Hånd & Værk 05 2015

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

NU FÅR TRÆET LIV ANDET AFSNIT OM VOR FRELSERS NYE MESSEHAGEL

»Kommentar«: ”Bare en håndværker” | Til det sirlige klip | Rigtigt i gang med livet en lang | Fyraftensmøde: Ny udbudslov | Nyt fra klubberne | Det sker

|

En kort –

05 2 015

Er du klar til at gå forrest i en verden, der hele tiden ændrer sig?

Danmark har brug for engagerede mennesker med en teknologisk og naturvidenskabelig uddannelse, som ved, hvordan den skal bruges i praksis.

Hos TEC klæder vi dig på til fremtidens arbejdsmarked ved at sammensætte den mest relevante og opdaterede undervisning – i tæt samarbejde med både videregående uddannelser og erhvervslivet.

Du kan blive til noget – vi ved hvordan.

Læs mere på TEC.dk

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

“Bare en håndværker” Køleteknikerelev Peter Lau Rentius har fået et læserbrev i avisen. I Berlingske 21. april beskriver han en sammenkomst, hvor der deltog venner og bekendte, der læste på universitetet. Da samtalen faldt på deres uddannelsesvalg, dalede interessen hurtigt, så snart Peter Lau Rentius afslørede, at hans fag var en håndværkeruddannelse.

“Jeg ringer jo bare til håndvask-manden, når min håndvask er i stykker,” noteredes det. Så er det jo godt, der stadig er en håndvask-mand at ringe til, som Peter Lau Rentius stilfærdigt føjer til.

Oplevelsen bruger han til at beskrive, hvordan man skam klarer sig helt godt som håndværker – ofte bedre end akademikere – og at der er god udsigt til beskæftigelse i takt med, at Danmark kommer til at mangle faglærte.

Hvad der for alvor gør indtryk i læserbrevet er den tilsyneladende kløft, der endnu eksisterer mellem den akademiske og den praktiske verden – selv i et samfund, der har som målsætning at skabe ligeværdighed. Intet under, at tilgangen til gymnasierne – og ambitionen om en akademisk uddannelse – er så markant, når man som håndværkerlærling mødes af et “Bare en håndværker”.

FORSI DE N

Tænk, at et ungt menneske endnu i 2015 skal stilles over for på det nærmeste at forsvare sit uddannelsesvalg.

Det er middelalderligt!

Læserbrevet viser, hvor lang vej vi har at gå, førend vi er kommet os over den tid, da det hørte de priviligerede klasser og andre særlig udvalgte til at “læse videre”: Kun de mest begavede klarer en akademisk grad, mens alle og enhver kan blive håndværker, ikke sandt?

Et fåtal gør sig klart, hvad der indgår i en håndværksuddannelse. Fag, der for den udenforstående virker simple og ligetil, bygger i hovedreglen på et tungt fundament af dybtgående faglig indsigt og teoretisk viden – ud over, naturligvis, på øvelse, øvelse og øvelse. Den dygtige håndværker er med andre ord ikke mindre ekspert end en akademiker.

Nu står vi med en erhvervsuddannelsesreform og formentlig en kommende gymnasiereform. Måtte vore politikere bygge gensidig faglig respekt ind i dem begge, så vi med tiden lærer at anerkende hinanden.

Også selv om der naturligvis altid står en håndværker bag!

H Å N D & VÆRK H A R FÅ E T LOV AT FØLGE TILBLIVELSEN AF VO R FRELSERS KIRKES NYE, GRØ NNE MESSEHAGEL .

N U ER TID E N IN D E TIL AT GIV E TRÆE T LIV. MØ D KUNSTNEREN BAG – SIDE 18 (FOTO : HENRIK NIELSEN).

Kgl. hofjuveler Flemming Hertz og guldsmed Liva Folkvardsen går saksen efter en ekstra gang.

Det københavnske håndværk – laug og foreninger under Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og foreningen selv – forærede Dronningen en broderesaks i anledning af 75 års dagen.

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Til det sirlige klip 4

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 5 2 015

D

en er ikke ret stor. Vejer ikke meget. Og er holdt i et stramt, symbolpræget designsprog.

Men den fylder – det københavnske håndværks gave til Hendes Majestæt Dronningen i anledning af hendes 75 års fødselsdag i april: Fylder i kostelighed. »Med tanke på Dronningens interesse for broderi, og da vi i det københavnske håndværk tidligere har foræret Majestæten en nålepude, forekom det Haandværkerforeningens direktør, Anne-Marie Mærkedahl, oplagt at bygge videre med en broderesaks.« Det fortæller Flemming Hertz, firmaet kgl. hofjuveler P. Hertz, der fik overdraget opgaven i hovedentreprise. Haandværkerforeningen har stået for indsamlingen af bidrag blandt de københavnske laug.

Det lille, sirlige værk er 11 centimeter langt. Saksens håndtag er udført i guld og fylder seks centimeter i højden og fem centimeter i bredden. Håndtaget er fattet med 182 brillanter med en diameter på bare 1,3 millimeter.

Selve skæret er udført i stål og munder ud i en spids, hvilket på en gang gør det fremkommeligt at klippe meget præcist og at trække tråde op.

M’ET SOM GRUNDFORM Havde værket været blot en smule større eller omfattet lidt bredere flader, skulle Dronningens monogram naturligvis have været anvendt. Den mulighed forelå ikke rigtig her. Heldigvis kræver det ikke større abstraktionsevne at genkende bogstavet “M” for Margrethe, som er de to dele af håndtagets grundform. Over hvert “M” er sat en lille krone i en dimension af 5,9 millimeter – ligeledes udført i 14 karat guld, naturligvis “toppet” med en brillant.

Bag designet gemmer sig Flemming Hertz, der har videreudviklet finurlighederne med gemmolog Trille Folk­ vardsen, altimens guldsmed Liva Folkvardsen har udført guldsmedearbejdet.

Saksens håndtag har en godstykkelse af 3,9 millimeter og er udskåret af en kraftig guldplade. Til pladen er lod0 5 2 0 15

Broderesaksen er forsynet med en lille rem, så saksen bestandig er ved hånden.

det to små, hule rør i samme materiale, hvori saksebladene i almindeligt stål er forankret. De to små kroner – fastgjort med slaglodning – er først modelleret og siden støbt.

De mange sten – 0,01 carat pr. stk – er nedstukket på begge sider af håndtagets kant, så stenene fremhæver det kronede “M”. En fatter sørger for, at de mange brillanter, der trods deres liden størelse hver har 57 facetter, bliver “nedfældet” i guldet og holdes på plads af små kugler, der stikkes ind over stenene. Stenene, der alle har en smuk farve og klarhed, er på forhånd blevet nøje specificeret og udvalgt af guldsmeden.

Er det nu en specialopgave for en guldsmed?

UNIKA ER HVERDAG Anledningen – en gave til Dronningen – gør naturligvis broderesaksen til en specialopgave, men at udføre unika er næsten hverdag hos P. Hertz. Her skabes både nyt fra bunden, her bygges om, og her repareres. »Det kan være en kunde, der gerne vil have flyttet en sten fra et smykke til et andet, eller vi kan skabe helt nye smykker ud fra kundens helt egen idé. Vi har også mange “arvesager”, hvor kunden får repareret eller istandsat et smykke eller andre værker,« fortæller Trille Folkvardsen, der har været beskæftiget hos P. Hertz i nu 27 år. Hendes interesse for gemmologi – læren om smykkesten – opstod langt tilbage. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

5

»Jeg har altid holdt af at kigge ind i ting, og jeg er helt fascineret af sten,« fortæller Trille Folkvardsen, der i det daglige ikke mindst kan anvende sin ekspertise til at vurdere sten.

En opgave som broderesaksen bliver til i et teamwork, der indledes med designet og planlægningen af værkets tilblivelsesproces. Hver bidrager siden med sin ekspertise.

LEVERET MED FUTTERAL Saksen leveres sammen med et til formålet udført etui – eller futteral, om man vil. Mesteren bag er møbelpolstrer Mette Palsteen. »Futteralet er udført i overensstemmelse med saksens form i læder af vegetabilsk garvet okseskind, og så er det forsynet med monogram udført i guldtryk,« fortæller Mette Palsteen.

6

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

Foruden saks og futteral medfulgte en lille, fin lædersnor, idet man havde observeret på TV, at Dronningen havde sin broderesaks hængende over armen i en snor, når hun broderede.

Futteral, snor og saks blev leveret Majestæten i et etui påtrykt Dronningens monogram.

Gaven blev overrakt af Haandværkerforeningens formand og to næstformænd, Robert Sørensen, Per Vangekjær og Peter Steen Mortensen, den 14. april på Amalienborg. Med var også Flemming Hertz, der påpegede over for Dronningen, at den samlede vægt af de små brillanter var 1,75 karat – et tal, der vel i dagens anledning var meget opportunt.

Nogen brugervejledning var næppe fornøden, men Flemming Hertz tillader sig dog at formode, at saksen foruden broderiarbejde vil kunne anvendes til découpage.

0 5 2 015

DE BIDROG Brolæggerlauget Buntmagerlauget i Danmark Dansk Antikvitets-Conservatorlaug Dansk Byggeris Bygningsentreprenørsektion Danske Anlægsgartnere Danske modister og hattemagere Foreningen af Ortopædiske Håndskomagermestre Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Haandværk og industri Glarmesterlauget i Danmark Gravørlauget i Danmark Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Haandværkerforeningens Plejehjem Karosseribyggerlauget for Storkøbenhavn Kjøbenhavns Guldsmedelaug Kjøbenhavns Skomagerlaug Kjøbenhavns Smedelaug Kjøbenhavns Vognmandslaug

Københavns Automekanikerlaug Københavns Bagerlaug Københavns Blikkenslager- og VVS laug Københavns Frisørlaug Københavns Konditorlaug Københavns Malerlaug Københavns Murerlaug Københavns Slagterlaug Københavns Snedkerlaug Københavns Tømrerlaug Sadelmager- og Tapetsererlauget i København Skorstensfejerlauget København Skrædderlauget i Kjøbenhavn Stolemagerlauget i Kjøbenhavn Stukkatørlauget TEKNIQ EL København Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn Virksomme Kvinder

Haandværkerforeningens præsidium ledsaget af kgl. hofjuveler Flemming Hertz overrakte Hendes Majestæt Dronningen det københavnske håndværks gave under en audiens på Amalienborg 14. april. Fv. 1. næstformand Per Vangekjær, formand Robert Sørensen, 2. næstformand Peter S. Mortensen og Flemming Hertz.

0 5 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

7

At vælge rigtigt – første gang. Det kan være en gevaldig udfordring for folkeskoleelever, der mangler ressourcer og viden hjemmefra. Det Kgl. Vajsenhus søsætter projekt, der skal hjælpe eleverne godt i gang med livet – med støtte fra virksomhederne.

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Rigtigt i gang med livet Det myldrer. Klokken er 08.45, og alle vegne fra strømmer det til med elever, der hjemmevant snupper et ark med sange og stiller sig op i gangen inden for skolens hovedport neden for trappen. Forstander Mathias Bruun siger godmorgen, klaver og børn sætter i med tonerne af den moderne salme, ”Måne og Sol”, her bedes morgenbøn, og der sluttes af med en morgensang af Sebastian. Vi befin8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

der os en kold, solskinsrig martsmorgen på Vajsenhusets Skole i Nørre Farimagsgade i randzonen af de gamle københavnske volde.

Giv børnene en fornemmelse af, hvad det vil sige at være en del af en familie, passe et job og indgå i et arbejdsfællesskab – og begynd, mens børnene er helt små. Det

0 5 2 015

er essensen i Det Kgl. Vajsenhus’ projekt Uddannelse & Arbejdsliv, der planlægges nu og skal sættes i søen i de kommende år. Som en vigtig del af projektet indbyder skolen lokale organisationer og virksomheder til at spille en aktiv rolle. De kan være med til at give elever, der ofte kommer fra udsatte hjem, en fornuftig start på livet ved at åbne dørene og vise dem, hvad et arbejdsliv betyder. Projektets vision er at sætte eleverne i stand til at vælge den rigtige uddannelse, gennemføre den og glædes ved den.

Det Kgl. Vajsenhus er naturligvis skolen af samme navn; beliggende i en fornem, knap 150 år gammel bygning på Nørre Farimagsgade; den skole, der siden grundlæggelsen i 1727 har haft eneretten til at udgive Den Danske Salmebog, og som væsentligst tager imod børn af enlige forsørgere, børn i familiepleje og forældreløse børn; børn fra hjem, hvor det at have tilegnet sig et fag og tage på arbejde hver dag ikke nødvendigvis er en given sag.

Store billede: Eleverne samles til morgensang i skolens foyer.

Små billeder: Historien fornægter sig ikke.

Ovenfor billedet af det første Kgl. Vajsenhus indrettet i Det Kgl. Ridderakademi på Nytorv. Nedenfor: Vajsenhuset har endnu koncession til udgivelsen af Den Danske Salmebog.

HELT ALMINDELIG PRIVATSKOLE Skolen virker og fungerer som en almindelig privat grundskole uden flere bånd til Københavns Kommune end den socialrådgiver, der er fast knyttet til skolen. Som andre friskoler bygger den på en egen profil.

Den sociale. »Vi har mange børn fra ressourcestærke hjem, men også en del elever fra hjem, hvor børn og forældre ikke har det helt nemt. Derfor vægter vi forældresamarbejdet meget højt og har udviklet en række særlige sociale og kulturelle tilbud, der skal give eleverne en vidvinkel på livet,« fortæller forstander Mathias Bruun, der med en baggrund som folkeskolelærer og som direktør for afdelingen for undervisningsmaterialer på forlaget Gyldendal har den bedst tænkelige tilgang til sit job.

Blandt skolens særlige tilbud er personlig læseundervisning – projektet ”Reading Recovery” – og kulturelle tilbud, eleverne ellers ikke ville få. I ”Kulturrummet” kan eleverne opleve at komme i teatret og besøge museer, i ”Pusterummet” bliver eleverne hjulpet med at opbygge personlige relationer til andre elever, og i ”Sorggruppen”

0 5 2 0 15

tager man sig af de helt små elever, der kan have oplevet grimme ting.

TÆNKES IND I KULTUREN Nu er næste projekt altså på vej; et projekt, der skal hjælpe børn rigtigt i gang med livet. »I folkeskolen har vi allerede helt fra 0. klasse faget Uddannelse og job. Det er et timeløst fag, og der fokuseres ofte meget sent på det. Med Uddannelse & Arbejdsliv er det vores ambition at bygge faget ind i læseplanerne helt fra begyndelsen og gøre det til en del af skolens kultur,« fastslår Mathias Bruun.

Uddannelse & Arbejdsliv består af tre faser. Fra 0.-3. klasse skal eleverne bibringes forståelse af sammenhængen mellem privatliv og arbejdsliv og måske for første gang besøge en arbejdsplads – det kunne som et første eksempel bare være skolens pedel. Fra 4.-6. klasse skal

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

9

eleverne opleve koblingen mellem uddannelse og arbejde og fra 7.-9. klasse bygges ovenpå med erhvervsvejledning, udvidede praktikforløb, introduktion til arbejdsmarkedets begreber og struktur, en mentorordning og en projektopgave. Praktikforløbet kunne udmærket enten være længere end almindelig erhvervspraktik, eller eleverne kan måske tilbringe en eller to dage om ugen i virksomheden og resten på skolebænken: Som fri grundskole har Det Kgl. Vajsenhus mulighed for at prøve andre løsninger af. I mentorordningen kan ligge, at en virksomhedsleder eller en medarbejder med jævne mellemrum møder eleven og bare – snakker.

LIGEVÆRDIG OG MANGFOLDIG

»I folkeskolen har vi allerede helt fra 0. klasse faget Uddannelse og job. Det er et timeløst fag, og der fokuseres ofte meget sent på det. Med Uddannelse & Arbejdsliv er det vores ambition at bygge faget ind i læseplanerne helt fra begyndelsen og gøre det til en del af skolens kultur,« fastslår Mathias Bruun.

I tilgangen til uddannelse ligger, at eleverne skal stifte bekendtskab med alle typer fag under parolen ligeværdighed og mangfoldighed: Det er lige meningsfuldt, om man lader sig uddanne som arkitekt eller tømrer. Eleverne skal i mødet med virksomhederne opleve praktikeren, faget, teknikken, processen – både ude i virksomhederne og med repræsentanter fra virksomhederne som gæstelærere.

Også Mathias Bruun er optaget af den voldsomme tilgang til gymnasiet og det manglende fokus på erhvervsuddannelserne. Fokus på de ikke-gymnasiale uddannelser skal sikres gennem et forpligtende samarbejde mellem skolen og virksomhederne – lige fra detailhandel til håndværk.

Målet er at sætte eleverne i stand til at vælge rigtigt – første gang. »Vi er i planlægningsfasen i øjeblikket, hvorunder vi indgår partnerskaber med organisationer og virksomheder, der gerne vil medvirke, og søger den nødvendige finansiering til udvikling af undervisningsforløb med videre,« forklarer Mathias Bruun.

Herunder er Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn blevet spurgt, og herfra lyder et klart ”ja tak”.

HISTORIEN Det Kgl. Vajsenhus blev etableret i 1727 af Frederik IV. Kongen havde noteret sig de mange hjem- og forældreløse børn, der rendte rundt i Københavns gader. Forbille-

10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 5 2 015

det havde kongen fundet i en skole under et besøg i Halle i Tyskland. Skolen i Halle var en kostskole for piger og drenge, der således fik et hjem, regelmæssige måltider og en fornuftig skolegang.

Den vision, der ligger bag Uddannelse & Arbejdsliv, ligger tilmed fint i tråd med skolens historiske virke: Det indgik i pensum, at pigerne modtog undervisning i standsmæssige håndværk, eksempelvis syning og broderi, mens drengene stiftede bekendtskab med høvl og sav.

Skolen blev indrettet i Det Kgl. Ridderakademi, der var beliggende, hvor Domhuset ligger i dag – på Nytorv – og var de første mange år kostskole som det tyske forbillede.

Kongen finansierede etableringen, men ikke driften.

Derfor fik skolen tre privilegier at ernære sig ved: At udgive Biblen og Den Danske Salmebog samt drive apoteker- og trykkerivirksomhed.

Skolens bygning brændte i 1775, og skolen flyttede ind i midlertidige lokaler helt ude på Blaagaard – i vore dage

Nørrebro. Man kunne nok forestille sig, at frisk landluft lige var, hvad de små havde brug for, men med tiden viste beliggenheden sig alligevel for uhensigtsmæssig.

Ikke desto mindre flyttede skolen dog først tilbage til byen i 1814 – til Købmagergade i et stort bygningskompleks vis-à-vis vore dages postkontor. Men bygningen blev for stor, og frem til 1875 opførtes bygningen i Nørre Farimagsgade – i randzonen af byens volde, der faldt i disse år. Skolen blev udvidet med en nybygning i 2000.

– Og privilegierne da?

I dag er kun udgivelsen af Den Danske Salmebog tilbage, og skolen er således fortsat også forlagsvirksomhed.

Som privat grundskole er Det Kgl. Vajsenhus ikke en skole, hvortil elever visiteres. »Vi skal selv ud at hente elever, og de kommer fra de fleste københavnske skoledistrikter. Projekt Uddannelse & Job har også en mission her: At synliggøre skolen og det, vi står for,« lyder det fra forstanderens kontor.

Dét kan ikke alle skoler prale af: Detaljerede, kunstnerisk udførte, vægmalede motiver fra henholdsvis Sct. Croix og Sct. Jan.

0 5 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

11

TAHARQA – DEN SORTE FARAO Ny Carlsberg Glyptotek torsdag den 28. maj kl. 19.00. Mødested i museeets forhal. Pris kr.

125,- pr. person. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 22. maj.

FOT O: ©T HE T RUS T EE S OF T HE BRIT ISH MUSEUM

Det Videnskabelige Hjørne:

Taharqa – Den Sorte Farao Med Glyptotekets nubiske samling fra udgravninger i Kawa og Meroe i Sudan fortæller museet historien om magtforholdet mellem Ægypten og dets sydlige nabo, Nubien. I mere end 2000 år var Ægypten den stærke part, men fra omkring 750 f.Kr. og 100 år frem blev der skubbet til balancen, da nubierne tog magten over Ægypten. PVDenne særlige periode når sin 17.18 kulmination 02 2013 EU.pdf 1 23/02/13

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

med Taharqa – den mest magtfulde af de sorte faraoner.

Torsdag den 28. maj mødes medlemmerne af Det Videnskabelige Hjørne – og her er alle i Haandværkerforeningen helt automatisk medlem – til en omvisning i udstillingen under ledelse af museumsinspektør, Ægyptisk Samling, Tine Bagh. Vi mødes i museets forhal kl. 19.00.

Taharqa har hovedrollen i udstillingen med museets fine samling af monumenter fra hans tid og et prominent lån fra British Museum af en ægyptisk sfinks med løvemanke og Taharqas tydelige negroide ansigtstræk. Det er tydeligt, hvordan Taharqa og de andre sorte faraoner optræder næsten mere ægyptisk end ægypterne selv. De genopliver og fornyer gamle traditioner med at blive begravet i pyramider, bygge ægyptiske templer til ægyptiske guder samt benytte sig af ægyptiske hieroglyffer og ikonografi. Da de sorte faraoner til sidst bliver endeligt fordrevet fra Ægypten, fortsætter de med at være influeret af den ægyptiske kultur. De bliver blandt andet stadig begravet i pyramider og tilbeder ægyptiske guder samtidig med, at nubiernes afrikanske rødder tydeligt skinner igennem i forbindelse med deres gravskikke.

Her er lagt op til en rejse langt tilbage i tiden præget af drama og opgør.

0 5 2 015

AKTUELT Klassisk gave Designklassikeren Faaborg-stolen har netop haft 100 års jubilæum. En kun 26-årig Kaare Klint tegnede stolen som en del af et unikt sæt møbler til Faaborg Museum på Fyn i 1914. Tirsdag den 14. april overrakte Håndværksrådets formand, Niels Techen, og næstformand, Per Vangekjær, Hendes Majestæt Dronningen to sådanne Faa­ borg-stole i anledning af Majestætens 75 års fødselsdag.

Anledningen benyttedes til at takke Dronningen for de mange års opbakning til de danske håndværk; en opbakning, der senest kom til udtryk i Dronningens nytårstale.

De to nummererede stole blev fremstillet til lejlighe-

den af møbelsnedkerierne Rud Rasmussen og Carl Hansen, som selv donerede yderligere to eksemplarer af stolen. Bag gaven stod Håndværksrådet sammen med i alt 15 små og store medlemsorganisationer.

TEC styrker sit varemærke TEC – Teknisk Erhvervsskole Center – har besluttet fremover kun at bruge sit engelske navn: Technical Education Copenhagen. Ønsket er at signalere, at eleverne her kan tage en uddannelse, der kan bruges i hele verden, navnet har større international gennemslagskraft, og “Copenhagen” kan være med til at tiltrække flere elever og kursister i Københavnsområdet.

Dernæst lancerer skolen et nyt slogan eller payoff, der skal bekræfte målrettede uddannelsessøgende i deres uddannelsesvalg. Med ordene “Her bli’r du til noget” aflægger skolen løfte om at give de unge det (ud-)dannelsesni-

veau, der skal til, for at blive noget i livet. Slogan’et skal favne alt fra certificering til reel uddannelse, fra ufaglært til faglært – og fra den hvide kittel til de olieplettede bukser.

TEC fastholder sit logo med det stiliserede E. Endelig har TEC valgt at navngive sin gymnasiale HTX-uddannelse, ligesom konventionelle gymnasier – den såkaldte STX-uddannelse – ofte gør det. Valget er faldet på H.C. Ørsted Gymnasiet for at hædre en af de kendteste danske naturvidenskabsmænd.

Less is more. Også når det kommer til miljøbelastning Funktionalisme har altid drejet sig om at fjernet det unødvendige. Grøn funktionalisme skærer også unødvendige miljøpåvirkninger væk. Vi prioriterer langvarige miljøhensyn frem for kortsigtede gevinster, og det er sjældent man kan se det. Vi kalder det Intelligent Arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

0 5 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

13

“EN KORT – EN LANG” I gamle dage, da udbuddet af praktikpladser nogenlunde svarede til efterspørgslen, var det ikke så svært: Mester og elev indgik en uddannelsesaftale gældende for hele uddannelsesforløbet. Skulle det være meget avanceret, kunne to eller flere højt specialiserede virksomheder gå sammen om at tilbyde en elev den bredde i praktikforløbet, som den enkelte uddannelse forudsatte.

Men økonomisk utryghed – “kan jeg nu beskæftige lærlingen alle tre år?” – og flere praktikpladssøgende har fået regering og folketing til at udvikle en hel vifte af aftalemuligheder, så det er blevet mere økonomisk overskueligt for en virksomhed at antage en elev. I dag kan der indgås blandt andre restaftaler, korte aftaler og delaftaler; vi har fået Ny mesterlære, og endnu er kombiaftalerne en mulighed, om end den sjældent bruges.

ET VILKÅR

hed for at ansætte en elev i ni måneder frem for slet ikke at ansætte nogen, så er det bedre for eleven. Herudover er der elever, der faktisk synes, det er sjovt at opleve forskellige praktiksteder, og endelig sker det, at den korte aftale enten forlænges eller laves om til en ordinær aftale. Man kan sige, at de forskellige aftaletyper afspejler den “flexicurity”, der også er karakteristisk for det danske arbejdsmarked,« fortæller leder af praktiksekretariatet på Københavns Tekniske Skole, Kirsten Bille.

Kirsten Bille er blandt andet chef for skolens nu otte opsøgende virksomhedskonsulenter, der har den direkte virksomhedskontakt. Her er billedet, at mange virksomheder kan blive en smule forvirrede over, hvad de enkelte aftaletyper dækker over, og så kan det forekomme indviklet overhovedet at komme i gang med at tage elever.

Men det er der råd for, forsikrer Kirsten Bille. Hun medgiver, at valget af aftaletype ikke er helt så enkelt.

Udviklingen viser, at virksomhederne har taget meget pænt imod korte aftaler, endog i en sådan grad at det vækker bekymring i nogle brancher: Fortrænger korte aftaler de ordinære aftaler? Og er det særlig motiverende for eleven at vide, at om ni måneder er det ud igen? »Vi ser det som et vilkår. Vi må tage udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed, og hvis de ser en mulig-

»For vores konsulenter gælder det om at lytte sig frem til virksomhedens behov og muligheder. Det gælder lige fra at se på omkostningerne ved at have en elev til at hjælpe virksomheden med at blive godkendt som praktiksted, hvis den ikke allerede er det.«

LYTTER SIG FREM

Det er fint med det brede udvalg af muligheder for at indgå uddannelsesaftaler. Men valgmulighederne kan være svære at hitte rundt i. Her følger et overblik.

14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 5 2 015

”

For vores konsulenter gælder det om at lytte sig frem til virksomhedens behov og muligheder. Det gælder lige fra at se på omkostningerne ved at have en elev til at hjælpe virksomheden med at blive godkendt som praktiksted, hvis den ikke allerede er det.« – Kirsten Bille, praktikcenterleder, KTS

Grundlæggende bygger udvalget af aftaletyper på ordinære aftaler, restaftaler, korte aftaler, delaftaler, kombinationsaftaler og Ny mesterlære. Tallene viser, at de korte aftaler er populære. Korte aftaler er vigtigere for mindre virksomheder med varierende ordretilgang end for virksomheder, hvor arbejdsmængden er konstant – et boligselskab, måske. Ikke desto mindre er antallet af korte aftaler inden for bygge- og anlægsområdet generelt stigende – både hos Københavns Tekniske Skole og på landsplan, viser Undervisningsministeriets tal.

HVAD LIGGER I AFTALERNE? Korte uddannelsesaftaler går ud på, at en mester overtager ansvaret for eleven i mindst én skoleperiode og én praktikperiode. Varigheden er typisk 9-12 måneder.

Delaftaler lyder som noget nær det samme. Men under en delaftale kan en virksomhed tage en elev i skolepraktik – en SKP-elev – i lære i helt ned til en enkelt måned.

Her overtager virksomheden også uddannelsesansvaret og udbetaler løn, og eleven er berettiget til at vende tilbage til sin skolepraktik.

For nogle år siden indførtes ”Ny mesterlære” ud fra

FOT O: HENRIK NIEL SEN

mange virksomheders ønske om at kunne præge en ny, ung elev helt fra starten ligesom i ”gamle dage”. Under Ny mesterlære gennemføres hele – eller næsten hele – det første år af uddannelsesaftalen som praktisk oplæring i virksomheden. Opholdet træder i stedet for det grundforløb, som andre elever skal igennem. Statistikken afslører, at Ny mesterlære-aftaler er svagt faldende i popularitet.

Begrebet restaftale dækker over, at der tegnes aftale med eleven for resten af hans læretid. Der kan have væ-

pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 10.31 Side 1

Gratis pensionstjek til alle selvstændige...

Du kan se mere på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 5 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

15

ret tale om afbrudte aftaleforhold ude i en virksomhed, eller navnlig, at eleven har tilbragt den første del af sin praktik i skolepraktik. Antallet af restaftaler holder sig nogenlunde stabilt.

INTET DRASTISK FALD Endelig følger kombinationsaftalerne, hvor to eller flere virksomheder går sammen om at uddanne en elev. Denne aftaleform har dog aldrig rigtig vundet indpas, men er en mulighed for eksempelvis højt specialiserede virksomheder, der kun i fællesskab kan leve op til praktikopholdets målsætninger.

Statistikken beretter også, at faldet i antallet af nye af-

taler ikke har været så voldsomt, som bortfaldet af bonus- og præmieringsordningerne fra og med 2014 kunne skabe frygt for. Ifølge Undervisningsministeriet er antallet af udannelsesaftaler alene faldet med fire procent fra februar 2014 til samme periode i år; et tal Københavns Tekniske Skole kan genkende.

Hvis man nu står helt uprøvet over for det at tage elever – hvor starter man så? »Helt klart med at besøge hjemmesiden hos den tekniske skole, der har den uddannelse, der er relevant for dit fag, eller at besøge hjemmesiden for det relevante faglige udvalg!« lyder det prompte fra Kirsten Bille.

OVERBLIK Der findes seks forskellige måder at indgå uddannelsesaftaler på. Se dem her!

Almindelig, ordinær aftale

Ny mesterlære

For dig, der har mulighed for at tage en elev i lære un-

Ligner en ordinær aftale, men eleven tilbringer hele –

der hele uddannelsesforløbet – typisk 3,5 år.

eller næsten hele – det første år under uddannelsesaftalen i praktikvirksomheden. Der fastlægges en ud-

Kort aftale

dannelsesplan med de mål, eleven skal nå igennem

En mulighed, hvis du ikke føler dig sikker på at kunne

dette første år.

beskæftige din elev under et helt uddannelsesforløb, eller hvis du kun kan dække en del af de fag og disci-

Kombinationsaftale

pliner, eleven skal igennem. Her skal indgå mindst én

Du og en kollega aftaler at uddanne en elev med op-

skoleperiode og én praktikperiode – typisk 9-12 må-

hold først i den ene, dernæst i den anden (eller tredje)

neder.

virksomhed. Især en mulighed, hvis du har en meget specialiseret virksomhed.

Delaftale Korte praktikophold på mellem 1 og 5 måneder, mens

Under alle omstændigheder skal du være godkendt

eleven i øvrigt er i skolepraktik. Praktikvirksomheden

som lærested. Det kan skolernes virksomhedskonsu-

har uddannelsesansvaret og udbetaler løn i perioden.

lenter bistå med. Besøg Københavns Tekniske Skole på

Eleven er berettiget til at træde tilbage i SKP.

www.kts.dk eller TEC på www.tec.dk

Restaftale Du indgår en aftale med eleven, der omfatter resten af hans læretid. Det kan være skolepraktikelever eller elever, der har måttet afbryde deres læreforhold et andet lærested.

16

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 5 2 015

AKTUELT Erhvervshus med lang kontortid Københavns Erhvervshus kan nu også kontaktes efter almindelig kontortids ophør. Åbningstiderne er mandagtorsdag kl. 08.00-22.00 og fredag kl. 08.00-18.00, og telefonnummeret hedder 3366 3333.

På nettet er Erhvervshuset tilgængeligt hele døgnet, for så vidt som der kan læses om forhold af relevans for virksomhederne. På hjemmesiden www.kk.dk/erhvervshus

er der direkte adgang til en oversigt over aktuelle udbud, en side om tilladelser til dette og hint og en forholdsvis let tilgængelig vejledning helliget bygge- og anlægsområdet. Hvert punkt er suppleret med angivelse af, hvor man skal henvende sig telefonisk eller pr. email. www.kk.dk/erhvervshus er således værd at bookmark’e i din internetbrowser.

Museum for vinduer 15. april åbnede VKR Holding et helt nyt – eller i hvert fald markant opgraderet – vinduesmuseum med navnet “Villum Window Collection”. Museet er indrettet på Maskinvej 4 i Søborg i VKR Gruppens tidligere hovedsæde fra 1951. Her får den besøgende en tredimensionel og sanselig oplevelse af vinduets oprindelse og udvikling igennem tiden teknisk såvel som arkitektonisk – fra det første lyrehul i taget til nutidens intelligente vinduer.

Villum Window Collection rummer 300 historiske vinduer fra 1600-tallet frem til i dag.

Udstillingen er bygget op omkring Tidstunnellen, der er en lineær rejse gennem rum og tidsaldre.

Museet bygger især på den samling af vinduer, som Lars Kann-Rasmussen tog initiativ til i 2006, og som også hidtil har været offentlig tilgængelig. Den nye se-

værdighed er blevet til i et samarbejde mellem VKR Holding, designfirmaet Rosan Bosch Studio, danske museer og aktører i vindues- og glasbranchen.

Museet er åbent tirsdag og torsdag kl. 10.00-16.00, men kan også besøges efter aftale.

Læs mere på villumwindowcollection.com

pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 10.31 Side 2

...25.000 har allerede tjekket ind Vil du også være med? Bestil rådgivning på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 5 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

17

Tid for bien og blomsten Nu materialiserer de sig – bladene, bien, blomsterne, æblet og støvdragerne; alt, hvad der hidtil kun været nedfældet i enkle tuschstreger, forvandler sig nu til kulørintense, øjenforførende, små lyst-til-at-røre-ved-broderier.

Vi er nået til andet kapitel i beretningen om tilblivelsen af Vor Frelsers Kirkes nye, grønne messehagel – den, der først og fremmest anvendes i Trinitatistiden; det vil sige tiden efter pinse og helt frem til advent. Indtil nu har kræfterne været koncentreret om at virkeliggøre det ophøjede guldbroderi, der skal give den vilde abilds grene liv og dybde. Efter eksperimenter med alskens nymodens materialer vendte daglig leder af Selskabet for Kirkelig Kunst, Lizzi Damgaard, sig mod fortiden og lærte af de metoder, som tidligere tiders håndværker bragte i

Brodøse Berthe Bramsen anvender to brodérmetoder: Schattérsyning og fladsyning.

anvendelse: At fiksere en til formålet egnet filt med vegetabilsk materiale – hvedestivelse. Her skulle også findes den rette tråd, der skulle specialfremstilles i en mængde, der ville passe; en tråd, der består af en kerne af silke omspundet med guldbelagt tråd i sterlingsølv. Og – jo, projektet er vokset en smule i takt med ambitioner og stadig ny indsigt.

HVAD DER GIVER TRÆET LIV Altimens guldbroderiet skrider frem, er Lizzi Dam­ gaards kollega i faget, Berthe Bramsen, engageret til at brodere, hvad der ikke er grene: Nemlig bladene, bien, blomsterne, æblet og støvdragerne – alt, hvad der giver træet liv. Broderierne bliver til i uspunden flossilke efter to metoder: Blomsterne broderes med schattérsyning, hvor trådene syes ind imellem hinanden – brodøsen så at sige maler med sin tråd – mens bladene bliver til i fladsyning, hvor trådene i højere grad “går fra A til B”. Motiverne er sikret af et underlægningsbroderi – en kant af sytråd. Underlægningsbroderiet er første led i broderiet efter overførslen af motivet til underlaget af silkeorganza.

Underlag og motiv bliver herefter overført til selve messehagelen af fløjlsvelour.

FORBARMEDE SIG Tuschstregerne – og dermed det kunstneriske ophav – er designeren og kunstneren Rikke Saltos. Hun har op imod 15 messehageler bag sig og er således en kendt kunde i Selskabet for Kirkelig Kunst. Men samarbejdet under hagelens tilblivelse er også tæt. Ét er en idé, noget andet livtaget med materialerne og deres begrænsninger og muligheder – og dermed de veje, kunstneren og håndværkerne kan gå. Og alle har de en vis indsigt i hinandens arbejdsfelter.

Efter først at have prøvet kræfter med en læreplads

FOT O: HENRIK NIEL SEN

18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 5 2 015

Brodøse Berthe Bramsen har til opgave at iføre abildtræet dets klæder: En bi her, en blomst dér – alt hvad der til sammen tegner livets cyklus.

En brodøse med speciale i haute couture træder nu ind på scenen og virkeliggør de mange dekorative elementer i motivet til Vor Frelsers Kirkes nye messehagel.

Læs andet kapitel i beretningen om messehagelens tilblivelse.

0 5 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

19

otek. Jeg besluttede at kaste mig ud i opgaven, og da projektet var blevet godkendt, henvendte jeg mig her i Selskabet for Kirkelig Kunst. Og her forbarmede man sig over mig,« lyder det med et glimt i øjet.

Rikke Salto er særlig optaget af messehagelen til Vor Frelsers Kirke, fordi hun motivmæssigt er mere fabulerende, end hun har været før, og fordi der er knyttet så megen “grundforskning” til dens tilblivelse. Herudover tæller det da, at hun er nabo til kirken.

VELBEGRUNDET MOTIV som skrædder meldte Rikke Salto sig i stedet på Designskolen og er uddannet her med en kombination af faglinjerne rum og tekstil. Under uddannelsen læste hun i to semestre på Royal College of Art i London og forberedte sin afgang fra Designskolen.

Igennem årene har hun løst opgaver for en række virksomheder, herunder Kvadrat, Fritz Hansen og Damaskvæveriet i Kolding. At det herudover skulle blive til adskillige messehageler, havde hun bestemt ingen idé, endsige ambition om. »Jeg blev anbefalet til menighedsrådet ved Sankt Johannes Kirke på Nørrebro. Det var selvfølgelig et helt nyt arbejdsområde for mig, og inden jeg sagde ja, underkastede jeg mig dybe studier i Kunstindustrimuseets bibli-

20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

At motivet blev en abild, er der overbevisende grunde til.

Rikke Salto lod sig først fascinere af de mange elementer i Vor Frelsers kirkerum udført i akantusstil; en ornamentik opkaldt efter den tilsvarende tidselplantes fligede blade. Yderligere er messehagelen beregnet på brug i forsommeren og perioden derefter; her, da alt vokser, springer ud – og på ny forfalder og dør. Med andre ord en hele livets cyklus, som den afspejler sig i et træ, hvis løv springer ud, som blomstrer, sætter frugt og kaster sine blade om efteråret. Dernæst har N.F.S. Grundtvig været præst her i kirken. Han står som forfatter til salmen I Nazareth, i trange kår, hvori vi som voksne skal lære at bære velsignet frugt som i Guds abildgård.

Rikke Salto fremhæver nogle af de kvaliteter, en mes-

0 5 2 015

Tilblivelsen af Vor Frelsers messehagel er et teamwork, hvor brodøser og kunstner bidrager med hver deres kompetencer. Bagest kunstneren Rikke Salto, der har tegnet den nye messehagel, i forgrunden Berthe Bramsen – samlet om brodøsens ”lærred”: Rammen.

0 5 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

21

Rikke Salto har et anseligt antal messehageler bag sig. Hun er særlig spændt på den seneste til Vor Frelsers Kirke, fordi hun med egne ord ikke før har været så ”fabulerende”.

sehagel skal have: Den skal fungere visuelt tæt på og fjernt fra. Den skal fylde i rummet, men må ikke dominere det. Og den skal indgå naturligt i kirkerummets samlede udtryk.

UDDANNET I FRANKRIG Berthe Bramsens forudsætninger for at sidde med de små dekorative elementer er en håndværksuddannelse fra Broderie d’Art i Frankrig, hvor hun er født og opvokset. Uddannelsen kvalificerer i særlig grad de færdiguddannede til at tjene den franske haute couture, der igennem det 20. århundrede har videreudviklet broderitraditioner og eksperimenteret med materialer og teknikker.

Berthe Bramsen er ud af en håndværkerfamilie og blev som ung afæsket svar på, hvilket håndværk hun så ville vælge?

Hun valgte broderifaget og blev færdiguddannet i 1981. Kort tid efter rejste hun til Danmark. »Det var lidt af et chok at opleve, hvor lille markedet var i Danmark,« fortæller Berthe Bramsen. Hun har drevet virksomheden Berthe Bramsen Broderi siden 1991, da hun indledte med at få opgaver fra blandt andre Den Kgl. Ballet. Siden da er det – ud over mange kirkelige tekstiler – bestemt også blevet til opgaver for fornemt couture-skrædderi. Lykkeligvis er efterspørgslen på kosteligt broderiarbejde for danske designere forsigtigt stigende.

Alt broderiarbejde ventes afsluttet til sommer. Herpå følger overførslen til velourfløjlet med de små justeringer, der kan følge med i dialogen mellem kunstner og udførende. Hagelen ventes taget i brug allerførst i det nye år.

– Og hertil vender vi tilbage.

Hånd & Værk bragte første artikel om messehagelen til Vor Frelsers Kirke i vort februar-nummer.

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 5 2 015

FYRAFTENSMØDE OM NY UDBUDSLOV Torsdag den 28. maj kl. 17.00 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 23, 6. sal. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på 3312 2717 eller via www.hvfkbh.dk/arrangementer senest 22. maj.

Fyraftensmøde:

“Briefing” om den nye udbudslov Bliver den nye udbudslov vedtaget 1. oktober som planlagt, så ændres rammerne for gennemførelsen af et udbud på en række punkter. Loven vil blandt andet gøre det nemmere at kigge ordregiveren over skulderen, idet ordregiver får pligt til at offentliggøre evalueringsmetoden i udbudsmaterialet. Som tilbudsgiver skal man til gengæld forberede sig på, at ordregiver får lettere ved at udelukke virksomheder fra at deltage i udbuddene, idet listen over udelukkesgrunde udvides.

Loven vil endvidere få betydning for ændringer af kontrakter om brug af rammeaftaler.

Dette og meget mere kommer advokaterne Jesper Kalftoft og Anders Birkelund Nielsen ind på, når de mødes med Haandværkerforeningens medlemmer under næste fyraftensmøde torsdag den 28. maj kl. 17.00 i Håndværkets Hus på Islands Brygge 26.

Begge sidder de til daglig i EU- og Konkurrenceretsafdelingen i advokatfirmaet Bech-Bruun og er ganske enkelt eksperter i udbudslovgivning.

Blandt andre nyskabelser i lovforslaget er ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, at det offentlige får bredere adgang til at anvende fleksible udbudsprocedurer som udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog. Dernæst skal bæredygtige indkøb understøttes ved, at kontrakter kan tildeles på 0 5 2 0 15

baggrund af livscyklusomkostninger, og det offentlige får mulighed for at henvise til bestemte mærkningsordninger. Til gengæld anføres det, at udbudsreglerne også bliver enklere på nogle områder, herunder når det gælder for indkøb af varer og tjensteydelser under EU’s tærskelværdier. Der er således rigelig at sætte sig ind i, og der er lagt op til en intens eftermiddag.

Haandværkerforeningen er vært ved en sandwich undervejs.

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

23

Følges indstillingerne til valg af bestyrelse og repræsentantskab af generalforsamlingen tirsdag den 26. maj, så er følgende valgt:

De sidder for Haandværkerforeningen Bestyrelsen Oldermand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Murermester Peter S. Mortensen (2. næstformand) Adm. direktør, bygningsingeniør Jan Bruus Sørensen Oldermand, glarmester Bjarne Andersen Oldermand, snedkermester Niels Roth Murermester Peter Mortensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, vvs-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen Partner, advokat Jens Hjortskov Oldermand, smedemester Steen Carmel Repræsentantskabet Delegerede repræsentanter (udpeget af laug og foreninger) Formand, anlægsgartner Søren Sømod Oldermand Torben Frank Oldermand, direktør Henrik Pedersen Oldermand, bagermester Erik Ellitsgaard Oldermand, billedskærermester O. Frantz Hansen VVS-installatør Frantz A. Larsen Konsulent Mikael Mortensen

24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

Oldermand, buntmagermester John Marthin Oldermand, frisørmester Denis Rasmussen Æresoldermand, frisørmester Benny Rosborg Formand Bente Svendsen Formand, entreprenør Niels Martin Viuff Oldermand, drejermester Niels B. Krüger Formand, el-installatør Benny Nielsen Direktør Jens Heding Glarmester Ida Snoer Clausen Oldermand, gravørmester Sven Langemark Oldermand, smykkedesigner Diana Holstein Oldermand, smedemester Ole Ingemann Madsen Oldermand, kobbersmedemester Max M. Jensen Oldermand, konditormester John Jønsson Viceoldermand, malermester Jan Pelby Oldermand, murermester Christian Dahl Pedersen Formand, ortopædiskomagermester Preben Hansen Oldermand, modist Pernille Rode Møbelpolstrer Diana Winther Hansen Oldermand, skorstensfejermester Jan Sørensen Oldermand, skrædder Johnny Alexander Wichmann Oldermand, slagtermester Erik Michelsen Viceoldermand, direktør Rene Sønnichsen Viceoldermand, snedkermester Michael Hansen Oldermand, stenhugger Ole Buchhave Grage Snedkermester Anders Rønne Oldermand, stukkatørmester Peter Funder Oldermand, tømrermester Flemming Yde Kjærgaard

0 5 2 015

Oldermand, urmagermester Niels Eriksen Vognmand Steen Heick Skomagermester Flemming S. Pedersen Valgte repræsentanter Automekniker Bo Krogså Bagermester Steen Friis Nielsen Viceoldermand, direktør Torben Olsen Oldermand, brolæggermester Claus Johnsen Buntmagermester Pia Christensen El-installatør Tom Lindquist Frisørmester Jan Larsen Frisørmester Jens Koch Oldermand, key account manager Michael Kaisler Thomsen Glarmester Klaus Lind Sørensen Gravørmester Ken Schwartz Guldsmed Nicolai Appel Konditormester Mette Søgaard Malermester Dennis Lindholm Murermester Ivan Stubbe Ortopædiskomagermester Kenneth Nørregaard Bygningstapetserermester Hans-Erik Jørgensen Skorstensfejermester Henrik B. Jensen Skræddermester Ane Rønne Slagtermester Svend C. Larsen Direktør Kim Lyneborg Snedkermester Mads Raaschou

0 5 2 0 15

Oldermand, snedkermester Niels Thysen Nielsen Stukkatørmester Henrik Nygaard Svensson Tømrermester Henrik Dyssell Urmagermester Erik Farup Vognmand Lars Mouritsen Adm. direktør Jane Wickman Konsulent, mag.art. Torben Holm-Rasmussen Direktør Niels Persson Vicedirektør, mag.art. Anne Marie Nielsen Grafisk designer Jan Dixon Advokat Henning Biil IT-konsulent Lars Frid-Nielsen Adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen Afdelingsdirektør Steffen Grimm Dyrhauge Uddannelseschef Jesper Juul Sørensen Underdirektør Peter Kjølby Adm. direktør Ane Buch Billedkunstner Lise Malinovsky Adm. direktør Jakob Dreyer Direktør, advokat Jens Anker Hansen Afd. leder, konservator Søren Bernsted COO John Hansen Sognepræst Birgitte Kallesøe Erhvervschef Janus Krarup Museumsdirektør Anne-Louise Sommer Direktør Ole Heinager

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

25

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

GENERALFORSAMLING Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn tirsdag den 26. maj 2015 kl. 18.00 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K med følgende DAGSORDEN jfv. vedtægternes § 6

1) Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår 1. næstformand, oldermand, malermester Per Vangekjær 2) Aflæggelse af formandens beretning 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2014 og budget for 2015 til efterretning (Regnskab og budget kan afhentes på Haandværkerforeningens kontor fra den 6. maj 2015) 4) Fastsættelse af kontingentsatser for 2015 Bestyrelsen foreslår en forhøjelse af kontingentsatserne, så ordinært kontingent udgør kr. 800,-, nedsat kontingent kr. 200,- og laugskontingent kr. 35,5) Valg af formand 6) Valg til bestyrelsen Efter tur afgår oldermand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen, 1. næstformand, oldermand, malermester Per Vangekjær, 2. næstformand, murermester Peter Mortensen, el-installatør Steen Søkvist, viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng og oldermand, tapetserermester Mette Palsteen. Bestyrelsen indstiller til genvalg 7) Meddelelse om personskifte blandt de delegerede medlemmer til repræsentantskabet

26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 5 2 015

8) Valg til repræsentantskabet Bestyrelsen foreslår genvalg af: Automekanikermester Bo Krogså, brolæggermester Claus E. Johnsen, key account manager Michael Kaisler Thomsen, murermester Ivan Stubbe, ortopædiskomagermester Kenneth Nørregaard, skræddermester Ane Rønne, snedkermester Niels Thysen Nielsen, tømrermester Henrik Dyssell, frisørmester Gitte Jagd Larsen, direktør Jane Wichmann, konsulent, mag.art. Torben Holm-Rasmussen, direktør Niels Persson, museumsinspektør, mag.art. Anne Marie Nielsen, grafisk designer Jan Dixon, adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, managing partner Steffen Grimm Dyrhauge, uddannelseschef Jesper Juul Sørensen, adm. direktør Ane Buch og erhvervschef Janus Krarup

Endvidere foreslår bestyrelsen nyvalg af frisørmester Jan Larsen, glarmester Klaus Lind Sørensen, guldsmed Nicolai Appel, direktør Kim Lyneborg, vognmand Lars Mouritsen, og ekstraordinært nyvalg for ét år af COO John Hansen

9) Valg af ekstern revisor Bestyrelsen foreslår genvalg af revisionsfirmaet Deloitte 10) Valg af interne revisorer Bestyrelsen foreslår genvalg af direktør Peter Fristrup Jensen og af oldermand, stukkatørmester Peter Funder 11) Valg af intern revisorsuppleant Bestyrelsen foreslår nyvalg af oldermand, guldsmed Diana Holstein 12) Behandling af rettidigt indkomne forslag 13) Eventuelt

SERVERING EFTER GENERALFORSAMLINGEN Efter generalforsamlingen serveres en buffetanretning med vand, øl, vin ogkaffe. Pris kr. 325,pr. person. Tilmelding til spisning er nødvendig og kan ske pr. telefon 3312 2717 eller via www. hvfkbh.dk/arrangementer senest mandag den 18. maj.

0 5 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

27

AKTUELT Faaborg Museum fylder 100 Faaborg Museum – ifølge museets arkitekt, Carl Petersen, det smukkeste i landet efter Thorvaldsens – fylder i 2015 100 år. Museet blev oprindelig skabt som en ramme om kunstnergruppen fynboernes kunst. Festlighederne i jubilæumsåret koncentrerer sig om netop bygningen, og i perioden 6. juni – 4. oktober kan man opleve den første udstilling nogensinde om Carl Petersen og bygningen.

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

Bygningen er særegen, for så vidt som den formår at forene de forskellige stilarter og tendenser, der hørte tiden til. Naturmaterialer er kombineret med nye industrielle materialer som jern, messing og glas, og alle installationer er skjult i en avanceret ingeniørgang, så de ikke forstyrrer kunsten.

Herudover byder jubilæumsåret på adskillige udstillingsaktiviteter.

Billedet: Uddrag af museets facade taget af den internationalt kendte arkitekturfotograf Hélène Binet i januar i år.

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

0 5 2 015

NYT FRA KLUBBERNE Kaffe og kage højt til vejrs GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Gourmetklubben kommer højt til vejrs – hele 44 meter – under sit arrangement onsdag den 27. maj. Da besøger medlemmerne Rasmus Bo Bojesens restaurant i Christiansborgs tårn – blot kaldet Tårnet – og eftermiddagen byder på kaffe med lagkage. I anledning af klubbens jubilæum ydes en rabat på 20 procent af menuprisen, så deltagelse bare koster 98 kr. pr. person. Man mødes kl.

15.00. Udsigten er under alle omstændigheder gratis!

Adgang til Tårnet sker ad Kongeporten, og der er elevator.

Her er meget at se. Således udstilles tegninger og modeller af det nuværende Christiansborg, og restauranten er indrettet med effekter, der hidrører fra dengang, Tårnet bare var et pulterrum.

Tilmelding skal ske på 3312 2717 senest mandag den 25. maj.

Med dette hyggelige arrangementer ønsker klubbens bestyrelse medlemmerne en god sommer.

Udflugt til Selsø Slot DAMERNES KEGLEKLUB

Formand: Simone Secher, tlf. 6072 8937 Selsø Slot i Hornsherred vides hjemsøgt af den hvide dame, men om hun vil vise sig, når Damernes Kegleklub besøger slottet under den årlige sommertur onsdag den 10. juni, er nok tvivlsomt. Men der er rigeligt at opleve endda: Et autentisk slot – opført i 1576 – der er vedligeholdt, så det står utrolig autentisk.

Der er afgang fra Håndværkerhaven 49, 2400 NV, med Dania Bus kl. 10.00. På Selsø mødes man af en kyndig guide til en omvisning, hvorpå turen går videre til Gerlev Kro med ankomst kl. 12.45. Her serveres en gammeldags kalvesteg med dessertis og kaffe og kuvertchokolade. Kl. 15.00 går turen hjemad med forventet ankomst kl.

16. Pris kr. 75,- pr. medlem.

0 5 2 0 15

Generalforsamling med hemmelig gæst TEATERKLUBBEN

Formand: Preben Askbo, tlf. 4676 9420 Teaterklubben afholder torsdag den 21. maj sin ordinære generalforsamling i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, med start kl. 18.30. Dagsordenen fremgår af lovene.

Undervejs er klubben vært ved et par stykke smørrebrød, og så kan medlemmerne se frem til mødet med en “hemmelig gæst”.

Der er enkelte ledige billetter til årets forestilling i Grønnegårdsteatret – i år tilbage i Designmuseum Danmarks have – 12. august. På repertoiret står Nikoline Werdelins dramatiske komedie: ”Visen om Sidsel”.

Interesserede bedes henvende sig til formanden.

Ud på eventyr?

Telefon 46 35 08 15 for katalog eller bestilling af Vitus-ferie!

Vi tilbyder også egne ture på www.roskilde-rejsebureau.dk Desuden buskørsel til alle formål (18-78 personer – også med lift!)

ROSKILDE TURISTFART & REJSEBUREAU

Snedkergangen 5 · 2690 Karlslunde Telefon 46 38 46 38 · Telefax 46 15 40 22 info@roskilde-rejsebureau.dk www.roskilde-rejsebureau.dk

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

29

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Bygningskonstruktør Michael Vang, Møllehaven 33, 2690 Karlslunde Pens. bagermester Svend I. Davidsen, Nystedvej 5, 2500 Valby Keramiker Rigmor Als Jørgensen, Wesselsgade 2, 2200 København N Værkstedsleder Helga Kjærbye Kristensen, Weysesgade 34, 2100 København Ø Freelancejournalist Ruth Olesen, Borgmester Jensens Allé 27 C, 3., 2100 København Ø Tandklinikejer Kirsten Steen, Forsythiavej 4, 6950 Ringkøbing Balletinstruktør Lis Jeppesen, Strandvej 187, 4. th., 2900 Hellerup Analysechef Christine Halckendorff, Falkoner Allé 57, 2. th., 2000 Frederiksberg Sekretariatschef Tutter Blume, Himmelev Sognevej 37, 4000 Roskilde Indmeldt v. Finn Morten Andersen

Bygherrerådgiver Kaj Morris Eriksen, Lærkevænget 11, 3300 Frederiksværk Indmeldt v. Nina Morris Eriksen Kunsthåndværker Malene Kristiansen, Adilsvej 17, 3. th., 2000 Frederiksberg Indmeldt v. Bitten Hegelund Underviser Else Borup Kallesøe, Toldbodegade 67, 2. th., 1253 København K Indmeldt v. Bitten Hegelund Virksomhedsejer Birgitte Funch, Fælledvej 19, 3., 2200 København N Indmeldt v. Kurt W. Christiansen Tømrermester Nicholas Brogaard Wied, Nørrebrogade 151 B, 5. tv., 2200 København N Projektleder Henrik Jensen, Johan Kellers Vej 51, 4. tv., 2450 København SV Begge indmeldt v. Tømrerlauget

BRIDGE – et kortspil med intelligensen som værktøj Du styrker din logiske sans, udvikler dine samarbejdsevner og træner din psykologiske sans. Det er hvad du får ud af at spille bridge – det mest geniale spil for et makkerpar.

Haandværkerforeningens Bridgeklub er alletiders sted at tage de første skridt ud i det avancerede kortspil – vel støttet af erfarne spillere: Her føler enhver sig hjemme. Bridgeklubben spiller turnering hver tirsdag kl. 19.00 i Festsalen i Håndværkerhaven 49. Begyndere tilbydes træning af erfaren turneringsleder (forudsætter 4 tilmeldte). Kontakt turneringsleder Lars Gregersen (tel. 3255 9039) eller klubbens formand Nicolai Dragsted (tel. 4585 7559 eller 2446 6225; mail: nicolai.dragsted@twobirds.com).

Vi byder nye medlemmer velkomne (øvede såvel som begyndere). Kontingent pr. semester (2) er kr.

400,-. Bemærk: Som noget nyt kan klubben optage gæstemedlemmer. Et gæstemedlemskab koster kr.

350,- om året plus ordinært klubkontingent.

HAANDVÆRKERFORENINGEN Bridge 30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 5 2 015

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Lene Elmegaard Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer onsdag den 10. juni. Redaktionen slutter onsdag, den 20. maj.

0 5 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

31

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N Tirsdag 19/05 Svømmeklubben Torsdag 21/05 Teaterklubben · L’hombreklubben: Generalforsamling Tirsdag 26/05 Svømmeklubben · Haandværkerforeningens generalforsamling Torsdag 28/05 Fyraftensmøde Fredag 29/05 Vandreklubben/Kunstklubben/Jazzklubben i Tisvilde Mandag 01/06 Skyde- og Kegleklubben: Fugleskydning Tirsdag 02/06 Svømmeklubben Onsdag 03/06 Formandsmøde Tirsdag 09/06 Svømmeklubben Onsdag 10/06 Damernes Kegleklub: Sommerudflugt Tirsdag 16/06 Svømmeklubben Torsdag 11/06 Teaterklubben Søndag 21/06 Vandreklubben Tirsdag 23/06 Svømmeklubben Torsdag 25/06 Globetrotterne: Generalforsamling Tirsdag 30/06 Svømmeklubben

A L HE N V E NDE L SE T IL : 32

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 0 5 2 015 1302 København K