Hånd & Værk 05 2011 by PadePublishing

w w w. hv fkb h. dk

05 2 01 1

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

byvandring i skala 1:75 Besøg i Middelalderens København

I en kælder

DU VÆLGER SELV DIN FREMTID — VI HJÆLPER DIG MED AT GØRE DET GODT På KTS vælger du en uddannelse inden for grundforløbene, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Medieproduktion, Produktion og udvikling eller Strøm, styring og it

Bygge og anlæg

Bygnings- og brugerservice

Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Byggemontagetekniker Boligmontering Bygningsmaler Flisemontør Gulvlægger Murer Snedker Tømrer VVS-uddannelsen

Ejendomsservicetekniker Serviceassistent Sikkerhedsvagt

Medieproduktion

Produktion og udvikling

Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotograf Grafisk tekniker Mediegrafiker Skiltetekniker Webintegrator

Butiksguldsmed Cnc-teknikuddannelsen Industrioperatør Industriteknikeruddannelsen Laboratorietandtekniker Metalsmed Procesoperatør Produktør Støbetekniker Teknisk designer Værktøjsmager Ædelsmed

Strøm, styring og it Elektriker Teater-, udstillings- og eventtekniker

2523

KOMM E N TA R

robert s ørens en

Klarere toneleje Med nedsættelsen af to faglige “klynger” af fagligt og erhvervspolitisk engagerede medlemmer er Haandværkerforeningens nye erhvervspolitiske strategi for alvor ved at få substans. Visionen bag disse “klynger” er at samle beslægtede faglige kompetencer i interessenetværk – netværk, der både kan få indbyrdes glæde af hinanden ved faglig sparring, og som kan repræsentere deres fælles erhvervspolitiske interesser over for de to største kommuner i foreningens pastorat: København og Frederiksberg. Det er en grundsætning for Haandværkerforeningen, at vi som forening kun kan og skal udtale os om de fælles rammevilkår, der er gældende for alle vore virksomheder, uanset fag og branche. Faglige anliggender hører vore laug og foreninger til. Men som “paraplyorganisation” har vi mulighed for at samle og koordinere de faglige interesser i givende fællesskaber og kan medvirke til at fremme synspunkter og holdninger – og skabe dialogen med eksempelvis kommunerne – en dialog om reg-

FORS I DE N

ler og bestemmelser, lokalplaner, afgifter og gebyrer, og hvad der ellers trænger sig på. I første omgang har detail-, fødevare- og ”livsstils“-fagene samt bygge- og anlægsområdet fundet sammen i disse faglige netværk. Vi håber på og vil gøre vores til, at netværkene vinder fodfæste. Vore to årlige oldermands- og formandsmøder har taget navneforandring til Erhvervspolitisk Forum – Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Dette forum er fremover en samlende ramme – et tilbud – for alle medlemmer med et erhvervspolitisk ærinde. Grundlaget for at vinde yderligere erhvervspolitisk gennemslagskraft er tilstede. Nu skal vi blot sikre, at vi bliver ved med at være mange – mange og mangfoldige. I Haandværkerforeningen er vi parate til at tage imod alle gode erhvervskræfter i København, der vil byen og byens erhvervsliv det bedste. Sådan kan vi sammen formidle vore erhvervspolitiske behov i et klarere toneleje.

H v or h yppigt har vi ikke passeret forb i køben havns bymus eum i Ve ster brogade og kastet e t hu rtigt blik på d en lille m id d elald er by? Hå nd & Værk har kigget inden for – s ide 24 ( foto : henri k Nie lsen )

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

København vokser En årlig tilvækst på 10.000 københavnere gennem de seneste år medvirker i sig selv til at øge den økonomiske vækst i hovedstaden, men stiller også sine krav til nye boliger, institutionspladser og infrastruktur. Det er hovedudfordringen i den fortsatte udmøntning af kommuneplanen, hvis “fase 2011” i disse uger er i høring.

Nøgleordet Kommuneplanens overordnede svar på udfordringerne er på den ene side at skabe rammerne om et “ordentligt hverdagsliv” og på den anden side at gøre hovedstaden til en vækstmotor – ikke mindst baseret på viden og erhverv. Herfor redegjorde direktør i Økonomiforvaltningen, Anne Skovbro, under en briefing af erhvervslivets organisationer arrangeret af Københavns Erhvervscenter for nylig.

Tematisk koncentrerer kommuneplanen sig fortsat om “færdiggørelse” af de nuværende by-anlægsprojekter. Heri indgår netop en tilpasning af antallet af skoler, institutioner og den fornødne infrastruktur. I alt 200 millioner kroner er afsat hertil. Byudvikling kan nemlig godt svare sig rent økonomisk. Ifølge Anne Skovbro er erhvervenes rammevilkår i større omfang end hidtil tænkt ind i kommuneplanen, og dét princip søges knæsat, at konsekvenserne for virksomhederne – dem, man har, og dem, man gerne vil tiltrække – altid skal med i overvejelserne, når der udarbejdes lokalplaner. Hun gav også tilkende, at har specifikke fag eller brancher behov, er kommunen parat til at mødes med dem. Et helt særligt kapitel i byens udvikling er det stadig mere integre-

Det københavnske befolkningstal stormer frem. Det lover godt for væksten, men stiller også krav om yderligere offentlige tilbud. Erhvervslivet i fokus i ny kommuneplan.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

rede samarbejde med Malmø Kommune. Der er endog hele passager i de to byers kommuneplaner, der er formuleret ens, om fælles udviklingsmål. En vigtig del af øvelsen går på at finde fælles temaer og identificere de områder, hvor de to bysamfund står stærkest, udvikle dem – og kommunikere det ud til borgere og investorer.

Infrastruktur Blandt de fælles temaer er transport og infrastruktur, herunder Københavns Lufthavns rolle som trafikknudepunkt, og udnyttelsen af de muligheder, som den faste Fehmern-forbindelse skaber for Øresundsregionen. I den forbindelse er det rigtig skidt, hvis skandalen om DSBFirsts betjening af Malmø-Helsingørtrafikken gør, at København og Malmø så at sige bliver skilt ad på ny. Det forekommer også uam-

F O T O : K Ø B E N H A V N S K O MMU N E

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

bitiøst, at man i så ringe grad overvejer en højhastighedsforbindelse pr. tog ned over København. Som modtræk overvejes det – der pågår allerde forundersøgelser herom – at forlænge den københavnske Metro til Malmø. Der skal også fortsat satses på samarbejdet “Copenhagen Connected”, der – trods manglende statslig medvirken – blev sat på skinner i december i fjor. Projektet går ud på ved indirekte markedsføring af regionen at tiltrække nye flyruter til og fra København. Anne Skovbro oplyste, at satsningen betaler sig: Tre nye ruter til Dubai, Toronto og Shanghai medfører alene første år en

meromsætning i byen på 0,25 milliarder kroner. I begyndelsen af april meddelte Gulf Air, at selskabet åbner en direkte rute til Bahrain.

Et videncenter Som en af regionens helt store styrker – fremhævede Anne Skovbro – er områdets 12 universiteter og tilsvarende videninstitutioner. En styrket markedsføring heraf turde i sig selv befordre nye, udenlandske investeringer, hvorfor også instanser som Copenhagen Capacity selvsagt er involveret. Erhvervschef Jakob Brandt redegjorde nærmere for den vækststrategi, som overborgmester Frank Jen-

sen forelagde i marts: Planen bygger på en erkendelse af, at det ikke er nok at ville livskvalitet – livskvaliteten skal finansieres, og det skal ske ved at skabe de rette rammer for et triveligt erhvervsliv. I planen ligger en medinddragelse af staten, omegnskommunerne og virksomhederne: Den til formålet nedsatte taskforce må bestemt gerne fremsætte forslag, der rækker ud over, hvad København som kommune har af beføjelser. I dette øjemed må virksomheder og organisationer meget gerne medvirke til at skabe debat om løsninger, der tilgodeser virksomhederne og deres rammevilkår.

ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT & VEDLIGEHOLD ARKITEKTER INGENIØRER ENERGI ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT-&RÅDGIVNING VEDLIGEHOLD

Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

“Faglige klynger” bliver en realitet Realiseringen af Haandværkerforeningens erhvervsstrategi er kommet et betydeligt skridt videre med nedsættelsen af foreløbig to netværksgrupper, der repræsenterer bygge- og anlægsområdet, henholdsvis levnedsmidler, livsstilsprodukter og detailhandel. Grupperne skal nu mødes indbyrdes, vælge sig en tovholder og formulere nogle af de problematikker og emner, de ønsker at drøfte – med sig selv såvel som med Københavns og Frederiksberg Kommuner. Repræsentanter for laugene inden for bygge- og anlæg, Skrædderlauget, Københavns Slagterlaug og forpagter i Moltkes Palæ René Bolvig mødtes midt april sammen med medlemmerne af den erhvervspolitiske arbejdsgruppe, næst for mændene Per Vangekjær og Jan Bruus Sørensen, der hermed udmønter den beslutning, som oldermænd og formænd tog under det seneste oldermandsmøde i Haandværkerforeningen. Repræsentanterne var enige om, at grupperne gerne må være bredt sammensat af interesserede medlemmer inden for de berørte fag.

»Sigtet er at få skabt en dialog med de respektive kommuner i Haandværkerforeningens primære område – Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det kan dreje sig om udbudspolitik, fysisk planlægning eller kommunale bestemmelser. Vi vil gerne være en del af et partnerskab for begge kommuner og fokusere på, hvad vi kan udrette sammen – frem for at møde op med bastante krav,« fortæller 2. næstformand Jan Bruus Sørensen. Jan Bruus Sørensen udelukker ikke, at der med tiden kan etableres flere “klynger”. »Nu starter vi med disse to, og så ser vi, om der er grundlag for at dele levnedsmiddel-, livsstilsog detailgruppen op i yderligere fraktioner,« noterer han. De faglige grupper skal styrke den interne erhvervspolitiske dialog i Haandværkerforeningen og er en del af det fundament, der også støtter sig på de nylig indførte oldermandsmøder – nu kaldet Haandværkerforeningens Erhvervspolitiske Forum.

Barne t har fåe t e t navn I 2010 udskrev Haandværkerforeningens formand, Robert Sørensen, en konkurrence om, hvordan man bedst kunne betegne det fælles erhvervspolitiske netværk, som de forholdsvis nyindførte oldermands- og formandsmøder meget gerne måtte lede frem til. Konkurrencen er afgjort, idet det eneste bidrag blev vedtaget enstemmigt i Haandværkerforeningens bestyrelse, der også selv fandt på det: Erhvervspolitisk Forum – Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Betegnelsen skal ikke mindst tjene til at signalere, at de to årlige netværksmøder er tilgængelige for en bredere kreds end alene formænd og oldermænd, men derimod for alle erhvervspolitisk interesserede. De faglige erhvervsgrupper bliver så at sige aflæggere af det Erhvervspolitiske Forum.

Foreløbig er nedsat to faglige net værksgrupper som led i foreningen s erhvervspolitiske strategi. Målet er en positiv dialog med kommunerne.

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

“I en kælder …” Man skulle næsten tro, det var arrangeret: Få sekunder efter, at redaktørens bil er forsvundet i undergrunden, lyser skærmen uden på elevatorboksen rødt og melder om fejl. »Det er aldrig sket før!« bedyrer områdechef Hanne Tidemand og projektleder Louis Olsen. Der skal mobiliseres en vis tillid til teknikken, når platformen – forholdsvis hurtigt og beslutsomt – sænker ens køretøj ned i undergrunden i det underjordiske parkeringsanlæg, hvorpå en ledig platform – eller palle – få sekunder efter dukker op – parat til at sluge næste bil. Tanken om ikke at vide præcis, hvad der sker med bilen, når den forsvinder, driller ubønhørligt. Særlig, når skærmen lyser rødt. Men ud af de tusindvis af gange, platformene i de nu tre underjordiske parkeringsanlæg i København – på Nørre Allé, i Leifsgade og Under Elmene – har hævet og sænket københavnernes biler, er det kun gået rigtig galt en enkelt gang. At antennerne indimellem knækker af,

de tre underjor diske parkerings anlæg er døgn overvå get – i dis s e første må ne der tilmed af teknikere fra den tyske leverandør .

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

F O T O : H E N R I K N I E LS E N

den under jordiske par kering i leifsgade på amager be stå r af fire elevator bok s e.

Nysgerrigheden pirrer: Hvilken skæbne venter ens bil, når man har givet sig det underjordiske parkeringsanlæg i vold? Hånd & Værk har set efter.

må lastes brugerne: Både skriftligt og mundtligt gøres opmærksom på, at antennerne skal skrues af … inden nedsænkning.

408 biler i fire etager Parkeringsanlægget i Leifsgade blev indviet i februar og er det største af de tre anlæg. Her er plads til 408 biler i fire etager. Over jorden består det i alt ca. 13 meter dybe

anlæg af fire elevatorbokse, der hører sammen parvis, så man afleverer, henholdsvis henter sin bil ved boks 1 og 2 eller boks 3 og 4. Anlægget på Nørre Allé – vis-à-vis Haandværkerforeningens boliger – rummer 164 biler og er ifølge dagens værter fuldt belagt. Anlægget ved Under Elmene åbnede primo april. Mere end 95 procent af brugerne er beboere, der har adgang til anlægget med en brik, der følger med parkeringslicensen. Udenbys besø0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Man kører ind s om i en vaskehal, betaler med s it kort eller p -brik – og bilen s ænkes i dybet. Te stbilen kom uskadt op igen.

gende anvender deres kreditkort som på andre offentlige – og private – p-anlæg. Taksterne er som på gaden. Derfor har det med Hanne Tidemands ord heller ingen mening at tale om nogen tilbagebetalingstid, da anlæggene tilsammen – inklusive de nye grønne byrum i gadeniveau – har kostet ca. 550 millioner kroner. Til gengæld er bilerne væk fra gaden, og bilejerne kan vide sig sikre mod tyveri, hærværk og tilisede ruder om vinteren. I anlægget ligger temperaturen konstant på op imod 10 grader – ikke så meget af hensyn til bilerne som til sprinkleranlægget, der selvsagt ikke må få frost. Luften udskiftes en halv gang hver time, hvorunder der tilføres varme om fornødent.

Sådan bruger vi anlægge t Bilen må være op til 2 m høj, 5,2 m lang og 2,2 m bred (inkl. sidespejle). Der køres ind i elevatorboksen præcis som i en vaskehal. Bilen sættes i gear, og håndbremsen skal trækkes. Antennen fjernes eller lægges ned. Bilen forlades, og man foretager parkeringen ved at betjene automaten og kortterminalen udenfor. Anlægget fungerer ikke, hvis der er mennesker eller dyr inde i boksen. Parkering sker til almindelig gadetakst. Der skal anvendes samme kreditkort eller p-brik, når man henter bilen, som når man afleverer den. Det tager højst 4 minutter at hente sin bil. Der er ikke planlagt flere anlæg af denne type foreløbig.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

Enkelt koncept Ligeså avanceret en teknologi, der ligger bag de underjordiske parkeringsanlæg, ligeså enkelt er konceptet: Som man flytter rundt og op og ned på varer i et dagligvarelager, kan man også flytte biler. Sker det maskinelt, spares tilmed plads – og uden Bilka-buler. Der har eksisteret underjordiske parkeringsanlæg af københavnsk tilsnit i årevis – det første åbnede i 1992 – men bortset fra et mindre anlæg i Stockholm er den målrettede københavnske satsning på automatiserede, underjordiske parkeringsanlæg den første i Norden. Det er samme team, der har stået for opførelsen af de

tre anlæg: Byggeriet er E. Pihl & Søns, teknologien er leveret af tyske Westfalia, hvis hovedfelt just er automatiserede lagersystemer. Teknologien bygger på, at en slæde, nærmest en automatiseret gaffeltruck, henter platformen – eller pallen – med bilen fra elevatortårnet og bringer den hen på en ledig plads. Undervejs bliver bilen fulgt af et hav af sensorer, der bestandig rapporterer om trafikken. Systemet udarbejder sin egen statistik over, hvilke biler der hentes hvor ofte (gælder de faste brugere med pbrikker), hvorpå bilerne søges placeret derefter for at minimere ventetiden.

Du er aldrig alene Ens bil er aldrig alene eller henstår uovervåget. Anlæggene er døgnbemandede – efter indkøringsfasen af medarbejdere fra kommunens Center for Parkering – og man kan altid kontakte en medarbejder. Tilbage til den urovækkende røde skærm: I Leifsgade er det så heldigt, at overvågningscentralen også er fysisk bemandet – tilmed af den højeste ekspertise: To medarbejdere fra Westfalia, der har direkte kontakt til Westfalia i Tyskland – som tilmed selv kan følge med i, hvad der sker nede i dybet. Fejlen er ikke arrangeret for Hånd & Værk, men redaktørens bil vides uskadt: En platform på vej op i elevatorboksen er standset – som en ren sikkerhedsforanstalt-

ning. De tyske eksperter er allerede i tæt dialog med den tyske hjemmebase: Den fejltype har de ikke set før.

Hvilken side af buret ? – Og dér hænger den: Den stillestående palle – altimens det øvrige anlæg fungerer normalt. Mellem den besøgende og anlægget er opført et solidt bur, og spørgsmålet melder sig, hvilken der er den rigtige side af buret, for her hersker maskinerne: Uden megen lyd i øvrigt – ud over et effektivt “svusj”, når slæden som trenden i en væv bevæger sig fra den ene fire fag høj hylde til den anden og frem til elevatorboksene. Opførelsen af hvert anlæg har taget tre år, beretter Louis Olsen. På Nørre Allé er bygningsindfatningen udført med stålspuns, der er vibreret ned. I Leifsgade er anvendt sekantpæle i beton på 1,20 meter i diameter. Pælene formelig går ind i hinanden som en spindel. Afgørende for valg af byggemetode er selvsagt undergrundens beskaffenhed. Uden på sekantpælene er opført en vandtæt påstøbningsvæg. Det har naturligvis haft betydning, at anlæggene er opført tæt på boliger – både et knap så attraktivt udemiljø og sine steder med enkelte vibrationsskader på bygningerne – skader, der nu alle er udbedret.

Lavt til loftet Under besøget i anlægget åbenbares det, hvorfor det er

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

E n sl æ d e h en ter og bringer paller ne f ra e le vator b o ksene og anbrin ger d e m på en le d ig plad s.

en rigtig god idé at fjerne sin antenne: Pladsen skal naturligvis udnyttes bedst muligt, og der er ikke flere centimeter over bilens tag end højst nødvendigt. »Det har i øvrigt undret vore tyske samarbejdsparter: I Tyskland er det intet problem at fortælle bilisterne, at de skal fjerne antennerne. Det står på et skilt, og så gør folk, som der står. Sådan opfører danskerne sig ikke. Der er åbenbart ingen, der skal fortælle dem noget,« filosoferer

Louis Olsen. Tilliden til teknikken er blevet en kende befordret af at opleve den selvfølgelighed, hvormed anlægget fungerer. Og særlig er den bestyrket, da redaktørens bil på under et minut er tryllet tilbage til gadeniveau – uskadt. Haandværkerforeningen vil i løbet af året arrangere et besøg for medlemmerne i anlægget i Leifsgade.

Lo uis Ols en og Hanne Tide mand vareta ger drifts le dels en , indtil driften over gå r til c en ter for parke ring.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

AKTUELT Byen “lukkes” i september Danmark er i september vært for verdensmesterskaberne i enkeltstart og landevejscykling – en begivenhed i verdensformat, som op mod 200.000 tilskuere forventes at overvære. I dagene 19.-21. september afvikles enkeltstarterne i København. De har start og mål på Rådhuspladsen, og ruten går igennem Indre By, Østerbro og en smule af Hellerup. Allerede nu anbefaler Københavns Kommune på det kraftigste, at de overordentlig trafikerede dage tages i betragtning – både op til og under cykelfesten – så varelevering og –afhentning, møder og deslige i videst mulige omfang lægges på andre dage. Alle veje på og omkring cykelruten berøres og vil ikke kunne benyttes som normalt. Parkering bliver forbudt flere steder, og antallet af motoriserede køretøjer bliver begrænset for at kunne afvikle løbet – samt den trafik, der er nødvendig for byens liv og funktioner. »Prøv så vidt muligt at få leveret varer før 19. september. Der vil være meget begrænset mulighed for, at motorkøretøjer kan komme ind og ud af byen i dagene 19.21. september. Idet der kun vil blive 1-2 indgange til Indre by, vil der utvivlsomt komme meget pres på de overgange, så derfor opfordres der til at planlægge at få varerne leveret før løbet,« opfordrer kommunen. Har man kun behov for at transportere sig selv, bør man bruge bus, metro og tog. Gående og cyklister kan krydse ruten via bemandede overgange under løbet og kan sagtens komme til Indre By. Besøg www.kk.dk/cykelvm. Hånd & Værk orienterer nærmere om begivenheden, efterhånden som detaljerne kommer på plads.

Veteranbil Klubben en realitet Med ikke færre end 15 medlemmer har Haandværkerforeningens Veteranbil Klub etableret sig på en stiftende generalforsamling den 3. marts. Klubben har til formål at arrangere ture – udflugter eller rejser – at deltage i ar-

rangementer forestået af andre, lignende foreninger og udveksle viden og erfaring om reparation, restaurering og vedligeholdelse af klenodierne. Som klubbens første formand valgtes Erik Bentzen, der selv er ud af en bilfamilie: Han er vokset op med General Motors og kom senere til at eje adskillige “årgangsbiler”, som han selv betegner dem: Det kæreste eje var en Ford A 1938. Hans hu stod og står til amerikanske biler. Og sådan er og bliver interesserne så forskellige, men sigtet – fornøjeligt samvær, kulturelle oplevelser, udflugter og altså videndeling – forbliver den fælles referenceramme. Vedligeholdelse og drift af gamle biler har i sandhed også med godt håndværk at gøre. Endnu udestår den formelle anerkendelse af klubbens stiftelse – en accept fra Haandværkerforeningens bestyrelse – men da både vedtægter og formål forekommer at være i overensstemmelse med alle gode klubtraditioner, turde godkendelsen være en formssag. I den nyvalgte bestyrelse sidder i øvrigt idémanden Jørgen Stampe og Flemming Bram.

Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Råd til forbedring Er man ledig eller socialt udsat, har man som klient i Socialforvaltningen typisk en fast sagsbehandler. Kunne samme princip ikke være gældende for virksomheder, der befinder sig midt i et større anlægsprojekt? Således lød et af de hundredvis af forslag til, hvordan København kunne blive en bedre erhvervskommune, da Københavns Erhvervscenter i marts havde indbudt byens erhvervsliv til en dialogdag. På forhånd var de hundrede deltagere inddelt i otte tematiske grupper om emner som ”fysisk planlægning, mobilitet og infrastruktur”, ”Kommunal sagsbehandling” og ”Private leverandører”. I arbejdsgrupperne

skulle deltagerne udpege tre væsentlige barrierer og foreslå løsninger til, hvordan kommunen og erhvervslivet hver især og i fællesskab kunne nedbryde barriererne.

Bred repræsentation Det var blandt andet Dansk Industris skudsmål fra i fjor af Københavns Kommune som en af de ringeste byer at drive virksomhed i, der havde ansporet kommunen til heldagskonferencen med erhvervschef Jakob Brandt som vært. Deltagerskaren var bredt sammensat med rådgivnings- henholdsvis håndværksvirksomheder som de største enkeltgrupper. Hele 40 procent beskæftigede mere end 50 med-

arbejdere, mens 14 procent var enkeltmandsvirksomheder. Parkering og tilgængelighed var klart blandt de største anstødsstene for virksomhederne. Håndværkerne skal hjælpes med udvidet adgang til korttidsparkering, der bør etableres parkeringsmuligheder ved Metro-stationerne, og der bør etableres yderligere parkering ved trafikknudepunkter. Trafik er også transport og varelevering: Indtænk varelevering ved etablering af nye butiksarealer, lød det. En aktuel udfordring er de nye torvehaller ved Nørreport; her må forudses – og tillades – en voksende trafik af både leverandører, ansatte og kunder. Men vigtigt var det også, at hånd-

Med hundredvis af gode råd fra byens virksomheder har København fået råstof til at gøre sig til en mere attraktiv erhvervskommune. F O T O : H A N S L I N D, K E C

Erhvervs c hef Jakob Brandt udlægger teksten for dagens dia logmøde på køben havns rå dhus i marts.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

trackingsystem, som vi kender det fra postvæsenet, der gør det muligt at følge sin sag, fra den bliver rejst, til den bliver afgjort. På udbudssiden modtog kommunen ros for at se på andet end alene prisen, og det er egentlig også OK med sociale klausuler, lød det. Men store hovedentrepriser – frem for fagentrepriser – er døden for de små virksomheder, når det gælder levering til kommunen. Man kunne foreslå pilotprojekter med fagentrepriser – og forpligte virksomhederne til at videndele om erfaringerne. Fagentrepriser indebærer også, at kommunen selv må tage mere aktivt del i projektprocessen.

værks- og servicevirksomheder samt detailhandel må tænkes ind i den fysiske planlægning – eksempelvis kunne man vedtage et princip om, at der skal reserveres en vis procentdel areal til erhverv i hvert nyt byudviklingsområde – erhvervsarealer, der ikke alene er forbeholdt kontorarbejdspladser.

Også ros Selv om Københavns Erhvervscenter fik megen ros – af flere grupper – og selv om kommunen arbejder målrettet henimod én indgang til kommunen, sporedes alligevel en vis frustration over mange kommunale instanser, lang sagsbehandlingstid og usikkerhed om, hvem man skal have fat på i hvilken forvaltning. En løsning kunne være en digital indgang: En central database, hvor kommunens forvaltninger kan hente data fra uden at måtte forstyrre virksomhederne hver gang – og et

Skal høres tidligere Dernæst blev det foreslået at inddrage virksomhederne tidligere i udbudsprocessen for at sikre udbudsmaterialets kvalitet og overskuelighed – og hvad med en emailservice,

hvor virksomhederne kan tegne abonnement på varsling af udbud? Endelig bør kommunen indtænke sæsonudjævning i sin udbudspolitik af hensyn til beskæftigelsen.

Bedre vejledning Blandt de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer så Haandværkerforeningen blandt andet et behov for at styrke erhvervsvejledningen i folkeskolen for at sikre den størst mulige alsidighed. Kommunen bør også være bedre gearet til at bistå virksomheder, der gerne vil fastholde syge eller handicappede medarbejdere. Jakob Brandt gav håndslag på at videreformidle og nyttiggøre dagens mange, gode forslag. Det synes at være sket fyldest – læs om den kommende kommuneplan side 4. Kilde: Københavns Erhvervscenters rapport fra konferencen.

Glæden ved at se • • • •

Grå stær Tunge øjenlåg Ny laserbehandling i stedet for briller Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden

LUKAS Ø J E N H O S P I TA L

Lukas Øjenhospital Bernstorffsvej 20 2900 Hellerup Telefon 3965 1203 Telefax 3965 1209 www.lukaseye.com info @ lukaseye.com

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Vagtskifte Et tilbageblik på et lige lovlig tumultarisk år – i hvert fald for Haandværkerforeningens Plejehjem – og et overblik over Haandværkerforeningen og Haandværkerforeningens Fonds kompleksitet: Disse var hovedemnerne, da Haandværkerforeningens fungerende formand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen aflagde en kort mundtlig beretning og forelagde meddelelser fra Fonden Alderstrøst under årets repræsentantskabsmøde og efterfølgende årsmøde for fonden den 4. maj. Robert Sørensen redegjorde på ny for forløbet bag misèren om Plejehjemmets Aftenhjemmepleje sidste sommer, da et antal hjemmeplejere blev grebet i pligtforsømmelse, samt for fremskyndelsen af overdragelsen af den samlede hjemmepleje til Københavns Kommune – en overdragelse, der skulle have fundet sted under alle omstændigheder blot et par måneder senere. »Set i bagklogskabens klare lys er det i dag indlysende,

• • • • • • • •

at den ledelsesmæssige udfordring ved at overtage styringen af ca 200 hjemmeplejemedarbejdere var for stor en mundfuld for Plejehjemmet og os,« sagde Robert Sørensen blandt andet.

46 beboere til Kobæk Strand Fonden Alderstrøst – en erhvervsdrivende fond – oppebærer sine indtægter ved udlejning af boliger til medlemmer og disses pårørende og varetager driften af plejehjemsbygningen. Overskuddet uddeles til formål, der er opført i fondens formålsparagraf. Jævnfør denne modtager Haandværkerforeningen et ikke ubetydeligt beløb, ligesom den har bidraget økonomisk til laugshuset, som laug, foreninger og klubber gratis kan bruge som ramme for deres møder og arrangementer. Dernæst kunne Fonden også i det forløbne beretningsår sende 46 ældre beboere på en uges betalt ophold på Kobæk Strand ved Skæl-

Bearbejdning af glas Servicearbejder Ejendomsservice Renoveringsopgaver Butiksruder lagerføres Facader, indgange, vindfangspartier i aluminium og hærdet glas Sikringsopgaver (EDB-centraler mv) SKAFOR-godkendt – mekanisk sikring

Vi sætter kunderne i centrum – døgnet rundt Glarmestrenes Døgnvagt – 70 100 100

Zederkop A/S • Høffdingsvej 16 • 2500 Valby • T 3630 2010 • F 3630 5095 • Web www.zederkop.dk

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

F O T O : H E N R I K N I E LS E N

Repræsentantskabet indstillede Robert Sørensen til valg som formand til generalforsamlingen den 25. maj.

skør, og ca. 100 beboere deltog i julefesten den 2. december i Plejehjemmets festsal. Fonden ydede også et mindre tilskud til de såkaldte livsstilsfags premiere på Laugenes Årlige Opvisning i november 2010 i Moltkes Palæ. Repræsentantskabet har blandt andet til opgave at foretage indstillinger af valg til bestyrelse og af valgte, ikke-laugsudpegede medlemmer til repræsentantskabet selv til den forestående generalforsamling den 25. maj.

Nyvalg til bestyrelse Med akklamation indstilledes som ny formand Robert Sørensen, der har varetaget formandshvervet siden sid-

ste sommer. Til bestyrelsen indstilledes endvidere oldermand, tapetserermester Mette Palsteen og oldermand, direktør, brolæggermester Claus E. Johnsen. Repræsentantskabet tog afsked med æresmedlem af Virksomme Kvinder, Vibeke Broman, der valgte at træde ud i år. »Vibeke har været medlem af bestyrelsen i 15 år: Altid myreflittig og velforberedt – uanset om det drejede sig om bestyrelsens møder, som tilforordnet i en klub eller som formand for arbejdstunge udvalg. Vibekes hjerte banker også for erhvervspolitik og for vort sociale ansvar over for dem, som måske ikke har så meget som andre,« sagde Robert Sørensen blandt andet. »Herfra skal lyde en

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Gyldne sal i Mo ltkes palæ dannede ogs å i å r rammen om foreningens re p ræ s en tantskabsmøde.

tak for, at du aldrig gav op, men blev ved. Din stædighed er bemærkelsesværdig!« Ordene blev efterfulgt med en buket – og et bragende bifald.

Kontingent pristalsreguleres Endelig indstillede repræsentantskabet til generalforsamlingen, at kontingentet forhøjes med nettopristallet. Det betyder, at generalforsamlingen den 25. maj skal tage

stilling til, om kontingentsatserne fra 2012 skal være 755 kroner for almindeligt, personligt kontingent, 190 kroner for såkaldt nedsat kontingent og 26 kroner for laug ene pr. laugsmedlem. Under den efterfølgende oldermandsaften berettede kgl. ordenshistoriograf Knud V. Jespersen om det danske ordensvæsens historie, og oldermand Søren Schmidt talte for foreningens stifter, J. Lassenius Kramp.

BRIDGE – et kortspil med intelligensen som værktøj Du styrker din logiske sans, stimulerer din fantasi, udvikler dine samarbejdsevner og træner din psykologiske sans. Lyder det som en reklame for et lederkursus på topplan? Det er det ikke. Det er, hvad du får ud af at spille bridge – det mest geniale spil for et makkerpar. Haandværkerforeningens Bridgeklub er alletiders sted at tage de første skridt ud i det avancerede kortspil – vel støttet af erfarne spillere: Her føler enhver sig hjemme. Bridgeklubben spiller turnering hver tirsdag kl. 19.00 i Festsalen i Håndværkerhaven 49. Begyndere tilbydes træning af erfaren turneringsleder (forudsætter 4 tilmeldte). Kontakt turneringsleder Lars Gregersen (tel. 3255 9039) eller klubbens formand Poul Fogh (tel. 4588 4251 eller 5195 6088; mail: fogh.poul@gmail.com). Vi byder nye medlemmer velkomne (øvede såvel som begyndere). Efterårssæsonen begynder tirsdag den 6. september. Som noget nyt spilles nu om bronzepints. Kontingent pr. semester (2) er kr. 350,-.

HAANDVÆRKERFORENINGEN Bridge 18

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

Vibeke Broman takker af –

Det var ikke mindst den diskrimination i lovgivningen og generelt manglende anerkendelse, som hun mente, der blev medarbejdende ægtefæller til del, der drev Vibeke Broman (67) ind i foreningsarbejdet: Først som medlem af bestyrelsen i – og fluks næstformand for – Dansk Håndværks Kvinder i København (i dag Virksomme Kvinder) i 1981, senere – fra 1998 – landsformand; et hverv, hun forlod i 2006 med udnævnelsen til æresmedlem. Engagementet i Dansk Håndværks Kvinder bragte hende også ind i Håndværksrådets bestyrelse – en karriere, hun blev hædret for med Håndværksrådets Hæderstegn i guld. Også Haandværkerforeningens bestyrelse kunne bruge en repræsentant for selvstændige kvinder og medarbejdende ægtefæller. Når hun udtræder af bestyrelsen under generalforsamlingen senere i denne måned, kan hun således se tilbage på 15 års aktiv indsats alene her. Hendes hjertebørn – sådan formulerer hun det selv – har været Medlemsudvalget og Bladudvalget. Politisk har hun bestandigt sat fokus på erhvervspolitikken. Hun og Carl Broman etablerede egen el-installationsvirksomhed i 1969. I 1997 købte hun en mindre engrosvirksomhed med im- og eksport af artikler til møbelog renseribranchen – en virksomhed, hun afhændede i 2006. Hendes ihærdige indsats for navnlig de selvstændige kvinder og de medarbejdende ægtefæller – der blandt andet har udmøntet sig i lempeligere regler for indtægts-

Fungerende formand Robert Sørens en kvitterede for Vibeke Bromans 15 å r lange indsats med en bUket blom ster .

fordelingen i familievirksomheden og bedre vilkår ved ophør og ægtefælleudtræden – har gennem årene givet hende en uvurderlig viden, hun gladelig har delt ud af til både sine egne og Haandværkerforeningens medlemmer. Endnu sidder hun i Virksomme Kvinders lovudvalg – et forum, der også omfatter repræsentanter fra Håndværksrådet, De Samvirkende Købmænd og Landbrug & Fødevarer.

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 Fax: 44 98 01 90 G A R A N T I P Å K VA L I T E T

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Mø belpolstrer Me t te Pa lsteen – indstilles til nyvalg på forenin gens genera lforsam ling 25. m aj.

En kæmper for håndværket Kampen for, at det gode, det traditionelle håndværk ikke går i glemmebogen – det er oldermand Mette Palsteens væsentligste drivkraft, både som nys udnævnt oldermand i Sadelmager- og Tapetsererlauget i København og som medlem af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns bestyrelse, såfremt generalforsamlingen den 25. maj følger repræsentantskabets indstilling. Mette Palsteen ville oprindelig have været rigtig haute coutureskrædder, men manglede en læreplads. En dyna-

Sidste! Cocktailbaren i Moltkes Palæ, Speakeasy, er nomineret til hæderen som “Byens Bedste Bar” af internet-sitet AOK. Der kan stemmes frem til 16. juni, og hertil opfordres alle naturligvis. Klik ind på www.moltkes.com/byensbedste og læs hvordan! “Byens Bedste”-priserne uddeles for 11. år i træk og er forbundet med megen prestige.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

misk møbelpolstreruddannet lærer på teknisk skole puffede hende i retning møbelpolstrerfaget – og fra første dag vidste hun, at hun var endt på rette hylde. Kanske det spillede en rolle, at hendes oldefar var møbelpolstrer – et forhold, hun først blev opmærksom på efter at være faldet for faget. Efter at være blevet udlært i 1988 blev hun knyttet til møbelpolstrer Svend Petersen i Classensgade og overtog siden virksomheden i 1992. Gennem de seneste knap 12 år har hun haft værksted i Willemoesgade. Her beskæftiger hun i alt syv medarbejdere, herunder tre lærlinge. Med tiden er værkstedet blevet udvidet med en forretning, hvor Mette Palsteen demonstrerer og sælger tekstiler, possementer, tapeter og andre skønne ting, og hun påtager sig også gerne hele indretninger. Her bistår husbonden, snedkeruddannede Claus – som med så meget andet, lader det til – med samling og montering ude hos kunderne. Værkstedet udfører renoveringer fra bunden og er herudover ikke mindst leverandør af det traditionelle møbelpolstrerhåndværk til slotte, museer og Kongehuset. I mange år har Mette Palsteen som viceoldermand været sekundant for sin oldermand, Leif Helbro Olsen, der er gået af i år.

Brolægger i fire generationer Den syntes uundgåelig: Karrierevejen som brolægger. Med en far, en farfar og en oldefar, der alle var selvstændige brolæggermestre – i de første to generationer tillige stenhuggere – lå det lige for, at Claus Erik Johnsen (51) skulle være fjerde generation i familievirksomheden. Han blev udlært i 1982 og gik ind i sin fars virksomhed. Men det var han med egne ord for ung og uerfaren til og efter at have taget eksamen som bygningskonstruktør gik vejen videre til Nielsen og Kaptain A/S i Frederiksværk. I dag er han brolæggermester i – og leder af – firmaet Faxe Brolægning, der ejes af entreprenørfirmaet Brdr. A. og B. Andersen, og som – trods navnet – er beliggende i Gadstrup. Tilknytningen til Brolæggerlauget har været en rød tråd igennem hele hans aktive karriere. Efter at være indtrådt som viceoldermand i 2002 efterfulgte han Søren Rasmussen som oldermand ved dennes død i 2006 – ganske som han nu efterfølger ham i Haandværkerforeningens bestyrelse, hvis han opnår valg på generalforsamlingen den 25. maj. Som oldermand har han videreført en række af de koncepter, som Søren Rasmussen i sin tid indførte, herunder den årlige uddeling af Brolæggerprisen. Oldermandshvervet har trukket adskilligt med sig: Så-

ledes virker Claus E. Johnsen som syns- og skønsmand, er voldgiftsdommer og næstformand for Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri. Skal han pege på, hvad der er hans egen drivkraft, må det være synliggørelsen af det gode håndværk – synliggørelse og anerkendelse. Claus Johnsen er gift med Heidi. Hun er læge og driver konsulentfirmaet Livlægerne – “virksomhedernes mobile læge”.

Direk tør, bro læggermester Claus E. Joh nsen – k andidat til h aandvær kerforeningens bestyrelse u nd er general forsam lingen d en 25. maj.

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Følger generalforsamlingen den 25. maj repræsentantskabets indstillinger til valg, vil Haandværkerforeningens ledelse se således ud:

De sidder for Haandværkerforeningen Bestyrelsen Oldermand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Adm. direktør, bygningsingeniør Jan Bruus Sørensen (2. næstformand) Oldermand, glarmester Bjarne Andersen Oldermand, snedkermester Niels Roth Murermester Peter Mortensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, vvs-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Viceoldermand, konditormester Bo Johansen Oldermand, brolæggermester Claus Johnsen Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen

Repræsentantskabet Delegerede repræsentanter, udpegede af laug og foreninger Oldermand, direktør Henrik Pedersen Formand, automalermester René Sørensen Oldermand, bagermester Erik Ellitsgaard Oldermand, billedskærermester O. Frantz Hansen VVS-installatør Frantz A. Larsen Oldermand, brolæggermester Claus Johnsen Buntmagermester Ib Simmelhack Oldermand, frisørmester Peter Adamsen

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

Frisørmester Allan Mortensen Formand Bente Svendsen Formand, anlægsgartnermester Søren Sømod Oldermand Nadim Maktabi Entreprenør Niels Martin Viuff Oldermand, drejermester Niels B. Krüger Formand, el-installatør Benny Nielsen Teknisk chef Flemming Olesen Oldermand, Key Account Manager Michael Kaisler Thomsen Glarmester Hans Lundeman Oldermand, direktør Johnny Windløv Nielsen Oldermand, gravørmester Sven Langemark Oldermand, guldsmed Mette Saabye Oldermand, smedemester Ole Ingemann Madsen Oldermand, kobbersmedemester Max M. Jensen Oldermand, konditormester Erik Andersen Malermester, viceoldermand Jan Pelby Oldermand, murermester Karsten Lange Formand, ortopædiskomagermester Preben Hansen Ortopædiskomagermester Willy Mosgaard Oldermand, skorstensfejermester Jan Sørensen Oldermand, designer Johnny Alexander Wichmann Oldermand, slagtermester Erik Michelsen Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel Snedkermester Michael Hansen Snedkermester Jørgen Rud. Rasmussen Oldermand, stukkatørmester Peter Funder

Oldermand, tømrermester Flemming Yde Kjærgaard Oldermand, urmagermester Kurt Frank Petersen Vognmand Steen Heick Valgte repræsentanter Automaler Elvin Karlsson Automekniker Bo Krogså Baagermester Steen Friis Nielsen VVS-installatør Ervin Frank Formand, brolæggermester Niels O. Nielsen Oldermand, buntmagermester John Marthin El-installatør Tom Lindquist Frisørmester Niels Christiansen Frisørmester Tommy Pedersen Direktør Hans Thomsen Glarmester Preben Mogensen Gravørmester Ken Schwartz Guldsmed Kim Colding Konditormester Mette Søgaard Malermester Dennis Lindholm Murermester Ivan Stubbe Ortopædiskomagermester Kenneth Nørregaard Sadelmager Michael Schmidt Skomagermester Flemming S. Pedersen Skorstensfejermester Henrik B.Jensen Skræddermester Ane Rønne Slagtermester Kjeld Norman Sørensen Viceoldermand, direktør Kim Lyneborg

Snedkermester Thomas Pantmann Snedkermester Niels Thysen Nielsen Stukkatørmester Henrik Nygaard Svensson Tømrermester Søren Peter Larsen Urmagermester Erik Farup Næstformand Gitte Jagd Larsen Oldermand, vognmand Jørgen K.Jensen Adm. direktør Jane Wickman Direktør Steen Frey Adm. direktør Bjarne Hastrup Konsulent, mag.art. Torben Holm-Rasmussen Manager Casper Bøyesen Direktør Niels Persson Vicekontorchef Kirsten Præstmark Direktør Jørgen Stryn Rasmussen Vicedirektør, mag.art. Anne Marie Nielsen Slotschef Flemming Frydendal Grafisk designer Jan Dixon Advokat Henning Biil IT-konsulent Lars Frid-Nielsen Direktør Ove Hornby Adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen Advokat, partner Jens Hjortskov Afdelingsdirektør Steffen Grimm Dyrhauge Uddannelseschef Jesper Juul Sørensen Direktør, cand.jur. Leif Bille Erhvervschef Jakob Brandt Underdirektør Peter Kjølby

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Stævnemøde med Mikkel

“ – O g ser vi o p, m ø d es vi af Bym u seet.”

Her ser så fredeligt ud – denne forårslyse aprildag, da vi besøger Kongens København. Her pusles om de grønne anlæg og udbedres småskader efter den lange, tunge vinter. Mod himlen troner Gråbrødreklostret, Clements- og Helligåndskirken (Vor Frues tårn er midlertidig nedtaget for renovering), og langt ude – på fælleden – aner vi om ikke en vindmølle- så dog en kornmøllepark og dramatisk nok, få hundrede meter derfra, byens galge. Kanske vi møder Johannes V. Jensens Mikkel Thøgersen eller Axel om næste gadehjørne? Eller vi skulle måske gå ned til stranden og rette blikket over mod Slotsholmen med den brutalt udseende fæstning: Københavns Slot? Men her er nu ikke så fredeligt, som her ser ud. Myndighederne har indledt en offensiv mod det tiltagende antal tiggermunke i byen, og bestandig er her strid om de fremfusende lutherske prædikanter, som bisperne på Herredagen har krævet myndighedernes indgriben imod. Galgen – derude – melder sig på ny: Her hænger fire stakler, der – da øjeblikket var inde – fik sparket stigerne væk under sig. Her hænger de nu til spot og spe og advarsel for alverden. Sådan ser billedet ud, denne aprildag i 1530. Kongen hedder Frederik I, Christian II befinder sig i ufrivilligt eksil, der er seks år til Reformationen, og Christian IV har endnu tilgode at byudvikle mod nord og anlægge Christianshavn.

Virkeligheden melder sig Ser vi op, troner Københavns Bymuseum ud over Øresund, og bag os har vi en drønende Vesterbrogade. Virkeligheden melder sig. Men lignende drømmerier må have udspillet sig, da

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

Mini- byen ud for Kø b en havns Bymus eum afb i ld er Køben havn i 1530.

– En byvandring i Middelalderens København i forholdet 1:75. F O T O : H E N R I K N I E LS E N

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

I dag vind m øllepar ker uden for v olde ne – dengang kornmølle par ker.

ga lgen – en flerb ruger m od el – s ny d er lidt, idet d en s for bil led e tidligst kan dateres til 1600-tal le t.

Mini-by en står i dag ude hele året, men d er kommer først vand i vold gravene og omkring slotsholmen

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Søborg-præsten Steen Andersen og keramikeren Jørgen Balslev i 1940’erne gav sig til at modellere et antal huse og bygninger – så virkelighedstro som muligt – fra 1530’ernes København og sætte dem sammen i et naturtro landskab. Her er de Københavnske fæstningsværker – som de så ud på det tidspunkt – her er torve og pladser, gader med hjulspor, en ulykkelig nedbrændt bygning, og ud for havnen er opankret et antal skibe, der dog denne aprildag endnu befinder sig i den trygge vinterhi indendøre. Her er optegnet et kort af datidens København, og vi genkender store dele af gadeforløbet, omend gaderne i århundredernes løb har fået nye navne. Det giver pædagogisk bedst mening, omend mange oprindelige gadenavne er kendt med eksempelvis ejendomsskøder som kilde.

Til Bymuseet i 1957 Hvorfor præsten og keramikeren fandt på det, melder historien intet om. Men der har været interesse for sagen. Mini-byen blev udstillet i Klampenborg, på Bellahøj og siden erhvervet af Københavns Kommune og udstillet både i Göteborg og Stockholm, inden den blev stillet op op i gården foran Bymuseets nye lokaler – tidligere Skydeselskabets – i 1957. Helt frem til 2007 blev mini-byen troligt taget ned og opbevaret indendøre for vinteren. Men en omfattende byfornyelse – finansieret af en bevilling på 700.000 kroner – har gjort det muligt at ruste byen til den danske vinter. Eller – så godt som. Da keramikeren Ulla Graversen var godt i gang med restaureringen, udførte hun også en model af datidens Rådhus, som var beliggende på Gammeltorv/Nytorv. Dét har ikke ganske kunnet klare vinteren, afslører en grim revne i bygningens tag og krop.

her t il for

Udtørrede kilder

året.

Med særbevillingen fra 2007 blev det også muligt at montere et pumpeanlæg, så vandet i voldgraven og “farvandet” omkring Slotsholmen holdes i bevægelse og algevæksten begrænses. Græsset er udskiftet til bregner, der er nemmere at vedligeholde, pladserne er “brolagt” med en vellignende

05 2011

facadeplade, og hjulsporene i byens gader er blevet udformet i en epoxybelægning. Ansvarlig for byens bygninger er historikeren og arkæologen, museumsinspektør Johan Møhlenfeldt Jensen: »De mest monumentale bygninger har skaberne og vi haft tegninger og stik af og har derfor kunnet genskabe dem med en vis præcision. Men de fleste omkringliggende ejendomme er “signaturer” – det vil sige bygninger, der eventuelt kunnet have ligget her og eventuelt set sådan ud,« beretter han og afslører, at galgen temmelig sikkert vides at være et design fra 1611. Blandt kilderne er også regnskaber og dødslister – enkelte i form af vokstavler – fra 1300- og 1400-årene. Desværre er rigtig meget kildemateriale gået tabt gennem årene. »I 1634 trakterede Christian IV byens befolkning med et vældigt festfyrværkeri i anledning af sin søns bryllup. Det tærede ganske meget på landets arkiver,« noterer Johan Møhlenfeldt Jensen, der naturligvis også henviser til byens brande gennem tiden – især gjorde branden i 1728 rigtig ondt.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

Alle former for turistkørsel i ind og udland, udføres med moderne turistbusser – incl. ny liftbus.

Strækker sig 2,4 kilometer Fæstningsværkerne – byens volde – har på dette tidspunkt strakt sig over 2,4 kilometer, og byens areal har omfattet området fra vor nuværende rådhusplads mod vest til Kongens Nytorv mod øst og fra Nørreport til Gammel Strand. I Bymuseets gård er byen formindsket i forholdet 1:75 – og er i øvrigt en smule fladtrykt i nord/ sydaksen, for at den kunne passe ind i det areal, der var sat af til den. Her er nu stadig rigelig plads til de omkring 280 huse – bestående af 15-18 “typehuse” og de 8-10.000 indbyggere, som byen formodes at have haft på den tid, Mini-byen afbilder. Middelalderbyen påkalder sig interesse i disse år i takt med, at vor viden om byens fortid opgraderes kraftigt med de omfattende arkæologiske udgravninger i forbindelse med anlæggelsen af Metro Cityringen, og kanske den nye viden bliver mini-byen til del – alt afhængig af bevillinger og den daglige, nødvendige prioritering på Bymuseet. Bygningerne er udført i keramik og glaseret med farver, henholdsvis bemalet. Forud er støbt modeller i gips,

SØKVIST EL-ANLÆG A/S Herlev Torv 26 · 2730 Herlev Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71 Ålekistevej 36 · 2720 Vanløse Tlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59 gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på www.soekvist.dk

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

mu se u m sin sp ek tør Joh an Mø h len f e ldt jen sen : U dgravningerne i for b in d e lse m e d metroen bi drager m e d v igtig ny vid en om m i d d e l a ld eren s kø ben havn.

hvormed der heldigvis har kunnet opbygges et arkiv, så bygningerne om fornødent lader sig genskabe. Skibene er udført i træ med rigtig takkelage.

Ingen nemme løsninger Mini-byen er naturligvis lidt for sjov, men den tjener som fremragende formidling af byens historie – og tvinger ved dens udbygning historikere og arkæologer til at forholde sig til hver enkel bygningsdetalje: »Ofte kan man slippe godt fra at skrive sig ud af det, man ikke ved eller er

usikker på. Ved udførelsen af en model stiller keramikeren ret præcise spørgsmål til tagudhængets dimensioner og vinduernes størrelser,« noterer Johan Møhlenfeldt Jensen ikke uden en vis lune. Nogen usikkerhed knytter sig også til, hvilke bygninger der har haft tegl- eller stråtag. Der er god grund til i disse måneder at gøre turen forbi Bymuseet i Vesterbrogade – og med dét billede for nethinden tage på opdagelse i vor egen tids København, hvor der løbende berettes om de arkæologiske opdagelser i vor undergrund.

en kelte af de mest mon umu nentale bygnin ger kan vi dog en dnu s e i vir kELigheden .

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

NYT FRA KLUBBERNE Golfere til Malaga i september Golfklubben

Formand: Bjarne Dam, tlf. 2445 1070 Golfklubben – der gerne afprøver golfbaner over den ganske verden – drager i dagene 26. september-3. oktober til Malaga, hvor medlemmerne indkvarteres på Hotel Beatriz – med havudsigt – og spiller golf på hele fire omkringliggende golfbaner. Turen omfatter kulturel heldagsudflugt med bus til Ronda. Turen gøres for 7.600 kroner (enkeltværelsestillæg 1.550,-), og i prisen indgår fly, overnatninger med halvpension, transport af golfbag og transport til og fra lufthavnen og golfbanerne.

Damer på udflugt DAMERNES KEGLEklub

Formand: Annette Bollmann, tlf. 4498 5415 Traditionen tro drager Damernes Kegleklub på sommertur. Det sker onsdag den 15. juni, når medlemmerne mødes i Havnegade ud for nr. 31 (kl. 12.15 – præcis) og sejler en tur med skibet Saga Queen. Bagefter vandres ned i Nyhavn, hvor klubben er vært ved en kop kaffe eller deslige. Afbud skal ske til formanden, Annette Bollmann, på 4498 5415.

Her afsløres også, hvem der i 2010-11 samlet har vundet Kongespillet (kegler), og 10-skudsskydningen og dermed vundet retten til at bære titlen “Keglekonge”, henholdsvis “Skyttekonge” i den kommende sæson. Klubben har sin egen hjemmeside, der beretter nærmere om dette og hint – se selv på www.hsk-hvf.dk. Måtte man fristes til at tegne medlemskab, er dette velkomment; den nye sæson starter første onsdag i september.

Spiller om bronzepoints BRIDGEklubben

Formand: Poul Fogh, tlf. 5195 6088 Når Bridgeklubben åbner for sin nye sæson første tirsdag i september – der i år falder den 6. – spilles for første gang om bronzepoints. Dén spiller opnår bronzepoints, som placerer sig på 1.- til 3. pladsen i løbet af spilleaftenen. Bronzepoints udløser ingen bronzemedalje, men er en form for reference, som spillerne kan tage med sig, når de spiller i andre klubber, så de bliver indplaceret rigtigt fra starten. Haandværkerforeningens Bridgeklub er fortsat på jagt efter nye medlemmer – øvede såvel som begyndere – og interesserede er velkomne til at henvende sig.

Fugleskydning 6. juni SKYDE- OG KEGLEklubben

Formand: O. Ramkow-Pedersen tlf. 2327 9008 Så nærmer tiden sig for Skyde- og Kegleklubbens traditionsrige fugleskydning. Den er også i år henlagt til Aldershvile Slotspavillon og finder sted mandag den 6. juni, hvor der indledes med en god frokost kl. 12.00. Efterfølgende afvikles årets fugleskydning og pokaloverrækkelser i skydning, kegler og dart i det tilstødende “Skovturshuset”. 0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Underdirektør Peter Kjølbye, Marselis Boulevard 38, 1004, 8000 Aarhus C Erhvervschef, cand.polit. Jakob Brandt, Vejrøgade 15 3., 2100 København Ø Kosmetolog Nina Mærsk Suenson, Drosselvej 35, 2000 Frederiksbeg Alle indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl

Snedkermester Casper Graugaard, Nordre Fasanvej 186 B, 2000 Frederiksberg Snedkermester Mads Raaschou, Markstykkevej 16, 2610 Rødovre Begge indmeldt v. Københavns Snedkerlaug Direktør Peter Brevadt, Rude Vang 29 A, 2840 Holte Indmeldt v. Jan Madsen og Georg Møller Billedkunstner Camilla Bentzen, Ahornsvej 8, 1. tv., 2200 København N Adm. direktør Jesper Haase, Strandvejen 171, 3060 Espergærde Indmeldt v. Ole Pries Direktør Erik Eduardo Rasmussen Almarez, Nørre Allé 19 A, 2., 2200 København N Medejer Rune Rindel Hansen, Håndværkerhaven 4., st. mf., 2400 København NV Indmeldt v. Dino Raymond Hansen Indehaver Mai-Britt Bolvig Seaton, Gl. Amtsvej 4, 3450 Allerød Indmeldt v. René Bolvig

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

05 2011

H A A N DVÆR KER FOR E N I N GE N I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S TVÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Dansk Fagpresse Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol R EDAKTI ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Vibeke Broman Niels Roth Henrik Tofteng Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆSTFO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆSTFO RM A ND : Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør Vibeke Broman Æresmedlem, Virksomme Kvinder Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Peter Steen Mortensen Murermester Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Viceoldermand, konditormester D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

Niels Roth Oldermand, snedkermester

TRYK Rosendahls/Fihl Jensen A/S

Næste nummer udkommer onsdag den 15. juni. Redaktionen slutter tirsdag, den 24. maj.

0 5 2 0 1 1 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

UMMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E NI NG E N

Torsdag 19/05 Globetrotterne: Generalforsamling Onsdag 25/05 Haandværkerforeningen: Generalforsamling Torsdag 26/05 L’hombreklubben Lørdag 28/05 Gourmetklubben Torsdag 02/06 Kunstklubben: Stockholm Mandag 06/06 Skyde- og Kegleklubben: Fugleskydning, pokaloverrækkelse Onsdag 08/06 Teaterklubben Onsdag 08/06 Haandværkerforeningens Møde- og Festudvalg Lørdag 11/06 Golfklubben Onsdag 15/06 Klubformandsmøde Onsdag 15/06 Damernes Kegleklub: Sommerudflugt Søndag 19/06 Vandreklubben

A l henvende l se t il :

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K