Hånd & Værk 04 2014

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

KLÆDER SKABER FOLK – I DENNE HISTORIE HAR KEJSEREN TØJ PÅ

»Kommentar«: – Og vi hjælper gerne! | De begynder hos far og mor | Trafikken skal have nemmere kår | Sjov for alvor. Alvor for sjov | Aktuelt | Nyt fra klubberne | Det sker

0 4 2 014

Mærsk Legatet for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet Bestyrelsen for A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har til uddeling i 2014 bevilget to legatportioner à kr. 75.000,- fra ”Mærsk Legatet for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet”.

Ansøgere skal have modtaget svendebrev som håndværker og skal være udlært i en virksomhed, der er medlem af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.

Ansøgningen skal være bilagt kopi af svendebrev, en redegørelse for ansøgerens rejse- og videreuddannelsesplan, budget herfor samt eventuelle anbefalinger og andet, der kan belyse ansøgningen.

Overrækkelse af legaterne sker ved den årlige medaljefest på Københavns Rådhus den 13. maj 2014.

Skriftlig ansøgning sendes senest den 14. april 2014 til Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, Dronningens Tværgade 2A, 1302 København K, der også står til rådighed med yderligere oplysninger.

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

– Og vi hjælper gerne I midten af marts offentliggjorde Undervisningsministeriet den gode nyhed, at 93 procent af alle unge, der var gået ud af 9. klasse i 2012, ventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ikke langt fra de seneste regeringers ambition om at nå de 95 procent af en ungdomsårgang.

Med det seneste års statistik in mente har vi grund til at formode, at alt for mange unge søger i gymnasiet.

Noget tyder på, at der er et generelt behov for at opkvalificere erhvervsvejledningen af de unge.

Hvor fornøjede vi end er med regeringens erhvervsskolereform, så rammer reformen skævt lige her. Ifølge aftaleteksten fra februar skal de såkaldte UU-vejlederes indsats i højere grad målrettes elever med særlige behov frem for at virke for den kollektive erhvervsvejledning og dermed være en vigtig støttefunktion for folkeskolens lærere.

UU står for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Her bemander brave folk et landsdækkende antal UUcentre; således også i København. Centret i København spænder over en alsidig vifte af vejledningstilbud – hér må enhver ung føle sig godt hjulpet, når han eller hun har hjælp behov.

Den indledende, grundlæggende uddannelsesvejledning hviler dog tilsyneladende endnu på folkeskolelære-

FORSI DE N

rens skuldre. I denne udgave af Hånd & Værk beretter en af vore folkeskolelærere, at hun føler sig presset af at skulle indplacere vejledningen sammen med alt det andet, eleverne skal gøres bekendt med på 9. klassetrin – fra færdselslære til seksualundervisning. Herudover giver hun udtryk for, at hun og hendes kolleger uafvidende kan orientere eleverne mod gymnasiet, fordi de som oftest selv har en gymnasiebaggrund.

Det er naturligvis kun et udsagn fra en enkelt lærer.

Men når UU’ernes indsats nu målrettes elever med særlige behov – og vejledernes opmærksomhed dermed vendes væk fra den almindelige folkeskole – er der alvorlig grund til bekymring.

Så meget desto mere er vi glade for at samarbejde med Københavns Kommune om projekt Erhvervsfortællinger. Her får vi selv lejlighed til – i øjenhøjde med eleverne – at fortælle om alt det spændende, erhvervsuddannelserne gemmer på.

Men det er jo bare hos os.

Derfor opfordrer vi til, at der fra centralt hold gøres en indsats for at kvalificere folkeskolens lærere til at yde en alsidig, afbalanceret og perspektiverende uddannelsesvejledning.

Sig til – og vi hjælper gerne.

VI H AR B E SØGT D E T KON GE LIGE TE ATE R FØR – FO R TEATRET REPRÆSENTERER EN GULDGRUBE AF SPÆ N DE N D E H Å N DVÆRK . B E SØG H E RRE SKRÆ DDERSALEN SIDE 18 (FOTO : HENRIK NIELSEN).

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

3

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Hvordan vejleder vore skoler de unge inden deres første uddannelsesvalg?

Københavns UU-vejledere begynder gerne med forældrene og tager også utraditionelle metoder i brug.

DE BEGYNDER HOS FAR OG MOR 4

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

Der kan ikke tegnes et entydigt billede af, hvordan folkeskolens ældste elever bliver vejledt, når det gælder valg af ungdomsuddannelse. Vejledningen – og udviklingen af evnen til selv at vælge – er en del af undervisningsemnet Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering (UEA – husk forkortelsen!), der indgår i elevernes undervisning helt fra 1. klasse. Med udgangspunkt i trinmål og slutmål skal eleverne afklare deres egne kompetencer og ønsker og opnå indsigt i, hvad de forskellige uddannelser leder frem til af karrieremuligheder. Men om den målrettede erhvervsvejledning i de ældste klasser sker i fleksugerne, som et eller flere tilvalgsfag, i den timefri undervisning eller integreres i de almindelige undervisningsfag – det er op til skolerne selv. Også den hyppigt anvendte obligatoriske selvvalgte opgave under udskolingen kan koncentreres om erhvervsvalget.

UEA-undervisningen er også skriftligt forankret. Eleverne skal løbende formulere og forholde sig til deres egen erhvervs- og uddannelsesplan fra og med de højere klassetrin.

MOR OG FAR Selv om mange erhvervsvejledere givetvis hænger fast ved fortællingen om, at gymnasiet er den eneste saliggørende vej mod en spændende karriere, er der adskilligt andre faktorer, der styrer eleverne mod gymnasiet: Mor, for eksempel. Mor og

far – og myter, som eleverne henter andre steder fra, samt ikke mindst – manglende viden. Har en elev aldrig oplevet en tømrer, ligger tanken om at blive en sådan selvsagt uendelig fjern – lidt ligesom opfattelsen af, at mælk – den kommer da fra supermarkedet.

Morten Petersen og Ole Norved er UU-vejledere i Københavns Kommune – UU for Ungdommens Uddannelsesvejledning. De og deres kolleger er ressourcepersoner for de folkeskolelærere, der har ansvaret for at undervise i UEA i de ældste klasser. Herudover har de et særligt ansvar for at vejlede de mere usikre unge – unge, der er undervisningstrætte, måske har sociale problemer eller af andre årsager er ualmindelig ringe motiveret til at træffe et uddannelses- eller erhvervsvalg. Hånd & Værk har sat dem stævne på Nyboder Skole for at tale om erhvervs- og uddannelsesvejledning, erhvervsuddannelsernes status og ønsker til organisationerne og virksomhederne for at få håndværket i et klarere fokus.

Jo, de har hørt – endog personlig oplevet – hvordan erhvervsvejledende folkeskolelærere taler for gymnasiet, men vigtigere end at påvirke lærerne er at påvirke – far og mor.

FORÆLDET BILLEDE »Forældrene møder op med et billede af, hvordan uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedet ser ud. Men det er ikke altid tidssvarende og byg-

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

5

»Jeg bruger meget min egen historie, når jeg underviser. At man kan starte ét sted, udleve en drengedrøm og siden komme til at beskæftige sig med noget helt fjerde.

Det gør indtryk.« – Ole Norved

6

ger på deres egne referencer. Vi begynder derfor altid med at inddrage forældrene tidligt,« lyder det fra de to UU-vejledere, der hver især er fast knyttet til to københavnske skoler. De konstaterer også, at mange forældre ikke ved, at en erhvervsuddannelse ofte giver mulighed for at læse videre.

Måske er Morten Petersen og Ole Norved slet ikke de rigtige at spørge, hvis myterne om gymnasiehildede uddannelsesvejledere ønskes bekræftet. Begge har en håndværksmæssig baggrund og brænder mest for at få eleverne ind i et uddannelsesforløb, der motiverer dem og fastholder dem. Morten Petersen har

UU-VEJLEDERNE

støtte og inspiration til folkesko-

Københavns Kommune stiller et

lelærerne, varetager kollektiv og

væld af muligheder til rådighed,

individuel vejledning på skoler-

når det gælder om uddannelses-

ne og bistår unge med særlige

valg – både egne kommunale til-

vejledningsbehov.

bud og tilbud i medfør af lovgiv-

I erhvervsuddannelsesrefor-

ningen. Læs mere på www.uu.kk.

men ligger, at den mere generel-

dk.

le UU-indsats nedprioriteres til

Bag tilbuddene står Ungdom-

fordel for vejledning af unge, der

mens Uddannelsesvejledning (UU).

ikke lever op til de nye adgangs-

Uddannelsesvejlederne yder også

krav til de tekniske skoler.

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

svendebrev som elektriker og nåede også sin el-installatøreksamen, inden han blev fænget af at undervise – først i udlandet, siden herhjemme. Ole Norved er udlært smed, tog siden en bachelorgrad i eksportøkonomi, blev merkonom i personaleudvikling og nåede tilmed at blive Stogsfører, inden også han blev tændt af at undervise.

BRUGER SIN EGEN HISTORIE »Jeg bruger meget min egen historie, når jeg underviser. At man kan starte ét sted, fortsætte et andet, udleve en drengedrøm og siden komme til at beskæftige sig med noget helt fjerde. Det gør indtryk,« fortæller Ole Norved, hvorpå de begge fortæller om individuelle forløb med udskolingselever, der trods indledende rådvildhed finder deres plads i uddannelsessystemet – for det me-

Morten Petersen og Ole Norved yder erhvervsog uddannelsesvejledning med en helt anden baggrund end fra Folkeskolen.

ste som resultat af en konkret vejledningsindsats.

UU-vejlederne har også andre redskaber til brug for at rådgive elever med særligt vejledningsbehov.

Droppraktikken er et af dem – her kan en skoletræt elev komme i en erhvervspraktik, der med tiden kan udvikle sig til et læreforhold, eller eleverne kan henvises til de såkaldte 10. klasses 20/20-forløb, hvor de både går på teknisk skole og følger 10. klasse.

– Og her findes brobygningsforløbene, hvor eleverne allerede i 8. klasse tilbringer op til fem dage på de tekniske skoler og får indblik i forskellige uddannelser.

TAG GODT IMOD PRAKTIKANTER! Erhvervspraktik er generelt et vigtigt værktøj i uddannelses- og erhvervsvejledningen. Langt de fleste

elever forventes at finde deres praktiksted selv – evnen hertil udvikles netop gennem UEA-undervisningen – andre skal hjælpes af UU-vejlederne. I den sammenhæng har de to UU-vejledere en bøn til virksomhederne om at tilbyde sig som praktiksteder – og gerne med krav til eleverne om eksempelvis at skrive en ansøgning, som var det til en læreplads eller et job. Enkelte virksomheder – så som Radiometer – har til­med brugt at adoptere en folkekoleklasse og give eleverne indblik i de mange fag og discipliner, der er knyttet til virksomhedens produktion.

Hertil kommer de mere enestående eksempler: En vejledningsindsats ledte frem til et lejrskoleophold på en håndværkerskole i Hadsten, hvor i hvert fald nogle af eleverne fik noget af en aha-oplevelse.

Lærerne har selvsagt ikke de samme ressourcer som UU-vejlederne.

Til gengæld – har de travlt. Folkeskolelærer på Nyboder Skole, Tina Grønne, støder til ved bordet.

SVÆRT AT INDPASSE »Der er utrolig meget, man skal nå i 9. klasse – fra vejledning i misbrug til seksualundervisning og færdselsorientering. Det kan være svært at indpasse erhvervs- og uddannelsesvejledning,« forklarer hun og kaster et taknemmeligt blik på Ole Norved, der selv er knyttet til Nyboder Skole som ressourceperson.

Tina Grønne tror ikke og håber ikke, at hun selv og hendes kolleger medvirker til at pege ensidigt på gymnasiet. »Jeg håber i hvert fald ikke, det kan opfattes sådan, men måske handler det om en ubevidst adfærd

Folkeskolelærer Tina Grønne: »Man kan selvfølgelig læse sig til meget, men jeg synes godt, man som lærer kan stå lidt alene, når det gælder mulighederne efter 9. klasse.«

i undervisningen. Prægningen henimod gymnasiet afhænger også af det miljø, skolen ligger i – hvem forældrene er – og bestemt også af, hvad eleverne selv erfarer,« forklarer hun.

Tina Grønne kunne godt savne lidt mere faste holdepunkter for sin egen rolle som vejleder. »Man kan selvfølgelig læse sig til meget, men jeg synes godt, man som lærer kan stå lidt alene, når det gælder mulighederne efter 9. klasse, og man skal yde individuel vejledning.«

GODT MED ADGANGSKRAV En af de mest markante barrierer,

8

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

erhvervsuddannelserne og skoler har kæmpet med, er omdømmet – omdømmet og prestigen i det at tage en erhvervsuddannelse. Hvordan får vi gjort op med det – ?

Her er erhvervsuddannelsesreformen med sine karakterkrav – eller en optagelsessamtale som alternativ – en klar hjælp, vurderer Ole Norved, der også peger på de nye efglignende introduktionsforløb som et skridt på vejen. Morten Petersen fremhæver tillige DM i Skills som en øjenåbner for, at et håndværksfag – det kan man blive danmarksmester i. Begge peger de også på udbredel-

1 0 20 1 3

sen af EUX – det gymnasielignende forløb – på flere uddannelser. »Men ryet om taberfabrikken forsvinder ikke i morgen. Det handler om holdningsbearbejdelse især af forældrene og om at fortælle historien om, at en erhvervsuddannelse giver flere muligheder end kun et svendebrev,« påpeger Ole Norved. På et overordnet plan kommer det til at spille en rolle, at historien om Danmark som vidensamfund nu skal fortælles om: At vi i stedet har brug for den dygtige, faglærte håndværker; at innovation ikke kan ske ude af sammenhæng med produktion.

Boligjobordning giver lærepladser Forlydenderne om, at håndværkerfradraget kan blive ofret i regeringens kommende vækstpakke, vækker bekymring.

Det vil være at fodre grisen med sin egen hale, om håndværkerfradraget – også kaldet boligjobordningen – skal afskaffes for at finansiere regeringens kommende vækstpakke. Det siger Haandværkerforeningens formand, Robert Sørensen, i en kommentar til den aarhusianske økonomiprofessor Michael Svarers vurdering af, at boligjob­ ordningen alene tjener til at “holde hånden under beskæftigelsen i netop denne sektor”, som han formulerede det i Berlingske i marts. Fradraget gør væsentlig mere end det: »Håndværkerfradraget medvirker til, at håndværksvirksomheder kan skabe lærepladser og dermed bidrage til regeringens mål om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse,« understreger Robert Sørensen.

Så meget mere trist vil det være at skrotte håndværkerfradraget, da den brat stigende kurve af ansøgere til gymnasiet nu synes knækket.

Ifølge tal fra de tekniske skolers brancheorganisation, Danske Erhvervsskoler, viser de seneste tilmeldingstal,

at det nytter at sætte erhvervsuddannelserne højt på den politiske dagsorden. Således nyder erhvervsuddannelserne en landsdækkende fremgang på 12 procent, og særlig EUX – det gymnasielignende, supplerende skoleforløb – tager et “markant hop”, konstaterer direktør i Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.

EUX-forløbene oplever en stigning på 57 procent i forhold til i fjor, hvilket lover godt for den styrkelse af EUX, der ligger i erhvervsskolereformen. »Opmærksomheden omkring erhvervsuddannelserne og det politiske budskab om, at vi både skal leve af viden og produktion, har tydeligvis gjort indtryk på folkeskoleeleverne og deres forældre. Det viser, hvor stor betydning det har, at vi italesætter vigtigheden af erhvervsuddannelserne,« siger Lars Kunov.

I Region Hovedstaden nyder de tekniske erhvervsuddannelser i 2014 en søgning på 2.054 mod 1.733 i fjor; en stigning på omkring 19 procent, hvilket er den største stigning på landsplan.

Less is more. Også når det kommer til miljøbelastning Funktionalisme har altid drejet sig om at fjernet det unødvendige. Grøn funktionalisme skærer også unødvendige miljøpåvirkninger væk. Vi prioriterer langvarige miljøhensyn frem for kortsigtede gevinster, og det er sjældent man kan se det. Vi kalder det Intelligent Arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

9

Trafikken skal have nemmere kår Haandværkerforeningen hilser med taknemmelighed, at København vil øge fremkommeligheden.

»Entreprenører skal ikke kun konkurrere på pris og kvalitet, når de byder på kommunens egne anlægsarbejder. Fremover vil vi også gøre mindst mulig påvirkning af trafikken til et af vilkårene i vore egne udbud af anlægsopgaver.« Således lød det fra trafik- og miljøborgmester Morten Kabell i marts, hvormed der kunne være håb for de tusinder af trafikanter, der daglig må slås med afspærringer, vejindsnævringer og andre begrænsninger af fremkommeligheden i landets hovedstad – med store daglige forsinkelser til følge for alle. Ifølge Teknikog Miljøforvaltningen graves der pt.

2.000 steder om året. »Trafikken skal glide bedre, så borgere og virksomheder, der er afhængige af at kunne transportere sig i bil, ikke spilder tiden i trafikken,« hed det videre.

Dét budskab blev modtaget med taknemmelighed af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, der dog mener, at bedre koordinering af gravearbejderne også vil bære frugt.

10

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

»Det er også vigtigt, at de mange gravearbejder bliver koordineret bedre. Vi ser mange eksempler på, at den samme gade bliver gravet op flere gange inden for kort tid. Vi skal derfor også opfordre kommunen til at hjælpe med en bedre dialog og koordination mellem de forskellige aktører, der har behov for at komme i jorden, så trafikanterne generes mindst muligt,« kommenterede Haand­værkerforeningen borgmesterudmeldingen i pressen.

Foreningen Danske Anlægsentreprenører var knap så tilfredse. Her mener man, at Københavns Kommune blot skyder skylden for egne problemer over på private virksomheder. »Det var både overraskende og skuffende, da Københavns Kommune i oktober 2013 uden forudgående forsøg på i fællesskab at finde fornuftige løsninger gik i pressen og udpegede entreprenørerne som skurkene, der var årsag til problemerne med vejarbejderne i København,« hed det i en kommentar fra branchedirektør

TRAFIKKEN I KØBENHAVN Vi foretager daglig 2,6 millioner

daglig basis er der 500 større eller

36 procent af pendlerne cyk-

ture gennem byen – til fods, på cy-

mindre gravearbejder i byen. Om-

ler, 33 procent bruger offentlig

kel, med bil eller bus. Teknik- og

kring halvdelen af gravearbejder-

transport, 25 procent kører i bil

Miljøforvaltningen udsteder hvert

ne har forkerte afspærringer, hvil-

og seks procent går.

år 10.000 gravetilladelser, her-

ket kan give problemer for trafik-

af 1.000 til egne gravearbejder. På

sikkerheden.

Kilde: Københavns Kommune

Niels Nielsen fra Danske Anlægsen- ne sammen med ledningsejere og Den københavnske trafik består andre involverede parter for at nå af 2,6 millioner daglige ture gennem treprenører under Dansk Byggeri.

Anlægsentreprenørerne måtte i frem til duelige løsninger – løsnin- byen til fods eller med cykel, bus og fjor arbejde hårdt for at få et møde ger, kommunen tilsyneladende ikke bil. i pfs_155x110_2Q_Hånd&Værk_pfs_155x110_2Q_Hånd&Værk stand med Københavns Kommu- har benyttet sig af. 25/03/14 14.25 Side 1

Spar op til pensionen men vær også dækket undervejs

Det er vigtigt at komme i gang med pensionsopsparingen i god tid, men har du tænkt på, at det også er vigtigt at være dækket mod uheld og sygdom, mens du sparer op?

Hos Pension for Selvstændige kan du købe Velfærdspakker med pension, forsikring og sundhedssikring.

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg 3393 8600 · www@pfs.dk

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

11

Sjov for alvor Alvor for sjov Computerspil er udnævnt som vinderbranche i Danmark, og talentet er bestemt også tilstede. Men Danmark er et dyrt land at være digital håndværker i.

Kan du overholde køre- og hviletidsreglerne, når du selv sidder i chaufførsædet? Prøv minispillet, hvor du skal laste bilen optimalt. Planlæg din transportrute, så du bruger mindst mulig diesel.

Det er nogle af de udfordringer, spillet Cargo Dynasty stiller 8.-10. klasses elever, der står for at vælge en erhvervskarriere – eller alle andre, der tør kaste sig i lag med at være vognmand. Bag spillet står Serious Games Interactive, der henover de seneste knap 10 år har udviklet computerspil til læring hos lige fra frivillige organisationer og skoler til store, internationale virksomheder som Mærsk og Siemens.

FORSKNINGSPROJEKTERNE Serious Games Interactive beskæftiger i dag 25 medarbejdere – grafikere, programmører, illustratorer – der i samarbejde med virksomhedens kunder bygger nye spil op fra grunden. Kundeporteføljen viser, at der næsten ikke er grænser for, hvilke felter der kan omsættes til computerspil. Her kan bores efter olie, samles biler eller studeres konflikter. Spillet bliver en måde at inddrage brugeren på, fordi han og hun selv skal træffe valg og bli-

Computerspil kan være en medrivende måde at blive klogere på, fordi flere sanser påvirkes samtidig.

12

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Direktør Simon Egenfeldt-Nielsen: »Vi har alle forskellige måder at lære på – nogen har det bedst med at læse, andre med at lytte eller se. Computerspil kan understøtte nogle af dem – ikke alle.«

ver ”belønnet”, hvis udfordringerne løses rigtigt. Samtidig forsynes man selvsagt med ny viden, der prøves af i den virtuelle virkelighed.

Netop nu er Serious Games i færd med et forskningsprojekt sammen med bilfabrikkerne Opel og Volvo, der skal munde ud i et spil om at betjene et samlebånd. Herudover har virksomheden løst opgaver inden for så forskellige områder som kultur, sundhed og omsorg og ulandsbistand – en række af dem med forskningsmidler i ryggen, herunder fra EU. I EU-regi er udviklet et spil som led i et rehabiliteringsprojekt for smertepatienter.

Projektet, der vandt en pris i 2008, ansporer og motiverer patienterne til at foretage fysisk træning trods smerterne.

Forskningsprojekter er generelt et vigtigt indsatsområde, da det er arbejdskraftintensivt – og derfor dyrt – at producere spil. Gevinsten er ikke så meget fortjeneste som yderligere kompetencer, der bringer virksomheden videre, og som åbner nye døre.

Direktør – og iværksætter – Simon Egenfeldt-Nielsen (38) påbegyndte psykologistudiet på Københavns Universitet i 1995 med en ambition om at blive børnepsykolog. Men under studierne faldt han over, at mængden

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

13

af publiceret forskning i legetøj og computerspil til børn var yderst sparsom.

KUNNE VEL VENDES OM »Det var dengang, da computerspil ofte var forbundet med krig og vold, og derfor blev anset for farligt. Men når noget kunne påvirke negativt, måtte det kunne vendes, så det også kunne påvirke positivt,« lød Simon Egenfeldt-Nielsens ræsonnement.

Læringsspil eksisterede også i 1990’erne – og selve begrebet undfangedes længe før, der fandtes PC’er – men var langtfra accepteret på markedet, ikke mindst fordi de færreste havde den daglige, naturlige omgang med IT, sådan som smartphones og tablets siden har ført med sig.

Med en kandidatgrad i rygsækken og efter et par år i webbureauet Framfab lod Simon Egenfeldt-Nielsen sig indskrive på det forholdsvis nyetablerede IT Universitet i København. Her var man i gang med at trække helt nye faggrupper ind for at skabe tværfaglighed – at få skabt sammenhæng mellem IT og verden omkring den. Det blev til en Ph.D-grad, hvis afhandling efterfølgende bearbejdedes til en bredere anvendelig fagbog. Undervejs opstod tanken om selv at udvikle computerspil – eller i hvert fald alliere sig med nogle, der kunne. Første målgruppe var skolesektoren.

MELLEMØSTEN SOM SPIL »Vi udviklede spillet Global Conflict. Du er journalist, og du får i opdrag at skrive en historie om Israel-Palæ-

Serious Games Interactive beskæftiger 25 medarbejdere i hyggelige lokaler i Viborggade i København.

14

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

At udvikle spil forudsætter både vild kreativitet og målrettet analytisk sans. Langt hovedparten af Serious Games Interactives produkter bliver til i Danmark.

stinakonflikten. Du skal vælge kilder og nyhedsvinkler og søge forskellige informationer. Under spillet konfronteres du med, hvordan sandheden opleves forskelligt alt efter, hvilken side du spørger, og hvordan virkeligheden formidles af medierne,« fortæller Simon Egenfeldt-Nielsen. Spillet blev mødt med stor begejstring overalt – der var bare ingen, der rigtig købte det; man var simpelt hen for tidligt ude. Siden var der dog grundlag for at supplere med flere udgaver, herunder om konflikter i Sydamerika, og spillet medvirkede til at åbne nye døre til blandt andre DANIDA, ligesom interessen efterhånden også blev skabt blandt private virksomheder.

Computerspillet bygger i alt væsentligt på tre arketyper, fortæller Simon Egenfeldt-Nielsen: Actionspillet er typisk en øvelse i at oparbejde en bestemt evne – måske bevægelsen: At kløve brænde.

I strategispillet skal man tænke i ressourcer, forstå et system, gennemskue en problematik. Måske: Hvordan varmer vi et hus op på den bedste måde?

Adventure- eller rollespillet er snarere drevet af en

fortælling. Måske: Hvilke er de bedste egnede træer til brænde? (Eksemplerne er selvsagt aldeles tænkte).

Simon Egenfeldt-Nielsen afviser, at computerspil rydder alle læringsproblemer af vejen for de bogligt svage. »Vi har alle forskellige måder at lære på – nogen har det bedst med at læse, andre med at lytte eller se. Computerspil kan understøtte nogle af dem – ikke alle.«

PROCESSEN Udviklingen af et computerspil begynder med en løs idé hos kunden, der igennem et tæt samarbejde udmønter sig i et konceptdokument. Dokumentet beskriver de helt grundlæggende præmisser – hvor længe skal spillet vare, hvilken sværhedsgrad må det have, skal det spilles gennem en browser eller fra en CD-ROM, hvem er målgruppen, hvilken type spil – jævnfør ovenfor – skal der arbejdes henimod? Er parterne enige så langt, går man videre med et designdokument; et papir, der ajourføres løbende gennem projektet.

Derpå følger en prototype – nu er her taget stilling til

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

15

Computerspilbranchen kan meget vel være den vinderbranche, den betegnes som i medierne og blandt politikerne. Men der mangler ”fyrtårne“, der kan vise vej for branchen, mener Simon EgenfeldtNielsen.

funktionalitet og måske det første grafiske udtryk – og derpå kan den egentlige udvikling begynde frem imod alfa- og betaudgaverne og til sidst en eller flere release candidats. Her kan ske de sidste justeringer, inden afleveringen sker. Udviklingen af et nyt spil minder på mange måder om at tegne og bygge et hus, fortæller Simon Egenfeldt-Nielsen – kreative kræfter og programmører krydser klinger ligesom arkitekten og håndværkeren – og maleren og elektrikeren for den sags skyld.

Det er den måske også, siger Simon Egenfeldt-Nielsen: »Det er med spilbranchen lidt som med filmbranchen: Her er meget talent, her vindes mange priser, men det er vanskeligt at tjene penge. Vi mangler kommercielle fyrtårne i branchen, der kan vise vejen. Ingen af os ved, om vi er på rette vej – førend vi er fremme,« siger Simon Egenfeldt-Nielsen, hvis virksomhed selv tegner sig for et pænt antal internationale priser.

OUTSOURCER PRODUKTIONEN

Spillet for transportbranchen blev færdig for nylig. Udgiver er branchens eget forlag, TUR-Forlag, i samarbejde med Transportsektorens Uddannelsesfond, TSU. Sigtet er at synliggøre fagets uddannelser og få fokus på branchen. Ifølge Simon Egenfeldt-Nielsen er branchen blevet så tændt af projektet, at der nu arbejdes på at udvikle et spil med henblik på efteruddannelse i virksomhederne – det kunne være om sikkerhed eller arbejdsmiljø.

Prøv spillet selv: Klik ind på www.cargodynasty.dk.

Det grafiske udtryk, spillets opbygning og struktur samt prototypen bliver til i Danmark. Fra og med prototypen outsources dele af udviklingsarbejdet til udlandet – Indien eller Kina måske – simpelt hen fordi især lønomkostningerne i Danmark er så høje. Alt i alt tager udviklingen af et nyt spil mellem seks og otte måneder.

Serious Games Interactive hører til i en af de brancher, som mange politikere har udnævnt som en vinderbranche.

16

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

PRØV SELV!

AKTUELT “En by, der virker” Det går godt i Københavns Kommune – økonomisk set, i hvert fald. I slutningen af marts fordelte kommunen sidste års overskud på lige godt en milliard kroner. Det skete inden for rammerne af en aftale – med titlen “En by, der virker” – blandt partierne bag sidste års kommunale budget, nemlig Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti.

Bygge- og anlægsområdet får bestemt andel i de mange kroner. Således er der afsat 743 millioner kroner til

anlægsinvesteringer ud over de 11,7 milliarder, der allerede er budgetteret med frem til 2017. Anlægsniveauet vil samlet set betyde 14.880 nye job.

Herudover går yderligere 304 millioner kroner til at få afsluttet en række bygge- og anlægsprojekter i København.

Overordnet satses på nye ungdomsboliger og almenboliger, på idræt og på skolerenoveringer. Alene folkeskolen bliver tilført 163,3 millioner kroner.

“Kongehusmodeller” på museum Der var engang, da Danmark hjemsted for en lang række producenter af radio- og fjernsynsapparater. Eksemplarer af produktionen fandt ikke underligt vej til de kongelige gemakker.

I Ringsted har Ringsted Ny Radiomuseum netop åbnet en udstilling med titlen “Dansk Design”. En del af udstillingen er helliget, hvad museumsfolkene kalder “Kongehusmodeller” – 12 apparater, der har været anvendt i de kongelige slotte eller på kongeskibet Danne-

brog under Christian X og Frederik IX. Vi finder apparater af mærkerne SBJ og M.P. Pedersen, fra Grand Mobile, Eltra, Arena og B&O med et 22” tommer farvefjernsyn fra 1972 som et af de nyeste.

Der er mulighed for at prøve nogle af apparaterne i den øvrige udstilling, herunder Movic-båndoptageren med optagelser fra Radio Mercur.

Museet har adresse på Sct. Hansgade 34.

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

17

Kostumer og scenografi er en vigtig del af den kunstneriske præstation på scenen. Det Kgl. Teater rummer landets største skrædderier.

Vi har besøgt Det Kgl. Teater før. For selv om teatret i sit væsen bygger på illusion, er dét håndværk, der skaber illusionen, ægte nok.

Lederen af teatrets herreskræddersal, Magnus Tougaard, fremlægger det fældende bevis herfor: En habitjakke under tilblivelse efter de bedste skrædderfaglige traditioner. Efter den indledende tilskæring er jakken nu riet op med mærkesting, rigarn og det materiale – hestehårene og ulddugen – der skal give jakken (og dén, der skal bære den!) den rette form. Endnu kan jakken tilrettes, så den sidder korrekt om skuldrene – og så er tiden inde til at sy den færdig.

Det Kgl. Teater har haft eget skrædderi siden 1962. Inden da entreredes med private skræddermestre “ude i byen”. Som det sig hør og bør i den klassiske skræddertradition, er skræddersalen delt i to: Herre- og dameskræddersalen. Endnu er dameskræddersalen ikke så avanceret, at man beskæftiger herrer (berettes det med et glimt i øjet), men her på herreskræddersalen er flertallet blandt de 14 medarbejdere kvinder – tre er tilskærere, de øvrige 11 skræddere. I staben indgår også to elever.

Elevuddannelse prioriteres højt. Både for at sikre alsidigt uddannede skræddere i fremtiden og for at understøtte skrædderfaget som helhed: »Vi kan tilbyde meget, andre ikke kan, og derfor føler vi det som en forpligtelse at beskæftige lærlinge,« lyder det fra Magnus Tougaard, der selv er udlært her på teatret.

DEN HISTORISKE REFERENCE Hver medarbejder arbejder fortrinsvis med deres specialer: »Vi tror meget på, at man kan yde en højere kvalitet,

”KLÆDER SKABER FOLK“ 18

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Leder af Herreskræddersalen, Magnus Tougaard, demonstrerer med denne habitjakke, hvordan her leves op til alle skrædderfagets faglige discipliner.

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

19

Birita Haldansen Santana i færd med en dragt til opsætningen af Don Juan.

20

HAAN DVÆ R KE RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

hvis man specialiserer sig i et enkelt eller få felter,« siger Magnus Tougaard, der efter at være udlært søgte stillingen som tilskærer og blev lært op heri.

Alsidighed turde være en nøgledisciplin. Skræddersalen producerer til tre huse – balletten, teatret og operaen – skal omsætte kostumedesigneren og scenografens kunstneriske visioner til virkelighed og besidde et dybt indblik i skiftende tiders mode og stilhistorie. Gælder det de gamle garderober, har skrædderne til gengæld en helt uovertruffen reference: »I Pakhuset ude på Langelinie har vi kostumer helt tilbage fra 1700-årene – fra dengang dragterne var helt moderne,« afslører Magnus Tougaard, der i det lys føler, at han og hans kolleger med deres daglige arbejde – herunder med vor egen tids mode – er bidragydere til en lang, vigtig historie.

Netop nu registreres de væsentligste blandt de i alt 60.000 kostumer digitalt, hvormed “arkivet” bliver endnu mere anvendeligt.

Selv om det er voldsomt nyttigt med kendskab til mode- og stilhistorie, går det ikke at blive for præcis. »Vi skal ramme en tidsperiode og skal skabe nogle genkendelige træk, men vi skal også have i betragtning, at kostumerne skal ses i hele salen og kan måske godt overdrive en stileffekt eller to,« noterer Magnus Tougaard.

40 FORESTILLINGER PR. SÆSON Teatret præsterer i alt omkring 40 forestillinger pr. sæson i alle tre huse. Hertil skal herreskræddersalen levere klassisk herretøj fra alle tider – fra habitter til cravatter, fra kilte til dragter. – Så er der specialerne: Fremstillingen af vatton’en til herrer, der skal være mere trinde om livet, end naturen har skabt dem, og der er trikot’en til balletdanserne. Endelig er det et helt lille speciale at patinere kostumerne, så udtrykket svarer til rollen.

Tilblivelsen af kostumerne sker væsentligst på baggrund af kostumedesignerens tegninger. Arbejdet på en forestilling begynder typisk fire måneder før premieren, og nogen rutineopgave bliver arbejdstilrettelæggelsen aldrig. »Det er jo ikke altid, standardløsninger er nok. Vi skal

Julie Bech er elev. Hendes lyst til faget er drevet af kombinationen håndværkteater.

se på fremstillingsprisen, måske er det svært at få fat i materialerne, der måske tilmed skal indfarves, og der kan være særlige krav til kostumernes funktionalitet,« beskriver Magnus Tougaard.

Kostumedesigneren bestemmer materialerne, mens kostumieren hjemkøber dem: »Vi har det fint med den arbejdsfordeling. Vi vil hellere bruge tiden til at sy, og ind imellem finder kostumedesigneren også på materialer, som vi ikke selv havde forestillet os kunne bruges – møbelstoffer, eksempelvis,« fremhæver Magnus Tougaard.

Materialerne – tekstilerne – har selvsagt ændret karakter siden midten af 1700-årene. De er blevet lettere; uldklæde er gået af mode, kunststoffer har vundet indtog og leverandører af hestehår og ulddug – og egg-båndet, der anvendes til at sy det hele sammen – er mildest talt blevet sjældnere. Her forlader teatret sig fortrinsvis på en leverandør i England.

1. KOST Med tegningerne i hus tegnes mønstret, stoffet lægges op, her klippes, tilskæres og ries. Kunstnerne prøver enkelte gange undervejs. Men det er intet imod 1. kost, understreger Magnus Tougaard; 1. kost for – første kostumeprøve.

22

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

»Vi kommer ind i en fase, hvor kunstnerne er i færd med at bygge sig op til deres rolle. Under 1. kost mødes alle kunstnerne i deres kostumer første gang. Det er hver gang en stor oplevelse for dem, fordi de med ét kommer deres rolle endnu nærmere,« fortæller Magnus Tougaard, der kalder 1. kost for skræddersalens eksamen: »Det er også her, vi selv ser det samlede setup for første gang.« Skræddersalen kan også få den rolle at kopiere alle kostumerne til en forestilling. Det sker især, når det gælder forestillinger, som teatret samarbejder med andre teatre og operahuse ude i Europa om.

DE SÆRLIGE KRAV Selv om det klassiske håndværk holdes i hævd her i huset – at en habitjakke bliver til, som faget nu engang har tradition for – må der ikke desto mindre være særlige krav til en beklædning, der skal bruges aften efter aften: Bør det ikke være særlig slidstærkt eller ligefrem forstærket?

Syes der for i vinterfrakken? Er forarbejdningen nu helt så vigtig?

Magnus Tougaard bekræfter, at tøjet skal kunne klare lidt af hvert. »Når det gælder de særlige krav til slid under mange forestillinger, når vi et langt stykke ad vejen ved bare at

De to skræddersale på Det Kgl. Teater bygger videre på en mere end 200 år lang fortælling om stil, mode og materialer.

levere den kvalitet, der svarer til det klassiske skrædderhåndværks. Men alt efter hvad tøjet skal kunne stå for, kan vi forstærke knæ, lommer eller ærmer, for eksempel. I balletdragter indsætter vi ærmeblade til at tage lidt af for sveden, og dragterne kan være syet sammen med bomuld, der også kan aftage sved,« fortæller Magnus Tougaard, der tilføjer, at – jo, en frakke får indsyet et helt almindelig for. Dels for at den skal falde rigtigt, dels fordi den typisk tages af, når kunstneren er på scenen.

Kunstnerne går ikke på kompromis. »Til balletten Sylfiden, som teatret opfører næste år, skal vi sy en skotsk kilt. Selvfølgelig prøver vi at holde den let, men den skal også falde tungt, så den forekommer tilstrækkelig maskulin. Her skal danseren bære på 7,5 meter stof,« beretter Magnus Tougaard og tilføjer, at der skal syes omkring 16 kilte til forestillingen.

Kvaliteten er også vigtig, fordi det aldrig er til at vide, om kostumerne skal bruges om fem år igen, og så skal de kunne klare at tilrettes på ny.

Skrædderne på Det Kgl. Teater har trolig medvirket i alle omgange af Laugenes Opvisning i Moltkes Palæ i det sene efterår. Her viser blandt andre guldsmedene, frisørog skræddermestrene og buntmagerne det ypperste, de formår. »Under Laugenes Opvisning kommer vi ud til et andet publikum. Vi vil gerne skabe størst mulig forståelse for, hvad vi kan, og hvad vi står for – med respekt for, at vi jo er finansieret af skatteborgerne. Og endelig er det en stor oplevelse at se kostumerne i en anden sammenhæng,« lyder det fra Magnus Tougaard.

I marts havde skræddersalen lagt sidste hånd på Porgy og Bess.

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

23

AKTUELT Nyt blad om dansk produktion

Oplev Tusind Og Én Hat! Fra lørdag den 3. maj til søndag den 15. juni byder Danske Modister og Hattemagere på en rundtur i hattenes forunderlige univers.

Det sker under en udstilling, der afholdes i Rundetårn.

Udstillingen skal sætte fokus på et lille håndværksfag,

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

fortælle en historie om hatte og om, hvorfor foreningen mener, de er – og fortsat bør være – en “hovedsagelig” del af vores kulturhistorie.

Billedet: Danske Modister og Hattemageres præstationer er et fast indslag under Laugenes Årlige Opvisning.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

24

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

heden bag den danske lykke – og så kan man bestille The Cold North Bag designet af Daniel Frost.

Et eksemplar kan bestilles på www.coldnorth.mag og koster godt 100 kroner.

Billedet: Et glimt fra lanceringen af bladet, der fandt sted i London for nylig.

FOTO: ©ALLAN BJERRE · WWW.OPENYOUREYES.DK

Alle taler om kvalitet nu om dage. Men hvad er kvalitet egentlig? Blandt udgiverne af det nye blad om, hvad håndværks- og mindre produktionsvirksomheder frembringer – Cold North, lyder titlen – er kvalitet frugten af hårdt arbejde, dyb lidenskab og forståelse. Altsammen handler det om at arbejde med det rigtige værktøj, følge de rette metoder og forstå og bruge de rigtige materialer.

Bag Cold North står det succesfulde salgs- og markedsføringssamarbejde CPHMade, der igennem en årrække har samlet mindre københavnske produktionsvirksomheder i et fællesskab for at synliggøre deres produktion – både over for den store verden og os andre.

I første udgave kan læserne blandt andre stifte bekendtskab med bogbinder Klara K, læse om hemmelig-

04 20 1 4

VANDREKLUBBEN PÅ AMAGER FÆLLED Søndag den 27. april kl. 10.00. Mødested: Metrostationen på Islands Brygge. Kort og lang tur à henholdsvis 8 og 12 km. Efterfølgende frokost på Islands Brygge Kulturhus/Spisehus. Pris kr. 200,- inkl. frokost.

Tilmelding på 3312 2717 senest 17. april.

Vandreklubben

Tag gummistøvler på!

Har det regnet, så kan der stedvis dannes mange vandpytter! Således advaret er medlemmerne af Haandværkerforeningens Vandreklub sat stævne ved Metrostationen på Islands Brygge søndag den 27. april kl. 10.00. Stationen er udgangspunktet for en kortere (otte kilometer) og en længere (12 kilometer) tur ud på fælleden ved Grønjordssøen, der er rester af den tidligere strandeng.

Amager Fælled – det oprindelige Sundby Overdrev – var frem til 1680 udlagt til kvæggræsning. Siden blev arealet brugt til militære formål – og som henrettelsesplads helt frem til 1845.

I 1950’erne var vandområdet fra Sjællandsbroen til den gamle kyst på Amager mere eller mindre losseplads.

Her var fyldt op med dagrenovation og bygningsaffald,

og området voksede og blev til det nuværende Amager Fælled.

I 1989 undergik området på ny en større forandring, blev til rekreativt område og ligger nu nærmest op til Ørestad.

Under vandreturen kommer medlemmerne forbi Kalvebod Sluse, bevæger sig mod nord og får udsgit til Sydhavnen på den ene side og Haveforeningen Sønderbro på den anden.

Her sluttes af i Bryggens Kulturhus/Spisehus, Islands Brygge 18, hvor der venter en herlig frokost – altsammen for 200,- kr. inkl. et glas vin eller en halv liter fadøl samt kaffe og kage.

FOT O: HENRIK PYNDT SØRENSEN/SC ANPIX

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

25

KAFKAS KØBENHAVN Mandag morgen bliver vort medlem dog kontaktet af Parkering København, der vil vide nærmere om virksomhedens henvendelse. Hvorpå vor mand på ny stilles om til Vej & Park, der igen må melde hus forbi.

Her er en virkelig historie om samspillet mellem Københavns kommune og byens virksomheder – en historie, der vidner om, at kommunen endnu har et stykke vej at gå, før end visionen om den erhvervspositive, kommunikerende kommune stemmer overens med virkeligheden.

En butiksejer ser en morgen til sin bestyrtelse, at de parkeringspladser, hans kunder er afhængige at bruge, når de besøger ham, er spærret af. I sin kvide ringer han til Københavns Kommune. Her stilles han først om til Parkering København, hvorpå han stilles om til Vej & Park, hvorpå han stilles om til Trafik- og Miljøforvaltnings hovednummer, hvorpå han stilles om til … Parkering København – uden han blev klogere.

Gode råd er dyre.

ÉN INDGANG Så husker han, at Københavns Erhvervsservice tilbyder virksomhederne én indgang til København. Men selv Erhvervsservice må forlade sig på kommunens forvaltninger og må indstille jagten på de skyldige, da det er fredag, og alle medarbejdere er gået hjem.

26

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

HAR DA VÆRET KENDT I FLERE ÅR »Næh – nu …« tænker vort medlem og beder om den direkte linje til en ledende ansvarlig.

Under en pause i jagten på oplysning erfarer vort medlem fra en vejmand på gaden, at her skal anlægges busbaner. Suspenderingen af p-pladserne er altså permanent, står det nu vort medlem klart.

Noget klam i hænderne ringer han til lederen i Vej & Park, der forklarer, at planen om busbaner her i gaden har været kendt i flere år. Bare ikke af vort medlem, hvis virksomhed er af en karakter, der forudsætter, at kunderne kan ankomme i bil.

Franz Kafka var en tjekkisk-jødisk forfatter, der på baggrund af sit forfatterskab lagde navn til tillægsordet kafkask, der – forenklet defineret – dækker over at løbe panden mod en mur igen og igen og igen.

AKTUELT på Facebook, hjemmesiden, via mail – og selvfølgelig ved personligt besøg i slagterbutikken. Her er der nemlig åbent hver lørdag,« oplyser formanden.

Mere attraktiv Sydhavn

Slagtermuseet åbner ny hjemmeside Hånd & Værk har tidligere besøgt Slagtermuseet i Roskilde, og nu kan læsere, der gik glip af historien, besøge museet i Cyberspace. Igennem to år har museets frivillige arbejdet på at samle bøger, dokumenter, fotos, film og video digitalt. På over 200 sider beskrives og dokumenteres fakta fra en svunden tid i faget. »Selv et museum skal være med det på det nyeste,« siger Karl Teglmand, formand for museet og tidligere forstander for Slagteriskolen i Ringsted. Han tilføjer, at museet desuden har åbnet en Facebookside. »Ny kan interesserede bare komme an – vi møder dem

Københavns Kommune vil binde Sydhavn bedre sammen med byen og tilføre området mere liv. Det skal ske med bedre infrastruktur og ”grønne løsninger”. Sammen med en bedre fysisk kobling af de to områder skal Sydhavn gøres til et mere trygt og tilgængeligt område at færdes i . Københavns Kommune og KAB igangsætter nu en forundersøgelse, der skal give konkrete løsninger på at skabe bedre forbindelser i Sydhavn. Realdania bidrager til projektet med finansiering af analysen. »Jeg er overbevist om, at en fysisk forbindelse for de bløde trafikanter på tværs af Sydhavnsgade vil give et stort løft for den samlede Sydhavn. Udfordringen er, hvordan dette gøres på tværs af en af de vigtigste indfaldsveje til København,« siger Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania.

Forundersøgelsen indgår i kommunens øvrige arbejde med at udvikle bydelen i samarbejde med relevante lokale aktører som Aalborg Universitet, lokaludvalg, grundejere, investorer, boligorganisationer samt fonde.

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

27

AKTUELT Smykkekunstnere begår sig internationalt Fire danske smykkekunstnere – Annette Dam, Mareike Kanafani, Marie-Louise Kristensen og Mette Saabye – repræsenterede dansk kunsthåndværk og smykkekunst under årets mest prestigefyldte smykkeudstilling – Schmuck – i München i marts. Udstillingen var en del af det sydtyske håndværks årlige messe.

66 kunstnere fra 25 lande var udvalgt blandt 552 ansøgere fra hele verden. Som udstiller på Schmuck er man samtidig nomineret til den fineste internationale pris inden for moderne smykkekunst, Herbert Hofmann Prisen. Prisens navn refererer til initiativtageren til denne censurerede udstilling.

Prisvinder i år blev den thailandsk fødte Noon Passama.

Billedet: Herlig hittepåsomhed; Marie-Louise Kristensen medvirkede med en broche i sølv og porcelæn med titlen: Til fitness med Erik og Ole Bent.

Designmuseum Danmark fejrer Wegner Onsdag den 2. april åbnede Designmuseum Danmark dørene for udstillingen “Wegner – bare een god stol”, der fejrer møbeldesigneren Hans J. Wegners 100 års dag netop denne dag.

Hans J. Wegner betegnes som det 20. århundredes

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

28

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

K

04 20 1 4

mest produktive møbeldesigner og ydede sit store bidrag til det internationale gennembrud for begrebet “Danish Design”.

Udstillingen er åben helt indtil den 2. november i år.

PV 02 2013 EU.pdf

1

23/02/13

17.18

NYT FRA KLUBBERNE Vinklub vælger ny bestyrelse VINKLUBBEN

Formand: Jørgen Stampe, tlf. 4051 1155 Vinklubben indkalder til generalforsamling torsdag den 24. april kl. 18.30 i Laugshuset i Nørre Allé. Her skal vælges nye bestyrelsesmedlemmer, og klubben modtager gerne tilkendegivelser fra medlemmer, der har lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet.

Efter generalforsamlingen afholder klubben en vin­ smagning arrangeret af Henrik fra Sigurd Müllers Vinhandel. Hertil serverer Laugshusets kok en treretters menu bestående af røget laks, lam og Tiramisu. Tilmelding skal ske på 3312 2717 – prisen er bare 200,- kr.

planlagt en fornøjelig, kulturel begivenhed, men vil ikke løfte sløret for præcis hvad. Dagsorden og program tilgår.

Der er endnu ledige billetter til årets forestilling i Grønnegårdsteatret, hvis scene også i år er henlagt til Odd Fellow Palæets Have. Teaterklubben overværer forestillingen onsdag den 13. august.

Endelig efterlyser klubben fortsat interesserede, der har lyst til at overvære musical-udgaven af klassikeren Dr. Zhivago i Malmø Operaen – bemærk den nye dato: lørdag den 22. november. Pris kr. 950,-, der omfatter bus, middag og billetter.

Majaften på Vesterbrogade GOURMETKLUBBEN

Husk nu generalforsamlingen!

TEATERKLUBBEN

Formand: Preben Askbo, tlf. 4676 9420 Teaterklubben minder medlemmerne om årets generalforsamling, der finder sted onsdag den 21. maj kl. 18.30 i Odd Fellow Palæet i Bredgade. Klubben røber, at der er

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420 Gourmetklubben sætter medlemmerne stævne mandag den 12. maj kl. 18.00 på den kendte A Hereford Beefstouw på Vesterbrogade 3 – lige ved Tivoli. Menu’en – og dermed prisen – var ikke kendt i skrivende stund, men nærmere vil tilgå medlemmerne.

Under den just afholdte generalforsamling den 17. marts blev bestyrelsesmedlem Lise Hudtloff afløst af Elisabeth Erbo Christensen.

Tandprotese med et smil – !

Aut. klinisk tandtekniker

CHARLOTTE RONICKE Amager Boulevard 134 · 3295 7121 · www.ronicke.dk Konsultation: Mandag-fredag fra kl. 08.00. Bestil tid på: 3295 7121 Tilskud efter gældende kommunale regler. Gratis eftersyn Medlem af: Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

Få et eftersyn – gratis og uforpligtende!

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

29

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Direktør Lars Dyrstrøm, Kirkevænget 6A, 4.th., 2500 Valby Indmeldt v. Søren Schmidt El-installatør Henrik Oksby, Højgårdstoften 304, 2630 Taastrup Indmeldt v. Steen Søkvist Designer Hanne Harnov, Under Elmene 1, 1. tv., 2300 København S Installationsrådgiver Peter Christensen, Bastevange 1, 3230 Græsted Sales Director Berith Mosbæk, Jens Kofods Gade 1, 1268 København K Indmeldt v. Martin Morsing Larsen Overlæge Kaj Winther Hansen, Øresundsvej 14 A, 3100 Hornbæk Indmeldt v. Eydbjørg Winther Hansen Adm. direktør Julius Palsson Nørgaardsvej 27, st. tv., 2800 Kgs. Lyngby Indmeldt v. Lærke Rygaard

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 30

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

04 20 1 4

Tøjforhandler Linda Firlings, Emdrup banke 82, 2100 København Ø Indmeldt v. Hanne Schmidt Skuespiller Thomas Niels Christian Vilhelm Larsen, Duevej 12, 3. th., 2000 Frederiksberg Apoteker Mogens Alexander Palvad, Ellesletten 17, 2950 Vedbæk Direktør Ketel Kelmo, Egevej 30, 2680 Solrød Strand Indmeldt v. Mogens Jung Koncernchef Claus Larsen Grastenvej 203, 5700 Svendborg Indmeldt v. Steen Weirsøe Speciallæge Eva Christensen, Ved Lindelund 271, 2605 Brøndby Designer Henrik Blum, Sparresholmvej 29, 2700 Brønshøj Selvstændig Ewa Sarosiek, Ringertoften 2, st.tv., 2400 København NV Tandtekniker Susanne Emke Hvergel, Bringbakken 72, 3500 Værløse Leder Lene Zschau, Hestkøbvej 7E, 3460 Birkerød Indmeldt v. Per Randrup Koordinationschef Ole Hviid-Nielsen, Sorgenfrivænget 35, 2830 Virum Spiludvikler Aksel Køie, Frankrigsgade 19, 4. th., 2300 København S Direktør Erik S. Rasmussen, Tippethøj 32, 8680 Ry Indmeldt v. Adam Pade Direktør Tony Hansen, Strandlund 94, 2920 Charlottenlund Indmeldt v. Søren Schmidt Afdelingschef Frank Korsholm, Fiskebækvej 107, 3500 Værløse Malermester Michael Qvist Petersen, Skelbæk 6, 4460 Snertinge Indmeldt v. Københavns Malerlaug

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Lene Elmegaard Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Konditormester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer mandag den 12. maj. Redaktionen slutter torsdag, den 24. april.

04 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

31

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N

Torsdag 10/04 Bowlingklubben · Goflklubben: Generalforsamling Mandag 14/04 Danseklubben: Sæsonafslutning Tirsdag 15/04 Billardklubben: 70 års jubilæum · Bridgeklubben

· Svømmeklubben · Veteranbilklubben Onsdag 16/04 Skyde- og Kegleklubben Tirsdag 22/04 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Torsdag 24/04 Bowlingklubben · Vinklubben Fredag 25/04 Teaterklubben · Golfklubben Søndag 27/04 Vandreklubben Tirsdag 29/04 Bridgeklubben: Generalforsamling · Billardklubben

· Svømmeklubben Onsdag 30/04 Skyde- og Kegleklubben

· Bowlingklubben: Generalforsamling Torsdag 01/05 L’hombreklubben · Golfklubben (Tyskland) Fredag 02/05 Teaterklubben Mandag 05/05 Repræsentantskabsmøde Tirsdag 06/05 Svømmeklubben Onsdag 07/05 Kunstklubben: Årsmøde Torsdag 08/05 Bowlingklubben

· Skyde- og Kegleklubben: Generalforsamling Fredag 09/05 Teaterklubben Tirsdag 13/05 Medaljefest · Svømmeklubben Onsdag 14/05 Skyde- og Kegleklubben · Damernes Kegleklub Torsdag 15/05 L’hombreklubben Tirsdag 20/05 Svømmeklubben Torsdag 22/05 Bowlingklubbem Tirsdag 27/05 Haandværkerforeningen: Generalforsamling

· Svømmeklubben Onsdag 28/05 Skyde- og Kegleklubben

A L HE N V E NDE L SE T IL : 32 HAAN E NNH AV H A A N D VÆ R K EDVÆ R F ORRKEENRFO I N GREE N I NI GKEJNØ BI EKJNØHBAV • DNR .

04R G 20A1 D 4 E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K T VÆ

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K