W W W. HV FKB H. DK
HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN
HISTORIER PÅ FLISEN KUNSTNERDUO SÆTTER ACCENTER PÅ VÆGGEN »Kommentar«: Flagdag! | Glas i generationer Legater åbnede døre | Det sker
|
Hofmalerens hus
| I stue med Holger Blom
|
05 2 018
Tillykke til alle medaljevinderne! - Vi ses nĂŚste ĂĽr.
KOMM E N TA R
P ER VA N GEK JÆR
Flagdag! Om få dage – tirsdag den 15. maj – hædrer vi sammen med de tekniske skoler de dygtigste blandt årets nyudlærte svende med sølv- og bronzemedaljer. Umiddelbart hædrer vi dem for den helt ekstraordinære indsats, som de har præsteret under deres svendeprøver. Men først og fremmest ønsker vi at hædre det talent, der ligger bag – talentet, ambitionen, viljestyrken. Med medaljerne ønsker vi både at anerkende de unge for deres indsats og at motivere dem til at drive det endnu videre: At dygtiggøre sig yderligere. Sætte deres eget præg på deres fag. Nedsætte sig som selvstændige. Det kunne vi naturligvis gøre i al stilfærdighed ved en lille reception hjemme i Moltkes Palæ og lade det være ved det. Men vi vil ikke være stille. Vi vil larme, vil vi. Så højt som muligt. Og dét over hele København med opland. For på den ene side er Medaljefesten vores bidrag til at skabe hype om erhvervsuddannelserne; at vise, at det er
succesfyldt at blive en dygtig håndværker. På den anden side ønsker vi også samfundet og os selv til lykke med en ny generation af unge, der har så rige evner og er så målrettede, at de utvivlsomt vil gøre Danmark rigere. Det kan vi alle være stolte af. Netop i år har vi alle også mulighed for at bidrage til festlighederne og sikre begivenheden den opmærksomhed, den fortjener. Haandværkerforeningen har fået fremstillet hundredvis af dannebrogsflag, der med et snuptag kan sættes på vores biler om morgenen den 15. maj. Når forbipasserende eller vores kunder spørger, hvad vi dog flager for, får vi anledning til at fortælle den gode historie; historien om nye talentfulde stjerner, der vil gøre en forskel, skabe værdi, berige. Få dage efter – den 25. maj – kan vi så passende sætte flagene på halv. Den dag træder den nye persondataforordning i kraft, og det er afgjort ikke værd at feste for i de danske virksomheder. Men dét er en helt anden historie! Kontakt Haandværkerforeningens sekretariat på 3312 2717 og bestil det antal flag, du har brug for til dine firmabiler! Flagene er gratis.
FORSI DE N
I N SP I R E RE T A F SYD E U ROPÆISK TRA D ITION LEVERER KUNSTNERDUO EN ARTTILES DEKO RATIVE VÆGFELT ER , DE R B RYD E R ME D MON OTON E OV E RFL ADER. LÆS SIDE 12 (FOTO : HENRIK NIELSEN).
Sådan gjorde man jo – gik ind i familiefirmaet og siden overtog det. I vore dage er det i højere grad blevet et positivt tilvalg. Glarmestre Snoer og Sønner drives i dag i tredje generation med den fjerde inden for døren.
F
or knap 100 år siden – den 1. august 1922 – nedsatte Johan Snoer sig som selvstændig glarmester på Frederiksundsvej nr. 51 i Københavns Nordvestkvarter med butik, værksted og privatbeboelse på samme adresse. Han var en driftig og karismatisk mand, der ikke alene drev sit glarmesterværksted med kløgt. Han engagerede sig også fagligt og blev sit fags oldermand. Virksomheden eksisterer stadig – i dag under navnet Glarmestre Snoer og Sønner A/S – er beliggende på Lærkevej blot få hundrede meter fra Frederiksundsvej 51 og drives i tredje generation af fætter og kusine, Torben Snoer (60) og Ida Snoer Clausen (55), med glarmester Henrik Torp (59) som medejer. Fjerde generation – repræsenteret ved Tobias Snoer på 31, Torbens søn – arbejder som projektleder. Glarmestre Snoer og Sønner hviler på tre ben: En alu-/facadeafdeling, gængs glarmesterarbejde og ikke mindst – til tider meget specielle – glaskonstruktioner. Hertil en træsektion, der blandt andet kan realisere den ”skræddersyede” vinduesløsning.
Glarmestre Snoer og Sønner A/S drives i dag i tredje generation med glarmester Henrik Torp som medejer. Fra venstre: Henrik Torp, Tobias Snoer, Ida Snoer Clausen og Torben Snoer.
INTET PRES Trods et ungdomsoprør, der lærte senere generationer at realisere sig selv, trives familievirksomheden som begreb stadig. Men hvor den tidligere måske hvilede på et vist forventningspres eller et ”det gør man jo bare”, så er den i dag i højere grad blevet et tilvalg. Der lå bestemt ikke noget forventningspres hos Torbens far, Jørgen: »Jeg blev oven i købet kraftigt advaret hjemmefra!« fortæller han. Han tog en etårig handelsskoleeksamen, trodsede sin fars advarsler og gik i lære i en glarmestervirksomhed i 4
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
Espergærde – i øvrigt hos en mester, der selv havde været i lære hos Glarmestre Snoer – og arbejdede her et års tid som svend, inden han vendte ”hjem” i 1979. Undervejs har tilværelsen budt på et tre måneders kibbutzophold i Israel i 1980, senere godt fire år på Fyn fra 1986 – 90. »Det var vigtigt for mig at komme ud. Ellers havde jeg kastet ankertrossen fra starten og var aldrig kommet til at prøve andet,« er han sikker på. »Selv efter så mange år er der oplevelser og læring, der står helt skarpt fra 0 5 2018
AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN
GLAS I GENERATIONER ikke mindst tiden på Fyn. Beskæftigelsen i en helt anden branche – et gartneri, dog inden for byggeri – gav nogle kvalifikationer både bygningsfagligt og ledelsesmæssigt, som jeg stadig trækker på.« Faget og virksomheden trak altså, og i 1991 gik turen tilbage til Nordvest. Anderledes for Ida. »Jeg ville have forsvoret, jeg nogensinde skulle herned at sidde, og det meldte jeg også klart ud. Jeg kom på EFG 0 5 2 0 18
og gik i lære som kontorassistent og arbejdede hos F.L. Schmidt & Co. A/S igennem mange år – herunder som udsendt i Algeriet og som direktionssekretær,« fortæller hun. I 1997 skulle glarmesterfirmaet fejre sit 75 års jubilæum, og Ida blev spurgt, om hun kunne hjælpe med lidt kommunikation og markedsføring i den forbindelse. Det kunne hun, og »det var faktisk lidt sjovt,« syntes hun – og opdagede tilmed, at hun fandt en vis tilfredshed i at ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
5
arbejde sammen med sin fætter. Da F.L. Smidth & Co netop i de år befandt sig i en markant omstruktureringsproces, var tiden måske inde til et jobskifte. »Glarmestre Snoer beskæftigede nu 28 mand. Her var fuldt af liv, og jeg kunne godt se mig selv her. Så jeg ringede til Torben!« For Torben og værkstedet var timingen god: »Vi var jo 6
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
på vej fremad, og jeg kunne se, at vi kunne have brug for andre kompetencer end de rent faglige. Det var lidt af en brydningstid med nye, store opgaver, et større behov for viden om IT og kommunikation og – ja, nye øjne.« At Henrik Torp er medejer – og snart sagt blevet optaget i familien – skyldes også tætte, faglige relationer: Han gik i lære hos sin far, Glarmester Torp i Gentofte, og var 0 5 2018
»Værkstedet og firmaet var jo en del af vores opvækst – en forlængelse af vores hjem. Man kunne lige løbe over gården til værkstedet, og jeg husker tydeligt Torben med sin tophue, når han var ude at hjælpe på værkstedet – du passer bare her!« siger hun henvendt til Torben. Johans to sønner, Ib og Jørgen, blev optaget som mestre i virksomheden i 1956. Mens Jørgen passede firmaet, var Ib – ud over periodevise udsendelser for Forsvaret – engageret i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, hvor han sad i bestyrelsen i en lang årrække. Traditionen for det sociale faglige engagement har holdt sig alle generationer igennem. Johan var i et antal år formand for glarmestrenes faglige udvalg, sad i Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti, var i en årrække medlem af Haandværkerforeningens bestyrelse og var i mere end 20 år oldermand for Glarmesterlauget. Nu sidder Ida i Haandværkerforeningens repræsentantskab for Glarmesterlauget, hvor hun også i kibbutz sammen med Torben. Efter et ophold på Grøn- er medlem af bestyrelsen for Region København. Torland fik han job hos Glarmestre Snoer – også han skulle ben bestrider i dag hvervet som formand for det faglige lige prøve noget andet. Og blev. udvalg ud over at være medlem af Glarmesterlaugets hovedbestyrelse. Henrik er formand for Teknik- og MiljøEN DEL AF HJEMMET udvalget under Glarmesterlauget Torben er optaget af sit fag. Men han bruger også or- »Vi brænder jo for det, og så er vi et lille fag, som det det tryghed, når han skal forklare, hvorfor firmaet trak i kræver en vis portion arbejde at vedligeholde,« konstateham. Ida siger det lidt anderledes: rer Torben, for hvem tiltrækning pfs_haand&værk_b155xh67mm.qxp_pfs_haand&værk_b155xh67mm 20/04/2017 10.17 Side 3 af nye elever er en hjerIda Snoer Clausen ville have forsvoret, at hun skulle involveres i familievirksomheden. Anderledes for Torben, mens Torbens søn, Tobias, skulle en omvej ad tømreruddannelsen, inden han med egne ord ”så lyset”.
Det er vigtigt at spare op til pension... … menskal hvem for, og at der pengemens til dindu løn og atpenge. der fortsat Derfor duskal sikresørge dig selv din er familie, tjener betales ind til pension, hvis du rammes af sygdom eller ulykke? Du kan læse mere på www.pfs.dk
380816_PFS_Ann_155x67mm.indd 1
0 5 2 0 18
05/04/2018 15.55
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
7
»VI HAR DA TÆTTE RELATIONER, MEN I DET DAGLIGE SES VI NOK IKKE MERE PRIVAT END I ANDRE FAMILIER – OG VI HAR OGSÅ FORSKELLIGE INTERESSER.« – IDA SNOER CLAUSEN tesag. Hertil kommer en social dimension; Torben er gerne den, der giver ”de anderledes” en chance.
SÅ LYSET Ligesom Ida gik også Tobias en omvej, inden han gik ind i virksomheden. »Jeg ville egentlig have været tømrer, men det gik der lidt for meget fest og farver i! I stedet tog jeg en HF, og derefter var det som om, der gik et lys op for mig,« fortæller han. Han gik i lære hos glarmester Carl Petersen & Søn i Hillerød – ligeledes en bredt favnende virksomhed inden for sit fag. Hans svendeprøve blev kronet med Glarmesterfagets Faglige Udvalgs bronzemedalje, og med et antal legater i bagagen rejste han til Tyskland. Her er glarmesterfaget i sin natur større, og det udmønter sig blandt andet i flere forskellige uddannelser inden for faget. Efter en traineeperiode hos en specialistvirksomhed påbegyndte og gennemførte han den toårige uddannelse som Glasbautechniker – en uddannelse, der kan lignes med en ”glassets bygningskonstruktør”, som Torben udtrykker det. Han kom ind i Glarmestre Snoer og Sønner på virksomhedens stiftelsesdag den 1. august – i 2016.
DEN FORBUNDNE FAMILIE Hvor tæt er man som familie, når man også driver virksomhed sammen? »Vi har da tætte relationer, men i det daglige ses vi nok ikke mere privat end i andre familier – og vi har også
8
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
forskellige interesser,« påpeger Ida, der selv er bymenneske, mens Torben passer sine får og nyder stilheden i det nordsjællandske. Tobias er mere til sport. Ifølge Torben er i hvert fald han og Tobias kommet hinanden tættere, ikke mindst efter at Tobias er begyndt som projektleder. Holder I familieråd? »Ikke formelt i hvert fald – vi mødes spontant efter behov,« forklarer Torben. Det betyder dog ikke, at virksomheden ikke udvikler sig. Ejerne har engageret sig med Væksthus Hovedstaden for at blive gode til at sætte ord på værdier og strategi; en strategi, der blandt andet skal sikre samhørighed og synergi mellem virksomhedens tre ben.
TILLID OG RESPEKT Alle tre er enige om, at den familiedrevne og -ejede virksomhed må bygge på ansvarsfølelse, tillid og gensidig respekt, og at ingen parter må stå i vejen for virksomhedens udvikling. Dernæst må den enkelte have evnen til at se, hvis noget ikke fungerer – og evnen til at tage det op. »Vi kan bestemt også diskutere – højlydt endda,« fortæller Ida, der tillægger hele familien – også på tværs af generationerne – et vist temperament. Er der nu flere familiemedlemmer, der kunne tænkes at træde ind i virksomheden? Både Torben og Idas øvrige børn har for længst afstukket andre karriereveje. »Men man ved jo ikke, hvad der kommer,« noterer Torben nøgternt.
0 5 2018
TIL LYKKE! Det kan ikke være rigtigt, at der ikke er flere håndværkere blandt Danmarks 100 stærkeste talenter! Det var baggrunden for, at Haandværkerforeningen, Dansk Bilbrancheråd og Københavns Automekaniker Laug satte sig for at indstille Formel 1-mekaniker, Emilie Rath, til Berlingske Business’ årlige liste over Danmarks mest lysende talenter. Det lykkedes! Emilie Rath blev udlært personvognsmekaniker i 2014 og modtog Haandværkerforeningens sølvmedalje for sin svendeprøve. Hun har formået at indfri sin drøm om at
Emilie Rath holdt tale for årets medaljemodtagere under Medaljefesten i 2016.
blive Formel 1-mekaniker og virker i dag for det britiske Manor-Team. Haandværkerforeningen indbyder medlemmer af foreningen og af Københavns Automekaniker Laug til at overvære det italienske Formel 1 Grand Prix på Monzabanen i Italien. Læs nærmere på www.hvfkbh.dk.
te værker har ansøgerne skullet udføre endnu et smykke med reference til temaet: Magtens smykker. Normalt nomineres tre ansøgere, men lauget har i år ønsket at give flere nye talenter mulighed for at blive eks”Magtens smykker”, hedder en nyåbnet udstilling på poneret over for et bredt publikum. Koldinghus; en udstilling af kongelige smykker medaljer I august nominerer juryen tre udstillere, der hver og ordner fra magtens centrum igennem 750 år. Men her modtager et arbejdslegat, som skal bruges til at udføre skues bestemt også fremad: I 2019 overrækkes Guldsme- endnu en opgave. Resultaterne vil blive vist på en selvdelaugets Skt. Loye Pris på ny, og udstillingen på Kol- stændig udstilling i 2019. Prisoverrækkelse og udstilling dinghus danner rammen om nomineringsudstillingen. bliver fulgt af ”Smykkernes by” – herunder åbne værk Udstillingen omfatter værker udført af 12 ansøgere til steder og events. prisen; kandidater, der er udvalgt af juryen bag prisen ”Magtens Smykker” på Koldinghus kan ses frem til 30. pfs_haand&værk_b155xh67mm.qxp_pfs_haand&værk_b155xh67mm 20/04/2017 10.17 Side 4 på baggrund af indsendte værker. Foruden de indsend- september.
PRISKANDIDATER UDSTILLER PÅ KOLDINGHUS
Husk også at forsikre dig... Tæt på 40 pct. af alle mellem 30 og 60 år – også selvstændige – rammes af pct. sygdom, død eller tab af –erhvervsevne. Tæt på 40 af alleuheld, – også selvstændige mellem 30 og 60 år rammes af Kontakt Pension for Selvstændige i dag på www.pfs.dk eller 3393 8600 sygdom, uheld, død eller tab af erhvervsevne. og hør mere om pension OG forsikringer. Få dig en forsikring. Ring på 33 93 86 00.
380816_PFS_Ann_155x67mm.indd 2
0 5 2 0 18
05/04/2018 15.55
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
9
Dagens panel under Holger Blom-salonen: Fra venstre Jan Michael Strømberg, Wichmann Couture, leder af Skræddersalen Mette Kibsgaard, skræddermester Johnny A. Wichmann, kostumetekniker Anne Sofie Bruun, fhv. syerske Kitty Korndahl Fryman og forfatter Marianne Verge.
Skræddermester Holger Blom fik legendarisk betydning som modeskaber og som leverandør af kostumer til især Det Kgl. Teater. Hans historie må simpelthen fortælles – og blev det under en Holger Blom-Salon på Det Kgl. Teater.
I stue med Holger Blom
AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN
De 160 fremsatte stole strakte ikke til, da Det Kgl. Teater, Wichmann Couture og Skanderborg Museum indbød til en Holger Blom Salon – under titlen ”Drinks & Drapering” – i Skuespilhusets foyer den 19. april. Omkring 200 fagfolk og andre inter esserede var mødt op for at høre om den legendariske skræddermester, der rejste fra Skanderborg til København og hen over flere årtier udførte kostelige aften- og selskabskjoler til lige fra det bedre borgerskab til Hoffet og kostumer til teatrene, i særdeleshed Det Kongelige. »Der er tale om en æra, og sørger 10
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
vi ikke for at fortælle historien nu, risikerer den at blive glemt,« lød det fra oldermand i Skrædderlauget, Johnny A. Wichmann. Han indgik som medlem af et panel, der talte parterne bag udstillingen om Holger Blom på Skanderborg Museum, forfatteren af portrætbogen om ham, Marianne Verge, repræsentanter fra Det Kgl. Teaters kostumierafdeling og skræddersal og forhenværende syerske hos Holger Blom, Kitty Korndahl Fryman, der endnu i en alder af 86 driver sin egen kursusvirksomhed. Under salonen udstilledes eksempler på Bloms selskabskjoler, ligesom
Wichmann Couture var repræsenteret med kjoler af vor egen tid.
”DET SKAL VÆRE CHICT” ”Det skal være chict!” lød det i 1950’erne og 60’erne; det var Holger Bloms yndlingsudtryk og betegnede det enkle, det elegante, det klædelige. Han berømmes for sin evne til at klæde kvinder på ved at drapere dem – det vil sige arbejde med kroppen snarere end tegninger – og har efterladt en afgørende arv til både designere og skræddere. Holger Blom blev helt som barn fascineret af det fine selskabstøj og 0 5 2018
syede tidligt tøj til sit eget dukketeater. Efter studentereksamen blev han sendt til København for at læse, men gav sig til at sy for først sine medstuderende, siden for et bredere publikum. Det blev med årene til en modesalon med 40 ansatte. Holger Blom var autodidakt. Dagens moderator, lektor og specialist i modens kulturhistorie, Marie Riegels-Melchior, ville vide, om den moderne skræddermester også bruger ordet ”chic” i dag: »Præmisserne er grundlæggende de samme, men vi bruger nok lidt andre ord. Vi stræber efter at skabe noget enkelt, der stemmer overens med den enkeltes personlighed,« svarede Johnny A. Wichmann.
OVERVÆLDENDE BESØGSTAL Skanderborg Museum åbnede sidste efterår en udstilling om bysbarnet Holger Blom. Direktør for Skanderborg Museum, Lene Høst-Madsen, kunne berette om overvældende besøgstal, og at publikumsengagementet ikke så meget skyldes Holger Bloms lokale baggrund som interessen for det skrædderhåndværk, der ligger bag; et udtryk for, at inter essen for håndværk generelt er stigende. Museet – og forfatteren Mette Verge – var også repræsenteret under Laugenes Opvisning i november i fjor. Efter panel-interview’et blev de mange gæster trakteret med en ”Holger Blom” – betegnelsen for den drink, baseret på Campari, der blev nydt, når Blom syede for Dronning Ingrid. 0 5 2 0 18
Under Holger Blom-salonen præsenteredes et udvalg af Bloms kreationer med fokus på selskabskjoler.
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
11
AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN
LILLE FLISE PÅ VÆGGEN DER ... Udgangspunktet er et kvadrat, og fladen er hvid som et ubemalet lærred. Men efter at have været igennem hænderne hos grundlæggerne af Arttiles får de keramiske fliser deres eget liv. Og dét liv er langt fra firkantet eller hvidt. Hér anslås et tema fra køkkenet, dér maner fliserne til eftertænksomhed, eller de vækker smilet. Humor og uhøjtidelighed er helt klart vigtige ingredienser i glasuren. Dermed er de et klart spejl af de to kunstnere, Trine Galschiøt og Anette Nørmark, der i årene siden 2010 har fortalt hundredvis af historier og anekdoter i fliseform. De danner tilsammen Arttiles, der har hovedkvarter i Oehlenschlägergade på indre Vesterbro, hvor kunstnerne har værksted og butik.
ÅRHUNDREDGAMMEL TRADITION Inspirationen er naturligvis den sydeuropæiske – i særdeleshed portugisiske – tradition for at dekorere det offentlige rum med dekorerede kakler; en tradition, som
den portugisiske kong Manuel den I. ifølge kilderne bragte med sig fra Spanien efter en rejse i 1503. Kaklerne fik betegnelsen azulejos afledt af det arabiske ord, al zulaiju, der var det arabiske udtryk for en lille byzantinsk mosaik-sten. Kaklerne blev ikke alene brugt til dekorative formål, men havde også indeklimaregulerende egenskaber. Som bekendt præger de endnu mange portugisiske byrum og genfindes i de tidligere portugisiske kolonier. Alt det tænkte Trine Galschiøt (39) måske ikke så meget over igennem sine syv år i Porto tilbage i nullerne, men betaget af de mangfoldige motiver – mønstre, arabesker, historiske afbildninger – det blev hun. I 2009 var hun vendt hjem og skulle i gang med et nyt liv. Hun tilmeldte sig et iværksætterkursus målrettet kreative sjæle og mødte dér sit alter ego Anette Nørmark (41). Efter en længere erhvervskarriere havde Anette Nørmark behov for at »trække stikket” og havde lejet sig ind i et lille værksted på Østerbro.
Arttiles har selv udtænkt eksempler på kompositioner af forskellige flisemotiver som inspiration.
12
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
0 5 2018
Trine Galschiøt (tv.) og Anette Nørmark er sammen om Arttiles, som de grundlagde i 2010.
To billedkunstnere har med sydeuropæisk inspiration kastet sig over at fortælle historier på fliser. Fra denne sommer kan tusindvis af passagerer i Københavns Lufthavne læse med. Under en barselsorlov var hun begyndt at male – store, abstrakte, koloristiske billeder – for at have noget at hænge op på de store hvide vægge i det dengang nyerhvervede byggeforeningshus.
FIK BESTILLINGER »Familie, venner og naboer begyndte at bestille hos mig, og jeg tænkte lidt sådan Hold da op!« fortæller Anette, der efter en barselsorlov modigt forsøgte at kombinere li0 5 2 0 18
vet som mor for nu to små børn med to spændende deltidsjob på sin tidligere arbejdsplads. Det blev for meget. »Jeg startede med at indrette værkstedet med en lænestol og et staffeli og gav mig til at lede lidt efter mig selv,« fortsætter Anette. Det blev altså først til et iværksætterkursus, som også Trine deltog i. »Og det var egentlig ret kedeligt, så tankerne begyndte at vandre, og jeg fæstnede mig ved Anette. Skulle jeg ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
13
14
ha a ndvÌrke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
0 5 2018
have noget ud af det kursus, så skulle det være at få kontakt med hende,« havde Trine besluttet. De udvekslede telefonnumre og mødtes ikke længe efter over en lakridspibe og en skål skumfiduser i Anettes værksted. Og Trine blev lejer fra første dag.
FLISER FRA PORTUGAL Anette Nørmark lod sig betage af Trines hang til fliser, som de gjorde til motiver i deres malerier. Malerierne blev udstillet, men til kompagnonernes stilfærdige undren efterspurgte publikum rigtige fliser, selv om det netop var illusionen, de to kunstnere sigtede efter. Det blev derpå til adskillige kurser ud i kunsten at skabe keramik og frugtbare konsultationer med erfarne keramikere. Og efter nogen eksperimenteren blev det også til investeringen i en ovn. De kunne have valgt alene at udføre motiverne og lade andre om at brænde fliserne, men de ville til bunds i deres nye håndværk og udføre mest muligt selv. Fliserne fandt de hos en portugisisk producent, og de er af en hårdfør kvalitet, så de både kan bruges på væg og gulv – ja, tilmed i skærebrætter, som bordplader og bænke, you name it. Arttiles blev grundlagt i 2010 på et tidspunkt, da fliser var ved at være hype som et element, der kunne bryde store hvide flader i nyopførte, på forhånd alt for salgsmodnede køkkener og badeværelser. Timingen var rigtig, er de enige om.
HISTORIER I LUFTHAVNEN Efter et par år i iværksættermiljøet Skabelonloftet i de gamle B&W-haller rykkede værkstedet i 2013 ind i de to tidligere butikslokaler her i Oehlenschlägergade. Det er siden 2010 blevet til leverancer til både privaTrods motivernes mangfoldighed har de alle navne. Her ”Back on Track” – godsvognen parkeret på Islands Brygge – til Københavns Lufthavns nye spiseområde. Tv. assisterer Sidsel Foss, og øverst er Trine Galschiøt ved at have en ny flise parat til brænding.
0 5 2 0 18
te og virksomheder, til samarbejde med indretningsarkitekter og tilmed Boligmagasinets designaward i kategorien Bedste Kunsthåndværker i 2013. Og netop i dette forår er Arttiles i fuld gang med at kreere hundredvis af fliser til et nyt spiseområde i Københavns Lufthavn. Spiseområdet indgår i en 4.000 kvadratmeter stor udvidelse, der i udvalget af butikker og caféer skal emme af København og Danmark. Det kommer fliserne også til – med små symbolske fortællinger om alt lige fra steder til madvarer. Fliserne skal beklæde dele af inventaret, herunder et ”spisemøbel” i en længde af 11 meter – ganget med to giver det plads til rigtig mange fliser. »Det er lige vand på vores mølle – at se fliserne brugt på en anderledes måde. Så det bliver et unikt, samlet kunstværk af mere end 100 forskellige motiver,« understreger Anette Nørmark. Et gennembrud for Arttiles? »Vi er i hvert fald ved at lære, hvordan man styrer et stort værk, og hvordan man videreformidler sit eget nørderi til dem, der skal sætte fliserne op,« smiler Anette Nørmark. Kontakten med Københavns Lufthavne skete igennem indretningsarkitekt Marianne Fryland, som parret tidligere har arbejdet sammen med. Motiverne er tegninger og fotos behandlet i et billedbehandlingsprogram. Motiverne overføres til film, der ”fremkaldes” i en trykramme, hvorpå de med glasur som ”blæk” trykkes på flisen. Efter brænding kan tilføjes endnu en glasering for at skabe den helt rigtige overflade. Vi finder både kulørte og monokrome motiver, abstrakte mønstre, konkrete billeder. Fliserne findes i fire forskellige dimensioner og tjener naturligvis som en accent i en indretning. Det kan gøre det svært at vælge udtryk. Derfor har Arttiles sammensat et antal ”rammer” med et udvalg af fliser som eksempler, og på værkstedets hjemmeside kan man selv sætte et felt af fliser sammen – The Customizer – ligesom man kan få leveret ud af et grundsortiment på webshop’en så godt som fra den ene dag til den anden. Således blev mødet over en lakridspibe og en portion skumfiduser til så meget. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
15
Der blev i sagens natur bygget mange nye huse efter Københavns brand i 1728. Men der gik aldrig typehus i byggerierne, der næsten altid har deres egen unikke historie. Således også Valkendorfsgade 36.
V
alkendorfsgade 36 havde i en årrække stået i en ikke ueffen blågrøn facadefarve, da en istandsættelse trængte sig på: Murværket bar præg af mange reparationer gennem årene, murankrene var ofte forsvundet, defekte lyskasser havde medført indtrængende fugt, gårdsiden med sit fine bindingsværk forekom nedslidt, vinduerne trængte til grundigt eftersyn, og det trak gevaldigt fra dem. Men der sker noget, når man begynder at pille i et gammelt hus – enten fordi mere er galt, end man formodede, eller fordi både nysgerrighed og pietetsfølelse ansporer til lige at gå et skridt videre.
MANGE SKRIDT VIDERE Ejerne af Valkendorfsgade 36 – familien Tjalve, og dét i flere generationer – gik mange skridt videre: Fra ønsket om istandsættelse af en træt facade til beslutningen om
den fulde restaurering af bygningens klimaskærm. Dermed har familien fået genskabt en ejendom, der fortæller et atypisk stykke bygningshistorie fra dengang, et hus var en personlig signatur. Her blev entreret med Trio Arkitekter ApS, der siden 1999 har arbejdet med den eksisterende bygningsmasse. På sagen var restaureringsarkitekterne Marie Hundahl Erbs og Morten Jakob Hansen. De foranledigede udarbejdelsen af en bygningshistorisk undersøgelse, og med Nordisk Konservering, der lag for lag afdækkede facadens historie. Derpå har dygtige håndværkere – herunder tømrermester Mogens Zeltner, malerfirmaet C. Møllmann & Co og murerfirmaet Otto P. Nedergaard – taget fat. Bygningen er fredet – og blev allerede delvis fredet i 1918 – og Slots- og Kulturstyrelsen har dermed også været inde i billedet. Styrelsen var enig i hensigten om at føre facaden helt tilbage til sit første udtryk. Valkendorfsgade blev fredet – delvis – allerede i 1918. 100 år senere er ejendommens facade ført loyalt tilbage til udgangspunktet for opførelsen i 1739. Slutstenen - som nævnt i teksten udestår endnu at blive forgyldt.
16
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
0 5 2018
Hofmalerens hus
AF ADAM PADE · F O T O: ROZBEH Z AVARI
0 5 2 0 18
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
17
Ejendommen blev opført sidst i 1730’erne for hofmaler Christian Peter Getreuer, hvis navn lever endnu: Han indstiftede Det Getreuerske Legat, der endnu den dag i dag administreres af Københavns Malerlaug. Tilknytningen til malerfaget aflæses af slutstenen over døren, der bærer fagets tre skjolde. En slutsten er et bygningshistorisk symbol på den sten, der holder hele huset sammen. Som det er tilfældet i Valkendorfsgade, er den placeret centralt og højest i en muret stik over døren. Traditionen for slutsten går helt tilbage til middelalderen. Lauget har da også stået for et sponsorat, der har gjort det muligt at restaurere slutstenen og føre den tilbage til fordums glans. Blandt øvrige beboere har været redaktør og forfatter J.F. Glødwad, der sammen med politikeren Carl Ploug udgav det liberale dagblad, Fædrelandet. Fra 1866 og ind i 1900-tallet lå N.P. Rostrups Ligkistemagasin her.
På underfacaden i gården og ved trappen fandtes der spor af kolorerede mønsterpartier, der er genskabt.
FRA TRE TIL FIRE ETAGER Huset blev oprindelig opført i tre etager med en kvist i det daværende mansardtag. I 1870’erne forsvandt mansardtaget mod gaden, og der blev opført en facademur med to vinduer på hver side af den bestående kvist. Dermed fremstod huset med fire fulde etager. Det er nogenlunde det bygningsudtryk, vi har i dag. Udsmykningen – herunder med de kvaderinddelte lisener – tilskrives i nogle kilder inspiration fra landbygmester Johan Cornelius Kriegers mønstertegninger fra
18
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
0 5 2018
0 5 2 0 18
ha a ndvÌrk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
19
Valkendorfsgade 36 overraskede med sin ”dobbelte” dekorative effekt: Brændte fuger foruden overfladebehandling med linoliemaling.
opførelsesperioden, ifølge andre kilder er den tilkommet senere. Lyskasserne er etableret i 1880’erne og blev afdækket med jernriste, hvoraf de to stadig findes. Ved restaureringen i år er lyskasserne nedlagt, da de ikke var oprindelige og i øvrigt voldsomt nedbrudte. Farvearkæologerne fandt seks-syv malinglag i alt.
DEN BRÆNDTE FUGE Bygningshistorisk var noget af det mest overraskende, at den oprindelige facade omfattede to dekorative elementer på samme tid. Dels er her anvendt brændte fuger: Med et opvarmet fugejern er der udført en dekorativ halvstaf i den våde fuge. Dels er hele facaden malet med linolie i en mørk rød. Udtrykket har været markant – og er altså blevet det på ny – fordi overfladen fremstår glansfuld. Den brændte fuge er ifølge Marie Hundahl Erbs en smule forud for sin tid her i 1730’erne, selv om det at skabe relief i murværk er en gammel skik. Hele facaden er afrenset og den brændte fuge genskabt. På underfacaden i gården og ved trappen fandtes der spor af kolorerede mønsterpartier på tavl – murværket.
20
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
Dekorationerne kan ikke med sikkerhed tilskrives hofmaleren selv, men tanken er da nærliggende. Familien Tjalve har ejet ejendommen i fire generationer og bebor den stadig. På andensalen bor Helligåndskirkens børnehave; i kælderen Café Valkendorf. Hvem var i øvrigt denne Valkendorf? Ifølge kilderne var Valkendorfsgade – trods dens sammenhængende forløb – opdelt i Kokkegade og Store Helliggejst Stræde. Men med henblik på at rydde op i det forvirrende gadenet omkring kirken fik kommunen omdøbt gadeforløbet til Valkendorfsgade så sent som i 1881. Gaden er opkaldt efter Christoffer Valkendorf, der var byens statholder i 1500-årene. Marie Hundahl Erbs skjuler ikke sin begejstring for projektet. Hun har helt fra sin studietid i Aarhus været drevet af en kultur- og bygningshistorisk interesse og hæfter sig ved, hvordan vi fra omkring forrige århundredskifte blev tilbøjelige til at forkaste tidligere tiders teknikker og materialer til fordel for nye – for langt senere at opdage, at de gamle egentlig var gode nok. Det er restaureringen af Valkendorfsgade 36 med sit unikke facadeudtryk et fint billede på.
0 5 2018
RUMKAPSEL TIL TEKNISK MUSEUM
åbnede sammen med Andreas Mogensen og kulturminister Mette Bock udstillingen ”Rummet tur – retur” med kapslen som det centrale omdrejningspunkt den 8. maj.
Ovenfor Andreas Mogensen undervejs i rumkapslen – nedenfor lander den hos Teknisk Museum i Helsingør. FOT O: DANMARK S T EKNISKE MUSEUM
0 5 2 0 18
FOTO: ESA
Danmarks Tekniske Museum i Helsingør har begået det scoop at kunne erhverve den rumkapsel, der bragte Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, ud i rummet i september 2015. Der ligger to års intens indsats bag erhvervelsen, der er gjort muligt af et samarbejde mellem Danmarks ambassade i Rusland, astronaut Andreas Mogensen samt russiske og danske samarbejdspartnere. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har ydet omfattende økonomisk støtte. »Rumkapslen er et enestående stykke danmarkshistorie, og jeg er begejstret over, at det er lykkedes os at få den til museet. Rumkaps len er det håndgribelige bevis på, at Danmark stadig kan bryde nye grænser og sætte vores aftryk i historien – vi har her at gøre med det stof, drømme er gjort af,« siger direktør for Danmarks Tekniske Museum, Jesper Buris Larsen. Andreas Mogensen blev sammen med en russisk og en kazakhstansk astronaut sendt op fra den russiske rumhavn Bajkonur i Kasakhstan den 2. september 2015 og opholdt sig i alt 10 døgn i rummet. Fra Haandværkerforeningen, der er repræsenteret af direktør Christoffer Susé i museets bestyrelse, lyder et stort til lykke: »For snart halvandet år siden var jeg med på en hemmelig mission i Rusland. Jeg var så heldig at være med i den allersidste forhandling om at få Andreas Mogensens rumkapsel til Danmark. Og nu er den landet på Danmarks Tekniske Museum. Kæmpe tak til museets dygtige direktør Jesper B. Larsen og alle de engagerede medarbejdere!« Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
21
LEGATER ÅBNEDE DØRE
Guldsmed Joakim Hjort Johansen foran Guldsmede skolen i Pforzheim; en genopførelse af en af de allerførste Bauhaus-bygninger i Tyskland.
Guldsmed Joakim Hjort Johansen vender til sommer hjem til Danmark efter to år på prestigefyldt fagskole i Pforzheim i Tyskland. Læs, hvad han har oplevet!
I september 2016 blev guldsmed Joakim Hjort Johansen optaget som elev på den kombinerede guldsmedeog urmagerskole ved Pforzheim mellem Karlsruhe og Stuttgart. Her skulle han tilbringe to år med fagretningen Gestaltung – Fachrichtung Schmuck und Gerät. Forinden havde Joakim erhvervet sit svendebrev efter læretiden hos guldsmed C. Antonsen i Odense. Ud fra et ønske om at komme ud i den vide verden og lære mere om sit fag søgte han en række legater og modtog portioner fra blandt andre Gurli og Paul Madsens Fond, Det Reiersenske Fond, Tømrermester Th. P. Stillinges Fond og Kjøbenhavns Guldsmedelaugs Legatfond. For det er ikke gratis at tage på uddannelse i udlandet.
40 TIMER OM UGEN »Uddannelsen er en dobbelt uddannelse, der omfatter den tyske guldsmedemester- og designuddannelse. Uddannelsen er fokuseret på smykker og objekter med teknisk funktion, og skolen er verdenskendt for sine høje 22
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
standarder,« skriver Joakim i et rejsebrev til Hånd & Værk. »Med 40 timers undervisningsuger i henholdsvis guldsmede-, sølvsmede- og gravørteknikker, emaljering, ædelstensfatning, smykketegning, stenslibning samt design og realisering, som alt sammen foregår på tysk, er der nok at se til.« Joakim skriver til os lige efter, han er kommet hjem fra den internationale fagmesse, Inhorgenta 2018. »Som et led i mit ophold i Tyskland har jeg været så heldig at få lov at udstille og fremvise nogle af de ting og projekter, vi har arbejdet på i løbet af det seneste år. Inhorgenta er en af de største messer inden for guldsmede- og urmagerfagene, og den bliver afholdt i München,« fortsætter Joakim. At udstille på en messe var noget helt andet, end han var vant til.
PERSPEKTIVET BLEV LIGE VENDT »Normalt er det jo kunder, jeg fortæller om mine ting. 0 5 2018
Så handler det om salg og om oplysninger om smykket – hvordan man passer bedst på det, hvordan man gør det rent, så det bevarer sin glans, og om det er egnet til hverdagsbrug eller til fint selskab. Sådan er det ikke her. Det må stadig gerne handle om salg, men mere i forhold til at rekruttere nye studerende til skolen. Så perspektivet blev lige vendt om engang. Både som designer og som guldsmed kan det få international betydning at få lov at udstille og blive set,« lyder det fra Joakim. På messen møder udstillerne op med det nyeste inden for værktøj, smykkekunst, modesmykker, ædelsten, perler og meget mere – her er alt, hvad en guldsmeds øje kan begære. Eleverne fik i opdrag at udføre en halskæde til messen. Kriterierne var: Kæden skal være bevægelig og ligge flot om halsen. Den må ikke indeholde øksner (det gør en normal halskæde ellers som hovedregel), og endelig skulle den indeholde sten – stenene skulle de selv slibe.
SØLV, GULD OG ABELONESKAL Joakim udførte sin halskæde i oxideret sterlingsølv, 18 kt. hvidguld, messing, stål, rustfrit stål og abeloneskal (abelone er en østersart). Det blev delt op i 12 led, hvor hvert led er forbundet med en kardanaksel, så kæden ligger flot på kroppen. Kæden kan vendes, så man ser abeloneskallen – eller netop ikke ser den. Seks af leddene er låste i deres form, mens de andre seks kan bevæge sig fra side til side ved hjælp af integrerede kuglelejer. Leddene med kuglelejer er sat sammen med skruer af stål, der er varmebehandlet, så farverne passer til abeloneskallerne og det oxiderede sølv. Låsen er udført i 18 kt. hvidguld, da hvidguld ifølge Joakim har den bedste fjedre-egenskab blandt de ædle metaller. Om processen fra idé til produkt fortæller Joakim: »Jeg har lært hernede altid at starte med tre grundidéer og bearbejde dem alle, så man i princippet har tre produktionsklare designs. Derefter vælger man det, som passer bedst til lejligheden,« fortæller Joakim. Således beriget vender Joakim tilbage til Danmark, når han har overstået sine sidste eksaminer hen imod slutningen af juli. Og hvad der så skal ske? Det hører vi om! Joakim Hjort Johansen vandt i øvrigt titlen som danmarksmester inden for sit fag i 2012. 0 5 2 0 18
Joakim Hjort Johansen fik mulighed for at medvirke på Inhorgenta – en af de største messer af sin art – i München først på året. »Både som designer og som guldsmed kan det få international betydning at få lov at udstille og blive set,« siger Joakim.
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
23
HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN
GENERALFORSAMLING Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn tirsdag den 29. maj kl.17.30 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K med følgende
DAGSORDEN jf. vedtægternes § 6
24
1.
Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår advokat, partner Jens Hjortskov
2.
Aflæggelse af formandens beretning
3.
Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2017 og budget for 2018 til efterretning
4.
Fastlæggelse af kontingent for 2019 Bestyrelsen indstiller til forhøjelse af kontingentet med kr. 50,-. Samtidig indstiller bestyrelsen til, at laugskontingentet fastholdes på kr. 30,- pr. medlem
5.
Valg af formand (udgår i lige år)
6.
Indstilling vedrørende valg til bestyrelsen Efter tur afgår oldermand, blikkenslagermester Søren Schmidt, adm. direktør Jan Bruus Sørensen, advokat, partner Jens Hjortskov, oldermand, smedemester Steen Carmel og oldermand, murermester Christian Dahl Pedersen.
Bestyrelsen indstiller til genvalg af oldermand, blikkenslagermester Søren Schmidt, adm. direktør Jan Bruus Sørensen, advokat, partner Jens Hjortskov, oldermand, smedemester Steen Carmel og til valg af oldermand, murermester Christian Dahl Pedersen samt nyvalg af oldermand, snedkermester Mads Raaschou.
7.
Meddelelse om personskifte blandt de delegerede medlemmer af repræsentantskabet Kjøbenhavns Skomagerlaug har udpeget Robert Sørensen, der erstatter Flemming S. Pedersen. Københavns Slagterlaug har udpeget slagtermester Peder Bjerre Arnt, der erstatter Jens Slagter. Københavns Snedkerlaug har udpeget Mads Raaschou, der erstatter Michael Hansen. Ortopædiske Håndskomagermestre har udpeget Kenneth Wallin, der erstatter Preben Hansen.
8.
Valg af medlemmer til repræsentantskabet Bestyrelsen foreslår genvalg af bagermester Steen Friis Nielsen, direktør Frank Jensen,
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
0 5 2018
buntmagermester Pia Christensen, el-installatør Tom Lindquist, frisørmester Finn Ellegaard, gravørmester Ken Schwartz, konditor Mette Søgaard, malermester Dennis Lindholm, bygningstapetserermester Hans-Erik Jørgensen, skorstensfejermester Henrik B. Jensen, slagtermester Jan Steen Hansen, stukkatørmester Henrik Nygaard Svensson, vicedirektør Peter Kjølby, billedkunster Lise Malinovsky, adm. direktør Jakob Dreyer, advokat Jens Anker Hansen, chefkonservator Søren Bernsted, CEO John Hansen, direktør Ole Heinager, museumsdirektør Anne-Louise Sommer.
Endvidere foreslår bestyrelsen nyvalg af snedkermester Michael Hansen og
urmagermester Jannik Torp Sørensen, konstitueret adm. direktør Morten Emborg, advokat og ejer Mette Højberg, ejer Henrik Rabøl og ekstraordinært nyvalg for et år af frisørmester Jeanette Brahe, direktør Lars Bodenhoff, ejer Per Kapper og vicedirektør Kristian Lyk-Jensen. 9.
Valg af ekstern revision Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte.
10. Valg af interne revisorer Bestyrelsen indstiller til genvalg af oldermand, stukkatørmester Peter Funder og viceoldermand, tømrermester Henrik Dyssell. 11. Valg af intern revisorsuppleant Bestyrelsen indstiller til genvalg af oldemand, guldsmedemester Diana Holstein. 12. Behandling af rettidigt indkomne forslag 13. Eventuelt Regnskab og budget kan afhentes på Haandværkerforeningens kontor fra den 2. maj 2018. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen samt forslag til øvrige kandidater til bestyrelsen samt til repræsentantskabet, intern revision samt intern revisorsuppleant, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest to uger før generalforsamlingens afholdelse.
SERVERING EFTER GENERALFORSAMLNGEN Efter generalforsamlingen serveres en buffetanretning med vand, øl, vin og kaffe. Pris kr. 250,- pr. person. Tilmelding til spisning skal ske via Haandværkerforeningens hjemmeside, www.hvfkbh.dk/arrangementer eller ved at kontakte sekretariatet på hvf@hvfkbh.dk senest tirsdag den 22. maj.
0 5 2 0 18
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
25
Det er blevet sværere at finde arbejdskraft, siger organisationerne, politikerne og statistikken. Og to københavnske håndværksmestre ude fra virkeligheden bekræfter. Både glarmester Klaus Lind Sørensen og tømrermester Henrik Dyssell skal nok finde de medarbejdere, de søger, men det er blevet ulig sværere, mener de begge.
Stadig flere virksomheder føler sig begrænset af adgang til arbejdskraft – både på landsplan og i hovedstadsområdet. Det viser et overblik over SMVdanmarks kvartalsvise opgørelse af medlemmernes syn på, om det er svært at finde arbejdskraft. Udviklingen i hovedstadsområdet fra 2009 – året efter finanskrisens udbrud og samfundsøkonomien på det nærmeste blev nulstillet – frem til nu taler sit tydelige sprog. Kun syv procent markerede i 1. kvartal 2009, at de følte sig påvirket af mangel på arbejdskraft. Det tal var steget til 39 procent i 1. kvartal i år.
HENTER HOS HINANDEN Iblandt dem er glarmester Klaus Lind Sørensen, der fornemmer, at virksomhederne nu må ty til at headhunte 26
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
FOTO: SHUT T ERS TOCK
»DER ER JO DE MEDARBEJDERE, DER ER«
medarbejdere fra hinanden. Han driver glarmesterfirmaet Søren Lind Sørensen ApS i Glostrup. Firmaet driver også en tømrerafdeling, og tilsammen beskæftiger virksomheden seks medarbejdere. Kunder er både private, virksomheder og boligselskaber. »Glarmesterfaget er karakteristisk ved høj anciennitet blandt medarbejderne, men vi har da selv oplevet at miste to medarbejdere til kolleger. Der er jo det antal medarbejdere, der er, og her gælder den fri konkurrence som i alt andet,« konstaterer Klaus Lind Sørensen, for hvem det dog er lykkedes at finde i det mindste én ny medarbejder. Glarmesterfaget er så meget desto mere belastet, som det er præget af store årgange på vej på pension. Det er heller ikke nemt at tiltrække nye elever – blandt andet fordi kendskabet til faget er ringe, vurderer Klaus Lind 0 5 2018
Sørensen. Faget befinder sig ellers i et stabilt leje med stigende efterspørgsel på glasløsninger; løsninger, der bliver stadig mere teknologisk avancerede.
SELV FACEBOOK ER TØRRET UD Tømrermester Henrik Dyssell, tømrerfirmaet af samme navn i Gentofte, har typisk brugt de sociale medier, når han skulle finde nye medarbejdere. Men selv den kilde er løbet tør. »Vi søgte to nye medarbejdere og skrev ud på Facebook. Men selv ikke efter 14 dage var der nogen response. Det tyder på, at dem, der gerne vil i arbejde, også er
det,« konstaterer Henrik Dyssell, der siden har kontaktet sit lokale jobcenter. Det har han ellers heller ikke haft de bedste erfaringer med. »Jobcentrene synes at koncentrere sig lidt mere om at løse den sociale opgave i at få folk ud i fleksjob eller lignende forløb end i at formidle arbejdskraft til virksomhederne. I denne omgang har jeg dog ret hurtigt fået CV’er fra syv ansøgere, hvoraf den ene nu kommer til samtale,« fortæller en opmuntret Henrik Dyssell. Tømrerfirmaet Dyssell ApS beskæftiger samlet set 10 medarbejdere inkl. lærlinge og udfører en bred vifte af tømrerfagets opgaver.
80 60 40 20 0 01
· 09 20
1
·0
0 01
2
1
1·0
1 20
01
· 12 20
01
· 13 20
1
·0
4 01
2
01
· 15 20
01
6· 01
2
01
7·
1 20
1
·0
8 01
2
Nej, jeg føler mig ikke begrænset af mangel på arbejdskraft (hovedstaden, 1. kvt 2009-2018) Ja, jeg føler mig begrænset af mangel på arbejdskraft (hovedstaden, 1. kvt 2009-2018)
Virksomheder med færre end 100 medarbejdere bliver flere, og deres beskæftigelse stiger, mens virksomheder med flere end 100 medarbejdere bliver færre og har færre medarbejdere – altsammen målt på årsværk. Det viser en særkørsel af tal fra Danmarks Statistik gennemført af SMVdanmark om erhvervsudviklingen i København. Fra 2008 frem til 2016 voksede antallet af små og mellemstore virksomheder med 18 procent fra lige godt 30.000 til lige godt 36.000, og deres beskæftigelse målt i årsværk steg med 19 procent. I samme periode tilkom 118 flere virksomheder med flere end 100 medarbejdere, men mængden af
0 5 2 0 18
DE SMÅ BLIVER FLERE – DE STØRRE FÆRRE årsværk faldt med 14 procent fra godt 187.500 til knap 162.000. Dermed bekræftes på ny, at væksten og beskæftigelsen drives af de små og mellemstore virksomheder.
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
27
Mine forventninger til årets resultat/overskud for dette år er højere end på samme tid sidste år
80 70 60 50 40 30 20 10
Min virksomhed er ikke begrænset af mangel på finansiering
Tal for København, 1. kvt. 2018 Tal for København, 4. kvt. 2017
Jeg mener, det er mere fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser lige nu end på samme tid sidste år
Min virksomhed er ikke begrænset af mangel på efterspørgsel
Besvarelser fra knap 200 virksomheder i Hovedstads-
Til gengæld føler også færre det fordelagtigt at in-
området på fire af de spørgsmål, der indgår i SMV-
vestere i produktionsudvidelser lige nu. Kilde: SMV-
danmarks konjunkturbarometer. Lidt færre virksom-
danmark.
heder føler sig begrænset af mangel på finansiering.
35 30 25 20
t de
an el
l He
n de
ta ds
ve Ho
d
Summen af de fire konjunkturspørgsmål fordelt på landsplan, 1. kvt. 2018 (tendens)
28
d
lan
lan
yl dtj Mi
jyl ord
N
nd
lla
Sjæ
rk ma
n da Syd
Summen af de fire konjunkturspørgsmål fordelt på landsplan, 4. kvt. 2017 (tendens)
Omkring 2.200 medlemmer af SMVdanmark svarer på
vestere i produktionsudvidelser. Tallene her er en
fire centrale spørgsmål om deres opfattelse af Dan-
vejning af alle besvarelser og viser, at virksomheder-
marks økonomiske situation, forventningerne til de-
ne i hovedstadsområdet er en kende mere optimisti-
res virksomheds resultat og udsigterne til at ville in-
ske end i landet som helhed. Kilde: SMVdanmark.
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
0 5 2018
23 ÅRS ”JUBILÆUM”
Teaterklubben afholder sin sidste ordinære generalforsamling torsdag den 24. maj i Odd Fellow Palæet i Bredgade. Dermed nåede klubben i sin nuværende form at fylde 23 år, og det bør fejres som et jubilæum, mener klubformanden. Han har beredt medlemmerne et glas og et underholdende indslag, der byder på en ”kendt overraskelse” – kendt i hvert fald af publikum. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningens kontor på 3312 2717 senest den 18. maj.
SKYTTER MØDES TIL FUGLESKYDNING Haandværkerforeningens Skyde- og Kegleklub afholder sin årlige fugleskydning på Aldershvile Slotspavillon ved Bagsværd Sø mandag den 4. juni kl. 12.00 – 18.00. Arrangementet indledes med en buffet-frokost, og skydningen foregår efterfølgende på den tilstødende skydebane. Der skydes til en træfugl efter traditionelle regler, og medlemmer af Haandværkerforeningen er velkomne til at deltage i præmie-nedskydningen af fuglens enkeltdele. Det gælder dog ikke brystpladen, idet gæster ikke kan erhverve æren som fuglekonge. Skydningen foregår under kyndig instruktion med cal. 0.22 geværer. Har du lyst til at høre nærmere om tilmelding, regler og deltagerbetaling, så kontakt formanden Ove Ramkow på: ramkow@mail.dk. Tilmelding til formanden senest fredag den 25. maj kl. 12.00.
0 5 2 0 18
GOURMETKLUBBEN MØDES I HAVEN Tirsdag den 29. maj byder Gourmetklubben velkommen i M.G. Petersens Familiehave i Pile Allé 16. Her nydes en herlig frokostplatte til bare 199 kroner og tillige med musik, dans og fællessang ”for de unge, der er blevet ældre”, ønsker klubben sine medlemmer en god sommer. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningens kontor på 3312 2717. M.G. Petersens Familiehave er i øvrigt værd at besøge i år, idet her vil være særlig mange arrangementer i anledning af restaurantens 160 års fødselsdag.
PV 02 2013 EU.pdf
1
23/02/13
17.18
C
M
Y
CM
MY
CY
CMY
K
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
29
NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Konditormester, oldermand Flemming Led Sandhold, Gammel Kongevej 159, 1.tv., 1950 Frederiksberg C Indmeldt v. John Jønsson Konditorlauget Salgsdirektør Peder Bjerre Arnt, Ingemannsvej 7, 2630 Høje Taastrup Indmeldt v. Københavns Slagterlaug
Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.
Tandlæge Niels Henrik Lassenius Kramp, Marievej 19, 2950 Vedbæk Billedkunstner Ninna Bohn Pedersen, Ægirsgade 42, 1.tv., 2200 København N
Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Sikringsglas · Butiksruder · Specialopgaver · Forsatsruder
Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
· Tilskæring af div. glassorter · Montrer · Spejle · Indramning · Forsikringsskader
Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100
Med udgangspunkt i VVS
DE BLÅ MÆND
leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...
RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 30
ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn
Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk
0 5 2018
H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK
UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Medier Tilsluttet Danske Mediers Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte 4180 Sorø Tlf. 4848 1788 · 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk
BE STY R E LS E FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester NÆST FO RM A ND : Steen Søkvist El-installatør
Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner
Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør
D I R EK T I O N Christoffer Susé Ole E. Nielsen
KONT ROLLERE T OPLAG 2.588
Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand
T RYK Rosendahls
Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør
T I LSLUT T ET
Næste nummer udkommer tirsdag den 12. juni. Redaktionen slutter tirsdag, den 22. maj.
0 5 2 0 18
ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n
31
DET SKER I H A A N DVÆ R KE R F O R E N I N G E N
Tirsdag 08/05 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 09/05 Damernes Kegleklub Søndag 13/05 Vinklubben Tirsdag 15/05 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Haandværkerforeningen: Medaljefest Mandag 21/05 Haandværkerforeningen: Løb med Kronprinsen Tirsdag 22/05 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Søndag 27/05 Vandreklubben Tirsdag 29/05 Brdigeklubben · Svømmeklubben · Haandværkerforeningen: Generalforsamling Onsdag 30/05 Golfklubben rejser Mandag 04/06 Skyde- og Kegleklubben: Fugleskydning Tirsdag 05/06 Svømmeklubben Onsdag 06/06 Golfklubben tilbage Tirsdag 12/06 Svømmeklubben Fredag 15/06 Golfklubben Søndag 17/06 Vandreklubben Tirsdag 19/06 Svømmeklubben Tirsdag 26/06 Svømmeklubben
H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K