Hånd & Værk 02 2016

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

HER FORLØSES KUNSTEN STATENS VÆRKSTEDER FOR KUNST HAR VÆRET KUNSTENS JORDMODER I 30 ÅR

»Kommentar«: Kvalitet | Nej – vi kan ikke bare lave et konsortium! | I mål | Nyt fra klubberne | Det sker

|

Det tager (mere) tid at sige ja

02 2 01 6

Rejselegater til unge håndværkere Gurli og Paul Madsens Fond uddeler rejselegater til unge håndværkere med henblik på videreuddannelse i udlandet.

De vigtigste betingelser: – Alder under 30 år – Svendebrev som håndværker eller dermed ligestillet bevis – En plan for videreuddannelse i udlandet Formålet med studierejsen kan være undervisning på en skole eller en institution, praktik på en arbejdsplads, projektarbejde eller faglige konkurrencer. Der er mange muligheder. Eksempler på legater:

– Møbel- og bygningsrestaurering i England og Italien – Praktik i snedkerværksted i Japan – Konditorkurser i Paris

Legatbeløbet afhænger af budgettet for det enkelte projekt. Det er sjældent under kr. 25.000 og undertiden op til kr. 100.000. Legatet skal være tildelt inden udrejse. Ansøgningsfrist hvert år 1. april. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Gurli og Paul Madsens Fond Advokat Søren Jenstrup Rådhuspladsen 4 – 1550 København V E-mail: sje@lett.dk – www.haandvaerkerlegatet.dk

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

Kvalitet »Som de dog graver alle steder! Det er jo ikke til at komme frem.« Sådan lyder det hyppigt fra venner og bekendte, der vover sig indenvolds. Sandt er det, at det kan føles som lidt af et forhindringsløb at færdes i København; et forhold, der kan gøre det svært at forstå, hvordan byen kan vinde internationale priser for høj livskvalitet.

Baggrunden er naturligvis, at vor ambitiøse borgerrepræsentation uopholdeligt arbejder på at gøre byen endnu bedre, endnu flottere, endnu mere attraktiv. Det kan næppe lægges den til last.

Noget tyder dog på, at man forivrer sig og undervejs skaber større gener for byens borgere og erhvervsliv end nødvendigt er. Således noterer det radikale medlem af Økonomiudvalget, Tommy Petersen, at 145 ud af ialt, svimlende 800 igangværende bygge og anlægsprojekter er forsinkede.

Det søges nu imødegået ved blandt andet at etablere en såkaldt partnerskabsaftale mellem fagforvaltningerne og den udførende kraft, Byggeri København. Målet er at sikre større faglighed om og bedre planlægning af byens bygge- og anlægsvirksomhed. Det lyder løfterigt.

Kanske der bør indgå en musketéred i et sådant part-

FORSI DE N

nerskab: Nemlig den, at kvaliteten skal følge med. Det er trist at opleve, når gravearbejder efterlader tarvelige ar som eksempelvis asfalteringen efter et gravearbejde under brostensbelægningen på Strøget. Har man råd til at investere i en fornem belægning, bør der også være midler til at passe på den.

Partnerskab er der i hvert fald behov for, når det gælder integration af de mange tusinde flygtninge og indvandrere, som Danmark tager imod i disse måneder: Et partnerskab mellem stat, kommune og virksomheder.

Her synes velforankrede traditioner på det danske arbejdsmarked at kollidere med, hvad der er politisk ønskværdigt. Vi kommer ikke uden om at nå frem til et antal indslusningsløsninger. De kunne set med virksomhedsbriller eksempelvis gå ud på tilbud om praktikophold i virksomhederne eller deltidsansættelser suppleret med kompetencegivende uddannelse og sprogundervisning.

Der skal stå respekt om den danske model. Men alle parter må yde deres til, at vi kan møde den udfordring, vi unægtelig står med, så vi sikrer, at indvandringen bliver et aktiv for Danmark.

Det er der også kvalitet i.

STAT EN S VÆRKSTE D E R FOR KU N ST F E JRE R I ÅR 3 0 ÅRS JUBILÆUM. HÅND & VÆRK KIGGEDE FO RBI I EFT ER Å RE T. L ÆS SID E 1 4 (FOTO: H E N RIK NIELSEN).

NEJ

– vi kan ikke bare lave et konsortium!

Kommuner, der gerne vil købe stort ind, råder de små virksomheder til at indgå i et konsortiesamarbejde. Men det stiller en restriktiv lov og myndighedernes fortolkning af den sig hindrende overfor.

Det lyder så enkelt og ligetil: Er I for små til at byde på store, kommunale opgaver, så dan et konsortium! Sådan har mantraet lydt fra blandt andre Københavns Kommune til de mindre håndværksmestre, når disse – ikke mindst repræsenteret lokalt af Haandværkerforeningen – har argumenteret for udbud i mindre klumper. Hvorfor sker det så ikke, når markedet – i dette tilfælde kommunen – efterspørger det? Vist kræver det gensidig tillid og et fornuftigt aftalegrundlag, men så er det vel heller ikke sværere?

Jo. Tilmed så svært, at stort set alle større erhvervsorganisationer igennem flere år har været optaget af at gøre det mindre svært.

VIGER TILBAGE Baggrunden er, at Konkurrenceloven principielt opfatter et konsortium som et samarbejde og dermed som potentielt konkurrencebegrænsende. Dermed er det forbudt.

Ad to omgange har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forsøgt at nuancere, hvad principperne går ud på, for ad den vej at skabe klarhed over, hvad virksomheder må og

4

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

ikke må. Men det er det ikke blevet meget bedre af, vurderer chefjurist i Håndværksrådet, Peter Andersen. »Vi har i årevis opfordret virksomhederne til at indgå samarbejde i konsortier. Det viger vi i stigende grad tilbage fra, fordi konkurrencemyndighederne efter vores opfattelse fortolker konkurrenceloven unødig restriktivt,« siger Peter Andersen.

Problemet opstår især, når en gruppe håndværksmestre inden for samme fag byder på en opgave. Da vil loven gå ud fra, at aftalen har til hensigt at begrænse konkurrencen. Vil virksomhederne indgå i et konsortium, skal de kunne bevise, at de ikke hver især ville have kapacitet til at løse opgaven. I realiteten skal samtlige medvirkende så at sige ”sætte alt på et bræt” – noget enhver fornuftig håndværker vil frabede sig. Det skal også bevises, at udbyderen får så mange fordele ud af at handle med et konsortium, at det overskygger den eventuelt konkurrencebegrænsende effekt, det måtte have.

Det giver bøvl for håndværksvirksomhederne, men det giver også bøvl for selv store ingeniørfirmaer ved internationale udbud, hvor udenlandske giganter nemt over-

02 2 016

Chefjurist i Håndværksrådet, Peter Andersen: »Vi ser gerne en bedre vejledning især af kommunerne om, at de små og mellemstore virksomheder ikke ”bare” kan etablere et konsortium. Derfor bør kommunerne udbyde i mindre kontrakter.«

trumfer de danske i omsætning og kapacitet. Derfor kan de blive nødt til at gå sammen i konsortier, der muligvis er ulovlige, for at præstere tilstrækkelig slagkraft.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er der ikke umiddelbart forståelse for virksomhedernes bekymringer. I en sag om levering af konsulentydelser skildret i Børsen før jul konstaterer en stålsat vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at ”konsortier egentlig blot er et andet ord for samarbejde, og det er ikke noget fripas.«

VEJSTRIBER I VEJEN Håndværksrådet er ikke ene om at ønske klarere regler. Sammen med organisationer som Dansk Erhverv og Dansk Industri indgår rådet i et netværk, der forsøger at påvirke Konkurrencerådet til at lempe fortolkningen af konkurrenceloven, så konsortiedannelse bliver en reel mulighed for flere. Men i øjeblikket ligger arbejdet stillet, fordi alle venter på udfaldet af en konkret sag. Således er to ud af et meget begrænset antal virksomheder inden for udførelse af vejstriber gået sammen om at byde på en rammeaftale, der dækker et stort geografisk areal. Sagen ligger i øjeblikket i Konkurrenceankenævnet. »Men ét er, at det kan virke konkurrencebegrænsende, at de største leverandører i en meget lille branche går sammen om én opgave. Jeg kan have svært ved at se, at det kan true konkurrencen, at tre mindre malervirksomheder ud af flere hundrede går sammen,« noterer Peter Andersen, der har et klart ønske til konkurrencemyndig-

02 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

5

Konsortievenlige udbud er et af de syv bud om bedre udbud, som Håndværksrådet har markedsført over for kommunerne. hederne, når vi er ude af det limbo, som vejstribesagen indebærer: »Vi ser gerne en bedre vejledning især af kommunerne om, at de små og mellemstore virksomheder ikke ”bare” kan etablere et konsortium. Derfor bør kommunerne udbyde i mindre kontrakter. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal de udbyde SMV-venligt, herunder med reel mulighed for at indgå konsortier. Faktisk er der i den nye udbudslov og i den tilsvarende EU-lovgivning pligt til at overveje det SMV-venlige udbud,« siger Peter Andersen.

Konsortievenlige udbud er et af de syv bud om bedre udbud, som Håndværksrådet har markedsført over for kommunerne.

6

MEN HVIS NU ALLIGEVEL …

der opstår efterarbejde? Har I en god mavefornemmelse, kan man gå videre og forhåbentlig til sidst udarbejde et aftalepapir og gå til en advokat for at få nedfældet den endelige aftale. En konsortiedannelse kræver altid grundig forberedelse, da man indgår en kontrakt, hvor parterne alle hæfter for hele kontrakten. Et konsortium kan organiseres mere eller mindre formelt – fra en nedskreven aftale til en egentlig selskabsdannelse. Denne sidste kunne også være en løsning, hvis man gerne vil opbygge et beredskab, der sætter virksomhederne i stand til at rykke hurtigt, hvis der viser sig en egnet opgave. Men det skal ske med omhu for ikke at komme i karambolage med konkurrenceloven.

Herudover skal virksomhederne altså påvise, at de hver især ikke ville have kunnet løse opgaven selv.

Har man nu alligevel mod på at prøve kræfter med en konsortiedannelse, så har Håndværksrådet en kogebog til, hvordan. Det har også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – se selv på www.kfst.dk.

Gensidig tillid er en første vigtig faktor: Indbyd udvalgte kolleger til en kop kaffe og tal projektet igennem, herunder hvilke spilleregler, der skal gælde, og hvem der skal være kontaktperson. Det har selvfølgelig også betydning, at parternes økonomi er i orden – det kan virksomhedernes respektive banker være med til at afklare. Bankerne skal jo allerede involveres, når det gælder udstedelse af garantier. Optegn også alle de problemscenarier, I kan komme i tanker om: Hvad gør I, hvis en part kommer bagud, må forlade samarbejdet, eller

Bygherren skal vide at udbyde konsortievenligt. Det kan være med bestemmelser om, at hver kontrahent kun hæfter for sig og sit i stedet for at hæfte solidarisk eller med en tilsvarende begrænsning af mangelansvaret.

Men at danne et konsortium, der er på sikker juridisk grund blandt virksomheder fra samme fag, er altså indtil videre en farlig færd. Nemmere er det at gå sammen blandt virksomheder, der repræsenterer hvert deres fag.

Haandværkerforeningen er parat til at indgå i en dialog med Københavns Kommune næste gang, kommunen efterspørger konsortiedannelser blandt mindre håndværksvirkomheder.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

BYGHERRENS ROLLE

02 2 016

AKTUELT

Fuldtalligt ja til mindre bestyrelse En aldeles enig generalforsamling tiltrådte onsdag den 20. januar Haandværkerforeningens bestyrelses forslag om at ændre foreningens vedtægter, så bestyrelsen fremover kan udgøre 7-11 medlemmer plus formand. Indtil nu har bestemmelsen lydt, at foreningens bestyrelse består af 11 medlemmer plus formanden.

Baggrunden for forslaget – og dermed den ekstraordinære generalforsamling – var ifølge Haandværkerforeningens formand Robert Sørensen et ønske om at tilpas-

se foreningens ledelse til foreningens nuværende profil og opgave. »Haandværkerforeningen udvikler sig i disse år hen imod at blive en mere handlekraftig og synlig organisation, hvilket fordrer en effektiv bestyrelse. Færre bestyrelsesmedlemmer vil betyde en mere effektiv bestyrelsesproces og i øvrigt indebære en besparelse på udgiften til bestyrelsesarbejdet.« På forslag af medlem Allan Bäck besluttede generalforsamlingen med bestyrelsens fulde tilsagn, at tegningsreglerne mere præcis, end hvad der var lagt op til, skal afspejle antallet af bestyrelsesmedlemmer. Således bør det fremgå, at foreningen tegnes af ”én mere end halvdelen ” af bestyrelsen. Giver dette tal en decimal, gælder næste hele tal. Årets ordinære generalforsamling afholdes i øvrigt for første gang i forlængelse af repræsentantskabsmødet. De to møder afholdes den 10. maj, og det samlede arrangement suppleres herudover med et indslag fra en ekstern gæst.

Hybridbiler må gerne parkere elektrisk Er du ejer af en opladningshybrid – en bil, der både kører på strøm og almindeligt brændstof (både benzin og diesel), og som har et ladestik – så må du gerne lade den op og parkere den på elbilparkeringspladser. Det fastslår Østre Landsret i en dom efter en sag, som FDM har ført på vegne af et medlem.

Medlemmet havde fået udstedt en parkeringsafgift for at oplade sin hybridbil på en elbilparkeringsplads i København.

Landsretten henviser til, at oplysningstavlen på parkeringspladsen ganske vist angiver, at pladsen kun må benyttes af elbiler. Men ordet elbil er hverken defineret i færdselsloven eller i vejafmærkningsbekendtgørelsen, og da både rene elbiler og opladningshybrider kan benytte parkeringspladsens opladningsstandere, mener Landsretten, at parkeringsafgiften er pålagt med urette.

02 20 16

Afdelingschef i FDM, Per Alkestrup, undrer sig over Københavns Kommunes adfærd i betragtning af kommunens grønne dagsorden. »Vi har nu en forventning om, at Center for Parkering i København nu ikke bare eftergiver afgifterne, men også tilbagebetaler tidligere opkrævede afgifter, og at man nu retter ind i forhold til sagen fra Østre Landsret,« lyder det fra FDM. Billedet: Kører du i sådan én – en Toyota Prius – kan du roligt benytte en elbilparkeringsplads ifølge Østre Landsret. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

7

FYRAFTENSMØDE OM SOCIALT ANSVAR Mød netværkschef Kurt Holm Nielsen torsdag den 25. februar kl.

17.00-19.00 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26. Deltagelse er gratis, men af hensyn til det lette traktement bedes om tilmelding – på 3312 2717 eller via www.hvfkbh.dk/arrangementer – senest 22. februar.

Fyraftensmøde:

Social ansvarlighed kan nedbringe sygefravær Alt peger på, at vi i 2020 kommer til at mangle arbejdskraft. Mere præcis vil vi mangle 32.000 faglærte, 50.000 med korte videregående uddannelser, 36.000 med mellemlange uddannelser og 23.000 med lange videregående uddannelse. Det gør det vigtigere end nogensinde at tale rekruttering, forebyggelse og fastholdelse – tre veje hen imod at sikre og fastholde den dygtige medarbejderstab.

Hjælp dig selv og dine medarbejdere vel igennem sygdom og personlige kriser – og målret samarbejdet med jobcentrene! Det er vejen frem til en god forretning, og det er der oven i købet dokumentation for.

Det er nogle af de emner, som netværkschef Kurt Holm Nielsen fra Dansk Handicap Forbund vil komme ind på under Haandværkerforeningens fyraftensmøde torsdag den 25. februar. Som vanlig mødes vi i

I 2020 vil vi mangle 141.000 mennesker i arbejdsstyrken.

Hvor skal de komme fra? Hvem skal betale for uddannelsen?

88

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

1 0 20 1 3

02 2 016

Håndværkets Hus på Islands Brygge kl. 17.00.

Kurt Holm Nielsen vil tage udgangspunkt i værdien af at drive en socialt ansvarlig virksomhed.

Blandt dagsordenspunkterne er: · Fastholdelse af gode medarbejdere med for eksempel sygdom og personlige kriser · Målrettet samarbejde med de lokale jobcentre, eksempelvis i forbindelse med sygemeldte · Fastholdelse af trofaste medarbejdere, der bidrager aktivt til bundlinjen

· Anvendelse af social ansvarlighed som led i virksomhedens markedsføring Kurt Holm Nielsen ved i høj grad, hvad han taler om: Dels har han igennem 33 år drevet egen håndværksvirksomhed på Bornholm, dels har han i alle årene været stærkt socialt engageret i sin virksomhed.

Derudover har han været særdeles aktiv i flere brancheforeninger, herunder Danske Malermestre.

I 2002 modtog han “Erhvervslivets Ridderkors” for sin indsats og seks år senere Dansk Handicap For-

bunds arbejdsmarkedspris for det samme. Fra 2009 til 2013 stod han i spidsen for at samle de syv regionale netværk til det, vi i dag kender som Virksomhedsnetværk Cabi med mere end 4.500 medlemmer.

Kurt Holm Nielsen blev hentet til Dansk Handicap Forbund i december i fjor for at sætte fokus på arbejdsmarkedet hos DHF.

Vi har snydt lidt og bygget det i forvejen Med præfabrikation kan man både bygge billigt og bæredygtigt. Med billigere byggeri får flere adgang til bæredygtige løsninger. Vi optimerer byggeproces, materialeforbrug og arbejdsmiljø – uden at gå på kompromis med arkitekturen. Vi kalder det intelligent arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

02 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

9

DET TAGER (MERE) TID AT SIGE JA

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Frederiksberg Kommune vil gerne sige ja i flest mulige byggesager.

Derfor kan sagsbehandlingstiden forekomme lang, for det er selvfølgelig hurtigere at sige nej.

Lillian Rasch Madsen, chef for By, Byggeri og Ejendomme – tidligere Byggeri & Arkitektur – på Frederiksberg, føler ikke, at DI’s erhvervsklimaundersøgelse i enkelte henseender yder kommunen fuld retfærdighed.

10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 016

Det er en lidt ærgerlig chef for Byggeri & Arkitektur på Frederiksberg, der tager imod denne grå novemberdag: For både DI og Dansk Byggeris erhvervsklimaanalyser klandrer Frederiksberg for sine lange sagsbehandlingstider i byggesager. Ifølge Dansk Byggeri lå den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 83 dage i seneste undersøgelse fra 2015, og DI placerer kommunen nær bunden, når det gælder sagsbehandling generelt. Ærgerlig – af to årsager: For det første vil Frederiksberg helst sige ja, når private, andelsboligforeninger, entreprenører og rådgivere ansøger om tilladelse i byggesager. Man vil hellere kendes for at være en imødekommende serviceorganisation frem for en vranten myndighed. Men i en kommune med en befolkningstæthed højere end New Yorks, en (endnu) uskreven, men rodfæstet arkitekturpolitik og med en kompliceret lovgivning, der skal overholdes, tager det tid at være imødekommende.

For det andet fordi data er forkerte.

FORKERT DATAGRUNDLAG »I DI’s analyse trækker man oplysninger fra BBR-registret. Derfor noteres Frederiksberg Kommune for bare 400 sager om året, og så ser produktiviteten selvfølgelig lav ud. Men vi registrerer kun sager, der kræver det efter lovgivningen. Rent faktisk behandler vi omkring 1.500 byggesager om året,« fortæller chef for Byggeri & Arkitektur, Lillian Rasch Madsen.

Frederiksberg Kommune har for nylig måttet slække på servicemålet fra seks til ni uger for en afgørelse. Servicemålet på seks uger kunne nemlig ikke altid holdes.

For alt andet lige er byggesager komplekse. I disse år er der rigtig mange altansager; sager, hvor ejerlejligheds- og andelsboligforeninger vil opføre altaner. Her er mange hensyn at tage – både rent tekniske og i forhold til nabo-

02 20 16

erne. Dernæst er der mange ønsker om at inddrage lofter til boliger og om at indrette boliger i tidligere erhvervslejemål. Ikke mindst det sidste kræver omtanke: Her stilles helt andre krav til indretning af boliger end til erhvervslejemål: Krav om friarealer, p-pladser og også her skal der tages særlig hensyn til naboerne. Det gælder naturligvis også, at jo synligere en sag er i gadebilledet, desto mere indviklet kan den blive: En byggesag efterlader jo aftryk på byen, og her skal også den herskende politiske grundholdning tages med i overvejelserne, herunder balancen mellem at bevare og udvikle.

FLERE BYGGESAGER Antallet af byggesager er generelt stigende. Hertil medvirker den spirende optimisme i økonomien, håndværkerfradraget og den lave rente.

Men først og fremmest næres ønsket om at optræde som en servicevirksomhed snarere end som myndighed.

Det første, der sker, når en ansøgning er afleveret, er en screening: Hvilke sager er så små, at de kan behandles inden for 14 dage? Hvilke sager kræver nærmere oplysning? Hvilke sager er teknisk og juridisk de mest komplekse? »Jeg indleder altid en byggesag med en forventningsafstemning – hvor lang tid kan dette her tage? Som an-

’’Det er også vores grundholdning, at vi siger ja til en ansøgning.

Og kan vi ikke dét, så arbejder vi på at finde en løsning, der alligevel er tilfredsstillende.’’

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

11

søger er man også altid velkommen til at benytte vores hotline. Det er også vores grundholdning, at vi siger ja til en ansøgning. Og kan vi ikke dét, så arbejder vi på at finde en løsning, der alligevel er tilfredsstillende,« fortæller Lillian Rasch Madsen, der med nogen stolthed tilføjer, at kommunen kun meddeler afslag på to procent af ansøgningerne.

34 procent af ansøgningerne bliver behandlet inden for 14 dage. Det er i sagens natur de mindst komplicerede.

Er problemerne mange og store, behandles sagerne gerne i By- og Miljøudvalget. »Det kan forlænge sagsbehandlingstiden, men det er også et godt, demokratisk instrument,« lyder det.

KAN HJÆLPE HINANDEN Kunne ansøgere og kommune hjælpe hinanden frem til kortere sagsbehandlingstider? »Det kan skabe problemer, når tegningsmaterialet ikke er korrekt, eller man ikke har forholdt sig til lovgivningen – eller til de krav om god arkitektur, vi stiller her på Frederiksberg. Og så vil jeg råde private og boligforeninger til i højere grad at antage en rådgiver,« opfordrer Lillian Rasch Madsen. Hun er også parat til at gå mere utraditionelle veje. »Det står i loven, hvad der skal gøres i en byggesag.

12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Ikke nødvendigvis, hvem der gør det! Når for eksempel en andelsboligforening har vedtaget et altanprojekt, kunne parterne allerede i projektfasen orientere deres naboer. Måske kunne det blive nemmere at opnå forståelse for projektet, og indsigelserne blive desto færre i høringsfasen,« foreslår Lillian Rasch Madsen og kan oven i købet henvise til et konkret forsøg – med succes.

FØRSTE HALVE TIME GRATIS Kommunen følger også gerne den praksis at tilbyde et halvtimesmøde gratis – eventuelt med sagkyndige specialister – inden sagsbehandlingen går i gang. Det kan godt betyde, at ansøger leverer et bedre materiale, hvormed sagsbehandlingstid og faktura bliver mindre.

Nogle mener sikkert, at regningen alligevel er høj? »Frederiksberg Kommune beregner sig 741 kroner i timen. Beløbet er udregnet på baggrund af en lang række parametre, men vores faktureringsgrad er ikke på mere end 30 procent. Vi kan udelukkende udfakturere sagsbehandlingstid relateret til byggeloven – ikke plantilladelser.« I Folketinget behandles i øjeblikket et forslag om en certificeringsordning, så de dele af en byggesag, der ikke er en myndighedsopgave, kan varetages af private. »Det ser vi principielt positivt på, men man skal erindre, at den tekniske del af en byggesag måske udgør 30

02 2 016

’’Det kan skabe problemer, når tegningsmaterialet ikke er korrekt, eller man ikke har forholdt sig til lovgivningen – eller til de krav om god arkitektur, vi stiller her på Frederiksberg.’’ procent af behandlingstiden. Resten er en plansag og dermed en myndighedssag,« noterer Lillian Rasch Madsen. Hendes afdeling har dog allerede aftaler med enkelte private aktører, herunder en statikerordning: De kompetencer har kommunen ikke selv.

LIGGER SOM NR. 5 Lillian Rasch Madsen sidder med ved bordet i et fælles europæisk forum for byggemyndigheder. Og det er meget lærerigt, konstaterer hun. Lande som Norge og Island har allerede private certificeringsordninger. Samarbejdet har også givet anledning til at studere Danmarks ranking, når det gælder byggesagsbehandling. »Og her ligger Danmark faktisk som nr. fem på verdensplan ifølge Verdensbankens rangliste.« Byggeri & Arkitektur er her fra årsskiftet blevet til By, Byggeri og Ejendomme. Den nye, 90 mand store organisation – inklusive teknisk personale – samler både Byggeri & Arkitektur, Byudviklingsenheden og Frederiksberg Ejendomme. Sammenlægningen ventes at styrke byggestyringen og skabe en mere helhedsorienteret sagsbehandling.

Frederiksberg Kommune har udgivet et antal vejledninger om nogle af de mest almindelige byggesager. Se mere på www.frederiksberg.dk/Virksomhed/Regler-og-tilladelser/Byggeri.aspx

02 20 16

Frederiksberg klar med handlingsplan 2016 Frederiksberg Kommune har tiltrådt sin forvaltnings oplæg til et erhvervshandlingskatalog for 2016. Kataloget skal udmønte, hvad der skal ske i regi af erhvervsstrategien 2014-2017. Opmærksomheden rettes i 2016 særlig imod ”servicekulturen” med sigte på at styrke dialogen med virksomhederne i kommunen. Blandt initiativerne er et nyt nyhedsbrev til virksomhederne og et ”erhvervstræf”, og desuden skal virksomhedernes tilgang til kommunen yderligere forenkles. Erhvervstræffet vil få premiere i år og bliver en slags messe for det lokale erhvervsliv, hvor virksomhederne kan mødes ansigt til ansigt med byggesagsbehandlere, jobcentret, væksthuset og så fremdeles.

Selv om det ”kun” er et katalog over, hvad der skal ske i 2016, er sagen nu ganske indholdsrig. Kataloget består af 12 hovedinitiativer og 36 mindre aktiviteter – alt sammen med udgangspunkt i erhvervsstrategien, der bygger på fire søjler: Flere iværksættere, større tilfredshed med den kommunale service, en positiv udvikling for detailhandelen og en styrkelse af kommunens image som erhvervsvenlig. Der lægges særlig vægt på at imødekomme de kritikpunkter, der har været rejst i DI’s erhvervsklimaundersøgelse.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

13

EN FORLØSENDE KRAFT FOT O: HENRIK NIEL SEN

Alene omgivelserne turde virke forløsende for den kunstneriske åre. Her skinner solen hammershøisk ind gennem vinduerne, her er højt til loftet, og bortset fra periodisk støj fra maskiner og værktøj er her ro til fordybelse.

Men kunstnerne har gjort deres hjemmearbejde. På baggrund af konkrete projekter har billedhuggeren, designeren, tekstilkunstneren, keramikeren, grafikeren og hvem, der nu ellers har ærinde her, fået bevilget et arbejdsophold hos Statens Værksteder for Kunst på Gl. Dok. Her er indrettet ni værksteder og atelier’er med en bred vifte af værktøj, udstyr og maskiner, som de færreste kunstnere selv disponerer over. Til værkstederne er knyttet en værkstedsleder, og der kan trækkes på et antal tilknyttede faglige konsulenter.

Sådan har det været siden 1986.

Kunstnerne er selvsagt fortrinsvis danske, men her har også været udenlandske gæster – især hvis disse har haft en udstilling i Danmark. Statens Værksteder er udelukkende: Værksteder. Her er ingen formidlingsvirksomhed – bortset fra en dybtgående hjemmeside – og her er ingen udstillingsvirksomhed. Man er et redskab.

HÅNDVÆRKERNE Værkstedslederne er håndværkere, der med baggrund i deres fag kan yde kunstnerne praktisk, faglig sparring i mødet mellem tanke og udførelse. Men kunstnerne selv må være professionelle i tilgangen til deres værker.

14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

I spidsen for Statens Værksteder sidder fire udvalg for henholdsvis billedkunstnerisk virksomhed, kunsthåndværk, design og konservering/restaurering. Medlemmerne er udpeget af Statens Kunstfond og skal tage stilling til den stribe af ansøgninger, der kommer ind hvert år, og blandt hvilke kun 30 procent kan imødekommes.

Statens Værksteder disponerer over et mindre antal gæsteboliger i Frederiksholms Kanal.

I værkstedet for træ møder vi værkstedsleder, møbelsnedker Søren Risvang. »Et af stedets virkelig store kvaliteter er, at værkstederne ligger sammen. Det skaber en tværfaglighed, genererer nye idéer og sikrer frugtbare møder både mellem kunstnerne og fagene,« fortæller Søren Risvang, der har været ansat siden 2013.

HÅNDVÆRKET, DER FORSVINDER Dermed skabes også nye kontakter og netværk, der yderligere understøttes af værkstedernes artist og design talks, hvor eksterne gæster og oplægsholdere taler om kunst, håndværk eller andet af relevans for de arbejdende kunstnere.

Men går Statens Værksteder ikke private håndværksvirksomheder i bedene, Søren Risvang? »Nej, heldigvis ikke. Projekter, der bevilges ophold her, har karakter af innovation og udvikling – ikke produktion,« svarer Søren Risvang, der beklager, at håndværks-

02 2 016

Siden 1986 har Statens Værksteder for Kunst bistået kunstnere med at realisere deres værker med faciliteter og værktøj, kunstnerne ikke selv disponerer over, foruden håndværksfaglig sparring. Hånd & Værk har kigget indenfor.

Værkstedsleder Søren Risvang er især betaget af den tværfaglighed, der opstår, når flere fag er tæt på hinanden.

Statens Værksteder for Kunst omfatter ni værksteder.

02 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

15

og produktionsvirksomheder i disse år lukker ned eller flytter til udlandet, og fortsætter: »Produktionsteknik, dybtgående materialekendskab og håndværksfaglighed er efter min opfattelse meget vigtige ingredienser i den innovative proces, hvor nye værker og produkter skal skabes. Kan vores næste generation af kreative ikke få dialog med håndværk og produktion, devaluerer vi vores niveau gevaldigt. Derfor må vi have en vigtig, fælles interesse i at søge at bevare så meget fra de nævnte områder som muligt.«

HÅNDVÆRK SKAL EFTERSPØRGES Ifølge Søren Risvang må vi være mere bevidste om at efterspørge håndværk, kræve høj kvalitet og turde tro på, at det kan lade sig gøre at opretholde godt håndværk og produktion i Danmark – også uden at lukke moderne teknologi ude af kunst og produktion.

Søren Risvang konstaterer, at rigtig mange af de kunstnere, der modtager et arbejdsophold her på Gl. Dok, nærer en udstrakt interesse for at lære om det håndværk, de har behov for i deres kunst.

Søren Risvang nærer selv dyb hengivenhed for dansk møbelkunst. Han kom i lære hos PP Møbler i Allerød,

hvor der blev – og stadig bliver – produceret danske møbelklassikere. Efter aflagt svendeprøve – honoreret med Haandværkerforeningens Sølvmedalje – rejste han til Japan for en legatportion fra Gurli og Paul Madsens Fond og videreuddannede sig. Siden vendte han tilbage til PP, blev senere ansat hos en orgelbygger og blev derpå selvstændig. Det er han sådan set stadig: Det er svært at give slip på værkstedet – duften af træ, en lækker detalje.

FIRE METER BREDE TEKSTILER Udover træværkstedet kan kunstnerne søge ophold på et væve-, tekstil-, ler-, metal-, grafik-, konserverings-, ITeller fotoværksted. I væveværkstedet møder vi sjældenheder som en skaftevæv og trissevæv, der kan væve tekstiler helt op 4,1 meter i bredden, i lerværkstedet en 170 cm dyb ovn og en sprøjtekabine – og så fremdeles. »Kunstnerne får hos os en hands-on oplevelse, som i sig selv virker forløsende,« siger Søren Risvang.

Besøg www.svfk.dk og oplev sporene fra dusinvis af kunstneres ophold på Statens Værksteder for Kunst.

Denne artikel er skrevet i efteråret 2015, inden det blev kendt, at Statens Værksteder for Kunst skal flyttes til Kronborg.

’’Kan næste generation af kreative ikke få dialog med håndværk og produktion, devaluerer vi vores niveau gevaldigt.’’

– Søren Risvang

16

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 016

En fletstol af vor egen tid – Ellinor Ericsson med både forbillede og nyfortolkning en miniature.

Ellinor Ericsson er designer. Lige nu udvikler hun en nyfortolkning af den klassiske fletstol.

Flet og stræk Den driller – stolen. Idéen er sjov og rigtig, men dialogen med metode og materiale trækker ud. Visionen er en nyfortolkning af den klassiske pindestol, mesteren bag er møbeldesigneren Ellinor Ericsson, der nu under et ophold her på Statens Værksteder for Kunst tager et nyt livtag med sagen.

The Stretch Me-stolen var et fem ugers projekt under hendes uddannelse på Danmarks Designskole. Imidlertid holdt den ikke til strabadserne, da den blev vist under en udstilling i Milano, og det gav hende mulighed for at begynde forfra. »Jeg blev aldrig helt tilfreds med form eller fletning, så jeg besluttede at bruge anledningen til at give stolen en ny form og ændre den fra loungestol til spisebordsstol,« fortæller Ellinor Ericsson.

02 20 16

Flettet udføres med gummi omspundet med tekstil frem for den vanlige Rattanpalme. “Tråden” er på en gang elastisk og og føjelig – og kræver et vist håndelag for at ville, som mesteren vil.

FORMER SIG EFTER KROPPEN Nu er den nye prototype så langt fremme, at man trygt kan sætte sig på stolen og nyde fornemmelsen af, hvordan ryg og sæde tager forsigtigt af for ens vægt og former sig efter kroppen.

Ellinor Ericsson er født og opvokset i Malmø og valgte at gå på kunstskole, da hun næsten ved et tilfælde faldt over Danmarks Designskole (i dag lagt sammen med Kunstakademiets Arkitektskole) og lod sig fænge af den mere praksisnære uddannelse. Siden faldt hun også for ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

17

den danske tilgang til tilværelsen og flyttede hurtigt til Danmark.

Hun indledte sine studier af pindestolen ved at optegne forskellige konstruktioner og tilegne sig de eksisterende principper for udførelsen af en pindestol. Derpå valgte hun sit materiale.

DANISH DESIGN MAKERS Nu er hun begyndt forfra, og det månedlange ophold hos Statens Værksteder er afgørende for, at arbejdet med stolens ryg vil lykkes. Og det kommer det til! forsikrer hun.

Ellinor er indtrådt i designergruppen Danish Design Makers, der har som mission at udstille prototyper og søge afsætning for dem. Gruppen besøger også gerne fabrikker og værksteder med henblik på at tilegne sig viden om, hvad der rent faktisk produceres. Dialogen med medarbejderne er afgørende for den endelige kvalitet, fastslår hun.

Først for står repræsentation på IMM Cologne i Tyskland i 2016. Her skal The Stretch Me-stolen med.

Ellinor Ericsson har adskillige værker og udstillingsaktiviteter bag sig. På Trapholt er hun repræsenteret på udstillingen “Kvinder i dansk møbeldesign”, i april 2015 medvirkede hun i udstillingen KADK NØW i Ventura Lambrate i Milano og er for nylig vendt tilbage fra London, hvor hun medvirkede i designfestivalen på TENT i London.

18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 016

Arkitekterne Lise Bjerre Schmidt og Sofie Trier Mørk interesserer sig for resultatet mere end projektet. Det fordrer nærkontakt med metoder og materialer.

Lise Bjerre Schmidt har sammen med arkitektkollegaen Sofie Trier Mørk etableret deres egen tegnestue for brugskunst.

I møbelskala »Vi har valgt at sætte os mellem to stole. På den ene side den arkitektfaglige, på den anden side den mere håndværksrelaterede. Vi vil væk fra computeren og tættere på materialet.« Lise Bjerre Schmidt udgik fra Arkitektskolen i 2009 og har sammen med studiekammeraten Sofie Trier Mørk gennem de seneste to år drevet tegnestuen Wednesday Architecture, hvor de designer og producerer brugskunst (»somme tider med større vægt på kunst end brugs,« lyder det lunt) med udgangspunkt i det konkrete materiale

02 20 16

frem for teoretisk design. Her arbejdes i møbelskala, der er tegnestuens egen betegnelse for projekter i en størrelse, der både kan være i bilen og medbringes bag på cyklen.

DAMPBØJET TRÆ Lige nu gælder det udvikling af et antal bakker i dampbøjet træ med en bund i epoxy. Bunden – udført hos et specialværksted ude i byen – er kulørt og transparent og leder tanken hen på et farvefilter som det, man sætter

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

19

på et kamera. Kulørt – det bliver bakkens sider måske også, når de to partnere nu prøver kræfter med at indfarve det dampbøjede asketræ under deres arbejdshold hos Statens Værksteder for Kunst. Pigmenterne kan være allehånde – fra blæk til rødbedesaft. Opholdet skal danne grundlag for produktionen af en hel serie af bakker i forskellig størrelse og med hvert deres udtryk. Dampbøjet træ er ifølge Lise Bjerre Schmidt en lidt glemt teknik og har – i industrialiseringens tidsalder – fået et anstrøg af eksklusivitet.

Som arkitekt er man ikke belastet af håndværksfaglig viden. Og det er egentlig ikke ment positivt.

SAVNER VIDEN »Vi savner den praktiske viden om metoder og materialer, og vi lærer ekstremt meget af at være her – både af Søren og de mennesker, der er her. Samtidig får vi ro til at sætte fokus,« fortæller Lise Bjerre Schmidt. De to ar-

kitekter har nu tilbragt fire uger her på Træværkstedet.

Som tidligere studerende og senere underviser på Arkitektskolen tager hun bestemt gerne del i debatten om håndværkets skæbne i design- og arkitektuddannelserne. Den er hun nemlig bekymret for. »Jeg gjorde selv meget ud af at gøre mine studerende bekendt med proces og materialer – og røre ved og forarbejde materialer,« fortæller Lise Bjerre Schmidt. Hun fornemmer, at uddannelserne under Arkitektskolen bevæger sig længere og længere bort fra det praksisnære: Det ligger ikke i tiden – eller i budgetterne – at benytte skolernes værksteder. Dermed udhules afstanden mellem praktik og teori, og opmærksomheden på håndværkets betydning kan vedblive at dale.

Bakkerne blev i en første serie med titlen Stack vist på designmessen Design Shanghai i marts 2015 i samarbejde med Fritz Hansen.

’’Jeg gjorde selv meget ud af at gøre mine studerende bekendt med proces og materialer – og røre ved og forarbejde materialer.’’

– Lise Bjerre Schmidt

20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 016

FYRAFTENSMØDE OM IT-SIKKERHED Torsdag den 17. marts 2016 kl. 17.0019.00 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26. Gæst: Jan Minche, firmaet Mibra. Deltagelse er gratis, men af hensyn til det lette traktement bedes om tilmelding – på 3312 2717 eller via www. hvfkbh.dk/arrangementer – senest 14. marts.

Bliver din inbox også fyldt op med fupmails fra PostNord og Nigeria? Få gode råd under fyraftensmødet i marts!

Fyraftensmøde om it-sikkerhed

Træt af fupmails?

Mails, smartphones og digital indberetning til det offentlige letter hver dag arbejdet i mange virksomheder.

Men de mange muligheder kan desværre også misbruges. Vi kan ofte læse i medierne om hackerangreb, misbrug af personlige oplysninger og tyveri af virksomhedernes data.

Måske tænker du, at det nok ikke rammer dig. Men virkeligheden er, at de kriminelle bliver hjulpet af, at systemerne bliver smartere og hurtigere, og derfor kan de ramme flere ”tilfældige” virksomheder end før.

Hvad kan vi gøre ved det?

Det sætter vi fokus på under Haandværkerforeningens fyraftensmøde i marts.

Vi har inviteret Jan Minche fra virksomheden Mibra, som sælger it-sikkerhedsløsninger til små og mellemstore virksomheder. Fyraftensmødet er ikke et salgsmøde, men fokuserer generelt på it-sikkerhed.

Vi mødes torsdag den 17. marts 2016, klokken 17.00 – 19.00 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 Kø02 20 16

benhavn S. Det er gratis at deltage og Haandværkerforeningen byder på en sandwich og lidt at drikke.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

21

I MÅL

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Følelserne sad måske en smule uden på kroppen den formiddag i december, da leder af Selskabet for Kirkelig Kunst, Lizzi Damgaard, iklædte præst Marlene Lindsten den messehagel, der – om tiden på tegnebrættet regnes med – har været undervejs i fire år. Først iførte Marlene Lindsten sig albaen i bomuld, hvorpå Lizzi Dam­gaard med hvide handsker – indkøbt og leveret til formålet – sænkede messehagelen ned over præstens skuldre. »Det er jo som at sende sit barn i skole første gang – har ens opdragelse nu været god nok, og hvad siger læreren?« smilte Lizzi Damgaard, mens Marlene Lindsten i bogstaveligste forstand følte et vist åg på sig – i positiv forstand naturligvis, men den nye messehagel vejer på grund af sin udførelse noget mere end sædvanligt.

– OG DEN HOLDER Messehagelen sidder, som den skal, og for første gang får præst og brodøse mulighed for at opleve, om den fungeLizzi Damgaard ifører præst Marlene Lindsten den nye grønne messehagel, der har været fem år undervejs, når tiden på tegnebrættet regnes med.

22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

rer: Om det ophøjede guldbroderi kan ses nede fra kirkeskibet, om farvesproget går i symbiose med kirken og dens inventar – altså om alle de forestillinger, kunstneren Rikke Salto, kirken og Selskabet for Kirkelig Kunst har delt for deres indre øje, nu også holder. Det gør det.

Lizzi Damgaard stiller sig 10-20 meter nede i kirkeskibet og ser op mod alteret. »Jeg var i tvivl, om guldbroderiet kunne ses. Men det kan det jo,« konstaterer Lizzi Damgaard.

Tilbage ved alteret konstaterer præst og brodøse, hvordan messehagelens indvendige lyserøde fór afgiver et genskind ind på den hvide alba. Den markante farve er naturligvis også kunstnerens valg. Den har været til debat undervejs, forstår man, men modet til at vælge den var stærkere end bekymringen. Og den fungerer – farven.

SOMMER, VÆKST OG HÅB Vor Frelsers Kirke har dermed fået overdraget sin nye, grønne messehagel. Grøn indgår som en af fire – i særlige tilfælde fem – liturgiske farver, der fortæller om kirkeåret: Grøn bæres søndagene efter Helligtrekonger og i Trinitatistiden, der indledes første søndag efter pinse.

Symbolsproget er fødsel, liv og død, men også sommer, vækst og håb.

Kunstneren Rikke Salto beretter hele historien med sit motivvalg: Grenen af en abild med alle de indslag, der hører til et helt livsforløb: Det friske og det trætte blad.

Blomsten, frugten og dyrelivet. Støvdragerne. Hertil kommer ”grundfarven” – en forsigtig, mat grøn, der forholder sig smukt til kirkerummets generelle farvesprog.

Rikke Salto har flere messehageler bag sig og havde gjort sig ganske klart, hvilke krav hun stillede til sit eget værk: Den skal fungere visuelt tæt på og fjernt fra. Den skal fylde i rummet, men må ikke dominere. Og den skal indgå naturligt i kirkerummets samlede udtryk. Tilfældet ville, at hun tilmed var sognebarn; Vor Frelsers Kirke er hendes egen, lokale kirke.

02 2 016

Hånd & Værk har løbende fulgt tilblivelsen af Vor Frelsers Kirkes nye messehagel.

I december var værket fuldbragt og blev overdraget kirken.

02 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

23

Vor Frelsers Kirke havde netop overstået en gennemgribende renovering i 2009, da Menighedsrådet året efter besluttede, at tiden var inde til at udskifte den grønne messehagel. Her blev nedsat et udvalg af menighedsrådsmedlemmer, der hentede inspiration dels i Vor Frelsers Kirkes eget kirkerum, dels blandt messehageler i andre kirker og i et hav bøger om emnet. Undervejs dukkede Rikke Salto op. Hun havde allerede én grøn messehagel blandt mange andre bag sig, og menighedsrådet fandt behag i hendes enkle udtryksform. Rikke Salto fik derpå en nøgle til kirken og tre måneder til at udføre et oplæg i.

ET PRÆG AF VOR EGEN TID Helt billigt var Rikke Saltos oplæg ikke, men for menighedsråd og præster havde det betydning at opnå det rigtige udtryk – herunder at sætte præg af vor egen tid for eftertiden – og at der var tale om broderi og vel at mærke dansk broderi. Rikke Salto indforskrev nemlig allerede tidligt i forløbet Selskabet for Kirkelig Kunst.

Med tiden fandt håndværker og kunstner frem til, at det ophøjede guldbroderi ville være den rigtige måde

at skildre Rikke Saltos fortælling om abildgrenen på.

At Selskabet for Kirkelig Kunst dermed måtte benytte sig af en håndværksmetode fra barokken, passede ligefrem med tidsepoken for kirkens opførelse. Den ”forhøjning”, der ligger under guldbroderiet, lod sig ikke realisere med vor egen tids materialer. Her måtte en smule forskning til; en forskning, der ledte frem til, at uldfilt var løsningen.

Messehagelen blev ikke nogen helt billig sag. »Alt er relativt. Vi havde netop afsluttet renoveringen af kirken – en udgift på 73 millioner kroner; det sætter det da i perspektiv. Og messehagelen blev dels finansieret af ”tårnpenge”, det vil sige indtægter fra turisternes besøg i kirketårnet. Dels søgte vi fonde, hvorunder Augustinus Fonden, Mærskfonden og Dronningen og Prins Henriks Fond bidrog generøst. Der er ingen skatteyderpenge involveret!« forsikrer Marlene Lindsten.

HØJTIDSKUNST Marlene Lindsten kalder en messehagel for højtidskunst: »At tage en messehagel på er højdepunktet i en gudstjeneste. Her sker den store forening af det guddommelige og det menneskelige,« siger Marlene Lindsten. »En messehagel er en festdragt.« Den nye messehagel, der blev taget i brug i januar, afløser den gamle. Den stammer fra 1970’erne og var ved at være synligt nedslidt. Nu bliver den gemt i en ”museumskasse”, der bliver udført til formålet.

En messehagel er en festdragt, fastslår præst Marlene Lindsten: »At tage en messehagel på er højdepunktet i en gudstjeneste. Her sker den store forening af det guddommelige og det menneskelige.«

24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 016

Sidste sting Vi befinder os ved Frederiksholms Kanal. Det er først i december, og der er bare få dage til, at daglig leder Lizzi Damgaard skal aflevere, hvad hun selv betegner som sit hidtil største værk: Den grønne messehagel til Vor Frelsers Kirke.

Tiden er inde til at sy de allersidste sting og til at forløse messehagelen fra den ramme, der har fastholdt stoffet hele messehagelsens tilblivelse igennem, alt imens broderiarbejderne blev overført fra det lærred, de blev udført på, et efter et.

Syrammen består af to rundstokke og to afstandspinde. Afstandspindene bliver trukket ud af rundstokken, hvorpå stoffet kan løsnes fra stokken.

Lizzi Damgaard hænger stoffet på ginen og får for første gang et fuldstændigt billede af, hvordan messehagelen kommer til at se ud. Nu mangler foret i ”shocking pink”, som hun selv betegner den stærkt kulørte farve; en farve, der danner en fantastisk kontrast til den milde grågrønne hagel. »Det har været en utrolig stor tilfredsstillelse at være med i hele processen – fra beslutningen blev taget og de første prøver udført til at montere foret og aflevere det færdige projekt. Til gengæld har jeg ingen andre end mig 02 20 16

Lizzi Damgaard slutter arbejdet af med et par følehorn til humlebien. Så er tiden inde til at løsne messehagelen fra sin ramme.

selv at klandre, hvis noget var gået galt,« smiler Lizzi Damgaard.

Lizzi Damgaard har haft sin kollega i faget, Berthe Bramsen, til at hjælpe sig, og undervejs har været holdt talrige konsultationer med Rikke Salto. Også fra Vor Frelsers Kirke har her været enkelte besøg undervejs.

Hånd & Værk har tidligere berettet om messehagelens tilblivelse i 2. og 5. udgave 2015. Bladene kan læses elektronisk på www.issuu.com – søg efter ”Hånd & Værk”. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

25

AKTUELT Ny mand til politik og kommunikation

Jakob Bo Andersen (40) er 1. januar tiltrådt som chefkonsulent i Haandværkerforeningen. Her skal han arbejde med erhvervspolitik og kommunikation – lige fra at medvirke i kontakten med byens styrer til at redigere hjemmesiden og vort elektroniske nyhedsbrev.

Jakob Bo Andersen kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Miljø- og Fødevareministeriet og har tidligere arbejdet i blandt andre Geodatastyrelsen (tidligere Kort & Matrikelstyrelsen), på Diakonissestiftelsen og i Dansk Almennyttigt Boligelskab.

Bag sig har han en uddannelse som cand.scient.pol. og en diplomuddannelse i journalistik.

I Miljøministeriets departement arbejdede Jakob særligt med kommunikation for ministeriets departementchef og topledelse, ligesom han skrev debatindlæg for miljøministeren.

Jakob er gift med Trine, har to børn – Sofus på otte og Matilde på seks – og bor på Frederiksberg.

Ny i Haandværkerforeningens ejendomsadministration

Er man beboer i Det Harboeske Enkefruekloster eller i Den Sigerstedske Stiftelse, kan man meget vel støde på navnet Else Marie Buhl. Ejendommene administreres nemlig af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, og her er Else Marie Buhl tiltrådt som ejendomsadministrator den 1. oktober i fjor.

Else Marie Buhl (42) er oprindelig kontoruddannet – 26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

hos Politiet i Ribe. Gennem årene har hendes karriere dog ført hende i retning af ejendomsadministration – vel understøttet af faglig efteruddannelse. Senest kommer hun fra en stilling i KFI Erhvervsdrivende Fond.

Else Marie Buhl stammer fra Vejen, men flyttede med sit job til København i 2000. I dag bor hun i Taastrup.

02 2 016

GOURMETAFTEN PÅ HOTEL FREDERIKSDAL Frederiksdalsvej 360, Kongens Lyngby, fredag den 19. februar 2016 kl. 18.00. Arrangeres af Gourmetog Vinklubben i fællesskab, men alle medlemmer er velkomne. Pris kr. 795,- pr. person. Kaffe og evt. avec for egen regning. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 snarest og senest 15. februar. Evt. overnatning bedes bestilt direkte hos hotellet på 4585 4333. Oplys, at I deltager i Haandværkerforeningens arrangement.

Gourmet- og Vinklubben:

Gourmetaften på Hotel Frederiksdal Fredag den 19. februar danner Hotel Frederiksdal rammen om en kombineret fiske- og skaldyrsaften og italiensk vinsmagning. Her gør Haandværkerforeningens Gourmet- og Vinklubber fælles sag og indbyder deres medlemmer til at være med. Men øvrige medlemmer af Haand­værkerforeningen er bestemt også velkomne til at deltage denne aften.

Aftenen indledes med en ”sprudlende velkomstdrink” i lobbyen, hvorpå gæsterne præsenteres for hotellets fiske- og skaldyrsbuffet i restauranten. Inden buffet’en åbnes, serveres tre små forretter ved bordet, herunder ristet hummer, kammusling og crèmet bouillabaisse. Hertil skænkes og præsenteres tre hvidvine.

02 20 16

Buffet’en byder blandt andet på rejer, tunfisk, blåmuslinger, hele ørreder og røget torsk; en menu, der garneres med sprøde salater og godt brød. Under buffet’en skænkes og præsenteres tre hvide vine eller måske rødvine.

Herefter sættes der oste og desserter på buffet’en, og der rundes af med et sidste glas vin afpasset ost og dessert.

Hotel Frederiksdal ligger idyllisk ved Mølleåen. Her er mulighed for overnatning – denne bestilles dog særskilt hos hotellet.

Velkommen til en formidabel aften i godt selskab!

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

27

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 15. februar kl. 18.30 i Laugshuset. Aftenens gæst: Kriminal­ inspektør Erland Leth Pedersen. Pris kr. 100,- der omfatter aftenens menu; drikkevarer tilkøbes undervejs.

Fundet af arkivalier efter Varulvene førte i maj 2015 til en udstilling på Politimuseet.

Kom-Som-Du-Er i februar:

FOT O: NIKOL AI LINARES / SC ANPIX

En sandfærdig historie om varulve Danmark som hjemsted for en nazistisk terrorbevægelse, der var parat til at slås videre med bomber, bål og brand efter krigens afslutning i 1945? Jo, det er rigtigt nok. ”Varulvene”, kaldte gruppen sig; en gruppe bestående af måske imod 100 mand, der – veluddannede og radikaliserede – erklærede sig rede til at kæmpe nazismens sag selv efter den tyske besættelsesmagts overgivelse i maj 1945.

Først for nylig er varulvene blevet genopdaget – ved et tilfældigt fund i Politiets arkiver på loftet over Politigården. Her har efterforskningsmaterialet formentlig ligget gemt helt fra slutningen af 1940’erne, da et overbebyrdet politi havde rigeligt at se til.

28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Fundet af materialet blev gjort af kriminalinspektør Erland Leth Pedersen, der under efterforskningen af en konkret sag havde fået kontor på Politigårdens andensal og ved en tilfældighed fik ærinde på loftet. Og her lå det: Iblandt gamle rationeringsmærker, uudfyldte vielsesattester, en kirkebog og passtempler lå en pakke. Pakken indeholdt 20 kort med nedgravningssteder på 15 sprængstof- og våbendepoter uden for Kolding.

Kortene tilhørte en gruppe mænd, der blev trænet i at operere bag fjendens linjer i tilfældet af et allieret angreb.

Og rationeringsmærkerne, vielsesattesterne, og hvad fundet på loftet herudover involverede, var beviser på, hvordan varulvene kunne sløre deres identitet.

02 2 016

Mandag den 15. februar beretter finderen, Erland Leth Pedersen, om sit fund og om, hvad der gemmer sig bag den uhyggelige og aldeles sandfærdige historie, i KomSom-Du-Er. Som vanligt indledes kl. 18.30.

Heldigvis er Kom-Som-Du-Er – hvortil alle medlemmer er velkomne – vanlig fredelig i sit tilsnit: Aftenens

menu består af stegt karrykam med tilbehør samt kaffe/ the, og her skal også nyhedes Æresoldermandens konditorkage. Øl, vand og vin kan købes, og ved flygelet underholder Allan Steen. Kinesisk lotteri er naturligvis også inklusive.

Velkommen til en krigerisk aften!

NYT FRA KLUBBERNE H.C. Andersen og musikken MUSIKKLUBBEN

Formand: Merete Dick, tlf. 4061 6637 Haandværkerforeningens Musikklub indleder det nye år med et besøg af musikanmelder ved magasinet ”Klassisk”, Mikael Garnæs. Det sker onsdag den 24. februar kl.

19.30 i Laugshuset på Nørre Allé.

Mikael Garnæs er til daglig organist ved den Reformerte Kirke i København. Han har i flere år beskæftiget sig med musikhistorie og i den forbindelse med, hvor-

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

dan H.C. Andersen har inspireret en række komponister.

Den 24. februar bliver vi draget med ind i dette digter-/ komponistunivers.

I pausen serveres et glas vin samt lidt snacks. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest torsdag den 18. februar.

Gæster er meget velkomne, understreger klubben.

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

02 20 16

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

29

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Tandlæge Birgit Uhrbrand, Æblekrogen 4, 2830 Virum Indmeldt v. Pia Jeppesen Tandlæge Lone Springhorn, Skandrups Allé 66, 3500 Værløse Keramiker Tine Broksø, Frederikssundsvej 167, 2. sal, 2700 Brønshøj Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Selvstændig Torbjørn Hummel, Vorups Allé 212, st.tv., 2400 København NV Selvstændig Kenn Carlsen, Knudsvej 37, 4000 Roskilde Overlæge Anne-Mette Bæk Jensen, Bavnestien 4, 2850 Nærum Indmeldt v. Teit Eliot Johansen Direktør Ole Qvist-Sørensen, Biskop Svanesvej 65 B, 3450 Birkerød

Fotograf Mikkel Jul Hvilshøj, Leifsgade 8, st.th., 2300 København S Indmeldt v. Bent Vagner Jensen Malermester Kenn Kreiberg Kegel, Solvej 49, 3330 Gørløse Malermester Mille Rikke Eis, Egevej 62, 4632 Bjæverskov Malermester Benny Nystrøm Hoxer, Lundevej 172, 2791 Dragør Malermester Henrik Berg Nielsen, Hadsundvej 15, 2610 Rødovre Malermester Heidi Bissø, Retortvej 60, 2500 Valby Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug

PV 02 2013 EU.pdf

1

23/02/13

17.18

C

M

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Sikringsglas · Butiksruder · Specialopgaver · Forsatsruder

Y

CM

MY

CY

CMY

· Tilskæring af div. glassorter · Montrer · Spejle · Indramning · Forsikringsskader

K

Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 016

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade T RYK Rosendahls

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer torsdag den 10. marts. Redaktionen slutter onsdag, den 24. februar.

02 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

31

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N Onsdag 10/02 Damernes Kegleklub Mandag 15/02 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 16/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 17/02 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 18/02 Bowlingklubben – L’hombreklubben Fredag 19/02 Vin- og Gourmetklubben Mandag 22/02 Danseklubben Tirsdag 23/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 24/02 Kunstklubben · Musikklubben Torsdag 25/02 Haandværkerforeningen: Fyraftensmøde Lørdag 27/02 Teaterklubben Mandag 29/02 Gourmetklubben: Generalforsamling Tirsdag 01/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben ·

Globetrotterne rejser Onsdag 02/03 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 03/03 Bowlingklubben · L’hombreklubben Søndag 06/03 Vandreklubben Mandag 07/03 Banko Tirsdag 08/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben ·

Vandreklubben: Generalforsamling Onsdag 09/03 Damernes Kegleklub Lørdag 12/03 Teaterklubben Mandag 14/03 Danseklubben Tirsdag 15/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 16/03 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 17/03 Haandværkerforeningen: Fyraftensmøde ·

Bowlingklubben · L’hombreklubben Fredag 18/03 Musikklubben Lørdag 19/03 Globetrotterne tilbage Mandag 21/03 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 24/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Tirsdag 29/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Torsdag 31/03 Bowlingklubben · L’hombreklubben

A L HE N V E NDE L SE T IL :

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K