Hånd & Værk 07 2013

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

DEN STANDHAFTIGE MALER TEATERMALERE REALISERER H.C. ANDERSEN-SCENOGRAFI

»Kommentar«: Bagud på points | Flot dansk resultat i Leipzig | Håndværkets ønskeseddel kagen og principperne | Fængslende fortællinger | Nyt fra klubberne | Det sker

|

Brødet,

07 2 013

03176

vi uddanner danmarksmestre

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

BAGUD PÅ POINTS En bred palet af undersøgelser – gennemgået og offentliggjort i Morgenavisen Jyllands-Posten denne sommer – viser, at København endnu har et stykke vej at gå for at komme i superligaen blandt storbyerne “på vores egn”.

LaSalle Investment Management, en tysk virksomhed, der ejer og administrerer ejendomme i 18 lande verden over, placerer København på en ottendeplads, når det drejer sig om byens evne til at skabe økonomisk vækst.

Stockholm og Oslo følger som nummer tre og fem.

FDI Intelligence, en analysevirksomhed under Financial Times, tildelte i marts København en pæn 12. plads i en oversigt over “Fremtidens europæiske byer”, men Stockholm, Berlin og München overhalede København og indtog henholdsvis tiende-, niende- og sjettepladsen.

Endelig refererer Jyllands-Posten til den amerikanske tænketank The Brookings Institute, der har kortlagt 300 regioner verden over og målt dem på bruttonationalprodukt pr. indbygger. Her ligger Øresundsregionen på en sørgelig 280. plads, mens Oslo er nummer 65 og Stockholm nummer 127.

Trist læsning.

Det er fire år siden, OECD præsenterede sin lammende kritik af Københavns manglende evne til at tænke i strategi og tiltrække vækst – i hvert fald i international sammenhæng. OECD-rapporten var en øjenåbner, og si-

FORSI DE N

den da har Københavns Kommune arbejdet målrettet på at gøre København til et attraktivt sted at investere for udenlandske virksomheder.

Alligevel vedbliver København at sakke agterud i internationale sammenligninger.

Måske siger disse undersøgelser ikke alverden om væksten og fremgangen i den danske hovedstad – eller om virksomhedernes og indbyggernes almindelige levevilkår. Men man må formode, at undersøgelserne bliver studeret af globalt tænkende beslutningstagere, der står over for at etablere sig i det nordeuropæiske. Og hér kommer København altså til kort – uanset antallet af cykelstier og lommeparker, selv om de borger for nok så megen livskvalitet.

Har undersøgelserne monstro bud til vore virksomheder – til os, der hovedsagelig repræsenterer hjemmemarkedserhvervene?

Ja, selvfølgelig. Vi er jo underleverandører af byggeri, infrastruktur og service til de virksomheder, vi får trukket til byen; vi er en del af investorernes rammevilkår – og dermed en af forudsætningerne for vækst.

Der er fortsat al mulig grund til at håbe, at den kommunale vilje til at lytte og flytte – lytte til virksomhederne og flytte på holdningerne – udmønter sig i handling.

TE AT E RM ALE R NE BAR BAR A FR EU D - M AGNU S OG MA N FRED FI CK HA R REA LI S ERET DRON N I N GEN S SCE N O G R AFI TIL ÅR ETS H .C. AND ERSEN- FORESTI LLI N G PÅ PA N TOMI METEATRET – S I DE 16 ( FOTO : HENR IK NIE LSE N)

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

3

K ARROS S ERI TEKN I KER JON AS FR IIS A N DERS EN (ØVERST) MODTOG HÆDERSMEDAL JE FOR S I N E M ERE EN D 500 POINTS. NEDERST: MUR E R MATHI AS NIE LS EN , HOLSTEBRO, DDHU S E, DER M ODTOG S ØLVM EDA L JE. STORE BILLE D E: DE RESP EKTIVE LA N DES HOLD BLEV HYLD ET UN DER Å BNINGS C EREMONIE N.

Ikke færre end 11 ud af de i alt 17 danske deltagere ved verdensmesterskaberne i håndværk i Leipzig i juli vendte hjem med hæder. Murer Mathias Nielsen fra Holstebro modtog en sølvmedalje, mens autolakerer Mathias Frimor, Thisted, hjemtog en bronzemedalje. Herudover hædredes ni af deltagerne med en medalje for at have fået over 500 points.

Verdensmesterskaberne – World Skills – samlede over 1.000 konkurrencedeltagere fra 53 forskellige lande, og der blev konkurreret inden for hele 45 fag. Iblandt de 45 fag indgår både traditionelle håndværksfag, social- og sundhedsfag og diverse mere industrielt orienterede discipliner såsom CNC-drejning og svejsning. Danmark var repræsenteret med byggefagene – herunder for første gang med en flisemurer – en kok, en tjener, en mediegrafiker, en grafisk tekniker, to industriteknikere og fra autobranchen en automekaniker, en karrosseritekniker og altså en medaljevindende autolakerer. Mathias Frimor vandt tilmed best og nation-medaljen for det højeste antal points – 537 – blandt sine landsmænd.

Omkring 200.000 mennesker defilerede forbi de arbejdende stande, hvor der blev udvist den dybeste koncentration henover de fire konkurrencedage. Deltagerne havde alle 22 timer til at gennemføre deres opgaver; opgaver, der for mange fags vedkommende skulle løses inden for en bestemt tid.

BESTEMT IKKE GRATIS De fysiske rammer var Leipzigs messehaller, og det store antal sponsorer havde sat alt ind på at medvirke til at skabe et lydefrit arrangement – hvilket bestemt ikke var gratis. Således kunne autolakererne glæde sig over 12 sprøjtekabiner til en værdi af 55.000 euro – godt 400.000 kroner – pr. stk., ligesom hver af de 22 arbejdspladser for karrosseriteknikerne har stået sponsorerne i en million kroner pr. stk.

4

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

ET VEL SAMMENTØMRET LANDSHOLD SIKREDE NI HÆDERSMEDAL JER, EN SØLV- OG EN BRONZEMEDAL JE TIL DANMARK UNDER ÅRETS VERDENSMESTERSKABER I HÅNDVÆRK I LEIPZIG.

FLOT DANSK RESULTAT I LEIPZIG

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

5

ØVERST FRA VENSTRE: TØ MRER TO BIAS SKO V PEDERSEN MO DTO G HÆDERSMEDAL JE FO R SINE MERE END 500 PO INTS. DERNÆST BYGNINGSSNEDKER JO NAS TØ NDERING DINESEN, KO NDITO R CHALOTTE NIELSEN, AUTO LAKERER MATHIAS FRIMO R (DER MO DTO G BRO NZ E), BYGNINGSMALER JACO B KO FO ED O G KO K TO MMY JESPERSEN.

6

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

World Skills indledtes tirsdag den 2. juli med hvert af de respektive landsholds indtogsmarch og sluttede søndag med offentliggørelsen af resultater og overrækkelse af medaljer.

Medvirkende i verdensmesterskaberne er fremdeles vindere af nationale mesterskaber, hvilket tilføjede den dimension, at hér samledes simpelt hen verdens bedste unge håndværkere fra hele verden.

Både i London i 2011 og nu i Leipzig klarede det danske hold sig flot – en af årsagerne er ifølge formanden for Skills Denmark, Jesper Juul Sørensen, helt klart, at det var et sammentømret landshold med en vel indarbejdet team spirit, der drog af sted. I tiden siden de enkelte mesterskabsdeltagere blev udtaget – ved danmarksmesterskaberne i år i Aarhus eller i fjor i Odense eller ved lokalt afholdte mesterskaber – har deltagerne ikke alene undergået intens træning, men er blevet samlet i et internat og modtaget coaching af den danske landsholdstræner Theis Fatum Carlsen. Han er af baggrund idrætstræner og har igennem de seneste år været fast mand på posten som coach for det danske landshold.

FO RMANDEN FO R SKILLS DENMARK, JESPER JUUL SØ RENSEN: ET VEL SAMMENTØ MRET LANDSHO LD ER HELT KLART EN AF ÅRSAGERNE TIL ET PÆNT DANSK RESULTAT.

ALT SLIDDET VÆRD Sammenholdet blandt deltagerne blev ikke mindst dyrket ved den fælles samling efter dagens dont på deltagernes hotel. Her kunne dagens op- og nedture vendes, her kunne trøstes og grædes ud – og motiveres.

Autolakerere Mathias Frimor synes, at forløbet har været alt sliddet værd, og han glæder sig til nu – sammen med sine forgængere – at ”kunne give en masse videre” til andre lærlinge. Mathias blev trænet af sin faglærer på Teknisk Skole Silkeborg, har medvirket i mesterskaber i både Norge og England og har undervejs passet sit arbejde hos 3N Lakering i Thisted. »Det har været en hård tid – også for familie og venner. Men det har været det hele værd – man får aldrig en oplevelse inden for sit fag, der er så stor,« siger Mathias Frimor, der – traditionen tro blandt autolakererne – skal være dommer ved de næste danmarksmesterskaber i autolak.

Hertil kom den holdoplevelse at møde en lokal folkeskole. Under titlen ”One School – One Country” havde lokale folkeskoler ”adopteret” hvert deres land og studeret det nærmere. Dagen før konkurrencestarten mødtes skoleeleverne således med de respektive landshold.

POLITISK BEVÅGENHED De danske deltagere ved World Skills havde også i år fornøjelsen af børne- og undervisningsminister Christine Antorinis besøg. Hun blev blandt andre ledsaget af Enhedslistens folketingsmedlem, Rosa Lund.

Om de også overværer Verdensmesterskaberne næste gang, de afholdes, er næppe sikkert. Da rykker mesterskaberne nemlig helt til São Paolo i Brasilien, hvor de afholdes i dagene 11.-16. august 2015.

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

7

AF LARS MAGNUS CHRISTENSEN, ERHVERVSPOLITISK KONSULENT

HÅNDVÆRKETS ØNSKESEDDEL

HAANDVÆRKERFORENINGEN HAR FORMULERET ET ERHVERVSPOLITISK PROGRAM, DER FØRSTE GANG KOMMER I BRUG OP TIL ÅRETS KOMMUNALVALG.

Uddannelse, trafik, offentlige udbud, skatter og afgifter og byplanlægning. Således lyder hovedelementerne i Haand­værkerforeningen i Kjøbenhavns erhvervspolitiske dagsorden op til kommunalvalget den 19. november.

Som led i den erhvervspolitiske indsats har foreningen over det seneste år udarbejdet et erhvervspolitisk oplæg, som foreningen vil bruge i dialogen med kommunens repræsentanter, herunder både politikere og forvaltninger.

Haandværkerforeningens omkring 2.400 medlemmer og mere end 35 tilknyttede laug repræsenterer erhvervslivet bredt og dermed en stor del af de københavnske arbejdspladser i og omkring landets hovedstad.

DEN VIGTIGE DIALOG Danmark anno 2013 efterspørger vækst, arbejdspladser og udvikling. Politikerne leder efter de rigtige løsninger, så vælgerne kan kvittere med en stemme. For erhvervslivets vedkommende er det vigtigt med dialog og en sikker hånd på rattet, så den enkelte virksomheds eksistensgrundlag og vilkår er til stede.

Centralt for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

8

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

er et overordnet ønske om en konstruktiv og kontinuerlig dialog med kommunens repræsentanter. Derfor skal erhvervslivet og kommunen mødes med en gensidig respekt for hinanden. Heri ligger også en vilje til at prøve grænser af og få ting til at ske og fungere.

Haandværkerforeningen vil have fokus på, at ægte håndværk bygger på traditioner, som fortsat udvikler sig.

Håndværk er ikke kun nicheprodukter – men bæredygtige løsninger, der er skabt til at holde i mange generationer.

UDDANNELSEN Et vigtigt element for bevarelse af kvalitetshåndværk er uddannelsen af dygtige håndværkere, som kan omsætte ideer i materialer og bevare kontinuiteten inden for de enkelte fag. Håndværksfagene og erhvervsuddannelserne skal ikke være en skraldespand, men ægte tilvalg for de dygtigste elever.

Trafik og infrastruktur binder vores samfund sammen og gør det muligt for erhvervslivet at etablere sig og være til stede i byen. Færre parkeringspladser, bomme og trafiksaneringer skaber ofte kun en række byrder og meromkostninger for samfundet og har sjældent en målbar effekt på miljøet.

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Mange virksomheder er afhængige af at kunne byde på offentlige udbud og have mulighed for at vinde en opgave. Det giver omsætning i den enkelte virksomhed, skaber beskæftigelse og ikke mindst plads til flere lærepladser, men giver også den nødvendige konkurrence, så opgaven bliver løst til den rette pris og rigtige kvalitet.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

OGSÅ PLADS TIL OS Et konkurrencedygtigt niveau af skatter og afgifter gør, at københavnske virksomheder kan klare sig i konkurrencen med virksomheder fra andre regioner og lande.

I landets hovedstad skal der være plads til alle – også erhvervslivet. Derfor skal der i byplanlægning af nye områder også tænkes erhverv ind, så det bliver en naturlig del af bybilledet. Selv om man har bosat sig i København, har man fortsat behov for at blive betjent af forskellige typer af håndværkere – og de kan lige så godt bo rundt om hjørnet.

Haaandværkerforeningen vil frem til valget i november mødes med spidskandidaterne og drøfte det erhvervspolitiske oplæg. Det er samtidig værd at bemærke, at oplægget ligger tæt på Copenhagen Business Taskforce seneste initiativkatalog ”Flere job i København“.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

9

BRØDET, KAGEN OG PRINCIPPERNE Dette skulle alene have været historien om det gode brød. Det er det – også: Her – i Nordisk Brødhus i Rantzausgade – bages med surdej uden gær – »man bør kunne klare sig uden et sikkerhedsnet,« lyder det – melet er hentet hos Jørn fra Skærtoft Mølle (men kun mel fra det korn, Jørn selv har dyrket), og måtte man ønske sig brødet serveret i form af en sandwich, kan man hertil bestille en saft fra Bornholm Mosteri – men kun most af frugt af egen avl – eller en øl fra Ølsnedkeren i Griffenfeldsgade.

Her hersker autenticiteten, her skal sjælen være med.

Drivkraften bag denne kompromisløshed – eller i hvert fald principfasthed – er tidligt indvunden livserfaring om, hvordan livet ikke skulle leves: På kanten.

Lennart Ribers (27) er født og opvokset i Ribe i, hvad han selv betegner som en socialt belastet familie.

Det var også ved at ende helt galt for Lennart selv, om ikke en kok i hjembyen havde taget ham under sine vinger og åbnet hans øjne for nogle af de værdier og principper, han i

FOT O: HENRIK NIEL SEN

NO RDISK BRØ DHUS BLIVER TIL – LIDT EFTER LIDT.

10

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

LEN N A RT RI BERS – FLA N KERET A F MEDHJÆLP ASTRI D WI I N BERG – BETJEN ER EN A F BRØDHUS ETS MA N GE STA MKUN DER.

ØNSKET OM AT BETALE TILBAGE – TIL SIG SELV, SIN FAMILIE OG SAMFUNDET – ER BLANDT LENNART RIBERS DRIVKRÆFTER BAG NORDISK BRØDHUS I RANTZAUZGADE.

dag bekender sig til – principper om det autentiske, det naturlige, det ligefremme. Der skulle dog mere til for at bryde, hvad der tegnede til at blive en ond cirkel.

Som 17-årig drog Lennart til London og begyndte aldeles forfra, og på tre år erhvervede han sig en uddan-

nelse som kok – endte tilmed som souschef i køkkenet på et større London-hotel. I tiden i London blev han sat under pres – et pres for at lære mere; et pres, der betød, at ferier skulle henlægges til andre typer arbejdspladser – alt sammen fordi den ultimative kok må kunne lidt af al-

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

11

STENO VNEN – HENTET I SKAGEN – ER LIVSNERVEN I NO RDISK BRØ DHUS, SO M O VNEN ER ER DET I ETHVERT BAGERI.

Efter ophold i Paris og New York gjorde han dét forsøg at rejse tilbage til Ribe med en ambition om at starte sin egen restaurant. »Jeg er et konkurrencemenneske og er ikke god til at blive kommanderet med. Vil man undgå dét, må

man til tops eller blive selvstændig,« som Lennart Ribers siger.

Stedet i Ribe var et lærestykke i, hvordan man ikke skulle drive spisested, men da kæresten Camilla – som Lennart i dag er gift med, og med hvem han har sønnen August på godt tre år – kom fra Hvidovre, lå det lige for at viske tavlen ren og flytte til København. Her er vi så: I 2012 lejede han sig ind i det hyggelige butikslokale over for Brorsons Kirke og

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

ting. Og i grunden ville Lennart Ribers gerne – om ikke presses, så hele tiden lære mere.

TILBAGE TIL RIBE

12

har siden bygget alting op for penge, der er tjent. Her bliver han bakket op af Camilla selv og hendes familie – svigermor passer bøgerne – og her kan han arbejde efter sine principper, der ikke lader sig bøje. Han vil ikke betegne sig selv som øko­freak, men hans sympati ligger hos mikroøkologer; dem, der dyrker deres virksomhed som et håndværk modsat virksomheder, der producerer økologi i stor skala. Om det så bety-

der, at Lennart skal køre hele vejen til Faxe for at hente de æg, han bruger. Men autenticiteten – og glæden ved at drive stedet – ligger også i selv at plukke de bær, han laver marmelade af, under en tur oppe i Sverige.

Til principperne hører også at undgå spild: Spild og lønninger er roden til alt ondt!

Men hvis den ultimative kok kan lidt af alting – hvorfor så lige kaste sig over brødet?

simple: »Jeg bager én type brød om dagen alt afhængig af, hvilket mel vi kan få – ét lyst brød, kager og rugbrød, alt sammen så længe jeg kan bruge surdej. Der er to typer gær: Den ene har en alenlang liste af tilsætningstoffer, den anden – den økologiske – består groft sagt af råddent korn. Så vil jeg hellere helt undvære gær som sikkerhedsnet.

Brødet – og alt øvrigt bagværk –

bliver til i en brændefyret stenovn – hentet i Skagen – der er placeret, så enhver gæst kan følge med i værkets fremadskreden. Når ovnen efter en halv times tid har nået den rette temperatur, har Lennart et par timer til at bage brød i. Derpå følger, hvad der skal bages ved lavere temperaturer. »Jeg starter om morgenen, men jeg kan også finde på at møde kl.

BRØDET OG HJERTET »Brød har altid haft mit hjerte. Det er ikke alle typer dej, der er lige til at styre, og det er udfordrende. Og åbne en restaurant igen – det er jo, hvad så mange andre gør. Jeg vil hellere starte med en base – som her – og så med tiden måske supplere med et osteri eller et slagteri. Konceptet her er, at der ikke er noget koncept.

Vi er ikke et bageri, ikke en café – men lidt af det hele, og mere kan komme til,« fortæller Lennart Ribers, altimens stamkunderne – dem er der rigtig mange af – bestandig lige hilser på.

Og stamkunderne – de er en særlig glæde. »Jeg går meget op i at være lokal.

Man hører til i en gade med det sociale ansvar og den nærhed, der hører sig til.

LE N N A RT RIB E RS HAR NØ JE

STENOVNEN

U DVA LGT S IN E RÅVARER –

Lennart Ribers erkender redelig, at hans sortiment af brød er det såre

RE N D E .

AUTE N TICITE TE N ER AFGØ -

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

13

» D E T G O D E BAKEOFF- PROD UKT K AN VÆ R E E T WA KE UP- CALL TIL D EN ETABLE R E D E BAG ERM ESTE R , D ER HAR H VILE T FO R L Æ N GE PÅ LAU R BÆR R ENE ,« SI GE R LE N N A RT R IBE RS.

01.00 og fortsætte frem til 05.00,« fortæller Lennart Ribers.

Lennart Ribers synes, han blev behandlet helt pænt af både kommune og fødevaremyndigheder, da han skulle etablere sig – også selv om han nærer en indædt modstand mod ”bureaukrater”, der tænker for ”klinisk”: »Er jeg ikke enig i, hvad de mener, så er jeg ikke enig!« som han siger og stillede sig indledningsvis tilfreds med en gul smiley: »Jeg ville da selvfølgelig gerne have en grøn, men det skulle ikke være for at gøre myndighederne glade,« siger han – og tilføjer, at den grønne smiley hurtigt fulgte.

BAKEOFF KAN VÆRE OK

14

Med sine helt egne principper for sin måde at drive butik på, forekommer han et stykke fra de udfordringer, den mere traditionelle bager må slås med. Bakeoff-brød fra tankstationer, eksempelvis? »Jeg synes faktisk, at mange bake­ off-produkter er udmærkede – og kan være bedre, end man kan få hos den traditionelle bager. Det gode

bake­ off-produkt er et wakeup-call til den bagermester, der har hvilet for længe på laurbærrene,« noterer Lennart Ribers.

Just nu – inden for en måned – er Nordisk Brødhus nået helt op på syv (deltids-)medarbejdere, og denne lune maj-eftermiddag er her bestemt travlt.

– Markedsføring?

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

Nej, svarer Lennart Ribers; ringene har fået lov til at brede sig i vandet. Han har beregnet, hvad der skal i omsætning for at få forretningen til at køre rundt, og den omsætning holder han. … Altimens forretningen kaster nok af sig til at nå et lille stykke videre ad den vej, Lennart Ribers gerne vil betræde.

AKTUELT Velkommen til en fabel-agtig aften!

Onsdag den 28. august indbydes medlemmerne til en fabel-agtig aften i Laugshuset på Nørre Allé, når kgl. hofjuveler og debutterende børnebogsforfatter Flemming Hertz læser uddrag fra sin nyudgivelse “ABC-Dyr er fabel-agtige”.

Alle indtægter fra bogen går ubeskåret til Børnecancerfonden, og også denne kan man høre nærmere om, idet en af stifterne af Fonden, centerdirektør, overlæge, dr.med. Henrik Hertz fortæller om Fondens baggrund og arbejde. Henrik Hertz har igennem hele sin karriere forsket i børnecancer.

Endelig kan medlemmerne høre en førstehåndserin-

dring om Team Rynkebys årlige cykelridt til Paris, idet foreningens 1. næstformand, Per Vangekjær, har kørt turen – altsammen til fordel for Børnecancerfonden.

Aftenen koster 250 kroner at deltage i – inklusive et mindre traktement; tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717.

PFS_155x110_Hånd & Værk_PFS_155x110_Hånd & Værk 17/07/13 13.54 Side 1

Tegn pension og få selvstændiges tryghedsdækninger* for 331 kr/md** Kom godt fra start på www.pfs.dk eller kontakt os på 33 93 86 00 og info@pfs.dk * Sundhedssikring, tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, invalidesum, livsforsikring og ægtefælleforsikring. ** Efter skat ved marginalskat på 52,4%

07 2013

- det siger sig selv

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

15

TEATERM ALERNE.DK HAR I DENNE FORSOMMER REALISERET DRONNINGENS SCENOGRAFI TIL DEN FEMTE H.C. ANDERSEN-OPSÆTNING PÅ PANTOMIME­ TEATRET I TIVOLI.

DE MALER BYEN …

Vi befinder os formentlig i København – Vor Frelser Kirke anes i baggrunden, facadefarverne forekommer autentiske, en smule accentuerede måske, i midten af gaden løber rendestenen. Gadebilledet er i skrivende stund endnu ikke befolket; det skal det nok blive, men først 16

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

skal det vækkes til live – dér på det udstrakte lærred i Folketeatrets malersal.

Gadebilledet danner kulissen om en af Pantomimeteatrets forestillinger denne sommer; H.C. Andersens eventyr “Den standhaftige Tinsoldat” forvandlet til en ballet

FOT O: HENRIK NIEL SEN

med scenografi af Hendes Majestæt Dronningen, koreografi af Dinna Bjørn og musik af James Price. De har prøvet det før; sommerens forestilling er den femte af sin art.

NOMADETILVÆRELSEN Malerne – de har også prøvet det før. Med seje, tålmodige strøg påfører teatermaler Manfred Fick (62) farve på farve efter en solid grunding med tålsom loftmaling, der gør det en smule nemmere at sætte farver – intense, dødmatte studiefarver – på den evigt sugende bund. Nemt ser det ud, men de skarpe beskæringer – almindelig malertape hører ligesom ikke hjemme her – kommer af øvelse.

Han er tysk af baggrund og uddannet dekoratør på i Hof i Bayern, lod sig senere ansætte på Schaubühne i Berlin som teatermaler og kom til Danmark for mange år siden.

Anden halvdel af makkerparret bag Teatermalerne hedder Barbara Freud-Magnus (62). Hun er uddannet på Aarhus Teater efter at have prøvet kræfter med kunsthistorie og dramaturgi, men håndværket trak: Siden barndommen har hun lavet dukker og dukketeatre, og under studierne i Aarhus blev hun knyttet til Bodil Lindorffs Børneteater – senere kendt som Filuren – og “fik fingrene for dybt i det”, som hun selv udtrykker det. Dermed blev det til en læreplads på Aarhus Teater, som hun igennem en lang årrække har haft et fast tilhørsforhold til – afbrudt af en tilværelse som freelancer og med en kort periode på Det Kgl. Teater. Her mødte hun i øvrigt Manfred Fick første gang. De etablerede sig sammen i 2004. »Vi lever en nomadetilværelse!« fortæller Barbara Freud-Magnus, idet parret ikke længere har et egentligt, stationært værksted, men flytter rundt fra teater til teater.

SPOR AF HÅNDVÆRKEREN Studiefarverne – der anvendes i teatermaleriet – er vandige og er karakteristiske ved deres særlige pigmenter.

De kan være svære at styre, både når de tones, og når de påføres, og derfor skal der helst ikke ske fejl undervejs.

Teatermalerne får – efter de obligatoriske, indledende møder – udleveret tegninger og modeller at arbejde efter. »Vi bestræber os på at realisere scenografien så præcist

STORE BI LLEDE: BA LLETC HEF P ETER BO BEN DI XEN GEN N EMGÅ R DRON N I N GEN S FORLÆG MED TEATERMA LERN E. OVEN FOR: BA RBA RA FREUD-MAGN US MED DEN OP TRÆDEN DE PA P EGØJE I PA PMAC HÉ.

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

17

DET S ER S Å LET UD – MEN DEN N ON -C HA LANC E, HVORMED TEATERMA LER MA N FRED FI CK MA LER VI N DUER OP, B EROR PÅ MA N GE Å RS ERFA RI N G.

18

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

som muligt, men man kan altid se, hvilken håndværker der har været på spil,« fortæller Barbara Freud-Magnus.

Det passer rigtig godt i denne sammenhæng, for ifølge Barbara Freud-Magnus er det netop Dronningens ønske, at man kan se strøgene – se håndværket. Til “Den standhaftige Tinsoldat” har Dronningen leveret en akvareltegning af bagtæppet i størrelse 1:20 og modeller af en papegøje og en fisk – en fisk, der skal udføres i en størrelse, så den så at sige har mave til at æde tinsoldaten, som det sker, da tinsoldaten er endt i kanalen efter sin farefulde sejlads gennem rendesten og kloak.

Selv om hun mestrer teater- og illusionsmaleriet, er det igennem de senere år især skulpturerne, der trækker i hende. Maleriet er slidsomt for kroppen – også selv om malerne typisk betjener sig af pensler og koste monteret på lange skafter, så man i det mindste kan gå oprejst.

BA LLETC HEF P ETER BO BEN DI XEN : DEN DA N SKE TRA DI TI ON FOR PA N TOMI METEATER ER GÅ ET HEN OG BLEVET UN I K .

KAN BRUGES TIL MEGET Det er selvsagt blevet til et utal af teater-, ballet- og operaforestillinger gennem årene – fra “Folk og røvere i Kardemommeby” til “Tryllefløjten”. Men teatermaleren kan også benyttes til andre opgaver – lige fra at iscenesætte restauranter til at bistå museer med fremstilling af modeller eller simuli – alt lige fra et velduftende måltid til en kampesten. Just nu fornøjer Barbara Freud-Magnus sig med fremstillingen af køer til restauranterne under Jensens Bøfhus. De er udført i flamingo og overtrukket med produktet Acryllic One, et vandigt to-komponentmateriale, der både bruges til støbning og laminering, eller polyfilla. Materialet giver en hård overflade, der kan males på – og som gør, at flamingoen bliver forholdsvis robust.

Til papegøjen i “Den standhaftige Tinsoldat” benytter Barbara Freud-Magnus sig dog af papmaché. Papegøjen får sin robuste overflade med limklude – lærred med lim i – eller overtrækkes med Acryllic One. Halefjererne bliver til af maskepapir, en hård karton.

TEATERMA LERN E BRUGER S Å KA LDTE STUDI EFA RVER, HVI S I N TEN S E P I GMEN TER ER EN UDFORDRI N G AT STYRE.

TRADITIONEN Teatermalerne – og team’et bag opsætningen af “Den standhaftige Tinsoldat” – tager del i en lang kulturtradition. Der har været opført pantomimeteater i Tivoli siden grundlæggelsen i 1843, mens den eksisterende byg-

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

19

ning – tegnet af Wilhelm Dahlerup – er fra 1874. Teatret er unikt – og traditionen er det. Den har sit udspring i 1700-årenes Commedia dell’Artes med omrejsende trupper – en afart af dem var trupperne Price og Cassorti, der indledte deres optræden på Dyrehavsbakken. Mens Price siden slog sig ned i Tivoli – og, jo, James Price er slægtning i direkte led – forblev Cassorti på Dyrehavsbakken.

Dermed være også fortalt den enkle historie bag Pjerrots tilstedeværelse i begge haver.

I truppernes repertoire indgik pantomimen – oprindelig en græsk-italiensk teatertradition, der for længst er gået heden internationalt – og i den danske, kulturelle arv indgår 16 unikke pantomimeballetter, fortæller balletchef siden 2005, tidligere solodanser Peter Bo Bendixen: »Pantomimeteatret er et lille teater med en scene på ni gange ni meter. Under “Den standhaftige Tinsoldat” medvirker – ud over 16 musikere – seks børn, 20 dansere, påklæderne og otte teknikere. Samtidig foregår alt under forestillingen med håndkraft, så vi skal være meget disciplinerede med at udnytte pladsen og med procedurerne under afviklingen af forestillingerne,« fortæller han.

48 SPILLEAFTENER Teatret opfører omkring 300 forestillinger om året – det klassiske repertoire sammen med nyere opsætninger, der kan være lige fra “moderne dans” til Bournonville-balletter.

Jo, Pantomimeteatret kan meget vel være en øjenåbner for det brede-publikum, når det gælder ballet, istemmer Peter Bo Bendixen. Men dette perspektiv indebærer ikke, at opsætningerne skal tale ned til folk – eksempelvis ved at målrette repertoiret mod et bestemt publikum: »Vi står ved, hvad vi laver,« som Peter Bo Bendixen siger.

Team’et bag “Den standhaftige Tinsoldat” er ved at være vel konsolideret siden koreograferingen af den første H.C. Andersen-opsætning i 2001. Denne femte opsætning havde premiere sidst i juni og skal spille i alt 48 gange frem til september.

20

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

SCENOGRAFEN BAG ”DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT“, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN, BLEV KALDT FREM AF PUBLIKUM OG OPTRÆDENDE I FORBINDELSE MED PREMIEREN I JUNI.

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

21

VANDRE TUR PÅ KULLEN – Med Vandreklubben søndag den 25. august. Afgang fra Helsingør St. kl. 09.00 med bus, retur kl. ca. 18.00. Pris kr. 200,- der omfatter bus og færge; mad medbringes hjemmefra. Tilmelding 3312 2717 senest 16. august.

VANDREKLUBBEN:

KULLEN MED UDSIGT Var man glad for at vandre på Bornholm – og ser man frem til turen til Korsika – er Vandreklubbens tilbud søndag den 25. august ikke til at komme udenom: Her skal vandres på Kullen i det sydsvenske.

Kl. 09.00 entrerer man bussen i Helsingør, sejler over Sundet og kører til Björkeröd, hvor turen starter.

Her vandres igennem idylliske Björkeröd, man bestiger Håkull, der på sit højeste måler 187,5 meter og ellers går turen gennem skov og lysninger og mose – helt ud til Kullens fyr.

Her spises den medbragte mad, og der på vandres et

L U

K

A

S

Ø

J

E

par timer langs kysten til Mölle, hvor bussen venter. Ankomst i Helsingør ca. kl. 18.00.

Ruten er 12 kilometer lang og kan være lidt krævende, anfører klubben. Man springer dog de værste forhindringer over og fokuserer på en rolig, oplevelsestur – altså ingen powerwalking. Solidt fodtøj er selvsagt en god idé.

Det koster 200 kroner at deltage – selv om man skal have maden med hjemmefra – men så er bus og færge også betalt.

N

H

O

S

P

I

T A

L

Glæden ved at se · Grå stær · Tunge øjenlåg · Ny laserbehandling i stedet for briller · Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden · Retinalyze Software

LUKAS Ø J E N H O S P I TA L

22

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

Lukas Øjenhospital Bernstorffsvej 20 2900 Hellerup Telefon 3965 1203 Telefax 3965 1209 www.lukaseye.com info@lukaseye.com

AKTUELT

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

København strammer arbejdsklausul

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

Entreprenører, der udfører arbejde for Københavns Kommune, skal fremover orientere kommunen om, hvilke underentreprenører der vil blive anvendt. Således er det bestemt i et nyt regelsæt vedtaget af Københavns Kommune for at komme social dumping til livs. I fortsættelse af de nye regler er etableret en kontrolenhed, der forventes at aflægge omkring 400 stikprøvekontroller om året.

“Væsentlige overtrædelser” af den skærpede arbejdsklausul vil berettige kommunen til helt eller delvis at ophæve indgåede kontrakter, ligesom der kan holdes betalinger tilbage for at tilgodese eventuelle berettigede krav fra ansatte.

Ifølge Licitationen Byggeriets Dagblad anser overborgmester Frank Jensen stramningerne for nødvendige. »Vi insisterer på ordnede forhold, når kommunen bygger,« siger han til dagbladet.

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

23

FOT O: HENRIK NIEL SEN

OPLEV DÅREKISTEN; FORNEM EFFEKTEN AF DISCIPLINÆRREDSKABERNE, LÆS OM DE STØRSTE FORBRYDERE OG BLIV FASCINERET AF DE INDSATTES FORESTILLINGER OM, HVORDAN MAN KAN STIKKE AF. MUSEET I VESTRE FÆNGSEL ER NETOP BLEVET UDVIDET.

FÆNGSLENDE FORTÆLLINGER Selv om Vestre Fængsel først blev opført i 1895, spænder museet ud for Vestre Fængsel på Vigerslev Allé over det københavnske fængselsvæsens historie siden åbningen af Christianshavns Fængsler i 1660’erne. Medarbejdere med udsyn har igennem knap 400 år sat til side, gemt væk og arkiveret, så vi i dag kan følge fængslet og dets væsens udvikling i alle årene. Eller er det snarere skiftende tiders syn på forbrydelse og straf og på mennesket, vi 24

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

her får skildret – foruden mødet med mangfoldige menneskeskæbner, de ulyksalige såvel som de forråede?

Københavns Fængsels Museum blev etableret i 1994 på øverste etage i præsteboligen. Nu er boligen rømmet, og med en venlig bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond har museet kunnet snart sagt fordoble sit areal. Alligevel er der mere tilbage i gemmerne, forsikrer forhenværende værkmester, snedkeruddannede Dion Christensen og

forhenværende vagtmester John Wassar, mens daglig leder for byggeteknisk afdeling, Bill Kvorning, bekræfter. »Vi har rigelig til at lave skiftende udstillinger – og vi samler stadig!« lyder det.

SENIORTEAM I LEDELSEN Som på så mange andre “virksomhedsmuseer” ledes også Fængselsmuseet af garvede, tidligere medarbejdere, og i Vestre Fængsel er disse rigtig garvede: Dion Christensen har 50 år bag sig og John Wassar 44. Bygningsafdelingsleder, Bill Kvorning, kan dog bare tælle 29. »Man finder hurtigt ud af, om dén her verden er noget for én. Og er den det – så bliver man,« fastslår Bill Kvorning.

Dion Christensen og John Wassar har fem andre senior-kolleger, der sørger for at holde museet åbent for offentligheden om tirsdagen 10.00 til 16.00. I teamet indgår den forhenværende inspektør og økonomichef, og tilsammen kan de berette de artigste historier fra livet bag murene.

Vestre Fængsel er et arresthus – man afsoner altså ikke domme her, men afventer, at ens sag kommer for retten.

En varetægtsfængsling kan vare længe, og frem til nu, da andre vinde blæser, har mange indsatte været beskæftiget med vedligeholdelsen af bygninger og grønne områder. Nu er der i stedet opført et fornemt bageri, hvor de indsatte skal lære at fremstille bagværk under inspiration af blandt andre kokken Claus Meyer.

DÅREKISTEN Fængslet er en by i byen: Her er kirken, de gamle vognstalde, værksteder, det eneste hospital af sin art i landet – Vestre Hospital – og frem til vor egen tid et pænt antal tjenesteboliger. De er i dag er indlemmet til administration, mødefaciliteter – og altså et museum. Det imponerende bygningsværk blev tegnet af Ludvig Fenger og har form af et korsformet panoptikon – med senere tilbygninger. Dion Christensen og John Wassar fortæller ikke uden stolthed, at Vestre Fængsel var blandt de første offentlige bygninger, der fra starten havde indlagt strøm og installeret telefon.

Hvad oplever vi så på de fire etager?

I TA KT MED ET ÆN DRET MEN N ESKESYN – FORMEN TLI G – HA R I N DSATTE FRA GEN ERATI ON TI L GEN ERATI ON FÅ ET BEDRE VI LKÅ R.

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

25

STOR E BILLEDE: DÅ REKISTEN BLEV BÅ DE A N VE NDT TIL SYGE ELLE R U R EGERLI GE FA N GE R ... E LLER TI L AT SM U GLE KVI N DER I N D OG U D, H VOR DET VA R HENSIGTSM ÆS S I GT. NED E RST ET GA LLER I AF FUND N E SAGER, HERUND ER EN N ØGLE UD FØRT I TRÆ – DER PASSE D E.

Her er dårekisten, der anvendtes til transport af epileptiske eller særlig besværlige fanger såvel som til smugling af kvinder; her historien om landets sidste drabsmand, der blev halshugget – han hed Jens Nielsen og faldt for øksen i 1892 – her diverse kreative remedier til at tugte fanger, der forbrød sig mod disciplinen, breve fra og til fanger og ikke mindst en udstilling af de indsattes fabrikation af trælegetøj for Dansk Legetøjs Fabrik helt fra 1905 frem til 1973: »Du kender vel udtrykket, at man har været inde og bore r..huller i gyngeheste!« smiler Dion Christensen, der har haft mere end 200 ansatte – eller indsatte – under sig. Sidenhen blev her produceret møbler til stat og kommune.

– Og her er inventar fra den gamle kirkesal: Kirken nyder i øvrigt fortsat de indsattes bevågenhed i en sådan grad, at den danske Folkekirke må se sig aldeles agterudsejlet – man skal rent faktisk skrives op for at komme til gudstjeneste. Det kan der være gode eller mindre gode grunde til.

BESÆTTELSESTIDEN Under besættelsen inddrog tyskerne Vestre Fængsel til arrest for sabotører og lignende, inden de blev sendt til Frøslev eller videre sydover. Et helt rum i museet er viet besættelsestiden, og her hænger en raritet: To faner fra Frikorps Danmark med påskrifter om, hvor fanerne har været henne i verden.

Desuden kan man komme tæt på Danmarks eneste seriemorder af sin art: Den ulykkelige Dagmar Overby, der i årene 1916-1920 gjorde det af med otte spædbørn: Her – bag denne dør – sad hun frem til sin død i maj 1929.

Man kan spørge, hvad et fængselsmuseum har med håndværk at gøre?

HITTEPÅSOMHEDEN Fængselsmuseet er om noget et monument over menneskets hittepåsomhed. Alene hvad der i jargonen kaldes undvigelsesremedier foruden ind- og udsmugling af ulovlige genstande repræsenterer en kreativitet, enhver håndværker må misunde. Her er – præcis som i tegneserierne – det i alt 18 meter lange tov bestående af lagner beregnet til en vægt af 80 kilo med fire stoleben som an26

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

B L A N DT D E ANSVAR LIGE FOR FÆNGSELSM U SE E T - FV. FHV. VÆRKMESTER DI ON C HRI STEN S EN , F H V. B E TJ ENT OG VAGTM E STER JOH N WASSAR OG DAGLI G LEDER A F BYGGETEKN I SK A FDELI N G, B I LL K V O RNING.

ker; her er den udhulede retsskrivningsordbog, der rummer en mobiltelefon, kniplen udført i antenneledning og den hjemmelavede tatoveringsmaskine (en kuglepen tilføjet et batteri og en nål).

I 1916 udførte indsatte Carl August Lorentzen en nøgle i bøgetræ – og nøglen passede, vides det! Af mere håndværkshistorisk betydning finder vi en brandspand fra Stokhuset på Christianshavn og en dør bevaret fra fængslet på Christianshavn.

Betegnelsen stokhus dækker over fængsler typisk opført fra 1700-årene og benyttet frem til midten af 1850’erne. Disse fængsler blev ofte opført i tilknytning til fæstninger eller forsvarsværker. Stokken – det var den bjælke, hvortil delinkventerne blev fastgjort i arme og ben til offentlig beskuelse; gabestokken med andre ord.

På Fængselsmuseet nøjes vi dog med at se den simple, men effektive smedekonstruktion, hvormed fanger kunne fikseres i arme og ben – på rad og række.

Københavns Fængsler omfatter i alt fire fængsler med Nytorvs Fængsel – et dagfængsel – som det ældste fra

1815. Museet kan trygt besøges – det er beliggende uden for murene på Vigerslev Allé, og det kan besøges på forhånd på www.koebenhavnsfaengsler.dk.

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

27

NYT FRA KLUBBERNE Globetrotterne til Sydindien GLOBTROTTERNE

Formand: Simon Christiansen, tlf. 3332 2433 Haandværkerforeningens Globetrottere planlægger i marts 2014 at drage til Sydindien/Tranquebar. Forudsætningen er dog, at mindst 10 melder sig, men ifølge formanden har allerede meldt sig syv deltagere.

Lær at tegne med Artero Wistremundo!

KUNSTKLUBBEN

Formand: Birgitte Andersen, tlf. 3990 9122 Onsdag den 28. august besøger Kunstklubben maleren Artero Wistremundos atelier i Tune Borgerhus, Lundegårdshegnet 15 i Tune.

Artero Wistremundo er en god ven af Kunstklubben

og har været medlem helt siden starten. I august fylder han 85 år.

Under besøget vil Wistremundo lære medlemmerne at tegne, og han vil selv udføre et billede, som han vil sælge ved besøgets afslutning. Undervejs kan købes blyant og viskelæder for bare 16 kroner!

Der vil blive serveret gazpacho og et udvalg af lækre tapas med vin og vand til – altsammen for 165 kroner pr. deltager.

Tilmelding – senest 21. august – til Haandværkerforeningen på 3312 2717 (husk medlemsnummer!).

Næste arrangement finder sted den 9. oktober, hvor klubben besøger kunstnerkollektivet ”Margarinen“.

Frivillige får egne lokaler VI FRIVILLIGE

Formand: Annette Mortensen, tlf. 2448 1732 Omkring 20 medlemmer af den nu et år gamle klub, “Vi Frivillige”, sørger til stadighed for et hav af aktiviteter på

BRIDGE – et kortspil med intelligensen som værktøj Du styrker din logiske sans, udvikler dine samarbejdsevner og træner din psykologiske sans. Det er hvad du får ud af at spille bridge – det mest geniale spil for et makkerpar.

Haandværkerforeningens Bridgeklub er alletiders sted at tage de første skridt ud i det avancerede kortspil – vel støttet af erfarne spillere: Her føler enhver sig hjemme. Bridgeklubben spiller turnering hver tirsdag kl. 19.00 i Festsalen i Håndværkerhaven 49, og sæsonen indledes den 3. september. Begyndere tilbydes træning af erfaren turneringsleder (forudsætter 4 tilmeldte). Kontakt turneringsleder Lars Gregersen (tel. 3255 9039) eller klubbens formand Poul Fogh (tel. 4588 4251 eller 5195 6088; mail: fogh.poul@gmail.com).

Vi byder nye medlemmer velkomne (øvede såvel som begyndere). Kontingent pr. semester (2) er kr.

400,-. Bemærk: Som noget nyt kan klubben optage gæstemedlemmer. Et gæstemedlemskab koster kr.

350,- om året plus ordinært klubkontingent.

HAANDVÆRKERFORENINGEN Bridge

28

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

NYT FRA KLUBBERNE Haandværkerforeningens Plejehjem. Overordentlig populær er SøndagsCaféen, der bliver afholdt sidste søndag hver måned med op til 80 deltagere pr. gang.

Klubben har fået egne lokaler, hvor Hjemmeplejen tidligere havde til huse. Lokalet forventes anvendt til højtlæsnings- og andre klubarrangementer.

Dansk med et let fransk twist GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420 Let dansk mad med et fransk twist. Således forlyder det om Restaurant Cassiopeia – tæt ved Planetariet – hvor Gourmetklubben har sat medlemmerne stævne torsdag den 5. september kl. 18.00. For bare 285 kroner trakteres medlemmerne med en toretters menu bestående af lufttørret landskinke med parmesancrème, ruccola, tørrede tomater mv. samt helstegt rødspætte med sauteret spinat og champignon og nye kartofler. Drikkevarer for egen regning – omend klubben giver kaffen. Se nærmere på www.restaurant-cassiopeia.dk.

Tilmelding senest 28. august på 3312 2717.

Og sæt så kryds i kalenderen ud for 3. oktober: Da planlægger klubben en aften i Wallmanns Saloner.

Nærmere tilgår – men besøg allerede nu www.wallmann.dk.

SØKVIST EL-ANLÆG A/S Herlev Torv 26 · 2730 Herlev Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71 Ålekistevej 36 · 2720 Vanløse Tlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59 gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på www.soekvist.dk

Vi har snydt lidt og bygget det i forvejen Med præfabrikation kan man både bygge billigt og bæredygtigt. Med billigere byggeri får flere adgang til bæredygtige løsninger. Vi optimerer byggeproces, materialeforbrug og arbejdsmiljø – uden at gå på kompromis med arkitekturen. Vi kalder det intelligent arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

29

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 9 meddeles, at følgende er optaget som medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Konsulent Thomas Sørensen, Jagtvej 105 C, st.th., 2200 København N Indmeldt v. Christian Sørensen Direktør Jens Heding, Blågårdsgade 41, 2., 2200 København N Registreret revisor Lise Anemone Andersen, Egebjerghaven 63, 2750 Ballerup Orkesterleder Peter Skriver, Munkehøj 2, 2870 Dyssegård Indmeldt v. Per Kofoed-Nielsen

Malermester Dion Gravesen Knudsen, Præstebakken 27, 2610 Rødovre Malermester Norbert Rogowski, Hvidovrevej 306, 2. tv., 2650 Hvidovre Malermester Søren Ojén, Agerleddet 7-6, 2730 Herlev Malermester Flemming Poulsen, Falkevej 16, 2600 Glostrup Malermester Tina Kühnel, Trekronervej 5, 4600 Køge Malermester Michael Ziegler, Hedemarksvej 15, 2620 Albertslund Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug

Brug passiverne aktivt Med mindre din virksomhed adskiller sig

– dermed får passiverne en aktiv rolle i virk-

radikalt fra alle andre, er der mere fokus på

somhedens drift.

selve driften end på balancen. Men måske

Vi tilbyder en rådgivning, som kommer rundt om både gælds-

er det på tide at tænke lidt utraditionelt og få øjnene op for nye finansielle muligheder?

Lad balancen bidrage til driften af din virksomhed

stering og forsikring. Det giver det fulde overblik til at vurdere, hvordan

Der kan være friværdi i ejendommen, som med fordel kan

balancen bedst optimeres. Og vi kommer

aktiveres, eller der kan være behov for at

gerne med vores anbefaling.

tilpasse virksomhedens finansielle struktur

Erhverv København - telefon 44 55 46 00

30

pleje, finansiering, inve-

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

07 2013

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade T RYK Rosendahls

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Konditormester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

Næste nummer udkommer tirsdag den 10. september. Redaktionen slutter fredag, den 23. august.

07 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

31

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N

Tirsdag 13/08 Svømmeklubben Tirsdag 20/08 Svømmeklubben Søndag 25/08 Vandreklubben Tirsdag 27/08 Teaterklubben · Svømmeklubben Onsdag 28/08 Haandværkerforeningen: ABC-Dyr · Kunstklubben Fredag 30/08 Golfklubben Lørdag 31/08 Haandværkerforeningens Sloveniensrejse Tirsdag 03/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 04/09 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 05/09 L’hombreklubben Mandag 09/09 Danseklubben Tirsdag 10/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 11/09 Damernes Kegleklub Torsdag 12/09 Bowlingklubben Lørdag 14/09 Vandreklubben: Korsika · Golfklubben: Tyrkiet Tirsdag 17/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 18/09 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 19/09 L’hombreklubben Lørdag 21/09 Vandreklubben tilbage · Golfklubben tilbage Mandag 23/09 Danseklubben Tirsdag 24/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Torsdag 26/09 Bowlingklubben

A L HE N V E NDE L SE T IL :

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K