Hånd & Værk 02 2017 by PadePublishing

W W W. HV FKB H. DK

02 2 01 7

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

HISTORIEN OM ET BRAND DERFOR DANISH DESIGN »Kommentar«: Tak, Anne-Marie! | De tager cyklen | Klubfusion fejrer 90 | Nyt fra klubberne | Det sker

Vi stiller om

Det skulle være så nemt

Rejselegater til unge håndværkere Gurli og Paul Madsens Fond uddeler rejselegater til unge håndværkere med henblik på videreuddannelse i udlandet. De vigtigste betingelser: – Alder under 30 år – Svendebrev som håndværker eller dermed ligestillet bevis – En plan for videreuddannelse i udlandet Formålet med studierejsen kan være undervisning på en skole eller en institution, praktik på en arbejdsplads, projektarbejde eller faglige konkurrencer. Der er mange muligheder. Eksempler på legater:

– – –

Møbel- og bygningsrestaurering i England og Italien Praktik i snedkerværksted i Japan Konditorkurser i Paris

Legatbeløbet afhænger af budgettet for det enkelte projekt. Det er sjældent under kr. 25.000 og undertiden op til kr. 100.000. Legatet skal være tildelt inden udrejse. Ansøgningsfrist hvert år 1. april. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Gurli og Paul Madsens Fond Advokat Søren Jenstrup Rådhuspladsen 4 – 1550 København V E-mail: sje@lett.dk – www.haandvaerkerlegatet.dk

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

Tak, Anne-Marie! Det første, den nytiltrådte direktør satte i værk, da hun tiltrådte i Haandværkerforeningen i 1993, var at totalindrette sekretariatet på ny. Her skulle være lys! Enkle, moderne møbler! Færre, men desto mere ikoniske billeder på væggene! Adgangsforhold, der bød medarbejdere, medlemmer og gæster velkommen! Anne-Marie Mærkedahl indvarslede en ny tid i og for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. I februar sætter vi et skelsættende komma, når AnneMarie forlader os efter næsten 25 år som administrerende direktør. Hvad hun har været for Haandværkerforeningen er – for at benytte hendes eget yndlingsudtryk – mageløst! Haandværkerforeningen er en kompliceret størrelse, hvis ledelse fordrer mangeartede egenskaber. Ud over foreningen har vi Fonden Alderstrøst, der administrerer hundredvis af lejemål rundt om i byen, dels Fondens egne, dels ejendomme ejet af laug og stiftelser. Vi uddeler snesevis af legater og danner ramme om faglige netværk og klubber. Og som fagligt samlingspunkt for vore virksomheder og laug arbejder vi erhvervs-, kultur- og uddannelsespolitisk.

FORSI DE N

Alt det har Anne-Marie favnet – i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere – med empati, overblik, analytisk sans, retskaffenhed og mentalt overskud. På opdrag af bestyrelse og repræsentantskab har Anne-Marie igennem årene formået at fastholde, at Haand værkerforeningen vedblivende er for alle: Beboerne i Fondens ejendomme. Medlemmer, der benytter Haand værkerforeningen som et meningsfyldt fritids- og kulturtilbud (læs: Klubberne). Og de erhvervsdrivende medlemmer, der har behov for et slagkraftigt fællesskab. Anne-Marie har med andre ord mestret at bygge bro mellem den historie og tradition, som Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn repræsenterer, og den fornyende udadvendthed, foreningen har haft så voldsomt behov for. Det siger vi i al stilfærdighed tak for. Vi håber at se rigtig mange af foreningens medlemmer, venner og samarbejdspartnere, når vi tager afsked med Anne-Marie Mærkedahl fredag eftermiddag den 24. februar.

I FO R H OLD TIL A N D RE L A N D E VA R DA N MA RK I SIN TID BAGUD MED INDUSTRIALISERINGEN. DANSK DESIGN O G MØ B E LH Å N DVÆRK MÅTTE KON KU RRE RE PÅ NO GET ANDET END PRIS. O G DET BLEV PÅ GO DT HÅNDVÆRK . L Æ S O M D E SIGN MU S E U M DA N MA RKS N YE , PERMANENTE UDSTILLING SIDE 20. BILLEDET: HANS W EGNER. 19 49. (FOTO: H E N RIK N IE LS E N ).

Når det gælder byggemøder og kundebesøg – og der ikke er behov for at transportere værktøj eller materialer – så er cyklen et hurtigt alternativ til bilen.

Det er ikke længere bare almindelige københavnere, der cykler til og fra arbejde, som man kan møde på de københavnske cykelstier. Siden 1. oktober har afdelingsleder og VVS-installatør Mikkel Agerup fra De Blå Mænd cyklet på arbejdet – og det skal forstås helt konkret. De Blå Mænd har nemlig købt en kassecykel, som Mikkel bruger, når han er på servicebesøg hos kunder, på besigtigelse eller til byggemøder med firmaets folk rundt omkring i København. Det var Mikkel selv der fik idéen, og hvis der i starten var lidt skepsis

blandt kollegerne, er den nu pist forsvundet. »Flere af kollegerne har endda udtrykt ønske om også at kunne hoppe på en firmacykel, når foråret og sommeren igen kommer til København,« fortæller Mikkel.

DEN CYKLENDE OLDERMAND

En anden cyklende håndværker er Mette Palsteen. Hun er oldermand for Sadelmager- og Tapetsererlauget i København, og hun driver sin virksomhed med butik og værksted i Willemoesgade på Østerbro. Hun beskriver sig selv som ”en al-

tid cyklende oldermand, om det så er til møder, kundebesøg eller andet.” Mette og hendes medejer og ægtefælle, Claus, har valgt at cykle rundt til alle de kundebesøg, hvor de ikke har brug for meget værktøj og derfor kan nøjes med en cykel. Ved større montageopgaver, eller når der skal leveres møbler til kunden, så tager de firmabilen. »Jeg cykler først og fremmest, fordi det er praktisk – ofte er det svært at finde en parkeringsplads, og det tager også nogle gange længere tid i bilen end på cyklen. Men jeg cykler

Mikkel Agerup, De Blå Mænd, bruger cyklen til møder og mindre servicebesøg. Th. oldermand Mette Palsteen, der også tager cyklen til de mindre ærinder.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 017

DE TAGER CYKLEN

AF JAKOB BO ANDERSEN · FOT O: HENRIK NIEL SEN

02 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

positiv sidegevinst efter køb af en firmacykel. Det fortæller Peter Mar ager, som er ansvarlig for erhvervssalg hos cykelfirmaet Butchers & Bicycles I den første halvanden måned har Mikkel kørt ca. 600 kilometer på cyklen. Det giver ikke alene helt konkrete besparelser på virksomhedens dieselregnskab, men også besparelser i Københavns CO2-regnskab. Mikkel vurderer, at det er realistisk, at De blå Mænd kan erstatte to-tre ud af 30 varevogne med cykler, og for både Mette Palsteen og Mikkel Agerup spiller tanken om, at firmacyklen er ”god for miljøet” da også en stor rolle.

GOD REKLAME – OG GOD SERVICE

Mikkel Agerup vurderer selv, at De Blå Mænd vil kunne erstatte to-tre af firmaets varevogne med cykler.

også, fordi det er sundt og rart,« fortæller Mette.

SPARER PENGE OG MILJØ Og netop sundere medarbejdere og færre sygedage er et parameter, som flere virksomheder oplever som en

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Både Mikkel og Mette fortæller, at kunderne synes, at det er imponerende, at de cykler på kundebesøg. Hvor Mikkel har fået malet cyklen i firmaets farver og logo, kører Mette og hendes mand på almindelige cykler. Men tanken om en firmacykel med logo er inde i overvejelserne – og skal man tro Mikkel, er det god reklame. Af naturlige grunde er det ikke muligt at have meget værktøj eller materialer med på cyklen. Derfor benytter Mikkel grossisternes 1-times levering, når han er på kundebesøg. ”Ekstra-tiden” giver mulighed for at tilbyde kunden en helt anden service-oplevelse, for eksempel

02 2 017

at tjekke radiatorer eller rense afløb, ”mens man venter”.

MEDARBEJDERNE SKAL MED OM BORD Et andet sted på Nørrebro – hos Låsefirmaet Mejlshede – står der også en ladcykel. Den bliver til gengæld ikke benyttet så ofte af firmaets ansatte. Ifølge ejer Hans Mejlhede handler det blandt andet om, at medarbejderne skal være med på idéen. Mejlshede selv kan ellers sagtens se fidussen i at sende en servicetekniker af sted på cykel, hvis opgaven er lokalt på Nørrebro eller i Indre By. Og han vurderer, ligesom Mikkel Agerup hos De Blå Mænd, at det kan være realistisk at erstatte ca. 10 procent af firmaets montørbiler med en ladcykel. Men han ved også, at der er begrænsninger i, hvor meget værktøj og udstyr man kan have med på cyklen – og så er der den menneskelige faktor. Man skal være motiveret for at hoppe på cyklen. Hos Københavns Låsekompagni, som ligger i Holbergsgade, kommer motivationen helt automatisk, når en kunde fra København K ringer. Både i forhold til transporttid og parkering er bilen nemlig bagud på point.

SLIPPER FOR AT TÆNKE I PARKERING

Oldermand Mette Palsteen: »Ofte er det svært at finde en parkeringsplads, og det tager også nogle gange længere tid i bilen end på cyklen. Men jeg cykler også, fordi det er sundt.«

De cyklende håndværkere forklarer samstemmende, at den altovervejen-

02 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

de fordel ved at cykle er, at man slipper for at lede efter en parkeringsplads. Den rå transporttid er i de fleste tilfælde nogenlunde den samme, men den tid, de tidligere brugte på at lede efter en parkeringsplads, behøver de ikke længere at regne med. Og derudover slipper man for usikkerheden om, hvordan trafikken glider. »Tænk på, hvis jeg skal fra butikken i Holbergsgade til en kunde i Nørregade. Det vil være næsten umuligt i bil,« siger Jørgen Larsen og fortæller, at ca. 80 procent af hans kunder bor inden for tre kilometer. Her bruger han hovedsageligt cyklen til at komme frem og tilbage. De resterende 20 procent af kunderne bor længere væk, og derfor er det nødvendigt også at have en montørbil.

»Jeg bruger cyklen rigtig meget, når jeg arbejder i København K, men cyklen sætter helt klart også nogle begrænsninger – både i forhold til hvor langt, jeg kan komme omkring, og i forhold til hvor meget værktøj og udstyr jeg kan have med. Jeg kan ikke undvære min bil, selv om det er meget svært at finde en parkeringsplads i nærheden af butikken,« fortæller Jørgen Larsen. Jeudan Servicepartner har også cykler i den kørende flåde. Her har udfordringerne med trafik og parkering også spillet en rolle i valget af transportform. Jeudan Servicepartner råder over ca. 40 cykler, og med 90% af kunderne beliggende i Indre By slår cyklerne bilerne. Men at der er penge

lemmer kan teste en Butchers & Bicycles ladcykel i en periode på 3-4 uger eller efter aftale. Testcyklen er en håndbygget MK1-E PRO med et lukket lad på 230 liter og Bosch el-motor. Læs mere om cyklen her: http://www.butchersandbicycles. com/#portfolioModal4 Der er ikke noget købskrav til te-

TEST SELV EN LADCYKEL

sten, men både Haandværkerforeningen og Butchers & Bicycles vil

Har du fået mod på at købe en fir-

meget gerne høre om dine erfarin-

ma-ladcykel? Så har Haandværker-

ger på jernhesten.

foreningen indgået en aftale med

Kontakt Peter Marager via mail:

Butchers & Bicycles om, at to med-

sales@butchersandbicycles.com

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

at spare og at det er godt for miljøet spiller naturligvis også en stor rolle, fortæller Casper Elkær-Hansen fra Jeudan Servicepartner.

EL-CYKLER ER VEJEN FREM Når Jørgen Larsen og Mette Palsteen tramper i pedalerne, er det rugbrødsmotoren der fragter dem rundt. Det nye er ellers, at virksomhederne er begyndt at købe lad- og kassecykler med el-motor. Hos Fri Bike Shop på Nørrebro, hvor De Blå Mænd har købt deres cykel, fortæller Jacob Nielsen, at de igennem de seneste år har oplevet en stigning i salget af el-ladcykler. Og blandt kunderne er både en murer og en maler. Også hos firmaet Butchers & Bicycles, der sælger håndbyggede cykler til hele verden, oplever man, at kunderne i stigende grad vælger modellerne med el-motor, når de køber en ladcykel. Butchers & Bicycles har udviklet en såkaldt ”pro-version” af deres ladcykel, og de tilbyder, at man kan lease deres ladcykler gennem elcykelleasing.dk. Med den pakke går de målrettet efter erhvervskunder. »Vores erhvervskunder lægger både vægt på, at en ladcykel giver besparelser direkte på bundlinjen i forhold til en bil, men også at transporttiden stort set er den samme, eller måske endda mindre end når man tager bilen, fordi man har el-motor på cyklen,« fortæller Peter Marager fra Butchers & Bicycles.

02 2 017

AKTUELT Top-idrætsfolk får nemmere ved uddannelse Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lemper nu reglerne på erhvervsuddannelsesområdet, så det bliver nemmere for elitesportsudøvere at passe deres uddannelse samtidig med deres idrætskarriere. Således bliver det med den ministerielle indgriben muligt at forlænge både grundforløbets 1. og 2. del med op til 10 uger. Derudover bliver det muligt for eleverne at komme i skolepraktik i perioder, hvor de har ekstra travlt med deres sport. Forsøgsperioden trådte i kraft i januar og løber over de næste tre år.

Gør 10-metersreglen mere fleksibel! Når nu transport-, bygnings- og boligministeren alligevel ser på forældede eller uhensigtsmæssige regler inden for parkeringsområdet – så betænk de travleste bykvarterer og tillad erhvervsbiler at parkere midlertidigt på de første fem af de sidste 10 meter op til et vejkryds. Det foreslår Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn i

forbindelse med, at ministeren har fremsat forslag om at ændre på parkeringsreglerne i færdsesloven. Ændringerne handler blandt andet om oprettelse af et klagenævn for pålagte parkeringsafgifter på offentligt tilgængelige, private områder. Baggrunden for Haandværkerforeningens bemærkninger er, at erhvervsbiler som bekendt har vanskeligt ved at finde parkering i nærheden af, hvor der skal udføres opgaver. Det medfører både stress og parkeringsbøder, og først og fremmest er det et arbejdsmiljøproblem, hvis der skal flyttes tunge varer eller værktøj.

Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

TID TIL AFSKED Haandværkerforeningens direktør siden 1993, Anne-Marie Mærkedahl, fratræder sin stilling med udgangen af februar 2017. I den anledning ville det glæde os at se medlemmer, samarbejdsparter og venner af foreningen til en RECEPTION Fredag den 24. februar 2017 kl. 15.00-17.00 i Moltkes Palæ, Dr. Tværgade 2 A, København K ROBERT SØRENSEN Formand

02 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Lars Weiss er formand for Borgerrepræsentationens 15 socialdemokrater, for hvem boliger og bæredygtighed er og bliver to væsentlige, politiske ledetråde.

Et privilegium at måtte præge sin by

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 017

»Selvfølgelig har vi mange udfordringer i København – herunder mange krav fra Christiansborg at skulle leve op til. Men vi er en succes.« – Lars Weiss (S) Det er i grunden en glad og stolt gruppeformand, der tager imod i Værelse 72 på Københavns Rådhus. »Selvfølgelig har vi mange udfordringer i København – herunder mange krav fra Christiansborg at skulle leve op til. Men vi er en succes. Vi skal ikke slås med faldende indbyggertal. Vi står ikke over for at skulle lukke skoler. Vi kæmper ikke med faldende beskæftigelse,« lyder det eksempelvis fra Socialdemokraternes Lars Weiss (45), der opfatter det som ”et stort privilegium” at være med til at præge udviklingen. Kommunalpolitik er spændende, fordi der er forholdsvis kort fra beslutning til handling, »selv om alt for meget går alt for langsomt.« Lars Weiss blev medlem af Københavns Borgerrepræsentation i 2009. Og forekommer navnet yderligere bekendt, skyldes det måske, at han er søn af Birthe Weiss, mangeårigt fremtrædende medlem af Folketinget for samme parti.

SLOG SIG I TØJRET Han slog sig i tøjret, inden han valgte at blive politisk aktiv: Han skulle i hvert fald ikke beskæftige sig med politik, mente han i sine første ungdomsår. Først som 21-årig meldte han sig ind i den lokale vælgerforening på Amagerbro – og lod sig fascinere en smule af historien om, at netop denne vælgerforening stadig har sit eget hus – tilmed et hus, som Thorvald Stauning foranledigede opført af lokale, frivillige kræfter. Huset var i sin tid et vigtigt omdrejningspunkt i lokalområdet; et omdrejningspunkt, man med et hjerte for politik kan savne i dag. Efter en tid i vælgerforeningens bestyrelse blev han opfordret til at stille op til Folketinget. Og det var en af de få gange, han spurgte sin mor til råds.

HVOR UORIGINALT! ”Hvor uoriginalt!” lød hendes reaktion: Som om, sønnen

02 20 17

virkelig ikke kunne finde på noget bedre: »Både mine forældre og min bror er journalister, og vi er også alle socialdemokrater,« smiler Lars Weiss. Han stillede nu engang op, blev ikke valgt, men tog efter folketingsvalgkamp nummer to imod opfordringen til at stille op til Borgerrepræsentationen. Hertil blev han valgt i 2009. Lars Weiss peger ikke på særlige politikområder som sine, men har fundet interesse for de fleste i takt med, at han som menig politiker og senest som gruppeformand har haft lejlighed til at dykke ned i dem. Derfor er det med rent hjerte, at han udpeger de to temaer, der bliver de socialdemokratiske ledetråde nu og i tiden fremover.

LEDETRÅDENE Boligforsyningen, hedder det første tema: Byens evne til at skaffe husrum både til de mange tilflyttere og til alle typer mennesker – det vil sige boliger for enhver pengepung. København skal ikke være en by alene for VIP’er. Her er brug for et bredt udvalg af boliger – ikke mindst fordi byen igennem de senere år også danner ramme om de familier, der bliver – og får både barn nummer to og tre. Lars Weiss erklærer sig enig med teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, der vil have reduceret antallet af boliger uden bopælspligt. Ikke så meget fordi der er alt for mange af dem, men fordi de isoleret set er med til at skabe døde områder; det vil sige områder, hvor der ikke er ”kritisk masse” – altså grundlag for at skabe nye detailbutikker og mindre virksomheder. Eller med andre ord: Det byliv, som er grunden til, at man ønsker at bo i byen. Lars Weiss taler i stedet om, at ”borgerne skal indtage byen”, at de nye bykvarterer nok skal udvikles under en overordnet ramme, men at der godt må være plads til det anarki, der skaber liv – byliv.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

»Vi læser blandt andet, at skatten er alt for høj i København, men vi er altså Danmarks niende billigste skattekommune. Til gengæld er vi fuldstændig klare på, at vore sagsbehandlingstider er for lange.« – Lars Weiss (S)

– Altså slut med den funktionsopdelte by, som vi kendte i 1970’erne, da synspunktet var, at man skulle bo ét sted og arbejdspladserne ligge et andet. Rammeplanerne for den nye bydel i Nordhavn er et godt billede på, hvordan den alsidige by bør indrettes, og endnu klogere bliver vi, når vi i næste ombæring – knap nok i vores tid – skal i gang med Refshaleøen; et område, der kan huse mellem 40.000 og 45.000 indbyggere.

TRAFIKKEN Men flere borgere, flere huse og flere virksomheder ... forudsætter tilgængelighed. Lars Weiss er helt klar på, at familierne skal have samme mulighed for at leve deres liv, som boede de uden for byen – herunder for at kunne køre i bil. Men vi kunne blive bedre til at træffe et dagligt kvalificeret transportvalg, hvilket forudsætter bedre kollektiv trafik – en del af hvilken ufravigeligt må være skinnebåren. Som socialdemokrat er han tilhænger af en østlig omfartsvej – nogen betegner denne som en havnetunnel – som en løsning på at fjerne gennemkørende trafik fra byen: »En af byens ringveje går jo faktisk over Kongens Nytorv!« noterer Lars Weiss og lader udsagnet stå et øjeblik – og tilføjer, at ”omfartsvejen” snart sagt vil være en nødvendighed, når turen kommer til at byudvikle Refshaleøen. 12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Han tilslutter sig også, at der må ses nærmere på perspektiverne for pendlerne i at kunne parkere uden for byen og tage metro, S-tog eller bus ind til centrum, men han forstår også godt de borgmestre i omegnskommunerne, der helst vil bruge stationsnære arealer til boligbyggeri.

”HVORDAN GØR I?” Grøn omstilling, hedder det næste tema, der handler om, hvordan København kan fastholde og udbygge sit unikke, internationale – tilmed prisbelønnede – ry for høj livskvalitet. »Udenlandske delegationer er ved at falde bagover, når de ser, at man kan bade i en tidligere industrihavn. ”Hvordan gør I?” spørger de.« Temaet handler også om at realisere visionen om København som verdens føste CO2-neutrale hovedstad i 2025. Her drejer det sig om lige fra noget så jordnært som energirenoveringer til teknologisk innovation. I begge tilfælde efterspørger Lars Weiss virksomhedernes medvirken: Idéer bliver til produkter og løsninger, og produkter og løsninger bliver til arbejdspladser og eksportindtægter.

SKYDER VED SIDEN AF Men med til dét billede hører virksomhedernes beklemt02 2 017

BYGGE- OG ANLÆG MØDES MED LARS WEISS Medlemmer af Haandværkerforeningen, der driver virksomhed inden for bygge- og anlægsområdet, er velkomne, når foreningen torsdag den 9. marts kl. 17.00-19.00 mødes med Lars Weiss. På dagsordenen står en debat om, hvordan virksomhederne kan være med i kommunens arbejde for at nå sine overordnede mål – lige fra at være ”verdens bedste cykelby” og ”ver-

hed over Københavns erhvervsvenlighed – i hvert fald i DI’s og Dansk Byggeris analyser? »Analyserne bygger på både facts og følelser og skyder nogle gange ved siden af. Vi læser blandt andet, at skatten er alt for høj i København, men vi er altså Danmarks niende billigste skattekommune. Til gengæld er vi fuldstændig klare på, at vore sagsbehandlingstider er for lange. Her skal der sættes ind.« Men – dækningsafgift og gebyrer og – ? »Ja, det hører vi også. Men fra organisationerne. Det er ikke noget, virksomhederne rejser, når jeg selv møder dem,« fastslår Lars Weiss. »Det er sagsbehandlingstiderne, der nævnes, og det er det administrative bøvl.« Lars Weiss erklærer sig som tilhænger af, at Københavns Kommune i stigende grad skal udvise en servicefrem for en myndighedskultur. Skal virksomhederne have et afslag på en ansøgning, så må det begrundes – eller man må samarbejde om, hvordan et afslag kan blive til en tilladelse. En ”SMV-venlig udbudspolitik” kommer vi heller ikke udenom? Lars Weiss ved godt, at det ikke mindst er de små og mellemstore virksomheder, der skaber arbejdspladser og uddanner lærlinge. Men mens en række store anlægsprojekter kræver en international horisont, er der for de mindre virksomheder især opgaver at hente på to områder: København lider endnu af et markant vedligeholdelsesefterslæb efter 1990’ernes by-krise – og så er der samarbejdet om den grønne omstilling. Den strategiske udbudspolitik, betegner Lars Weiss overordnet byens politik på området. Om der er plads til andet end politik i en travl gruppeformands liv? Jo, fodbold (Lars Weiss spillede selv tidligere fodbold) og god litteratur – både skøn- og fag-. Netop nu ligger Dostojevskijs samling af breve i tasken. 02 20 17

dens første CO2-neutrale hovedstad” til at få skabt 20.000 nye private jobs frem mod 2020. Vores vært er administrerende direktør og medlem af Haandværkerforeningens bestyrelse, Jan Bruus Sørensen, der tager imod os hos AI Gruppen. Her vil han også berette om nogle af virksomhedens bæredygtighedsprojekter i Købenahvn. Tilmelding skal ske via Haandværkerforeningens hjemmeside senest 1. marts 2017. Brug eventuelt QR-koden. Adressen hedder Refshalevej 147, København K.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

VI STILLER OM – AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

En truende ressourcemangel – og dermed dyrere råvarer – gør det nu og i de kommende år interessant at studere, hvordan vi som virksomheder og som forbrugere kan designe, producere og forbruge mere hensigtsmæssigt. Ikke som noget ideologisk korstog, men ud af simpel nødvendighed. Det skal gøres interessant at designe og konstruere et produkt, så det er slidstærkt og reparerbart, og så produktet – når det omsider ikke kan mere – skal kunne indgå i nye produkter med anvendelse af så lidt ekstra energi som muligt. Denne helhedstankegang kaldes tiltider for cirkulær økonomi, fordi den står i modsætning til lineær økonomi: Producér, forbrug og smid væk. Men det forudsætter omstilling – at virksomhederne tænker anderledes, og at forbrugerne gør det.

SKAL TÆNKE CIRKULÆRT På Aalborg Universitet i Aalborg og København er etableret et center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling under Institut for Planlægning. Centret er bemandet af blandt andre lektor Michael Søgaard Jørgensen. Han og grupper af studerende er for tiden beskæftiget med projekter, der skal bistå interesserede virksomheder i at tænke i ressourcer, energi og innovation – i praksis: Hvordan udmønter vi en cirkulær tankegang, vel at mærke så der fortsat er sorte tal på bundlinjen? Det sker blandt andet for midler ydet af Industriens Fond, så 14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 017

– Til den cirkulære økonomi. Men der er støj på linjen. Hvordan omsættes gode idéer til praksis? Hvordan finder virksomhederne sig selv i den nye virkelighed? Og holder formodningen om, at bare man lærer af håndværkets kulturværdier, så er alt godt?

Michael Søgaard Jørgensen, Aalborg Universitet, er i sit virke med til at afdække, hvordan vi driver den cirkulære økonomi.

Universitetet kan tilbyde de medvirkende virksomheder samarbejde i 500 timer over halvandet år. Timerne går med kortlægning af produktion og ressourceforbrug, analyser af konkurrenceforhold og økonomi. I øjeblikket er der 20 forløb i gang. 02 20 17

Mere lokalt gennemfører centret sammen med blandt andre Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Vækstforum et projekt med titlen Bæredygtig Bundlinje. Her indbydes virksomheder til at medvirke i forløb om eksempelvis energi- og materialebesparelser, ny udnyttelse af spildte eller brugte ressourcer og ligeledes cirkulær økonomi. »Cirkulær økonomi er en af strategierne i forhold til ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

bæredygtig produktion og har fokus på ressourcer. Hvad gør vi, hvis og når de slipper op?« spørger Michael Sø gaard Jørgensen.

IKKE GJORT MED GENVINDING Det er ikke gjort med genvinding. Genvinding koster energi, og en del af de ressourcer – eller råvarer – der forarbejdes under genvinding, går tabt. Således er det bedre ressourceudnyttelse, når en intakt dør fra en skadet, brugt bil bliver sat på en anden brugt bil – frem for at blive mast igennem et metalforarbejdningsanlæg og sendt

til Fjernøsten for at blive smeltet om til en ny dør til en ny bil. Genbrug frem for genvinding er altså godt. Men større slidstyrke, længere holdbarhed og mulighed for at reparere, når noget går i stykker, er endnu bedre. Spørgsmålet er, hvordan længere levetid og reparerbarhed kan forlenes med en gængs industriel tankegang, hvor der ikke tænkes så meget i repation og vedligeholdelse, men udskiftning. Lige netop levetid, robusthed og reparerbarhed er de værdier, som håndværket roser sig af at repræsentere;

På studiebesøg: Michael Søgaard Jørgensen (th.) hører om, hvordan genbrug af autodele kan optimeres fremfor at gå til genvinding. Tv. Keld Jensen, daglig leder hos Suhrs Autogenbrug i København.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 017

Den virkelige udfordring for at nyttiggøre håndværkskulturelle værdier i fremtidens produktion er, at mange produkter er globale – ikke lokale – vurderer Michael Søgaard Jørgensen.

værdier, der tilsammen udgør et kvalitetsbegreb. Måske er det dét, der skal pilles ved: At kvaliteten af et industriprodukt ikke alene er lig med, at det virker, men også kan virke længe.

IKEA Man kan ikke lægge de håndværkskulturelle værdier ned over den industrielle produktion uden videre. Der må arbejdes med hver enkelt produkttype og dem, der fremstiller dem, konkluderer forskerne. Ét produkt kan være af dårlig kvalitet ved at være udført af halvdårlige komponenter. Et andet kan være svært at skille ad og skifte dele ud på. Et tredje kan være låst helt af – forseglet – så det slet ikke er tilgængeligt. Blandt eksemplerne er køkkenmaskiner, værktøj og ikke mindst IT. Michael Søgaard Jørgensen nævner et par eksempler på virksomheder, der har grebet fat om den cirkulære tankegang. Iblandt dem er møbelkoncernen Ikea, der via et reservedelslager i Aarhus kan registrere, hvilke dele til reparation af Ikea-møbler der går flest af. Det giver mulighed for at registrere kvaliteten, når det gælder levetid. Ikea er også opmærksom på fænomenet ”Ikea-hack”, der går på iagttagelser af, hvordan Ikea-produkter bliver brugt anderledes og ændrer funktion i takt med, at de bliver ældre. Ikea står også parat til at blive udfordret af et antal studerende på reparerbarhed og holdbarhed. Philips har iværksat et program, hvorefter man tager kostbart, brugt medicoudstyr tilbage, renoverer det og sælger det på ny. Det samme gælder enkelte bilfabrikanter. – Og hvor kan der så gribes ind?

HÅNDVÆRKETS ROLLE Allerede i dag er der etableret reparationsværksteder på 02 20 17

græsrodsniveau – et af dem er beliggende i Høje Taa strup og kalder sig ”Før-du-kasserer”-værkstedet – der findes abonnementsordninger på børnetøj, hvorunder tøj, som de små pus er vokset ud af, kan veksles til andet tøj, og her er virksomheder som Genbyg, der har specialiseret sig i at inddrive og sælge brugte byggematerialer. Michael Søgaard Jørgensen forestiller sig, at det er en sag for håndværket at tage del i den udvikling. Her kunne etableres reparationsværksteder lokalt, eller der kan anlægges en håndværksfaglig tilgang til kvalitetssikring i virksomhederne. Tænk, hvad en håndværksuddannet skrædder ville kunne gøre for en stor tøjfabrikant, hvis vedkommende fik lov! »Men der ligger en udfordring i, at mange produkter er globale – det vil sige er fremstillet forskellige steder i verden og af komponenter fra mange lande. Der mangler en kommunikationskanal: Den selvstændige håndværker, der reparerer et produkt, er ikke i dialog med producenterne,« noterer Michael Søgaard Jørgensen. Med sit fokus på ressourceforbrug er cirkulær økonomi mere og andet end produktudvikling. At låne, leje og dele frem for at eje – eller bare systematisk vedligeholde. Service- og vedligeholdelsesaftaler burde være det nye sort; aftaler eventuelt lagt ud til lokale virksomheder. Men det begynder med kvaliteten. Begynder med den håndværksmæssige tilgang. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

DET SKULLE VÆRE SÅ NEMT ... A F F R E D E R I K F A U R B Y / H Å N D VÆ R K S R Å D E T · I L L : S H U T T E R S T O C K

ESPD lyder som betegnelsen på en diagnose, der ikke er helt rar. Imidlertid er det betegnelsen for en offentlig formular, hvis bøvlede indhold i sig selv kan føre til en diagnose.

Forventningerne var store, da den nye udbudslov trådte i kraft for præcis et år siden. Som et skridt i retning af enklere udbud blev der blandt andet indført en ny udbudsformular, ESPD, der var tænkt som en administrativ lettelse for virksomheder, der byder på offentlige opgaver. ESPD står for European Standard Procurement Document. Desværre oplever virksomhederne formularen som bøvlet og til tider nærmest som absurd teater. Hvis virksomheder vil byde på store offentlige opgaver, skal de for eksempel svare på, om de har medvirket til menneskehandel, hvidvaskning af penge, finansiering af terror og andre lignende spørgsmål. »Det værste er, at ESPD-dokumentet er meget omfattende og affattet i et nærmest uforståeligt sprog selv for jurister. Men samtidig er det meget problematisk, at

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 017

»Men samtidig er det meget problematisk, at virksomheder skal svare på flere helt urimelige og absurde spørgsmål.« – Jeppe Rosenmejer

virksomheder skal svare på flere helt urimelige og absurde spørgsmål for at byde på offentlige opgaver – for eksempel i København.« Det siger jurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer, som repræsenterede Håndværksrådets ca. 18.000 små og mellemstore medlemsvirksomheder i det lovforberedende udvalg, der over halvandet år rådgav Erhvervsog Vækstministeriet om udformningen af den nye og på mange måder forbedrede Udbudslov. Loven trådte i kraft 1. januar 2016 og indeholder flere af de forenklinger og forbedringer, Håndværksrådet ønskede. Men et væsentligt element i forenklingerne, nemlig enhedsdokumentet ESPD, bremser og afskrækker reelt mange af Håndværksrådets medlemsvirksomheder.

BUREAUKRATSPROG »ESPD-formularen er udformet af EU-embedsmænd uden hensyntagen til, at formularen skal anvendes af almindelige mennesker uden en doktorgrad i bureaukratsprog. Samtidig, og det er næsten lige så afskrækkende for mange SMV’er, har vi hørt flere tilfælde af, at den tekniske platform driller. For eksempel kan tidligere indtastede oplysninger ikke altid genbruges, og det er uacceptabelt,« siger Jeppe Rosenmejer. Han vurderer, at den dårligt fungerende tekniske løsning afholder SMV’er fra at byde på offentlige opgaver,

02 20 17

og at effekten af den nye udbudslov dermed bliver den stik modsatte af, hvad der var hensigten.

POLITISK KAMP PÅ FLERE FRONTER Håndværksrådet har iværksat en bred vifte af politiske tiltag for at få forbedret situationen. En direkte dialog med den ansvarlige minister, tidligere erhvervsog vækstminister Troels Lund Poulsen, resulterede blandt andet i, at han har bragt Håndværksrådets forslag om en forenkling videre til sine ministerkolleger og den ansvarlige EU-kommissær. Da problemet er opstået i EU-systemet, har Håndværksrådet desuden bragt sagen op på EU-niveau via den europæiske SMV-organisation, UEAPME. UEAPME og Håndværksrådet holdt i starten af november møde med EU-Kommissionen om problemerne. Håndværksrådet har præsenteret problemerne med ESPD i Virksomhedsforum for enklere regler, hvor Håndværksrådet er den eneste rene SMV-repræsentant. Endelig er Håndværksrådet i løbende dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om problemerne.

VIL DU VIDE MERE? Kontakt jurist Jeppe Rosenmejer på rosenmejer@hvr. dk

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Eller – Himmelfærden: I et rum, der minder om noget fra et rumskib, kaster Designmuseum Danmark nye øjne på dansk møbelsnedkeri og fortæller historien om, hvad der gjorde danske møbler til internationale ikoner – til ”Danish Design”.

KOBLINGER

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Hvordan skete det? At dansk møbelsnedkeri blev verdensberømt og stadig tiltrækker sig international opmærksomhed? Det er der formentlig flere forklaringer på. Men er man udstillings- og samlingschef på Designmuseum Danmark – og har man en baggrund som kunsthistoriker med speciale i design fra det seneste århundrede – så er en del af forklaringen denne: At vi i Danmark var noget sene i optrækket under den tiltagende industrialisering i landene omkring os, og at vore større snedkerier derfor måtte lægge sig i selen for at kunne konkurrere

med udlandet. Det blev i 1927 til Snedkernes Efterårsudstilling – drevet af Københavns Snedkerlaug – der først ophørte sin virksomhed sidst i 1960’erne. Grundlæggende mestrede vi at vende en bagdel til en fordel.

KULTURBÆRENDE Udstillings- og samlingschefen – det er Christian Holmsted Olesen, der med møbeldesigneren Boris Berlin som udstillingsarkitekt står bag Designmuseum Danmarks nye, permanente udstilling af dansk møbelkunst. Udgangspunktet er i det hele: Stolen. For både håndværkeren og designeren er den et vigtigt studium at gøre sig, fordi den er kulturbærende med dens mangfoldige for tællinger om tid, sted og identitet. Udstillingen har fået titlen ”The Danish Chair – An International Affair”. Titlen kunne henlede tankerne på Hans J. Wegners ”Den Runde”, der blev vist første gang i 1949. Kaldenavnet ”The Chair” fik den, da den blev an-

En stor plakat inddeler de udstillede stole i arketyper og fortæller dermed historien om udviklingen af konstruktion og design.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 017

Uddrag fra ”tunnellen” – Designmuseum Danmarks udstilling af ikoniske stole. Fra øverst til venstre mod højre: Nanna Ditzels ”Trinidad” (1993), Verner Pantons ”The S Chair” (1956). Nederst fra venstre: Christina Strands ”Rex” (2002) og Verner Pantons ”The Panton Chair” (1960).

02 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

vendt under verdens første TV-transmitterede valgdebat mellem John F. Kennedy og Richard Nixon. Det var i 1960. Designmuseum Danmark har særligt fortrinlige forudsætninger for at fortælle historien. Dels fordi stedet allerede har en imponerende samling stole. Dels fordi museet stedse har været stærkt knyttet til håndværket og dets uddannelser – og dermed har været en faktor i udviklingen af dansk møbelkunst. Men heller ikke, når det gælder museer, var vi voldsomt fremme i skoene.

FØRSTE MUSEUM I LONDON Det første kunstindustrimuseum åbnede i London – det var Victoria and Albert Museum – med sigte på at byde ikke mindst fransk design konkurrence og være inspirationskilde for hjemlandets håndværkere og producenter. Først i 1890 indretter Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og Industriforeningen en museumsudstilling i vore dages Tivoli-bygning på H. C. Andersens Boulevard. Midlerne blev tilvejebragt af Ny Carlsberg Museumslegat. Museet blev med tiden et centralt omdrejningspunkt, fordi det var knyttet til skoler og akademi og dannede rammen om videreuddannelse af håndværkere. Eleverne blev sat til at studere udstillingens danske og udenlandske værker – det vil sige måle dem op og tegne dem af – og blev præget af den inspiration, der fulgte. Da Frederiks Hospital i 1910 flyttedes ud til Blegdammen, forærede den nye ejer af bygningerne, finansmanden Emil Glückstadt, hospitalets firelængede bygningskompeks til museet. Her blev i 1930 indrettet skole med arkitekten Kaare Klint som leder. Hans kongstanke var ikke at opfinde møblet forfra, men derimod studere eksisterende møbeltyper og gøre dem bedre. Adgangskravet

”Tunnellen” af ikoniske stole er suppleret af et mere bredspektret uddrag af Designmuseum Danmarks omfattende samling af møbler.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 017

var et svendebrev, og her kobledes eleverne sammen med en ny generation af arkitekter.

1949 Symbiosen mellem håndværkeren og arkitekten fik sin kulmination i 1949 under årets Snedkernes Efterårsudstilling. Her fik en amerikansk journalist øjnene op for, hvad de danske snedkere bedrev, herunder altså for Wegners ”Den Runde”. Det skabte med ét en eksploderende efterspørgsel. Ifølge Christian Holmsted Olesen skal man se gennembruddet i 1949 i et internationalt perspektiv. Denne håndværksmæssige tilgang, som den danske tradition var udtryk for, var fortrængt i andre lande. Dernæst blev det danske designs organiske form opfattet som et velkomment brud med den stramme, germanistiske form, som vi kender fra 30’ernes funktionalisme; et brud, der allerede da var slået igennem inden for billedkunsten. Den markant voksende efterspørgsel kan meget vel siges at have fået gang i industrialiseringen i Danmark. Men Christian Holmsted Olesen vurderer, at vi har formået at holde fast i den håndværksmæssige tradition. Det er sagt, at dansk design – eller den ”lethed”, der præger dansk og i nogen grad hele den skandinaviske designtradition – er japansk inspireret. Christian Holmsted Olesen bekræfter og tilføjer, at landene desuden har en særlig håndværkstradition tilfælles.

PUBLIKUMSTRÆFFER Det er naturligvis en publikumstræffer at sætte fokus på dansk møbelkunst; interessen er som bekendt tilstede og kan konstateres ved et blik i auktionshusenes kataloger,

Inspiration, arketyper og dansk design. Fra oven: Ludwig Mies van der Rohe (1929), en kinesisk armstol fra mellem 1700 og 1800 og nederst Kaare Klints ”Røde Stol”, 1929.

02 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Christian Holmsted Olesen, kunsthistoriker og Designmuseum Danmarks samlings- og udstillingschef: »Unikt, forarbejdet håndværk er og forbliver et overklasseprodukt. Men Danmark er et lille land; vi kan tillade os den niche, og vi har den nødvendige viden.« Værket bag ham har titlen ”Bredgade” og er udført af Lars H.U.G.

en række producenters succes med genoptagelse af klassiske designs ... og billeder af danske stole i udenlandske film. Christian Holmsted Olesen kan godt nikke til, at unikt håndværk er med til at sætte os som unikke individer i scene, sådan som de seneste års trend har tilsagt det. Men der er også tale om, at dansk design og håndværk holdt fast, mens postmodernismen med sine krummelurer greb fat i landene omkring os: Dansk møbelkunst sætter mennesket først, lyder det, og så repræsenterer de danske møbler noget sanseligt; her er arbejdet med de rene overflader og ikke mindst med detaljen. Siger glæden ved det unikke, dansk møbelhåndværk også noget om perspektiverne for håndværk i det hele taget? »Unikt, forarbejdet håndværk er og forbliver et overklasseprodukt. Men Danmark er et lille land; vi kan tillade os den niche, og vi har den nødvendige viden. Kan vi omsætte kvaliteten fra det håndværksmæssigt forarbejdede til noget industrielt, så er det fantastisk,« lyder det fra Christian Holmsted Olesen.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Coop har for nylig relanceret FDB’s fine møbelserie fra omkring 1950’erne med store arkitekter som ophavsmænd. Hvordan passer de ind i møbelhistorien? »FDB besluttede i 1942 at etablere en tegnestue med Børge Mogensen som en af de toneangivende ledere. Men møbelserien slog aldrig rigtig igennem. Det enkle, stilrene design slog ikke igennem over for den målgruppe, møblerne var tegnet til,« forklarer Christian Holmsted Olesen, der bider mærke i, at man ikke gik på krompromis med materialer og kvalitet – hvormed de tilmed blev for dyre. »FDB kunne være blevet til et Ikea,« påpeger han.

PÅ GENOPDAGELSE Designmuseum Danmarks forholdsvis nyåbnede (og permanente) udstilling har blandt andet som mission at tegne et billede af stolens evolution – hvordan stolens arketyper – pindestolen, karmstolen, kinastolen og så fremdeles – har inspireret til og forankret sig i dansk møbeldesign. Publikum indleder derfor sit udstillingsbesøg

02 2 017

i et rum, hvis genstande og grafik indvier os i stolens arkitektoniske og materialemæssige udviklingstrin. En darwinistisk tilgang, kalder Christian Holmsted Olesen disponeringen. Herefter følger himmelfærden; en tunnel af møbler rammet ind, så de alle har kunnet lyssættes ens og kan opleves fra samme vinkel. For referencens og evolutionens skyld er medtaget ikoniske, udenlandske designere. Således møder vi både Charles Eames, Ludwig Mies van der Rohe – og Jasper Morrison, der bygger videre på Wegner og Kjærholm.

02 20 17

Den permanente udstilling har fået titlen ”The Chair”. Den er et led i Designmuseum Danmarks nye måde at vise sine mange katalognumre på, nemlig i en mere tidsorienteret sammenhæng, der skal sikre, at museets ældre samlinger ikke står i skyggen, men kobles sammen.

Designmuseum Danmarks ”tunnel” er en rejse gennem rum og tid – og har givet mulighed for at belyse alle stole ens.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

I år er det 90 år siden, at Haandværkerforeningens Skydeklub og Kegleklub blev til én og samme klub. Og det skal fejres.

Skyde- og Kegleklubben fejrer fusion Det viste sig at være en overordentlig bæredygtig idé: At sammenlægge Haandværkerforeningens Skydeklub og Kegleklub til – Skyde- og Kegleklubben. Den gode idé blev realiseret under et møde i Restaurant Allégade 10 søndag den 27. februar 1927. De to fusionerende klubber havde henholdsvis en nyere og ældre historie bag sig. Kegleklubben stiftedes i 1916 og kårede i 1917 sin første keglekonge: Snedkermester Peter Julius Hansen. Skydeklubben blev officielt stiftet i 1857, men ifølge kilder kunne klubben føre sin historie måske 100 år længere tilbage, da det blev tilstået håndværkerne at benytte Den Kongelige Skydebane på Vesterbro. Haandværkerforeningens Skyde- og Kegleklub tilby-

der i dag keglespil på egen bane, dart, billard og skydning – ligeledes på egne baner – med revolverskud som seneste ”skud” på stammen. Et så rundt jubilæum skal naturligvis fejres. Det bliver det med et to dage langt jubilæumsarrangement på Comwell Køge Strand lørdag og søndag den 4. og 5. marts – med ledsagere. Der spises frokost lørdag på Skipperkroen, hvorpå den traditionelle kegleturnering bliver afviklet i Køge Keglecenter, hvor der spilles om tre fødselsdagspokaler. Damerne spiller om diverse præmier. Klubben har modtaget et jubilæumsgratiale fra Haandværkerforeningen, og medlemmernes jubilæumsopsparing spæder også til. Haandværkerforeningens Skyde- og Kegleklub holder til i lokaler på Haandværkerforeningens Plejehjem, hvor her både skydes og væltes kegler (arkivfoto).

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2 017

AKTUELT med 1. etape den 4. april og sidste etape den 3. oktober – i juli og første tirsdag i august holdes der dog sommerferie. Der planlægges en ny rute til hver tirsdag på mellem 40 og 60 kilometer. Alle medlemmer af Haandværkerforeningen indbydes til at melde sig ind i Cykelklubben. Skriv til Jakob Bo Andersen i foreningens sekretariat – jakob@hvfkbh.dk – og hør nærmere om datoen for stiftende møde og andre praktiske forhold. Læs også om Cycling Event på Facebook – søg blot efter CyclingPVEvent i Facebooks1søgelinje. 02 2013 EU.pdf 23/02/13 17.18

Cykelklub ser dagens lys Haandværkerforeningens klubber danner en vigtig ramme om alskens fritids- og kulturaktiviteter for medlemmerne – se selv efter på www.hvfkbh.dk: Her findes mere end 20 interessefællesskaber. Nu ser endnu en klub dagens lys, og aktivitetsprogrammet ligger oven i købet fast: Til april starter træningen nemlig i Haandværkerforeningens nye cykelklub, og allerede nu kan man melde sig til. Foreningen har forlods tilmeldt et hold til tirsdagstræning hos Cycling Event, der afvikles over 22 tirsdage C

CMY

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Tilskæring af div. glassorter · Sikringsglas · Montrer · Butiksruder · Spejle · Specialopgaver · Indramning · Forsatsruder · Forsikringsskader Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

02 20 17

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 20. februar kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé. Aftenens gæst: Politiinspektør Mikael Wern. Pris kr. 100,-, der indbefatter aftenens menu. Øl, vand og vin sælges til de sædvanligvis gunstige priser.

FOT O: B JARNE LÜT HCKE / SC ANPIX

Kom-Som-Du-Er i februar:

Politiet og terroren For to år siden – i februar 2015 – blev København ramt af et terroranslag, da en islamistisk fundamentalist forsøgte at begå attentat mod tegneren Lars Wilks ved teaterog caféstedet Krudttønden på Østerbro. Siden fulgte forsøget på at angribe den jødiske synagoge i Krystalgade. De to angreb kostede liv. Begivenhederne var voldsomme og tragiske i et land,

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

der ellers har været forskånet i forhold til andre lande. Men angrebene betød, at ”sikkerhed” pludselig fik ny betydning; vi er alle blevet mere årvågne – på godt og ondt. Og først og fremmest har de nye tider præget Politiets arbejde. Det skal vi høre et særdeles personligt vidnesbyrd om, når politiinspektør Mikael Wern beretter om, hvordan det er at arbejde i Københavns Politi i tiden efter terrorangrebene i Europa såvel som efter anslaget ved Krudttønden og den jødiske synagoge. Der sker under KomSom-Du-Ers andet arrangement i år: Mandag den 20. februar fra kl. 18.30 i Laugshuset på Nørre Allé. Mikael Wern er til daglig leder af Københavns Politis lokale efterforskning. Rammerne om aftenens Kom-Som-Du-Er er heldigvis de tryggest mulige: En menu bestående af stegt karrykam med tilbehør samt kaffe og te og æresoldermand, konditormester Erik Andersens imponerende kage. Under middagen akkompagnerer Kom-Som-Du-Er’s huspianist Allan Steen, og efter middag og foredrag – og her er plads til spørgsmål – er det tid at slutte af med det obligatoriske kinesiske lotteri. 02 2 017

NYT FRA KLUBBERNE Møde med Gade MUSIKKLUBBEN

Formand: Merete Dick, tlf. 4061 6637 Musikklubben erindrer om sit arrangement onsdag den 1. marts kl. 18.45 i Caféen på Haandværkerforeningens Plejehjem. Da vil musikskribenten Mogens Wenzel Andreasen fortælle om årets helt store musikalske fødselar: Niels W. Gade, der den 22. februar ville være fyldt 200 år. Vor gæst vil give os et levende billede af Niels W. Gades bredt favnende musik og fortælle, hvorfra han hentede sin inspiration, og om hans liv. I pausen serverer klubben et glas vin. Medlemmer af Musikklubben deltager gratis – gæster betaler 50 kroner. Tilmelding på 3312 2717 før 25. februar.

Indisk aften GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Siden 1973 har vi i Jernbanegade tæt ved Rådhuspladsen kunne nyde indiske og thailandske retter. I dag hedder restauranten Guru og har nu et ethundrede procent indisk menukort.

Her sætter Gourmetklubben medlemmerne stævne fredag den 24. februar kl. 19.00. For bare 350 kroner (gæster er velkomne og betaler 395 kroner) serverer restauranten en menu med titlen ”Mantra”. Herunder gemmer sig retter med tandoori-chips, kylling, lam, aubergine og tandoori-brød som udgangspunkter for kulørt sammensatte retter. Drikkevarer afregnes på stedet. Tilmelding – der er bindende – skal ske senest den 17. februar. Endelig beder klubben medlemmerne om at sætte kryds ved tirsdag den 14. marts. Da mødes man til generalforsamling kl. 18.30 i Allégade 10.

Italiensk på menu’en VINKLUBBEN

Formand: Kirsten Nielsen, tlf. 2048 1846 Tirsdag den 21. februar kl 18.30 mødes vi i den hyggelige cafe på Oslo Plads, hvor vi i vinglassene vil rejse til Veneto med start i Venedig og videre til Gardasøen. Der skal måske smages Prosecco, vine fra Bardolino og Amarone. Per Bach kommer med vinene og fortæller om årets vinrejse. Yderligere information på 3312 2717.

Det er ikke nok at holde facaden

Bæredygtig byfornyelse af 223 bevaringsværdige boliger Se mere om fremtidssikret byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk AI Hånd&Værk 2016.indd 5

02 20 17

24-10-2016 13:49:56

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Divisionsdirektør Michael Holk Wätjen, Strandboulevarden 3, 2. tv., 2100 København Ø Direktør Søren Bue Cederfled Lundsten, Gymnasistgatan 9 C, 21551 Malmø Indmeldt v. Thorning Lindegaard Advokat Laurits Rønne, Harmannsvej 13, 2900 Hellerup Indmeldt v. Henning Biil Fondsdirektør Hans Christian Albrecht-Beste, Upsalagade 10, 2100 København Ø Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Arkitekt Hanne Bruun Møller, Sortedams Dossering 19, 2200 København N Selvstændig Mikkel Lomborg, Fafnersgade 5, 4.tv., 2200 København N Virksomhedsrådgiver Henrik Knudsen, Kirsebærlunden 10, 3460 Birkerød Indmeldt v. Søren Schmidt Borgerrådgiver Johan Busse, Nøddehaven 8, 3500 Værløse Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Tømrermester Finn Bisgaard, Bredeskovparken 12, 3400 Hillerød Indmeldt v. Ole Nielsen Advokat Ole Drachmann, Bjerregårdsvej 11, 2500 Valby Indmeldt v. Mette Palsteen Professor, overlæge Finn Sellebjerg, Slettevej 22, 2870 Dyssegård Indmeldt v. Lars Jønsson Kultursociolog Iben Jensen, Bjørstrupvej 39, 3230 Græsted Indmeldt v. Lone Hansen Hoffotograf Klaus Møller, Ibstrupvej 17, 2820 Gentofte Aut. vvs-installatør Carsten Bo Zeiler, Bülowsvej 50 A 3. th., 1870 Frederiksberg Indmeldt v. René Rosenqvist 30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Afdelingsleder Vivi Agergaard, Gl. Holmegårdsvej 9, 2.th., 3400 Hillerød Indmeldt v. Randi Krogdal Steen Distributionschef, Søren Rethmeier, Damvænget 6, 6100 Haderslev Indmeldt v. Jan Madsen Direktør Christian van Geffen Carstens, Nørre Allé 15 C, st.th., 2200 København N Indmeldt v. Sven Langemark Direktør Dennis Ellermann Kemp Sørensen, Baunehøj 44, 4320 Lejre Indmeldt v. Flemming Sørensen, Arne Andresen Direktør Liselotte Grelck Nielsen, Nygårdsvej 18, 3520 Farum Indmeldt v. Lone Michelsen Snedkermester Lars De Place Bjørn, Staldgade 68, 1699 København V Indmeldt v. Niels Roth Autoriseret fysioterapeut Takaaki Fujikawa, Peblinge Dossering 6, 2.th., 2200 København N Indmeldt v. Jens Bagger, Pete Bagger Skoleleder Kenneth Schønning Olsson, Bechgaardsgade 13, 2.tv., 2100 København Ø Autoriseret kloakmester Kurt Eg, Krogen 5, 4000 Roskilde Speciallæge Olena Nebeska, Sibeliusgade 21, 1. tv., 2100 København Ø Indmeldt v. Poul Brix Guldsmed Emma Giorgi, St. Kongensgade 32 A, 1264 København K Indmeldt v. Søren Schmidt Guldsmed Wicki Hein, Haraldsgade 60, 1.th., 2100 København Ø Indmeldt v. Søren Schmidt Malermester Martin Garbos Randup, Vilhelm Bergsøes Allé 8, 2860 Søborg Indmeldt v. Københavns Malerlaug 02 2 017

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.588 BLADUDVALG Henrik Tofteng Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Sonja Stæhr Jakob Bo Andersen Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør

D I R EK T I O N

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer tirsdag den 7. marts. Redaktionen slutter torsdag, den 16. februar.

02 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

DET SKER I H A A N DVÆ R KE R F O R E N I N G E N

Mandag 13/02 Tirsdag 14/02 Onsdag 15/02 Torsdag 16/02 Lørdag 18/02 Mandag 20/02 Tirsdag 21/02 Fredag 24/02 Mandag 27/02 Tirsdag 28/02

Danseklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Teaterklubben Skyde- og Kegleklubben L’hombreklubben · Bowlingklubben Det Videnskabelige Hjørne: De kongelige stalde Kom-Som-Du-Er Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Vinklubben Afskedsreception: Anne-Marie Mærkedahl · Gourmetklubben Danseklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben

Onsdag 01/03 Torsdag 02/03 Lørdag 04/03 Søndag 05/03 Tirsdag 07/03 Onsdag 08/03 Torsdag 09/03 Mandag 13/03 Tirsdag 14/03 Onsdag 15/03 Torsdag 16/03 Tirsdag 21/03 Onsdag 22/03 Mandag 27/03 Tirsdag 28/03 Onsdag 29/03 Torsdag 30/03

Skyde- og Kegleklubben · Musikklubben L’hombreklubben · Bowlingklubben Skyde- og Kegleklubben: Weekendarr./jubilæum Teaterklubben · Vandreklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Globetrotterne rejser · Damernes Kegleklub Haandværkerforeningen: Temamøde for bygge- og anlægssøjlen Danseklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Gourmetklubben: Generalforsamling Skyde- og Kegleklubben · Vandreklubben: Generalforsamling · Kunstklubben L’hombreklubben · Bowlingklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Globetrotterne tilbage · Musikklubben Danseklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Skyde- og Kegleklubben L’hombreklubben · Bowlingklubben · Haandværkerforeningen: Tivoli

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K