Hånd & Værk 05 2016 by PadePublishing

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

TID TIL HISTORIE TO IVÆRKSÆTTERE BYGGER URE MED BILKULTUR

»Kommentar«: Visioner og hverdag selv! | Til te med Frederik VI |

| Derfor Danmarks største skole Nyt fra klubberne | Det sker

Fyraftensmøde: Mød mestrene

05 2 01 6

STYRK DINE KOMPETENCER OG ØG DIN MARKEDSVÆRDI

DIG

OVER

300 VILJE

KURSER

Find det kursus, der passer dig på tec.dk → kurser og efteruddannelse

ACCELERATOR

#TECtalent

EFFEKT

TILTRÆKNINGSKRAFT

TALENTUDVIKLING

BELØNNING

PR AK TIK

KOMM E N TA R

Visioner og hverdag I april modtog vi den glædelige nyhed, at et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at etablere yderligere 500 parkeringspladser til gavn for byens borgere, heraf 380 i Indre By og 155 under Langebro. Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell lod i en pressekommentar forstå, at han ikke kunne se behovet: København råder over 126.000 parkeringspladser til københavnernes 111.000 biler, lød det. Så enkel er sagen naturligvis ikke. Sådan lader problemet sig ikke affeje. En velfungerende by forudsætter, at dens borgere og erhvervsliv kan betjenes. Af håndværkere, af vognmænd, af serviceleverandører. Når som helst vi hører fra vore medlemmer, så er fremkommelighed og adgang til parkering en daglig udfordring. Måtte der være et anseeligt overskud af parkeringspladser, hører vi således gerne nærmere om, hvor de er. Borgmesteren vil sandsynligvis svare, at et uforholdsmæssigt stort antal parkeringspladser optages af pendlere. Man kan bestemt nære forståelse for synspunktet om, at pendlertrafikken bør begrænses, og parkeringspladser og vejkapacitet især forbeholdes københavnerne. Men

FORSI DE N

ROBERT S ØREN S EN

København er alt andet lige hele Danmarks hovedstad, arbejdsplads for titusinder af omkringboende og en naturlig turistmagnet. Det giver nu engang trafik, så meget desto mere som de kollektive transportilbud ikke er optimale for alle. I Københavns Erhvervsråd drøftedes for nylig de spændende perspektiver i projekt ”Greater Copenhagen”, et interkommunalt og interregionalt samarbejde om at skabe vækst og nye arbejdspladser. Her er en effektiv infrastruktur en grundsætning, lød det. Under drøftelsen forelagdes således et trafikcharter, hvor de 46 medvirkende kommuner og to regioner forpligter sig til at styrke tilgængelighed og mobilitet. Iblandt visionerne er både indførelse af højhastighedstog, en yderligere styrkelse af Københavns Lufthavn og et antal infrastrukturprojekter, der skal sikre adgang til og fra kommuner og regioner. Det er anerkendelsesværdige visioner, vi som håndværkere bestemt kan støtte. Men kunne det ikke være en meget god start at gøre hverdagen tålelig for de virksomheder og arbejdspladser, vi allerede har? Ja, er det egentlig ikke forudsætningen for, at vi kan tiltrække flere af dem?

R EC WATCH E S BYGGE R U RE ME D U RSKIV E R FRA BILER, DER HAR INDSKREVET SIG I BILERNES KULTURH I STO R IE – L ÆS ME RE SID E 12 (FOTO: H E N R IK NIELSEN)

Jo større og bredere uddannelsesudbud, desto nemmere bliver det at finde den rette hylde til hver enkelt elev så hurtigt i uddannelsesforløbet som muligt. Dermed lever NEXT Uddannelse København op til nogle af forventningerne i erhvervsuddannelsesreformen.

ej, det gælder ikke om at være større og mægtigere end de andre. Det er ikke i sig selv et mål at høste størst mulige stordriftsfordele. Og der er ikke tale om at ville løbe med flest mulige taxametertilskud. Men jo større en skole er, desto bredere et uddannelsesspektrum kan den dække over og dermed bidrage til at optimere den enkelte elevs uddannelsesvalg inden for egne vægge. Således lyder en del af ræsonnementet bag fusionen af CPH West og Københavns Tekniske Skole, der fik virkning fra 1. januar i år. Sammenlægningen er blevet til NEXT Uddannelse København, og den samlede skole er blevet – ja, pænt stor: Omkring 40.000 elever om året passerer igennem de i alt 14 indgangsdøre, hvor de bliver taget imod af 1.100 medarbejdere. Det store elevtal indbefatter elever og kursister på efteruddannelse. Tælles alene i årselever er der med løse penselstrøg tale om 8.000 elever, der er fordelt ligelig mellem gymnasieretninger og erhvervsuddannelser.

SUPPLERER HINANDEN Et andet ræsonnement lyder, at netop de to skoler supplerer hinanden godt: Der har manglet drengeuddannelser på Vestegnen, for så vidt som CPH West ikke mindst har været stærk på det merkantile område og inden for servicefag som frisør med flere, mens KTS har været det på det tekniske. Med sammenlægningen udbyder NEXT stort set alt, hvad der findes af ungdomsuddannelser, lige fra 10. klasse over de fire gymnasieretninger til den brede vifte af erhvervsuddannelser med undtagelse af ho4

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

tel- og restaurant, landbrug og social- og sundhedsområdet. Hertil kommer hundredvis af de såkaldte AMU-mål – godkendte efteruddannelser. Sammenlægningen giver mulighed for at udbyde flere grundforløb inden for især bygge- og anlægs- og industriområdet i Ishøj og Høje Taastrup; CPH Wests hidtidige lokationer. Et tredje ræsonnement går på, at den store mangfoldighed vil gøre det muligt at skabe de studie- og uddannelsesmiljøer, hvis fravær på de tekniske skoler siges i sig selv at have medvirket til at gøre uddannelserne mindre søgte. Ole Heinager har hidtil været direktør for KTS og er nu fortsættende direktør for NEXT. Direktionen består herudover af tidligere vicedirektør på CPH West, Peter Christensen, og ressourcedirektør Rasmus Aare Nielsen. I løbet af foråret ventes direktionen suppleret med et tredje medlem. For direktør for CPH West, Eva Hofman-Bang, magede det sig sådan, at tiden alligevel var inde til pensionering. Hvordan opbygger man og leder en så stor organisation? »Vi er en koncernkonstruktion baseret på uddannelseschefer for hver uddannelses-hovedindgang og med daglige ledere på de enkelte lokationer. Her i foråret arbejder vi med en ny, samlet strategi og vil herunder designe en organisationsplan, der samler flere funktioner ét sted,« svarer Ole Heinager.

MÅLRETTEDE BUD Når det gerne måtte gå stærkt med sammenlægnin0 5 2016

Bænket ved det snedkerfremstillede konferencebord: Vicedirektør Peter Christensen (tv.) og direktør Ole Heinager. Bordet er designet af en faglærer og fremstillet af SKP-elever. Bag dem et skabsarrangement, der rummer alt lige fra køle- til arkivskab.

DERFOR DANMARKS STØRSTE SKOLE AF ADAM PADE · FOTO: HENRIK NIELSEN

0 5 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

gen af de to skoler – den endelige beslutning blev offentliggjort få måneder før – skyldtes det ønsket om at byde så relevant ind som muligt i den udbudsrunde, som Undervisningsministeriet afsluttede i marts. Ud budsrunden har indebåret, at erhvervsskolerne så at sige har skullet søge forfra for at måtte få lov at udbyde de grund- og hovedforløb, som skolerne ønskede. En udbudsrunde er ikke nogen fast foreteelse, men gennemføres ofte efter større omlægninger af uddannelserne – og en sådan må erhvervsuddannelsesreformen da siges at være. »For vores vedkommende har vi primært haft fokus på at flytte grundforløb rundt for at sikre den geografisk størst mulige spredning,« noterer Ole Heinager.

nelse København” henfører selvsagt til, at skolens pastorat omfatter både København og en vis del af oplandet.

TILSTRÆKKELIG VOLUMEN BARNETS NAVN Og navnet da? »Vi nedsatte fokusgrupper med elever og var igennem mange forslag. Vi endte med NEXT, fordi ordet er fremadskuende; dét at uddanne sig er et skridt videre fra folkeskolen, og uddannelsen i sig selv er et skridt videre mod et arbejdsliv,« forklarer Ole Heinager. Og NEXT skal nok give mening, selv om navnet ikke indeholder ordet ”skole”, forsikrer Ole Heinager: Hver uddannelsesretning får et NEXT foran sig, så det hedder ”NEXT Frisør” eller ”NEXT HTX”. Efternavnet ”Uddan-

Hvis det er vigtig at være stor og at rumme størst mulig faglig bredde – hvor efterlader det så de øvrige skoler? »Det er min vurdering, at skolerne i Hovedstadsområdet alle har tilstrækkelig volumen. På landsplan vil vi nok i den kommende tid se en bølge af fusioner, så man kan leve op til de nye rammevilkår med besparelser på området de kommende år,« fastslår Ole Heinager. Han understreger dog, at samarbejdet med hovedstadsområdets øvrige skoler fortsætter aldeles ufortrødent.

LIDT FÆRRE, LIDT DYGTIGERE Er man håndværksmester, der tager elever i lære, vil man efter Ole Heinager og Peter Christensens opfattelse på kort sigt opleve, at udbuddet af elever bliver lidt mindre – det ligger i selve reformen at begrænse adgangen for elever, der ikke er tilstrækkelig uddannelsesparate – og at den faglige barre bliver løftet. Herudover vil eleverne blive yngre; dette i takt med at skoler og vejledere bliver bedre til at få eleverne til at træffe det rigtige uddannel-

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 5 2016

Jo større en faglig spændvidde, desto større incitament er der til at vejlede den unge frem til den rigtige uddannelse. – Ole Heinager & Peter Christensen

sesvalg allerede første gang. Også den forventning synes at ligge i reformen. I dag er elevernes gennemsnitsalder for erhvervsuddannelsernes vedkommende helt oppe på 22,5 år, når de påbegynder en erhvervsuddannelse. »Det er et klart sigte, at flere elever skal komme direkte fra folkeskolen,« fastslår Ole Heinager. Her peger Peter Christensen nok engang på geografien: Uddannelserne skal være tilgængelige lokalt. Ole Heinager og Peter Christensen vurderer – forsigtigt – at realiseringen af erhvervsuddannelsesreformen har betydet et fald i nye elever til skolerne på omkring 20 procent på udvalgte uddannelser. Samtidig er frafaldet på begge skoler siden sidste sommer faldet med en tredjedel i forhold til tidligere år. Det er ifølge Ole Hein ager både en positiv og en udfordrende udvikling. Positiv, fordi eleverne er mere motiverede; udfordrende, fordi alternativet til at leve op til karakterkravene er adgangen til samtale og optagelsesprøve. »Dette redskab fungerer endnu ikke godt nok og bør udvikles yderligere,« opfordrer Ole Heinager. De to direktører ser det som en nødvendighed, at eleverne står fagligt stærkt fra starten, for kravene, der møder elever, når de rykker op fra Grundforløb 2 til Hoved-

forløbet, er også vokset. Når reformen er implementeret, forventes der en vækst i antallet af elever på skolen, ligesom den demografiske udvikling peger i samme retning.

”VORES” OPGAVE Undervisningsministeren har under et møde i Håndværksrådets Uddannelsesudvalg først på året ladet forstå, at der ikke kommer flere midler til erhvervsvejledning i folkeskolen. Opgaven med at motivere flere unge til at søge en erhvervsuddannelse er altså ”vores” – fagenes og skolernes. Her medvirker de tekniske skoler med introduktionsog brobygningsforløb, men NEXT Uddannelse er desuden i færd med at opbygge et vejlederkorps; et korps, der bestemt også kan bestå af ungdomsuddannelseselever selv. Det er heller ikke utænkeligt, at skolen vil udvikle tilbud til det nye folkeskolefag, Håndværk og Design, der afløser håndarbejde og sløjd i den nye folkeskolereform.

50 PROCENT VÆLGER OM – Og der kan være stort behov for at hjælpe eleverne på vej, når det gælder det rigtige uddannelsesvalg.

»Omkring 50 procent af eleverne på erhvervsuddan nelserne vælger om allerede under deres grundforløb. Mange elever ved slet ikke, hvor mange uddannelser der egentlig er. Hvis vi konstaterer, at de ikke trives, hvor de er, er der et større incitament til at vejlede dem – og kunne gøre det uvildigt – og flytte dem over i en anden uddannelse,« forklarer Ole Heinager. Med det sigte søges det nye Grundforløb 1 gjort så bredt som overhovedet muligt inden for de respektive hovedindgange »for at få hele paletten med«. Det er blandt andet resulteret i en fornyet interesse for for eksempel industriteknikeruddannelsen.

FLAGSKIBET COPENHAGEN SKILLS »Der har været et billede af, at ”industri” handler om røg, støj og møg som i gamle dage. Men i dag betjener og vedligeholder industriteknikeren eksempelvis robotter og avancerede maskiner,« begrunder Peter Christensen det stigende antal elever på uddannelsen. Det er også for at skabe opmærksomhed om erhvervs-

uddannelserne, at KTS har været blandt initiativtagerne til Copenhagen Skills; lokale konkurrencer for elever fra hovedstadsområdets skoler. »Og det bliver bredt yderligere ud i år,« lover Ole Hein ager, der kalder Copenhagen Skills for flagskibet i indsatsen for at markere uddannelserne i Hovedstadsområdet. Således bliver Copenhagen Skills afholdt i Bella Center til efteråret, og her skal de vindere kåres, der skal repræsentere regionen under kommende DM i Skills i Aalborg først i 2017. Copenhagen Skills er også en del af den såkaldte Skills Stafet, hvor Folkeskolens ældste elever kvalificerer sig til finalen under dan marks mesterskaberne. Vejen til at skabe større anerkendelse af erhvervsuddannelserne går også igennem at skabe udfordringer i uddannelsen. Det er baggrunden for, at KTS blandt andet inden for træfagene har gjort en indsats for at udvikle såkaldte talentspor, hvortil der rekrutteres elever allerede helt fra grundforløbet. Dét arbejde fortsætter, understreger Ole Heinager.

Begrebet brobygning får en yderligere dimension med etableringen af NEXT: »På NEXT kan man møde lige fra de merkantile fag til bygge- og anlægsområdet og sundhed og omsorg,« lyder det fra Ole Heinager. »Vi tænker stort – vi gør det enkelt!«

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 5 2016

AKTUELT Glæde over hurtigere sagsbehandling Virksomhederne er glade, medarbejderne er glade, og resultatet er over forventning. Således lyder det fra Københavns Kommunes Center for Bygninger, der i oktober i fjor oprettede et såkaldt dialogteam. Dialogteam’et er bemandet med både administrative og tekniske byggesagsbehandlere og skal medvirke til at løfte kvaliteten af kommunens sagsbehandling. Dialogteam’et blev etableret, efter at en undersøgelse sidste sommer viste, at 42 procent af virksomheder med byggesager var utilfreds med den service, de modtog. Ønskerne gik først og fremmest på kortere sagsbe-

handlingstider, men også, at det blev nemmere at komme i kontakt med kommunen og få faglig rådgivning om byggesager. Det er det, dialogteam’et kan levere. Den voksende tilfredshed med byggesagsbehandlingen er testet i en stikprøveundersøgelse, der også afslører, at 79 procent af de byggesager, der bliver vendt i dialogteam’et, ender med en straksafklaring, og yderligere 10 procent bliver afklaret dagen efter. Center for Bygninger har i øvrigt haft en stadig tilvækst af nye byggesager. Fra 2015 til 2016 ventes en tilvækst på yderligere seks procent.

Se potentialet hos Ase Ase og foreningen Ase Selvstændig har 75.000 selvstændige medlemmer og næsten 40 års erfaring i at servicere og rådgive virksomhedsejere. Vi kan tilbyde dig: • Kurser i mersalg, online markedsføring, LEAN og LinkedIn • Ubegrænset juridisk rådgivning • Uvildig økonomisk rådgivning • Rekruttering • Gratis annoncering på Jobindex Et medlemskab af a-kassen Ase og foreningen Ase Selvstændig koster kun 534 kr./md.

Læs mere på www.aseselvstaendig.dk

0 5 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

FYRAFTENSMØDE Torsdag den 26. maj 2016 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 S kl. 17.00 (der kan parkeres på begge sider af bygningen). Mød fotojournalisten Simon Jeppesen, maleren Heidi Zilmer, keramikeren Karen Kjældgård-Larsen og pibemager Tom Eltang. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på 3312 2717 senest 19. maj.

Fyraftensmøde:

Mød mestrene selv! Man kommer de 12 håndværkere nær, som fotojournalisten Simon Jeppesen portrætterer i bogen ”Dansk Håndværk – 12 portrætter” – bogen, der også var med til at markere Haandværkerforeningens 175 års jubilæum. I både billeder og tekst kommer vi tæt på, hvad der driver de enkelte, hvordan de er kommet ind i deres fag, og hvilke overvejelser de gør sig om deres håndværk. Det gør dem til spændende mennesker; mennesker, der er værd at møde. Det er lige det, vi skal under under Haandværkerforeningens sidste fyraftensmøde inden sommer torsdag den 26. maj. Da møder vi maleren (og designeren) Heidi Zilmer, keramikeren Karen Kjældgård-Larsen og pibemageren Tom Eltang i egne høje personer. Forfatten bag, Simon Jeppesen, deltager også og beret-

Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 5 2016

FOT O: SIMON JEPPE SEN

Mød tre af de 12 håndværkere, som fotojournalisten Simon Jeppesen portrætterer i sin bog, ”Dansk Håndværk – 12 portrætter”, under sæsonens sidste fyraftensmøde. ter om arbejdet med bogen – som det selvfølgelig er muligt at købe på stedet til medlemspris. Det er gratis at deltage i Haandværkerforeningens fyraftensmøder, og man er velkommen til at tage venner og kolleger med. Kom og oplev en eftermiddag med det gode håndværk

0 5 2 0 16

i centrum! Haandværkerforeningen er vært ved en lille bid brød og lidt at drikke. Billedet: Heidi Zilmer tolker klassiske maleteknikker og er blevet efterspurgt for sin kunne blandt både private og virksomheder. Foto fra bogen ”Dansk Håndværk – 12 portrætter”.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

BÆRBAR BILHISTORIE AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Hvad gør man, hvis man er nørdet med biler og ure – og har en ubændig lyst til at drive egen virksomhed? Man opfinder REC Watches – ure, der ikke som andre ure på markedet har reference til en bil, men som har en bil indbygget i sig, eller i hvert fald en lille smule af én. Jonathan Kamstrup og Christian Mygh (begge 27) gik i gymnasiet sammen i Vordingborg, hvor de stammer fra, og brugte rigtig megen gymnasietid på at snakke ure og biler – og pitche idéer til, hvordan de kunne skabe en selvstændig virksomhed sammen. Efter skolen fulgte de hver deres veje; Jonathan drog til Australien og Christian læste på CBS, og bortset fra den geografiske afstand drømte de begge videre.

SVAGE HISTORIER »Vi drog til BaselWorld – et centralt mødested, når det

gælder ure og smykker – og kiggede på ure. Her så vi et utal af ure, der brandede sig på ”Swiss made since …” og flere ure, der via licens kunne besmykke sig med et billogo. Men det er svage historier, der ikke taler til historien om det enkelte ur,« fastslår Jonathan Kamstrup – bænket bag mødebordet i de snart sagt intime lokaler – i tredje baggård – i en ejendom i Bredgade. Løsningen blev at indbygge selve bilen – endog en speciel og udvalgt bil – i uret. Her var ikke alene muligheden for et helt nyt ur, men for at gøre hvert ur unikt, så det ene adskiller sig en lille smule fra det næste. Recover – Recycle – Reclaim, er tilmed et budskab, de to ophavsmænd har bygget ind i deres ur: Genvind, opgrader, udvind til noget nyt, må det være på dansk. Og naturligvis udtales REC som det engelske ord wreck for vrag; bilvrag.

Den ”gode historie” repræsenterer i den grad en værdi, når det gælder et nyt produkt; præcis som det gælder det gode håndværk. To iværksættere har fundet en god historie og har bygget den ind i et ur.

Store billede: Jonathan Kamstrup med et udvalg af REC-ure. Til venstre: Der er bygget mest mulig bil ind i REC Watches, inklusive i urkassen, der har en bue inspireret af den bil, der har leveret metal til urskiven.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 5 2016

0 5 2 0 16

ha a ndvĂŚrk e rfore ni nge n i kj Ă¸be nhav n

Og således vrimler det med historier – og de er tilmed grundigt dokumenterede – om hvert enkelt ur, der udgår fra Bredgade.

JAGTEN PÅ PRODUCENTER Én ting er en god idé, en anden at realisere den. »Det var ikke nemt at finde producenter, der kunne det, vi ønskede, i den gængse urbranche. Fremgangsmåden var at finde mellemmænd, der kunne identificere de rigtige leverandører og at spotte dem, der kunne forstå vores produkt,« fortæller Jonathan Kamstrup. Også her var BaselWorld en hjælp. De kunne have valgt den slagne vej, gøre deres uddannelser færdige og slå ind på en karrierevej, »men man bliver groomet til at være konservativ, så skulle det være, skulle det være nu.«

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Et REC Watch skal ikke nødvendigvis bygges med udgangspunkt i en bil. Der kunne også være tale om en ubåd, en togvogn eller et stykke Berlinmur – så længe grundhistorien er én, som ejeren har en relation til. Men i første række er det biler, og det er sindssygt vigtigt, at brandet ikke udvandes.

STARTEDE I NANSENSGADE Jonathan Kamstrup og Christian Mygh kastede sig ud i designarbejdet – både af ure og emballage – i deres fælles lejlighed i Nansensgade, lagde et budget og satte uret i produktion. De fyldte ganske meget – de første 1.000 eksemplarer – i den lille lejlighed på anden sal i Nansensgade, hvilket i sig selv var en spore til at få gang i salget. De canvassede især forretninger, der også solgte andre livstils-accessories. Nu er vi nået frem til 2013.

0 5 2016

Foreløbig har Ford Mustang og Mini Cooper lagt karrosserier til REC Watch es. Til efteråret afsløres næste bil i serien.

Kvalitet og design levede ikke helt op til opfindernes forventninger, og det blev et gennembrud, da de mødte deres business angel under en konference arrangeret af CSE – Copenhagen School of Entrepreneurship – på Frederiksberg. Herudover medvirkede de i TV-programmet ”I løvens hule” på DR1, hvor et antal investorer krydsforhører en iværksætter og enten dømmer dem ude eller siger ja tak til at investere. Også her fandt de nye investorer.

0 5 2 0 16

Kapitalen var nu tilstede for at rekruttere professionelle designere og finde komponenter af bedre kvalitet.

GRUNDELEMENTET: URSKIVEN Grundbestanddelen i historien i et REC Watch er urskiven, der er udvundet fra en skrottet bil; for tiden Ford Mustang og Mini Cooper, alle af ældre årgang. Bilerne er nøje udvalgt, for der skal helst knytte sig så me-

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

gen historie til den enkelte bil som muligt: Hvor har den hørt hjemme? Hvem har ejet den? Hvornår var den senest indregistreret? Med flest mulige ure følger – ud over trykt dokumentation – et kort i kreditkortformat. Her er anført en QR-kode, der giver adgang til en video om bilen. Hertil kommer designelementer, der knytter sig til den konkrete bil; designelementer man selv som uindviet lægger mærke til; detaljer i urkassen eksempelvis, det valgte farveudtryk, designet af sekundviseren – eller datofunktionen har tal svarende til den typografi, der

er anvendt i den oprindelige bil. Selve urværket er af japansk oprindelse – det er et Citizen – mens produktionen sker i Kina. Bilerne har været forbi et værksted på Lolland, hvor udvalgte karrosseridele er afrenset ned til det bare metal, hvorefter de hele pladedele sendes til Kina.

MUSTANG OG MINI COOPER De første urskiver bestod af karrosseriplade fra Mark I og II Mini Coopere; senere tilkom Ford Mustangs fra 1960’erne. For nylig har været gennemført en brugeraf-

Alle funktioner i urene er udført med inspiration fra den bil, der har leveret urskiven – det gælder i dette tilfælde også sekundviseren og indikatoren for gangreserve. Bilforbilledet er en klassisk Mustang.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 5 2016

stemning om, hvilken bil der skal bygges ure fra næste gang – hvilken, er endnu en dyb hemmelighed, der ventes afsløret til efteråret. På sigt skal der tilkomme en ny kollektion – og fortælles en ny historie – hvert år. Der foreligger to urserier – Mustang’en blev til et mekanisk ur, Cooperuret til et batteridrevet ur med quartzværk. – Og ure til kvinder? »Bare vi kunne! Men det handler ikke bare om at vælge en klassisk ”pigebil”, det handler også om ikke at kompromittere de værdier, der ligger i det oprindelige, meget maskuline univers, som biler og ure udgør,« understreger Jonathan Kamstrup.

NU MED EGEN STAND REC Watches har igennem disse første år aldrig benyttet sig af betalt markedsføring – instore-displays hos forhandlerne og de sociale medier har foruden omtale i internationale medier som TopGear og Wall Street Journal været fuldt tilstrækkelig; således er salgsmålet for første kvartal 2016 langt overgået, siger Jonathan Kamstrup. Urene sælges gennem den etablerede urbranche, men kun til udvalgte forhandlere, hvis udvalg og værdier stemmer overens med, hvad der ligger i et REC Watch. Dog investeres der i messedeltagelse: Jonathan KamRobert Rasmussen jan 2016 04.pdf

0 5 2 0 16

14/12/15

Med hvert ur følger dokumentation for urets autenticitet - og en QR-kode, der giver adgang til en video om bilen bag uret.

strup og Christian Mygh tager stadig på BaselWorldmessen – men ikke længere som besøgende. Det har betydet, at REC Watch allerede nu kan erhverves i 25 lande verden over. 09.54

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Til eftermiddagste med Frederik VI

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Det ydre af Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have er blevet sat i stand på ny – denne gang med en historisk mere korrekt farvesætning. Og så skal vi gense dragen fra Hånd & Værk i 2008. 18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 5 2016

Kan en bygning se forventningsfuld ud? – Det er lige sådan, det forekommer: Det Kinesiske Lysthus på denne kolde aprildag: Forventningsfuldt. Inden for få uger står Frederiksberg Have klædt i forårsløv, temperaturerne er tålelige, og der bliver for alvor liv derude på plænerne og i kanalerne. Og Det Kinesiske Lysthus er parat til at komplettere det hele efter sin hidtil største ansigtsløftning siden den helt store tur, der blev afsluttet tilbage i 1990. Efter flere års arkæologiske og arkivalske undersøgelser er udviklet en farvepalet, der efter al sandsynlighed er det tætteste, man kan komme på den originale farvesætning. I et enkelt tilfælde – hvortil vi vender tilbage – har dog måttet digtes – på kvalificeret vis, forstås!

BARN AF ROMANTISK HAVESTIL Det Kinesiske Lysthus er et barn både af 1700-tallets hengivenhed for den romantiske engelske havestil og af fascinationen af det eksotiske Kina. Således blev også Frederiksberg Have omlagt efter de nye idéer med Frederik VI som den naturligt drivende kraft. I januar 1799 besluttede kongen tilmed, at en gammel, vistnok temmelig forfalden pavillon skulle rives ned og erstattes af en ny på et passende sted i haven. Som arkitekt for nybyggeriet stod hofarkitekt J.A. Kirkerup, elev af Harsdorff. Han placerede pavillonen på en kunstig ø, der blev forsynet med en bro i samme stil som pavillonen. Huset er pænt stort – 15 meter langt, syv meter dybt og med op til knap fem meter i loftshøjde. Med datidens smag for picnics blev der også indrettet et – ja, et tekøkken. Kirkerup var inspireret af C.C.L. Hirschfelds ”Theorie der Gartenkunst”, der blev udgivet i intet mindre end fem bind i perioden 1779-85. Hirschfeld var igen inspireret af den engelske arkitekt William Chambers, der i 1750’erne havde besøgt det sydlige Kina og fremstille0 5 2 0 16

Det Kinesiske Lysthus i al sin pragt – ovenfor de røde søjler med ”indlagt skygge” i dodenkop, nedenfor en af de sparsomme farveafdækninger, man havde at gå efter.

de, hvad han så, i værket ”Designs of Chinese Buildings, etc”. Senere forskning har vist, at Chambers nok ikke var helt så videnskabelig, som det ville fordres i dag, og nogle af de grundsætninger, kinesisk arkitektur også dengang byggede på – både i henseende til konstruktion, grundplan og ånden i feng shui – fandt således hverken vej til Chambers, Hirschfeld eller Kirkerup. Således slog en gruppe kinesiske turister da også en høj latter op, da de under en kanalrundfart for nogle år siden fik at vide, at huset, de kunne se inde på den kunstige ø, var et kinesisk tehus.

SYNLIGT FORFALD Allerede få år efter opførelsen af Det Kinesiske Lysthus ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Den østligst placerede drage er helt ny – på billedet til højre er den endnu under udførelse – af snedkermester Aage Andersen i 2008.

var forfaldet synligt. Frem til 1979, da der blev foretaget et antal geotekniske undersøgelser, viste det sig, at huset var sunket hele 1,5 meter. Fra 1982 frem til 1990 blev huset nænsomt restaureret. Konservator og arkitekt Lene Gerd Larsen gjorde Det Kinesiske Lysthus til sit afgangsprojekt fra Konservatorskolen i 1982, og derfor blev hun konsulteret af Holsøe Arkitekter, da huset stod foran ny istandsættelse – det var i 2009. Trods megen omhu under istandsættelsen i 1980’erne havde man anvendt akrylmaling, og på sine steder var malingen nu boblet op, fordi den plastmalede overflade er så tæt, at indtrængende fugt ikke kan slippe ud. Det kunne selvsagt skade træværket ubodeligt på længere sigt. I 1980’erne – og tillige under en istandsættelse i 1950’erne – havde man gjort sig den umage at rense overfladerne ned til den rene bund. Ganske vist var man under den seneste restaurering så forsynlig, at man havde ladet et antal farveafdækninger sidde fra op under tag20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

udhænget og 20-40 centimeter ned, men herefter var arkæologen på bar mark. Her måtte arbejdes med farvespor fra steder, hvor total afrensning havde været så godt som umulig: Fra dybtliggende profilled, hjørner og lignende. Her har været anvendt et optisk polarisationsmikroskop og et elektronmikroskop til at identificere de pigmenter, farverne var gjort af. Herudover er anvendt samtidige kilder – herunder billedkunst – ligesom det er 0 5 2016

kendt, at maleren Nicolai Abildgaard var medvirkende ved den oprindelige farvesætning. Her kunne man hense til andre af hans tilsvarende arbejder.

OTTE KULØRER Holsøe Arkitekter og Lene Gerd Larsen udviklede en farvepalet af i alt otte kulører gengivet efter recepter i malebøger fra slutningen af 1800-tallet. Farverne blev strøget op på et stativ, der stadig kan ses bag huset. Det samlede farveudtryk forekommer mindre dramatisk lysende, end vi har været vant til siden 1990. Bygherre er Slots- og Kulturstyrelsen ved arkitekt Jan Wulff med arkitekt Mette Kyed som daglig projektleder. Hun beretter, at afrensningen denne gang mestendels har bestået i at fjerne plastmalingen, der nærmest lod sig skrælle af. Herudover kan hun berette om en række historiske detaljer i farvesætningen: Den stedvise lyse pariserblå på facaden skal eksempelvis illudere glas, nemlig farven fra det reflekterende lys i husets dengang helt åbne omgivelser. De mørke plader, der er monteret uden på huset, og som indgår i udsmykningen, dækker over 53 forskellige originale fuglemotiver; en udsmykning, der ikke tåler vejr og vind. Men pladerne kan fjernes ved særlig festlige lejligheder. Styrelsen ansøger netop nu om fondsmidler til at konservere motiverne. Husets façade er præget af otte søjler. De fremstår røde – tilsat en smule uudgrundelighed. Uudgrundeligheden skyldes den brune dodenkop, som de indre bueslag i søjlernes profiler er sat med. Inspirationen til at udføre skaktern på tagudhænget kom fra et meget tidligt maleri af huset, udført på afstand. Men ternene kunne skimtes, og derfor valgte styrelsen at beslutte, at det var en oprindelig bemaling, afslører Mette Kyed. Bemalingen af dragerne på husets tag er også udtryk for en kvalificeret antagelse.

Udsmykningen af lysthusets interiør stammer væsentligst fra omkring 1900. En restaurering også her står på ønskeseddelen.

DRAGEN Den ene af disse – den østlige – har Hånd & Værks læsere stiftet bekendtskab med før. Det var, da den blev skabt fra en blok limtræ i sibirisk lærk i snedkermester Aage Andersens værksted i Fredensborg i 2008. Den er i høj 0 5 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Arkitekt Mette Kyed har på vegne af Kulturstyrelsen haft ansvaret for den daglige projektledelse.

grad blevet til med aftegnede skabeloner og i fri hånd. Den gamle – formentlig den originale – var i en så elendig forfatning, at snedkeren ikke kunne bruge samme teknik som den, stenhuggeren bruger: Nemlig en vinkelmåler – et punkteringsapparat – til at kopiere punkter fra originalen til den nye. Dragen flyttede fra Fredensborg til Bernstorff Slot, hvor den afventede beslutningen om, hvordan den skulle bemales. »Men vi havde ingen historiske referencer – kun et gammelt øre – at holde os til. Derfor fastlagde vi selv – det vil sige Styrelsen i samarbejde med maleren – hvilke farver den skulle klædes i.« De store vinger er blevet forsølvet; herudover er anvendt hvid samt sort overtrukket med blå til at trække dragernes anatomi op. I 1990 var dragerne sat i en markant gul.

ET MERE MAT UDTRYK

me navn, har stået for malearbejdet. Her er malet med linolie, og alene derfor vil fladerne forekomme en smule mindre lysende end tilforn, fordi linoliemalingen er mere mat i sin karakter. Man skal også regne med, at kulørerne vil gulnes og mørknes en smule over de kommende år. Til gengæld er man tættere på det syn, der mødte Frederik VI og hans samtidige. Det er ved et fåtal af lejligheder offentligheden forundt at komme indenfor i Det Kinesiske Lysthus. Her hersker til gengæld det billedskønne, forsigtige forfald, der fører fantasien på afveje. Ifølge Mette Kyed blev interiøret senest sat i stand – og nydekoreret – kort før 1900, siden har her kun været udført reparationer som følge af adskillige (vand-)skader gennem årene. Vores viden om den oprindelige udsmykning er indtil videre sparsom; blot er her i tidens løb udført enkelte farveafdækninger. Husets centrale rum er ikke stort. Men man forestiller sig – drømmende – at der kunne være plads til en trio med Beethoven eller Bach på programmet.

Malermester Martin Behrendt, malerfirmaet af sam22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 5 2016

AKTUELT Færre gener i København Det er blevet nemmere at komme rundt i København – endda betydeligt nemmere. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse i april, og de lykkelige forhold skyldes, at antallet af såkaldte genedage er blevet reduceret med 14 procent i 2015 – altså dage, hvor nogle af de 10.000 gravearbejder ikke er til gene for trafikken. Ifølge statistikken var der i alt 207.652 genedage i 2015, mens antallet lå på 254.520 dage året før. Samtidig blev den gennemsnitlige varighed på et gravearbejde reduceret fra 26 dage i 2014 til 22 dage i snit i 2015.

Fortsat restriktive regler for konsortier Konkurreneankenævnets afgørelse i den såkaldte vejstribesag har ikke ført til nogen ny fortolkning af reglerne for håndværksvirksomheders mulighed for at indgå i konsortier for at løse større opgaver i fællesskab. Hånd & Værk beskrev først på året, hvordan indsatsen for at skabe klarere regler på området lå brak, mens Konkurrenceankenævnet behandlede en sag om to virksomheder, der afgav bud på vedligeholdelse af kørebaneafmærkning over flere distrikter i landet.

Sagen er nu afgjort til ugunst for de to virksomheder, og ifølge forlydender overvejes sagen anket til domstolene. Med afgørelsen er der ikke sket ændringer i fortolkningen af reglerne, hvorfor lobbyarbejdet med at få reglerne præciseret eller lempet nu må afvente en eventuel retsafgørelse.

Knudepunkt for innovation Danske virksomheder inden for arkitektur, design og byggeri har meget at byde på, når det gælder bæredygtig urbanisering – et begreb, der dækker over, at vi bliver flere og flere i byerne, hvilket blandt andet stiller krav om tanke for ressourceforbrug og bæredygtige trafikløsninger. Men det kan være svært at komme ud over rampen med de gode idéer og gøre innovation til praktisk virkelighed. Det skal foreningen BLOXHUB, der stiftes den 3. juni, lave om på. Foreningen skal blandt andet tilbyde mentorordninger, og virksomhederne vil kunne få rådgivning om funding, forretningsudvikling og lignende. BLOXHUB er sat i gang af Realdania i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet og Københavns Kommune og skal tiltrække lige fra små iværksættere til store virksomheder og forskningsinstitutioner. Der kan læses mere på www.bloxhub.org.

Vi hjalp Hotel d’Angleterre med at leve op til sit navn

Totalrenovering med respekt for brandet og ejendommens historiske værdi. Se mere om fremtidssikrede hoteller på ai.dk AI Hånd&Værk 2016.indd 1

0 5 2 0 16

21-04-2016 10:10:50

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Helt fra 1700-årene har vi diskuteret, om det var attraktivt at tage en erhvervsuddannelse og ernære sig som håndværker.Historikeren Ida Juul tegner et spændende billede af omtrent 300 års uddannelsesdebat – og giver et bud på, hvordan håndværket får sit ”come-back” i vores egen tid.

En gammel historie

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Hellere mådelig student og skriverkarl end pligtkarle- og håndlangerarbejde. Sådan var det almindelige borgerskabs holdning til håndværk og håndværkeren, hvormed ingen, der ville deres børn det bedste, ville sende dem i håndværkerlære. Holdningen er skildret af stadsretsassessor Fr. Horn i tidsskriftet Minerva i 1796. Det ærgrer ham, for vist kan man skaffe sig et aldeles udmærket udkomme som håndværker, som han noterer. I dag – 220 år senere – vælger 80 procent af en ungdomsårgang en gymnasie- og ca. 18 procent en erhvervsuddannelse. Historikeren Ida Juul, der også har taget en ph.d. i pædagogisk sociologi, og som virker som lektor ved Aarhus 24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Universitet, tegner et interessant billede af uddannelsesdebatten tilbage fra oplysningstiden til vores egen. Hun konkluderer, at håndværkets omdømme og håndværkets uddannelser stedse har været til debat, om end udgangspunkterne – samfundets udviklingstrin og skiftende holdninger til uddannelse – har været forskellige. Det spændende er, om vi kan drage nogen lære af de succes’er og fejltrin, historien byder på.

ERFARINGER FRA TEKNISK SKOLE Ida Juul er blevet optaget af sagen af mange grunde, men navnlig to: Hendes uddannelsesmæssige baggrund og hendes erfaringer som lærer på en teknisk skole; erfarin0 5 2016

ger, der overtydede hende om, at vi må tænke en smule forfra. En pixibogsudgave af Ida Juuls historiske skitse kunne lyde: I 1700-årene lod vi os gribe af oplysningstiden, hvorunder det blev et mantra, at alle skulle have adgang til viden – og til at bruge den. Således udgaves i Frankrig en encyklopædi, der skildrer de enkelte håndværk, deres metoder og værktøj, og dét med en nøjagtighed som den danske Flora Danica, der som bekendt beskrev hver eneste vækst i den danske fauna. Men håndværkerne var kontrære. Gennem laugene begrænsede de adgangen til at nedsætte sig som håndværker. Samtidig var der en stigende opfattelse af, at håndværket manglede fornyelse, kvaliteten haltede, og lærlingene blev i øvrigt pryglet gule og blå. Det gode borgerskab mente, at uddannelse – teoretisk uddannelse og tegnefærdigheder – kunne medvirke til at højne håndværkernes dannelse. Adgangen til tegneundervisning på Kunstakademiet (foranlediget af Struensee i 1770’erne) og Stiftelsen af de Massmannske Søndagsskoler (i 1800) er gode eksempler. Samtidig ulmede et opgør med laugs væsenet; et opgør, der endte med vedtagelsen af loven om næringsfrihed i 1857. Næringsfriheden blev principielt annonceret allerede i den første grundlov – se selv § 74 i vore dages grundlov.

punkt også for håndværket. Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn – stiftet i 1840 – havde således den dobbelte mission at bekæmpe det begyndende opgør med laugsvæsenet og at fremme ”åndskultur og oplysning” som en vej mod ligeværdighed – mod integration i borgerskabet. Opløsningen af laugene efter indførelsen af loven om næringsfrihed havde nogle ulemper. For det første at enhver – også helt uden uddannelse – kunne nedsætte sig som selvstændig. Det gav anledning til indførelsen af de frivillige svende- og mesterprøver. For det andet kunne lærlingene nu frit rende af pladsen, hvormed mange mestre opgav at tage lærlinge. Det førte frem til indførelse af lærekontrakter i 1889 og obligatoriske svendeprøver i 1937. I den epoke var det at tage en håndværkeruddannelse et alternativ til at være ufaglært – selvsagt ikke til gymnasieuddannelsen, der endnu var forbeholdt de få. De store ungdomsårgange efter krigen betød, at der skulle skaffes et voldsomt antal lærepladser. I 1956 grundfæstedes vekseluddannelsesprincippet, hvormed oplæringsopgaven for håndværksmesteren skulle lettes. Sigtet var – modsat i de andre skandinaviske lande – at erhvervsuddannelsernes særpræg med mesterlæren som bærende element skulle bevares – ikke at tillempe erhvervsuddannelserne til gymnasiet; den diskussion var slet ikke åbnet.

ULIGHED PÅ DAGSORDENEN FØLTE SIG HOLDT UDE Håndværkerne følte sig dog selv i stigende grad holdt ude af dannede borgerskabet og søgte større politisk og social anerkendelse. Dermed blev (ud-)dannelse et kardinal-

I 1970’erne ville man den ulighed til livs, der lå i, at det fortrinsvis var ”de bedrestilledes børn”, der kom i gymnasiet. Problemet løstes ved at gøre adgangen til gymnasiet nemmere, hvilket allerede tidligt satte erhvervsud-

pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 10.31 Side 1

Gratis pensionstjek til alle selvstændige... Du kan se mere på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 5 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

globalisering og vidensamfund; omstillingsparathed og livslang læring fortrængte den håndværksmæssige faglighed. Dog erkendtes det tidligt, at det var et problem, at skolerne ikke syntes at kunne tiltrække bogligt stærke unge. Det blev imødegået – som det bliver i dag – med en forsigtig differentiering, så stærke elever bliver mere udfordret, samtidig med at der er plads til de svagere. Også indførelsen af EUX – et gymnasielignende forløb – blev et skridt på vejen. Dermed tegner sig konturerne af de dagsordener, der i skiftende tider har været tegnet om erhvervsuddannelserne: I 1800-årene var bekymringen altså, at de unge hellere ville på kontor end i håndværkerlære. Efter 1900 var en håndværksuddannelse et alternativ til ingen uddannelse. I 1970’erne opstod diskussionen om ligeværdighed igen – men denne gang med den boglige ungdomsuddannelse i fokus. I årene derefter talte vi om servicesamfundet, og dermed kom de Det er alemellemlange snarere end de håndne tænkt ud værksfaglige uddannelser i cenaf en skræk trum. I 1990’erne gjaldt det om at få for at miste alle med, også restgrupperne, altimarkedsanmens vidensamfundet underkenddele til gymte begrebet produktion – og dermed nasiet. Find håndværket. i stedet ind I dag er vidensamfundet trængt til kernen – en smule i defensiven, idet vi har erhvad det er, kendt, at viden forudsætter innovaeleverne har tion, og at forudsætningen for innovalgt til! vation – er produktion. Men statistikken – og fornemmelsen af, at håndværket er miskendt – er svær at rokke ved. Så hvad gør vi nu?

”

Få erhvervslivets topchefer, der har en håndværksfaglig baggrund, til at fortælle om den! Skab rollemodeller! Find på flere projekter som ”Skud på stammen“. Det er nogle af vejene til at skabe fornyet hype om uddannelserne, mener Ida Juul.

dannelserne under et vist pres. Dét problem skulle EFGbasisåret løse med dettes almendannende fag. I 1990’erne lød doktrinen: Uddannelse til alle. Dermed blev der nu sat fokus på den restgruppe, der ikke kom i uddannelse – enten på grund af manglende motivation eller social marginalisering. Derfor blev der indbygget mest mulig fleksibilitet i udddannelserne – frit valg på alle hylder – ligesom pædagogikken ændredes, så eleverne fik ”ansvar for egen læring”. Senere – i forbindelse med reform 2000 – hed det, at uddannelserne skulle være rummelige og kunne tage imod enhver. Erhvervsuddannelserne fik – forenklet sagt – det ry, at her kunne man placere enhver, der ikke havde evner for eller motivation til andet. I det samme årti begyndte vi at tale om 26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

HVAD GØR VI NU? Ida Juul ser tre veje som gode bidrag til at ændre udviklingen: At skabe motiverede elever, At gøre op med, hvad hun betegner som erhvervsuddannelsernes dilemmaer, og at udvikle uddannelserne ved at styrke deres særkende. Motivation handler ifølge Ida Juul både om at synliggøre håndværkets styrker, inden eleverne vælger uddannelserne, og om at udvikle undervisningen. Der skal puffes til folkeskoleelevernes valg af erhvervspraktiksted i de ældste folkeskoleklasser. Og lærerne på de tekniske sko0 5 2016

HAANDVÆRKERFORENINGEN TRÆKKER UDTALELSE TILBAGE ler skal opkvalificeres, om end det skal fastholdes som en styrke, at de har en baggrund i det fag, de underviser i. I begrebet synliggørelse ligger også alle de gode historier om og muligheder i håndværket: Få erhvervslivets topchefer, der har en håndværksfaglig baggrund, til at fortælle om den! Skab rollemodeller! Find på flere projekter som ”Skud på stammen” blandt møbelsnedkereleverne på Københavns Tekniske Skole (i dag NEXT Uddannelse)! Fortæl om mulighederne for at skabe noget selv – at blive iværksætter og selvstændig! Erhvervsuddannelserne står i det dilemma, at der er indført et karakterkrav, der kan afskære egnede og motiverede elever fra at påbegynde en erhvervsuddannelse, mener Ida Juul. Her kunne en kvote II-ordning, som vi kender fra universitetsuddannelserne, måske være en mulighed. Det andet dilemma er tilvejebringelse af praktikpladser; et vilkår, der skaber utryghed blandt uddannelsessøgende.

Markedet for Omsætningen i det lille lykkelige Danmark er for lident; derfor skal man ikke tænke paa at indføre industrielle Forhold, som ere pasende i Amerika, Frankrig, England og flere store Lande, men ikkun lade de Forhold, hvorunder man hidtil har været lykkelige, undergaa Revision efter Tidsomstændighederne. Således lød det fra Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn blot fire år efter foreningens stiftelse i 1840. Haandværkerforeningen blev det organisatoriske omdrejningspunkt for protesten imod indførelsen af næringsfriheden; en sag, der i disse år blev behandlet i en til formålet nedsat kommission. Ovenstående citat – hentet af historikeren Ida Juul – tyder dog på, at foreningen også gjorde sig andre ærinder, herunder at standse tiden. »Tiden er nok inde til at revidere vores synspunkt – ja, måske tilmed til at trække udtalelsen tilbage,« erkender senere tiders formand for Haandværkerforeningen, Ro-

SUCCESKRITERIET Derpå skal der gøres op med doktrinen om, at det, gymnasiet kan, skal den tekniske skole også kunne. Tværtimod: »Det er alene tænkt ud af en skræk for at miste markedsandele til gymnasiet. Find i stedet ind til kernen – hvad det er, eleverne har valgt til,« opfordrer Ida Juul og peger på skolen som arbejdsplads og på vekseluddannelsen som vigtige aktiver. Ida Juul har i sin forskning interview’et tre møbelsnedkerelever om, hvorfor de valgte teknisk skole. Her var den grundlæggende konklusion, at det krævede en for-

bert Sørensen, der dog understreger, at der til alle tider har stået en håndværker bag.

klaring – over for vennerne og forældrene – at tilvælge en erhvervsuddannelse, mens det ikke krævede nogen forklaring at vælge gymnasiet. Her er måske det klareste succeskriterium for den indsats, der venter: At det ikke skal fordre nogen forklaring – noget forsvar – at vælge en erhvervsuddannelse.

pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 10.31 Side 2

...25.000 har allerede tjekket ind Vil du også være med? Bestil rådgivning på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 5 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

NYT FRA KLUBBERNE Mad som i gamle dage GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Gourmetklubben sætter medlemmerne stævne i den genopståede Café og Ølhalle på Arbejdermuseet tirsdag den 24. maj kl. 13.00. Restauranten er Københavns eneste fredede kælderbeværtning, og lokalerne er nu ført tilbage, så de står som i året 1892. Spisekortet – præsenteret af michelin-kokken Helena Rørbo – er ført tilbage til 1900. Blandt fristelserne er nybagt brød, hjemmelavet remoulade, rødkål og rødbeder samt stjernesild i marineret øl. Der afregnes direkte på stedet. Tilmelding til Haandværkerforeningens kontor på 3312 2717 senest 20. maj.

Vandretur ved Roskilde Fjord

for at vandre gennem Roskilde Havn, ad stien langs Roskilde Fjord, rundt i Boserup Skov og gennem området ved Sankt Hans og Sankt Jørgensbjerg; en vandretur, der slutter af med forkost på Restaurant Snekken ved Roskilde Havn. Traditionen tro er der tilrettelagt en kort og en lang tur på henholdsvis ni og 12 kilometer. Undervejs kan man glæde sig til frokostplatten med titlen ”De 5 Skibe”, der omfatter lige fra sennepssild til hønsesalat samt ”dagens overraskelse”; alt sammen for bare 200 kr. pr. person. Tilmelding til Haandværkerforeningens kontor på 3312 2717 senest 13. maj.

Musikklubben skal til eksamen MUSIKKLUBBEN

Formand: Merete Dick, tlf. 4061 6637

VANDREKLUBBEN

Formand: Torsten Jagd, tlf. 4566 0837 Majsolen smiler garanteret huldsaligt, når medlemmerne af Vandreklubben mødes søndag den 22.17.18 maj kl. 10.00 PV 02 2013 EU.pdf 1 23/02/13

Hvert år i maj afholder Det Kongelige Operaakademi eksamen. Eksamen er offentlig, og der er gratis adgang. Musikklubben vil overvære eksamen på Takkelloftet, Operaens lille scene, den 20. maj kl. 12.00. Eksamen varer ca. tre timer med indlagte pauser.

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

CMY

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 5 2016

NYT FRA KLUBBERNE Se evt mere under www.kglteater.dk. Vi mødes udenfor opgangen til Takkelloftet kl. 11.30 eventuelt medbringende en lille madpakke, og drikkevarer/kaffe, da restauranten og baren er lukket. Vi medbringer lidt kølig vin til pausen. Klubbens årlige ”skovtur” til Kastellet for at nyde Den Kongelige Livgardes Musikkorps er i år rykket til den 15. juni kl. 19.00. Traditionen tro mødes vi med vores madkurv kl. 18.00. Musikklubben serverer et glas vin. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Festlig eftermiddag på Bakken JAZZKLUBBEN

Formand: Karsten Frese, tlf. 2015 0427 Jazzklubben lægger op til en festlig eftermiddag på Dyrehavsbakken, når klubben sætter sine medlemmer stævne på Den Hvide Hest onsdag den 15. juni kl. 12.00. Der indledes med en lækker buffet eller stegt flæsk samt en halv liter fadøl, hvorefter Nikolaj Andersen synger for til sommerens sange under titlen ”Hallo charmør”. Kl. 13.00 spiller Fjeldtetten med venner, derpå står pro-

grammet på Short Storries og Henry O’Connor, og kl. 15.45 kan publikum møde Henning Munk og Plumberne. Der sluttes af ca. kl. 16.30, hvor man i anledning af 150 året for Jeppe Åkjærs fødsel synger ”Skuld gammel venskab rejn forgo”. Hele herligheden står medlemmerne i 238 kr. pr. person. Tilmelding og bordbestilling skal ske direkte til Den Hvide Hest på 3963 4050. Klubben råder til snarlig bestilling; der er tale om et yderst populært arrangement.

”Teatralsk“ generalforsamling TEATERKLUBBEN

Formand: Preben Askbo, tlf. 2928 9094 Teaterklubben indkalder til generalforsamling torsdag den 19. maj. Tilmelding skal ske snarest, oplyser klubben.

STADIG PLADSER TIL TISVILDE HØJSKOLE To spændende dage på Tisvilde Højskole med byvandring, danmarkshistorie, pétanque og swingende musik for bare 1.795 kr. Det venter deltagerne under opholdet på Tisvilde højskole 18.-19. juni. Tilmelding snarest på 3312 2717.

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Sikringsglas · Butiksruder · Specialopgaver · Forsatsruder

· Tilskæring af div. glassorter · Montrer · Spejle · Indramning · Forsikringsskader

Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

0 5 2 0 16

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Hoteldirektør Jens Zimmer Christensen, Kastelsvej 25, 4.th., 2100 København Ø Guldsmed Flemming Regner Larsen, Paradisgade 34, 3700 Rønne Ortopædiskomagermester Lisbet Sonne, Gammel Køge Landevej 55, 2500 Valby Indmeldt v. Robert Sørensen Tømrer-og snedkermester Jens Ulrik Kofoed, Kaplevej 74, 2830 Virum Direktør Kurt Hansen, Søtoften 15, 3450 Allerød Indmeldt v. Ole Elgård Nielsen Gulvsliber Idris Tell, Hadsundvej 11, 2610 Rødovre Adm. direktør Andrea Wisti, Clarasvej 13, 2920 Charlottenlund Indmeldt v. Signe Holme Hoteldirektør Karen Nedergaard, Jægersborg Allé 104, 2920 Charlottenlund Direktør Mads Lund Nielsen, Nørre Allé 17B, 1.th., 2200 København N Indmeldt v. Ole Elgaard Nielsen

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Selvstædig tømrer- og snedkermester Holger Bjerre gaard, Dalsbrovej 20, 8370 Hadsten Stats.aut.fodterapeut Connie Roskjær, Nørre Farimagsgade 58, 4.th., 1364 København K Indmeldt v. Leif S. Nielson Adm. direktør Sonja Weinreich, Dragerupvej 30, 4300 Holbæk Adm. direktør Lars Clausen, Bakkedraget 10, 3060 Espergærde Indmeldt v. Niels Bengtsson Forfatter Nils Hartmann, Agertoften 22, 4700 Næstved Indmeldt v. Ib Kjær-Knudsen Kgl. Balletdanser, Karina Elver Boysen, Hagbardsvej 32, 3650 Ølstykkke Glasrørsblæser Johnny V. Windsløv Nielsen, Nøddelunden 452, 2765 Smørum Pens. leder Winnie Gammeltoft, Tølløsevej 25, 2.tv., 2700 Brønshøj PR og Communications manager Lisa Kjær Jensen, Istedvænget 8, 2.th., 5000 Odense Indmeldt v. Per Qvist Malermester Maria Lund, Københavnsvej 108, 1.tv., 4000 Roskilde Indmeldt v. Københavns Malerlaug Malermester Joachim Friis, Jordhøj Bakke 43, 3550 Slangerup Indmeldt v. København Malerlaug Frisørmester Finn Ellegaard, Hjortekærsvej 174, 2800 Kgl. Lyngby Indmeldt v. dofk, København Frisørmester Per Anderson, Skodsborgvej 127, 2840 Holte Indmeldt v. dofk. København

0 5 2016

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Jakob Bo Andersen Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer onsdag den 22. juni. Redaktionen slutter torsdag, den 26. maj.

0 5 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N

Tirsdag 10/05 Svømmeklubben · Haandværkerforeningen: Repræsentantskabsmøde og generalforsamling Onsdag 11/05 Damernes Kegleklub · Gyldne Sal Torsdag 12/05 L’hombreklubben Tirsdag 17/05 Svømmeklubben Onsdag 19/05 Teaterklubben: Generalforsamling Søndag 22/05 Vandreklubben · Golfens Dag Tirsdag 24/05 Svømmeklubben Torsdag 26/05 L’hombreklubben: Generalforsamling · Haandværkerforeningen: Fyraftensmøde Lørdag 28/05 Kunstklubbem Tirsdag 31/05 Haandværkerforeningen: Medaljefest · Svømmeklubben Onsdag 06/06 Skyde- og Kegleklubben: Fugleskydning Tirsdag 07/06 Svømmeklubben Onsdag 08/06 Haandværkerforeningen: Formandsmøde Tirsdag 14/06 Svømmeklubben · Teaterklubben Onsdag 15/06 Jazzklubben Torsdag 16/06 Golfklubben: Forårstur Lørdag 18/06 Fællestur Tisvildeleje Tirsdag 21/06 Svømmeklubben Onsdag 22/06 Velkomstmøde Tirsdag 28/06 Svømmeklubben

A L HE N V E NDE L SE T IL :

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K