen til vores arrangementer i det forgangne år. Vi glæder os til at præsentere vores nye musikalske tilbud i det kommende år og håber at se mange af Haandværkerforeningens medlemmer til vores arrangementer.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Revisor Kirsten Nielsen, Muldvad 40, 2800 Kongens Lyngby Indmeldt v. Peter Nielsen Direktør Frank Hallenslev, Katholm 318, 3670 Veksø Indmeldt v. Helge Møller Jensen Arkitekt Jens Bierring, Veras Allé 24, 2720 Vanløse Frisør Diana Barka Amedovska, Gladsaxevej 33, 1.tv., 2860 Søborg Frisør Gerard Kelian, David Balfours Gade 5, 2.th., 1402 København K Urmagermester Jannik Frants Torp Sørensen, Rundforbiparken 8 A, 2850 Nærum Indmeldt v Erik Faarup Urmagermester Rune Hjorth Bakkendorff, Sct. Hans gade 36, 3.tv., 4100 Ringsted Malermester Christoffer Holm, Keldsøvej 24, 2100 København Ø Malermester Lonel Radulescu, Brøndby Strand entrum 13, 1-6, 2660 Brøndby Strand Malermester Dennis Josephsen, Valbyvej 12, 2630 Taastrup

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Malermester Lars Bo Petersen, Lyngby Hovedgade 10 C, 2800 Lyngby Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug Overmontør Kim Godsk Jørgensen, Oliefabriksvej 248, 2770 Kastrup Keramiker Helene Søs Schjødts, Borgbjergvej 47, 3. th., 2450 København SV Indmeldt v. Malene Zapffe Glarmester Brian Damkjær Hansen, Gannebro 3, 4640 Fakse Indmeldt v. direktør Claus Christian Jensen Direktør Rune Bjørn Horskjær Fallesen, Søpassagen 8, 5. tv., 2100 København Ø Indmeldt v. Jesper Gottlieb Advokat Kristian Nørgaard, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Indmeldt v. Ole Nielsen

Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej 17, 2400 København NV Tlf. +45 38 34 03 11 www.snoer.dk

0 1 2 018

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Medier Tilsluttet Danske Mediers Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

BE STY R E LS E

ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk

1 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

KONT ROLLERE T OPLAG 2.588 T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

2 . NÆST FO RM A ND : Steen Søkvist El-installatør

D I R EK T I O N Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør

Christoffer Susé Ole E. Nielsen

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Næste nummer udkommer tirsdag den 6. februar. Redaktionen slutter onsdag, den 17. januar.

0 1 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

DET SKER I H A A N DVÆ R KE R F O R E N I N G E N

Tirsdag 09/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 10/01 Damernes Kegleklub Søndag 14/01 Vandreklubben Mandag 15/01 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 16/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Gourmetklubben Onsdag 17/01 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 18/01 L’hombreklubben · Bowlingklubben Mandag 22/01 Danseklubben Tirsdag 23/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Tirsdag 30/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Torsdag 01/02 Tirsdag 06/02 Onsdag 07/02 Mandag 12/02 Tirsdag 13/02 Onsdag 14/02 Torsdag 15/02 Mandag 19/02 Tirsdag 20/02 Onsdag 21/02 Mandag 26/02 Tirsdag 27/02

L’hombreklubben · Bowlingklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Skyde- og Kegleklubben Danseklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Damernes Kegleklub L’hombreklubben · Bowlingklubben · Det Videnskabelige Hjørne Kom-Som-Du-Er Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Skyde- og Kegleklubben Danseklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K