Hånd & Værk 04 2011

w w w. hv fkb h. dk

0 4 2 01 1

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

BRÆNDPUNKT SKÆLSKØR – Danmark har et center for keramik

»Kommentar«: Hold nu fokus! | København vil vækst Håndværk på den lange bane | Det sker

|

Aktuelt

|

Den svære arv

|

Livskvalitet i Toscana

|

En af Danmarks mest spændende erhvervsskoler Syv forskellige indgange fører til over 30 forskellige erhvervsuddannelser Kurser og efteruddannelse Virksomhedstilpassede kurser HTX - Teknisk Gymnasium Se meget mere på

www.tec.dk Teknisk Erhvervsskole Center Afdelinger på Frederiksberg og i Lyngby, Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre

Hvfor_0210.indd 1

20-01-2010 10:34:40

KOMM E N TA R

Hold nu fokus!

Først på året 2009 offentliggjorde de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, en barsk rapport, der påpegede manglen på en fælles strategisk vision for København. Så længe en sådan ikke foreligger, mister København yderligere momentum over for de hovedstæder, vi normalt sammenligner os med. København var karakteristisk ved sin lave innovationsevne, underrepræsentation af videnstunge erhverv, ringere uddannet arbejdskraft og dårlig udnyttelse af den eksisterende, udenlandske arbejdskraft.

To år senere kunne Dansk Industri i en analyse af erhvervsklimaet i de danske kommuner afsløre, at København betragtes som en af de ringeste byer at drive virksomhed i i Danmark.

I marts tog Københavns Kommune så til genmæle i form af en ambitiøs vækstplan, der skal bringe den økonomiske vækst op. Planen griber fat i netop nogle af de kritikpunkter, som blandt andre OECD fremførte, men bærer også præg af de ønsker, vi som virksomheder og organisationer har fremført. Den dialog med kommunen, som vi har kunnet glæde os over siden etableringen af Københavns Erhvervscenter, har vist sig positiv og konstruktiv.

Københavns Kommune gør rigtigt i at medinddrage den samlede hovedstadsregion, staten og virksomhe-

FORS I DE N

robert s ørens en

derne. Der må nødvendigvis være tale om et forpligtende samspil. I og med at København – dokumenterbart – er “vækstlokomotiv” for hele landet, må også staten vedkende sig sit ansvar for byens udvikling, herunder medvirke til de mere kostbare infrastrukturinvesteringer og skabe de lovgivningsmæssige rammer. Det skal vi nok bakke op om i det omfang, vi formår.

Vi anerkender også, at der stilles forventninger til virksomhederne, der trods alt skal danne grundlaget for væksten – eksempelvis i form af flere lære- og praktikpladser. Er rammevilkårene tilstede – herunder en SMVvenlig indkøbs- og udbudspolitik – bliver vi også i stand til at levere varen.

En særlig spændende udfordring for fremtidens København bliver det stadig voksende antal indbyggere.

De seneste prognoser afslører, at vi skal forvente at være 100.000 flere københavnere om små 15 år.

Tilbage er nu at håbe på – og opfordre til – at der holdes knivskarpt fokus: At vækstplanen ikke udvandes af et magistratstyre med separate dagsordener, og at vi slipper for flere selvlysende bænke, kuldsejlede hjemmesider og milliondyr sporing af forsvundne cykler.

At vi frem for alt koncentrerer os om det visionære: En trivelig hovedstad præget af dynamik, fremsyn og optimisme.

g u ldagergaar d ved sk ælskør er et internationalt c en ter for keramik, der tager imod ku n stnere fra h ele verd en – d ertil h ar c en tre t en lille s idebeskæftigels e, der kalder på y d er ligere opm ær ksom hed : frem stilling af sp ec ia lsten til re staurerings opgaver . Læ s s ide 1 0 ( foto: h enri k Nie lsen )

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

3

København vil vækst

Hovedstaden er og bliver en vækstdriver for dansk økonomi.

Nu har overborgmesteren barslet med en ambitiøs vækstplan.

4

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

Det er nu engang hovedstadsområdet, der har det største vækstpotentiale: 75 procent af alle de arbejdspladser, der er skabt i Danmark gennem de seneste 10 år, er skabt i København, og det er også her, vi finder den største koncentration af højteknologiske virksomheder – dem, vi i høj grad skal leve af i fremtiden.

Men gennem de senere år har København ikke præsteret den vækst, byen burde i forhold til de hovedstæder, vi ellers sammenligner os med. Havde det samlede hovedstadsområde haft samme vækst som Stockholm i perioden 1995-2005, ville Danmark have været 110 milliarder kroner rigere udtrykt i BNP-sprog.

Med andre ord har Hovedstadsregionen et betydeligt ansvar for at drive den økonomiske vækst i Danmark fremad.

Alle parter skal arbejde med Det ansvar er Københavns Kommune nu parat til at tage på sig. I marts offentliggjorde overborgmester Frank Jensen en vækststrategi, der har til formål at øge væksten i hovedstadsområdet med 2,5 procent om året frem til 2020. Det kvalitative mål er at gøre København til “den bedste storby at drive virksomhed i for både danske og internationale virksomheder”, hedder det.

Forudsætningen for at nå vækstmålet er, at omegnskommunerne, staten og virksomhederne hjælper med.

Rent faktisk har kommunen klart formuleret parternes opgaver. København skal skabe bedre rammevilkår – både for det brede erhvervsliv og for de klynger af brancher, der spåes det største vækstpotentiale. Internationa-

liseringen skal styrkes, og byen skal blive bedre til at servicere erhvervslivet.

Kommunerne – og herunder også regioner i Øresundsregionen – forventes at bidrage ved at prioritere den regionale infrastruktur, så den understøtter pendlingsmønstret til og fra hovedstaden, forstærke markedsføringen af den samlede region og styrke et sammenhængende arbejdsmarked.

Virksomhedernes bidrag Staten skal blandt andet prioritere investeringer i den overordnede infrastruktur, sikre uddannelse på højt niveau og medvirke til at fjerne grænsehindringer i Øresundsregionen. Ikke mindst kan staten bidrage med at “sikre en simpel og uproblematisk indrejse for udenlandske eksperter og forretningsrejsende”, hedder det. Endelig bør kommunerne have frihedsgrader til at opnå “ambitiøse klimamålsætninger”, herunder et “free-flow betalingsringsystem” – trængselsafgifter.

Virksomhederne skal bidrage med flere praktikpladser, blive bedre til at samarbejde med videninstitutionerne og “nedbryde sproglige barrierer”, så kvalificerede udlændinge uden danskkundskaber kan ansættes.

Til at konkretisere de elementer, der skal realisere vækstmålet, har overborgmesteren nedsat en arbejdsgruppe – eller taskforce, som det hedder på nudansk – med dagbladet Børsens tidligere chefredaktør Leif Beck Fallesen som hovedaktør og som særlig rådgiver for overborgmesteren.

Vækststrategien er på en gang svar på OECD’s snart

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

5

han anså for myter om København: Således har København Danmarks 9. laveste skatteprocent og ligger som nr. 11, når det gælder omfanget af udlicitering. Også byggesagsbehandlingstiden ligger pænt sammenholdt med mange andre kommuner.

Overborgmester Frank Jensen ærgrede sig over, at København formelig “vælter” sig i internationale udmærkelser, men at for få oplever, hvad der er så udmærket. Han henviste til, at der nu bliver grebet fat om en af de allerstørste anstødsstene for de københavnske virksomheder, nemlig parkeringen.

Københavnsk erhvervsliv samle t til konference

Overborgmesteren efterlyste et partnerskab med virksomhederne, og dermed var lagt op til en eftermiddag med

Kun få dage før offentliggørelsen af Københavns Kommunes ambitiøse vækstplan var Københavns Erhvervscenter vært ved en storstilet erhvervskonference i Rådhusets Festsal. Og noget nær en fest var det – så meget blev der talt rammevilkår, erhvervsservice og muligheder for frugtbart samspil.

Men grundtonen var – indledningsvis, i hvert fald – skeptisk. Med et afstemningssystem fik erhvervschef Jakob

workshops, hvor deltagerne gruppevis kunne drøfte gode idéer, når det gjaldt arbejdsmarked, kommunal erhvervsservice, indkøbspolitik, sagsbehandling og så fremdeles. De mange forslag kunne føres ind på en PC og dermed vises for alverden under dagens afslutning.

En rapport om dagen er under udarbejdelse, og Hånd & Værk vil gribe fat i konklusionerne, når de foreligger.

Brandt besked om, at virksomhederne ikke tror meget på, at København har den højeste vækst i Nordeuropa i 2020, og vi formår ej heller at skabe den fornødne, kvalificerede udenlandske arbejdskraft. Alligevel vovede næsten halvdelen af de 100 deltagende virksomheder at tro på, at vi i 2020 har fået en havnetunnel.

Jakob Brandt benyttede lejligheden til at gendrive, hvad

sagt sønderlemmende kritik af Københavns mangel på strategi og målrettethed. Kritikken blev fremsat i en rapport fra 2009, der også blev refereret i dette blad. Dernæst har det gjort indtryk, at Dansk Industri i en analyse har givet København noget nær en bundplacering, når det gælder erhvervsvenlighed. Herudover tæller det for-

6

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

mentlig, at København får op imod 1.000 nye indbyggere om måneden.

Ifølge Københavns Kommune skal den første “pakke” af anbefalinger fra arbejdsgruppen være afleveret, så de kan indgå i budgetforhandlingerne for 2012.

AKTUELT Parkering i et Columbusæg Borgmesteren får sin drøm om rekreative byrum opfyldt – og bilejerne får beskyttet deres bil mod vind, vejr og Bilka-buler: De tre underjordiske parkeringsanlæg på Nørre Allé – lige over for Haandværkerforeningens boligkompleks – i Leifsgade på Islands Brygge og Under Elmene på Amager, der endnu er under opførelse – tyder på at blive det columbusæg, der gør alle glade.

En kold februareftermiddag – den 23. af slagsen – indviede trafik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard anlægget i Leifsgade. Eller snarere: Anlæggene. Med hele fire til- og frakørsler – fire elevatorer – er der adgang til 408 parkeringspladser etableret under jorden i fire etager.

Imellem elevatorbygningerne er udført en legeplads med bænke og beplantning; det er blevet til et helt lille torv.

Indvielsen skete under overværelsen af små hundrede beboere, hvoraf mange nysgerrigt maste næsen mod de mørkt tonede ruder, og et lille gys gav det vist, hver gang platformen – i en ubehageligt overraskende fart – sænkede bilen ned under bæltestedet.

I Nørre Allé er parkeringsanlægget blevet en stor succes, forsikrede Bo Asmus Kjeldgaard, og så vidt vides er der kun sket et enkelt uheld.

Alle kan bruge parkeringsanlæggene – publikum, der

L

U

K

A

S

Ø

J

E

Trafik- og miljø borgmester Bo Asmus Kjeld­ gaard klip p ede den rø de s nor ne d til det andet fuldførte p -hus under jorden .

ikke er beboere, eller som ikke har en erhvervslicens, kan bruge sit dankort – præcis som i mange andre offentlige parkeringsanlæg. Er man i tvivl om processen, er der altid en person, man kan ringe til. Taksterne er de samme som parkering på gadeplan.

Og pladserne virker som om, de er store nok til de mest gængse personbiler: Bilen må højst være 5,20 meter lang, 2,20 meter bred og 2,0 meter i højden. Til sammenligning er en almindelig familiebil omkring 4,75 meter.

På Nørre Allé er der plads til 164 biler, og Under Elmene – der ventes åbnet senere i år – kan der parkeres op til 268 biler.

N

H

O

S

P

I

T

A

L

Glæden ved at se • • • •

Grå stær Tunge øjenlåg Ny laserbehandling i stedet for briller Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden

LUKAS Ø J E N H O S P I TA L

Lukas Øjenhospital Bernstorffsvej 20 2900 Hellerup Telefon 3965 1203 Telefax 3965 1209 www.lukaseye.com info @ lukaseye.com

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

7

Den svære arv

Fv. Jesp er Christen s en , A nne Lo uis e Has s ing og Lene Maria Christen s en i ”En familie” .

Kan man elske sin familie – og så godt som forkaste dens værdi­ grundlag? Det er et af hovedspørgsmålene i filmen ”En familie”, der havde premiere i februar.

8

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

Den må rive i hjertekulen i mangen en familievirksomhed: Filmen ”En familie” af Pernille Fischer Christensen med Kim Fupz Aakeson som manuskriptforfatter. Her er historien om det legendariske bageri, der i sin tid blev etableret af oldefar, der rejste fra Tyskland til Danmark med en sæk korn under armen, og som i dag bærer udmærkelsen ”Kgl. Hofleverandør” – håndværksvirksomheden, der bekender sig til kvalitet, tradition og klassiske dyder.

Tredje generation – Richard – bliver terminalt syg, og virksomheden – hele hans univers – trues på sit fundament. Med lige dele forhåbning og forventning sætter Richard sin lid til datteren, Ditte, der – sin ubændige kærlighed til sin far til trods – har andre planer for sit liv: En karriere i New York som kunstnerspejder med sit eget galleri i København som afsæt.

Ikke gudgivent Just det dilemma sætter vor tids egen generationskløft i relief: Verden er fuld af muligheder og andre valg; det er ikke gudgivent at gå i faders fodspor.

Filmen er den ubønhørlige analyse af kollisionen mellem det fastforankrede, barndommen, opvæksten og familien – og ønsket om at finde sin egen forankring, skabe sin egen identitet: Kan man både elske og ære sin familie – og yde livsværket, virk-

somheden – respekt – og samtidig vælge den fra? Hvor går grænsen for pligt – og respekten for sit eget liv? »Richard er vokset ud af en tradition og har måske i virkeligheden ikke tænkt så meget over, hvad han skulle med sit liv. Det var givet på forhånd.

I datterens tilfælde har hun gjort op med sit valg. Dittes generation – der jo også er min generation – sætter friheden og det at skabe vores eget liv meget, meget højt,« fortæller Pernille Fischer Christensen i et interview udsendt forud for filmens premiere i februar. »Dittes dilemma er valget mellem at vælge familien fra eller til.«

Grundvilkårene Pernille Fischer Christensen taler om to eksistentielle grundvilkår i vores liv: »På den ene side skaber man selv sit liv ud af en masse små valg, man træffer – som perler på en snor. På den anden side er der et grundvilkår, at livet ikke er evigt, og at der er en hel masse, man ikke selv kan vælge: Hvad man fødes ind i, hvilket blod der løber i ens årer, hvordan ens forældres livsvalg vil påvirke ens liv etc.

Og de to størrelser ligger og banker op imod hinanden i filmen,« siger hun.

Er man en stolt håndværker, kan ens paranoia over håndværkets status kontra åndens, få et drivende puf i scenen, hvor Dittes kæreste – der er kunstner – konfronteres med dilemmaet: New York og karriere – og familiearven: »Du har et job ventende på dig i New York – og nu vil du være

bager?!« lyder det med en svag antydning af foragt. Heri ligger måske endnu en del af drivkraften til at fravælge, hvad man er vokset op med: Kravet om at skulle realisere sig selv – underforstået at denne selvrealisering aldrig kan være lig med arven; det personlige oprør kan være pligt.

Bliver et tilvalg I Hånd & Værk 02/2008 afskrev seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, Frank Høgholm Pedersen, ikke den nedarvede familievirksomhed: I kraft af, at friheden til at træffe egne valg forekommer afgørende, er familiefirmaets skæbne ikke beseglet, vurderede han: »Der er stadig familierelationerne, det trygge – det, man er vokset op med.

Heri ligger vores sociale arv, der gør, at også ”vidensarbejderne” ofte tager samme uddannelse som deres forældre. Vores samfund er ikke så socialt mobilt, som vi gerne tror,« sagde Frank Høgholm Pedersen.

Til gengæld for, at forældrene ikke kan forvente, at deres børn overtager familiefirmaet, kan de glæde sig så meget desto mere, hvis de gør det: Overtagelsen bliver et tilvalg – af lyst mere end pligt eller nød. ”En familie” – af Pernille Fischer Christensen (instruktion og manuskript) og Kim Fupz Aakeson (manuskript). I hovedrollerne Jesper Christensen og Lena Maria Christensen.

Udsendes på DVD i august 2011.

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

9

Værkst e d s leder Ri c hard Saa­ by me d en formst en t i l Jesuskirken

F O T O : H E N R I K N I E LS E N

i valby.

Guldagergaard modtager danske og udenland ske kera mi­ kere på højt fagligt niveau på arbejdsophold. Men centret kan mere end være centrum for kunstnerisk udfoldelse.

10

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

Brændpunkt Skælskør Danmark har et center for studier i keramik. Her kan eksperimenteres med hele viften af brændinger – el, gas, træ – her kan afsøges formens og farvens grænser, og her er fred og ro til fordybelse. Centret har i løbet af få år vundet international anerkendelse, er kommet på finansloven og er blevet anerkendt som kulturinstitution.

Det hedder Guldagergaard – International Ceramic Research Center og er beliggende i Skælskør.

En gruppe keramikere forankret i gruppen Clay Today med blandt andre Nina Hole og Priscilla Mortensen i spidsen satte sig i slutningen af 1990’erne for at etablere centret efter udenlandsk forbillede. Beliggenheden i Skælskør skyldes dels initiativtagernes lokale tilhørsforhold til egnen, dels at der i udkanten af bymidten lå en tom ejendom af fornem karat: Hovedbygningen fra en nedlagt frugtplantage, der i øvrigt er blevet offentlig bypark. Ejendommen var ejet af den daværende Skælskør Kommune.

afsøger det ene, spændende keramiske forsøg efter det andet og vederkvæges af en for så vidt enestående samling af værker, som udvalgte kunstnere har doneret til stedet efter endt ophold. Galleri Æblehuset er åbent for offentligheden – efter forudgående aftale. De artists-inresidence, som godkendes til ophold her – kunsthåndværkere på højt niveau, universitetslærere og andre keramikere, der har fornøjelse af at studere, eksperimentere og lade sig inspirere – kan indlogere sig her i uger eller måneder, eller de kan deltage i et på forhånd formuleret projekt, der typisk strækker sig over seks uger.

De er indkvarteret i den fornemme et hundrede år gamle hovedbygning og kan arbejde på værksteder i de ned-

Internationale tungemål Her høres da også internationale tungemål, altimens øjet

guldager­gaard er først og fre mmest c en ter for keramisk kunst.

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

11

TV: lere ts svind pro cen t beregne s ved at brænd e e t anta l stave og beregne d eres større lse før og e fter. m idt: R ichar d saaby m ed d en origina le og d en ny e form sten . Th : m ere komp li cere d e form er bliver støbt i skabeloner af gips. m oti v et her er gu ldagergaar d s hoved bygning .

lagte stalde. Gennem årene har Guldagergaard huset gæster fra hele verden.

Men centret kan også noget andet; noget, der kunne betegnes som et gryende forretningsområde: Under istandsættelsen af Jesuskirken i Valby fik centret til opgave at eftergøre og genskabe et antal sten i kirkens karakteristiske lanterne og i højskibets sydgavl. Opgaven bestod i at finde det rigtige ler, udvikle skabelonerne og finde frem til en brænding, der ville føre frem til så originalt et udtryk som muligt.

Værkstederne ledes af Richard Saaby:

En kort, en lang »Vi ved ikke, hvor leret til de originale sten i sin tid kom

12

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

fra, men vi fandt en nogenlunde tilsvarende lertype hos Petershvile Teglværk i Nordsjælland. Til større formsten har vi anvendt kommercielt ler for at sikre den rette plasticitet,« fortæller han. Til leret blev blandt andet tilsat chamotte – brændt, knust ler – der blev æltet ind i lermassen.

– Plasticitet? »Leret kan enten blive for kort – det vil sige plastisk – eller for langt – det vil sige uplastisk, afhængig af, hvor langt eller kort leret kan strække sig.. Plasticiteten afhænger ikke mindst af lagringen – om det har “somret” eller “vintret”, dvs. hvor længe det har ligget og i hvilken periode.« Centret modtog eksemplarer af de originale sten,

“… af jord er du komme t ” Ler har en bred spændvidde: Om

Det fine hvide porcelæn renses i

vi fremstiller porcelæn, stentøj el-

særlig grad og brændes ved 1.300-

ler gængse teglsten, er råmaterialet

1.400 grader og har derfor en svind-

grundlæggende det samme – hvis vi

procent på 12-13 mod sædvanligvis

tager forbehold for, hvor i verden le-

5-10.

ret udvindes: Kaolin, quartz, feldspat

De varierende brændingsmeto-

og metaller alt efter dets oprindel-

der bestemmer farve og lød. Træ­

se. Rensning, vakuumæltning, tilsæt-

brændingen er vanskeligst af hånd-

ning af forskellige materialer, bræn-

tere – her skal brændingstemperatu-

dingstemperatur og brændingsmeto-

ren overvåges hele tiden – men er til

de afgør, om vi står med en teglsten

gengæld den, der skaber de smukke

eller et stykke porcelæn.

nuancer i den færdigbrændte flade.

Her begy nd er d et: “råler” fra petershvile teglvær k .

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

13

Stemnings billeder fra værkstederne – og ne derst fra c eramic centre s eget galleri.

hvorpå Richard Saaby kunne iværksætte de første forberedelser: At konstatere lerets svindprocent og finde frem til en brænding, der ville udvirke den rigtige farve. Her er temperaturen – mere end brændingstiden – afgørende. Svindprocenten måles ved at fremstille stave i centimetermål – i bogstaveligste forstand – og brænde dem, som man agter at brænde stenene. Den rette temperatur i dette tilfælde viste sig at være 1.025 grader – en højere temperatur havde givet en mørkere farve og en uhensigtsmæssig sintring; det vil sige en sammensmeltning i overfladen.

Svindprocenten var syv Svindprocenten er heldigvis proportional, når først leret har tørret tilstrækkeligt, men udfordringen i at kopiere de originale sten bliver ikke mindre: De gipsskabeloner, som Richard Saaby fremstiller ud fra de originale sten, skal tillægges svindprocenten, der i dette tilfælde var syv.

De udvendige overflader skulle derpå glittes med stål­ spartel for at lukke fladerne. Billedhugger behøver man ikke ligefrem at være, synes Richard Saaby, men man skal have fornemmelse for form.

Sten i mere gængse former bliver skåret til efter en skabelon i noget nær en ostehøvl: En streng spændt hårdt op mellem en stålplade og en galge.

Tørretiden og brændingshastigheden bestemmer risikoen for revner. Revnerne gør selvsagt stenen mere modtagelig over for indtrængende fugt og kan derfor kun lige accepteres på de indmurede flader.

Blandt andre opgaver løst på Guldagergaard har været glasering af mursten til renovering af ældre huse. Glaseringen foregår ved at dyppe stenene i en oprørt glasur, bestående af lavtsmeltende stoffer, der så smelter til en glasoverflade ved ca. 1.000 grader. Kunsten her er at finde frem til den rette farve ved at tilsætte forskellige farvende stoffer.

14

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

cera m i c cen tre har til hu se i en ne d lagt frugtp lantage med g u ldagergaar d som hoved bygning . i forgrunden ler fra p etersh v i le teglvær k , d er er blevet ud sat for vind og vejr.

Den første opgave for Jesuskirken er ved at være tilendebragt, men forude venter formentlig genskabelsen af en mængde form- og specialsten i forbindelse med den videre restaurering.

Skal ikke konkurrere »Vi skal ikke konkurrere med de etablerede teglværker – og der er bestemt teglværker, der kan levere specialopgaver. Men vi kan tage over, hvor andre står af,« siger Richard Saaby, der gerne imødeser flere af den slags opgaver.

Selv er han kunsthåndværker af baggrund. Han har undervist og igennem en længere årrække været tilknyttet Holmegaard Glasværk som glaspuster og vare-

tog som freelancer herudover formarbejde for glasværkets designere. Gennem de seneste seks år har han ledet værkstedet på Guldagergaard – herunder vejledt, snart sagt coach’et de tilrejsende kunstnere, der godkendes efter ansøgning, så centret sikrer et højt, fagligt niveau. Ud over at være et refugium for keramikere bistår centret også danske kunstnere med at realisere deres værker.

Udlandets kendskab til centret er opnået gennem et utal af rejser, oparbejdelsen af et bredt netværk og målrettet deltagelse på den årligt tilbagenvendende amerikanske keramikkonference NCECA i USA. Det synes at være langt væk fra Skælskør, der ikke desto mindre er blevet lidt af et internationalt brændpunkt.

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

15

Med Vinklubben til Tosc ana 18.-24. september 2011. Ophold i Siena med udflugter, vinsmagninger og lokal mad.

Pris kr. 10.395,- (+ kr. 1.600,- for enkeltværelse), der inkluderer fly, bustransport, frokoster, velkomst- og afskedsmiddag samt ledsagelse af professionelle guider. Tilmelding direkte til Kipling Travel, Frederikssund, på telefon 4716 1220.

vinklubben:

livskvalitet i toscana

Med afsæt i Rom drager deltagerne i Vinklubbens vinog gourmetrejse 18.-24. september til Toscana – med besøg i hyggelige landsbyer, hotelophold i Siena og derpå udflugter ud i det grønne og blå garneret med besøg på diverse spisesteder og vingårde.

Bi llederne øverst: Fra området omkring Torre d el lago og siena.

16

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

I Montiriggioni bliver der eksempelvis tid til en spadserertur på ringmuren, inden turen går videre til det første vingårdsbesøg på en af de bedste ejendomme i Chianti Classico.

På trediedagen køres til byen Cortona, hvor man kan spadsere ad pilgrimsvejen til Santuario di Santa Margherita og lade sig bedåre af udsigten ned over byen og Lago Trasimeno. Også denne dag venter et besøg på en vingård, hvor der smages vin og spises frokost.

Og der bliver ligefrem mulighed for at bade: På fjerdedagen besøges de varme kilder i Bagno Vignoni inden to yderligere vingårdsbesøg, hvor deltagerne forventeligt bliver taget imod med små toscanske specialiteter. I selve

Montalcino skal deltagerne med stor sikkerhed smage de berømte Brunellovine, som stedet er kendt for.

Syd for Siena ligger Campriano, hvor klubben skal besøge en af de bedste chiantiproducenter uden for Classico-zonen, og i fine, gamle Pienza oplever man den fantastiske udsigt fra bymuren ud over det omkringliggende landskab. Pienza er også kendt for sin pecorino-ost, og den når man at smage, inden man indtager frokosten hos en af de gode producenter i Montepulciano.

Intet besøg i Toscana uden San Gimignano – den gamle middelalderby med de mange tårne, de skyggeful-

de gader og den smukke kirke. Her skal spises frokost i det fri, og udflugten byder på smagning af Vernaccia di San Gimignano og Chianti Colli Senesi fra to forskellige vingårde.

På sidstedagen går turen til Montefalco – den mest berømte vinby i Umbrien – og dernæst til en af områdets berømteste kældre, hvor Sagrantino-druen skal spille op til de forskellige lokale oste og salumi-specialiteter. Og så er det ellers hjemad.

Vinklubbens gourmet- og vinrejse kan gøres for 10.395 kroner (enkeltværelsestillæg 1.600 kroner).

ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT & VEDLIGEHOLD ARKITEKTER INGENIØRER ENERGI ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT-&RÅDGIVNING VEDLIGEHOLD

Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

17

Håndværk på den lange bane Det er de store tal, de lange aner – kontinuiteten – der slår den besøgende i Kronborgs stenhuggerværksted: Her står svende og lærlinge fra A/S Forenede Stenhuggerier og bestiller ikke andet end at genskabe, hvad deres for hundredvis af år siden henfarne forgængere fandt på – af egen drift eller under bygmesteren, henholdsvis bygherrens tilrettevisninger. Her arbejdes med bygningsgenstande, der har bestået i 300 år, og som med tiden bliver forvitrede, nedslidte, udskiftningsmodne. Virksomheden bag er ej heller nogen vårhare, men har aner tilbage til 1797 (16. juni) og ejes og drives i dag i fjerde generation af stenhuggermester Henrik Grage (48). Det er end ikke nyt, at virksomheden er beskæftiget på Kronborg – det har stået på i hvert fald de seneste 50 år. Firmaet arbejder generelt – og helst – med fredede og bevaringsværdige bygninger – grebet af interessen for bygnings- og arkitekturhistorie, som Henrik Grage er. Han overtog virksomheden fra sin far i 1996.

På værkstedet arbejder for tiden fem ud af virksomhedens i alt ni medarbejdere – iblandt dem stenhuggersvend Jakob Jensen (28) og lærling Carin Amdi Hansen (34).

I færd med nordfløjen »Jo, det hænder da, at man lader sig gribe af det, man står med – bevidstheden om, at nogen for lang tid tilbage har skabt det samme,« fortæller Carin Amdi Hansen, der bliver udlært i 2012. »Men der er ikke som i visse andre

18

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

F O T O : H E N R I K N I E LS E N

sten huggerne – Jakob Jen s en og Carin amdi hans en – arbej der efter tegninger ( lille billede) udført af eller i samarbej de med arkitekten – uffe k jerulf.

Det er fast arbejde at udskifte sandstenskvadre og -figurer på Kronborg. A/S Forenede Stenhuggerier har foreløbig været i gang i knap 60 år.

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

19

Bag Jakob Jen sen og Carin A m d i hansen ane s d en m ange-

fag tradition for, at den oprindelige håndværker har sat et spor – et årstal eller navn,« supplerer Jakob Jensen, der til gengæld selv gør det: Mejsler sine initialer og det aktuelle årstal ind – oplysninger, der vil komme til syne under næste fornyelse; altså om ca. 300 år, når stenene tages ned igen for at blive erstattet af nye.

A/S Forenede Stenhuggerier er i disse år i færd med at forny frisen på slottets nordfløj. Frisen består af i alt 22 fag à 3,23 meter. Arbejdet har stået på siden 2003 – afbrudt af akutte sager, naturligvis, samt af Kronværksporten, der stod færdig i 2007 – og ventes afsluttet næste år. Netop nu koncentrerer de sig om de såkaldte vandspy: Vandretliggende sandstensbjælker med hoveder fra fabeldyr – ofte med et maritimt tilsnit – hvis funktion har været at tage imod og aflede regnvandet fra taget; figurerne har simpelt spyet regnvandet ud i det fri. Denne funktion ophørte, da slottet fik nyt tag efter branden i 1629: Ved den lejlighed blev rykningen hævet, og den såkaldte vægtergang bag vandspyene blev droppet. Der er – henover årene – hele 120 vandspy at skulle genskabe rundt om på slottet; hvert styk tager omkring 12 uger at realisere.

Der arbejdes i etaper, så de nedslidte sten kan fornyes portionsvis. Det sker naturligvis af hensyn til økonomien, men også for at skabe et mere levende, autentisk udtryk på de berørte bygningsafsnit.

å rige plan for genskabelsen af sten fri serne på kronborg .

Partnerne Stenhuggerværkstedet arbejder tæt sammen med Slotsog Ejendomsstyrelsens sagsarkitekt her på stedet, Uffe Kjerulf, og styrelsen har desuden en billedhugger tilknyttet, der bistår med at genskabe figurerne på baggrund af en gipsafstøbning af originalen foretaget af en stukkatør. Til overførelsen af de færdige afstøbninger anvender stenhuggerne deres punkteringsapparat, der tillader dem at overføre dimensionerne fra model til sten ved hjælp af dybdemål og afsatte, tegnede punkter.

For de simplere konstruktioner – fra rene sandstenskvadre til mere kunstnériske stykker af frisen –

20

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

Van d spy ene h av d e som fu nk tion at afled e vande t f ra tage t f re m til 1629, da rykningen blev h æ v e t. ga m m e l h åndvær kertra d ition har foran le d iget jako b jensen til at ind hu gge sine init ia ler – t i l g l æ d e for en fjern fremtid.

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

21

Sten hu ggerm ester Henrik Grage (t v), l ær ling Carin Am d i Hansen og sten hu ggersv en d Jakob Jen sen . »Jo, d et h ænd er da , at m an lad er sig gri be af d et, m an stå r m e d, « siger Carin am d i h ansen , d er snarere er bidt af h åndvær ket en d af st enen so m m ateriale.

gælder, at arkitekten og stenhuggerne udfører tegninger, hvorpå delelementerne overføres til pap og i nogle tilfælde kobber. Skabelonerne placeres direkte på den nye sten, og med støtte i de talrige, detaljerede opmålinger kan stenhuggerne hugge sig frem til de rette dimensioner.

De karakteristiske riller i enhver sandstenskvader, der vil være sig selv bekendt, er selvsagt ikke naturskabte. Dem har håndværkeren “slået op” med sin mejsel og knippel – i denne betydning en hammer med et blødt hoved: Opslåningen sker vandret fra venstre mod højre eller lodret – oppefra og nedad. Det vandrette “ligeløb” giver et mere præcist forløb end det lodrette. Begge teknikker er svære og kræver både træning og flair: Tilhugget skal være ens og præcist hver gang.

riet – indrettet andetsteds i de gamle kasernebygninger.

Er en detalje i den bygningsdel eller figur, man just beskæftiger sig med, gået endelig tabt, vil man måske kunne ledes på sporet ved at studere andre gamle, lignende dele.

Selv om stenhuggerne skal stræbe efter størst mulig originalitet, må de dog give køb på stenens art. Sandsten er dannet som aflejringer i havbunden med enten kalk eller kiesel som bindemiddel for sandkornene. Oprindelig er her anvendt Helsingborgsten (til kvadre og det knap så fine) eller Gotlandssten (til figurer). I dag anvendes tyske Oberkirchner-sten, der er bundet i kiesel. Gotlandsstenene fåes i øvrigt endnu, mens der siden er bygget en by oven på stenbruddet i Helsingborg.

Lapidariet

– Bliver man da sådan bidt af sten – ?

Carin Amdi Hansen var snarere bidt af håndværket; det kreative håndværk. Både hun og Jakob Jensen tilbragte deres skoletid på en Rudolf Steiner-skole, hvor der

De gamle sten – hvorom man ikke kan vide, om de stammer helt fra slottets opførelse, fra genopbygningen i årene efter branden eller senere endnu – deponeres i lapida-

22

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

Bidt af en sten

introduceres til og undervises i håndværk på et højt niveau. Det ansporede Jakob Jensen til at vælge stenhuggerfaget, mens Carin Amdi Hansen mente, at nu var det nok og gav sig til at læse geografi på RUC. Lysten til det kreative ville dog ikke slippe hende; hun begyndte på kunsthistorie, men savnede endnu at have “fingrene i dejen”. »Jeg gennemgik simpelt hen, hvad der var af uddannelser med et kreativt islæt. Jeg faldt for stenhuggerfaget og kom på grundforløb på EUC Sjælland, der har stenhuggeruddannelsen,« fortæller hun. Hendes tilgang var ikke nødvendigvis arbejde med fredede bygninger – men det blev det, da hun stiftede bekendtskab med A/S Forenede Stenhuggerier.

Carin Amdi Hansen repræsenterede sammen med sin kollega, René Holst Holmvard, Otterup Stenhuggeri, sit fag som demonstrationsfag under de just overståede danmarksmesterskaber i Odense. Hensigten var at skabe opmærksomhed om faget og uddannelsen. Men historiens vingesus – og stenhuggerfagets kulturelle rækkevidde – gik vist over hovedet på den unge sms-generation.

Stenhuggerens materiale er grundlæggende natursten – marmor og granit – med undergrupper. Under uddannelsen kan man “stige af” som stenindustriarbejder efter to år, eller man kan fortsætte med hovedforløbet og afslutte med svendeprøve med sandsten eller granit som særligt speciale.

På Kronborg afsluttes modsætningsvis aldrig.

La pi dariet – e ller m askerne s re fu giUM? På kronb org o p b e vare s også både originale og senere u dsmy kninger – h eru nder di sse f igu rer .

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

23

AKTUELT F O T O : H E N R I K N I E LS E N

faldt Ejgild Bindner Jensen. Arkiverne viste, at både en repræsentant for laugets medlemmer og selve ledelsen skal begrunde udnævnelsen. For lauget talte viceoldermand Karsten Lange og for medlemmerne Christian Dahl Petersen, og begge fremhævede Jørn Buch Andersens flid gennem årene og hans evne til at synliggøre det københavnske murerfag gennem ikke mindst hans indsats i en bred vifte af foreninger, råd og udvalg, herunder i Byggeriets Arbejdsgivere som formand og som medlem af Haandværkerforeningens bestyrelse.

Billedet: Viceoldermand Karsten Lange overrækker Jørn Buch Andersen en medaljon, der bærer hans navn, og som efterfølgende påhægtes sølvvelkomsten.

En titel, der ikke ruttes med Titler og hædersbevisninger skal man ikke rutte med – ellers mister de værdi. Desto større var æren derfor, da oldermand, murermester Jørn Buch Andersen, modtog den hæderfulde titel som æresoldermand under Københavns Murerlaugs stiftelsesfest den 7. marts. Jørn Buch Andersen afgår i år som oldermand på generalforsamlingen i april efter 18 år i sædet.

Der måtte et kig i annalerne til for at finde ud af, hvordan dén sag håndteres, for det er præcis et kvart århundrede siden, det sidst stod på; det var i 1987, da æren til-

SØKVIST EL-ANLÆG A/S Herlev Torv 26 · 2730 Herlev Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71 Ålekistevej 36 · 2720 Vanløse Tlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59 gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på www.soekvist.dk

24

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

Torvehaller klar til sommer Til sommer åbner Torvehallerne på Israels Plads. Rammen er to klassiske, søjlebårne torvehalsbygninger – dog i en rå stålkonstruktion, der tillader et kig gennem bygningerne fra gadeplan. Her vil blive solgt grøntsager, frugt, kød, fisk, ost og brød.

Fra 1889 til 1958 fungerede pladsen som hele Københavns grønttorv og var således et levende midtpunkt i byen. Denne historiske tradition revitaliseres nu i en moderne arkitektur.

AKTUELT Værk på vej om gamle håndværk

Ny direktør til Kunstindustrimuseet

Ny litteratur om håndværk har altid betydning. Ifølge Aalborg Haandværkerforenings medlemsblad er journalisten og komponisten Evanthore Vestergaard i fuld gang med et nyt bogværk og en række TV-udsendelser med arbejdstitlen “Håndens Værk”. Bog og programmer koncentrerer sig om de ældre, mindre håndværk, hvis kompetencer det gælder om bibeholde. »Jeg tænker “Håndens Værk” som en historisk sag, der skal skrives i nutid og med fokus på de mennesker, der mestrer håndværket og fører traditionen videre,« siger Evanthore Vestergaard.

Bogen kommer til at rumme mindst 20 håndværkerportrætter, og hver af dem følges af en liste over ord og begreber, der knytter sig til de enkelte håndværk.

Ifølge Aalborg Haandværkerforening har TV2/Nord allerede tilkendegivet, at stationen efter positive erfaringer med to tidligere serier, som Evanthore Vestergaard har produceret, er positiv over for at indgå samarbejde også om produktion af en TV-serie om de gamle håndværk.

Bogværket vil udkomme på Forlaget Nordkraft.

Hidtidig rektor for Danmarks Designskole, Anne-Louise Sommer, afløser 1. september Bodil Busk Laursen som direktør for Kunstindustrimuseet i Bredgade. Bodil Busk Laursen har været direktør siden 1995 og er på vej på pension.

Anne-Louise Sommer skal implementere en helt ny strategi for museet, der får navneforandring til Designmuseum Danmark. Det nye navn skal afspejle en nytænkende, åben og inkluderende institution, hedder det: »Det er nødvendigt, at museet får et navn, der forstås bredt og kommunikerer dets identitet og mål,« siger museets bestyrelsesformand, Flemming Lindeløv.

Navneskiftet lanceres sammen med udstillingen “danish design – i like it“ skabt af den internationale designstjerne, Jasper Morrison. Udstillingen åbnede 8. april.

Bodil Busk Laursen afslutter hermed en lang, bred karriere som museumsmenneske; en karriere, der blev indledt som museumsinspektør på Frederiksborgmuseet og har spændt over lige fra stillingen som kunstnerisk leder af Ribe Kunstmuseum til bestyrelsesformand for netop Ceramic Research Center Guldagergaard, som vi beretter om andetsteds i dette blad.

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

25

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn onsdag den 25. maj kl. 18.15 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K med følgende DAGSORDEN jf. vedtægternes § 6 1) Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslår 1. næstformand, oldermand, malermester Per Vangekjær 2) Aflæggelse af formandens beretning 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2010 og budget for 2011 til efterretning 4) Fastlæggelse af kontingentsatser for 2012

Bestyrelsen foreslår justering af kontingenterne i overensstemmelse med nettoprisindekset, således at fuldt, personligt kontingent forhøjes fra kr. 740,- til kr. 755,-, nedsat kontingent fra kr. 185,- til kr. 190,- samt laugskontingent fra kr. 25,- til kr. 26,-.

5) Valg af formand

Bestyrelsen indstiller til valg af oldermand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen 6) Valg til bestyrelsen

Efter tur afgår murermester Peter Mortensen, el-installatør Steen Søkvist, viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng, oldermand, malermester Per Vangekjær og æresmedlem,Virksomme Kvinder,Vibeke Broman.

Direktør, litograf Erik Pedersen er udtrådt af bestyrelsen, og Vibeke Broman ønsker ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Peter Mortensen, Steen Søkvist, Henrik Tofteng og Per Vangekjær og nyvalg af oldermand, møbelpolstrer Mette Palsteen og af oldermand, brolæggermester Claus E. Johnsen 7) Meddelelse om personskifte blandt de delegerede medlemmer af repræsentantskabet

26

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

8) Valg af medlemmer til repræsentantskabet

Bestyrelsen foreslår genvalg af formand Niels O. Nielsen, frisørmester Niels Christiansen, direktør Hans Thomsen, glarmester Preben Mogensen, ortopædiskomagermester Kenneth Nørregaard, skomagermester Flemming S. Pedersen, skræddermester Ane Rønne, direktør Kim Lyneborg, snedkermester Niels Thysen Nielsen, tømrermester Søren Peter Larsen, vognmand Jørgen K. Jensen, adm. direktør Jane Wickman, adm. direktør Bjarne Hastrup, konsulent, mag.art. Torben Holm-Rasmussen, direktør Niels Persson, vicekontorchef Kirsten Præstmark, vicedirektør, mag.art. Anne Marie Nielsen, grafisk designer Jan Dixon, direktør Ove Hornby, adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, afdelingsdirektør Steffen Grimm Dyrhauge, uddannelseschef Jesper Juul Sørensen.

Endvidere foreslår bestyrelsen nyvalg af mekanikermester Bo Krogså, guldsmed Kim Colding, malermester Dennis Lindholm, murermester Ivan Stubbe, sadelmagermester Michael Schmidt, snedkermester Thomas Pantmann, næstformand Gitte Jagd Larsen 9) Valg af ekstern revision

Bestyrelsen foreslår genvalg af revisionsfirmaet Deloitte.

10) Valg af to interne revisorer

Bestyrelsen foreslår genvalg af Peter Fristrup Jensen og el-installatør Leif L. Jakobsen.

11) Valg af revisorsuppleant

Tapetserermester Leif Helbro Olsen ønsker ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslår nyvalg af oldermand, guldsmed Mette Saabye.

12) Behandling af rettidigt indkomne forslag

“Handværkerforeningen i Kjøbenhavns generalforsamling 2011 opfordrer foreningens bestyrelse og administration til altid at have foreningens grundlæggende formål og foreningens sjæl for øje. Bestyrelsen og administrationen skal således i alle forhold også tage hensyn til medlemmernes og deres pårørendes berettigede tarv og man må derfor ikke kun drive foreningen ud fra rent økonomiske overvejelser.” Stillet af direktør Hans-Georg Nielsen.

13) Eventuelt Servering ef ter generalforsamlingen Efter generalforsamlingen serveres en buffetanretning med vand, øl, vin og kaffe. Pris kr. 300,- pr. person. Kapelmester Allan Steen underholder ved flygelet. Tilmelding til spisning er nødvendig og kan ske pr. telefon 3312 2717 senest torsdag den 19. maj.

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

27

NYT FRA KLUBBERNE Golfklubben til Nordtyskland Golfklubben

Formand: Horst Weede, tlf. 3325 9082 Den ivrigt rejsende Golfklub drager i dagene 28. april-1. maj til det nordlige Tyskland for at spille golf på GC Gut Waldshagen og GC Segeberg. Deltagerne indlogeres på Landhotel Strengliner Mühle i Strenglin.

Ud over at spille golf kan deltagerne fornøje sig med hotellets fornemme faciliteter, herunder et wellness-område med swimmingpool.

Mont Blanc-tur nærved udsolgt I skrivende stund er der endnu enkelte ledige billetter til Haandværkerforeningens panoramiske tur til og rundt om Mont Blanc i dagene 20.-30. august.

Turen er med bus, og deltagerne ledsages af Birgit Kyster, der er et kendt navn i foreningen.

Midt iblandt landskaber præget af isblå søer, blomstrende alpeenge og usædvanlige bjergformationer skal medlemmerne blandt andet sejle på Doubs og Chaillexsøen, besøge Juras hovedstad, Arbois, og passere igennem bjergpasset La Faucille mod Génève i Schweiz. Un-

dervejs opleves lige fra ruiner fra romertiden til udsigten til “Djævletanden” på Mont Blanc.

I Hånd & Værk nr. 01/2011 side 18 bragte vi en udførlig omtale af turen, der også byder på udsigten til Europas højeste bjerg ved Chamonix og oplevelsen af den fascinerende Cognedal, kørsel blandt stejle klippevægge og nationalparken Gran Paradiso.

Pris kr. 9.075,- (enkeltværelsestillæg 1.550,-) – tilmeldling til Haandværkerforeningen nu.

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

28

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

Mærsk Legatet for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet Bestyrelsen for A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har til uddeling i 2011 bevilget to legatportioner à kr. 75.000,- fra ”Mærsk Legatet for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet”.

Ansøgere skal have modtaget svendebrev som håndværker og skal være udlært i en virksomhed, der er medlem af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.

Ansøgningen skal være bilagt kopi af svendebrev, en redegørelse for ansøgerens rejse- og videreuddannelsesplan, budget herfor samt eventuelle anbefalinger og andet, der kan belyse ansøgningen.

Overrækkelse af legaterne sker ved den årlige medaljefest på Københavns Rådhus i maj 2011.

Skriftlig ansøgning sendes senest den 18. april 2011 til Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, Dronningens Tværgade 2A, 1302 København K, der også står til rådighed med yderligere oplysninger.

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Modist Per Falk Hansen, Dalstrøget 104, 4., 2870 Dyssegård Indmeldt v. Københavns Slagterlaug

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 Fax: 44 98 01 90

Snedkermester Andreas Rostgaard Düring, Blidahpark 12, 2.th., 2900 Hellerup Indmeldt v. Københavns Snedkerlaug Cand.jur. Birgitte Spangaard, Betty Nansens Allé 41, 2. tv., 2000 Frederiksberg Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Malermester Gleb Jur Larsen, Kløverbo 2, 2665 Vallensbæk Malermester Jakob Eneby, Ingstrup Allé 27, 2770 Kastrup Begge indmeldt v. Københavns Malerlaug Murermester Søren Olsen, Lanageren 3, 2630 Taa­ strup Frisørmester Tina Dupont, Valby Sidegade 6, 2630 Taa­strup Fotograf Lizette Kabré, Ryesgade 110 B, 4. th., 2100 København Ø Spildevandschef Morten Timmermann, Hillerødvejen 133, 3250 Gilleleje Indmeldt v. Jan Madsen

G A R A N T I P Å K VA L I T E T

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

30

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

04 2011

H A A N DVÆR KER FOR E N I N GE N I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S TVÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Dansk Fagpresse Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Vibeke Broman Niels Roth Henrik Tofteng Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør Vibeke Broman Æresmedlem, Virksomme Kvinder Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Peter Steen Mortensen Murermester Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Viceoldermand, konditormester D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

Niels Roth Oldermand, snedkermester

T RYK Rosendahls/Fihl Jensen A/S

Næste nummer udkommer onsdag den 18. maj. Redaktionen slutter tirsdag, den 26. april.

0 4 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

31

MAGASINPOST MM ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E NI NG E N

Søndag 10/04 Cirkus Arena Onsdag 13/04 Damernes Kegleklub Torsdag 14/04 L’hombreklubben, Golfklubben: Generalforsamling Tirsdag 19/04 Billardklkubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 20/04 Skyde- og Kegleklubben Tirsdag 26/04 Billardkkubben · Bridgeklubben (generalforsamling) · Svømmeklubben Torsdag 28/04 L’hombreklubben · Bowlingklubben Torsdag 28/04 Teaterklubben Torsdag 28/04 Golfklubben: Tyskland Søndag 01/05 Vandreklubben Tirsdag 03/05 Kunstklubben: Årsmøde Onsdag 04/05 Repræsentantskabsmøde/oldermandsaften Torsdag 05/05 Bowlingklubben: Generalforsamling Tirsdag 10/05 Medaljefest Tirsdag 10/05 Billardklubben Tirsdag 10/05 Teaterklubben: Generalforsamling Onsdag 11/05 Damernes Kegleklub Torsdag 12/05 Skyde- og Kegleklubben: Generalforsamling Torsdag 12/05 L’hombreklubben: Generalforsamling Torsdag 12/05 Bowlingklubben: Generalforsamling Søndag 15/05 Kunstklubben Tirsdag 17/05 Teaterklubben Torsdag 19/05 Globetrotterne: Generalforsamling Onsdag 25/05 Haandværkerforeningen: Generalforsamling Torsdag 26/05 L’hombreklubben Lørdag 28/05 Gourmetklubben

A l henvendel se til :

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K