Hånd & Værk 04 2016 by PadePublishing

W W W. HV FKB H. DK

0 4 2 01 6

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

Kan byggebranchen

IO ILL

NE R I Å RLIG PU LJ

V FOR VARELOTTERIET 4

• 6 MILLIONCHANCER FOR KUN 260 KR. • OVER 60% TILBAGEBETALING • MILLIONCHANCE HVER MÅNED • KUN KONTANTE GEVINSTER

spil med peåriet.dk www.varenlovittttig mange og vind vila lioner m

...OG V FOR AT VINDE. HOS OS VINDER 3 UD AF 5.

www.varelotteriet.dk

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

Slået hjem Midt under de verserende trepartsforhandlinger fremkom Socialdemokraterne med et forslag om at forhøje arbejdsgivernes bidrag til refusion af løn- og transportomkostninger under skoleophold. Sigtet skulle være at gøre det omkostningsfrit for mester at sende sin lærling på skole. Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag – AUB – er udtryk for en typisk dansk tradition: En solidarisk ordning, der sikrer, at de, der af en eller anden grund ikke har elever, betaler til de, der har. Dermed lettes byrden, når mester må undvære sin elev – i særlig grad da, når det gælder EUX-elever med deres op til et halvt år lange skoleophold. Netop udbredelsen af EUX – et gymnasielignende forløb – er et af de helt vigtige kort at have på hånden, når vi skal tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. Og flere kort er der i den grad behov for. Ganske vist har den nye erhvervsuddannelsesreform kun været indført i få måneder, og det er for tidligt at gøre status. Alligevel sad man tilbage med en lille følelse af at være slået hjem, da Undervisningsministeriet i midten af marts oplyste, at stort set præcis lige så mange blandt den seneste ungdomsårgang har valgt gymnasiet og lige så få en erhvervsuddannelse i år som i fjor: Henholdsvis 74,3 procent og 18,5 procent.

FORSI DE N

Hvad skal der dog til for at ændre på denne udvikling? Vi kender alle de vægtige argumenter: Den forventelige mangel på faglært arbejdskraft. En overproduktion af akademikere. Ressourcespildet, når et vist antal gymnasieelever opdager, at de er fejlplaceret og alligevel vælger en erhvervsuddannelse. Helt åbenbart er det ikke lykkedes at overbevise de unge – eller snarere deres forældre – om, at det er OK at tage en håndværksuddannelse. At det at have lært et håndværk ikke afskærer nogen fra at uddanne sig videre – eller fører til et liv i økonomisk armod, snart sagt tværtom. Altså: Vi må tænkte forfra. Fra undervisningsministeren er udgået det signal, at opgaven med at vende udviklingen er vores – fagenes og branchernes. Det gælder lige fra at arrangere praktikophold, virksomhedsbesøg og gæstelærerordninger – til at gendrive frygten for, at man ikke kan få en praktikplads. Kan det gi’ bare et lille antal praktikpladser ekstra at lempe omkostningerne for lærestederne – eksempelvis ved at gøre det omkostningsfrit at sende sine elever på skole – så er det da bare om at få justeret taksterne.

J EN S K JÆRU LF F D RE V OP RIN D E LIG V IRKSOM HED INDEN FO R VVS-BRANCHEN. MEN EN STÆRK LIDENSK A B FOR GODT B ILH Å N DVÆRK D RE V H A M TIL AT O VERTAGE ET ENESTÅENDE AUTO VÆRKSTED. LÆS S I D E 1 4 (FOTO: H E N RIK N IE LSE N )

Den cirkulære økonomi kan være begyndelsen på en ny fremtid for håndværket. For cirkulær økonomi tager på mange måder afsæt i håndværkskulturelle værdier – og så forudsætter den lokal produktion.

Direktør Lene Damsbo Brix og arkitekt Anders Lendager: »Cirkulær økonomi handler ikke så meget om miljøet, som den er et svar på økonomisk recession.«

Cirkulær økonomi: En ny start for håndværket AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

04 2016

Et arkitektfirma, der alene beskæftiger sig med bæredygtigt byggeri – og tilmed en tegnestue, der på mindre end fem år er vokset fra én til 23 medarbejdere? Sådan er det gået Lendager Arkitekter, hvis grundlægger, arkitekt Anders Lendager, besluttede kun at ville skabe byggeri, der hviler på bæredygtige løsninger. Det blev dog hurtigt til mere end tegninger. Tegnestuen bygger i dag på de tre ben: Arkitektur og byudvikling, strategi og analyse samt upcycle-produktudvikling. Tilgangen til designopgaven er analytisk: Her måles og vejes bæredygtige løsninger i forhold til økonomi og miljøbelastning. Hidtil har det nemlig været med bæredygtighed som med kunst: Det er fint at tænke ind, men det kan tages ud, hvis budgettet overskrides. Men hvis denne bæredygtighed indtænkes fra starten – som en præmis – påvirker det hele byggeriets idé og økonomi. De tre ben refererer både til opførelse af nybyggeri, bæredygtige løsninger ved renoveringer og simpel ”grundforskning” ud i at nyttiggøre brugte materialer på nye måder. Upcycling, kalder Anders Lendager og hans direktør, arkitekt Lene Damsbo Brix, fænomenet. Det præger tegnestuen: Hylder og reoler er fyldt med elementer fra noget, der var, fordi det kan blive. Blandt de mange eksempler er akustikpladerne til den fine kontorbygning Towers i Ørestaden. Her er de vanlige plader valgt fra til

fordel for nye plader udviklet af vandflasker – altså plast. Eller der kan peges på råmaterialet til de smukke, nye træpaneler i Towers: Alt i alt 68 kilometer kasserede vinduesrammer. Dertil kommer det støbte betongulv i stueetagen, hvor der er anvendt 62 procent genbrugsbeton i støbningen. Bag den konkrete produktudvikling ligger ofte Lend ager Arkitekter selv. Deraf titlen på det tredje ben: Upcycle = produktudvikling. Udfordringen ligger dog ikke alene i at finde på at udvikle. »Udfordringen ligger i at opskalere de løsninger, vi finder frem til: I hvordan det gøres interessant at opbygge et produktionsapparat og opdyrke et marked,« konstaterer Lene Damsbo Brix. Bæredygtighed er ikke lig med cirkulær økonomi – den er et led i den.

BETYDER ARBEJDSPLADSER »Cirkulær økonomi handler ikke så meget om at redde miljøet, som den er et svar på økonomisk recession og kan skabe nye arbejdspladser,« fastslår Anders Lendager. »Cirkulær økonomi er svaret på, at køb-og-smid-vækkulturen ikke længere er holdbar. Den kan simpelt hen ikke betale sig.« I den lineære økonomi ligger at udvinde råvarer, for-

Glimt fra tegnestuen: Lendager Arkitekter nøjes ikke med at tegne eller projektere. Her eksperimenteres også med nyttiggørelse af allerede forbrugte materialer.

04 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

arbejde dem til produkter, forbruge dem og smide dem væk. I den cirkulære økonomi kan man ikke fremstille et produkt uden at tage stilling til det som et affaldsprodukt. Produktet skal være konstrueret så godt, at det kan repareres – og er økonomisk interessant at reparere – igennem dets levetid. Når det er blevet til affald, skal produktets bestanddele enten kunne genvindes eller – helst – indgå et nyt produkt som ”ny” råvare. Dem, der forstår dette paradigmeskift – både de, der udbyder, og de, der efterspørger, er vindere i den cirkulære økonomi.

LOKAL PRODUKTION Ja, det lyder som ”godt håndværk”: At noget er fremstillet i en ordentlig kvalitet, er robust, har lang levetid og er reparerbart. Anders Lendager og Lene Damsbo Brix nikker genkendende til, at håndværket som produktionsfilosofi går meget godt i spænd med den cirkulære økonomi – tilmed i mere end én forstand. For den cirkulære økonomi bygger på innovation – produkt- og procesudvikling – og dét sker nu engang på stedet: Her! I Danmark. På byggepladsen. Såvel vest som øst for Valby Bakke. Cirkulær økonomi nærmest betinger regional udvikling og regional produktion. Byggeriet ligger selvsagt Lendager Arkitekter nærmest. Og samtidig som branchen er blandt de nemmeste at gå til – vi ved jo godt, hvordan vi skal bygge huse, og hvilke Lendager Arkitekter har indrettet sig i et lejemål på det gamle Grønttorv. Siddende bag skærmen er arkitekt Signe Balthazar.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

behov de skal opfylde – så er branchen en tung skude at vende. For vi tænker i vaner. I takt med at samfundet blev rigere og produktionen billigere, blev det OK at smide ud. Det kunne ikke betale sig at reparere. Dén tankegang vandt naturligvis også indpas i byggeriet, der ellers hele historien igennem har vidst at genbruge bygningsdele såsom tegl og træ.

STØRSTE AFFALDSSKABER Lene Damsbo Brix noterer – halvt i spøg, halvt i alvor – at bygningsnedriveren rent faktisk burde være blandt de første, man involverede i et nybyggeri. Her er nemlig meget at hente: Sammen med fødevareområdet er bygge- og anlægssektoren den mest affaldsproducerende i Europa, har EU-Kommissionen opgjort. Hvordan puffer vi den cirkulære økonomi i gang? Ved ny afgiftspolitik, forbud eller lovgivning? »Udviklingen skal ikke forceres. Den cirkulære økonomi er markedsbaseret, og den er drevet af innovation. I byggeriet kan det blive noget, entreprenøren eller håndværkeren konkurrerer på, mens bygherren får en konkurrencefordel ved at kunne fortælle en særlig historie om sit byggeri. Det gjaldt eksempelvis Towers. Historien og markedet er forbundet her,« svarer Anders Lendager, alt imens Lene Damsbo Brix taler om, at bæredygtighed bliver en del af virksomhedernes sociale ansvar.

DE NYE AKTØRER Lene Damsbo Brix og Anders Lendager peger på et andet buzzword i disse år: Disruption. Disruption står for, at nye aktører træder ind på gamle markeder med nye teknologier, som eksisterende virksomheder bare ikke har set komme eller formår at omstille sig til. »Disruption handler jo om, at kompetencerne bliver rystet rundt. Det er den lille aktør, der med en helt anden tilgang til teknologi kan stille op mod den store, etablerede virksomhed,« forklarer Anders Lendager. Airbnb og Uber er gode eksempler på ”disruptors”. Det fordrer – alt efter branche – en markant omstillingsevne blandt virksomhederne at omstille sig til den nye økonomi – for nogle er det slet ikke muligt, medmindre da olieselskaberne slår sig på vind- eller solenergi frem for fos04 2016

Man kan godt anspore til at tænke i cirkulær økonomi. Men den cirkulære økonomi er ikke mindst markedsdreven, påpeger Anders Lendager.

sile brændstoffer. Den cirkulære økonomi står i høj grad åben for disruptors – nye virksomheder, der kan nyttiggøre de forretningsmodeller, der ligger i at forarbejde, upcycle og genvinde affald.

RESSOURCE CITY Selv om den cirkulære økonomi gerne må vokse nedefra, så har Næstved Kommune iværksat et storskalaforsøg, der ud fra et princip om bæredygtig produktion sætter den cirkulære økonomi i centrum. ”Ressource City”, hedder projektet, der har sit udspring i den gamle, nu lukkede papirmølle, Maglemøllen; et kompleks af industribygninger, hvoraf flere er aldeles bevaringsværdige. Her skal samles virksomheder, der enten beskæftiger sig med bæredygtig produktudvikling eller allerede er beskæftiget med genbrug, genvinding eller upcycling. Projektet blev sat i værk 2013, og i fjor forelå en fuldt fær04 20 16

dig manual til, hvordan man identificerer og tiltrækker relevante virksomheder. De første virksomheder er flyttet ind, herunder firmaet Reiling Glasrecycling, der forarbejder glasaffald, og et savværk, der benytter affaldstræ som råvare. For Næstved Kommunes vedkommende er Ressource City lig med en strategi for at skabe ny vækst og nye arbejdspladser i kommunen. Og: Ja, det er Lendager Arkitekter, der har bistået med sin ekspertise. »Det gamle industrikompleks gav en enestående mulighed for at skabe en klynge af virksomheder med mange indgange for den cirkulære økonomi. Ressource City bliver et center for viden og idéudvikling,« fastslår Anders Lendager. Ressource City i Næstved kan besøges på www.ressourcecity.dk

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

FYRAFTENSMØDE Tirsdag den 3. maj i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 S kl. 17.00-19.00. Deltagelse er gratis, men forudsætter tilmelding – senest 27. april – på 3312 2717 eller via www.hvfkbh.dk/arrangementer.

Fyraftensmødet i april:

Findes du, findes du på nettet Vejen til øget synlighed kan gå gennem Google, sociale medier, nyhedsbreve og meget, meget mere, men hvor skal du satse din sparsomme tid og dine penge? Kom til fyraftensmøde og få indblik i, hvordan din virksomhed bliver synlig på nettet med konkrete tips til, hvordan du kan forbedre din placering på søgemaskinerne og gå i dialog med dine kunder på nettet. Få også gode råd om, hvordan du selv kan påvirke din virksomheds omdømme ved aktivt at udnytte byggeportaler, anmeldelsestjenester og andre sociale medier. Og hør om de faldgruber, der kan være knyttet til brugen af sociale medier. Tirsdag den 3. maj afholder Haandværkerforeningen sit næste fyraftensmøde – som vanlig med emner, der har særlig relevans for medlemmernes dagligdag. Eftermiddagens gæster er repræsentanter fra IBIZ Center, der er et uvildigt og uafhængigt center placeret under Teknologisk Institut. IBIZ er sat i verden for at hjælpe mindre virksomheder med at udnytte de digita-

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

le muligheder for at styrke forretningen. Læs eventuelt mere på www.ibiz.dk. I takt med den teknologiske udvikling, mode, nye tendenser i markedsføringen og den fortsat voksende brug af særlig mobile enheder er der stadig mere at skulle forholde sig til. Ifølge fagfolk citeret i det britiske Digital Marketing Magazine tæller billeder og video nu endegyldigt mere end tekst. Men endnu mere udfordrende er det, at kunderne i den grad vænnes til personligt målrettet markedsføring – eksempelvis at der dukker en annonce op for et produkt, du søgte på i forgårs – at det stiller skarpere krav til indhold og budskab: Der skal mere til at ramme sin kunde, er vurderingen. Månedens fyraftensmøde retter sig særlig imod medlemmer, der ønsker at blive mere synlige på nettet og er nysgerrige på, hvordan forskellige digitale værktøjer kan anvendes til at nå nye kunder.

04 2016

Man kan fremtidssikre fortiden AI tænker nyt, uanset om vi skal redde, forbedre, sikre eller fremtidssikre en ejendom. Nyt betyder ny teknologi og nye innovative metoder, der minimerer påvirkningen af miljøet, både under renoveringen og i årene fremover. Den bæredygtige tilgang kan nemlig også implementeres i ældre ejendomme, og en energioptimering kan tjene sig hjem hurtigere end man forventer. Energiforbedringer og bæredygtige løsninger øger værdien for ejer, bruger og investor, både på kort og langt sigt. Især i ældre ejendomme kan små forbedringer betyde store besparelser, for miljøet og for bundlinien. Se mere om fremtidssikret byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

AF JAKOB BO ANDER SEN · F O T O: S T EFAN FR ANK t HOR S T R AT EN · CONCI T O/K LIM A A MBA S S ADEN

Kan byggebranchen blive bæredygtig?

I Danmark er vi rigtig glade for at bygge med cement, men alene produktion af cement (på verdensplan) er skyld i syv procent af den globale udledning af CO2. Det er mere end den samlede private biltrafik. Og i tilgift står byggebranchen for 30-40 procent af alt affald i Danmark. Hvordan skal byggebranchen forholde sig til de problemstillinger, og hvordan kan man blive bedre til at genanvende og genbruge byggematerialer? Det var nogle af de spørgsmål, som de 40 deltagere på Vinterakademiet skulle forholde sig til. Vinterakademiet var et ugelangt workshopforløb som løb af stablen i marts arrangeret af NCC, Concito og Center for bygningsbevaring. Deltagerne var hovedsageligt studerende eller nyuddannede og kom med et væld af forskellige baggrunde; arkitekt og landskabsarkitekt, bygningskonstruktør (nogle få med håndværksmæssig baggrund), ingeniør, bæredygtighedsstuderende og en gruppe med akademisk baggrund,

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

herunder blandt andre Haand værkerforeningenens udsendte.

HVAD ER CIRKULÆRT? Programmet for Vinterakademiet var opdelt i fire temaer, som samlet gav deltagerne et indblik i byggeriets kontekst fra forskellige sider. For at konkretisere de mange problemstillinger fik deltagerne stillet som opgave at komme med et bud på, hvordan den funktionstømte gamle kedelsmedje på Refshaleøen kan transformeres. Det gav anledning til mange diskussioner og drøftelser, for hvad betyder ”cirkulær” konkret? Er det, at man bygger noget, der kan holde i 100 år, så man ikke skal bruge en masse energi på at bygge det om? At man bygger noget, der kan skifte funktion undervejs i bygningens levetid? Eller at man bygger noget, der kan skilles ad, så materialerne kan bruges andre steder? De to sidste muligheder viser nogle løsninger, som er på vej mod den

04 2016

cirkulære tankegang. Men det stiller os også over for nye udfordringer. For hvordan kan byggeri designes, så det er nemt at skifte funktion, bygge ud, gøre mindre eller skille ad igen? Og hvilke materialer og byggemetoder er relevante at bruge i den sammenhæng?

HVEM DRIVER UDVIKLINGEN? Spørgmålet er, om udviklingen kommer af sig selv, eller om den skal drives frem? Er der reelt plads til et “professionelt” marked for brugte byggematerialer, eller forbliver det et nichemarked for “Østerbro-segmentet”? Og hvordan sikrer vi, at nye bæredygtige byggematerialer udvikles og afprøves? Det står lige for at pege på to centrale strukturelle udfordringer: Lovgivning og regulering samt økonomi: Lovgivning handler blandt andet om, hvordan vi forholder os til håndtering af byggeaffald, byggereglementets snærende bånd og garanti-

Verden står i en ressourcekrise af endnu større omfang end oliekriserne i 70’erne. Samtidig er vores nuværende produktionsdesign og -metode i høj grad lagt an på, at produkter smides bort som affald, når de bliver udskiftet. NCC havde indbudt til seks dages dialog om cirkulær økonomi inden for byggeriet.

04 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Byggebranchen har gennem de seneste 50 år gennemgået en industrialisering, hvor kvantitet har vejet tungere end kvalitet.

ordninger for brugte materialer. Og så længe der ikke er penge at tjene på køb og salg af genbrugte byggematerialer, brug af kvalitetsmaterialer eller nye fleksible byggematerialer, der kan skilles ad, er der ikke nogen (store) virksomheder, som vil bevæge sig ind på markedet. Udfordringer er der altså mange af. Men hvor skal løsningerne komme fra? Ifølge deltagerne på Vinterakademiet er der både et kort- og et langsigtet svar på det spørgsmål.

DET MINDRE I DET STORE For at konkretisere de mange input og overvejelser arbejdede deltagerne i grupper med at finde løsninger på, hvordan den gamle Kedelsmedje på Refshaleøen kunne transformeres til nye funktioner, og hvordan det kan

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

håndteres inden for den cirkulære økonomiske tankegang. Deltagerne præsenterede deres overvejelser og løsningsforslag for et dommerpanel, bestående af Vibeke Grube Larsen, NCC, Jarl Krausing, Concito og Anders Bæhr Nielsen, Center for Bygningsbevaring. Med 40 deltagere kom der mange gode løsningsforslag på bordet, men fælles for dem alle var på kort sigt at sætte fokus på modulært byggeri og udvikling af nye materialer og på langt sigt at sikre (ud)dannelse af børn og unge.

HÅNDVÆRKET OG VÆRDIERNE Haandværkerforeningen har peget på, at de håndværkskulturelle dyder; robusthed, reparérbarhed, holdbarhed og omhu, kan være en del af

løsningen. Byggebranchen har gennem de seneste 50 år gennemgået en industrialisering, hvor kvantitet har vejet tungere end kvalitet, og hvor jagten på at bygge stort og hurtigt med præfabrikerede materialer i høj grad har fortrængt håndværket. Håndværket har masser at byde på i en fremtid, hvor der stilles krav om, at bygninger skal være modulært bygget, kan transformeres, bygges ud og skilles ad igen. Hvor nye bæredygtige materialer skal udvikles, og hvor der er behov for kvalitet. Men hvordan? Kunne du finde på, at genbruge gamle vinduer, tegl eller træ? Hvad betyder kvalitet, reparerbarhed og omhu i din hverdag? Hvordan kan håndværket være med til at uddanne børn og unge i cirkulært byggeri?

04 2016

HVF-GOLF INDBYDER TIL GOLFENS DAG Søndag den 22. maj 2016 i Hørsholm Golfklub kl. 09.30. Tilmelding: Til Golf Pro efter først-til-mølleprincippet, pris kr. 125,pr.person inkl. sandwich, øl/vand. Medlemmer, der ikke ønsker instruktion med Golf Pro: Ligeledes registrering kl. 09.30, pris kr. 75,- pr. person inkl. sandwich, øl/vand. Ligeledes mulighed for tilmelding for HVF-medlemmer med registreret golf-handicap direkte til Hørsholm Golf. Øvrige tilmeldinger til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest – 12. maj.

Golfklubben med nyt tilbud til alle:

Velkommen til Golfens Dag! Haandværkerforeningens Golfklub inviterer nu samtlige medlemmer af Haandværkerforeningen til et helt nyt arrangement: Golfens Dag – en dag, hvor vi kan introduceres til golfspillet, høre om Golfklubben og lære, hvordan man kan komme i gang. HVF-Golf tilbyder en dejlig dag i Hørsholm Golfklub med mulighed for at afprøve alle spillets facetter under instruktion af den lokale Pro, spil på Par 3-bane, konkurrence på putting green og så fremdeles. Golfklubbens bestyrelse og flere af klubbens medlemmer vil være til stede for at støtte, hjælpe og vejlede – og naturligvis fortælle om klubbens virke.

04 20 16

Børn og børnebørn er velkomne! Efter dagens program er klubben vært ved en sandwich samt en øl eller vand i restauranten. Skulle der være medlemmer af Haandværkerforeningen med et registreret golf-handicap, der endnu ikke er medlem af klubben – så er det dagen, man kan melde sig ind. Disse medlemmer har på Golfens Dag også mulighed for at booke sig ind på dagens 9 hullers-sløjfe – direkte til Hørsholm Golf på de sædvanlige betingelser med dagens gæste-green fee. Bestyrelsen håber at se rigtig mange medlemmer af Haandværkerforeningen på denne Golfens dag – en dejlig dag med frisk luft og socialt samvær! Nysgerrige er også velkomne til at besøge klubbens egen hjemmeside, www.hvf-golf.dk og se klubbens aktiviteter og læse om mulighederne for medlemskab.

PROGRAM Golfens Dag søndag den 22. maj 2016 09.30 Registrering i receptionen 10.00 Første gruppe starter med instruktion med Pro på driving range 11.00 Anden gruppe starter med instruktion med Pro på driving range

Fremmødte, der ikke deltager i Pro-instruktion, vil kunne prøve putting green – vejledt af klubbens medlemmer – eller bese det flotte anlæg, nyde en forfriskning på terrassen/i restaurationen, forhåbentlig i solskin

11.00 – frem til ca kl. 13.00 : Mulighed for at afprøve golfspillets facetter på par 3-banen, 9 huller 13.30 HVF-Golf er vært ved en forfriskning og en sandwich

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

På Erhvervsvej i Rødovre ligger et ikke helt almindeligt autoværksted med ikke helt almindelige kunder. Og med en ikke helt almindelig indehaver. Bernt Hansens Eftf. er specialister i klassiske engelske biler.

er har alle biler deres egen, enestående historie. Men museumsgenstande er de ikke. De bliver brugt. Og når de kommer her, er det for at blive repareret, vedligeholdt og puslet om – medmindre de da trænger til den helt store tur efter årtier på vejene. For ejerne er bilerne brugskunst på hjul – et stykke kultur. Et vidnesbyrd om, at der gaves en tid, da det var rentabelt at fremstille biler med samme hengivenhed, som møbelsnedkeren bygger sit møbel. Eksempel: I en Bentley er træindlæggene med intarsia omhyggeligt udvalgt og skåret af samme stykke træ – i roden fra en valnød. På træets bagside – og læderets i øvrigt – er indgraveret bilens stelnummer.

Bernt Hansen etablerede sig sammen med hustruen Bodil med sit eget autoværksted på Roskildevej i 1962. To år senere flyttede de her til Rødovre. Interessen kom hurtigt til at samle sig om engelske biler, og værkstedet blev specialværksted for Austin, Jaguar, Bentley, Rolls-Royce, Rover. Bernt Hansen er værktøjsmager af baggrund og bistod igennem en årrække kørerne på den legendariske Roskilde Ring. Specialværksted er Bernt Hansens Eftf. stadig. For bare godt et år siden overtog Jens Kjærulff værkstedet sammen med en partner. Kompagnonerne overtog en velegnet hal blot få hundrede meter fra det oprindelige værksted og indrettede det til perfektion.

ETABLERET 1962

FREDERIK IX’S BENTLEY

Når en bil skal istandsættes, inddrages de respektive håndværkere. Den håndplukkede mekaniker. Den betroede møbelpolstrer. Den hengivne pladesmed. Den omhyggelige sadelmager. Og her arbejdes ikke på akkord.

Jens Kjærulff er ikke mekaniker. Ikke bilsælger. Ikke pladesmed. Han er handelsmand. Handelsmand, bestandigt opslugt af britisk bilkultur og nu formand for RollsRoyce Enthusiasts’ Club – Danish Section. Han meldte sig ind i klubben efter at have erhvervet sig

Cirklen er sluttet: Frederik IX’s grønne Bentley, der i sin tid vakte jens Kjærulffs lidenskab for klassiske, engelske biler, bliver i dag vedligeholdt af Bernt Hansens Eftf. for dens nuværende ejer (tv. og store billede til th.)

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

04 2016

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

04 20 16

Rigtige biler er bygget i hånden ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

sin første Rolls-Royce i 1992 – en Silver Shadow Serie II fra 1978. »Jeg husker, jeg som dreng var fanevagt ved en stor FDF-lejr i 1967. Her kom kong Frederik IX på besøg, kørende i sin grønne Bentley fra 1964 – Krone 461, hed den. Jeg blev fuldstændig fascineret af den bil og tænkte, at som Nørrebrodreng ville jeg aldrig nogensinde komme i nærheden af at få sådan én,« fortæller Jens Kjærulff. Sådan begyndte hans interesse for biler; en interesse, der har gjort ham til ejer af intet mindre end 52 biler gennem tiderne, som oftest flere ad gangen og altid med nummerplader på. Langt hovedparten af ædel, britisk herkomst. Den grønne Bentley? Den holder i øvrigt her på værkstedet for tiden og afventer en kærlig hånd; den er blevet vel patineret efter mange års daglig brug. Bilen ejes ikke længere af Kongehuset, men Kongehuset er til gengæld også kunde her.

HÅNDVÆRKET Det er håndværket, der fænger hos Jens Kjærulff. »Jeg har altid holdt af godt håndværk. Det, at noget ikke er standard eller masseproduceret. Det, at noget er bygget i hånden af ægte materialer. Jo mere træ og læder, desto bedre,« lyder det. Jens Kjærulff gik i lære som handelselev hos Philips. Efter udstået læretid gennemførte han sin værnepligt og søgte siden ind i en mindre handelsvirksomhed inden for VVS-branchen. Det blev til et generationsskifte i 1987, og under Jens Kjærulffs ejerskab voksede virksomheden rigtig pænt. Men lysten til at prøve noget andet trængte sig på. Jens Kjærulff lukkede virksomheden ned i 2007 i god ro og orden – og et præsentabelt overskud. »Jeg stod pludselig helt frit og besluttede at gøre mine biler til min levevej – at etablere min egen limousineservice. Men det krævede taxikørekort, tre års erfaring og et vognmandskursus at få en bevilling. Jeg fik min bevilling med dispensation, fordi jeg jo ikke skulle konkurrere med andre taxivognmænd, og begyndte at køre sygeog handicaptransport for VBT i hele hovedstadsregionen og tog mit vognmandskursus,« fortæller en konse-

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Tv.: Øverst en karrosseridetalje fra en Rolls-Royce, nederst interiørdetaljer fra en Bentley Brookland, 1996. Store billede: Med Jens Kjærulffs overtagelse af Bernt Hansen flyttede værkstedet få hundrede meter til en stor, lys hal – hvor her er rent som i en operationsstue.

04 2016

kvent Jens Kjærulff, der endog var så glad for sit job, at han holdt ved – også efter etableringen af sin nye virksomhed som selvstændig limousinevognmand.

BEGYNDTE MED EN XJ 6’ER Bekendtskabet med Bernt Hansen blev indledt i 1988, da Jens Kjærulff blev kunde hos ham med sin Jaguar XJ 6 Serie I, 1971. Nu, da bilerne fik flere kilometer på tælleren og derfor havde behov for hyppigere service, blev bekendt-

04 20 16

skabet bare endnu tættere. I 2014 satte Bernt Hansens hustru, Bodil, ”Bernt stolen for døren” – i en alder af 80 år var det vel OK at gå på pension. Og sådan faldt det sig, at Jens Kjærulff sammen med vennen købte værkstedet – og med dét en guldgrube af ledningsdiagrammer, manualer og litteratur; alt sammen uvurderlige kilder til at servicere og vedligeholde de aldrende biler. De tre mekanikere, Niels Grum, Michael Hansen og Tommy Kamper fulgte med fra Bernt Hansen. Alle har

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

de mange år bag sig på værkstedet; Niels Grum – i dag 63 – kom aldrig videre, da han begyndte som lærling som 14-årig. Ny i kurven er til gengæld Jan Simonsen, som har særlig stor erfaring i renovering af amerikanske biler.

RATIONALET? Og rationalet bag at køre fine, engelske klassikere – om der måtte være brug for et sådant? »Jeg plejer at sige, at det koster det samme at køre en klassisk Rolls-Royce som en ny, stor Volvo. Volvoen er billigere i indkøb og vedligeholdelse, men brugtprisen er også derefter. En Rolls er dyrere i indkøb og dyrere

at vedligeholde – men holder prisen eller stiger endog i værdi. Dermed er slutregnskabet det samme for begge biler!« lyder det med et forklarende smil. I disse år er klassiske biler blevet en stadig mere populær investering, og priserne er steget – i nogle tilfælde med en faktor fire eller fem. Herom vidner ikke mindst store auktioner afholdt både her i og udlandet. Især samler interessen sig om efterkrigsbiler; biler, der har kørt på vejene i vore egne generationers levetid. For kunderne hos Bernt Hansens Eftf. kan bilerne meget vel være samlerobjekter. Men først og fremmest bruges de til det, de er beregnet på: At komme fra A til B på både fornøjelig og standsmæssig måde.

En af den slags opgaver, man ikke lige kan love færdig på et bestemt tidspunkt: En komplet genopbygning af en MG TC 1946.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

04 2016

Jens Kjærulff, siden 2014 ejer af Bernt Hansens Eftf. i Rødovre, om sin drivkraft: »Jeg har altid holdt af godt håndværk. Det, at noget ikke er standard eller masseproduceret. Det, at noget er bygget i hånden af ægte materialer.«

04 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Brian K. Rützou opbygger et cylindrisk stativ, som bjørneskindet fæstnes om. At fremstille en bjørneskindshue tager mellem to og tre dage.

Et stenkast fra hovedgaden i Taastrup bor Sadelmageren.dk. Her importeres og tilrettes ridesadler i høj kvalitet. Og så syes her bjørneskindshuer.

MODEL 1842

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

04 2016

Den vejer mellem to og tre kilo og fås i dimensioner fra 37 til 43 centimeter i omkreds. Den er beklædt med skind af canadisk sortbjørn. Den er bygget over et kraftigt stykke kernelæder forlænget i højden med stivere af fiberpap. Øverst er påsyet en skumgummivulst for at give pelsen fylde. På vulsten er indsyet en inderpuld, og ”cylinderen” er forsynet med en svederem indvendig. Hertil føjer sig en skygge udført i forstærket læder suppleret med en solid kantprofil i metal. Hele konstruktionen er ud over regimentsmærket dekoreret med en kokarde, hvortil hageremmen er fæstnet. Kokarden er udført i formpresset læder og er både spray- og håndmalet. Selve hageremmen er et kunstværk i sig selv: Små bevægelige led i metal monteret på en sort rem (menige) eller en blå rem (officerer); dens robusthed skyldes ønsket om at tage af for sabelhug. Når den bæres ved særlig festlige lejligheder – under galla – er den yderligere forsynet med en fangsnor, der i gamle dage skulle forhindre, at soldaten tabte den. I ”cylinderen” er der pænt med plads – herunder til et ekstra par hvide handsker samt den lille garnisonshue. Hermed er introduceret til Model 1842, seneste version af bjørneskindshuen; et nationalt ikon, der nyder hengivenhed og respekt blandt de fleste. Og – jo, tallet henviser til året for modellanceringen.

FORTID I FORSVARET Mesteren, der både vedligeholder, udfører og har et meget tæt forhold til huen, er sadelmager Brian K. Rützou (51), Sadelmageren.dk, i Taastrup. Om nogen kunne findes værdig til at sy bjørneskindshuer er det ham: Han er forhenværende stambefalingsmand i Livgarden, har kørt med Sirius-Patruljen på Grønland og føler sig sær-

04 20 16

Der anvendes indfarvet skind af canadisk sortbjørn til udførelsen af bjørneskindshuer – huer, hvis tradition hidrører helt fra Louis XIV’s tid.

lig knyttet til sin opdragsgiver, og hvad denne repræsenterer. Allerede som helt ung fandt Brian Rützou glæde ved godt håndværk, herunder at sy og bearbejde læder. Mødet med sadelmageren på Amager, der varetog arbejdet med bjørneskindshuerne, fik glæden til at blusse op. »Jeg kom hjem fra Grønland i 1990 og var stationeret i Gothersgade. I embeds medfør besøgte jeg Ib Jensen i Norgesgade, og jeg tabte fuldstændig mit hjerte,« fortæller Brian Rützou. Han fik lov at varetage lidt syarbejde på værkstedet, snakken gik, og med tiden trængte spørgsmålet om et generationsskifte sig på. Ib Jensen havde ingen at overdrage sit værksted til, og da Brian Rützou havde talentet – det er dog grundpræmissen – aftaltes, at han

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

skulle gå i en hel speciel mesterlære, nemlig mestendels i sin fritid, naturligvis med Forsvarets vidende og billigelse. I 1994 var generationsskiftet en realitet.

BEGRÆNSET MARKED Siden er det med Brian Rützous ord gået slag i slag. Efter de første 10 år i kælderen under privatboligen blev forholdene for trange, og værkstedet flyttede til større og bedre faciliteter i et tidligere smedeværksted, stadig i hjembyen Taastrup. I dag beskæftiger han yderligere tre medarbejdere. – Dog ikke alene med at sy bjørneskindshuer; markedet er selvsagt begrænset, selv om der jævnligt skal syes nye huer og de eksisterende vedligeholdes – og selv om kundesegmentet også omfatter beslægtede branchegrupper såsom Tivoligarden og i sin tid Politiets rytteri. Der måtte andet og mere til for at sikre værkstedet en tungere platform. Valget faldt på ridesadler. »Jeg lærte en sadelmager i Viborg at kende. Han var oprindelig udlært snedker, men har man begreb om at bruge sine hænder og et stykke værktøj, lader man sig jo desto nemmere omskole. Jeg vidste godt, at der blev solgt mange ridesadler, knap så mange reparerede sadler,« fortæller Brian Rützou, der med samme ydmyghed, som da det gjaldt for bjørneskindshuerne, tilegnede sig, hvad han kunne, af viden om at reparere og tilrette sadler. Denne del af forretningen – den ”civile” – udgør i dag omkring 50 procent af værkstedets aktivitet. En ridesadel skal passe både til hest og rytter. En hest har nu engang en given bæreflade, knæstøtten skal passe

Ovenfor: Første skridt hen imod en bjørneskindshue er at skære skindet ud efter skabelon. Nederst: Kokarde og hagerem; den blå rem til officerer, den sorte til menige.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

04 2016

rytteren, og stopningen af sadlen skal være behagelig for begge. Eller med Brian Rützous egne ord: Der skal være fuld forligelighed i hele ekvipagen. Som fagligt ståsted valgte Brian Rützou at søge om optagelse i det engelske sadelmagerlaug, The Society of Master Saddlers. Valget var ifølge Brian Rützou begrundet i, at intet dansk laug har de fornødne heste- og ridesadelmæssige kompetencer. Og som enhver anden fagmand ønskede Brian Rützou også at blive bedømt og blåstemplet af en kompetent myndighed og kunne blive videreuddannet: Optagelse forudsætter nemlig, at man har gennemført en uddannelse med tilhørende praktisk og teoretisk eksamen. Undervejs bliver man trænet af dyrlæger, konfronteres med kundesituationer og lærer at identificere den rigtige sadel. Brian Rützou bestod sin eksamen for knap otte år siden. »Vi vurderer, om en sadel passer til den pågældende hest, hvilket afhænger af hestens ryg og muskulatur. Ligesom vi andre forandrer hesten sig i løbet af sit liv, og derfor er det helt naturligt, hvis en sadel for eksempel skal omstoppes, så den bedre passer,« forklarer Brian Rützou og nævner i forbifarten de typiske produktgrupper: Dressur- og springsadlerne foruden den særlige islændersadel. Her repareres ikke bare. Her sælges også. Brian Rützou importerer sadler fra de store ridesportslande som England og Tyskland; sadler, der repræsenterer, hvad man kunne kalde premium-klassen. I disse år er de østeuropæiske lande ved at komme forsigtigt med, mens man – hvis man stræber efter håndværksmæssig kvalitet – må være mere forbeholden over for sadler fra Asien. En sadel er udført i vegetabilsk garvet læder; selve siddefladen i det blødere, kromgarvede møbellæder.

Omkring 50 procent af Sadelmageren.dk’s omsætning hidrører fra tilpasning, reparation og vedligeholdelse af ridesadler.

ET PROJEKT At bestille og få leveret en sadel er et projekt, man skal være omhyggelig med. Derfor tager Brian Rützou ud, hvor hest og rytter kan mødes. Med leveringen følger et ”servicebesøg” efter et par måneder for at sikre, at hest og rytter trives med den nye sadel. Om det er et interessant marked? 04 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Ovenfor: Louise Olsen i færd med at sy en bandoler – skråremmen til garderuniformen. Nederst tilretter Tania Olsen en saddel.

»Danmark er faktisk det land i Europa, der har flest heste pr. indbyggere!« noterer Brian Rützou og tilføjer, at ridesporten i disse år nyder en stadig bredere forankring. Bjørneskindshuerne udgør ikke alle de øvrige 50 procent af værkstedets omsætning. Her syes og repareres også udstyr til gallauniformer og foretages distinktionering og anden tilpasning. Distinktionering? Jo, at tilføje for eksempel markeringen af en bestemt officersrang.

KAPPESTRIDEN Vist er bjørneskindshuen et nationalt ikon – men naturligvis ikke et ikon, der alene er dansk. Bag bjørneskindshuen gemmer sig den lange historie om, hvordan den franske kejser, Ludvig XIV, i midten af 1700-årene fik den tanke, at hans soldater kunne tilføjes højde og drøjde ved at få syet huer, der fik soldaterne til at se større ud, end de egentlig var. Dermed var et rent modefænomen ved at slå an, idet der snart opstod et kapløb om, hvilken monark der kunne frembringe de højeste, de sikreste og de smukkeste huer. For Danmarks vedkommende stoppede kappestriden altså i 1842 – og godt det samme, for de høje huer havde ikke gjort sig synderlig godt i senere tiders lige så ulykkelige som barbariske formationskrige. Skindene bliver hjemtaget af et pelsfirma, og Brian Rützou udvælger selv de bedste skind; det vil sige skind uden for mange skader forårsaget af skud eller af den enkelte bjørns uforsigtighed livet igennem. Alle skind er indfarvede – så gennemført sort er den sorte bjørn heller ikke. Næsten som en besværgelse forsikrer Brian Rützou om, at alt i henseende til den sorte bjørn foregår, som det skal: Der er tale om certificerede skind fra dyr, der nedlægges som led i den almindelige regulering af bestanden, og World Wildlife Fund og Skov- og Naturstyrelsen har sagt god for det alt sammen. – Og således kan vi med bedste samvittighed nyde synet, når Livgarden trækker op – med bjørneskindshue Model 1842.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

04 2016

OPHOLD PÅ TISVILDE HØJSKOLE Lørdag/søndag 18.-19. juni 2016. Pris kr. 1.795,- i dobbeltværelse, 1.995,- i enkeltværelse. Indbefatter overnatninger og forplejning, men ikke drikkevarer til måltiderne. Tilmelding på 3312 2717 senest mandag den 6. juni.

Tilbud til alle foreningens medlemmer:

”Sjælevandring” på Tisvilde Højskole Tre ildfulde medlemmer står bag, hvad der kunne minde om en gentagelse af sidste års succes: En weekend på Tisvilde Højskole med indslag for alle sanser – i år lørdag og søndag den 18. og 19. juni. Programmet i år indledes med en udflugt til De Dansk Vestindiske Øer. Guide er mag.art. Torben Holm-Rasmussen, formand for foreningens Kulturelle og Videnskabelige Hjørne. Lørdag eftermiddag kan man spille pétanque eller bridge eller trave en tur gennem det gamle Tisvildeleje (med en plan B, hvis det skulle regne), og efter en festlig middag trakterer ”Short Stories” med 60’er-musik. Her er ifølge orkestret selv tale om et af landets mest alsidige orkestre, når det gælder musikalsk underholdning. Orkestret består af et garvet hold musikere, og her spilles på guitar, bas, saxofon og trommer. Om søndagen danner højskoleopholdet rammen om Vandreklubbens månedlige vandretur, og måtte man ikke ønske at vandre med, arrangeres der undervisning i linedance i stedet. Tisvilde Højskole markedsfører sig både som højskole, feriehotel og kursusejendom. Skolen har hjemme i en gammel, velholdt badepension opført i 1912 – og den omgivende, enestående sjællandske natur kendes forhåbentlig allerede af enhver.

04 20 16

PROGRAM Lørdag den 18. juni 10.00 Velkomst og indkvartering, kaffe og formiddagsbolle 11.00 Dansk Vestindiske Øer foredrag ved mag. art. Torben Holm–Rasmussen, formand for ” Det videnskabelige hjørne” 13.00 Kold / varm buffet 14.00 Pétanque / bridge / spadseretur gennem det gamle Tisvildeleje med ”pitstop” i ”Den gamle redningsstation”. I tilfælde af regn, foredrag ”surprise”. 15.30 Kaffe og kage 19.00 Festmiddag 3 retters menu med vinmenu 21.00 Underholdning ved ” Short Stories”, 60’er musik 22.00 Pause med kaffe og lidt lækkert Søndag den 19. juni 08.00 Morgenbuffet 10.00 Vandreklubbens månedlige vandretur – de, der ikke ønsker at vandre, tilbydes en introduktion til Linedance 13.00 Frokost Forbehold for ændringer i programmet

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN GENERALFORSAMLING Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn tirsdag den 10. maj 2016 kl. 17.30 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K med følgende

DAGSORDEN Jf. vedtægternes § 6 1) Valg af dirigent 2) Aflæggelse af formandens beretning 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2015 og budget for 2016 til efterretning (Regnskab og budget kan afhentes på Haandværkerforeningens kontor fra den 2. maj 2016) 4) Fastsættelse af kontingentsatser for 2017 Bestyrelsen foreslår uændrede kontingentsatser 5) Valg af formand Formanden er ikke på valg i 2016 6) Indstilling vedr. valg til bestyrelsen Efter tur afgår adm. direktør, bygningsingeniør Jan Bruus Sørensen, oldermand, glarmester, Bjarne Andersen, oldermand, snedkermester Niels Roth, oldermand, vvs-installatør Søren Schmidt, advokat, partner Jens Hjortskov og oldermand, smedemester Steen Carmel.

Bestyrelsen indstiller til genvalg af adm. direktør, bygningsingeniør Jan Bruus Sørensen, oldermand, vvs-installatør Søren Schmidt, advokat, partner Jens Hjortskov og oldermand, smedemester Steen Carmel.

Niels Roth kan ikke genvælges pga. alder og Bjarne Andersen ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen indstiller ikke nye kandidater, jf. vedtægtsændringen vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 20. januar 2016.

7) Meddelelse om personskifte blandt de delegerede medlemmer af repræsentantskabet HORESTA har udpeget Formand Jens Zimmer Christensen, der erstatter kok Jens Heding, udpeget af Gastronomisk Laug 8) Valg af medlemmer til repræsentantskabet Bestyrelsen foreslår genvalg af: Bagermester Steen Friis Nielsen, buntmagermester Pia Christensen, elinstallatør Tom Lindquist, gravørmester Ken Schwartz, konditormester Mette Søgaard, malermester Dennis Lindholm, bygningstapetserermester Hans-Erik Jørgensen, skorstensfejermester Henrik B. Jensen, snedkermester Mads Raaschou, stukkatørmester Henrik Nygaard Svensson, urmagermester Erik Farup, advokat Henning Biil, it-konsulent Lars Frid-Nielsen, underdirektør Peter Kjølby, billedkunstner Lise Malinovsky, adm. dir. Jakob Dreyer, direktør, advokat Jens Anker Hansen, afdelingsleder, chefkonservator Søren Bernsted, CEO John Hansen, direktør Ole Heinager og museumsdirektør Anne Louise Sommer.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

04 2016

Endvidere foreslår bestyrelsen nyvalg af direktør Frank Jensen, direktør Christine Brandborg, slagtermester Jan Steen Hansen, direktør John Vincensen og ekstraordinært nyvalg for et år af formand Karen Nedergaard Svendsen og direktør Lone Hansen

9. Valg af ekstern revisor Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte 10. Valg af interne revisorer Bestyrelsen foreslår genvalg af direktør Peter Fristrup Jensen og af oldermand, stukkatørmester Peter Funder 11. Valg af intern revisorsuppleant Bestyrelsen foreslår genvalg af Guldsmedelaugets oldermand Diana Holstein 12. Behandling af rettidigt indkomne forslag 13. Eventuelt

FOREDRAG VED ULRIK WILBEK Alle medlemmer er velkomne til fra kl. 16.30 at overvære et foredrag af dagens indbudte gæst, æreshåndværker Ulrik Wilbek, tidligere landsholdstræner i både herre- og damehåndbold og nuværende sportschef i Dansk Håndboldforbund. Ulrik Wilbeks overskrift hedder “Gør en forskel – bring kompetencer i spil”.

SERVERING EFTER GENERALFORSAMLINGEN Efter generalforsamlingen serveres en buffetanretning med vand, øl, vin og kaffe. Pris kr. 200,- pr. person. Tilmelding til spisning skal ske via Haandværkerforeningens hjemmeside, www.hvfkbh.dk/arrangementer eller ved at kontakte sekretariatet på tlf. 3312 2717 senest mandag den 2. maj 2016. PV 02 2013 EU.pdf

23/02/13

17.18

CMY

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

04 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

AKTUELT Sæt præg på næste generation af lærlinge Haandværkerforeningen og Københavns Kommune inviterer i efteråret alle kommunens 8. klasser til en ny runde Erhvervsfortællinger, hvor eleverne kan møde to-tre håndværkere, der fortæller om deres arbejde, og hvorfor de har valgt at blive håndværkere. Målet er at åbne øjnene hos eleverne (og lærerne) for, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til. Erhvervsfortællingerne foregår den 28. september 2016. Du kan læse mere om erhvervsfortællinger på Haandværkerforeningens hjemmeside: www.hvfkbh.dk/uddannelse. Siden er stadig under opbygning. Kontakt Jakob Bo Andersen i sekretariatet, hvis du har lyst til at deltage.

Kunne du tænke dig at fortælle om dit arbejde og dit håndværk til elever fra 8. klasse? Så er det lige dig, vi søger.

Skal du med? Telefon 46 35 08 15 for katalog og bestilling... Vi forhandler også rejser med Vitus.

Busture og -udflugter...

2016

ROSKILDE REJSEB

UREAU

Snedkergangen 2690 Karlslun 5 Telefon 46 35 de Telefax 46 32 08 15 38 15 www.roskilde-re jsebureau.dk

Se aktuelle ture og tilbud på www.roskilde-rejsebureau.dk Desuden buskørsel til alle formål (18-78 personer – også med lift!)

Snedkergangen 5 · 2690 Karlslunde · Telefon 46 35 08 15 · info@roskilde-rejsebureau.dk

Fotokonkurrence: A Job Well Done Som opvarmning til årets medaljefest sætter Haandværkerforeningen fokus på det gode håndværk. Derfor lancerer vi en fotokonkurrence for medlemmerne af Haandværkerforeningen, hvor vi sætter et par flasker god rødvin på højkant. Alt du skal gøre, er at sende et billede af et godt stykke arbejde i god håndværksmæssig kvalitet til sekretariatet. Skriv gerne en kort tekst, der forklarer, hvad vi ser, og hvordan du har udført opgaven. Haandværkerforeningen er Københavns største tværfaglige erhvervsnetværk, og alle fag er velkomne til at sende et billede. Du må gerne sende flere billeder. Vi kårer en vinder hver måned frem til maj, og månedens vinder offentliggøres på Medalje-håndværks Facebook-profil og på Haandværkerforeningens hjemmeside. Sådan gør du: Tag et billede af dit arbejde og send det i en mail til jakob@hvfkbh.dk. Suppler gerne med dit navn og en kort tekst.

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Tilskæring af div. glassorter · Sikringsglas · Montrer · Butiksruder · Spejle · Specialopgaver · Indramning · Forsatsruder · Forsikringsskader Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

04 2016

NYT FRA KLUBBERNE Københavnertur

Hør Lanciers’ens historie! MUSIKKLUBBEN

VANDREKLUBBEN

Formand: Torsten Jagd, tlf. 4566 0837 Amager Strand, Christianiacykelstien, Holmen og Christianshavn – så mangfoldig lyder Vandreklubbens apriltilbud. Vandreturen søndag den 10. april byder både på strand, haveforeninger, gamle industriområder og Christianshavns voldområde. Turen afsluttes med en brunchbuffet på Café Couloir på Amager Strandvej. Datoerne for de følgende vandreture er 22. maj, 19. juni og 14. august – og i dagene 7.-11. september går turen til Mols Bjerge; læs nærmere herom i forrige udgave af Hånd & Værk.

Generalforsamling i maj TEATERKLUBBEN

Formand: Preben Askbo, tlf. 2928 9094 Teaterklubben indkalder medlemmerne til ordinær generalforsamling den 19. maj – nærmere fremkommer.

Sæt kryds ved 15. juni! JAZZKLUBBEN

Ungarsk stævne GOURMETKLUBBEN

Formand: Merete Dick, tlf. 4061 6637 Umiddelbart inden Musikklubbens generalforsamling 27. april kl. 18.00 vil Mie Ajspur, lektor i dansevidenskab og studiekoordinator ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fortælle historien bag Danmarks vel nok mest berømte og traditionsbårne dans: Lanciers. Programmet indledes kl. 18.00 med foredrag og et glas vin. Kl. 19.00 indledes generalforsamlingen, der efterfølges af et lettere traktement. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingen, hvorpå den endelige dagsorden vil blive udsendt. Pris kr. 75,- for anretning og vin; gæster er velkomne til foredraget til en pris af kr. 50,-. Tilmelding til Haandværkerforeningen senest 21. april.

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Gourmetklubben minder om sit fornøjelige arrangement på Københavns eneste spisested af sin art – Restaurant Hungaria på Dag Hammerskiölds Allé den 16. april. Er der stadig pladser, når dette blad udkommer, så er tilmelding fortsat mulig.

Formand: Karsten Frese, tlf. 2015 0427 Haandværkerforeningens Jazzklub afholder sit næste arrangement på Restaurant Den Hvide Hest på Dyrehavsbakken onsdag den 15. juni kl. 12.00 frem til 17.15. Mere herom i næste udgave af Hånd & Værk – men sat allerede ny kryds i kalenderen!

GENERALFORSAMLING Foreningen De Små Glæder – der blandt andet har til formål at støtte aktiviteter til glæde for beboerne på Haandværkerforeningens Plejehjem – afholder generalforsamling torsdag, den 9. juni 2016 kl. 15.00 i mødelokalet i Dronningens Tværgade 2 A, 1302 København K Tilmelding til generalforsamlingen skal ske til Haandværkerforeningens kontor på tlf. 3312 2717 eller pr. mail: hvf@hvfkbh.dk senest fredag den 3. juni kl. 14.00.

04 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Servicechef Jesper Hvid-Jacobsen, Rødtjørnevej 9, 4340 Tølløse Adm. direktør Michael Gelvan, Fuglsanggårds Allé 14, 2830 Virum Fondsdirektør John Vincensen, Gyvelvej 22, 2680 Solrød Strand Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Adm. Direktør Frank Müntzberg, Stægers Allé 9 B, 2000 Frederiksberg VVS konsulent og beregner John Amdi Massesson, Møllebakken 10, 3540 Lynge Selvstændig IT konsulent Thomas Bentsen, Erik Glippings Allé 8 A, 2880 Bagsværd Billedkunstner Astrid Myntekær Sørensen, Jægersborggade 35, 1.th., 2200 København N Indmeldt v. Nanna Storm Selvstændig Poul Henriksen, Gadevangsvej 122, 3400 Hillerød Indmeldt v. Charlotte Biil

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

Lektor Birgitte Henriksen, Gadevangsvej 122, 3400 Hillerød Indmeldt v. Charlotte Biil Iscenesætter Lasse Hoeg von Essen, Møllegade 18, 3.tv., 2200 København N Selvstændig tømrer, Flemming Sørensen, Væverholm 38, 2970 Hørsholm Indmeldt v. Eli Christian Sørensen Leder Kim Jan Johansen, Fasanvej 11, 4400 Kalundborg Fodterapeut Charlotte Bjerre Henriksen, Nejedevej 42, 3400 Hillerød Selvstædig Stefan Krügel Andersen, Toldskrivervej 1, 3400 København NV Indmeldt v. Lærke Ryggard Direktør Frank Jensen, Jægersborgvej 46, 2800 Lyngby Indmeldt v. Søren Schmidt Malermester Henrik Friis, Nybrovej 139, 2800 Kgl. Lyngby Indmeldt v. Københavns Malerlaug Tømrermester André Boas, Langs Hegnet 76, 2800 Kgs. Lyngby Indmeldt v. Københavns Tømrerlaug

Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

04 2016

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Jakob Bo Andersen Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer tirsdag den 10. maj. Redaktionen slutter torsdag, den 21. april.

04 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N Tirsdag 12/04 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Kunstklubben: Årsmøde Onsdag 13/04 Damernes Kegleklub Torsdag 14/04 Bowlingklubben: Generalforsamling · L’hombreklubben · Teaterklubben Lørdag 16/04 Gourmetklubben Søndag 17/04 Det Videnskabelige Hjørne Tirsdag 19/04 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 20/04 Skyde- og Kegleklubben · Danseklubben: Generalforsamling Tirsdag 26/04 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Vinklubben: Generalforsamling Onsdag 27/04 Musikklubben: Generalforsamling Torsdag 28/04 Bowlingklubben · L’hombreklubben · Fredag 29/04 Golfklubben Lørdag 30/04 Kunstklubben Tirsdag 03/05 Svømmeklubben · Haandværkerforeningen: Fyraftensmøde Onsdag 04/05 Skyde- og Kegleklubben: Generalforsamling Mandag 09/05 Teaterklubben Tirsdag 10/05 Svømmeklubben · Haandværkerforeningen: Repræsentantskabsmøde og generalforsamling Onsdag 11/05 Damernes Kegleklub Torsdag 12/05 L’hombreklubben Tirsdag 17/05 Svømmeklubben Torsdag 19/05 Teaterklubben Søndag 22/05 Vandreklubben · Golfens Dag (se omtale) Tirsdag 24/05 Svømmeklubben Torsdag 26/05 L’hombreklubben: Generalforsamling · Haandværkerforeningen: Fyraftensmøde Lørdag 28/05 Kunstklubben Tirsdag 31/05 Svømmeklubben · Haandværkerforeningen: Medaljefest

A L HE N V E NDE L SE T IL :

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K