Hånd & Værk 02 2011

w w w. hv fkb h. dk

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

... På hat med verden portræt af en modist

KOMMENTAR: Vi kipper med flaget | Gastronomi i verdensklasse | Besøg på Orlogsmuseet vidder | Fra dagligvareudsalg til specialbutik | Nyt fra klubberne | Det sker

|

Store italienske

02 2 01 1

En af Danmarks mest spændende erhvervsskoler Syv forskellige indgange fører til over 30 forskellige erhvervsuddannelser Kurser og efteruddannelse Virksomhedstilpassede kurser HTX - Teknisk Gymnasium Se meget mere på

www.tec.dk Teknisk Erhvervsskole Center Afdelinger på Frederiksberg og i Lyngby, Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre

Hvfor_0210.indd 1

20-01-2010 10:34:40

KOMM E N TA R

VI Kipper med flaget Der er al mulig grund til at kippe med flaget i anledning af, at overborgmesteren har indkaldt til forhandlinger om en lempelse af Københavns restriktive parkeringsstrategi. Vi glæder os over, at der bliver lyttet til vore og mange andres bøn om at gøre København mere fremkommelig for ikke mindst erhvervstrafikken.

Baggrunden for de senere års offensive parkeringsstrategi har været et politisk ønske om at reducere ikke mindst pendlertrafikken i København. I dette øjemed er nedlagt tusindvis af parkeringspladser i gadeplan, og der er indført betalingsparkering i brokvartererne og om natten i Indre By. Haandværkerforeningen har stedse set med forståelse på uviljen imod at lægge gader og parkeringspladser til trafik, der ligeså vel kunne foregå pr. tog og bus. Vi har dog samtidig peget på, at strategien hænger ubrydelig sammen med en overordnet infrastrukturplan, der anviser alternativer for pendlere og andre besøgende i København. Vi finder det måske også en smule modstridende med det hellige formål at opkræve betaling for aften- og natparkering til ugunst for restaurations- og kulturlivet og for gæster til beboere.

Nedlæggelsen af p-pladser og høje parkeringsafgifter har over årene gjort det ulig vanskeligere at drive forretning i København, ligesom manglende fremkommelig-

FORS I DE N

robert s ørens en

hed er til afgørende gene for håndværks- og transportvirksomheder med ærinde til handlende og beboere i det indre København. Problemerne er søgt afhjulpet med parkeringslicenser, men mulighederne herfor er i mange tilfælde ikke tilstrækkelige.

Vi kunne ønske, at tidligere tiders forslag om at etablere yderligere under- eller overjordiske parkeringsanlæg i takt med nedlæggelsen af gadeparkeringen nu blev realiseret. De frigjorte p-pladser burde i et vist omfang kunne reserveres erhvervsbiler – p-pladser, der kunne benyttes ved at erhverve et “håndværkerkort” som i Aalborg. Heri ville ligge et afgørende positivt signal om, at man fortsat ønsker, at det skal være muligt at drive virksomhed i København, ligesom byens beboere betydelig nemmere ville kunne serviceres af håndværkere og servicefolk.

Den overordnede infrastrukturplan, som vi har efterlyst, er dog måske på vej. Således har transportministeren meddelt, at han er parat til at skyde et millardbeløb ind i en letbane omkring København. Turde vi yderligere håbe på en havnetunnel – foruden en lempelse af pforholdene for virksomhederne i København – ja, så kan politikernes ønsker om en fredeligere by forenes med erhvervslivets og borgernes behov.

p er falk hansen er h attem ager – fra s it værksted i det indre køben havn fre mstiller han h atte til en bred sk are af m ennesker. Læ s om mode, materialer – og modisten s hå ndværk – si d e 14 (foto: henri k Nie lsen )

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

3

Gastronomi i verdensklasse Stjernekokkene har ikke været afgørende for en bredere tilgang til kokkeuddannelsen. Men uddannelsen har været afgørende for stjernekokkene: Her er historien om, hvordan man bliver kok .

F O T O : H E N R I K N I E LS E N

4

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

a f d e lingschef Martin volf søren sen – d en danske kokke u d dannelse er i verd en sk l asse. store billed e: kun kort tid til fri kvarter for e le v erne på kokkea fd elingen på h otel- og restauran t skolen .

I begrebet sensorik ligger dels oplevelsen af en ret: Dels den harmonisk sammensatte smag, farverne, æstetikken; dels læren om sanserne – historisk og kulturelt. Sensorikken gør op med korrektheden, det på forhånd givne facit og lærebogspædagogikken – omend Escoffier, den moderne gastronomis grundlægger, ikke er afskrevet: Reglerne skal trods alt kendes, inden de kan brydes; de må bare ikke begrænse eleverne.

Sensorik er en af ingredienserne i de senere års udvikling af kokkeuddannelsen. Fokus er flyttet fra rettens grundlæggende bestanddel – fisken, kødet, fjerkræet – til den hele, den samlede oplevelse og ikke mindst vejen hertil: Processen. Udviklingen er betinget af det omgivende samfund – af forbrugere, der ikke længere spiser ude alene for at fejre den runde fødselsdag, men som sø-

ger den gastronomiske oplevelse; forbrugere, der kender til økologi, kvalitet og gode råvarer – og som har råd.

Fremelsker kreativiteten Den moderne kokkeuddannelse fremelsker elevernes egen kreativitet og evnen til at omsætte den i løsninger.

Her anvendes innovationspædagogik, cooperative learning og problemorienteret projektundervisning, der stiller eleverne over for et problem snarere end en løsning.

Gennem samtalen og med de teoretiske værktøjer, eleverne tilegner sig i løbet af uddannelsen sætter de ord på og drøfter løsningen. Det træner dem i at generere og udmønte egne idéer og imødekommer samtidig de nuværende generationers krav om at måtte udleve deres passion – til alles gavn.

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

5

Sara so f ie Heied e er i fær d med 1. h o v e d for l øb u nd er u d dannelsen t I l ko k .

Fascineret af det nordiske køkken Stemningen og mil jøet blandt kokkene på en af Sara Sofie Heiedes første arbejdspladser var hende en åbenbaring: Hun skulle være kok .

Hun er 20 år og i gang med 1. hovedforløb, er i praktik i Restaurant Sejlklubberne i Skovshoved (med jævnlige afstikkere til Club Royal i Tuborg Havn) og drømmer om en dag at åbne sit eget sted med speciale i det nordiske køkken. Interessen for mad (»og kager!« afslører hun) blev grundlagt tidligt i barndommen.

Sara Sofie Heiede er ud af aka-

6

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

demikerfamilie og gik da også den slagne vej gennem gymnasiet, inden hun af andre årsager forlod det, blev ansat i køkkenet i en børnehave (»hvor jeg konstaterede, at det kunne jeg da egentlig godt finde ud af«) og senere på Café Victor. Siden fulgte et job hos VIP A/S, der forestår kantinedrift, udfører catering og arrangerer festlige begivenheder. Her blev

hun grebet af stemningen og miljøet, lod sig fascinere af kokkene og deres job – og vidste, at det var dét, hun skulle være: Kok. Efter et tre måneders ophold hos noget familie i Thailand gennemførte hun grundforløbet under “Mad til mennesker”. »Så holdt jeg en pause og rejste til Thailand igen. Meningen var ikke, at jeg skulle blive der, men jeg fik arbejde på en restaurant. Ja, jeg blev faktisk køkkenchef med fire ansatte under mig og indledte med at gøre hovedrent!« fortæller Sara: »Her lærte jeg et helt nyt køkken at kende med meget fremmedartede råvarer – og et noget andet forhold til hygiejne, end vi har i Danmark!« Vel hjemme igen – i februar i fjor – kastede hun sig over kokkeuddannelsens hovedforløb. »Jeg er især fascineret af det nordiske køkken. Det er karakteristisk ved de friske råvarer og ved at fokusere bredere end alene på kødet eller fisken – “omgivelserne” er lige så vigtige, og det kræver, at man er innovativ.« – Og fremtiden? »Jeg drømmer da om at få mit eget sted – med det nordiske køkken som speciale, og jeg har også nogle idéer til et anderledes koncept.« I lærer i høj grad om at håndtere og udleve jeres personlige kreativitet. Er det et “egotrip” at være kok? »Nej, men de krav, man stiller til sig selv, er nok høje,« vurderer Sara, der ser frem til næste uge, hvor fisk står på programmet – hver dag.

Herudover kommer eleverne bredt rundt i gastronomiens univers: Her undervises i (fag-)engelsk, i fransk/ dansk menulære – og her orienteres om de internationale køkkener, deres respektive særkender og den kultur, der ligger bag – fra fornem gastronomi til egnsretter. Rengøring og hygiejne er også væsentlige discipliner.

Eleverne undervises i samfundsfag, der også omfatter nye sociale og kulturelle trends. I rækken af tilvalgsfag indgår Super Food, der er læren om, hvordan man optimerer sin kost ved hjælp af de madvarer, der er de rigtige for én.

Ville flytte noget Hvert år uddanner Hotel- og Restaurantskolen – siden 2008 beliggende i bladforetagendet Allers gamle domicil på Vigerslev Allé – mellem 200 og 250 kokke foruden de øvrige professioner, der indgår i uddannelsesindgangen “Mad til mennesker” – lige fra tjener og receptionist til ernærings- og gastronomassistent. Mellem fem og seks tusind mennesker har deres gang på skolen året igennem. Tilsvarende uddannelser udbydes af de tekniske skoler i Aalborg, Silkeborg, Odense og Hillerød.

Kokkenes afdelingschef på Vigerslev Allé hedder Martin Volf Sørensen: »Jeg er havnet her, fordi jeg gerne ville flytte noget. Jeg følte, at dele af branchen og ikke mindst uddannelsen havde et blakket ry og et slidt image. Det ville jeg gerne være med til at ændre,« fortæller Martin Volf Sørensen og tilføjer.

Et blakket ry – ? »Er man stjernekok, er man stjernekok; ellers er man “bare” kok – omend man deler den samme passion – og heldigvis ser vi mere og mere, at kokkene og det øvrige

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

7

»Udgangsp unkte t for eleverne er , at de kan lide at lav e mad – at det er deres liden skab.«

personale i branchen efterhånden har bedre vilkår, og at de dårlige arbejdsvilkår, lange arbejdstider og fusk med skat og overenskomst og det blakkede ry er ved at bedre sig, så branchen får den respekt og anerkendelse, den fortjener,« konstaterer han. »Rent faktisk er det nu mu-

ligt at oppebære en arbejdsuge på normale 37 timer.« Martin Volf Sørensen (44) har været vidt omkring, inden han blev ansat som uddannelsesleder for et par år siden: Som Food & Beverage Manager – en mellemlederstilling i en større restaurantvirksomhed eller på et ho-

om uddannelsen til kok Den samlede uddannelse – uddannelsen til gastronom –

vidsthed, kompetencer til at analysere og løse faglige pro-

varer 3 år, 9 måneder. Uddannelsen er en vekseluddan-

blemer, bestemme og kvalitetsvurdere råvarer i halv- el-

nelse med 3 skoleophold à 10, 10 og 7 uger – under sidste

ler helfabrikata, sammensætte og tilberede selskabsmenu-

ophold fokuseres på svendeprøven.

er samt opskriftssætte, komponere og tilberede forskellige retter.

Under grundforløbet stifter eleverne blandt andet bekendtskab med kundebetjening, fødevarers sundheds-

Uddannelsen er modulopbygget, og undervejs kan den af-

mæssige og naturfaglige egenskaber, anvendelse af ar-

sluttes med kompetencer som gastronomiassistent, smør-

bejdsmetoder, råvarer og værktøj.

rebrødsjomfru og cater.

Under hovedforløbet bygges oven på denne viden suppleret med udvikling af elevernes kreativitet og ansvarsbe-

8

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

(Uddrag fra Undervisningsbekendtgørelsen)

E t fag i smult vande Det er helt rigtigt, at Danmark er begunstiget af en internationalt velanskreven, alsidig grunduddannelse inden for det gastronomiske håndværk. Men når det er lykkedes danske kokke at opnå stjernestatus, er det nu en kombination af flere faktorer: For samtidig med,

tel – som direktør i Illums tag-restaurant og som produktchef hos Løgismose. Undervejs har han gennemført RUC’s Master-uddannelse i oplevelsesledelse.

at kokkeuddannelsen er alsidig, er de danske restaurantgæster blevet åbne og oplevelsesparate i takt med, at de har rejst mere i verden og oplevet mange forskellige slags køkkener. Dermed er vejen banet for et marked, der giver grobund for det nye, det eksperimen-

Uddannelse skaber stjernekokke

terende, det unikke – og dermed for at opnå internationale place-

Jo, de danske stjerneberømte kokke har påvirket uddannelsen og måske elevindtaget – men det er også uddannelsen, der har skabt stjernekokkene: »Jeg har sejlet i syv år med internationale luksuslinere og har fået et vist indblik i faget internationalt. Og jeg kan helt klart sige, at det danske vekseluddannelsesprincip er afgørende for de danske kokkes høje niveau: Kombinationen af teorien her på skolen med den praktiske, kompetente baghånd på lærestedet udvikler fantastiske fagfolk, som vi kan være stolte af,« siger Martin Volf Sørensen, der placerer det danske gastronomiske fag i verdensklasse.

Skolen rekrutterer elever fra alle samfundslag – i disse år i stigende grad unge, der kunne have valgt eller rent faktisk også valgte en gymnasial uddannelse. Baggrunden er bestemt ikke alene de enkeltstående stjernekokke, men snarere – mener Martin Volf Sørensen – vor tids mulighed for at vælge fag og uddannelse efter personlig interesse. »Udgangspunktet er, at de kan lide at lave mad – at det er deres lidenskab, og at de føler engagement og passion for faget,« fastslår Martin Volf Sørensen.

Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve. Under dag 1 forbereder eleverne sig teoretisk i fire timer til dag 2’s praktiske prøve, som de efterfølgende eksamineres i: Her kræves, at de kan beskrive og redegøre for de løsninger, de har valgt under prøven.

– Om de da er flyvefærdige? Ja, umiddelbart. Men forudsætningen for en god karriere er at nyttiggøre de metoder, de har tilegnet sig under uddannelsen, til at følge med deres fag, udvikle sig personligt – og skabe oplevelser.

ringer.

Således forklarer viceoldermand i Gastronomisk Laug, køkkenchef på Ølsted Kro, Frank Ankjær Jensen.

Også han er i det store og hele fornøjet med uddannelsen, men beklager, at eleverne i stigende grad modtager færdige halvfabrikata at arbejde med frem for at lære alting fra bunden: Frem for selv at skære laksen ud, får de den hjem som færdige sider; og lidt af fagets muligheder for at skabe den individuelle oplevelse går tabt, når syltning er sket på forhånd frem for selv at stå med gryderne. Herudover savner han både i folkeskolen og under den videre uddannelse sammenhæng mellem teori og praksis: »I folkeskolen lærte vi om osmose; det vidste ingen af os, hvad vi skulle bruge til. Under kokkeuddannelsen lærer vi så, at osmose – det er, hvad der opstår, når vi salter en hamburgerryg,« bruger Frank Ankjær Jensen som eksempel.

Frank Ankjær Jensen ser grundlæggende lyst på sit fags situation: Krisetågerne er så småt ved at lette; publikum er igen begyndt at spise ude, og meget tyder på, at kvaliteten frem for prisen får lov at råde. »De virksomheder, der kan det med kvalitet og egenart, har størst mulighed for at klare sig i de kommende år,« vurderer Frank Ankjær Jensen, der meget gerne selv tager elever – og helst lærer dem tingene fra bunden.

Hotel- og Restaurant skolen – Er beliggende på Vigerslev Allé, Valby, besøges daglig af ca 1.600 elever og kursister og beskæftiger omkring 165 medarbejdere. Udbyder samtlige uddannelser inden for indgangen “Mad til mennesker” – lige fra kok til receptionist. Omfatter indtil videre 10.000 kvm, herunder 42 teorilokaler, 17 køkkener og et større auditorium. Den første kokkeeksamen blev afholdt i 1921.

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

9

Omvisning på Orlogsmusee t Søndag, den 6. marts – mødested: Søkvæsthuset, Overgaden Oven Vandet 58. Pris kr. 180,- der også omfatter brunch på Løven og Bastionen. Deltagerbegræsning: 30 personer. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest den 25. februar.

FOTO: PIA HANSEN

En historisk søndag:

Besøg på Orlogsmuseet

Uanset om man fascineres af det maritime, er krigshistorisk interesseret eller nærer en lidenskab for det fineste modelbyggeri, er Orlogsmuseet et besøg værd. Beliggende i den arkitektoniske perle, Søkvæsthuset på Christianshavn, udstiller Statens Forsvarshistoriske Museum her især flådens historiske modelsamling. Samlingen

10

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

omfatter mere end 400 modeller og skildrer dermed den skibstekniske udvikling over mere end 330 år frem til i dag. I 1676 oprettedes således Det Kongelige Modelkammer, og knap 100 år senere opstilledes samlingen på Gammelholm. Dele af samlingen forsvandt formodentlig under “Flådens ran” i 1807, og først i 1862 etableredes

Pens ionere t bå d e bygger Fran k E b b e i fær d m e d at gøre en ski bsm o d e l a f fregat t en Herlu f Tro lle klar t i l u d sti lling på O r logsmu s ee t

F O T O : B J A R K E Ø R ST E D / SC A N P I X

en udstilling på ny. I årene siden er forsøgt genskabt en række af de modeller, der forsvandt i 1807.

Samlingen er mest interessant at se, når man kan knytte viden til den. Og det er, hvad Haandværkerforeningens besøg på Orlogsmuseet søndag den 6. marts kl.

10.00 går ud på: Her føres op til 30 medlemmer rundt i den righoldige samling, der er opbygget tematisk i to etager: Der indledes med den tidligste søkrigshistorie fra Flådens officielle etablering 1510 frem til 1720, og der sluttes af med Første og Anden Verdenskrig. Ind imellem oplever vi effekter, tableauer og anden historisk dokumentation. Hertil kommer særudstillingen “I piraternes kølvand”, der beretter om flådens kamp mod pirateri – en kamp, der har varet i hele flådens tid, og som bekendt stadig pågår, omend ikke i vore egne farvande.

Orlogsmuseet, som vi kender det i dag, blev grundlagt

i 1957. Da blev størstedelen af modelsamlingen udstillet i Nikolaj Kirke i København. Flytningen til Søkvæsthusets Bådsmandsstrædefløj skete i 1989. Fløjen opførtes i 1780 og fungerede som sygehusfløj for marinens sygehus frem til 1830’erne. Søkvæsthuset i øvrigt blev opført i 1754 som opfostringshus for drenge.

Siden sygehusets fraflytning har huset været “reservefængsel”, elevskole for Søværnet, og fra 1930’erne fungerede Søkvæsthuset som Rigsarkivets fjerndepot.

I 2004 blev Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet lagt sammen og fik sit nuværende navn: Statens Forsvarshistoriske Museum.

Efter omvisningen er der bestilt bord til brunch på Løven og Bastionen kl. ca. 12.15. Således er lagt op til en historisk søndag – i mere end en forstand.

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

11

Besøg på Luk as Øjenhospital Onsdag den 23. marts kl. 18.00. Mødested: Ud for Bernstorffsvej 20. Omvisning i klinikker og operationsstuer, mindre traktement og “spørgetime” ved øjenkirurg dr. I.MM Jens Mohr Thygesen. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 16. marts.

Pris kr. 100,-. Deltagerbegrænsning: 25 personer.

Besøg på Lukas Øjenhospital

Sagn for syn

Det vejer bare 7,5 gram og måler fra for- til bagside ca.

24 millimeter, men hører til blandt de mest sindrige indretninger, menneskekroppen kan byde på. Vi er for alvor handicappede, hvis vi må undvære det, for vi bruger det i alle vore vågne timer. Øjet. Øjenhulen omfatter øjenæblet, blodkar, nerver og

Ø je t s o p bygning – helt basa lt.

12

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

fedtvæv. Øjet er forsynet med seks små muskler, der styres af nerver, og som gør det muligt, at det kan bevæges i stort set alle retninger. I øjets indre finder vi regnbuehinden, der danner en membran i øjet med et rundt hul i midten – pupillen. Bag den sidder øjenlinsen. Forude hviler hornhinden og senehinden, og endelig sørger øjenlåget for at befugte og beskytte øjet.

I takt med moderne forskning og ny teknologi er vi blevet rigtig gode til at diagnosticere sygdomme og defekter og kompensere for dem. Alene at få undersøgt sit syn hos optikeren er et sindbillede på den symbiose, menneskekroppen kan opnå med teknologien.

På Lukas Øjenhospital på Bernstorffsvej sælger man hverken briller eller kontaktlinser. Med baggrund i den nyeste viden, ferme hænder og årelang erfaring foretager man kirurgiske indgreb i øjet – lige fra operationer for grå stær til større indgreb. Her diagnosticeres alle øjensygdomme, og de fleste behandles. Hospitalet blev etableret i 2004 på tredie sal i de grønne omgivelser på Sankt Lukas Hospital på hjørnet af Bernstorffsvej og Tuborgvej.

Men øjet kan mere end se. Det kan blotlægge et betydeligt antal sygdomme, der påvirker hele kroppen. Diabetes og hjerte-karsygdomme diagnosticeres også på Lukas Øjenhospital, der har tilknyttet speciallæger i hjerte-, lunge- og nyresygdomme.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

Ledelsen varetages af øjenkirurg, dr. I.MM. Jens Mohr Thygesen.

– I.MM? Nej, det er ikke en medicinsk titel, men en forkortelse for Dronning Ingrids MindeMedalje, som Jens Mohr Thygesen modtog for sin hjælp til dronning Ingrid, der tilmed i en periode var protektor for St. Lukas.

Onsdag den 23. marts kl. 18.00 åbner hospitalet dørene for op til 25 medlemmer af Haandværkerforeningen.

Her bliver vi vist rundt af Jens Mohr Thygesen, får lov at besøge hospitalets behandlingsklinikker og operationsstuer, og Jens Mohr Thygesen beretter om, hvad der nu engang er hans håndværk.

Efterfølgende er hospitalet vært ved en mindre anretning, hvorpå der i undervisningslokalet bliver mulighed for at stille alle de spørgsmål, der formentlig trænger sig på for rigtig mange: Hvad er grøn stær – og grå stær? Og hvordan kan man operere for nærsynethed?

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

13

Per fa lk h an sen h ar d re v e t egen forre t ning si d en 1989. i dag har han vær kst e d og b ut i k i l arsbjørns st ræ d e .

F O T O : H E N R I K N I E LS E N

14

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

“Jeg sætter min hat …”

Et lille håndværk? Måske. I retning mod sin egen undergang?

Nej. Modisterne – hattemagerne – oplever et boom i disse år.

At et fag er lille betyder ikke nødvendigvis, at det er truet – hverken på sit marked eller på sin uddannelse. Endnu uddannes tre-fire modister om året, og noget tyder på, at der nu bliver satset ekstra på uddannelsen, efter at den er flyttet fra Sønderbog til CPH West – Teknisk skole i Ishøj.

Måske skyldes det mode, måske ønsket om at skille sig ud, eller vi er blevet mere bevidste om at skærme vore hoveder mod solen: I al fald oplever modisterne i disse år, at det er blevet in at gå med hat. »Jeg tror ikke, det nogensinde bliver mainstream igen at gå med hat, men vi har mærket et boom gennem de seneste år. I dag er hatte en naturlig ingrediens i enhver ny modekollektion,« fortæller modist Per Falk Hansen (46),

Q-Hats. Han etablerede sig selvstændigt i 1989 på Nørrebro – i Griffenfeldsgade – flyttede senere til Gammel Mønt og har i dag en veritabel hule af et værksted samt butik i Larsbjørnsstræde. Hans kundegrundlag strækker vidt – fra Kongehuset, over teatret til den amerikanske guitarguru Billy Gibbons fra rockgruppen ZZ-Top – og ikke mindst faste kunder, der er kommet i årevis. Jo, naturligvis er langt størsteparten kvinder, men der er bestemt også herrer iblandt.

Drivkraften Per Falk Hansen havde to sigtelinier, da han i sin tid skulle vælge uddannelse: Han var begejstret for tekstiler – og han holdt af at forme og designe: At skabe noget, at

Me d FÅ GRUN DLÆGGEN DE SKA BELON ER KA N PER FA LK HA N SEN SKA BE UN I KUM PÅ UN I KUM.

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

15

mestre et materiale – noget at kæmpe med og imod. Et ophold på Vestjysk Højskole introducerede ham til væven, men hattene fangede. Han kom i lære først hos Peter Dühr, siden hos Birger Christensen. At blive selvstændig føltes naturligt for ham. Gennem de første år underviste han i faget – blandt andet på højskoler – og netop i 2010 førte han tre elever til svendeprøve i Ishøj. Selv har han gennem årene udlært tre elever. En helt særlig oplevelse, når det gælder undervisning, var det månedlange ophold i Kina: Her skulle han undervise på en pelsvirksomhed med 800 ansatte.

Hatte handler i høj grad om mode. Per Falk Hansen erindrer de store hatte i “spansk stil” fra 1980’erne med iltre farver, brede flade skygger og en tilsvarende flad puld. Siden fulgte – endnu i 1980’erne – det militante look; i dag bliver pulden en smule mindre igen.

De m e st basa le gru n d form er er få . n å r d e t gæld er py n t, foreko m m er m u ligh e d erne legio.

Pandebånd i pelsværk »Hvor moden starter er svært at sige. Jeg bor jo i et trendy kvarter med mange unge mennesker og oplever lige nu, at pigerne begynder at gå med pandebånd. Det inspirerer

16

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

A rbej det begynder med en ”for-form“, nå r først det afgørende valg mellem c ap elin’en og corne ts ’en er truffet.

da til at prøve at udføre noget lignende i pels, for eksempel mink eller zobel.« Per Falk Hansen benytter sig af de bedste materialer inden for de fire hovedgrupper: Pels, strå, filt og stof.

Dels fordi de er bedre at arbejde med, dels fordi smukt, veludført håndværk i forvejen er så forholdsvist kostbart, at det ville være tosset at gå på kompromis med materialerne.

Q-Hats udfører så godt som udelukkende hatte på bestilling – tid til egne kreationer og eksperimenter skorter det på – og forhandler herudover et mindre antal færdige produkter. Herudover har værkstedet et fast samarbejde med blandt andre Birger Christensen, Celli Freifeldt og et antal teatre. »Det handler selvfølgelig om at spore sig ind på kunden – at bruge sin intuition. Og det handler om funktion: Er hatten til selskabsbrug, eller er den en brugsgenstand? Skal den vække opmærksomhed – eller skal den modsat være diskret? Det sker bestemt også, at man møder op med et billede eller en video, der viser et forbillede« forklarer Per Falk Hansen og nævner som eksempel en kunde, der fik udført en hel safarikollektion med

dertil hørende hatte. Årligt kommer ligeledes et par kunder, der overværer de store hestevæddeløb på Ascot-banen lidt uden for London. Løbene afvikles over tre dage, og man skal bære en ny hat hver dag; jo mere spektakulær desto bedre.

Eller der er den faste – kvindelige – kunde, der udelukkende går i tøj fra perioden 1900-1915, og som årligt får udført to-tre historisk korrekte hatte. Det har stået på over de seneste 15-18 år.

Teatret Og så er der teatret – eller teatrene: Senest har vi kunnet opleve arbejder af Per Falk Hansen i succes-forestillingen, musical’en Mamma Mia i Tivolis Koncertsal, og for tiden arbejder Per Falk Hansen på forestillingen “Ørkenens Sønner”. »Og de skal kunne holde til noget! De særlige krav gør, at man måske slækker lidt på detaljen, men interessant nok er man meget nidkær med udførelsen. Hattene bliver selvfølgelig til i tæt samarbejde med skrædderen og scenografen,« fortæller Per Falk Hansen.

Grundelementerne i en hat er pulden og skyggen. Ud-

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

17

Mo d isten s rek visitter.

førelsen af en hat – en filthat eksempelvis – indledes med at forarbejde “for-formen”. For-formen købes færdig, og der skal træffes et afgørende valg mellem capeline’n og cornets’en. Capelinen er den bredskyggede grundform; cornets’en har ingen skygge.

Filten fugtes, dampes og trækkes derpå over en fast form – der illuderer hovedet – eventuelt i træ. Også disse er til købs, men Per Falk Hansen udfører også sine egne og har desuden et helt arkiv af disse forme. Undervejs kan Per Falk Hansen vælge at adskille puld og skygge; det giver større designfrihed. Filten tørrer op og tilføjes derpå apparatur – stivelse – og tørrer på ny. Efter at have påsyet en hattewire, der skal fastholde skyggens form, skal skyggen brideres: Den ombukkede skyggekant skal klippes til og sys ned i hånden. Man kan også vælge at kante skyggens kant med et bånd, ofte et grosgrainbånd. Først nu sammensyes puld og skygge, og der tilføjes typisk et bånd for at skjule sammensyningen.

Så er det tid til at pynte:

Tid til pynt »Det kan være en blomst, en sløjfe, eller flere grosgrainbånd, det vil sige riflede bånd, der kan fås i et hav af farver og mønstre,« fortæller Per Falk Hansen, der holder af pynt – men ikke for meget af den; her skal nåes en balance.

Hvert grundmateriale byder selvsagt på sine udfordringer: Stoffet lader sig ikke forme som filten, pelsen har igen andre egenskaber, der tillader en masse kreativitet.

Udførelsen af en hat strækker sig typisk over nogle dage, og kunden kommer forbi og prøver undervejs.

Det sikrer naturligvis også, at kunde og modist arbejder i samme retning.

Per Falk Hansen er enearbejdende. Han bistås dog jævnthen af sin ældre kollega, modisten Jytte Andersen, der i sin tid har oplevet at sy hatte til så navnkundige personligheder som Karen Blixen, Niels Bohrs hustru, Margrethe Nørlund Bohr, samt kronprinsesse Margrethe.

Han går dog med overvejelser om at få en elev på ny – faget har utvivlsomt også fremtiden for sig.

18

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N

02 2011

AKTUELT Nyt navn til Realea

Laug etablerer SKP-mesterskab Med den målsætning at skabe forøget interesse for at tage SKP-elever i lære i virksomhederne og for at skabe SKP-eleverne en udfordring gennemfører Københavns Malerlaug i dagene 14.-18. februar for første gang et SKPmesterskab. Præmien: Fem garanterede praktikpladser.

Konkurrencen er obligatorisk for samtlige 30-35 SKPelever og afholdes på deres egen skole, TEC i Gladsaxe.

Prøverne ligner en svendeprøve, men der tages højde for elevernes anciennitet i uddannelsen, og nok så vigtigt bliver også ”arbejdskultur” en væsentlig disciplin. Således bliver det registreret, hvornår konkurrencedeltagerne kommer og går, og hvordan de ”går til bidet”.

Konkurrencerne afsluttes den 18. februar med præmieoverrækkelser, hvor der serveres lidt til ganen. Afslutningen finder sted kl. 13.00.

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77

Den 1. januar fik ejendomsselskabet Realea nyt navn: Nemlig Realdania Byg. Det nye navn skal sætte fokus på kernekompetencen i selskabet: At udvikle og bevare dansk byggeri.

Realea A/S blev stiftet i 2009 med det formål at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme og bevare væsentlige eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder. Selskabet er ikke mindst kendt for boligbyggeriet på Bispebjerg Bakke, som også Haand­ værkerforeningen i Kjøbenhavn står bag.

Flere i lære Undervisningsministeriet kunne i januar berette, at der er indgået 30.500 uddannelsesaftaler i perioden 1. januar til 30. november 2010. Det er en stigning på to procent i forhold til samme periode sidste år, oplyser DA. Samtidig er antallet af praktikpladssøgende elever faldet med 1.700 i forhold til juni 2010. Ved udgangen af november 2010 søgte 7.400 elever en praktikplads. »Såfremt resten af 2010 viser samme udvikling, er der udsigt til, at det samlede resultat for 2010 kan nå op på næsten 34.000 uddannelsesaftaler. Det er 3.000 flere end forventet af forligspartierne bag praktikpladspakken,« siger chefkonsulent i DA, Simon Neergaard-Holm.

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Fax: 44 98 01 90 G A R A N T I P Å K VA L I T E T

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

19

Ef terårs-vandre t ur til Valmalenco, Italien 27. august-03. september. Pris kr. 8.980,- (enkeltværelsestillæg kr. 800.-). Program kan rekvireres i Haandværkerforeningen på 3312 2717, hvortil også tilmelding skal ske med indbetaling af depositum senest inden udgangen af marts.

Vandreklubben:

Store italienske vidder

Er man til storslåede udsigter og udsyn til bjerge med is og sne – og er man især glad for at vandre – så lægger Haand­værkerforeningens Vandreklub op til fantastiske oplevelser under turen til Valmalenco i Italien i dagene 27. august – 3. september.

Byen Chiesa i Valmalenco ligger i ca. 1.000 meters højde – netop dér, hvor dalen deler sig i to. Dalen omgives af højalpine bjerge, herunder Pizzo Bernina, der med en højde af 4.049 meter danner grænse til Schweiz.

Ligesom herhjemme har klubben valgt at udbyde kor-

20

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

te, henholdsvis længere vandringer de fleste af dagene, så de fleste skulle kunne være med.

Medlemmerne – op til 44 – indkvarteres på Hotel Albergo Tremoggia – velbeliggende og med et herligt køkken. Dagen efter ankomsten drager man med “Sneørnen” – en af Italiens største kabinelifte – op i 2.000 meters højde, hvor der vandres både kort og langt. Dag 3 starter i 1.300 meters højde og byder på mødet med

“Grydestensminen”, hvorfra er udvundet en finkornet afart fedtsten anvendt til kunstværker igennem århundreder. Dag 4 går til Ventina, hvor der vandres omkring den rustikke og idylliske by Chiareggio.

Femtedagen er enten fridag eller vandredag, og dag 6 drages på ny op i 2.000 meters højde. Her vandres der til Passo Scalino, hvor man kan opleve begge dalender.

Landskabet byder også denne dag på flot skov, åbne lys-

ninger og vildsomme bjerge og vandløb. På syvendedagen kører bussen vandrerne til sæteren Alpe Lago, hvor man blandt andet kommer til at opleve Toreggiofloden med sit klare, dybe (og kolde) vand. Turen hertil forudsætter dog, at de private grundejere og kommunen giver lov til, at den store gruppe kan passere.

På ottendedagen går turen hjem, omend der bliver tid til et lille vinforedrag ved frokosttid på byens Enoteca.

Klubben har udsendt et program, der beretter grundigt om både turen og om vandreturenes sværhedsgrad.

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

21

Danmark har museer for mangt og meget. I Roskilde kan man besøge en slagterbutik anno 1921.

Fra dagligvareudsalg til specialbutik 22

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ă˜ B E N H A V N

02 2011

F O T O : H E N R I K N I E LS E N

Vi har i dette land et rigt mål af museer – brede som snævre – ofte ledet og drevet af ildsjæle, der ikke alene ud af passion, men ud fra et oprigtigt ønske om at fortælle deres egen historie, satser penge og personlig arbejdskraft på sagen.

I Roskilde – i den fine, gamle købmand Lützhøfts gård ud til Ringstedgade – ligger Slagtermuseet.

Museet er beliggende i et veritabelt kompleks af håndværksmuseer – fra tømrermester Børge Dahls imponerende samling af håndværktøj og maskiner til købmand Lützhøft selv – eller rettere den medarbejder fra Roskilde Museum, der bemander den aldeles autentiske butik dagligt. Miljøet – med den fine baggård belagt med toppede brosten og bemandet af høns med en velartikuleret hane i spidsen – er altså på plads.

Købmand Lützhøfts fine butiksfacade følges af den næste: Slagtermester O. Lund’s Eftf. H.J. Sloth Nielsen, står der malet med sirlig skrift på facadeskiltet. Skiltet er konstrueret, for H.J. Sloth Nielsen fulgte aldrig efter O. Lund, der var en voldsomt kendt, lokal slagermester. Til gengæld bygger museumssamlingen – inventar, værktøj, butiksdekoration – på den største bidragyder, slagtermester og æresmedlem af sin landsforening, H.J. Sloth Nielsen, der hele sit virksomme liv – i Fredericia – samlede på sit fags effekter.

ge Dansk Andels Konservesfabrik, DAK. Ligesom købmandshandelen er her åbent – dog kun om lørdagen 10.00-14.00 – men varesortimentet er af naturlige årsager begrænset: Her sælges klassiske, gamle spegepølser fremdeles leveret af de to bestyrelsesmedlemmer, oldermand, slagtermester Erik Michelsen og slagtermester Egon Hornsleth – begge hjemmehørende i Københavns Slagterlaug.

I nteriøret i s lagtermus ee t bringer den bes øgende tilbage i tid – fra omkring 192 1 og nogle å rtier fre m.

Begrænset sortiment Bag døren gemmer sig en tidsrejse tilbage til 1921 – med anstrøg af moderne konserves fra den hedengan-

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

23

Længst th.: forme til fre m st i lling af fig u rer i fedt til ju le udstillingen . store billede t v.: s lagtervægten er det rene kunsthå ndvær k .

Bage st: Køle rummet.

Inventaret imponerer: Først og fremmest vægten og kasseapparatet, der begge er de rene stykker kunsthåndværk (og som er ældre end fra 1921), formaningen på væggen om ikke at måtte spytte på gulvet af hygiejnehensyn (det ville også være synd – det er nylagt af museets leder, tidligere forstander ved Slagteriskolen, Karl Teglmand, oprindelig uddannet murer) og skiltet fra be-

sættelsestiden, der påbyder at købe ind for en mindstepris. En hel hylde i bagbutikken er helliget forme – af dyr, naturligvis – der anvendtes til at udføre dekorative figurer i fedt til vinduesudstillingen. En montre viser og beskriver fagets værktøj: Stilkedolken, strygestålet, flækøksen, ophængnings- henholdsvis underrebet; vi finder slagtermesterens tunge, brede bælte, der sikrede, at han

havde sit vigtigste værktøj inden for rækkevidde, og her er skrabehornet, der anvendtes til at afrense svinets hud efter slagtning og skoldning.

Forretningen rummer også et kølerum til fersk kød.

Store planer Omend der allerede er postet flere hundredtusinde kroner i bevaringen og istandssættelsen af Køb-

& Paul madsen HUSK Haandværkerforeningensgurli SIDSTE bankospil – i denne sæson: Mandag, den 7. marts kl. 19.00 i Festsalen på Plejehjemmet, Håndværkerhaven 49. Som sædvanlig er der rigtig mange flotte præmier at vinde.

HAANDVÆRKERFORENINGEN Banko

24

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

mand Lützhøfts Gård – kommunen har lagt nyt tag, Slagtermuseet har gjort resten, for så vidt angår dets egne lokaler – foreligger endnu store planer: Her skal indrettes et rigtigt pølsemageri, et køkken, og der skal være faciliteter, så publikum kan sidde ned og måske blive serveret for. I bagbutikken skal yderligere opstilles funktionsdygtige, historiske maskiner, og museet skal have sekretariat på første sal.

Her er koldt – og det skal her være.

Ifølge dagens omviser, regnskabsfører og bestyrelsesmedlem Mogens Christensen, påbød tidligere tiders lovgivning, at der ganske enkelt ikke måtte være varme i en slagterbutik – ganske på samme måde, som det var uforeneligt med regler og god skik

L

U

K

A

S

at sælge færdigvarer – det vil sige pålæg – i samme forretningslokale som ferske varer.

Hvorfor et sådant museum for et fag, der dog i dets natur er lavteknologisk i forhold til så mange andre brancher? »For at fastholde traditionen og dokumentere historien! Det interessante er jo, at udviklingen gennem tiden er sket gennem “naturlig innovation” – ved den enkeltes konkrete indsats – og hverken af teoretikere eller af planlæggere,« konstaterer Mogens Christensen, der har udført museets hjemmeside, www. slagterimuseet.dk. Her kan der læses om museet og tillige om slagteriernes historie: Om arbejdsmiljø, historiske milepæle og metoder. Såle-

Ø

J

E

N

H

O

S

des samarbejdes der med Slagterimuseet på landbrugsmuseet på Gl. Estrup, og her er adgang til forskningsmateriale – eksempelvis i arbejdsmiljø – i rigt mål.

Slagterbutikken anno 1921 er et stykke håndværks- og detailhandelshistorie, der konkret beretter, at der i hine tider var mere end 30 aktive slagtermestre i Roskilde (i dag er der tre, og de er blevet til specialbutikker), og som vidner om dengang, da forbrugerne handlede ind hos slagteren så godt som dagligt, alene fordi der ikke var muligheder for at holde varer på køl hjemme.

Og – jo, man kan roligt handle i slagterbutikken fra 1921: Den har skam en grøn smiley.

P

I

T

A

L

Glæden ved at se • • • •

Grå stær Tunge øjenlåg Ny laserbehandling i stedet for briller Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden

LUKAS Ø J E N H O S P I TA L

Lukas Øjenhospital Bernstorffsvej 20 2900 Hellerup Telefon 3965 1203 Telefax 3965 1209 www.lukaseye.com info @ lukaseye.com

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

25

AKTUELT Frederik VIII’s Palæ i bogform

Team HVF Haandværkerforeningens Bowlingklub vil fremover i endnu højere grad være en pryd for sin moderforening: Således vil den undrende offentlighed i fremtiden aldrig være i tvivl om, hvem der indtager bowlingbanerne i WorldCup-hallen i Rødovre Centret et par gange om måneden, efter at de 15 medlemmer har forsynet sig med trøjer med et stort foreningslogo på ryggen og VVS- og el-installatørfirmaet De Blå Mænds logo på brystet. Just De Blå Mænd – ejet og drevet af klubbens tilforordnede Søren Schmidt – har sponseret trøjerne.

Klubben bar sine trøjer første gang under første spilleaften i år den 6. januar.

SØKVIST EL-ANLÆG A/S Herlev Torv 26 · 2730 Herlev Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71 Ålekistevej 36 · 2720 Vanløse Tlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59 gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på www.soekvist.dk

26

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

Var man ikke blandt den halve million mennesker, der nåede at besøge Frederik VIII’s palæ, da det var åbent for offentligheden – eller vil man gerne gense det – så kan man erhverve bogen “Frederik VIII’s Palæ – Restaurering, ombygning, kunstnerisk udsmykning”, der udgives i fællesskab af Slots- og Ejendomsstyrelsen og Realdania.

Bogen gennemgår realiseringen af visionen om at “afdække den slumrende sen-empireperle”, der dukkede frem bag forskellige tilbygninger og mange års overmaling af prægtige lofter med farvestrålende og forgyldte stukdekorationer. Bogen sætter også fokus på det historiske samspil mellem arkitekturen og den moderne udsmykning af palæet. Billederne er taget af fotograferne Roberto Fortuna og Torben Eskerod.

Bogen er på 320 sider og koster 300 kroner (ISBN: 97887-91984-14-3).

Re jse l e g at e r t il u n g e h å n dvær k e r e

Gurli og Paul Madsens Fond uddeler rejselegater til unge håndværkere med henblik på videreuddannelse i udlandet.

De vigtigste betingelser: - Alder under 30 år.

- Svendebrev som håndværker eller dermed ligestillet bevis.

- En plan for videreuddannelse i udlandet.

Formålet med studierejsen kan være undervisning på en skole eller en institution, praktik på en arbejdsplads, projektarbejde eller faglige konkurrencer. Der er mange muligheder. Eksempler på legater:

- Møbel- og bygningsrestaurering i England og Italien - Praktik i snedkerværksted i Japan - Konditorkurser i Paris.

Legatbeløbet afhænger af budgettet for det enkelte projekt. Det er sjældent under kr. 25.000 og undertiden op til kr. 100.000. Legatet skal være tildelt inden udrejse. Ansøgningsfrist hvert år 1. april. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Gurli og Paul Madsens Fond Advokat Søren Jenstrup Rådhuspladsen 4 – 1550 København V sje@lett.dk.

NYT FRA KLUBBERNE Alt udsolgt teaterklubben

Formand: Preben Askbo, tlf. 4676 9420 Teaterklubben melder alt udsolgt til sæsonen 2010/2011 – trods dens store repertoire. Dog er der endnu billetter til Grønnegårdsteatret 10. august 2011. Kontakt formanden for yderligere oplysninger herom.

Vestindisk menu Gourmetklubben

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420 Den 31. marts 1917 frasolgte Danmark øerne St. John, St. Croix og St. Thomas. Det markerer Gourmetklubben ved

at sætte medlemmerne stævne just denne dag på Caribbean Café og Cocktail Bar på Frederiksborggade 31 tæt ved Vester Farimagsgade. Her bydes kl. 18.00 velkommen til klubbens 16. sæson med et glas Plantation Rom Jamaica, otte års.

Medlemmerne kan vælge mellem to menuer: Enten ged marineret i karry, gurkemeje og chili, eller ovnstegt helleflynder med kartoffelmos af Yam og søde kartofler og fiskesauce. Desserten er caribisk banankage og brownie med kompot af friske bær og mango samt frossen yog­hurt. Pris kr. 275,- for en to-retters menu. Tilmelding kan ske nu.

“Datterselskabet” Frokostklubben mødes næste gang onsdag den 23. februar kl. 12.00 i Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé 35, Frederiksberg C. Her serveres det bedste fra det danske, franske og italienske køkken. Tilmelding nu!

Burma & Angkor Wat. Globetrotterklubben 2010 Etiopien. Globetrotterklubben 2011

AArsleff Adventure

RejseR langt ud oveR det sædvanlige: Peru & BoliviA. Mexico & GuAteMAlA. usA - indiAnernes univers. BurMA. etioPien. MAli. new ZeAlAnd & AustrAlien. AlAskA. sydAfrikA & nAMiBiA www.livsRejsen.dk.

28

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

Bestil RejseoveRsigt på 3070 9075

NYT FRA KLUBBERNE Generalforsamling i marts JAZZklubben

Til tranedans med Haandværkerforeningen

Formand: Karsten Frese, tlf. 2015 0427 Haandværkerforeningens Jazzklub afholder ordinær generalforsamling fredag den 24. marts.

Det kommer naturligvis ikke til at gå lydløst af.

Klubben er således på vej med både et orkester til lejligheden og en dagsorden.

Det bedste fra to verdener VINklubben

Formand: Jørgen Stampe, tlf. 4051 1155 Et bredt udvalg af vine venter medlemmerne af Vinklubben, når de sættes stævne på Restaurant Dueslaget, Auroravej 2 i Rødovre, torsdag den 24. februar.

Her vil Nordens Vinhus præsentere en spumante, to hvidvine samt seks rødvine fra både den gamle og nye verden. Hertil serveres en let anretning. Pris kr. 265. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 17. februar.

I weekend’en den 2.-3. april drager Haandværkerforeningen til Sverige – til Hornborgasjön – for at opleve op til 10.000 traner.

Holgers Bus afgår kl. 07.00, og undervejs passerer medlemmerne også – ikke Varnhem Kirke og Kloster som tidligere annonceret; den er lukket på grund af istandsættelse – men Forshem Kirke, der på ingen måde har nogen mindre dramatisk fortid end Varnhem.

Indkvartering sker på Skara Stadshotel, hvor der venter en fin lille middag efter at have overværet og lyttet til tranernes godnat-sang.

Der er mulighed for at stige på ved Helsingør Station (østsiden) kl. 08.00, og det er naturligvis også muligt at stige på igen på vej hjem (søndag 17.30).

Pris kr. 1.650,- pr. person (enkeltværelsestillæg kr.

200,-). Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest den 12. marts (opgiv medlemsnummer).

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

29

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Direktør Christine B. Brandborg, Karise Allé 28, 2650 Hvidovre Indmeldt v. Københavns Frisør- og Barberlaug Malermester Dennis Hansen, Arnold Nielsens Boulevard 73-75, 2650 Hvidovre Malermester Sebastian Printz, Silkeborggade 7, st. th., 2100 København Ø Malermester Martin Rosdahl Njie, Silkeborggade 7, st. th., 2100 København Ø Malermester Kenneth Hald, Egevolden 146, st. th., 2650 Hvidovre Malermester Martin Dencher, Hedegrænsen 47, 2605 Brøndby Malermester Per Lundqvist, Jordbærvangen 50, 2765 Smørum Malermester Hans Kofoed, Sydvestvej 31, 2600 Glostrup

30

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

02 2011

Malermester Tommy Jørgensen, Nyvang Allé 19, 2770 Kastrup Malermester Nicki Wikkelsø Davidsen, Grønnegade 28., 3., 1107 København K Malermester Jesper Iversen, Japanvej 1, 4200 Slagelse Malermester Mogens Hvidtfeldt Hansen, Ruten 20, 2700 Brønshøj Malermester Kirsten Bech Hansen, Blytækkerporten 28, 2650 Hvidovre Malermester Brian Baltzersen, Hvissingevej 10, 2600 Glostrup Malermester Morten Baltzersen, Hvissingevej 10, 2600 Glostrup Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug Billedskærermester Claus Englund Pedersen, Tøxensvej 16, 4600 Køge Indmeldt v. Københavns Billedskærerlaug Direktør Anne-Dorte Lerche, Vejlesøparken 27, 1., th., 2840 Holte Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Administrerende direktør Tommy Bøje Pedersen, Helenas Allé 21, 2650 Hvidovre Administrationschef, direktør Inger Marie Rosenmand Stejlborg, Vestager 18, 2605 Brøndby Driftchef Dennis Baad, Fortvej 117, 2610 Rødovre Alle indmeldt v. Søren Schmidt Ejendomslederassistent Christian Hersnæs, Lyngbyvej 29 S, 2900 Hellerup Blikkenslagermester Kenneth Hansen, Rønne Allé 3, 2605 Brøndby Kontorchef Kurt Routhe Petersen, Brandholms Allé 68 A, 2610 Rødovre Kloakmester Chris Aabye, Ræveskovvej 20, 2820 Gentofte IT-konsulent Jan Skjødt Hutters, Kirkevej 72, 2920 Charlottenlund Indmeldt v. Horst Weede

H A A N DVÆR KER FOR E N I N GE N I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S TVÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Dansk Fagpresse Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Vibeke Broman Niels Roth Henrik Tofteng Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør Vibeke Broman Æresmedlem, Virksomme Kvinder Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Peter Steen Mortensen Murermester Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Viceoldermand, konditormester D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ane-Marie Jensen Ole E. Nielsen

Niels Roth Oldermand, snedkermester

T RYK Rosendahls/Fihl Jensen A/S

Næste nummer udkommer onsdag den 9. marts. Redaktionen slutter tirsdag, den 15. februar.

0 2 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

31

UMMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E NI NG E N

Torsdag 17/02 L’hombreklubben: Kegler Torsdag 17/02 Teaterklubben, Bowlingklubben Søndag 20/02 Vandreklubben Mandag 21/02 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 22/02 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 23/02 Gourmetklubben (frokost) Torsdag 24/02 Vinklubben Fredag 25/02 Musikklubben Søndag 27/02 Gourmetklubben Mandag 28/02 Danseklubben Tirsdag 01/03 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 02/03 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 03/03 L’hombreklubben, Bowlingklubben Fredag 04/03 Golfklubben: Gallafest Søndag 06/03 Haandværkerforeningen: Orlogsmuseet Mandag 07/03 Banko Tirsdag 08/03 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 09/03 Damernes Kegleklub Mandag 14/03 Danseklubben Tirsdag 15/03 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 16/03 Skyde- og Kegleklubben, Kunstklubben Torsdag 17/03 L’hombreklubben, Bowlingklubben Fredag 18/03 Teaterklubben: Hamborg Mandag 21/03 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 22/03 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 23/03 Gourmetklubben (Frokostklubben) Onsdag 23/03 Besøg på Lukas Øjenhospital Torsdag 24/03 Jazzklubben: Generalforsamling Søndag 27/03 Vandreklubben Mandag 28/03 Danseklubben Tirsdag 29/03 Billardklubben: Generalforsamling Tirsdag 29/03 Bridgeklubben, Svømmeklubben Tirsdag 29/03 Årsmøde: Begravelseskassen Tirsdag 29/03 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 30/03 Vandreklubben: Generalforsamling Torsdag 31/03 Bowlingklubben, Gourmetklubben, Vinklubben

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

A l henvende l se til : Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K