Hånd & Værk 03 2017 by PadePublishing

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

LÆDERVÆRK FRA HUNDESTED HAVN SADELMAGER VIL HAVE SIT FAG TIL AT VOKSE »Kommentar«: Velkommen til! | »Vi skal være et tilvalg« Skriftlig beretning | Nyt fra klubberne | Det sker

Rød, grøn og forelsket i København

03 2 01 7

Sæt skub i din udvikling Har du talt med din chef om efteruddannelser? På TEC kommer du tættere på dine mål. Vores undervisere er erfarne og inspirerende ildsjæle, der underviser i fag som fx Service, Transport og El. Lad TEC hjælpe med det lille skub fremad og find dit kursus på → tec.dk/kurser

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

Velkommen til! Haandværkerforeningen – og Haandværkerforeningens Fond – er komplekse størrelser. Her er rigeligt at sætte sig ind i for en ny, administrerende direktør. Og en sådan fik vi i februar. Efter 23 år på posten har Anne-Marie Mærkedahl nu givet stafetten videre til Christoffer Susé. Heldigvis står Christoffer godt rustet til opgaven og bringer spændende og relevant erfaring med sig fra flere brancher. At arbejde bredspektret og skabe engagement er ikke nyt for ham – herom vidner hans hidtidige resultater. For os, der er medlemsvalgt, og for vore medarbejdere er det både sundt og udfordrende at blive set på med nye øjne. Christoffer tiltræder i en periode, da der sker meget i og omkring Haandværkerforeningen. Vi er fortsat i en transformationsproces, der skal sikre en støt tilgang af nye medlemmer; medlemmer, som finder det værdifuldt at tilslutte sig Haandværkerforeningen – uden at vi giver slip på den tradition og historiske forankring, vi også ønsker at bære med os. Og København befinder sig i en transformationsproces. Byen vokser markant i indbyggertal i disse år. Det stiller krav til både politikere og forvaltninger om planmæssige og økonomiske prioriteringer, alt imens vi som

FORSI DE N

virksomheder skal leve op til forventninger om at sikre arbejdspladser, uddanne lærlinge og skabe vækst. Som tværfagligt interessefællesskab ønsker vi at sikre de bedst mulige betingelser for alle virksomheder at arbejde under – uden politisk udpegning af bestemte vinderbrancher; det mener vi, alle er bedst tjent med. I den forbindelse vækker det bekymring, når Københavns Kommune under seneste erhvervsrådsmøde lagde op til at styrke rammerne særlig for ”vækstvirksomheder” i regionen. I Haandværkerforeningen tror vi på, at det er mindst ligeså relevant at fokusere på den brede vækst i mange virksomheder. Derfor bider vi også mærke i, at kommunen kalder vort høje antal højtuddannede for en styrke, men overser, at Danmark inden for 10 år risikerer at mangle 85.000 faglærte, sådan som det fremgår af Danmarks Vækstråds seneste rapport. Hér ligger en af Haandværkerforeningens hovedopgaver nu og i de kommende år: At formidle håndværket på en måde, så vi formår at trække flere unge til. Det, synes vi, fortjener fokus. Også den opgave ser vi frem til at løse sammen med vores nye direktør. Velkommen til, Christoffer!

SAD ELM AGE R K A RIN A SØRE N S E N H A R GJORT DET TIL SIN MISSIO N AT FASTHO LDE O G STYRKE SIT FAG I DANMA R K . S E LV L ÆGGE R HU N U D ME D E GE T VÆ RKSTED – LÆS HISTO RIEN SIDE 8 (FOTO : HENRIK NIELSEN).

En klar og entydig identitet giver det bedste afsæt for politisk og faglig gennemslagskraft, lyder det fra Haandværkerforeningens nye direktør, Christoffer Susé: Et portræt.

et er naturligvis en forsigtig Christoffer Susé, der på denne anden dag i stolen som direktør for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn – det var midt i februar – søges afæsket bud på foreningens fremtid. Han vil først have lejlighed til at dykke ned i maskinrummet, lære den struktur at kende, der er Haandværkerforeningens og det københavnske håndværks, og i øvrigt tale grundigt med sin bestyrelse, inden han vil tages i ed på strategier og visioner. Men med sig bærer han en værktøjskasse – og nogle holdninger – der giver et fingerpeg om, hvad den nye direktør har som ambition at tilføre Haandværkerforeningen. Her skal lyttes til medlemmerne, og deres ønsker og forventninger omsættes til relevante varer på hylden, hvilket i sig selv skal trække nye medlemmer til. Håndværket skal sættes i tale, så vi når ud over os selv og sætter os i vore målgruppers sted – lige fra forbrugere til uddannelsessøgende, lyder det blandt andet.

JURISTEN

af sine medlemmer. Siden trængte så mange andre spændende opgaver sig på, at han valgte at deponere sin bestalling. Hans karriere har til alle tider haft udgangspunkt i organisationsverdenen – eller ”arbejdsgiveriet”, som han selv betegner det. Første møde var med Asfaltindustrien som studentermedhjælp. Der var noget her. En tilfredsstillelse ved at kunne hjælpe et medlem videre; at imødekomme en forventning – denne grænseflade mellem medlem og organisation forekom givende. Siden fulgte årene i Handelskammeret – der senere blev til Dansk Erhverv – og i Landbrug & Fødevarer. Alle tre steder havde han ansvaret for en række branchefællesskaber og forestod i sin tid i Dansk Erhverv opbygningen af en ny brancheorganisation for fitnesscentre. Deres udfordring var at skabe anerkendelse om deres branche. Det var dynamiske og målrettede folk, hvis ærinde rimede på Christoffer Susés egen ambition: At sætte et mål, skabe samling om det – og nå det. Det er her, drivkraften er, fornemmer man: At påvirke. At gøre en forskel.

Christoffer Susé (42) er jurist og kommer fra en stilling som relationschef i branche- og arbejdsgiverforeningen HORESTA. Han valgte juraen, fordi den åbner sig mod samfundet – man kan bruge en juridisk embedseksamen til så meget – og fordi den repræsenterer et udfordrende tankesæt, der på éngang er logisk og komplekst. I sin tid i Dansk Erhverv – det var inden HORESTA – opnåede han bestalling som advokat og førte retssager på vegne

Han kalder gerne sig selv lobbyist. »Jeg ved godt, at begrebet lobbyist i nogles øren forekommer suspekt. Jeg synes, det er et håndværk. Man tager en sag op og flytter noget sammen med og for nogen,« fastslår Christoffer Susé. Undervejs – i brancheservicearbejdet – møder man en

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

LOBBYISTEN

03 2017

VI SKAL VÆRE ET TILVALG AF ADAM PADE ·F O T O: HENRIK NIEL SEN

»Den familie og de venner, jeg har, der er håndværkere, er stærke mennesker. De er ukuelige i deres tro på at lykkes, og de har ressourcer til for eksempel at uddanne lærlinge eller måske tage vare på en skæv menneskeskæbne.«

03 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Christoffer Susé: På sin vej til at blive en endnu stærkere erhvervspolitisk aktør skal Haandværkerforeningen fremstå med en stærk og klar identitet. Det giver det stærkeste afsæt.

utrolig masse spændende mennesker. Mennesker, der er dygtige til deres fag og til at drive virksomhed, og som tilmed har overskud til at ville noget for det faglige fællesskab. Det aftvinger respekt og skaber samtidig et felt af energi. Lysten til at påvirke – at flytte noget – har aldrig givet anledning til noget ønske om at blive politisk engageret. »Jeg har selvfølgelig mine holdninger og overbevisninger, men jeg har ikke noget behov for at være min egen

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

lobbyist, og hvis drivkraften var en stærk politisk overbevisning kunne det virke forstyrrende for den sag, man arbejder med,« lyder det. »Jeg brænder først og fremmest for at komme fra A til B. For processen.« Hvilket forhold til håndværk har den nye direktør så?

HÅNDVÆRKSDIREKTØREN »Den familie og de venner, jeg har, der er håndværkere,

03 2017

»Folk skal vide, hvad håndværk går ud på, og hvem håndværkeren er. At det er ham, der tager lærlinge og uddanner dem, der skal reparere folks køkkenvask i fremtiden.«

er stærke mennesker, der er præget af faglig stolthed. De er ukuelige i deres tro på at lykkes, og de har ressourcer til for eksempel at uddanne lærlinge eller måske tage vare på en skæv menneskeskæbne.« Christoffer Susé nærer ingen bekymringer ved for første gang at skulle beskæftige sig med en lokal organisation frem for en landsdækkende. Faktisk tværtimod, lyder det som om. »For det første har Haandværkerforeningen et stærkt DNA, en lang historie og et spændende værdigrundlag, som jeg nu skal prøve at omsætte i den omgivende virkelighed. For det andet er det Haandværkerforeningens unikke position at være lokal – og tværfaglig. Det giver rige muligheder for at tage sager op og løse dem sammen,« siger Christoffer Susé. Han hæfter sig ved, at en lokal organisation har helt andre muligheder for at skabe nærvær mellem forening og medlem – og dermed for at udvikle tilbud, der gør Haandværkerforeningen til et aktivt tilvalg for den enkelte virksomhed. Det kræver evne for at lytte – og forudsætter et så attraktivt butiksvindue, at potentielle medlemmer simpelt hen må indenfor og kigge nærmere.

KOMMUNIKATOREN Som en af de sager, der også er det lokale håndværks, nævner den nye direktør udfordringen i at trække flere unge til erhvervsuddannelserne. Her handler det i sandhed om at påvirke – påvirke, kommunikere og sætte i tale. Frem for at tale om håndværkskulturelle værdier må vi sætte os ind i, hvordan målgruppen – de unge og deres forældre – forstår verden, og hvad der er vigtigt for

03 20 17

dem. Kun sådan kan vi kommunikere til dem og inddrage dem. Vi må simpelt hen fortælle, hvad håndværk er – og komme i øjenhøjde med dem, der skal vælge os. »Folk skal vide, hvad håndværk går ud på, og hvem håndværkeren er. At det er ham, der tager lærlinge og uddanner dem, der skal reparere folks køkkenvask i fremtiden. Vi skal påvise, at det er anerkendelsesværdigt at være håndværker,« insisterer Christoffer Susé. Han nævner kokke- og tjenerfaget som eksempel: Det er gjort anerkendelsesværdigt – ja, tilmed forbundet med status – at være kok. Men tjener? Det er jo et studenterjob, antages det – selv om oplevelsen af betjeningen er afgørende for den samlede oplevelse af spisestedet. Igennem de senere år har Haandværkerforeningen intensiveret sin erhvervspolitiske indsats. Her spiller det i Christoffer Susés optik en betydelig rolle, at Haandværkerforeningen fremstår med en stærk og klar identitet – det giver det stærkeste afsæt – men selvsagt uden at give afkald på at bygge alliancer op, der kan være med til at – flytte noget.

FAMILIEMENNESKET Den private Christoffer Susé bor i Nærum sammen med hustruen Nanna – der er uddannet kok og pt. læser til sygeplejerske – og børnene Carl-Emil på ni, Hector på syv og Viggo på to – samt Henry, der er en fem år gammel golden retriever. Dét giver ikke megen tid til personlige fritidssysler, men så ofte, tiden nu tillader det, går turen ned til sommerhuset på Nordfalster med hele familien. Dét er iPad-frit område.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

HUN VIL DRIVE SIT FAG FREM

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Her er forblæst – denne iskolde januardag på Hundested Havn, men det er heller ikke om vinteren, man oplever havnen og dens hub af små værksteder og kunsthåndværksbutikker i fuldt flor. Men de er der – keramikeren, snedkeren, glasmageriet – og Leathergoods, der fremstiller allehånde artikler i læder. Udviklingen af Hundested Havn har igennem de senere år medført etableringen af et enestående miljø, der årligt tiltrækker tusinder af turister, både danske og udenlanske. Denne udvikling satses der i de kommende år yderligere på – Hundested bliver hipt. Sadelmager Karina Sørensen (41) var egentlig forankret i Ringsted, i hvis omegn hun er født og opvokset. Her havde hun lejet sig ind på en lokal rideskole for at dyrke sit speciale: Hestesadler.

BEGYNDTE MED HESTE For det var sådan, det begyndte: Med en interesse for heSadelmageriet er ikke ligefrem teknologitungt. Dog har Karina Sørensen – ud over samlingen af håndværktøj – investeret i en maskine, der kan skærfe, det vil sige høvle den yderste kant af læderet af.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

ste; en interesse, hun fandt lejlighed til at dyrke yderligere, da hun som yngre købte sin egen hest. Mødet med sadelkammeret på rideskolen blev et vendepunkt. »Jeg blev fuldstændig betaget af den særlige duft af læder. Jeg vidste bare, at det var mit materiale – det ville jeg beskæftige mig med.« Karina Sørensen studerede dengang pædagogik – hvilket ikke fangede hende. Hun konsulterede en af Danmarks store leverandører af ridesadler, Brian Rützou i Taastrup (læs om ham i Hånd & Værk 04/2016), og erfarede, at hun kun kunne blive uddannet i England og Sverige. Efter intet mindre end tre års venten gik turen til Tärnsjö.

TÄRNSJÖ Skolen i Tärnsjö drives i dag som en selvstændig skole og ejes af en stiftelse, der blev etableret af ejerne af det traditionsrige Tärnsjö Garveri i byen af samme navn nordvest for Uppsala. Garveriet har rødder flere hundrede år tilbage og forarbejder huder fra svensk og norsk kvæg. Omkring en tredjedel af produktionen anvendes af garveriet selv til fremstilling af lædervarer til en snæver skare af kunder, herunder Fredericia Furniture. Garveriet har fra gammel tid specialiseret sig i produkter til heste og køretøjer – fra sadler og trækseler til beklædning af biler – det vil sige i sadelmageri i bredeste betydning. Baggrunden for at etablere egen skole var ønsket om at bevare faget. Endnu i Karina Sørensens elevtid betalte man et fee for at gå på skolen. At man selv betaler for undervisning og ophold giver en helt anden motivation, fastslår Karina Sørensen: »Man gik lidt tidligere i seng, så det hurtigere kunne blive i morgen!« som hun udtrykker det. Man var i lære hos en mester; det vil sige en svend, der 03 2017

Det begyndte med ridesadler – siden er det blevet til kunsthåndværk for både dyr og mennesker.

efter seks års arbejde i faget har kvalificeret sig til og bestået fagets mesterprøve. Som ”hestetosset” – Karinas eget ordvalg – valgte hun hest frem for køretøj som uddannelsesretning efter grunduddannelsen. Men den brede vifte af teknikker og værktøj, der viste sig, udvidede hendes palet: Man hamrer og banker, skærfer, syer og vådformer, udfører rundsøm og indvendig søm – og bliver i stand til at udføre et hav af ting. Eksempler herpå finder vi i butikken, herunder bælter og tasker. Men i tidens løb er det blevet til særdeles skræddersyede løsninger: Således beklædning af et trappegelænder i et privat hjem – i diamantfletning. Det 03 20 17

Karina Sørensen med et forstudie til et gelænder beklædt med læder.

kostede øvelse, ikke mindst fordi der ikke var nogen i faget, der kunne huske teknikken. Efter sin tilbagevenden til Danmark i 2010 kastede hun sig naturligt nok ud i at sy hestesadler. Hun lejede sig ind i den rideskole ved Ringsted, hun selv havde haft sin hest opstaldet hos. Men – vidste hun med sig selv – alene at beskæftige sig med heste og ridesadler ville ikke være udfordrende nok i længden.

LÆDERSKRÆDDEREN Allerede i uddannelsestiden havde hun fattet interesse for at udføre specialopgaver: »Det, at en kunde kommer ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

med en idé, og at jeg kan levere noget, der svarer præcis til, hvad kunden havde drømt om – det er fantastisk!« fastslår hun. Under hendes barselsorlov opstod idéen om at finde et selvstændigt forretnings- og værkstedslokale sammen med en veninde. Hvad der startede ”for sjov” i en større bygning på Hundested Havn end den træbygning, parret residerer i nu, er ved at blive en fuldtidsforretning. De startede så sent som i 2015. Forretningsidéen fungerer på mange måder, som den var tænkt: Folk kommer ind fra gaden med en idé – det kunne være til en taske, som kunden måske har set et sted i udlandet. Så begynder ”produktudviklingen”, hvorunder tasken indrettes med rum og lommer efter kundens personlige specifikationer. Eller det kan være kokken, der får syet sit helt eget etui til sine knive – eller kørestolsbrugeren, der søger den perfekte rygsæk til at placere bag stolens ryg. Nyt er samarbejdet med en guldsmed, der kan levere det helt stilrene bæltespænde. Det bælte, der bliver resultatet af sølvsmedens og sadelmagerens fælles arbejde og design, bliver unikt. »Jeg overvejer en webshop, men det forudsætter jo, at der bliver tid til at producere til lager. Det kniber,« konstaterer hun. Hun forventer ikke, at kunderne nødvendigvis køber varer så at sige ”uoplevede” på nettet. Men kanske de mange turister, der kommer her om sommeren og blot passerer forbi, måske kan vende tilbage via nettet? Indtil videre er hendes hjemmeside og en Facebookkonto værkstedets eneste markedsføring.

To af ”læderskrædderens” vigtigste værktøjer: Halvmånehenholdsvis skærfekniven.

UNDERVISEREN Endnu underviser Karina Sørensen i den lokale folkeskole i faget Håndværk & Design – ud fra undervisningsmaterialer, hun selv har udviklet. Men hun underviser også voksne. »Jeg elsker at undervise i disse teknikker – med det formål at fastholde dem. Derfor holder jeg gerne kurser både for de almindeligt nysgerrige og for møbelpolstrere, der også kan have glæde af at kende dem.« Hvilke teknikker er der så tale om? At vådforme læder går ud på at fremstille en rund kant om læderet. Læderet gøres vådt, monteres ud over en skabelon og får lov at tørre. Derpå kan der kantsyes. Ved

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

03 2017

I Hundested Havn har en skare kunsthåndværkere indrettet sig med værksteder og ”showrooms”. Det gælder også sadelmager Karina Sørensen.

03 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Karina Sørensens ambition er både at drive sit eget fag fremad og opbygge sit eget brand – med udgangspunkt i Hundested Havn.

vådformning gælder det om at kende det enkelte stykke læders struktur – hvordan fibrene ligger – hvilket igen forudsætter kendskab til, hvor på dyrets krop huden har siddet. Den indvendige søm eller rundsømmen kan udføres, når læderet er lagt i blød. Derpå syes stingene, inden læderet er tørret helt op, og endelig rulles det op. Dåsesømmen er en teknik, hvorefter sadelmageren syer igennem hjørnerne på huden. Blandt de vigtigste redskaber er halvmånekniven, der anvendes til at skære i læderet, mens man med skærfekniven høvler de yderste millimeter af ud mod læderets kant, hvilket giver nogle smukkere sammensyninger. Karina Sørensen har dog forkælet sig selv med en skærfemaskine – det går noget hurtigere. Til den beskedne maskinpark hører også en dertil indrettet symaskine. Læder er andet end skind fra ko eller bøffel. Her prøver på læder fra torsk, rokke og karpe.

Karina Sørensen bruger selv kun læder fra Tärnsjö Garveri.

FISKELÆDERET »Det er ikke så ”bearbejdet”, det vil sige fuldstændig elmineret for naturlige fejl i overfladen. Og så har kvæget gået på græs, hvilket er afgørende for læderets struktur,« forklarer hun. Hertil kommer: Fiskelæder. Læder af skind fra blandt andre torsk, rokke, laks og karpe. De færdigforarbejdede skind indkøber hun hos Atlantic Leather, et garveri på Island. Hendes mål som selvstændig er at etablere sit eget brand og kunne udvide sit værksted. Men hun drives afgjort også af en ambition om at fastholde faget. Med dét for øje planlægger hun et internationalt stævne i 2018 med deltagelse fra flest mulig lande. Idéen er at arrangere konkurrencer i, hvad man kan få ud af materiale og teknikker. Stævnet skal være et fyrtårn for faget. Desuden er hun blevet optaget i Sadelmager- og Tapetserermesterlauget. Det er vigtigt at have kolleger at sparre med, fastslår hun. Også lokalt har hun ambitioner: Kunsthåndværker klyngen på Hundested Havn har et fantastisk potentiale – det skal dyrkes. Hånd & Værk vender tilbage i løbet af foråret for at besøge flere af kunsthåndværkerne i Hundested.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

03 2017

AKTUELT

Et håndværkets år? ”Vi tyr til mindfuldness som aldrig før, men det at mestre et håndværk kan give os den samme intense oplevelse af koncentration og tilstedeværelse. Her får vi så samtidig den glæde, at andre kan få gavn af det, vi tilvirker. Det er da noget værd”. Således skriver professor i psykologi Lene Tanggaard i

en kronik i Kristeligt Dagblad i januar. Under overskriften ”Måske skulle vi gøre 2017 til håndværkets år?” argumenterer hun for at fejre håndværket og dem, der kan noget med deres hænder. Hun sætter håndværket i modsætning til disse tiders ideal: Iværksættere, der lynopstarter en virksomhed for derpå at sælge den og score kassen; hengivelsen til det kortsigtede og flygtige. Hun taler i stedet for, at det at mestre noget giver livsglæde og henviser til vores egen stolthed over et vellykket projekt. Med baggrund i den amerikanske sociolog Richard Sennett og forfatteren Matthew B. Crawford konstaterer hun, at det nok er muligt, at håndværkeren må opholde sig ved sit værk for værkets egen skyld – det koster tid at bygge et kirkeorgel – men i en verden, der tilbyder konstante distraktioner, er det bydende nødvendigt, at vi igen lærer at fordybe os. Med udsigt til mangel på faglært arbejdskraft inden for få år er der i den grad grund til at gå i brechen for håndværket. skriver Lene Tanggaard.

DM i Skills bare vokser og vokser Hele 55.000 besøgende lagde vejen forbi, da konferenceog idrætscentret Gigantium i Aalborg sidst i januar dannede rammen om DM i Skills – danmarksmesterskaberne i håndværk. Det er det største antal besøgende, DM i Skills endnu har haft, når bortses fra det ene år mesterskaberne blev afholdt i København. Det var i 2016, og her var besøgstallet 60.000. Hele 40 fag – repræsenteret med 300 elever fra hele landet – dystede i år om mesterskabstitlerne, og også dét er rekord. Blandt de nye fag var autolakerer og karrosseritekniker, der valgte at satse stort, da begge fag i høj grad mangler elever. DM i Skills har måske også scoret rekord, når det gælder mediedækning. I al fald sendte TV 2-kanalerne heftigt fra mesterskaberne, og rundt omkring i pressen er dukket omtaler op af de vindende lærlinge. Sideløbende med mesterskaberne afholdtes arrange-

03 20 17

menter for forældre, de besøgende kunne ”mærke og prøve et fag”, og ikke mindst afgjordes folkeskolernes skills stafet. I 2018 afholdes DM i Skills i Herning.

Undervisningsminister Merethe Riisager overrakte diplom og statuette til de vindende danmarksmestre – her til bygningsmaler Rebekka Guldbrand Vedstesen.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 20. marts fra kl. 18.30 i Laugshuset på Nørre Allé. Aftenens gæster: Duoen Stine og Martin. Pris kr. 100,- der omfatter aftenens menu. Vand, øl og vin kan købes på stedet.

Kom-Som-Du-Er i marts:

– Og vi slutter af med et festligt grin Der er lagt op til et festligt grin, når duoen Stine & Martin slutter denne sæson af i Kom-Som-Du-er. Parret spænder over lige fra revy til dinnerparties, de udfører sketches og leger med publikum – og gør en fest til en uforglemmelig oplevelse. Martin Knudsen er både sanger, entertainer, skuespiller, konferencier og konceptudvikler. Stine Bruun har en karriere bag sig blandt andet som sangerinde. Sammen har de gennemført et hav shows både for private, i virksomheder og hos professionelle spillesteder. Blandt andet stod de for nogle år siden bag det danske 14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

dinnershow i Cirkusbygningens gamle heste- og kamel stalde. Stine Bruun og Martin Knudsen bliver introduceret af Kom-Som-Du-Er’s huspianist Allan Steen mandag aften den 20. marts. Vi mødes som vanlig kl. 18.30 i laugshuset, hvor vi skal fornøje os med aftenens menu. Den består på denne afslutningsaften af ”feststeg” med tilbehør, æresoldermandens fantastiske kage samt kaffe og te – altsammen for den beskedne sum af 100 kroner. Øl, vand og vin kan som vanlig købes til gunstige priser. Intet Kom-Som-Du-Er uden trækning af numrene til præmierne i det kinesiske lotteri.

03 2017

Rejselegater til unge håndværkere Gurli og Paul Madsens Fond uddeler rejselegater til unge håndværkere med henblik på videreuddannelse i udlandet. De vigtigste betingelser: – Alder under 30 år – Svendebrev som håndværker eller dermed ligestillet bevis – En plan for videreuddannelse i udlandet Formålet med studierejsen kan være undervisning på en skole eller en institution, praktik på en arbejdsplads, projektarbejde eller faglige konkurrencer. Der er mange muligheder. Eksempler på legater:

– – –

Møbel- og bygningsrestaurering i England og Italien Praktik i snedkerværksted i Japan Konditorkurser i Paris

Legatbeløbet afhænger af budgettet for det enkelte projekt. Det er sjældent under kr. 25.000 og undertiden op til kr. 100.000. Legatet skal være tildelt inden udrejse. Ansøgningsfrist hvert år 1. april. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Gurli og Paul Madsens Fond Advokat Søren Jenstrup Rådhuspladsen 4 – 1550 København V E-mail: sje@lett.dk – www.haandvaerkerlegatet.dk

Hvorfor ikke afprøve andre løsninger til at reducere trængslen, inden man bruger milliarder på en havnetunnel? spørger SF’s gruppeformand, Ayfer Baykal, hvis parti har erklæret sig som modstander af en ”østlig ringvej” om byen. Hånd & Værk fortsætter sin turné i partiernes maskinrum.

Hun er født på Østerbro. Vokset op på Østerbro. Bor på Østerbro. Og elsker sin by. Og så er hun flasket op med en social stillingtagen, herunder med en far, der som smed på B&W bestandig var engageret i fagforeningsarbejde, tog del i Land & Folk-stævner, og hvad der nu ellers hører til det engagement. Hun fik egne venner, der prægede hende – på en anden måde end de indvandrede forældre måske kunne – hun tog det til sig og blev en del af det. Og hun arvede sin fars foreningsgen – og debuterede som formand for elevrådet allerede i folkeskolens yngste klasser.

VERDENS BEDSTE JOB Det sociale engagement var givetvis medvirkende til valget af socialrådgiveruddannelsen – med internationalt og interkulturelt speciale – men lysten til at få fingrene i suppen og få med mennesker at gøre ude, hvor det gør ondt, førte hende andetsteds hen end til et kommunalt servicecenter. I dag har hun verdens bedste job, fastslår hun selv, som leder af Mændenes Hjem i Istedgade med 55 kolleger med en bred vifte af faglige baggrunde. I slutningen af 20’erne meldte hun sig ind i Socialistisk Folkeparti – blandt andet ud fra en vis beundring for SFveteranen Margrete Auken. Ud over ønsket om at tage de mest udsattes parti og gøre en forskel for dem var hun

drevet af miljøpolitik. Hun er ægte rødgrøn, fastslår hun. Ayfer Baykal (40) blev opfordret til at stille op til Borgerrepræsentationen, og hun blev valgt første gang i 2009 med et rekordhøjt, personligt stemmetal, der på engang overraskede hende og gjorde hende en smule ydmyg: Her var en tillid at leve op til; ikke mindst da hun nød samme høje stemmetal under valget i 2013.

BORGMESTERPOSTEN Efter en tid som politisk ordfører overtog hun allerede i sin første periode posten som teknik- og miljøborgmester efter partifællen Bo Asmus Kjeldgaard. En vanvittig spændende borgmesterpost, fordi den har at skaffe med de fysiske forhold, som du og jeg oplever til hverdag. Som teknik- og miljøborgmester var hun også den, der bød velkommen til Københavns Erhvervsservice som en del af Teknik- og Miljøforvaltningen, inden det senere blev til Københavns Erhvervshus. Hendes velkomst – fra trappen i ejendommen i Njalsgade – lød hjertelig. Man kan nemlig sagtens have en erhvervspolitisk holdning, selv om man er SF’er, forsikrer Ayfer Baykal. Virksomhederne er vigtige for byen, fordi de skaber arbejdspladser. Det var i hendes tid, at der indførtes de såkaldte stjernemøder (møder med flere kommunale myndigheder på en gang) og begrebet key account manager; det at en stor

»Udbud er virkelig et komplekst område – blandt andet fordi det er så EU-reguleret. Men jeg synes, vi har nået en vis balance, hvor større projekter bliver nødt til at have form af store udbud, og så vedligeholdelsen, hvor mindre virksomheder kan byde ind.« – Ayfer Baykal

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

03 2017

RØD, GRØN OG FORELSKET I KØBENHAVN

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

03 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

virksomhed med mange myndighedsanliggender kunne få en fast kontaktperson i forvaltningen i stedet for at skulle fare forvildet rundt.

GRØNNE JOBS Men de arbejdspladser, Ayfer Baykal helst ser flest af, skal være grønne arbejdspladser. Virksomhederne skal være med til at drive den nødvendige, grønne omstilling – ikke alene til glæde for samfundet, men bestemt også af hensyn til egne vækstmuligheder. Den grønne omstilling er i det hele taget en af SF’s vigtigste sigtelinjer for København. At København skal være for alle, er en anden. Og en folkeskole af så høj kvalitet, at alle vælger den, en tredje. Til dette sidste hører, at der igennem de senere år er blevet sat rigtig mange penge af til styrkelsen af også de fysiske rammer, hvilket glæder hende. Et København for alle er en by, hvor alle indkomstgrupper har mulighed for at bo – også de mindste. En by for alle er sådan set også alle dem, der bruger byen, hvad enten de arbejder her eller er på ferie her: »Vi er glade for at have gæster, og vi vil gerne have, at de tager herfra med en positiv oplevelse af byen. Men byens egne borgere kommer først,« fastslår Ayfer Baykal. En by for alle må også være en by, hvor der ikke er en markant forskel på den gennemsnitlige levealder alt efter, om man bor på Østerbro eller i NV. Det handler dybest om ulighed: At vi alle nok har de samme muligheder, men ikke den samme adgang til at benytte os af dem.

TRAFIKKEN

Ayfer Baykal er – indtil næste valg – gruppeformand for SF, der er et af de få partier, der vender sig imod en havnetunnel øst om byen: »Andre løsninger skal prøves af først,« fastslår hun.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

At byen nyder så stor søgning, betyder nu engang megen trafik, og megen trafik betyder trængsel. »Her er nu engang kun den plads, her er, og det må vi indrette os på. Derfor må vi prioritere cykelstier, metro og letbane. Hvis man arbejder og bor i København, har man ikke det samme store behov for at have en bil, og derfor er delebilsordninger en rigtig god løsning,« lyder det fra Ayfer Baykal, der dog anerkender, at der kan være familier med helt særlige behov, og de skal selvfølgelig have mulighed for at have en bil. SF er et af de partier, der vender sig imod ”den østlige 03 2017

10 meterregel blødes op Noget tyder på, at det allerede med de nuværende regler er muligt at dispensere fra den såkaldte 10 meterzone i færdselsloven med forbud mod parke-

ringvej” – en havnetunnel. Det skyldes umiddelbart ønsket om at prioritere andre trængselsfordrivende løsninger først, herunder metro og letbane, inden man poster milliarder i en havnetunnel. Og her er brug for færre biler – ikke flere – for de udgør en reel sundhedsfare i udsatte dele af byen. Desuden fylder de, og derfor er el-biler, der fylder ligeså meget, ikke nogen løsning. Virksomheder – herunder Haandværkerforeningens medlemmer – møder forståelse, når det gælder bekymringen over en kommunal udbudspolitik, der ikke nødvendigvis tilgodeser små og mellemstore virksomheder. »Udbud er virkelig et komplekst område – blandt andet fordi det er så EU-reguleret. Men jeg synes, vi har nået en vis balance, hvor større projekter bliver nødt til at have form af store udbud, og så vedligeholdelsen, hvor mindre virksomheder kan byde ind,« siger Ayfer Baykal, der også kan føle en vis frustration over, at det ikke er så enkelt, som det lyder, for mindre virksomheder at indgå konsortier. Det sætter konkurrencelovgivningen nemlig klare grænser for.

KLAUSULERNE Rigtig stålfast i blikket bliver hun, når talen falder på brug af sociale klausuler. »Det er vores opgave at sørge for, at virksomhederne betaler medarbejderne den løn, de skal have. Derfor har vi klausuler vendt mod social dumping,« fastslår hun og er på samme måde tilhænger af lærlingeklausuler. Og lad det så være afsløret: Hun genopstiller ikke til kommunalvalget i november. Det sker i respekt for hendes forholdsvis nye folketingskandidatur. »Jeg elsker København, og jeg har været utrolig glad og taknemmelig for årene i Borgerrepræsentationen. Men jeg synes også, at tiden kunne være inde til at åbne en ny dør og prøve at lave politik på nationalt plan,« lyder det. Den private Ayfer Baykal er gift med Jesper, der bestemt nærer interesse for samfundsforhold, men ellers er ”herligt upolitisk”. Det samme må uvægerlig gælde treårige Lulu, den sorte labrador, som Ayfer Baykal gerne bruger megen tid sammen med – lige fra at gå ture med til at prøve kræfter sammen med i det våde element.

ring og standsning inden for 10 meter fra en vejudmunding. I et notat fra 2016 refererer Københavns Kommune det daværende Transport- og Bygningsministerium for, at der kan meddeles dispensation fra forbuddet inden for de første fem meter af zonen, hvis politiet siger OK for det. Ja, der kan endog etableres ordinære parkeringsbåse. Haandværkerforeningen har i et høringssvar til transport-, bygnings- og boligministeren opfordret til en liberalisering af reglerne i forbindelse med et lovforslag, der stiller forslag om andre parkeringsregler i færdselsloven. Liberaliseringen skulle særlig gøre det muligt at parkere midlertidigt for erhvervskøretøjer, herunder håndværkerbiler. I februar vedtog Teknik- og Miljøudvalget på forslag af borgerrepræsentationsmedlem Jacob Næsager (K) at foretage en screening af, hvor i brokvartererne det vil være i orden at dispensere fra 10 meterreglen.

Larm og støj skaber flest gener Det er muligt, København tiltrækker mange nye borgere hver måned, og at byen vinder internationale priser for et højt niveau af livskvalitet. Men spørger man københavnerne, er der alligevel rigtig meget, der generer dem i det daglige. 58 procent af de medvirkende i en undersøgelse udført af Epinion oplever gener ved at bo i byen. Højst scorer de store anlægsprojekter som Metroen og de omfangsrige vejarbejder og dernæst mængden af affald og larm i gaderne. Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen udtrykker ifølge Berlingske bekymring for det høje tal, men mener, der allerede er en indsats på vej til at gøre noget ved nogle af generne. Det gælder eksempelvis flere midler afsat til renholdelse, ligesom kommunen formentlig bliver en smule mere karrig med uddeling af bevillinger til barer og natklubber. Og så har han en ambition om, at der lukkes af for støj fra festivaler efter kl. 22.00.

03 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Hvad mageløse Mærkedahl ku’!

FOT O: HENRIK NIEL SEN

»Din dør har altid været åben. Du er hjælpsom. Du lytter. Du er retsskaffen. Du er idérig. Du er konsensussøgende. Og du har altid sat dig ind i de mest komplicerede sager, så du kunne rådgive bestyrelsen på betryggende vis. Tak for dét!« Således lød det blandt andet, da formand Robert Sørensen tog afsked med Haandværkerforeningens direktør igennem 23 år, Anne-Marie Mærkedahl. Det skete i overværelse af mindst 300 mennesker – medlemmer, samarbejdspartnere, familie og venner af Haandværkerforeningen – ved en på en gang festlig og vemodig afskedsreception i Moltkes Palæ den 24. februar. På bestyrelsens og foreningens vegne overrakte Robert Glimt fra en stor dag. Tv. præsenterer oldermand i Københavns Konditorlaug John Jønsson og æresoldermand Erik Andersen deres egen festlige hilsen. Blandt dagens gæster var Københavns overborgmester Frank Jensen (midten), og endelig overrakte Anne-Marie Mærkedahl sin afløser, Christoffer Susé (th.), et kompas med ønsket om held og lykke på hans og Haandværkerforeningens videre færd.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Sørensen den afgående direktør et skrin i form af et jalousiskab udformet af snedkermester Tyge Axel Holm. Skrinet indeholdt en fingerring og et armbånd i guld udført af guldsmed Jytte Kløve. »Indtil i går tænkte jeg: Hvor svært kan det være? At

03 2017

I ord og toner blev Anne-Marie Mærkedahl hyldet for sin indsats for Haandværkerforeningen under en særdeles velbesøgt reception i Moltkes Palæ i februar.

Formand Robert Sørensen overrækker Haandværkerforeningens afskedsgave: Smykker udført af guldsmed Jytte Kløve indeholdt i et miniaturejalousiskab udført af snedkermester Tyge Axel Holm.

gå på talerstolen og takke for 23 herlige år på verdens mest udfordrende og spændende arbejdsplads? – En forening med det hæderværdige formål at fremme det københavnske håndværk; en erhvervsdrivende fond, hvis indtjeningsgrundlag jeg har skullet medvirke til at fremPV 02 2013 EU.pdf 1 23/02/13 17.18

tidssikre, og et plejehjem med beboere, hvis livsvilkår og trivsel er fokus for al indsats,« lød det fra Anne-Marie Mærkedahl, der ikke lagde skjul på, at hun havde set frem til, at tiden herefter ville være hendes – og kun hendes. »Men det er det faktisk. Det er med vemod, at jeg siger farvel,« fastslog hun og benyttede lejligheden til at takke »alle de kværulantiske, besværlige, positive og uundværlige medlemmer, der har gjort deres til at holde mig nede på jorden.« Takken gjaldt også skiftende formænd og bestyrelser, klubformænd, samarbejdspartnere og ikke mindst medarbejderne. På melodien til ”Den da’ da Dorthe drak dus” – og med titlen ”Hvad mageløse Mærkedahl ku’!” – hyldede foreningens forhenværende næstformand, kgl. hofjuveler Flemming Hertz den afgående direktør med en hjertelig karakteristik i ord og toner. Anne-Marie Mærkedahl står nu parat til at kaste sig ud i et nyt projekt: At bistå Vajsenhusets Skole med at introducere eleverne til glæden ved at udøve et håndværk.

CMY

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

03 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Foreningen med den brede appel

Håndværkskulturelle værdier, praktisk uddannelses- og erhvervspolitik, faglige netværk og meningsfulde fritidstilbud. Haandværkerforeningen forfølger visionen om at gøre en forskel for alle medlemmer. Når Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn igennem det seneste par år har vendt en støt medlemstilbagegang til en forsigtig medlemsfremgang, skyldes det formentlig, at foreningens vision om at være et aktivt tilvalg for mindre selvstændige i Hovedstaden bærer frugt. Hver af vore medlemsgrupper – fra den yngre selvstændige til dén, der er ophørt med at drive virksomhed – skal fornemme, at et medlemskab af Haandværkerforeningen gør en positiv forskel. Er man aktiv håndværksmester eller i øvrigt selvstæn-

dig i Hovedstaden, er man underkastet en række politiske rammevilkår – fra skatter og gebyrer til parkeringsforhold – og har behov for et talerør over for politikere og myndigheder. Derfor fastholder og intensiverer Haand værkerforeningen i disse år dialogen med vore bystyrer og deres respektive forvaltninger. Det er desuden foreningens store styrke at være lokal og tværfaglig, hvilket fører til opbygningen af netværk og interessefællesskaber på tværs af brancher og til ”værkstøjsmøder”, hvor medlemmerne ”får noget med hjem”. I samarbejde med Pension for Selvstændige gennemførte Haandværkerforeningen en hvervekampagne – herunder med reklamer på busser i Hovedstadsområdet.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

03 2017

ÅRSBERETNING 2016

Har man tid – eventuelt når man er ophørt med at drive virksomhed – venter vore 20 klubber med allehånde stærke tilbud, fra kunst og musik til kortspil og udlandsrejser.

VÆRDIERNE Underliggende er det Haandværkerforeningens mål at understøtte de håndværkskulturelle værdier i bredeste forstand. Heri ligger at synliggøre, hvad begrebet ”godt håndværk” repræsenterer – som produktionsfilosofi, som kulturværdi, som samfundsværdi. Derfor understøttes foreningen af Fonden Alderstrøst, der får sine indtægter fra at udleje og administrere et stort antal boliger – til glæde for både unge og gamle; medlemmer såvel som pårørende til medlemmer. Fonden ejer også bygningen, der huser Haandværkerforeningens Plejehjem. Til de håndværkskulturelle værdier hører uddannelse af høj kvalitet. Dén historie skal fortælles! Det bliver den gennem foreningens hyldest til de dygtigste blandt de nye svende hvert år under foreningen og de tekniske skolers medaljefest på Københavns Rådhus – og ude på folkeskolerne, hvor vi samarbejder med Københavns Kommune om at formidle til kommende uddannelsessøgende, at en håndværksuddannelse er vejen til en god og indbringende arbejdstilværelse. Foreningen har fortsat et partnerskab med Vajsenhusets Skole om at bistå skolen med at perspektivere de unges uddannelsesvalg. Haandværkerforeningen var også – med velvillige medlemmers hjælp – repræsenteret under Copenhagen Skills i efteråret. Copenhagen Skills er først og fremmest 03 20 17

Haandværkerforeningen har fortsat samarbejdet med Københavns Kommune om erhvervsfortællingerne, hvorunder mestre med eventuelle svende og elever fortæller folkeskoleeleverne om, hvorfor de har valgt et håndværk som levevej.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Haandværkerforeningen afholdt i sommeren 2016 et introduktionsmøde for nye medlemmer – vel bistået af klubberne.

ster Bertel Haarders Danmarkskanon. Vist præsteres der godt håndværk i alle lande. Men dansk håndværk har været en af forudsætningerne for, at dansk arkitektur og møbelkunst er blevet ikoniseret i den ganske verden. Både kendte personligheder, politikere, landsdækkende og lokale organisationer og vor egne håndværksmestre var enige med os. Det blev til en intens, fælles kampagne, der udmøntede sig på de sociale medier og fik form af videointerviews med blandt andre nogle af vore æreshåndværkere. Iblandt mere end 2.200 indstillinger nåede håndværket op mellem de 20 kulturværdier, som kulturministerens jury fandt frem til, at danskerne skulle stemme om. Håndværket fik ikke plads i Danmarks kanonen, men vi fik ved fælles hjælp sat håndværket på dagsordenen.

DET INDRE LIV

en ”uddannelsesmesse”, men som noget nyt havde flere tekniske skoler henlagt deres skole- og regionsmesterskaber hertil.

DANMARKSKANONEN Ud fra betragtningen om, at håndværk er en væsentlig kulturværdi, tog Haandværkerforeningen initiativ til at indstille håndværk til forhenværende kulturmini-

I 2016 valgte Haandværkerforeningen for første gang at afholde repræsentantskabsmødet og generalforsamlingen på én og samme dag. Under repræsentantskabsmødet gennemførtes en drøftelse af, hvordan foreningen kan forblive et attraktivt tilbud for medlemmerne, og mellem repræsentantskabsmøde og generalforsamling talte æreshåndværkeren, forhenværende landsholdstræner Ulrik Wilbek om at opbygge holdånd blandt spillerne – medarbejderne. Under generalforsamlingen afgik bestyrelsesmedlemmerne Niels Roth og Bjarne Andersen efter mere end 10

Haandværkerforeningen stillede sig i spidsen for at få håndværk indført i daværende kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon og blev bakket op af en bred kreds af enkeltpersoner og organisationer.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

03 2017

ÅRSBERETNING 2016 Landsholdstræner og æreshåndværker Ulrik Wilbek var gæst, da Haandværkerforeningen afholdt kombineret repræsentantskabsmøde og generelforsamling i maj.

års medlemskab. Bestyrelsen indstillede – og generalforsamlingen tilsluttede sig – at de to mandater ikke blev genbesat. Det skete på baggrund af den ekstraordinære generalforsamling i januar, hvor bestyrelsen vandt gehør for at reducere bestyrelsens størrelse. I det tidlige forår gennemførte håndværker- og industriforeningerne under Håndværksrådet en fælles hvervekampagne anført af Pension for Selvstændige. Haandværkerforeningen blev markeret med bannere på internettet og med busreklamer, ligesom et stort antal potentielle medlemmer blev kontaktet. Kampagnen førte dog kun til få nye medlemmer. Både nye og nyere medlemmer blev budt velkommen i foreningen under et introduktionsmøde i juni. Her berettedes om foreningens virksomhed, ligesom klubberne fik lejlighed til at præsentere sig. Arrangementet bød også på en omvisning i Moltkes Palæ – foreningens stolthed. Sidst på året indledte foreningen et samarbejde med Københavns Stadsarkiv. Arkivet rummer en enestående samling af historisk dokumentation af de københavnske laug og deres historie, og ønsket er at fastholde og styrke indsamlingen af arkivalier. Dette arbejde ønsker Haandværkerforeningen at understøtte. Med udgangen af februar afgik direktør Anne-Marie Mærkedahl efter 23 års anerkendelsesværdigt virke for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Få måneder forinden – under stiftelsesfesten i november – modtog hun Hendes Majestæt Dronningens Ridderkors. Anne-Marie Mærkedahl er afløst af cand.jur. Christoffer Susé, der med en spændende karriere bag sig er den helt rette til at føre foreningen videre (læs portrættet side 4).

berspace. Hånd & Værk virker fortsat som ”udstillingsvindue” både for det gode håndværk og for foreningens erhvervspolitiske arbejde og for klubberne. Hertil kommer hjemmesiden, der ikke alene er et nyheds- og orienteringsmedium for medlemmerne, men som i stigende grad sætter fokus på de håndværkskulturelle værdier og på perspektiverne i at tage en håndværksuddannel-

KOMMUNIKATION Haandværkerforeningen er tilstede både på tryk og i cy03 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

se. Således kan man nu se en bred palet af korte film om, hvorfor et antal lærlinge har valgt at gå håndværkervejen. Blad og hjemmeside suppleres af et månedligt nyhedsbrev til medlemmerne, der udsendes pr. email. Herudover har foreningen etableret en Facebook- og en Linkedingruppe og en særlig gruppe for tidligere modtagere af foreningens bronze- og sølvmedalje. Sigtet er at ”holde kontakten vedlige” med vore medaljehåndværkere og meget gerne medvirke til at skabe deres eget fællesskab. Moltkes Palæ dannede traditionen tro rammen om Børnenes Juletræsfest den anden søndag i december.

ARRANGEMENTERNE

Skyde- og Kegleklubben mødtes til årets fugleskydning på Aldershvile Slotspavillon i juni.

Af mere social karakter dannede foreningen rammen om et kursus i lanciers med danseinstruktør Jørgen Körner som kyndig lærer. Kurset fandt sted over tre aftener i oktober og november – op til stiftelsesfesten den 20. november. Foreningen har også genoptaget tidligere tiders tradition for medlemsrejser. I 2016 gik turen til Malta, og i 2017 er destinationen det pittoreske Istrien i Kroatien. Haandværkerforeningen er også for børn og barnlige sjæle. Anden søndag i december havde foreningens bestyrelse på ny omgjort Moltkes Palæ til Julemandens Værksted, hvor her blev taget imod hundredvis af børn og deres forældre. Også julemanden havde fundet vej og lagde tålmodigt øre til børnenes julegaveønsker.

DET FAGLIGE NETVÆRK Haandværkerforeningen har i beretningsåret dannet rammen om et antal fyraftensmøder henlagt til Håndværkets Hus på Islands Brygge. På dagsordenen har stået synlighed på nettet, et møde med et udsnit af de medvirkende håndværksmestre i Simon Jeppesens fotobog om dansk håndværk fra 2015, og i november gik foreningen sammen med Vinklubben om et møde med sommelier Christian Aarøe om en vin 26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

03 2017

ÅRSBERETNING 2016

smagning. I januar drejede det sig om indgåelse af kontrakter.

KLUBBERNE Haandværkerforeningens sociale tilbud er dog først og fremmest forankret i foreningens 20 klubber. I beretningsåret har bestyrelsen nedsat et klubudvalg, der skal være klubbernes link mellem klubbestyrelserne og Haand værkerforeningens bestyrelse. Klubformændene mødes to gange årligt i Moltkes Palæ, hvor de beretter om deres virksomhed. Og det er ikke så lidt. Et udsnit af klubberne har faste sæsoner og mødetider. Bridgeklubben, Billardklubben og Seniorsvømmeklubben mødes hver tirsdag i sæsonen september og april – og alle tre klubber er i øvrigt åbne for nye medlemmer. Seniorsvømmeklubben benytter terapibassinet på Haandværkerforeningens Plejehjem.

KORT OG KUGLER Bowlingklubben mødes den anden og fjerde torsdag i perioden september-maj, og der spilles på baner i World Cup Hallen under Rødovre Centrum. Vist er målet at hygge sig i godt selskab, men for klubben er bowlingspil mere og andet end ”firmafest” – det er en sportsgren. L’hombreklubben er foreningens anden kortklub, og her mødes medlemmerne hver 14. dag – med start den første tirsdag i sæsonen. Også her er nye medlemmer velkomne – øvede som mindre øvede. Til klubber med faste mødetidspunkter hører også den traditionsrige Skyde- og Kegleklub. Klubben er samlet set Haandværkerforeningens ældste klub. Klubben mødes den første og tredje onsdag i månederne september-april, hvortil kommer den festlige fugleskydning i juni. I 2016 kronedes Bent Brågaard som ny fuglekonge og 03 20 17

Sopran Helle Gössler Christensen (tv.) modtog Musikklubbens Ærespris – her overrakt af Musikklubbens formand, Merete Dick.

Aage Tygesen som ny skyttekonge. Senere på året afholder klubben sin kongefest – med ledsagere.

SPÆNDENDE GÆSTER Kom-Som-Du-Er – der ikke forudsætter særligt medlemskab – har også skemalagt sin virksomhed. Her samles mellem 70 og 80 mennesker seks gange om året i Laugshuset på Nørre Allé om en traditionel dansk menu med efterfølgende kaffe og te – og æresoldermanden, konditormester Erik Andersens til lejligheden komponerede kage. Huspianist Allan Steen underholder ved flygelet, og der sluttes altid af med kinesisk lotteri. Hver aften – sit gæsteindslag. I marts i fjor foredrog Georg ”Gogge” Larsen om dét at blive gammel – selv var han da 92 – og i oktober fortalte kajakroeren René Holten Poulsen om sin idrætskarriere. I november drog klubben til Kina – under ledelse af turkoordinator og kinaspecialist Kasper Bøndergaard. Endelig sang sangerinden og skuespillerha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

FORENINGEN I TAL UDVIKLINGEN I MEDLEMSTAL 2016 Medlemmer med fuldt kontingent Medlemmer med nedsat kontingent Medlemmer uden kontingent Medlemmer i alt

01/01-16 01/01-17 2.094 2.113 138 130 42 42 2.274 2.285

Netto tilgang/afgang

SÆRLIGT SAMMENHOLD

KLUBBERNES MEDLEMSTAL Bowlingklubben 10 Billardklkubben 19 Bridgeklubben 36 Damernes Kegleklub 21 Danseklubben 32 Vi Frivillige 25 Gourmetklubben 50 Globetrotterne 30 Golfklubben 91 Jazzklubben 28 Kunstklubben 98 L’hombreklubben 14 Musikklubben 29 Skyde- og Kegleklubben 30 Svømmeklubben 19 Teaterklubben 158 Vandreklubben 104 Vinklubben 79

Oversigten rummer ikke klubber, der ikke forudsætter medlemskab. I alt 3.027 gange medvirkede medlemmer af Haandværkerforeningen i arrangementer udbudt af foreningen og klubberne. I arrangementer udbudt centralt deltog 705 medlemmer, i arrangementer arrangeret af klubberne 2.322.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

inden Ilia Swainson julen ind sammen med Allan Steen i december. I januar gik klubben på byvandring, for så vidt som aftenens gæst, forhenværende stadsarkitekt Jan Christiansen, fortalte om Københavns udvikling fra 1990 frem til i dag. Endelig gav politiinspektør Mikael Wern, Københavns Politi, et spændende indblik i Politiets arbejde i tiden efter terrorens indtog i Danmark.

Damernes Kegleklub nyder et helt specielt sammenhold, fornemmes det – i hvert fald har klubben ligefrem måttet oprette en venteliste blandt interessede, der vil være medlem. Klubben spiller den anden onsdag hver måned i tiden september-maj. Herudover tilsiger traditionen en sommerudflugt, der i 2016 gik til Orø med Kulturbeholderen – indrettet i det gamle vandtårn – som en af seværdighederne. Danseklubben indleder også sin sæson i september, og medlemmerne mødes i festsalen ved Haandværkerforeningens Plejehjem. Under ledelse af danseinstruktør Jørgen Körner træner medlemmerne i de klassiske danske danse. Også Danseklubben er parat til at byde velkommen til flere medlemmer. Globetrotterne er globetrottere i ordets egentlig forstand. Her er hverken plads til solskinsferier eller indkøbsture. Tværtimod går rejserne langt ud i verden. Rejsemålene drøftes grundigt i klubben, ligesom der hidkaldes ekspertise til at gennemgå mulige rejseprogrammer. I marts 2017 er en rejse til Nicaragua, Costa Rica og Panama sat på programmet. Mere indenrigs er Golfklubben, der dels afholder et antal månedsmatches, dels et klubmesterskab. Klubmesterskabet blev i 2016 afholdt i Strandparken ved Holbæk med efterfølgende gallafest. Klubben tog i beretningsåret initiativ til en Golfens 03 2017

ÅRSBERETNING 2016

Dag, til hvilken alle medlemmer af Haandværkerforeningen var indbudt. Under kyndig instruktion af klubbens medlemmer kunne foreningsmedlemmerne få en smagsprøve på golfspillet. Desværre var der ikke tilstrækkelig tilslutning til at gennemføre arrangementet. I juni drog medlemerne på en golfweekend på Seeschlösschen i Tyskland.

Teaterklubben fejrede sit 20 års jubilæum med en aftenfest – og en lille forestilling – i Odd Fellow Palæet.

NOGET FOR ENHVER GANE Gourmetklubben har haft et travlt beretningsår. Klubbens koncept er at mødes på frokost- og middagsrestauranter af varierende etnicitet og i flere prisniveauer, så der er noget for alle at glædes over. I marts besøgtes Renés Brasserie & Restaurant på Axeltorv, og i april var målet den ungarske restaurant Hungaria. I oktober genså medlemmerne den klassiske Restaurant Hercegovina, der i dag er beliggende på Frederiksberg, og i december mødtes medlemmerne til et traditionelt julearrangement på Restaurant Vita i St. Kongensgade. I oktober gennemførte Gourmetklubben sammen med Vinklubben for anden gang sit succesrige vildt arrangement på Hotel Frederiksdal med en formidabel middag og vine fra vinhuset Guerireri Rizzardi. 2017 blev indledt med et besøg på den græske restaurant Ellas i Piletræde, og endelig stod der indisk gastronomi på menuen på Restaurant Guru i februar. Vinklubben smager og lærer om vine fra det meste af verden. I september gik turen dog ikke længere end til Amager, hvor klubben besøgte en lokal vinbonde i Drag ør. Dagen bød også på smagning af den lokale vin – og en farlig konkurrent fra Bornholm. I oktober drog klubben på vin- og gourmetrejse Catalunya og beså dramatiske landskaber, besøgte monumentale kældre og smagte imponerende vine. Tilbage i København blev medlemmerne i oktober præsenteret for typiske druer fra Østrig, og i 03 20 17

januar stod der portugisisk vin på dagsordenen hos Fountain House i Teglværksgade. Endelig besøgte klubben Veneto – på caféen på Oslo Plads. Teaterklubben har også i 2016-2017 budt på et alsidigt program af forestillinger – både seriøse og kuriøse; i det forløbne beretningsår 14 styk i alt. Som hovedregel bliver programmet hurtigt udsolgt, når det udkommer op til sommeren, men klubben averterer i Hånd & Værk med ledige billetter – hvilket kan være en kærkommen lejlighed for nye medlemmer til at stifte bekendtskab med klubben. Sæsonen afsluttes traditionen tro med et besøg i Cirkusrevyen. Klubben fejrede i 2016 sit 20 års jubilæum med en aftenfest – og en lille forestilling – i Odd Fellow Palæet.

LANCIERS’ENS HISTORIE Medlemmerne af Musikklubben hørte i april om Lanciers’ens historie – berettet af lektor i dansevidenskab Mie Ajspur. I maj overværede klubben eksamen for eleha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

SÅDAN FUNGERER FORENINGEN Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn kan for udenforstående være en svær størrelse at forholde sig til. Foreningen blev stiftet i 1840. Med henblik på at tilvejebringe boliger for medlemmer og pårørende stiftedes senere fonden Alderstrøst, der endnu i dag står som ejer af godt 700 lejemål på Nørrebro, i Håndværkerhaven i Emdrup og i Allégade på Frederiksberg. Herudover er fonden medejer af “Slangen” – 136 spændende boliger på Bispebjerg Bakke – og Plejehjemmets ejendom.

ver på Det Kongelige Operaakademi på Takkelloftet i operahuset, og i juni fulgte klubben sin tradition for at høre Den Kongelige Livsgardes Musikkorps på Kastellet. I juni gik turen til Den Reformerte Kirke i Gothersgade, hvor medlemmerne blev vist rundt af organist Mikael Garnæs, der også gav prøver på orgelet.

Haandværkerforeningen ejer Moltkes Palæ på hjørnet af

ÆRESPRIS FOR ANDEN GANG

Bredgade og Dronningens Tværgade samt naboejendom-

I december overrakte klubben for anden gang sin ærespris til en ung, lovende musiker. Valget var i år faldet på sopran Helle Gössler Christensen. Prisoverrækkelsen er sponseret af Audi Danmark og var henlagt til Det Kongelige Danke Musikkonservatorium. Vært var uddannelsesleder Eva Hess Thaysen, der berettede om uddannelsen. I marts i år hørte medlemmerne musikskribenten Mogens Wenzel Andreasen fortælle om årets store fødselar: Niels W. Gade, der i år ville være fyldt 200 år.

men i Bredgade 41. I Moltkes Palæ er selskabslokalerne udlejet i en selvstændig forpagtning, ligesom restauranten i kælderhvælvingerne – AOC – også er det. Foreningen administrerer både fondens egne ejendomme, herunder plejehjemsbygningen i Emdrup, og enkelte ejendomme ejet af laug og stiftelser. Fonden har blandt andet til opgave at yde støtte til aktiviteter, der fremmer Haandværkerforeningens formål. Således yder Fonden hvert år et millionbeløb til foreningens drift. De omkring 20 klubber er selvstændige klubber under Haandværkerforeningen. De er gennem årene dannet af ildsjæle blandt medlemmerne. Det står ethvert medlem af Haandværkerforeningen frit for at melde sig ind i klubberne. Klubberne modtager et tilskud fra Haandværkerforeningen, men de fleste er også kontingentbårne. Haandværkerforeningen ledes af en bestyrelse, der lader sig rådgive af det årligt sammentrædende repræsentantskab. Repræsentantskabet består af udpegede fra laugene og 50 direkte valgte medlemmer, der dels repræsenterer håndværksfagene, dels foreningens ikke-laugsbundne medlemmer. Medlemmer af Haandværkerforeningen er laugsmestre og andre selvstændige samt ledere i overordnede stillinger. Læs også om foreningen på hjemmesiden www.hvfkbh.dk

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

PH PÅ POSTHUSTEATRET Jazzklubben – Haandværkerforeningens anden musikklub – besøgte Restaurant Den Hvide Hest på Dyrehavsbakken i juni og nød en stribe musikalske indslag med blandt andre Fjeldtetten, Henning Munk og Plumberne med flere. I oktober besøgte man sammen med Musikklubben Posthusteatret i Rådhusstræde. Her berettede lektor Michael Eigtved om forfatteren, arkitekten og samfundsrevseren Poul Henningsen og hans visekunst. Kunstklubben besøger gerne kunstnere og atelier’er; i år gik turen blandt andet til Sophienholm, hvor medlemmerne så en Cornerudstilling. Vandreklubben vandrer månedligt, og der knytter sig som alt overvejende hovedregel en kort og en lang tur til. I det forløbne beretningsår har klubben vandret på Amager Strand, Boserup Skov og ved Roskilde Havn. 03 2017

ÅRSBERETNING 2016

I oktober mødtes medlemmerne ved Buresøbadet ved Slangerup, hvorpå turen gik over Ganløse Eged og Krogenlund og sluttede med frokost på Ganløse Kro. I november var destinationen Rude Skov, og i januar dannede Frederiksberg Rådhus udgangspunktet for en vandring ind mod søerne. Frokosten blev indtaget i Hansens Gamle Familiehave på Pile Allé. Til klubåret hører også en tur længere væk – i september drog medlemmerne således til Mols Bjerge og havde base på Fuglsøcentret. Ud over vandringerne var der også tid til et besøg på Moesgaard Museum.

TIL GLÆDE OG ADSPREDELSE Klubben Vi Frivillige har som formål at samle og understøtte medlemmer, der har lyst til at skabe aktiviteter og adspredelse for beboerne på Haandværkerforeningens Plejehjem. I løbet af året har klubben optaget medlemmerne af det tidligere Ældre hjælper Ældre, der ikke længere er aktive på Plejehjemmet. Klubbens medlemmer danner rammen om en bred vifte af arrangementer – lige fra udflugter i Plejehjemmets minibus og månedscaféer til syng-med- og læshøjtarrangementer. Klubben har omkring 30 medlemmer, og der er altid brug for flere.

bruar besøgte medlemmerne de kongelige stalde og Seletøjsmuseet ved Christiansborg.

NYT ”BARN” PÅ VEJ Netop i disse måneder er en ny klub under stiftelse. Det drejer sig om Haandværkerforeningens Cykelklub, der forlods har indforskrevet sig hos firmaet Cycling Event. I regi heraf skal medlemmerne træne hver tirsdag stort set hele året igennem.

NETVÆRKENE Endelig har Haandværkerforeningens tre netværk – med udgangspunkt i henholdsvis enkeltmands- og de helt små virksomheder, kreative- og servicefag samt byggeog anlægsområdet – der har mødtes jævnligt i året. Netværksgrupperne mødes hos hinanden, tager fælles problemstilinger op og har eventuelt eksterne gæster til at belyse særlige problemstillinger. Netværksgrupperne fungerer helt for egen kraft. Men er der ønsker i medlemskredsen om opstart af nye netværksgrupper, hjælper Haandværkerforeningens sekretariat meget gerne gruppen i gang. På Haandværkerforeningens hjemmeside kan man forvisse sig om de mange tilbud – både i klubberne og i de faglige netværk.

HJØRNE FOR ALLE MEDLEMMER Alle medlemmer af Haandværkerforeningen er principielt medlemmer af Det Kulturelle & Videnskabelige Hjørne. Arrangementerne består oftest af foredrag om historiske eller aktuelle emner, og mødestedet er Laugshuset på Nørre Allé. I det forløbne beretningsår havde klubben besøg af blandt andre lektor, ph.d. i amerikansk historie, Niels Bjerre Poulsen, der tegnede konturerne af det politiske landkort i USA op til præsidentvalget i november. I fe03 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Strategiske alliancer Haandværkerforeningen varetager medlemmernes erhvervspolitiske interesser gennem dialog med kommunernes styrer og i stigende grad i alliance med byens øvrige erhvervsorganisationer.

Bag det uhåndgribelige begreb ”rammevilkår” ligger de politisk bestemte betingelser for at drive virksomhed i København. Det er en væsentlig opgave for Haandværkerforeningen at skabe forståelse for, hvad der skal til for, at en virksomhed trives, kan konkurrere og vokse. Derfor intensiverer foreningen til stadighed sin dialog med politikere og forvaltninger i vore ”hovedkommuner”, København og Frederiksberg, ligesom vi i stigende grad samarbejder med byens andre erhvervsorganisationer. Herudover er Haandværkerforeningen fortsat repræsenteret i Københavns Erhvervsråd ved formanden, ligesom Haandværkerforeningen giver sit besyv med, når Frederiksberg Kommune opfordrer til indspark til sin erhvervsstrategi. Dialogen med politikerne har blandt andet ført til enkelte politikerbesøg hos vore medlemsvirksomheder.

FREMKOMMELIGHED Et af de centrale emner for Haandværkerforeningen er

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

udfordringerne i den københavnske trafik, og særligt har parkerings-udfordringerne krævet opmærksomhed. Eksempelvis i foråret 2016, da teknik- og miljøborgmester Morten Kabell udtalte, at ”at tallene viser, at der er langt flere parkeringspladser i København, end der egentlig er biler hos københavnerne”. Det fik Haandværkerforeningens formand til at fare i blækhuset, og igen i september og december var foreningen på banen i forhold til parkering. Først med et åbent brev til Teknik- og Miljøudvalget og senere med et debatindlæg i Berlingske Tidende. Senest har Haandværkerforeningen på ny foreslået, at de såkaldte 10 meterzoner op til vejudmundinger gøres tilgængelige for midlertidig parkering for erhvervskøretøjer. Det er et sket i et høringssvar til transport-, bygnings- og boligministeren i forbindelse med en række ændringer af Færdselslovens bestemmelser. Samarbejdet med de øvrige erhvervsorganisationer førte også til et besøg i Trafiktårnet, hvor faglig koordinator Carsten Høeg Maegard fra Københavns Kom-

03 2017

ÅRSBERETNING 2016

mune tog imod Haandværkerforeningen og gæster fra Dansk Byggeri, Dansk Industri og Håndværksrådet. I Trafiktårnet overvåges store dele af trafikken i hele Danmark – og herunder i København.

HVEM SKAL KLARE UKRUDTET? I november gjorde Haandværkerforeningen og fem andre erhvervsorganisationer indsigelse over for Borgerrepræsentationen i sagen om fortovsrenhold og ukrudtsbekæmpelse. Baggrunden var, at Borgerrepræsentationen skulle evaluere forsøget med den kommunale fortovsordning, hvor kommunen har ”hjemtaget” opgaven med at renholde fortove. Det betyder, at grundejerne skal betale en afgift til kommunen, selv om renholdelsen var både dyr og dårlig. Derudover havde Teknik- og Miljøforvaltningen lagt op til, at kommunen skulle varetage opgaven med ukrudtsbekæmpelse – med behørig stigning i afgiften, naturligvis. Haandværkerforeningen og de øvrige organisationer protesterede, og i sidste ende besluttede politikerne dels, at ukrudtsbekæmpelsen skulle udelades fra ordningen, dels at det skal være muligt at søge dispensation fra ordningen, hvis man selv ønsker at varetage opgaven.

UDDANNELSE For Haandværkerforeningen udgør uddannelse en håndværkskulturel værdi. Det er uheldigt – snart sagt ulykkeligt – at det har vist sig så vanskeligt at vende den markante tilgang til gymnasieuddannelsen på bekostning af erhvervsuddannelserne. Alle fremskrivninger viser desuden, at vi inden for få år kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor er indsatsen for at få flere unge til at vælge en 03 20 17

erhvervsuddannelse et centralt tema for Haandværkerforeningen. Og heldigvis ikke alene for os. I Haandværkerforeningen har vi de seneste år samarbejdet med Københavns Kommune om Erhvervsfortællinger, hvor vi fra Haandværkerforeningens side sender en lang række håndværkere – mestre, svende og lærlinge – ud for at mødes med de københavnske 8. og 9. klasser. I år havde vi i tillæg indgået en aftale med Copenhagen Skills om Erhvervsfortællinger ved den store uddannelsesmesse i Bella Center. Som et supplement til mødet i klasselokalet har vi produceret en række videoklip, hvor et antal lærlinge fortæller, hvorfor de har valgt netop deres fag. Klippene ligger på Haandværkerforeningens hjemmeside. I forbindelse med årets medaljefest på Københavns Rådhus lancerede Haandværkerforeningen en nyskabelse. Ved at invitere en række såkaldte meningsdannere søgte vi at perspektivere Haandværkerforeningen og de tekniske skolers hyldest af de dygtigste, nyudlærte håndværkere. Arrangementet udvides og gentages i 2017.

SMERTENSBARNET: UDBUD Særlig byggeog anlægsvirksomhederne har vigtige interesser knyttet til det offentliges udbudspolitik. Derfor har de byggefaglige laug igennem nogle år haft deres egen ”byggeog anlægssøjle”, hvor laugenes ledelser mødes uformelt. I efteråret 2016 havde ”Søjlen” besøg af Simon Kayser fra Københavns Kommune, der redegjorde for kommunens ”strategiske udbudspolitik”, der blandt andet går ud på, at store nyanlæg helst må udføres i større partnerskaber, mens den almindelige bygningsvedligeholdelse – og den er der meget af – udbydes mere ”SMV-venligt”. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Omlægning fra damp til fjernvarme betyder mange udskiftninger af installationer i Moltkes Palæ. Plejehjemmets festsal skulle nu være effektivt sikret imod stormflod.

Ejendommene Haandværkerforeningens Fond (Alderstrøst) disponerer over en betydelig bygningsmasse, der konstant kræver vedligehold.

MOLTKES PALÆ OG BREDGADE To ejendomme er dog ejet direkte af Haandværkerforeningen, nemlig Moltkes Palæ på hjørnet af Bredgade og Dr. Tværgade og naboejendommen Bredgade 41. Henover 2016 og 2017 omlægges varmesystemet fra damp til fjernvarme. Det forudsætter en del af udskiftninger af installationer i palæet, herunder det store ventilationsanlæg til Store Sal, der hidtil har været opvarmet med damp. I palæets køkken drejer det sig om varmeborde og tallerkenvarmere. I Seglsalen – området ud for Store Sal – er gennemført

anden etape af restaureringen af de håndmalede laugsskjolde; en spændende proces, som ”Hånd & Værk” vil berette nærmere om i en kommende udgave. Mindre spændende var utæthederne i palæets gamle tag. I Veneziasalonen konstateredes således en vandskade, der gjorde, at pudsen blev løs. Skaden er nu udbedret.

BREDGADE 41 Ud over indførelsen af fjernvarme er nedlagt kabler med henblik på etablering af belysning af gården, der især om vinteren kan forekomme mørk. I porten er udlagt ny belægning med granitbrosten med kørelinjer af boduresten for at skabe sammenhæng mellem port og gårdbelægning. I parterren, stueetagen og på halvdelen af første sal har vi budt velkommen til nye lejere. Det har afstedkommet en omfattende renovering, og netop nu ser vi på opførelse af akustiklofter i lokalerne. Låsesystemet til hoveddørene er ændret til et topmoderne, elektronisk låsesystem med brikker.

NØRRE ALLÉ En rottespærre, der viste sig ikke at være optimal i forhold til spildevandsledningerne, har givet flere stoppede faldstammer med vandskader i stuelejlighederne til følge. I 2017 vil vi løbende montere en ny, mere velegnet type rottespærre. I Allégade er udført anden og sidste etape af et omfangsdræn, og taget på palæbygningen i gården er eftergået.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

03 2017

ÅRSBERETNING 2016

Nørre Allé er rammen om et dejligt udeliv. I beretningsåret har beboerne også fået deres eget hobbyværksted.

Kloakledningen fra porten i nr. 19 og ind i gården er gravet op og skiftet, idet vi oplevede et sammenfald på ledningen. Tagrender er renset på alle blokkene på Nørre Allé, og tag og kviste er blevet efterset delvis fra lift. Som noget nyt er indrettet et værksted til beboerne under 15 A. Her skal beboerne kunne reparere deres cykler eller udføre diverse hobbyarbejde. Her kan anvendes almindeligt håndværktøj, men ikke maskinelt værktøj som vinkelslibere. Alarmerne i elevatorerne er nu forsynet med et topmoderne, driftsikkert GSM-baseret opkaldssystem.

HÅNDVÆRKERHAVEN I Håndværkerhaven i Emdrup har vi indledt en fornyelse af vaskerierne. Væggene er blevet malet, gulvene har fået ny overfladebehandling, og flere vaskemaskiner er blevet skiftet. Vi bliver færdige i foråret 2017. 03 20 17

I 2016 er fugerne blevet udskiftet på skorstenene på blok 3, og arbejdet med skorstenene fortsætter i år. Tanken er desuden at søge om tilladelse til nedrivning af de to høje skorstene fra varmecentralen. De bruges ikke, og de er heller ikke kønne. Trappeopgangene i blok 2 er istandsat med maling, ny linoleum og terrazzogulv. Dette forår fortsætter vi med opgang 19 og 21, og 23 og 25 når vi i efteråret. I kælderen under blok 2 er etableret ny LED-belysning, og arbejdet fortsætter i blok 4 i løbet af i år. Som følge af observationer af rotter er kloakker undersøgt med røgprøver og TV-inspektion. Et enkelt sted er kloakken repareret, fordi den var defekt, men ellers blev der ikke fundet problemer. Vi er så småt ved at sikre kloakken med rottesikring, hvilket også vil blive udført på faldstammerne i kælderen. På fortovet på Bispebjerg Parkallé er 80 meter fortov kørt op af en lastbilchauffør, der ville undgå vejbumpene. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

I Håndværkerhaven er blandt andet indledt en fornyelse af kompleksets vaskerier, og ligeledes er trappegangene under renovering.

Heldigvis så en vågen beboer firmanavnet på bilen, og nu venter vi på, at firmaets forsikring skal dække udgiften til retablering.

stedet for almindeligt sand, Det gør anlægget mere vandbesparende og giver større driftsikkerhed.

PLEJEHJEMMET

I 2016 er udført anden og sidste etape af omfangsdrænet på bagsiden af Allégade 6. Derved skulle murværk og krybekælder gerne være tørre. Taget på palæbygningen er eftergået. Tagsten er understrøget, og gesimsbåndet er blevet efterset, renoveret og efterfølgende malet.

Mellem køkken og fysioterapi blev konstateret et brud på kloakrørene. Der er udført nye ledninger fra disse lokaler ud til brøndene. Festsalen har som bekendt flere gange været ramt af oversvømmelse på grund af skybrud. Nu har vi udført et aquadræn ved kælderskakten, højvandslukker ved gulvafløb samt vandtætte skodder på dørene fra festsalen ud til kælderskakten. Det skulle sikre festsalen mod følgerne af kommende skybrud. Tagpappet over storkøkkenet er udskiftet på grund af slid. Problemer med, at tagbrønde blev stoppet på grund af nedfald fra træer og buske, er blevet imødegået ved at etablere regnvandsspyr, så regnvandet bliver ledt væk fra taget og ikke stemmer op omkring brøndene. Svømmehalsanlægget er blevet optimeret med nyt filter på kloranlægget, og filtertankene har fået glassand i 36

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

ALLÉGADE

DR. PRIEMES VEJ Bygningens hoveddøre og stålkonstruktioner på trappe og elevatortårn er eftergået og malet. I 2016 har vi desuden set på, hvordan vi fremover kan modvirke oversvømmelser på grund af skybrud. Endelig er buske og træer mod nabogrunden blevet kraftigt beskåret, og der er lagt flis ud. I 2017 vil træerne ud mod Allégade blev kraftigt beskåret, da de efterhånden har vokset sig meget store.

03 2017

ÅRSBERETNING 2016

En manifestation af det gode håndværk Medaljefesten på Københavns Rådhus under overværelse af Hendes Majestæt Dronningen er en manifestation af det gode håndværk. Her hylder vi de dygtigste blandt årets nyudlærte svende og påskønner dermed den ildhu og indsats, de unge lægger for dagen. Medaljefesten afvikles i samarbejde med NEXT Uddannelse København og TEC. Personvognsmekaniker Emilie Kristine Rath fortalte i under festen i 2016 medaljemodtagere og publikum om, hvad hendes sølvmedalje fra 2015 havde betydet for hende og om, hvordan hun i disse år er på vej til at realisere sin drøm om at blive Formel 1-mekaniker. Forhenværende kulturminister Bertel Haarder slog i sin festtale til lyd for, at håndværket integreres bedre i de relevante videregående uddannelser, og at håndværket generelt har været overset af ”både læreruddannede, journalister og politikere, som har det tilfælles, at de kun har set skoler, gymnasier, seminarier og universiteter indefra”, som det lød fra Rådhushallens talerstol. I 2016 overraktes 41 bronze- og 34 sølvmedaljer samt legater for mere end 1,8 million kroner. Stolte givere er laug, stiftelser, fonde og virksomheder. Det glade budskab om den nye generation af dygtige håndværkere søges til stadighed bredt videre ud. Som noget nyt havde blandt andre tidligere medaljemodtagere taget formiddagen fri og uddelte ”medaljer” til forbipasserende på Rådhuspladsen, der blev annonceret med plakater på offentlige steder, og Rådhusets indgang var

udsmykket med balloner med foreningen og skolernes navnetræk – indtil ballonerne blæste væk. Ligeledes for første gang havde Haandværkerforeningen indbudt et antal meningsdannere – herunder politikere – til at høre om baggrunden for, at Haandværkerforeningen og skolerne investerer så markant i medaljefesten. Sigtet var skabe forståelse for betydningen af, at håndværkets uddannelser er af høj kvalitet og kan tiltrække flere unge, herunder fra gymnasieuddannelserne. Med vanlig spænding så publikum frem til, hvem en enig bestyrelse i år ville hædre med æreshåndværkertitlen. Det blev erhvervsmanden, nu forhenværende direktør for Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, der dermed blev hyldet for sin markante indsats for Novo. Med æreshåndværkertitlen ønsker Haandværkerforeningen at hædre en ikke-håndværker, der har præsteret en helt exceptionel indsats.

I 2016 eksperimenterede Haandværkerforeningen med en bredere synliggørelse af foreningen og de tekniske skolers Medaljefest på Københavns Rådhus.

03 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Midler fra ”Værdighedsmilliarden” har givet Plejehjemmet mulighed for at styrke det gode værtskab i aftentimerne.

Flere varme hænder Over de næste fire år har Haandværkerforeningens Plejehjem mulighed for at ansætte ekstra hænder til aftentimerne i tiden 17.00-21.00 med henblik på at styrke ”det gode værtskab”. Den ekstra bemanding er gjort mulig takket være den såkaldte Værdighedsmilliard, som regeringen har fordelt til kommunerne med henblik på at skabe et værdigere liv med højere livskvalitet for landets plejehjemsbeboere. Med de ekstra timer imødekommer Plejehjemmet sundheds- og omsorgsborgmesterens ønske – der så vist også er vort eget – om at være tilstede, når beboerne har brug for os. I de sidste tre måneder af 2016 har Plejehjemmet haft to ekstra medarbejdere på arbejde mellem 17.00 og 21.00. Også på andre punkter har Plejehjemmet fornyet ind-

satsen for at skabe den bedst mulige trivsel for vore beboere. I september indledte vi en analyse af, hvad ”det gode hverdagsliv” består i – både med respekt for, hvad beboernes egne ressourcer rækker til, og hvad beboerne selv ønsker at fylde deres tid ud med.

BEDRE LIVSKVALITET FOR DEMENTE I forlængelse af ønsket om størst mulig trivsel har Plejehjemmet takket ja til at indgå i et projekt forankret i Sundhedsstyrelsen om at styrke dementes livskvalitet. BPSD, kaldes projektet. Det bygger på en nøjere kortlægning af demente beboeres symptomer, hvorpå der gøres en særlig indsats for at bistå dem. Forbilledet er svensk, og her har BPSD-konceptet været fulgt igennem henved 30 år med stor succes. Intet beretningsår uden tilsyn. I starten af 2016 modtog Haandværkerforeningens Plejehjem resultatet af den brugertilfredshedsundersøgelse, der gennemføres på alle kommunens plejehjem. Resultaterne var opmuntrende. Undersøgelsen viste, at vi på de fleste områder gør det bedre år for år. Beboerne udtrykker større tilfredshed med vore medarbejdere, end de har gjort i mange år. Selvfølgelig kan vi blive bedre. Undersøgelsen bed mærke i, at vi ikke har formået at markedsføre den såkaldte klippekortordning godt nok; den ordning, der gør det muligt for beboerne at gennemføre aktiviteter, hvor de har behov for medarbejderhjælp – det kan være teater- eller museumsbesøg. Plejehjemmet er året rundt rammen om mangfoldige aktiviteter – ikke mindst foranstaltet af klubben Vi Frivillige. I godt vejr benyttes pétanquebanen flittigt.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

03 2017

ÅRSBERETNING 2016

Sidst i juni tog vi imod det eksterne, uanmeldte tilsyn. Tilsynet talte med 12 beboere, et udsnit af medarbejderne og ledelsen. Desuden fulgtes et antal medarbejdere gennem morgenplejen. Tilsynet konstaterede, at Plejehjemmet havde fulgt op på anbefalingerne fra tilsynsrapporten året før og anførte herudover, at beboerne oplever livskvalitet på Plejehjemmet, og at de har indflydelse på den hjælp, de får. En oplevelse af tryghed, hjælp til personlig pleje og praktisk støtte er vigtige parametre at blive målt positivt på. I 2016 opnåede Plejehjemmet godkendelse som samfundstjenestested. Det betyder, at Plejehjemmet kan tage imod dømte, der afsoner en straf med samfundstjeneste; i praksis er der tale om perioder fra 30 til 300 timer. Plejehjemmet har betinget sig at måtte godkende hver enkelt samfundstjenestedømt, og at der ikke er berigelseskriminelle iblandt dem. Vore kommende ”medarbejdere” får ikke adgang til beboernes stuer, men skal hjælpe med skrald, havearbejde, oprydning og andre forefaldende opgaver. Det eksterne tilsyn påpegede, at Plejehjemmet bør have mere fokus på målrettet og opmuntrende kommunikation, der inspirerer til den rehabiliterende tankegang og medinddragelse af beboernes ressourcer i hverdagssituationen.

LAD OS KLARE INDFLYTNINGEN! I efteråret besluttede Plejehjemmets bestyrelse – der er identisk med Haandværkerforeningens – at rette henvendelse til Københavns Kommune vedrørende Plejehjemmets belægningsprocent. Kravet er 98 procent, men i 2015 opnåede Plejehjemmet en belægningsprocent på 96,5 procent. Det førte til, at kommune beskar Plejehjemmets budget med trekvart million kroner i 2016. Da 03 20 17

billedet for 2016 var nogenlunde det samme som året år, udtrykte bestyrelsen bekymring for, om budgettet ville blive bekåret på ny. En af årsagerne til den for lave belægningsprocent er i nogle tilfælde det såkaldt trygge flytteforløb, der kan vare længe, og som kan indebære, at boligerne står tomme alt for længe. Bestyrelsen foreslog, at opgaven og de tilhørende ressourcer i forbindelse med visitering via det trygge flytteforløb overflyttes til Plejehjemmets ledelse. En sådan løsning vil være til gavn for alle parter og samtidig have den effekt, at belægningen ikke kommer under de 98 procent. Københavns Kommune har siden bedt om en analyse af de problematiske flytteforløb, hvilken Plejehjemmet har leveret.

NYT DOKUMENTATIONSSYSTEM Hvad der ikke kan dokumenteres, er ikke sket, siges det med et skævt smil, når det gælder Plejehjemmets og andre institutioners dokumentionsopgave. I beretningsåret er indført et nyt dokumentationssystem med navnet CURA, der forventes fuldt indarbejdet til maj. På Plejehjemmet er etableret læringsteams, der skal understøtte medarbejderne i at tilegne sig og bruge det nye system. Sidst på året indgik Haandværkerforeningens Plejehjem en aftale med Vajsenhusets skole om at tage imod elever, der med et praktikophold hos os kan få den første oplevelse af at være på arbejdsmarkedet – og måske tilmed blive så tændte, at de vælger en karriere inden for vores sektor. Desuden har vi givet tilsagn om at tage imod unge en dag om ugen i et tremånedersforløb; unge, der er voldsomt skoletrætte, og som kan have behov for den stimulering, som et ophold hos os vil kunne give.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

NYT FRA KLUBBERNE Bowlingklubben søger nye medlemmer

Generalforsamling i april GLOBETROTTERNE

Formand: Bodil Danvad, tlf. 4032 0800 Haandværkerforeningens Globetrottere afholder generalforsamling torsdag den 6. april 2017 kl. 19.00 i Laugshuset, Nørre Allé. Dagsorden ifølge vedtægterne. Klubben er efter generalforsamlingen vært ved et mindre traktement, og klubben beder derfor om tilmelding til generalforsamlingen senest den 31. marts til Haandværkerforeningen på telefon 3312 2717.

Generalforsamling i Jazzklubben JAZZKLUBBEN

Formand: Karsten Frese, tlf. 2015 0427 Haandværkerforeningens Jazzklub afholder generalforsamling onsdag den 5. april på Frederikberg med jazz og middag, lyder det fra Jazzklubben, der senere vender tilbage til medlemmerne med yderligere.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Formand: Inge G. Pedersen, tlf. 4092 9811 Bowlingklubben har spillet i henved 13 år og vil gerne tiltrække flere medlemmer. Klubben spiller hver anden torsdag i Rødovre Bowlinghal i Rødovre Centrum kl. 18.00-22.00. Bagefter er der fælles hygge, og lejlighedsvis giver klubben en drink. Kontingentet udgør 100,- kr. for enlige og 175 kr,- for par om året. Derudover betales 200 kr,- pr. medlem til baneleje. Man er meget velkommen til at prøve at spille en time eller to uden betaling for at se, om det er noget, inden man bestemmer sig for medlemskab. Klubben håber, at mange vil synes, det lyder spændende. I givet fald er man velkommen til at kontakte kontoret på 3312 2717 eller formanden på 4092 9811.

Styrk din krop og få bedre koordination og balance SENIORSVØMMEKLUBBEN Formand: Nels Egebech, tlf. 3956 3856

At forebygge eller reducere gener fra bevægeapparatet giver dig en bedre følelse i din krop. Ved at træne i et varmtvandsbassin bliver øvelserne lettere at udføre, fordi tyngdekraften ophæves, når du er i vandet. Vi svømmer i Plejehjemmets terapibassin fra september til sidst i juni. Der svømmes hver tirsdag i to grupper kl. 13.00 og 14.00 i Håndværkerhaven 49, 2400 København NV. Der arrangeres frokost for egen regning den anden tirsdag i måneden. Dette har sammen med svømningen stor betydning for vores samvær. Kontingentet er kr. 125,- pr. måned. Interesseret? Kontakt formand: Nels Egebech, tel. 39 56 38 56, mobil 51 52 39 02 eller mail: nels.gurli.egebech@gmail.com

Vi forstår din branche.

BOWLINGKLUBBEN

03 2017

NYT FRA KLUBBERNE Mallorca til fods VANDREKLUBBEN

Formand: Torsten Jagd, tlf. 4566 0837 Port de Pollensa, hedder en af Mallorcas nordligste turist- og feriedestinationer. Området ligger for foden af Serra de Tramuntanabjergene ud til en hesteskoformet bugt. Byen Pollensa er en velbevaret middelalderby – og lige uden for byen har vi nettet af vel vedligeholdte, originale vandrestier, der er et oplagt mål for en Vandreklub. Haandværkerforeningens Vandreklub drager i dagene 16. september – 23. september til den nordlige del af Mallorca, hvor her er tilrettelagt korte og lange ture lige i nærområdet, så tiden ikke skal bruges så meget på at køre i bus. Her er varieret natur med prægtige naturudsigter. Klubmedlemmerne er indkvarteret på Hotel Fergus Pollensa Park med all inclusive.

Lidt violin – og en grevinde MUSIKKLUBBEN

Formand: Merete Dick, tlf. 4061 6637 Onsdag den 22. marts kl. 9.45 skal Musikklubben til ”Åben prøve” med Copenhagen Phil i Konservatoriets Koncertsal på Rosenørns Allé – det tidligere Radiohus lige over for Forum. Her skal vi høre den unge lovende cellist Harriet Krijgh spille Elgars Cellokoncert og bagefter høre Carl Nielsens 5. Symfoni. Harriet spiller på en cello fra 1620, der er udlånt til hende privat. Prøven varer indtil kl. 14.00, så det anbefales, at man tager en madklemme med, hvis man vil høre det hele. Musikklubben giver et glas vin i den indlagte pause. Arrangementet er gratis for medlemmer og koster 50 for gæster, som er meget velkomne. Af hensyn til indgangskontrollen er tilmelding nødvendig på 3312 2717 senest 16. marts. Onsdag den 3. maj har klubben forhåndsreserveret et

03 20 17

antal billetter til Operettekompagniet Polyhymnias opførelse af Emmerich Kalmans ”Grevinde Maritza” på Hofteatret. Billetter til medlemmer koster 170,- kr, mens gæster er velkomne til den ordinære pris på 220,- kr. Klubben sponserer et glas for alle deltagere. Dørene åbnes kl. 19.00, og forestillingen begynder 19.30. (Bindende!) tilmelding på 3312 2717 senest 31. marts.

Vinsmagning på No. 2 VINKLUBBEN

Formand: Kirsten Nielsen, tlf. 2048 1846 Tirsdag den 21. marts mødes medlemmerne på No. 2 – en ”aflægger” af AOC under Moltkes Palæ – i Nicolai Eigtveds Gade 32. Her vil sommelier John David præsentere et antal vine. Arrangementet ligger på sin vis i forlængelse af ”fyraftensvinmødet” i Håndværkets Hus sammen med Haandværkerforeningen, da Christian Aarø, AOC, forestod en velbesøgt vinsmagning.

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Tilskæring af div. glassorter · Sikringsglas · Montrer · Butiksruder · Spejle · Specialopgaver · Indramning · Forsatsruder · Forsikringsskader Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Salgschef Ulrik Støckel, Klosterhaven 14, 3460 Birkerød Indmeldt v. Peter Assam Projektchef Henrik Ramsgaard Eisenhardt, Hyldegårds Tværvej 13, st.th., 2920 Charlottenlund Advokat Mette Højberg, Gothersgade 149, 3., 1123 København K Indmeldt v. Coco Hallas Malermester Dennis Eskildsen, Ingvar Hjortsvej 11, 2830 Virum Indmeldt v. Holger Eskildsen Guldsmed Kristine Sophia Algreen-Petersen, Nørrebrogade 34, 1.th., 2200 København N Indmeldt v. Bodil Binner og Pernille Schou-Elsass Malermester Per Nielsen, Ilbro Allé 8, 2770 Kastrup Malermester Martin Holm Hansen, Bagsværdvej 93, 2800 Kgs. Lyngby Malermester Thomas Brink Poulsen, Stubmøllevej 1, 01-0116, 2450 København SV Malermester Pia Thiemke, Sandkaj 15 st. tv., 2150 Nordhavn Malermester, Lasse Juul Kristensen, Tornerosevej 55, 2.th., 2730 Herlev

Malerkonduktør Thomas Nielsen, Backersvej 34, 2300 København S Malermester Martin Mortensen, Lergravsvej 57, 5, 2300 København S Malermester Mads Alfast, Hadsundvej 15, 2610 Rødovre Malermester, Peter Jørgen Pedersen, Vejlegårdsvej 65, 2665 Vallensbæk Strand Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug Murermester Lars Dyhr Winsløw, Mariendalsvej 37 A, 2000 Frederiksberg Murermester Mikkel Andreas Jørgensen, Sydstrandsvej 5, 2791 Dragør Murermester Morten Bo Petersen, Østre Allé 45 D, 3250 Gilleleje Murermester Tonny Erleben, Engdraget 79, 2500 Valby Murermester Filip Larsen, Rapsmarken 17, 4140 Borup Murermester Jørgen Mikkelsen, Tangevej 2 B, 2740 Skovlunde Projektleder Rasmus Toftebjerg Andersen, Birkegade 4, 3.tv., 2200 København N Alle indmeldt v. Københavns Murerlaug

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 42

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 03 2017

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.588 BLADUDVALG Henrik Tofteng Mette Palsteen Sonja Stæhr Jakob Bo Andersen Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør

D I R EK T I O N

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Christoffer Susé Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer tirsdag den 11. april. Redaktionen slutter torsdag, den 23. marts.

03 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

DET SKER I H A A N DVÆ R KE R F O R E N I N G E N Tirsdag 07/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 08/03 Globetrotterne rejser · Damernes Kegleklub Torsdag 09/03 Haandværkerforeningen: Temamøde Mandag 13/03 Danseklubben Tirsdag 14/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Gourmetklubben: Generalforsamling Onsdag 15/03 Skyde- og Kegleklubben · Vandreklubben: Generalforsamling · Kunstklubben Torsdag 16/03 L’hombreklubben · Bowlingklubben Mandag 20/03 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 21/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Vinklubben Onsdag 22/03 Globetrotterne tilbage · Musikklubben Mandag 27/03 Danseklubben Tirsdag 28/03 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Begravelseskassen: Generalfosamling Onsdag 29/03 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 30/03 L’hombreklubben · Bowlingklubben Tirsdag 04/04 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Musikklubben · Cykelklubben Onsdag 05/04 Teaterklubben Torsdag 06/04 Bowlingklubben · Kunstklubben · Golfklubben: Generalforsamling · Globetrotterne: Generalforsamling Mandag 10/04 Danseklubben Tirsdag 11/04 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Cykelklubben Onsdag 12/04 Skyde- og Kegleklubben – Damernes Kegleklub Tirsdag 18/04 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Cykelklubben Torsdag 20/04 L’hombreklubben · Bowlingklubben · Kunstklubben: Årsmøde Søndag 23/04 Vandreklubben Mandag 24/04 Danseklubben: Generalforsamling Tirsdag 25/04 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 26/04 Skyde- og Kegleklubben Fredag 28/04 Golfklubben

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K