Hånd & Værk 02 2018

W W W. HV FKB H. DK

02 2 018

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

DANMARKS STØRSTE TALENTFEST STATSMINISTERHYLDEST TIL ÅRETS DANMARKSMESTRE »Kommentar«: Velbekomme! | Gør jer lækre – nu!

Løb med Kronprinsen | Det sker

|

Noget at sigte imod

|

Fantasien som ledelsesværktøj

|

Rejselegater til unge håndværkere Gurli og Paul Madsens Fond uddeler rejselegater til unge håndværkere med henblik på videreuddannelse i udlandet.

De vigtigste betingelser:

– Alder under 30 år.

– Svendebrev som håndværker eller dermed ligestillet bevis.

– En plan for videreuddannelse i udlandet.

Formålet med studierejsen kan være undervisning på en skole eller en institution, praktik på en arbejdsplads, projektarbejde eller faglige konkurrencer. Der er mange muligheder.

Eksempler på legater:

– Møbel- og bygningsrestaurering i England og Italien.

– Praktik i snedkerværksted i Japan.

– Konditorkurser i Paris.

Legatbeløbet afhænger af budgettet for det enkelte projekt. Det er sjældent under kr. 25.000 og undertiden op til kr. 100.000. Legatet skal være tildelt inden udrejse. Ansøgningsfrist hvert år 1. april. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Gurli og Paul Madsens Fond Advokat Søren Jenstrup DLA Piper Denmark E-mail: soeren.jenstrup@dlapiper.com www.haandvaerkerlegatet.dk

KOMM E N TA R

P ER VA N GEK JÆR

Velbekomme!

I januar forelå det længe efterlyste regnestykke for, hvor mange svende vi skal have ansat for hvert lærling, vi forventes at tage. Det er næsten poetisk at iagttage, hvordan det for de fleste fags vedkommende drejer sig om forholdsvis mange svende. Mission completed: Store virksomheder, der uddanner relativt færre lærlinge end de små, må se at komme i gang eller betale ved kasse 1; de små klarer frisag og skal bare gøre, som de plejer. Dermed er intentionerne bag regeringen og arbejdsmarkedets trepartsaftale om tilvejebringelse af flere praktikpladser fra 2016 blevet opfyldt.

Vejen frem til dette regnestykke har ikke antaget noget kønt forløb; et forløb præget af stedvise regnefejl, forældede statistikker og fantasifulde prognoser.

Nu synes det så at være virksomhedernes tur. Til at regne, tælle i mandtal, gange og dividere og prognosticere. Til formålet skal blandt andet anvendes seneste ATPindberetning, de to første cifre i virksomhedens branchekode samt et branchegennemsnit (”se bilag!”). Tallene omrøres og sammenholdes med den for virksomheden gældende målratio, hvorpå man efter yderligere

FORSI DE N

et antal mellemregninger når frem til det vigtige afkog: Den mængde elevpoint, der afgør, hvordan elevbalancen skal se ud ultimo 2018.

Velbekomme!

Meningen med det hele er altså god nok: At skabe tilstrækkelig tilgang til vore fag, at sikre grundlaget for at opretholde det vekseluddannelsesprincip, vi skatter så højt, og at få flere virksomheder til at løfte uddannelsesansvaret.

Men vi befinder os i Danmark i 2018. Charles Dickens’ Omsvøbsdepartement – udtænkt i romanen ”Lille Dorrit” fra 1857 – var ment som en spøg – ikke som en opfordring. Kafka – forfatteren til det berømte klaustrofobiske værk ”Processen” – er død.

Eller sagt i klartekst: En regering, der ser det som en kerneopgave at bekæmpe administrativt bøvl, kan simpelt hen ikke være bekendt at byde virksomhederne ovenstående regnestykke. Det må kunne gøres nemmere, hurtigere, bedre.

Med mindre vi da formodes at tage særlig mange elever i bogholderiet.

4 8.000 B E S ØGE N D E L AGD E V E JE N FORB I MESSEHALLERNE I HERNING UNDER DM I SKILLS I JANUAR. PÅ B I LLE D E T MODTAGE R GL A RME STRE N E S M ESTERSKABSVINDER, ALI HUSSAM EL MO HAMAD (GLAR­ MEST E R S N OE R), P RÆMIE OG D IP LOM A F STATSMINISTER LARS LØ KKE RASMUSSEN. LÆS SIDE 8 (FOTO : P ER DAU GA A RD ).

Vist skal vi gøre op med forældede strukturer i uddannelsessystemet, overveje fremtidens krav til kompetencer og mange andre kloge ting for at sikre håndværksuddannelserne. Men lige nu og her gælder det om at få tegnet nogle lærekontrakter. Ellers er det goodbye til vekseluddannelsen om få år.

Se nu at gøre jeres fag lækre og få ansat nogle lærlinge, mens vi prøver at reformere og forny systemet indefra – ellers lukker og slukker den sidste vekseluddannelse i 2032, hvis vi fremskriver den nuværende udvikling.

Så kontant lød det fra direktør for NEXT Uddannelse København, Ole Heinager, da han talte for gæsterne under Haandværkerforeningens stiftelsesfest den 20. november. Det budskab var der ikke meget fest over. Meningen var dog ikke så meget at være lyseslukker som at påpege håndværkets største udfordring lige nu: At få flere til at vælge en erhvervsuddannelse – og dét på en aften, der skulle føre tankerne tilbage til tiden for Haandværkerforeningens stiftelse; dengang da også det tekniske selskab, der med tiden blev til teknisk skole, blev dannet.

Mens problemet i de forløbne år har været at skabe praktikpladser, begynder det nu i flere fag at knibe med overhovedet at finde unge, der vil i lære. Odds’ene er heller ikke gode, påpeger Ole Heinager: Vælger du gymnasiet, har du tre trygge år, hvor du kan feste igennem, møde klokken otte og aldrig gå i skole i weekend’en. Vil

4

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Direktør Ole Heinager, NEXT Uddannelse København: Skal vi redde håndværksuddannelserne, som vi kender dem, så gælder det om at kæmpe for dem. Det gør vi bedst ved at tage elever – nu!

du i lære, skal du finde en praktikplads, være parat til at møde på arbejde alle ugens dage – og i mange fag betydeligt tidligere end klokken otte og tilmed på skiftende arbejdspladser – og nye kærester møder du sjældent nogen af. Håndværksfagene må simpelthen lære at gøre sig attraktive – om det så betyder mere fleksible læreforløb, social tid på skolen eller særlige frynsegoder under praktikopholdet skal lades være usagt.

HVILER PÅ DET BOGLIGE Men der er andet at se på end alene fagenes beredvillighed og evne til at tiltrække de unge – selv om der skal kæmpes og konkurreres om eleverne.

Med den nye reforms ikrafttræden blev det mesterønske imødekommet, at kvaliteten af tilgangen af nye unge blev styrket. Indførelsen af adgangskrav var også fint nok, mener Ole Heinager. Men kravene hviler især på et karakterniveau, der afspejler udskolingsårenes fokus på det boglige. Her falder de elever igennem, der har evnerne et andet sted, samtidig som vi erklærer op imod 30 procent af udskolingseleverne for ikke-udddannelsesparate.

02 2018

GØR JER LÆKRE – NU!

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

02 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

5

»HVIS INDUSTRIEN OPLEVER, AT DEN IKKE KAN FINDE TILSTRÆKKELIG MED ARBEJDSKRAFT HERHJEMME, KAN DEN FLYTTE PRODUKTIONEN HEN, HVOR ARBEJDSKRAFTEN ER. DEN MULIGHED HAR EKSEMPELVIS HÅNDVÆRKERNE IKKE. I ER DYBT AFHÆNGIGE AF TILGANGEN TIL LOKAL ARBEJDSKRAFT.«

6

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Noget er galt – galt i folkeskolen. Det handler ikke alene om bedre erhvervsvejledning, men også det. »Man kan spørge sig selv, hvorfor så mange elever erklæres ikke-uddannelsesparate? En af grundene er, at Folkeskolen ikke gør tilstrækkeligt meget ud af at screene eleverne – til at afdække, hvor den enkelte elevs potentiale og talent ligger. Som folkeskolen er indrettet i dag, tager den heller ikke højde for, hvordan den enkelte elev lærer bedst. Nogle lærer bedst ved at lytte, andre ved at læse, andre igen ved at arbejde praksisnært. Det skal afdækkes helt fra første klasse,« opfordrer Ole Heinager, der mener, at der med den boglige tilgang til måling af eleverne sker en automatisk orientering mod gymnasiet.

Ud over at rekrutteringen til erhvervsskolerne må ske på et bredere grundlag end alene karakterer, må undervisningen i folkeskolen også i højere grad hvile både på teori og praksis.

MÅ LIGESTILLE UDDANNELSER Den forvoksede tilgang til gymnasiet bunder stadig tildels i det historiske forhold, at det i sin tid ikke var enhver beskåret at gå den boglige vej. Dette uddannelsessnobberi kan vi i nogen grad komme til livs ved at sidestille – både mentalt og rent organisatorisk – de tre veje til en ungdomsuddannelse: Den praksisnære almene erhvervsuddannelse, dernæst EUX, der giver eleverne en HF med i posen – og for det tredje gymnasiet. Ole Hein­ ager oplever, at så snart elever og deres forældre bliver gjort bekendt med EUX, bliver de straks mere positivt stemt over for erhvervsskolen; en erhvervsuddannelse er ikke nogen dead end. Men mestrene må blive mere parate til at tage imod EUX-elever – trods længere skoleperioder: EUX er afgjort en del af løsningen.

Professor Bent Greve peger i LO’s Ugebrevet A4 på, at vi i virkeligheden slet ikke skal være så bekymrede for, at der uddannes færre faglærte, for teknologien betyder alligevel, at mange faglærte jobfunktioner bliver overflødiggjort. Så hvorfor alt det postyr? »Hvis industrien oplever, at den ikke kan finde tilstrækkelig med arbejdskraft herhjemme, kan den flytte produktionen hen, hvor arbejdskraften er. Den mulighed har eksempelvis Haandværkerforeningens medlem02 2018

mer ikke. I er dybt afhængige af tilgangen til lokal arbejdskraft. Men herudover er jeg enig.« Enig – !? »Enig i, at det er umuligt at planlægge fremtidens efterspørgsel på arbejdskraft og kompetencer ud fra nutidens forudsætninger. Vi befinder os i en teknologisk brydningstid, der betyder, at det, den tekniske tegner lærte for få år siden under sin uddannelse, nu er forældet,« svarer Ole Heinager.

LIVTAG MED FORÆLDEDE STRUKTURER Så når professoren slår til lyd for, at en håndværksuddannelse bør være så bred, at en tømrer også ved noget om VVS og el og dermed bliver tværfaglig, så er tankegangen ikke fremmed for skoledirektøren. »Det kan være, vi skal vente lidt med at åbne op for de mere end 100 specialer under erhvervsuddannelserne, men give eleverne en bredere, mere tværfagligt orienteret uddannelse, som de kan bygge oven på med tiden alt efter deres jobforhold. Det kræver dog, at det bagvedlig02 20 18

gende system – uddannelsessektoren og fag- og mesterforeninger – er parate til at løsne op for de stive regler og strukturer, vi i dag ligger under for,« vurderer Ole Hein­ ager.

Netop den nye teknologi – altså robotter og anden automatisering – vil helt klart få indflydelse på, hvilke kompetencer fremtidens svende skal forsynes med under deres grunduddannelse, fordi deres jobindhold vil forandre sig løbende.

Men lige nu og her må vi tage udgangspunkt i det bestående og se at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – herunder at erkende, at unge mennesker ikke hænger på træerne; der skal kæmpes for dem.

Altså: ”Se! Her kommer vi mestre!” som det stolt lyder i den festsang, der også blev sunget den aften i november.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Ole Hein­ ager vil ikke afvise, at fremtidens håndværker skal have en bredere til­ gang til sit fag – eller sine fag.

7

»DANMARKS STØRSTE TALENTFEST«

Lars Løkke Rasmussen stod for diplom- og præmieoverrækkelsen ved årets DM i Skills i Herning.

AF ADAM PADE

Ikke færre end 48.000 skoleelever, forældre, lærere og andre med interesse for sagen lagde vejen forbi Herning i dagene 18.-20. januar, da DM i Skills blev afviklet på ny.

Hele 61 fag var repræsenteret, herunder 42 konkurrencefag, hvilket er rekord. Undervisningsminister Merete Riisager stod for åbningen af mesterskaberne, mens selveste statsministeren sluttede mesterskaberne af ved at overrække de i alt 47 præmier og diplomer. Det gjorde han efter en tale, hvor han betegnede mesteskaberne som ”Danmarks største talentfest” og understregede, at selv om han hverken var konkurrencedeltagernes far, mester eller underviser, så var han stolt af dem: »Hele Danmark bliver stærkere, når I gør jer umage. Vi er alle – på grund af jer – fremtidens vindere!« lød det.

ADGANGSBILLET TIL VM Messecenter Herning formelig sydede af liv alle tre dage, hvor skoleeleverne kunne ”prøve, mærke og føle et fag”, komme på guidede ture og overvære afviklingen af fi-

VINDERE FRA VORE SKOLER

MERE END FAGLIGHED

BROLÆGGERE: Nichlas Carl Skaarup Drewsen (P.P. Brolægning A/S, Roskilde) og Jesper Viking Hansen (Kaj Bøje Pedersen A/S, Ringsted), NEXT ELEKTRIKER: Nikolaj Sinding Nielsen (el-firmaet PHL Søborg), TEC FRISØR: Laura Lykke Jensen (Hairstylist Lykke Jensen, Gilleleje), NEXT

8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

nalen i Skillsstafetten – et mesterskab, der gennemføres over et halvt års tid blandt landets 8. klasses elever.

De 61 fag omfatter alt lige fra bygge- og anlægsfag til blomsterdekoratør, urmager og alubygger, slagter, bager, konditor og frisør, hvortil kommer en mængde servicefag. For mange konkurrencedeltageres vedkommende er et danmarksmesterskab lig med adgangsbilletten til World Skills, der næste gang finder sted i Rusland i 2019.

Sponsorer blandt skoler, virksomheder og organisationer havde også i år medvirket til, at store dele af hele det danske håndværks produktionsapparat for en stund var flyttet indenfor i Hernings vidtstrakte messecenter.

De opgaver, konkurrencedeltagerne skal løse, er ikke mindst tilrettelagt med verdensmesterskaberne som forbillede. De fleste fag arbejder på tid, så opgaverne skal løses inden for et bestemt tidsrum. Opgaverne tilrettelægges af skolerne, der selv bidrager med arbejdskraft til de internationale mesterskaber. I flere fag lyder det, at DM i Skills har medvirket til at løfte barren og sætte sit præg på fagligheden.

Men at vinde et danmarksmesterskab fordrer mere end faglighed. Deltagerne skal vide at tilrettelægge deres tid bedst muligt, og de skal kunne tåle at arbejde med publikum på – publikum, der peger, blitzer og råber.

Det var første gang, mesterskaberne blev afholdt i Herning, og Herning viste sig at være et godt valg: Her var plads til store konkurrencestande og ikke mindst til publikum udenom.

DM i Skills afholdes næste gang i Næstved i april 2019.

02 2018

Statsminister Lars Løk­ ke Rasmussen over­ rakte præmier og di­ plomer - her til byg­ ningsmaler Nadja Lyk­ ke Andersen, Esbjerg.

Nederst møbelsned­ ker Mathias Anders­ son (NEXT), og møbel­ polstrer Marie Louise Dahl Vorm. I midten og øverst: Pragtværker fra konditoren og blom­ sterdekoratøren. Ne­ derst midt: Autome­ kaniker Daniel Bals­ by (TEC). Nederst th. glarmester Ali Hussam El Mohamad og VVSenergispecialist Oscar Zeymer (TEC), dernæst urmager Cecilia Chri­ stensen. Th: Der be­ dømmes ved murerfa­ gets stand efter endt konkurrence.

02 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

9

AF ADAM PADE · FOT O: SHU T T ER S T OCK / HENRIK NIEL SEN

FANTASIEN SOM LEDELSESVÆRKTØJ DISRUPTION AF DIT FAG ER KUN EN TRUSSEL, HVIS DU LADER ANDRE OM DEN. BRUG DIN FANTASI OG NYSGERRIGHED TIL SELV AT TAGE FØRINGEN. Man kan være forandringsparat. Eller forandringsskabende. Og i lyset af udbredelsen af det nye buzzword, ”disruption”, så er det en rigtig god idé at øve sig på det sidste.

Ifølge serieiværksætteren, forfatteren og foredragsholderen Jonathan Løw er det ikke kun funktionærer og ufaglærte, der skal forholde sig til disruption. Det skal vi håndværkere også. Stiller vi os tilmed i spidsen for den, er disruption ingen trussel.

10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Men er det så disruption? For er disruption ikke udtryk for, at nogen kommer udefra – fra en anden branche – og disrupter os: Det vil sige ændrer på produktet, spillereglerne, markedet?

OVERVEJ TEKNOLOGIERNE Joh – men formår vi selv at udpege og nyttiggøre nye metoder og nye teknologier – med udgangspunkt i at skabe større værdi – så er vi godt med og kan værne om os selv og vores fag. Som håndværkere, designere og kommunikationsfolk bør vi tænke i, hvordan eksempelvis droner, augmented reality (den med jagten på pokémon-figurer) 3D-

02 2018

HVAD ER DISRUPTION? I 2017 nedsatte regeringen et højt profileret disruption­ råd med selveste statsministeren som formand. Rådet har selv defineret begrebet således: Disruption er et engelsk udtryk, der i direkte oversættelse

teknologi, internet of things og trådløse, stadig hurtigere bredbåndsforbindelser kan påvirke vores forretning eller snarere sætte os i stand til at udvikle den. Vi skal simpelt hen følge med i, hvad der sker i verden omkring os, også i andre brancher og fag end vore egne.

Alt dette er der bare ikke noget nyt i. Mon ikke snedkeren, der fremstillede regnestokke, følte sig disrupted af elektronikgiganten, da den gav sig til at fremstille lommeregnere? Murerfaget af beton­ elementfabrikanten? Smeden af det industrielle samlebånd? Videoforhandleren Blockbuster blev det i hvert fald, da Netflix overhalede dem inden om – og Kodak af endnu andre teknologivirksomheder, der opfandt digitalkameraet. Omvendt har en dansk virksomhed, der fremstiller gevind, valgt at eksperimentere med at give kunderne licens til tegninger, så de kan 3D-printe de komponenter, de skal bruge.

BAGGRUNDEN Men Jonathan Løw sætter disruption anno 2018 på dagsordenen, fordi han synes, han har erfaringer, som han gerne vil dele, og fordi han mener, han har nogle redskaber, som vi bør bruge for at undgå at blive rendt over ende.

I 1999 etablerede han – nogle år for tidligt, tilsyneladende – e-bogsforlaget eForlag.dk og gik ned med det. Dernæst udviklede han hjemmesiden engodsag.dk, der tillod e-butikker at lade kunderne bestemme, hvilket velgørende formål en del af varens salgspris skulle gå til. Det gik væ-

02 20 18

betyder ”afbrydelse” eller ”forstyrrelse”.

Begrebet blev introduceret af professor ved Harvard University Clayton M. Christensen for at beskrive en tek­ nologisk udvikling, hvor innovationer af produkter og services grundlæggende ændrer en eksisterende bran­ ches forretningsmodeller ved nye produktionsformer, or­ ganiseringer eller produktionsprocesser – med vidtræk­ kende konsekvenser for i hvert fald den branche, hvor den nye maskine, teknik eller fremgangsmåde tages i brug.

Oprindeligt blev begrebet alene anvendt i sammen­ hæng med små iværksættervirksomheder, der overtager markedet fra store, veletablerede virksomheder ved at tilbyde billigere eller smartere produkter af ringere kvali­ tet eller til et overset kundesegment.

Hertil supplerer Jonathan Løw: Disruption er en kombi­ nation af en eller flere disruptive teknologier, en funda­ mentalt ny værdiskabelse for kunden samt ofte et opgør med den gængse måde at tænke på i en branche.

sentlig bedre. Siden fulgte en periode hos Kaospiloterne, hvor han dels underviste, dels havde ansvaret for at opbygge en duelig forretningsmodel.

Derefter blev han knyttet til investeringsfonden Accelerace, hvor han skulle identificere virksomheder med vækstpotentiale. Men trangen til at være sig selv – uden lederansvar og administrative byrder – gjorde, at han for snart fire år siden valgte tilværelsen som selvstændig; selvstændig konsulent, inspirator, forfatter, foredragsholder – med en række priser i bagagen for både ledelse og e-handel. Nu skulle han sætte sig selv på tube,

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

11

»DISRUPTION FOR EN HÅNDVÆRKER OPSTÅR FOR EKSEMPEL, HVIS DU TRÆKKER DEN MENNESKELIGE FAKTOR UD AF LIGNINGEN – BLIVER OVERFLØDIG.« – JONATHAN LØW

som han udtrykker det. Et af de første resultater blev bogen ”Listen Louder”, hvori han argumenterer for at skabe en virksomhedskultur, der bygger på nysgerrighed og lydhørhed, og som skal inddrage medarbejdere på alle faglige niveauer.

En kultur, der skal ledes af den, der har det samme lys i øjnene som bilnørden, der får lov at køre i Ferrari.

LIGNINGEN Robotter og droner og hittepåsomme apps kan også være fine nok. Men der skal nu engang males og mures og slås søm i. Hvor er håndværkeren?

12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

»Disruption for en håndværker opstår for eksempel, hvis du trækker den menneskelige faktor ud af ligningen – bliver overflødig,« provokerer Jonathan Løw. »Men hvis du bruger en malerrobot til de store, ensartede flader, kan du udvikle dit fag til en kreativ niche. Og hvis du nyttiggør moderne sundhedsteknologi, får hjemmehjælperen og SOSU-assistenten bedre tid til den menneskelige kontakt,« lyder det.

Måske er læren den, at nysgerrighed, fantasi og fordomsfrihed bliver de vigtigste redskaber i vores forretningsudvikling, og at vi skal opøve en evne til at se og gribe muligheder.

02 2018

Haandværkerforeningens bestyrelse besluttede i november en ny strategi, som tager sigte på at udvikle Haandværkerforeningen til en attraktiv og levende medlemsorganisation.

Til at hjælpe med at udfolde den nye strategi har Haandværkerforeningen ansat Theresa Nismi Khoury som medlemskoordinator.

Theresa er uddannet serviceøkonom med speciale i turisme og management, og hun har blandt andet tidligere arbejdet i Horesta.

Et centralt element foreningens nye strategi er, at bestyrelsen ønsker at udvikle foreningens aktivi-

Theresa Khoury er tiltrådt stillingen som medlemsko­ ordinator i Haand­ værkerforeningen.

tetstilbud. Vi er beriget med en række ildsjæle, som hvert år er med til at lave mere 200 medlems- og klubaktiviteter. Alt det frivillige arbejde er et vigtigt element i at styrke indholdet i medlemskabet.

Derfor vil Haandværkerforenin-

NYT ANSIGT I SEKRETARIATET Find– parkér – betal! Fra hen over midten af januar blev det muligt at betale for sin parkering på alle kommunale parkeringspladser via mobilbetalingssystemet MobilePay. I gebyr betaler man fire kroner – uanset parkeringstidens længde, og man skal ikke forholde sig til områdekoder eller registrere betalingskort – de ligger jo i MobilePay i forvejen.

NEMMERE P-BETALING 02 20 18

gen til maj præsentere en helt ny medlemsplatform, som gør det nemmere for medlemmerne at få overblik over de mange aktiviteter og arrangementer. Og naturligvis gøre det nemt at tilmelde sig.

Theresa skal for det første bidrage til at få den nye medlemsplatform i luften. For det andet skal hun yde praktisk hjælp til de arrangementer, som fremover udbydes til alle medlemmer.

PR-PRIS FOR GOD MARKEDSFØRING

Registrering af parkering sker i udvikleren ParkOne’s app, der for eksempel kan hentes i Apple’s app store – den er gratis. Opsætningen sikrer forbindelse mellem programmet og MobilePay, og man kan registrere flere bilers nummerplader under ens profil.

Foreningen Danske Anlægsgartnere har hædret Grøn Entreprise A/S i Hvidovre for ”god og kreativ markedsføring 2017”. Baggrunden er blandt andet virksomhedens indsats for at rekruttere flere lærlinge til faget, herunder ved at være erhvervsfortællere og deltage i lokale uddannelsesmesser – senest i Hvidovre, hvorom vi berettede i forrige udgave.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

13

FOTO: SHUT T ERS TOCk

LØB MED KRONPRINSEN!

Haandværkerforeningen inviterer alle medlemmer af foreningen og de københavnske laug til at løbe med i det højt profilerede Royal Run til maj og fejre kronprinsens fødselsdag.

Fem byer danner anden pinsedag, mandag den 21. maj, rammen om Royal Run i anledning af Hans Kongelige Højhed Kronprinsens 50 års fødselsdag. Bag ”Festløbet” står DIF, DGI og Dansk Atletikforbund, og løbet arrangeres i regi af projekt Bevæg dig for livet, der er et samarbejde mellem Nordea-fonden og TrygFonden. Der kan enten løbes den klassiske ”One Mile” – det vil sige 1,609 kilometer – eller 10 kilometer.

I de første fire byer – Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense – løber Kronprinsen selv den korte distance, mens festen afsluttes i København, hvor han løber alle ti kilometer.

Haandværkerforeningen inviter alle medlemmer af Haandværkerforeningen og de københavnske laug til at løbe med og på den måde fejre Kronprinsens fødselsdag. Haandværkerforeningen betaler startgebyret for alle medlemmer af Haand-

14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

værkerforeningen og de københavnske laug, både den korte distance (75 kr.) og den lange (250 kr.).

Med i købet følger et startnummer med tidtagning samt væske og forplejning i målområdet (dog ikke for den korte rute).

Du skal tilmelde dig ved at sende en mail til jakob@hvfkbh.dk. Skriv i mailen hvilket laug du er medlem af, og om du er medlem af Haandværkerforeningen. Ønsker du at tilmelde en partner eller kollega, som ikke er medlem af Haandværkerforeningen eller lauget, så skriv det i mailen. Her skal du selv betale startgebyret, og derfor vil du modtage en opkrævning fra foreningen.

Vi håber, at du vil være med til at fejre Kronprinsens fødselsdag! Læs mere på www.royalrun. dk

02 2018

Der er meget vand i og omkring København, og det har igennem tiderne gjort det fornødent at bygge broer. Hertil kommer naturligvis jernbane- og vejbroer og i vore dage tillige cykel- og gangbroer.

Vi møder rigtig mange af dem i forfatteren og journalisten Peter Olesens seneste arbejde, bogen ”Broerne i København”, forfatterens bog nr. 27, der har udgangspunkt i rigets hovedstad.

Vi stifter bekendtskab med broerne og deres historie – hører, at Knippelsbro og Langebro er byens ældste i Københavns Havn, og at Marmorbroen er den ældste over kanalerne. Herefter går det slag i slag med gennemgangen af ældre, henholdsvis nye broer over vand, broer inde på land – Åbuen og Carlsberg-via-

dukten eksempelvis – vi ser på broer på vej til opførelse, herunder den nye Langebro, der skal danne et spænd mellem BLOX og Vester Voldgade på den ene side og Langebrogade på den anden – dér, hvor Langebro faktisk gik før 1954.

LIDT HJÆLP I EN SVÆR TID

BYEN OG BROERNE Bogen ansporer til at gå på brotur i byen – med bogen selv i cykelkurven, så man bliver klogere undervejs.

Den er rigt illustreret af fotografen Henrik Bjerregrav, der har valgt at skildre motiverne i livlige sommer-, aften- og morgenfarver. Kanske solen altid skinner i København. ”Broerne i København”, af Peter Olesen med fotografier af Henrik Bjerregrav. Udsendt af forlaget Frydenlund, januar 2018, 184 rigt illustrerede sider i hardcover. Vejl. pris kr. 129,-

skindet igennem den komplicerede beregning, selv om du fortsat skal finde og bruge dine egne data. Dog er de relevante bilag som uddannelsesvægt for de enkelte uddannelser og de enkelte branchers målratio inkluderet i regnearket (se fane 2 og 3).

Nogle har sikkert reageret med vantro efter et besøg på virk.dk for at regne ud, hvor mange elever man bør have i sin virksomhed målt op imod antallet af faglærte svende.

Flere organisationer – herunder SMVdanmark, det nye Håndværksråd – har udarbejdet skemaer i form af Excelark, der skal mildne luften for de klippede får.

Scan koden her med din mobiltelefon. Scroll et godt stykke ned på siden og find link’et til SMVdanmarks AUB-beregner. Excel-arket guider dig nogenlunde hel02 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

15

NOGET OM AT SIGTE HØJT AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Hvad blev der af tidligere tiders velsmagende, langtidsholdbare sigtebrød? Kok og restauratør i Moltkes Palæ, René Bolvig, har gjort det til en mission at genskabe et lille stykke kulturarv.

»Det er den største kompliment, du kan gi’!« kvitterer René Bolvig, da journalisten har konstateret, at skiven af det råhvide sigtebrød smager præcis, som han husker det for årtier siden.

Man sidder bænket om spisebordet på Mørdrupgård i Lynge i det nordsjællandske. På bordet står et bræt med tre typer brød – heraf to sigtebrød bagt efter henholdsvis svensk og dansk opskrift. Svenskerne er til kommen og sirup. Det gør brødet blødere, næsten lidt fedtet.

16

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Dagens vært er Per Grupe (65), der helt siden slutningen af 1970’erne har drevet økologisk landbrug – først med grøntsager (»hvis man vil dyrke økologisk uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, så er grøntsager hurtigst og nemmest at gå til!«), siden kom kornet til, og hvad man kan gøre med det: Denne elementære glæde for at bage var nu altid tilstede; glæden ved forvandlingen af råvarer til resultat. Siden 1982 har han og hustruen Gitte holdt til på Mørdrupgård sammen med 21 andre

02 2018

voksne og et ikke ringe antal børn. Per Grupe er den eneste, der er fuldtidsbeskæftiget med sit økologiske landbrug.

Restauratør og køkkenchef i Molt­ kes Palæ René Bol­ vig (tv.) og møller Per Grupe: Sam­ men bruger de ti­ mer på at nå frem til den smag i sig­ tebrødet, mange af os husker.

HANDLER OM KORNSORTER Interessen for korn, og hvad det kan blive til, handler om kornsorter. De forskellige. De moderne. De udgåede. De udenlandske. På Mørdrupgård dyrkes over i alt 130 hektar tre-fire konsorter; den gule, den hvide, Ølandshveden og purpurhveden, som Per Grupe har hentet hjem fra udlandet. Interessen bunder i, at der er sket noget med vores brød igennem årene. Industrialiseringen, naturligvis, men også at lokale brødfabrikker er blevet købt af større koncerner. Det har betydet rationalisering og stordrift, og den lokale smag er gået tabt. Udviklingen – herunder med brug af kemi – har betydet, at vi tror, vi ved, hvordan brød skal smage, for vi kender ikke til andet. Vi har måske også stadig den opfattelse, at jo hvidere brødet er, desto finere er kvaliteten. Men jo hvidere brødet er, desto mere kim og klid er fjernet under maleprocessen; stort set er kun frøhviden tilbage.

Det har ført til en veritabel forskning ude i det lille laboratorium, herunder studier i, hvad der sker med smagen, alt efter hvor meget kim og klid, der slides af kornet under forarbejdningen og dermed kornets indhold af vitaminer og dets praktiske anvendelighed i en produktionslinje – snart sagt ”bagelighed”. Her arbejdes også

Sigtebrød har nogle fremragende egenskaber som for eksempel hold­ barhed. Men som brød­ kultur er det blevet svig­ tet igennem en lang år­ række.

02 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

17

med at blande kornsorterne i forskellige forhold, hvilket igen har betydning for ”bagelighed” og smag.

DYRT AT MALE Udfordringen var derfor fra starten at få kornet malet, for tilstræbes der den højeste kvalitet – herunder valget af malemetode, der har indflydelse på brødets endelig smag – så bliver ”produktionen” for dyr. Per Grupe mødte Ulf Karlsson i Sverige, der må formodes at være en af denne verdensdels største kapaciteter, men drømmen var nu stadig at få sin egen mølle. Den kom til i 2015.

Og her er ingen møllevinger, ingen lyd af knirkende træaksler, men to containere stablet oven på hinanden med moderne teknologi til at rense og filtrere, stenformale og/ eller valse kornet i stenkværnen eller det i alt tre valser store valseværk. Her kan mølleren male lige fra det fineste hvedemel – så godt som uden kim og klid – til fuldkorn med en masse af det hele. Det er også her, kornblandingerne realiseres i større skala for siden at blive prøvet af i ovnen.

I møllen renses og børstes kornet, passerer igennem en stensorterer for at sikre, at der ikke er små sten, der kan udvirke skade på møllen (og på brødspisernes tænder!), hvorpå kornet valses og eventuelt kværnes i stenkværnen.

Per Grupe leverer fortsat til caféer og restauranter – du er også selv velkommen til at hente en 12,5 kilos sæk – leverede desuden for år tilbage til blandt andre Coop under sit eget brand og samarbejdede igennem en årrække med Claus Meyer, der som bekendt også har brødet særlig kært.

Det har René Bolvig (58) altså også.

Per Grupe ved sin moderne mølle – helt uden vinger – og med ovn og rugmelsgrød.

18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2018

Han er vokset op her på egnen, hans far var kroejer, og var der noget, han ikke skulle være, så var det kok.

Men han kom i lære, blev udlært fra d’Angleterre, rejste til Belgien for at teste sig selv af som cykelrytter, vendte hjem, og nåede rundt om blandt andre Søllerød Kro hos Søren Gericke, Belle Terrasse i Tivoli, Plaza og Hotel Imperial, egen virksomhed, samarbejdet med Bo Bojesen om Axeltorv og Basecamp, og i 2005 overtog han forpagtningen i Moltkes Palæ. Hans særlige interesse for brød blev tændt af van Hauens franske bondebrød.

SIGTEBRØDETS SÆREGENHED Hvad er det med dét sigtebrød – ?

Det paradoksale er, at selv om brødet egentlig er velegnet til industriel produktion, så er det forsvundet fra de fleste bagerihylder. Det er synd, for det smager godt, holder så længe, at man kan nå at spise det hele uden at måtte kassere det, det er prægtigt at riste og er blandt andet velegnet til laks, skaldyr, lagrede oste.

Melet i et sigtebrød er en blanding af hvedemel og fint sigtet rugmel. Men blandingsforholdet er umanerlig svært at få afsløret, konstaterer René Bolvig, der derfor eksperimenterer selv – og har gjort det igennem de seneste 10 år. »I starten anvendte jeg op til 75 procent rugmel, men det gjorde brødet for rugbrødsagtigt,« konstaterede han og giver det staldtrick, at brødet skal bages med et stegetermometer, der skal vise 100 grader, før brødet er klart.

en rugmelsgrød. Grøden skal have lov at stå en dag, inden grøden tilsættes sigtemel, surdej og vand – og så er fordejen parat. Den får lov at stå i to timer, hvorpå den tilsættes mere mel og mere vand, og efter endnu to timer formes den til brød i ramme eller form. Herefter får den lov at hæve frem til dag 3, hvor den hæver færdig og bliver bagt.

Selv om René Bolvig ikke tilsætter sirup – med mindre han bruger den svenske opskrift – forekommer også dette brød en smule fedtet. Det skyldes, at ramme og form bliver smurt med smør, der snart sagt steges ind i brødet.

Er han nået i mål? Det når den gode håndværker formentlig aldrig, men vejen derhen begejstrer både møller og bager – til gavn og glæde for os andre.

Mere interesseret? René Bolvig henviser med entusiasme til bogen ”Det gode brød” af amerikaneren Chad Robertson.

TRE DAGES REJSE At bage et sigtebrød tager tre dage, fortæller René Bolvig: På førstedagen skolder han rugmelet, der bliver til

Sigtebrød egner sig fortræffeligt til laks, skaldyr og lagrede oste, forsikrer René Bolvig.

02 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

19

Ved du, hvad dit barn har af tanker og drømme for fremtiden? Sådan spørger hjemmesiden ditbarnsfremtid.dk, der drives i fællesskab af fem regioner og deres forening, Danske Regioner. Hjemmesiden har

baggrund i den evigt standende udfordring i at trække flere unge til erhvervsuddannelserne og skal ruste forældrene til at tage en god snak med deres børn om deres ønsker til erhvervsvalg. På siden præsenteres

FREMTIDEN FORLÆNGES MED MERBEVILLING

FOTO: SHUT T ERS TOCK

Et hyppigt anvendt argument for at tage en erhvervsuddannelse er perspektivet i at etablere egen virksomhed og blive selvstændig. Men hvordan gør man lige?

Nu har Erhvervsministeriet og den nationale pulje af EU-strukturfondsmidler afsat i alt 21,3 millioner til at gennemføre projekterne ”Undervisning i iværksætteri” og ”Startup i praksis”. I projektet indgår undervisning af 1.200 erhvervsskoleelever i, hvordan de skaber bæredygtige virksomheder. SMVdanmark er en del af projekt ”Undervisning i iværksætteri”.

MILLIONER SKAL MOTIVERE TIL AT STARTE SELV PV 02 2013 EU.pdf

1

23/02/13

en lang række håndværksfag. Udover hjemmesiden har kampagnen form af pressehistorier, forældrebreve og foldere, der distribueres af blandt andre skoler, vejledere og andre samarbejdspartnere.

Oprindelig var kampagnen en hurtig engangsforestilling, men der er nu ydet støtte til at drive den helt frem til udgangen af 2020.

Nye virksomheder opstår stadig mest i brancher, der i forvejen har mange mindre selvstændige, og ofte er det børn af selvstændige, der starter nye virksomheder op. »Man kan være fagligt utroligt dygtig uden nødvendigvis at være klædt på til at starte egen virksomhed. Brugt rigtigt kan millionerne motivere en bredere kreds af unge til iværksætteri og dermed styrke den danske selvstændighedskultur på lang sigt. Det er baggrunden for, at vi involverer os i projektet,« siger Dorte Kulle, uddannelsespolitisk chefkonsulent i SMVdanmark.

17.18

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

K

20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2018

GARDASØEN 09-16/09 2018. Pris kr. 7.499,-

REJSETILBUD GARDASØEN 9.-16. SEPTEMBER 2018

i delt dobbeltværelse (enkeltværelsestillæg kr. 790,-) inkl. flyrejse, morgenmad, 2 x frokost, 7 x middag samt udflugter. Detaljeret program kan rekvireres i Haandværkerforeningen på 3312 2717. Tilmelding:

Vi skal sejle, smage på ost og vin, indtage bjerglandskaber, røre ved Julies bryst, opleve historiske byer og passere igennem mægtige landskaber – og altsammen ud fra vores base på Hotel La Perla med direkte udsigt til hoveddestinationen: Gardasøen.

Nok engang udbyder Haandværkerforeningen en rejse i Europa; i år i dagene 9.-16. september.

Trods det spækfyldte program er der dog afsat tid til at fordøje det altsammen på egen hånd.

Udgangspunktet er den største by ved Gardasøens nordlige ende, Riva del Garda, og allerede på andendagen sejler vi med den lokale færge til Citronbyen – Limone. Dagen efter skal vi opleve Dolomitterne efter en tur igennem det postkortagtige sydtyrolske landskab, og det er på vejen tilbage, vi skal besøge det lille mejeri, der fremstiller oste.

Julie – altså Shakespeares – skal vi møde i historiske Verona, som vi når efter en køretur langs Gardasøens østbred. Legenden siger, at det bringer

02 20 18

Snarest muligt tilrådes. For alle foreningens medlemmer.

kærlighed og lykke at berøre Julies ene bryst – altså på en figur af hende.

På sjettedagen skal vi smage på vin hos en lokal vinbonde i Arco, og blandt turens sidste indslag bliver et besøg i den gamle romerske landsby Malcesine, som vi når frem til med færgen. Her er der mulighed for – mod ekstra betaling – at drage med liften op til Gardasøens højeste bjerg, Monto Baldo.

I fjor gik Haandværkerforeningens rejse til Kroatian/Istrien og blev hurtigt udsolgt, så hurtig tilmelding tilrådes.

Vort rejsebureau er Vitus Rejser, og vi har book’et alle billetter til lige denne rejse, så vi kun er os selv.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

21

FARVERNES OG DEKORATIONERNES HISTORIE Det eneste værk af sin art, Line Bregnhøis ”Det malede rum” fra 2010, er netop blevet genudsendt på Gads Forlag, Historika. Bogen er et farverigt, grundigt indblik i materialer, teknikker, dekorationer og metoder i 1800-tallets mange malede interiører. Samtidig er bogen en dokumentation af skiftende tiders smag og boligmode og er forsynet med et righoldigt billedmateriale.

Forfatteren Line Bregnhøi er oprindelig uddannet bygningsmaler, hvorpå hun uddannede sig til konserveringstekniker og senere konservator. Helt siden 1980’erne har hun været ansat på Nationalmuseets Bevaringsafdeling inden for området Bygning og Inventar. I sin karriere har hun arbejdet med talrige større farveundersøgelser. ”Det malede rum” er resultatet af et toårigt forskningsprojekt. ”Det malede rum”, Gads Forlag, Historika. 224 rigt illustrerede sider, hardcover. Pris kr. 349,95.

TEKNISK MUSEUM FLOT BESØGT Danmarks Tekniske Museum i Helsingør er inde i en spændende udvikling, hvilket i 2017 blev kronet med det højeste besøgstal i 20 år: 57.002 gæster lagde vejen forbi, hvilket er otte procent højre end i 2016.

Teknisk Museum har i 2017 også haft aktiviteter uden for museet, herunder Copenhagen Maker Festival, Historiske Dage i Øksnehallen i København og adskilligt andre steder. Dermed må mere end 100.000 mennesker have stiftet bekendtskab med museet i løbet af det seneste år.

Danmarks Tekniske Museum blev stiftet i 1911 og er 22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

statsanerkendt museum med nationalt ansvar for teknologi- og industrihistorie i Danmark.

02 2018

FOT O: RIT Z AUS BURE AU

KOM-SOM-DU-ER I FEBRUAR: EN FÆNGSLENDE GÆST Spektakulære retssager har det med at bide sig fast i erindringen. Formentlig fordi de ofte dækker over dramatiske begivenhedsforløb og har involveret usædvanlige mennesker. De fleste husker sikkert sagen om entreprenør Kurt Thorsen, der sammen med Rasmus Trads blev dømt i den såkaldte PFA-sag. Andre vil erindre den særprægede sag om det ægte Derain-maleri, der blev franarret ejeren, en ældre kvinde, til spotpris. Og med større gru husker vi måske også sagen om æresdrabet på Gazala.

Dommer i alle disse sager var Mikael Sjöberg, jurist fra 1981, senere ansat i Justitsministeriet, dernæst byretsdommer og fra 2001 dommer i landsretten. I dag er han tillige formand for Dommerforeningen, der har alle landets 381 dommere som medlemmer.

Mandag den 19. februar er Mikael Sjöberg gæst i Kom-Som-Du-Er, der som vanlig finder sted i Laugs­huset fra kl. 18.30. Her vil han berette om domstolene og deres rolle som den tredje statsmagt – om deres opbygning og organisation, om domstolenes KOM-SOM-DU-ER arbejde og noget om de sager, Mandag den 19. februar kl. der ”ruller hen over os,” som 18.30 i Laugshuset (indgang Mikael Sjöberg selv formulerer ved gitterlågen ved Nørre Allé det.

15). Aftenens gæst: Lands­ Der er dømt stegt karrykam dommer, formand for Dom­ med tilbehør til middag samt merforeningen Mikael Sjö­ kaffe, te og æresoldemandens berg. Pris kr. 100,- der om­ kage, og som vanlig vil huspiafatter aftenens menu, mens nist Allan Steen underholdrikkevarer kan tilkøbes til de ved flygelet. Og intet Komgunstige priser.

Som-Du-Er uden et afsluttende kinesisk lotteri.

02 20 18

1SP

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

23

Vandreklubben tager forskud på foråret og vandrer søndag den 11. marts langs den nederste del af Mølleåen. Udgangspunktet er parkeringspladsen ved Strandmøllekroen pr. Klampenborg.

Det er et område med en lang historie – ifølge litteraturen har åen været anvendt til møllebrug helt siden det 13. århundrede. Der kan optælles adskillige historiske møller langs den i alt 30 kilometer å-strækning fra Hettings Mose nord for Ganløse Eged og ud til Øresund. Blandt de mest kendte

VANDREKLUBBEN: VANDRETUR LANGS MØLLEÅEN F O T O: COLOURBOX

industrier langs åen er naturligvis Brede Klædefabrik og knivfabrikken i Raadvad.

Som vanlig udbyder Vandreklubben to ture: En kort på ca. otte kilometer og en lang på ca. 16 kilometer.

Men der er kun én menu, når medlemmerne – og alle de af Haandværkerforeningens medlemmer, der ellers har lyst – sætter sig til bords ved Strandmøllekroens frokostbord”.

VANDRETUR LANGS MØLLEÅEN Søndag den 11. marts kl. 10.00. Mødested: P-pladsen ved Strandmøllekroen, Strandvejen 808, 2930 Klampenborg. Pris kr. 230,- der omfatter frokost samt 1 øl, 1 glas vin eller vand. Tilmelding på 3312 2717 senest 2. marts. Alle medlemmer af Haandværkerforeningen er velkomne.

24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

02 2018

HISTORIEN OG MUSIKKEN

Gourmetklubben afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 13. marts med start kl. 18.00 i Restaurant Allégade 10. Dagsordenen er efter lovene, og her serveres et glas vin og en to-retters menu til en favørpris à 200 kr. Lime-marineret laks med agurkesalat og gammeldags oksesteg med krølfedt og skysovs.

Undervejs vil en repræsentant fra Haandværkerforeningen berette om foreningens nye klub- og arrangementsstruktur.

Tilmelding til kontoret på 3312 2717 senest mandag den 26. februar.

Haandværkerforeningens Musikkklub retter fokus mod den betydning, som historiske begivenheder har spillet for skabende kunstnere. Det sker over to aftener, tirsdag den 20. februar og tirsdag den 20. marts, når forfatteren og foredragsholderen Mogens Wenzel Andreassen på vanlig spændende og fængslende vis vil berette om kunstnere og begivenheder – naturligvis med prøver på den musik, der knytter sig dertil.

Mødestedet bliver Caféen på Haandværkerforeningens Plejehjem i Håndværkerhaven.

Begge aftener indleder vi kl. 18.00 med en sandwich og et glas vin – og der bliver efterfyldt i pausen. Kaffe må man imidlertid selv medbringe.

Arrangementet er gratis for Musikklubbens medlemmer, mens gæster – alle Haandværkerforeningens medlemmer er velkomne – betaler 125 kr., omfattende begge aftener.

Tilmelding til begge aftener skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest den 16. februar.

Musikklubben gør i øvrigt opmærksom på, at arrangementet i Hofteatret – overværelsen af operetten Mikadoen – er flyttet fra den 1. maj til den 30. april.

Der er forhåndsreserveret 30 billetter til forestillingen, og tilmelding skal ligeledes ske til Haandværkerforeningen. Medlemmer af Musikklubben beGilbert & Sullivans Mikataler 200,- kr. pr. billet; doen er en intelligent og absurd satire over klasøvrige medlemmer af sesamfund, bureaukraHaandværkerforeninti, streng seksualmoral og gen er yderst velkomne hykleri en masse. Musikog betaler 225,- kr. – ken er elegant, henriveni begge tilfælde inklude og vittig og fjollerierne er sive et glas hvidvin. mangfoldige.

GENERAL FORSAMLING I ALLEGADE

02 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

25

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Christian Ditlev, Gjelstensåsen 157, 3650 Ølstykke Indmeldt v. Vestegnens Rengøringsservice

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Billedkunstner Line Kallmayer, Gl. Skivevej 14 A, 8800 Viborg Indmeldt v. Mai Nelle Drøschler VVS installatør Frank Sode, Kærvangen 45, 2820 Gentofte Indmeldt v. Bent Jeppesen Skrædder Gry Hesbjerg, orupvej 8, 4330 Hvalsø Indmeldt v. Ane Rønne Divisionschef Bendy Z Pedersen, Fredensbovej 6, 2680 Solrød Strand Glaspuster og glasdesigner Sally Xenia Christensen, Langebrogade 17, 1.mf. 1411 København K Indmeldt v. Christian Bruun Direktør Michael Dam, Kærvej 5, 3520 Farum Indmeldt v. Niels Roth Malermester John Christensen, Vandmestervej 28, 2630 Taastrup Malermester Poul Theisen, Søndertoften 20 Begge indmeldt v. Københavns Malerlaug

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

VVS · MURER EL · TØMRER

DE BLÅ MÆND

Vi leverer godt håndværk – til dig i hele Storkøbenhavn

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Tilskæring af div. glassorter · Sikringsglas · Montrer · Butiksruder · Spejle · Specialopgaver · Indramning · Forsatsruder · Forsikringsskader Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

02 2018

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Medier Tilsluttet Danske Mediers Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1 · 4180 Sorø Tlf. 4848 1788 post@adampade.dk · www.adampade.dk

BE STY R E LS E

ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk

1 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

KONT ROLLERE T OPLAG 2.588 T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

2 . NÆST FO RM A ND : Steen Søkvist El-installatør

D I R EK T I O N

Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør

Christoffer Susé Ole E. Nielsen

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Næste nummer udkommer tirsdag den 6. marts. Redaktionen slutter onsdag, den 14. februar.

02 20 18

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

27

DET SKER I H A A N DVÆ R KE R F O R E N I N G E N

Mandag 12/02 Tirsdag 13/02 Onsdag 14/02 Torsdag 15/02 Mandag 19/02 Tirsdag 20/02 Onsdag 21/02 Mandag 26/02 Tirsdag 27/02

Danseklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Damernes Kegleklub Det Videnskabelige Hjørne · L’hombreklubben · Bowlingklubben Kom-Som-Du-Er Musikklubben · Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Skyde- og Kegleklubben Danseklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben

Torsdag 01/03 L’hombreklubben · Bowlingklubben Tirsdag 06/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 07/03 Skyde- og Kegleklubben Søndag 11/03 Vandreklubben Mandag 12/03 Danseklubben Tirsdag 13/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben ·

Gourmetklubben: Generalforsamling Onsdag 14/03 Damernes Kegleklub Torsdag 15/03 L’hombreklubben · Bowlingklubben Mandag 19/03 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 20/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Musikklubben Onsdag 21/03 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 22/03 L’hombreklubben Lørdag 24/03 Globetrotterne rejser Mandag 26/03 Danseklubben Tirsdag 27/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K