Hånd & Værk 07 2014

W W W. HV FKB H. DK

07 2 014

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

PÅ FARTEN I 100 ÅR – HISTORIEN OM EN RUTSCHEBANES ANATOMI

»Kommentar«: Klubbernes fest | Regeringen på vej med 07 hovedstadsstrategi | R FOR København erØBE deNH små virksomheders 20 1 4 H A A NDVÆR KE E NINGE N I KJ AVN 1 efter by | Gastronomisk Laug skal være Open Source | Tre år | Nyt fra klubberne | Det sker

EUX – to uddannelser i én Med en EUX bliver du faglært som enten murer, tømrer, snedker, struktør, industritekniker eller værktøjsmager. Oven i hatten får du gymnasiefag, så du kan søge ind på videregående uddannelser.

03325

Du bliver altså både håndværker og EUX-student.

Hør mere om uddannelserne hos uddannelsesleder Thomas Groth: tkg@kts.dk eller mobil: 2310 5171 Læs mere på kts.dk/eux

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

Klubbernes fest Haandværkerforeningen gennemløber i disse år en fornyelse, der skal medvirke til at gøre foreningen relevant og attraktiv for en endnu større skare af københavnske håndværkere og andre mindre erhvervsdrivende. Under processen ser vi løbende på foreningens aktiviteter og arrangementer for at vurdere, om vi kan gøre noget andet eller noget bedre, der har en bredere appel til medlemmerne. På denne baggrund besluttede bestyrelsen i fjor at indstille den traditionelle lysfest, idet deltagerantallet var faldende år for år.

Samtidig som vi opbygger et nyt, slagkraftigt erhvervspolitisk beredskab og udbygger foreningens synlighed udadtil, nærer vi selvfølgelig et ønske om at bevare og styrke vores helt exceptionelle klubliv: Næppe nogen anden forening af vores slags i landet kan glæde sig over at have mere end 20 små ”foreninger i foreningen”, der – ledet af ildsjæle – skaber rammerne om fornøjeligt og afslappet samvær blandt medlemmerne. Det er en kostbarhed, vi skal værne om. Selvfølgelig har klubberne deres plads – også i en fornyet Haandværkerforening.

FORSI DE N

Derfor har vi fundet det naturligt at lade lysfesten afløse af en anden form for festlighed: Grundlæggende et møde mellem de af foreningens klubber, der ønsker det, og foreningens medlemmer – nye som gamle. Hensigten er selvfølgelig at få sat ansigter på; det gør det uvægerlig nemmere at komme i dialog – og måske finde sin klub.

Ud over klubberne benytter vi lejligheden til at indbyde de tre netværk, som foreningen fik tilslutning til at etablere i foråret. Måske der også her var et eller flere relevante fællesskaber at deltage i.

Undervejs trakterer vi med lidt vin og nogle snacks, vi serverer en buffet, og vi får besøg af en standup-komiker.

Vi håber på en festlig, aldeles uformel aften og et rigtig stort deltagerantal – sæt kryds i kalenderen den 26. september!

Læs annoncen inde i bladet og se at få meldt jer til!

Og så i øvrigt: Velkommen tilbage fra et velfortjent sommerhvil – og god arbejdslyst i et forhåbentlig travlt efterår!

I D EN N E SOMME R KU N N E D E N E N E A F V E RDENS FEM TILBAGEVÆRENDE RUTSCHEBANER UDFØ RT I TRÆ F EJ R E 1 00 Å R. V I KIGGE R IN D E N FOR – I B O GSTAVELIGSTE FO RSTAND – I TIVO LIS GAMLE RUTSCHEBAN E. L ÆS H ISTORIE N SID E 24 (FOTO: H E N RIK NIELSEN).

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

3

Hovedstaden skal trække væksten – og regeringen vil hjælpe Regeringen er på vej med en hovedstadsstrategi, der formentlig lanceres inden årets slutning. Det afslørede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager under en mini-

konference i festsalen i Københavns Rådhus den 3. juni. »Hovedstaden har som vækstmotor et stort ansvar for – en pligt til – at trække hele landet med, og København skal være det internationale fyrtårn, der tiltrækker udenlandske investeringer,« sagde Margrethe Vestager blandt andet til de knap 300 fremmødte repræsentanter for det københavnske erhvervsliv. Hun havde med glæde noteret sig, at København gør fremskridt, når det drejer sig om at servicere virksomhederne, men advarede – yderst stilfærdigt – imod en styreform, der risikerer, at munde ud i en siloopbygning, der er alt andet end kundevendt.

Overborgmester Frank Jensen (S), teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (ENH) og beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee

Allerslev (RAD) havde sat virksomhederne og erhvervsorganisationerne stævne for at høre, hvordan der skabes de bedste rammer for vækst og beskæftigelse i København. Under indledningen slog overborgmester Frank Jensen selv til lyd for et bedre samarbejde internt i forvaltningerne, mens Morten Kabell udtrykte forståelse for, at det er fint med en sagsbehandlingstid på 28 dage, men ikke hvis den ender med et brev til virksomheden om, at den mangler at udfylde en blanket – for så at trænere sagen yderligere 28 dage. Anna Mee Allerslev kaldte dét at have et job for det vigtigste velfærdsgode, og derfor var det afgørende at besvare spørgsmålet, hvad københavnerne skal leve af.

TEMABORDE Dernæst var det op til deltagerne selv at formulere gode råd. Gæsterne var

4

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

Om et halvt års tid kan vi forvente en decideret hovedstadsstrategi fra regeringen, afslørede Margrethe Vestager under en formiddagskonference om vækst og erhverv på Københavns Rådhus.

placeret omkring “temaborde” svarende til de fokusområder, som det nys nedsatte Erhvervsråd selv formulerede under sit første møde i april: “Strategisk byudvikling”, “vækst og iværksætteri”, “strategisk byudvikling”, “udbud”, “erhvervsservice” og “internationale investeringer”.

Blandt de gode råd til Københavns Kommune var at turde tage større risici i de kommunale indkøb: At turde købe ny-udviklede produkter fra nystartede virksomheder og at lægge andre udbudskriterier til grund end alene prisen, så flere typer lokale virksomheder har mulighed for at byde. Her pegedes også på at udlicitere problemløsning i lige så høj grad som konkrete varer og ydelser. Partnerskaber og samarbejde kan i sig selv skabe innovation, lød det, altimens der – mere lavpraktisk – kun-

ne ses på de til tider meget uoverskuelige udbudsprocesser.

OMEGNSKOMMUNER + SKÅNE “Strategisk byudvikling” handlede om politisk parathed til at ændre i lokalplaner, eksempelvis fordi skiftende konjukturer tilsagde nye udnyttelsesmuligheder. Mere overordnet byggede begrebet på erkendelsen af, at ikke alle virksomheder, der opererer i København – endsige deres medarbejdere! – også bor i København. Det bør føre til bredere, mere målrettet samarbejde med omegnskommunerne. Frank Jensen lagde selv vægt på, at begrebet også omfatter inddragelse af Region Skåne – for

07 20 1 4

først med den samlede regions 3,8 millioner indbyggere kommer regionen på verdenskortet, understregede han.

Der var ikke lagt op til nogen diskussion om fremkommelighed i byen, men så påtrængende problemerne er, lod de sig ikke fortie. Mens Morten Kabell vurderede, at 80 procent af gravearbejderne i København var private og dermed helt ustyrlige, lagde Frank Jensen vægt på, at tid bør være en konkurrenceparameter ved offentlige udbud.

Således beriget drog erhvervsfolk, politikere og embedsmænd hver til deres – lidt klogere på hinanden.

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

55

AF LARS MAGNUS CHRISTENSEN, ERHVERVSPOLITISK KONSULENT

København er de små virksomheders by

I forbindelse med nedsættelsen af Københavns Erhvervsråd i foråret udsendte kommunen en række spændende dataark om, hvordan byens erhvervsliv ser ud.

Små og mellemstore virksomheder er der rigtig mange af i Danmark.

Det billede er ikke anderledes i København. 90 procent af byens virksomheder er mikrovirksomheder med kun én eller ganske få ansatte.

Modsat er der få store virksomheder, der til gengæld tegner sig for 70 procent af omsætningen og beskæftiger mere end 50 procent af byens erhvervsaktive.

Oftest finder vi virksomhederne inden for handel og erhvervsservice.

Disse to brancher tegner sig for mere end 50 procent af virksomhederne – i alt 15.000 virksomheder. Til gengæld fylder bygge- og anlægsområdet ikke ret meget. Færre end 2.000 virksomheder i København er beskæftiget i denne branche.

HØJESTE ETABLERINGSRATE København har den højeste etableringsrate blandt nystartede virksomheder i Danmark. I 2010 blev 6

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

der grundlagt 12 virksomheder pr.

1.000 indbyggere. Men Stockholm gør det en kende bedre: Her etableredes 15 nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere. I det hele taget står København noget tilbage, når vi sammenligner BNP-vækst og vækst i beskæftigelse med storbyer som eksempelvis Stockholm, Hamborg, München og Berlin.

UDFORDRINGERNE

Blandt Københavns udfordringer er at nå op på niveau med de regioner, som hovedstaden bør spille lige op med. Over de næste mange år vokser København. Det forventes, at der vil være 100.000 flere københavnere i 2025. Samtidig skal flere unge have en erhvervsuddannelse, og her ligger København under landsgennemsnittet for optagelse af elever. Her bliver mangel på faglært arbejdskraft. Allerede i dag er København udfordret af, at kun 13 procent af en

07 20 1 4

ungdomsårgang tager en erhvervsuddannelse mod 20 procent set over hele landet.

Dette overordnede billede af erhvervsstrukturen i København er dannet på grundlag af oplysninger fra Københavns Kommune og Danmarks Statistik. Billedet ligger i god forlængelse af fokusområderne fra Haandværkerforeningens erhvervspolitiske oplæg.

Således arbejder Haandværkerforeningen for, at kommunen fortsat holder et erhvervspolitisk fokus på små og mellemstore virksomheder, der alt andet lige er grundstammen i erhvervslivet i København. Flere virksomheder skal etablere sig og fastholdes i Københavns Kommune ved at have gode rammer. Samtidig skal vi have flere dygtige elever optaget på erhvervsuddannelserne, så vi sikrer fundamentet af arbejdskraften.

AKTUELT KCC får nyt navn »What’s in a name?« spørger Julie i Shakespeares “Romeo og Julie” – i al fald så meget, at Københavns City Center – organisation for butikkerne i Indre By og en god samarbejdspartner for Haandværkerforeningen – har besluttet at skifte navn.

“KBH K – Commerce & Culture” er resultatet af en strategi om et mere præcist fokus på politisk interessevaretagelse, medlemsaktiviteter, netværk, medier og PR.

TEC får ny vicedirektør 1. august tiltrådte Morten Emborg (51), uddannet inden for økonomi, organisation og ledelse, som ny vicedirektør hos Teknisk Erhvervsskole Center (TEC). Han har senest været uddannelsesdirektør på Zealand Business

College. »Morten Emborg har en baggrund og erfaring, som passer fantastisk godt med den profil, vi har på TEC. Jeg glæder mig meget til det fremtidige samarbejde,« lyder det i velkomsten fra skolens direktør Lone Hansen.

Til lykke til vinderne!

Adskillige medlemmer tog udfordringen op, da Hånd & Værk i vor maj-udgave udloddede fem håndsnedkererede luksus-skærebrætter til dem, der kunne rekruttere nye medlemmer til foreningen. Under nøje overvågning af, at alt nu gik rigtigt til, har sekretariatet fundet vinderne, der har fået besked direkte.

Vinderne blev Yvonne Hemming, Christian Hersnæs, Jørn Mikkelsen, Erik E. Rasmussen Almarez og Karl Svendsen.

Til lykke – og tak for indsatsen!

Det er mens du tjener penge at du skal spare op til pensionen Uanset hvilken retning dit liv tager, er det vigtigt, at

Med en Velfærdspakke fra Pension for Selvstændige

du fra starten har besluttet dig for at spare op til din

får du pension med lave omkostninger og fordel-

pension. Jo før du kommer i gang; jo større valg-

agtige forsikringer og sundhedssikring med i købet.

frihed får du.

Så er kursen lagt.

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

7

AKTUELT København falder i rangliste Det er muligt, det skyldes, at virksomhederne har en forkert opfattelse af Københavns scorecard som erhvervsvenlig kommune – det synspunkt har i hvert fald været fremsat af Københavns Kommune selv – men ikke desto mindre falder København endnu nogle pladser ned i Dansk Byggeris rating Dansk Byggeri af erhvervsvenligheden blandt landets offentliggjorde først på sommeren kommuner. Og blandt de kommuner, der springer op ad listen, kan der til sin rangliste over gengæld noteres klare, erhvervspolitikommunernes erhvervsvenlighed. ske tiltag, der styrker virksomhedernes rammevilkår.

København går Ud af landets 98 kommuner ranfra en 68.- til en gerer København som 90 – et fald fra 90.-plads.

68. plads i fjor. Bedst står det til i Billund Kommune – måske fordi kommunen i årets løb har fjernet den konkurrenceforvridende dækningsafgift.

Blandt højdespringerne er desuden Holbæk og Odsherred (fra en 43.- til en tredjeplads henholdsvis en 82.- til en 21.-plads), hvilket ifølge Dansk Byggeri blandt andet kan tilskrives effektive jobcentre, lave byggesagsbehandlingstider eller lavere – eller helt afskaffede – byggesagsgebyrer. Dansk Byggeris analyse bygger på 30 forskellige indikatorer for, hvor nemt det er at drive virksomhed i kommunerne landet over. Her er anvendt data fra Dan-

Vi har snydt lidt og bygget det i forvejen Med præfabrikation kan man både bygge billigt og bæredygtigt. Med billigere byggeri får flere adgang til bæredygtige løsninger. Vi optimerer byggeproces, materialeforbrug og arbejdsmiljø – uden at gå på kompromis med arkitekturen. Vi kalder det intelligent arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

8

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

1 0 20 1 3

marks Statistik, kommunale hjemmesider og andre offentlige kilder. Også medlemmerne af Dansk Byggeri er blevet spurgt. Analysen tager i sine beregninger højde for, at ikke alle parametre kan styres af kommunen selv.

Indikatorerne omfatter eksempelvis byggesagsbehandling, skatter og afgifter, konkurrenceudsættelse af driftsopgaver, håndtering af erhvervsaffald, arbejdsmarkedets sammensætning og udbudspolitik. Ifølge analysen skal kommunerne især se på emner som byggesagsbehandlng, håndtering af erhvervsaffald, udbudspolitik og skatter og afgifter, hvis de vil gøre sig håb om at springe op ad listen – det er nemlig blandt de emner, som virksomhederne selv prioriterer højt.

Blandt landets øvrige storbyer ligger Odense som nr. 18 (sidste år nr. 5), Aarhus som nr. 65 (et fald fra en 20.-plads) og Aalborg som nr. 81 (et fald fra en 24.-plads).

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

Indbydelse Gå på opdagelse i din egen forening, uanset om du er et nyt eller prøvet medlem: Se, hvad vi har af tilbud til dig og få sat ansigt på medarbejdere, klubformænd, netværksmedlemmer og bestyrelse under Haandværkerforeningens premiere på en

Septemberfest fredag den 26. september kl. 18.00-24.00 i Moltkes Palæ, Dr. Tværgade 2, København K Nyd et udvalg af vine og snacks samt en buffet med ost, dessert og tilhørende drikkevarer, alt imens vi mingler med hinanden og repræsentanter for vore klubber og netværk.

Undervejs optræder standup-komikeren Sebastian Dorset på slap line. Jazzorkestret Spar To lokker os ud på dansegulvet.

Altsammen for bare 400,- kr. pr. person – langt under indkøbspris!

Tilmeld dig eller jer til Haandværkerforeningens kontor på 3312 2717 eller via www.hvfkbh.dk/arrangementer senest den 18. september!

PS: Du eller I forventes ikke at komme

i jeres stiveste puds!

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

9

Når man parrer en SOSU-assistent med en automekaniker …

Lærere, elever og konsulenter afrapporterede fra tværfagligt uddannelsesprojekt på tre erhvervsskoler i Hovedstaden under årets Folkemøde.

F O T O : H Å N D & VÆ R K

At arbejde sammen med helt andre fag, end man er vant til, medvirker til at skærpe ens egen faglige identitet, var et af hovedsynspunkterne blandt elever, der medvirker i Region Hovedstaden og tre erhvervsskolers projekt ”Next EUD”.

10

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

FOLKEMØDE OG FESTIVAL Mere end 2.100 debatarrangementer og events og

Håndværksrådet, Dansk Byggeri og TEKNIQ. Håndværks-

91.000 gæster: I dagene 12.-15. juni var al politisk op-

rådet lagde herudover telt til frisørmestrene, anlægs-

mærksomhed samlet om de hundredvis af telte og

gartnerne, automekanikerne og autogenbrugerne,

snesevis af scener i idylliske Allinge på Bornholm i an-

mens DS Håndværk & Industri bidrog med et debatar-

ledning af det fjerde Folkemøde.

rangement.

Håndværket var repræsenteret af blandt andre

Længe inden erhvervsuddannelsesreformen og knæsættelsen af adgangen til de såkaldte 20/20-forløb med det ekstra grundforløb for uafklarede folkeskoleelever har TEC – Teknisk Erhvervsskole Center sammen med erhvervsskolen SOPU (Sundhed Omsorg Pædagogik) og CPH West eksperimenteret med deres helt eget 40 ugers tværfaglige grundforløb i samarbejde med Region Hovedstaden. ”Next EUD”, hedder forløbet, der blev sat i værk i august i fjor og har omfattet op til 120 lærere og elever inden for de merkantile og social- og sundhedsfaglige områder samt en række tekniske indgange. Projektet løber over tre år og er finansieret med midler fra Region Hovedstaden og EU’s Socialfond.

Under årets Folkemøde på Bornholm i juni afrapporterede Regionen samt lærere og elever fra de medvirkende skoler fra projektet. Projektet har som vision at fastholde eleverne i uddannelserne, orientere dem internationalt og i det hele gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. De tværfaglige møder skal blandt andet tage sigte på innovation, informations- og kommunikationsteknologi, virksomhedsinddragelse og internationalt udsyn.

HVAD SKER DER, HVIS …

Projektet har blandt andet givet svar på, hvad der sker, hvis man blander ét stk. SOSU-assistent med ét stk. handelselev eller en elektrikerlærling med en pædagogstuderende. Svaret er på den ene side en styrket, faglig identitet

hos eleverne – og idéer og projekter, der forudsætter flere typer faglighed at løfte fra teori til praksis. Det oplevedes selvsagt ikke mindst under de fælles innovationsprojekter, hvor SOSU-studerende kunne drømme sig til konstruktionen af en terrængående kørestol eller en smart blindestok. Men hvilken motor skal trække kørestolen?

Hvilken teknologi skal være indbygget i blindestokken?

Og hvordan får man finansieret en produktion – og markedsført produkterne på markedet? Det har der bestandig været kræfter, der kunne svare på. På samme måde kunne det sociale område tænke sig at udvikle små programmer til mobiltelefoner – programmer, der kunne alt lige fra at understøtte ældre i deres dagligdag til at rådgive unge, enlige mødre. Her kunne elever fra data- og kommunikationsuddannelsen hjælpe.

AFSLUTTES I 2015 Under ledelse af Hovedstadsregionens Julie Carton berettede elever, lærere og pædagogiske konsulenter om erfaringerne fra det første år: Om det spændende for eleverne i at få indsigt i andre fag – og om udfordringerne for lærerne, der både skulle præstere en vis omstillingsparathed og have sans for at inddrage kollegerne fra de andre uddannelser.

Projektet afsluttes i 2015, og en del af erfaringerne vil blive nyttiggjort i udmøntningen af erhvervsuddannelsesreformens 20/20-forløb.

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

11

Gastronomisk Laug er i færd med at genopfinde sig selv.

Videndeling, opbygning af faglig identitet og inddragelse af fagets unge er blandt målene.

FOT O: HENRIK NIEL SEN

12

Gastronomisk laug skal være open-source

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

Gastronomi er hjerte, holdning, omsorg. Gastronomi kan genfindes i den vel forarbejdede fødevare – i den gode frikadelle, i “nyt nordisk køkken”, i hurtigsalaten og sandwichen, og den kan blomstre i kantinen og udgå fra institutionsmaden. Gastronomen – han er den, der er sig din nydelse bevidst – uanset om han dyrker gulerødderne, tilbereder måltidet i køkkenet, eller om han er tjener og får dig til at føle dig vel tilpas.

Nogenlunde således definerer oldermand, kok og restauratør Jens Heding begrebet gastronomi. Gastronomi står selvsagt i centrum i Gastronomisk Laug, der i disse måneder er under reconstruction – ombygning.

Det er ikke forbeholdt kokke eller køkkenchefer at blive medlemmer af Gastronomisk Laug. Ej heller skal man forvente oldermanden optræde med kæde. Æresmedlem kan man måske godt blive, men ikke for evigt – og søger man lauget på internettet, søger man forgæves og henvises til Facebook. Medlemskab – det er gratis for en af laugets væsentligste målgrupper: Den unge generation. »Det er vigtigt at iagttage og hæge om traditioner – de skaber forankring og sammenhængskraft. Men bliver de et mål i sig selv, er der en risiko for, at man lukker sig om sig selv, stivner og dør,« forklarer Jens Heding.

Gastronomisk Laug har fået som vision at arbejde for bedre gastronomi i Danmark. Heri ligger intet elitært – dygtig gastronomi rækker videre end til stjernerestauranten. Vejen til bedre gastronomi går helt overvejende igennem videndeling, hvormed det fordres af medlemmerne, at de selv bidrager: Føler nogen særlig interesse for – og har viden om – et bestemt gastronomisk felt, har man en medlemsforpligtelse til at bidrage med et arrangement herom. Det kan der naturligvis tages betaling for – og dét med et overskud, der skal gå til laugets legatfond; et fond, der skal understøtte laugets formål.

TIL RÅDIGHED »Meningen er, at vi konstant skal uddanne os – ikke i form af kurser eller efteruddannelse i gængs forstand, men gennem personlig udvikling. Vi vil påtage os et ansvar for at stå til rådighed for hinanden. Lauget skal være en open source­-platform, og den viden, vi giver hinan-

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

13

»Kirker og ypperstepræster har vi nok af.

Gastronomien er, hvad vi hver især gør den til. Vi kommer ikke med nogen facitliste.«

den, er freeware,« lyder det, hvormed Jens Heding henviser til den række af IT-programmer, der udvikles i åbne miljøer og er tilgængelige for alle.

Gastronomisk laug er oprindelig dannet i 1968 og er tilsluttet Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. »Gastronomisk Laug var blevet træt. Medlemmerne faldt fra, og lauget hvilede på et forældet grundlag. Nu visker vi tavlen ren og forsøger at udvikle lauget og os selv,« forklarer Jens Heding, der blev valgt som oldermand under den seneste generalforsamling. Den nye strategi er bestemt lagt med den afgåede oldermand, Michael Kaisler Thomsens støtte.

SKAL VÆRE SELVBÆRENDE Jens Heding brugte megen tid på at analysere, hvordan lauget kunne virke og fungere også uden at blive en belastning for de valgte. Derfor har lauget valgt at indgå i strategiske alliancer med dels en virksomhed, der kan forestå koordinering og bookning af de arrangementer, laugets medlemmer gennemfører, dels et branchefællesskab blandt de faglige organisationer – et branchefællesskab, lauget endnu ikke har besluttet sig endeligt for.

Med medlemmernes pligt til at gennemføre arrange14

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

menter bliver lauget forhåbentlig forholdsvis selvbærende. Hertil medvirker også et abonnement på foreningsplatformen foreninglet.dk, der automatiserer kontingentopkrævning, og som giver hurtig mulighed for at udsende mails eller nyhedsbreve til medlemmerne.

Endelig har lauget taget mod til sig og afviklet hjemmesiden. »En hjemmeside koster penge og tager tid at vedligeholde. Vi har valgt at oprette en Facebook-gruppe i stedet. Her er alle webmasters,« siger Jens Heding.

Jens Heding arbejder selv med gastronomi i vid forstand. Ud over at drive Søren K. i Den Sorte Diamant – hvortil kommer en café og Det Kgl. Biblioteks egen personalekantine – medvirker han i projekter, der kan styrke bevidstheden om det gode måltid. Således er han aktiv i Københavns Madhus – en kommunal institution, der udvikler det gode måltid og det gode køkken i kommunens skoler og institutioner – og for nylig var han med til at udvikle køkkenet i en institution for handicappede – en spændende opgave, fordi maden skulle tilpasses de bevægelseshæmmede, være præget af lokale råvarer, have et økologisk islæt og desuden kunne transporteres.

På den baggrund ligger det også lauget fjernt at missionere for nogen bestemt gastronomisk retning – for, hvad der er “den gode smag”. »Kirker og ypperstepræster har vi nok af. Gastronomien er, hvad vi hver især gør den til. Vi kommer ikke med nogen facitliste,« fastslår Jens Heding, der ikke desto mindre er fuld af beundring for andre af fagets store personligheder og deres indsats for at påvirke danskernes madkultur.

BERETTIGELSEN Når målgruppen blandt andre omfatter de unge, skyldes det ønsket om at fremme den gode gastronomi også hos de nye generationer. »Fagskolerne gør et flot stykke arbejde og har mange gode indgange – fra cater til kok, fra smørrebrødsjomfru til konditor – men vi vil gerne fange de unge ind og bidrage til, at de udvikler deres faglige identitet. Dét er vores berettigelse,« siger Jens Heding.

Det er baggrunden for, at lauget optager unge gratis som medlemmer, indtil de bliver i stand til at betale selv.

Medlemsskaren – der skal tælle 100 inden for de næste tre år – omfatter andre end dem, der laver mad. »Vi skal optage dem, der beskæftiger sig med gastronomi. Det er madskribenten eksempelvis – eller tjeneren og sommelier’en. De har alle deres funktioner i forhold til den gode gastronomi.« – Hvad kommer Jens Heding selv til at bidrage med i det reformerede gastronomiske laug? »Jeg har altid næret interesse for ledelse. Hvis nogen kan bruge mine råd og min erfaring, så står jeg til rådighed. Og så har jeg en særlig svaghed for østers og har orienteret mig en del herom, både i Danmark og internationalt. Så østers kan lauget nok vente et arrangement om!«

Køkkenet hos Søren K bespiser hver dag medarbejdere hos Det Kgl. Bibliotek og gæster i restauranten og den tilhørende café.

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

15

“DET RUSSISKE VERDENSBILLEDE” Foredrag ved mag.art. i slavisk filologi Lars P. Poulsen-Hansen onsdag den 10. september kl. 18.30 i Laugshuset på Nørre Allé.

Pris kr. 250,-, inkl. foredrag og traktement. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest den 1. september.

FOT O: MANAHAN/FREEIMAGE S

Det Videnskabelige Hjørne:

Hvad vil Rusland – ?

Han er mag.art. i slavisk filologi, tolk, oversætter og tidligere underviser på universitetet. Han har været seniorforsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut og Dansk Institut for Internationale Studier, har udgivet bøger og festskrifter – og så er han ekspert i Rusland og Sovjetunionens historie. Bag sig har han en stribe spændende udgivelser og foredrag – foredrag om lige fra litterære rus-

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

16

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

siske klassikere til nyere, store russiske personligheder. I 1993 udsendte Børsen Bøger hans danske bearbejdelse af forhenværende præsident Boris Jeltsins selvbiografi, og i fjor kom turen til Mikail Gorbatjov, som han har betegnet som “Vestens yndling, Sovjetunionens negative helt”.

Hertil kommer yderligere udgivelser og publikationer – herunder har han været medforfatter af en dansk bearbejdelse af en samling russiske fabler.

Lars P. Poulsen-Hansen hedder han, og han er gæst i Det Kulturelle og Videnskabelige Hjørne” onsdag den 10. september kl. 18.30. Sædvanen tro indledes med et traktement, der vil være inspireret af aftenens emne: “Hvad vil Rusland? – det russiske verdensbillede” – og kanske der skænkes et glas vodka til kaffen under det efterfølgende 45 minutter lange foredrag.

Verdens øjne hviler i disse måneder på Rusland og præsident Putins adfærd over for sine naboer, herunder først og fremmest Ukraine. I løbet af aftenen drøftes, hvad der kunne være Ruslands strategiske bevæggrunde, ligesom forholdet mellem EU/USA og Rusland formentlig vil blive nærmere belyst.

Arrangementet er åbent for alle medlemmer af Haand­ værkerforeningen og finder sted i Laugshuset på Nørre Allé.

FOT O: HENRIK NIEL SEN

AKTUELT

Æres den … Æres den, der æres bør. I artiklen “Eventyr i hovedhøjde” – om hattemagerne og modisternes fornemme udstilling i Rundetaarn i juni – har vi anført, at Søren Bach er mester for et værk i hestehalehår og farvet mink. Men – billedet viser rettelig en hat med motiver af kugler; den er udført i ræv, og så er den fremstillet af Per Falk Hansen.

Vi beklager fejlen, men glæder os over at få mulighed for at vise det fine værk igen.

Nej tak til kommunal cykelservice Københavns Kommune skal ikke drive cykelmekanikervirksomhed. Det fastslår Haandværkerforeningen, efter at Københavns Kommune tidligere på sommeren kom L U

K

A

S

Ø

J

E

på den idé at opsøge københavnske boligforeninger med en såkaldt “cykelserviceevent”, hvorunder beboere gratis kan få repareret deres cykler.

Den nye cykelservice er en del af det kommunale projekt “Alle ture tæller”, der skal få københavnerne til at bruge cyklen mere – og måske kan defekte cykler være en barriere herimod, hvis der ikke lige er en cykelmekaniker i nærheden. Men den påstand køber Haandværkerforeningen ikke: »Hvis Københavns Kommune ser et behov for, at erhvervsdrivende etablerer sig tættere på boligområderne, burde kommunen i stedet se på rammerne for de små erhvervsdrivende, så de i højere grad kan blive en del af de nye byudviklingsområder. Samtidig kan kommunen også se på de generelle omkostninger ved at være erhvervsdrivende i København – eksempelvis den høje dækningsafgift,« siger foreningens erhvervspolitiske konsulent, Lars Magnus Christensen.

Han betegner initiativet som et meget godt eksempel på, at kommunen endnu ikke “er tunet ind” på, hvad det vil sige at være erhvervsvenlig; et synspunkt, han underbygger med Københavns ringe placering i de landsdækkende kommuneundersøgelser.

N

H

O

S

P

I

T A

L

Glæden ved at se · Grå stær · Tunge øjenlåg · Ny laserbehandling i stedet for briller · Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden · Retinalyze Software

LUKAS Ø J E N H O S P I TA L

07 20 1 4

Lukas Øjenhospital Bernstorffsvej 20 2900 Hellerup Telefon 3965 1203 Telefax 3965 1209 www.lukaseye.com info@lukaseye.com

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

17

Medlemmerne kan vente en aktiv efterårssæson med lige fra foredrag til juleoratorium.

Klubjubilæum:

Musikklubben runder de 25 Haandværkerforeningens Musikklub fylder 25 år i år, og det kommer i sagens natur ikke til at gå stille af. Klubben har forud for efterårets sæson lagt sig i selen for at skabe et spændende program for medlemmerne.

Umiddelbart venter overværelsen af Den Kongelige Livgardes Musikkorps’ årlige koncert i Kastellet allerede nu den 13. august.

I oktober – torsdag den 16. – festligholdes jubilæet i Laugshuset. I skrivende stund – før sommerferien – var planlægningen af aftenens forløb ikke helt afsluttet, men her vil i hvert fald være et traktement – som klubben yder et tilskud til – og drikkevarer, man afregner selv.

Meget naturligt er festaftenen viet klubbens egne medlemmer, for aftenen skal bruges til andet end tant og fjas – nemlig til at drøfte medlemmernes ønsker og idéer til fremtidige arrangementer.

Den 11. november modtager klubben besøg af Tivolis musikchef, Henrik Engelbrecht. Henrik Engelbrecht vil causere over emnet “Tenor – med særligt henblik på Wagner-tenorer”. Arrangementet er blevet til i samarbejde med Richard Wagner-selskabet i København.

18

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

Mødet med Henrik Engelbrect er henlagt til Laugshuset i Nørre Allé, og i pausen bliver der serveret et glas vin.

Denne aften er gæster meget velkomne. Arrangementet er gratis for medlemmer, mens gæster blot betaler kr. 75,incl. et glas vin.

Hen imod jul – fredag den 19. december – byder Musikklubben velkommen i Københavns Domkirke. Da har klubben bestilt et antal billetter – til bare kr. 170,- pr. stk – til en opførelse af Bachs Juleoratorium. For opførelsen står Copenhagen Phil og Københavns Drengekor. »Vi synes selv, at vi er nået frem til et alsidigt program – der er jo meget at vælge imellem – og er sikre på, at vi får nogle herlige musikalske og sociale fælles oplevelser,« hedder det i en klub-bulletin til medlemmerne.

Måtte man nu nære interesse for at blive medlem af klubben – eller bare høre mere om den – bør man deltage i efterårets septemberfest den 26. september. Her har Musikklubben givet tilsagn om at deltage for at præsentere sig selv over for mulige, nye medlemmer. Årskontingentet er i øvrigt kr. 175,- pr. person og kr.

225,- pr. par.

AKTUELT FOT O: DOR T HE KROGH

Kostbar udstilling i september Kjøbenhavns Guldsmedelaug udskrev i fjor konkurrencen 14 KARAT i aneldning af, at Guldsmedelauget i år fylder 585 år. Ikke færre end 64 guldsmede og smyk-

kekunstnere indsendte bidrag til konkurrencen. Sigtet med konkurrencen var at promovere fagets talentmasse og skabe opmærksomhed om fagets håndværksdyder og kunstneriske potentiale. Det indleverede design skulle være en færdig udført fingerring i 14 karat guld, hvori en 0,05 brillant var integreret.

Fra den 4. til den 21. september udstilles bidragene fra konkurrencevinderen og 20 andre udvalgte konkurrencedeltagere i galleriet No. 10 Edith Hegedüs Selected Fine Jewellry i Christian IX’s Gade 10.

Konkurrencens vinder offentliggøres den 22. august ved en reception og udstilling under messen Copenhagen Jewellry and Watch Show i Lokomotivværkstedet.

Billedet: Blandt de 21 bidragydere har været guldsmed Jytte Kløve.

Brug passiverne aktivt Med mindre din virksomhed adskiller sig

– dermed får passiverne en aktiv rolle i virk-

radikalt fra alle andre, er der mere fokus på

somhedens drift.

selve driften end på balancen. Men måske

Vi tilbyder en rådgivning, som kommer rundt om både gælds-

er det på tide at tænke lidt utraditionelt og få øjnene op for nye finansielle muligheder?

Lad balancen bidrage til driften af din virksomhed

pleje, finansiering, investering og forsikring. Det giver det fulde overblik til at vurdere, hvordan

Der kan være friværdi i ejendommen, som med fordel kan

balancen bedst optimeres. Og vi kommer

aktiveres, eller der kan være behov for at

gerne med vores anbefaling.

tilpasse virksomhedens finansielle struktur

Erhverv København - telefon 44 55 46 00

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

19

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Møbelpolstrer – og medaljemodtager – Trine Woodcock har tilbragt små tre år på Carl Malmsten-skolen i Stockholm og været i praktik i New York for at lære at blive konservator inden for sit fag.

… TRE ÅR SENERE 20

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

»Malmsten-skolen er blevet mere akademisk, og jeg blev mødt med, hvad jeg somme tider mente var irrelevant teori, fordi alle fire linjer undervistes i denne samtidig.«

Vi har mødt hende før – møbelpolstreren Trine Woodcock. Det er tre år siden; hun havde lige modtaget Haand­værkerforeningens medalje og et antal legater og var nu på vej til den fine Carl Malmsten-skole i Stockholm – skolen, der er opkaldt efter grundlæggeren, møbelsnedkeren Carl Malmsten (1814-86), og som tilbyder videreuddannelse på højt niveau inden for møbeldesign, møbelsnedkeri, møbelpolstring og møbelkonservering.

Trine Woodcock syntes at befinde sig mellem disse stole, idet hendes ambition var at specialisere sig som konservator inden for sit fag. Således bestod udfordringen i at følge flere af uddannelseslinjerne – med konservatorlinjen som udgangspunkt – altimens hun holdt fast i sit mål. I mellemtiden tilbragte hun en praktikperiode på Metropolitan Museum of Art i New York, hvor hun stod i lære – og løste egne opgaver – hos en af sine få kolleger på verdensplan.

I juni var hun i København for en kort stund, inden hun skulle tilbage til Stockholm for at gøre sit speciale færdigt. Herefter venter en ny fremtid som selvstændig med hele Norden som potentielt marked.

AFSLUTTER MED BACHELORGRAD Speciale? Jo, for uddannelsen er nu om dage at ligne med en universitetsuddannelse, og med specialet afslutter hun med en bachelorgrad.

Blev hendes forventninger så opfyldt? Ja og nej. »Ikke de forventninger, jeg mødte op med, men forventningerne kan ændre i takt med, at ens horisont udvides. Malmsten-skolen er blevet mere akademisk, og jeg blev mødt med, hvad jeg somme tider mente var irrelevant teori, fordi alle fire linjer undervistes i denne samtidig. En anden studerende og jeg indkaldte på et tidspunkt to lærere og rektor til samtale. Vi spurgte, hvor håndværket var blevet af,« fortæller Trine Woodcock.

Hun blev belært. Belært om at tænke rigtigt – at udøve

tilgå sit håndværk med en anden bevidsthed – med hjernen, som hun selv formulerer det.

Siden da er hun blevet begejstet for det klassiske og svære spørgsmål, der rejser sig ved enhver opgave: Skal her konserveres, rekonstrueres eller restaureres? Alt for ofte kalder vi ifølge Trine Woodcock en restaurering for konservering. Kunsten er at vide, hvad der indbefatter hvad, og hvornår et objekt kræver udøvelse af den ene disciplin frem for den anden. Af besvarelsen følger afgørelsen af, hvordan en opgave gribes an, så ingen fremtid vil være i tvivl om, at her er gjort indgreb – eller hvilke; indgrebet skal være reversibelt.

SAVNER VIDEN I sommeren 2013 opnåede hun at få en praktikplads hos Nancy Britton på Metropolitan Museum i New York – en af de få i verden, der har helliget sig disciplinen som konservator inden for møbelpolstring. Og – jo, det præger, at rigtig mange antikke møbler er importeret fra Europa; her mangler det ejerskab – eller den sjælelighed, som Trine Woodcock udtrykker det – der føles naturlig for den europæiske håndværker og konservator. Ikke desto mindre erfarede hun hurtigt, at vi i Skandinavien mangler voldsomt megen viden om det praktiske aspekt inden for dette felt.

Opholdet i New York gav hende stof til hendes speciale.

Undervejs fik hun til opgave at analysere og tolke en engelsk side chair udført i 1720 uden at måtte gøre indgreb i den, og specialet dokumenterer processen: Med røntgen kunne hun afsløre indgreb, herunder at stolen havde været ompolstret fem gange, og med mikroskopi kunne hun dokumentere, hvornår understellet havde været behandlet – og med hvad. Med UV-stråler kunne hun kortlægge betrækkets “liv”. Gennem studier i museets righoldige bibliotek forskede hun sig frem til sto-

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

21

»Vi vil kunne tilbyde hele pakken, og Norden er vores arbejdsmark.«

lens “familie” af stole og betræk og konstaterede, hvordan snedkeren havde indbygget en ekstra sarg, for at stolen kunne bære stilperiodens svulstige former.

VIRKSOMHEDEN … OG BRYLLUPPET »Bare ved at studere et sådant møbel og afæske det dets hemmeligheder, lærer man hele tiden nyt,« siger Trine Woodcock, der godt kan lide at mærke de oprindelige – de udførende – håndværkeres tilstedeværelse i møblet.

I september afslutter hun sin uddannelse på Carl Malmsten-skolen. Hvad så?

Sammen med tre andre kvindelige håndværkere – en møbelpolstrer, en tekstilkonservator og en møbelkon-

22

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

servator – etablerer hun virksomheden Nordic Upholstery and Textile Conservation (www.nordicconservation.com), der får hovedkvarter i Stockholm, men som har vision at få hele Norden som sit marked. »Vi vil kunne tilbyde hele pakken, og Norden er vores arbejdsmark,« fastslår hun – og understreger, at Stockholm nu engang ikke er så langt væk, og det derfor vil være helt naturligt også at løse opgaver i Danmark.

Ud over speciale og virksomhedsetablering venter også et bryllup; Trine Woodcock bliver gift med sin svenske kæreste i august, og brylluppet skal stå på fødeøen Thurø – med en svensk præst for ligesom at bringe nordisk balance i sagerne.

AKTUELT TEC-elever med til at vinde på Innovation Camp TEC – Tekniske Erhvervsskole Center, Københavns tekniske Skole, Mercantec og Herningsholm stod i år bag årets Innovation Camp 2014, der blev afholdt i Pedersker på Bornholm i ugen forud for Folkemødet sammesteds.

43 elever fra hele landet skulle dyste mod hinanden om at finde afløseren for olie, kul og gas, og vinderne blev offenliggjort og hyldet under Folkemødet.

Vinderne – en gruppe på syv elever, heraf hele to fra TEC – præsenterede en ny type solpaneler, hvor solcellerne vinkles i forhold til hinanden, hvormed det reflekterede lys bliver kastet en til to gange tilbage til solpanelet. Hermed opnås en mulighed for at reducere panelarealet og stadig få den samme energioptagelse, og omgivelserne vil ikke blive generet af reflekser.

Fremstillingsindustrien lagde rammer til, da vindergruppen lørdag den 14. juni præsenterede sit vinderpro-

jekt og derpå deltog i en debat om erhvervsuddannelser og iværksætteri.

Eleverne fra TEC var Dorthe Marie Juncker Elkjær, installationstekniker (Bravida), og Anders Vedel Frederiksen, VVS/energispecialist (HM VVS A/S).

Billedet: Det stolte vinderhold.

BRIDGE – et kortspil med intelligensen som værktøj Du styrker din logiske sans, udvikler dine samarbejdsevner og træner din psykologiske sans. Det er hvad du får ud af at spille bridge – det mest geniale spil for et makkerpar.

Haandværkerforeningens Bridgeklub er alletiders sted at tage de første skridt ud i det avancerede kortspil – vel støttet af erfarne spillere: Her føler enhver sig hjemme. Bridgeklubben spiller turnering hver tirsdag kl. 19.00 i Festsalen i Håndværkerhaven 49. Begyndere tilbydes træning af erfaren turneringsleder (forudsætter 4 tilmeldte). Kontakt turneringsleder Lars Gregersen (tel. 3255 9039) eller klubbens formand Poul Fogh (tel. 4588 4251 eller 5195 6088; mail: fogh.poul@gmail.com).

Vi byder nye medlemmer velkomne (øvede såvel som begyndere). Kontingent pr. semester (2) er kr.

400,-. Bemærk: Som noget nyt kan klubben optage gæstemedlemmer. Et gæstemedlemskab koster kr.

350,- om året plus ordinært klubkontingent.

HAANDVÆRKERFORENINGEN Bridge

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

23

Noget om en rutschebane i træ Her står hun – den fine gamle dame fra 1914: El-motoren, der driver den ligeså gamle rutschebane konstrueret i træ, den ene af de fem af deres art i verden, der endnu kører. Egentlig skal motoren tilses for hver 20.000 drifttimer, men erfaringen har vist, at det er der ingen grund til – et tilsyn for hver 50.000 timer er fint og sikkert nok.

Også hun har nydt tilnærmelser fra vore dages energioptimeringseksperter, men de fandt ikke noget at komme efter. Hun kører så økonomisk, hun kan.

Tivolis rutschebane i træ nyder her i sit hundredårs-år særlig opmærksomhed. Uden at komme rutschebanens sjæl for nær har dygtige folk endog udbygget den med

et nyt bjerg med rigtigt vandfald, isbeklædte toppe og et nyt islandskab (suppleret med nordlys i LED-lamper) inde i Nimb-svinget. På vej gennem islandskabet mærker man tillige det kølige klima, der hersker slige steder; det sørger et køleanlæg for.

TYPISK TIVOLI »Typisk Tivoli: At vi gør så meget ud af en oplevelse, der varer seks sekunder!« lyder det godmodigt – og en lille smule stolt – fra driftschefen for bygninger og bygningsvedligehold, Lasse Jørgensen. Han har haft ansvar for rutschebanen gennem de seneste otte år og har en baggrund som tømrer og værktøjsmager.

Vover man sig en tur i rutschebanen, venter også et alpelandskab deroppe i bjergene (inklusive en ko, der giver lyd fra sig), altimens udsigten til Københavns Hovedbanegård farer forbi på den anden side.

Inden under det altsammen er verden en anden. Ind imellem den sindrige trækonstruktion – oprindelig hovedsagelig udført i grantræ, i takt med renoveringer og reparationer efterhånden i eg med islæt af limtræ (detaljer følger) – findes her værksteder og remise og kører-

Store billede: Driftschef Lasse Jørgensen under banelegemet. Banelegemet hviler på ”rideplanker“

– udført i limtræ – fastgjort til stolper. Stolperne udskiftes med tiden fra grantræ til egetræ af hensyn til levetiden. Lille billede: Et glimt fra rutschebanens helt egen remise.

24

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

FOT O: HENRIK NIEL SEN

“Afgang · lige om lidt. Ankomst · lidt senere”, hedder det på bemalingen over indgangen til Tivolis træ-rutschebane. Sådan har det nu stået på i 100 år.

nes, henholdsvis håndværkernes lukaf’er. Her hersker en stemning, der turde kaldes særegen – i kørernes lokale ikke mindst befordret af “klassebilleder” af kørerne med det ældste fra 1925. Endelig er her altså hjertet: Den fine gamle dame, hvis gearkasse og kobling driver et hjul, der igen driver trækket, der trækker de 2.500 kilo tunge togsæt op ad den første bakke og slipper, hvorpå rutsche-

banen takket være tyngdekraften stort set klarer resten selv.

Men det er da en gammeldags, vedligeholdelseskrævende konstruktion? Har den ikke haft sin tid?

KAN NOGET SÆRLIGT Nej, forsikrer Lasse Jørgensen, der ikke selv er vild med

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

25

Store billede: Snedkere og tømrere foretager småreparationer og eftersyn forud for første afgang hver dag. Små billeder: Bestemt findes der også alper i København!

26

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

at køre i rutschebane, og som har måttet lære det, for ikke mindst ved at lytte og fornemme undervejs kan man erfare om mulige dårligdomme, der skal udbedres inden næste dag.

Nej, siger han. »Rutschebaner i træ giver en særegen oplevelse i forhold til rutschebaner i andre konstruktioner, og man er faktisk begyndt at bygge rutschebaner i træ igen rundt om i verden,« fortæller han.

En tur – en gåtur – langs og under det 625 meter lange banelegeme beretter historien om snedkere, møbelsnedkere og smedes arbejde med banen gennem årene – om nye løsninger, valg af mere egnede træsorter og om en hengivenhed, passagererne kan føle sig tryg ved. Træet arbejder, og grundkonstruktionen er gammel – men ikke mere, end at en nyere beregning af banelegemets dimension har afsløret, at skinnerne over en 40 meter lang strækning ikke er skævere end én centimeter.

OPTRÆKKET UNDER NIMBSVINGET Turen indledes med optrækket ind under Nimbsvinget og opad. Et godt stykke op ad bakken sidder optrækshjulet (originalt), der trækker den solide stålwire (udskiftes efter behov). Vel ude af tunnelen møder vi alpelandskabet med evakuerings-“perronen” udført i egetræ – skåret i smig. Efter 90 graders-svinget går det nedad – gennem Tallerkensvinget, Svenskersvinget (så kaldet, fordi en svensker for mange år siden rejste sig i sædet og faldt ud), gennem skærsilden, islandskabet og tilbage til perronen.

Bremsemanden har mulighed for at regulere farten ved at skyde bremsevingerne ud mod et rubbing board; et panel, der går vinkelret på banelegemet. Bakkerne undervejs kaldes for dip – Store Dip og Lille Dip – og således har stort set hvert enkelt element sit navn, sin betegnelse.

Det giver klar kommunikation.

Banelegemet hviler på bjælker – rideplanker – udført i limtræ – her var egetræet alligevel for hårdt at arbejde i – der er fastgjort til stolper. Stolperne udskiftes med tiden fra grantræ til egetræ, fordi egetræ har længere levetid.

Træoverfladerne er behandlet med linolie. Selve skinnerne – i jern – er fastgjort til underlaget i spejlskåret fyre-

– Og sådan har det virket i hundrede år: Øverst trækhjulet, nedenfor motor og kobling.

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

27

træ med skruer; skruer, der gås efter dagligt, inden rutschebanen kører sin første tur.

EGET FUNDAMENT De nye bjerge – hvis projektering har været undervejs i 10 år – er opført i beton og hviler på et skelet af stål, der igen står på sit eget fundament. Betonarbejdet er over en periode på tre måneder udført af et tysk hold specialister på 40 mand, der har anvendt en særlig sprøjteteknik, hvormed betonen fastgøres til det til grund liggende net. Konstruktionen er udført, så den ikke kolliderer med den oprindelige konstruktion rent fysisk. Specialisterne har udført revner og kurver i betonen, så den ikke alene ligner et rigtigt bjerg, men så regnvandet bliver ført optimalt væk fra konstruktionen.

I tidligere tider blev bjergfladerne opbygget i gips, og gipsoverflader kan man stadig støde på rundtom.

I forbindelse med opførelsen af de nye bjerge har værkstedet i remisen fået betydelig mere plads, hvormed alle værkstedsaktiviteter kan flyttes ind i selve rutschebanen – og værkstedet bliver i sandhed til Centralværkstedet.

Hvad er originalt, og hvad er nyt?

MED SÆRTOG Træværket udskiftes som antydet efterhånden, men vognene og deres bogier – hjulsættene – er de samme som i 1914, omend bænkesæderne i vognene er udskiftet. Originale er altså motoren, det centrale trækhjul ud for motoren og optrækshjulet. Når motoren en sjælden gang skal eftergås, skal den helt ud af rutschebanen. Det foregår naturligvis – med særtog. »Når vi renoverer og reparerer, er vores udgangspunkt at gøre, som det blev gjort i 1914 – så gør vi i hvert fald ikke noget forkert,« forklarer Lasse Jørgensen. »Men en trækonstruktion bevæger og udvikler sig hele tiden, og igennem tiden har vi opført et helt nyt banelegeme i Nimbsvinget. Træværket er høvlet i hånden for at sikre den rigtige fornemmelse under turen,« fortsætter han.

Træ-rutschebanen er ikke alene gammel og én blandt få i verden. Den er også blandt de sidste med en fører – en bremsemand.

Billedet nederst: Islandskabet – med ægte kold luft – er blandt nyskabelserne i Tivolis nu 100 år gamle rutschebane.

Ovenfor: Nederst – midt mellem skinnerne – anes trækhjulet.

28

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

Hvem sagde Georg Gearløs? Den sindrige konstruktion har bevist sin bæredygtighed gennem et helt århundrede.

»Det har selvfølgelig været overvejet, om kørerne kunne spares væk, men man har valgt at holde fast i dem – ikke alene for sikkerhedens skyld, men også for traditionens,« fortæller Lasse Jørgensen og beretter, at det tager en uge at få rutschebanekørekort, og at der i uddannelsen indgår en lektion i at laste banen: Det er ikke ligegyldigt, hvordan vægten er fordelt, og det gør en forskel, om passagererne er tungmavede, voksne mennesker eller en gruppe børn.

Jo, forsikrer Lasse Jørgensen, alle, der er beskæftiget

med rutschebanen, har et særligt forhold til den og har sjove oplevelser at berette om: Som da en ældre dame spurgte interesseret til rutschebanen, hvormed køreren måtte formode, at hun nok vidste mere om rutschebaner end som så. Det var også tilfældet; hun var ejer af en tilsvarende rutschebane – i Australien.

På samme måde har jubilæumsåret tiltrukket gæster fra det meste af verden, der som rutschebaneentusiaster er rejst hertil alene for at besøge – den gamle dame.

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

29

En snes fornøjede skydebrødre forsamlet til klassebillede – inden konkurrencerne gik løs.

Traditionen tro afholdt Skyde- og Kegleklubben sin årlige fugleskydning i Bagsværd.

– Og Skyde- og Kegleklubben fik sin konge Titlerne som Fuglekonge, Skyttekonge og Keglekonge blev hjemtaget af henholdsvis Arne Andresen, Aage Thygesen og Flemming Sørensen under Skyde- og Kegleklubbens traditionsrige fugleskydnings- og pokaloverrækkelsesarrangement, der i år fandt sted den 2. juni – på ny henlagt til Aldershvile Slotspavillon i Bagsværd.

Titlen som dartmester gik til Nels Egebech, og vinder af den lokalhistoriske viden-quiz blev Niels Andersen.

Vejret var perfekt og humøret højt blandt den snes af veloplagte skydebrødre, der tog del i dagens konkurrencer, der blev indledt med en frokost. I år kunne skydebrødrene tilmed fejre, at Kurt Rose Holm nu havde 25 års 30

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

medlemskab bag sig, for hvilket der blev kvitteret med en jubilæumsnål under frokosten.

Kl. 13.29 blev skydningen åbnet af den abdicerende fulgekonge, Nels Egebech, og kl. 17.06 nedskød Arne Andersen fuglens brystplade med skud nr. 441. Den tiltrædende fuglekonge formåede, som skikken tilsiger, at stikke (øl-)bægret ud i ét drag.

Efterfølgende var der kædeoverdragelse, præmieuddeling og pokaloverrækkelser til dem, der i den forløbne sæson havde opnået de bedste samlede resultater i skydning, keglespil og dart.

NEDSKYDNINGSLISTE OG VINDERE AF SKYDE- OG KEGLEKLUBBENS ÅRLIGE FUGLESKYDNING Kronen:

Bjarne Mouritsen

Ringen:

Nels Egebech

Halsen:

Niels Andersen

Halen:

Sven Christensen

Venstre klo:

Bjarne Mouritsen

Højre klo: Venstre vinge: Højre vinge: Pladen (fuglekonge):

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret PV 02 2013 EU.pdf 1 23/02/13 17.18 www.tofteng.dk

Poul Bruun Allan Kristinsen Poul Bruun Arne Andresen C

POKAL-VINDERLISTE FOR SÆSONEN 2013-2014:

M

Y

Kongespillet (kegler):

Flemming Sørensen (ny Keglekonge) MY

Keglespillet:

Flemming Sørensen CY

CM

Flest 9`ere (kegler):

Nels EgebechCMY

Handicap kegler:

Aage Tygesen K

Afslutningshandicap (kegler): 10-skuds skydning:

Flest 10’ere (skydning):

Niels Andersen Aage Tygesen (ny Skyttekonge) Sv. Aage Rosenvinge

Afslutningshandicap (skydning):

Arne Andresen

Handicapskydning:

Nels Egebech

Kombineret Skydning & Kegler:

Aage Tygesen

Dart:

Nels Egebech

Stiftelsesfest (kegler):

Joe Brok

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

31

NYT FRA KLUBBERNE Spændende kunstnerpar tager imod KUNSTKLUBBEN

Formand: Birgitte Andersen, tlf. 3990 9122 Lørdag den 22. august kl. 11.00 besøger Kunstklubbens medlemmer kunstnerparret Christine Scherfig og Kjeld Heltoft i deres smukke, hvidkalkede hus, atelierer og dejlige have på Faksemosen 61 i Græsted.

Christine Scherfig er uddannet på Kunstakademiets Malerskole og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1965. Hun er naturalist og ynder naturens skiften og lys.

Kjeld Heltoft er maler, grafiker og forfatter. Han debuterede på Charlottenborg i 1959 og er talsmand for Cor-

MØD KLUBBERNE! Haandværkerforeningens mere end 20 interesseklubber er et unikt tilbud til medlemmerne af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Flere af klub-

ner-Udstillingen. Heltoft maler ofte store, solbeskinnede landskaber eller bybilleder, hvor han samler et helhedsbillede af hverdagslivets små hændelser – og verdens universelle sammenhænge.

Kl. 13.30 mødes medlemmerne om en havnebuffet på Restaurant “Far til 4” i Gilleleje Havn. Altsammen for bare 200,- ekskl. drikkevarer. Tilmelding til Haandværkerforeningens kontor på 3312 2717 senest 14. august.

Klar til den nye sæson DAMERNES KEGLEKLUB

Formand: Simone Secher, tlf. 6072 8937 Damernes Kegleklub indleder efterårssæsonen onsdag den 10. september kl. 18.00. Dog er der mulighed for at øve sig allerede fra kl. 17.00.

Klubben mødes og spiller kegler i underetagen på Haand­ ærkerforeningens Plejehjem den anden onsdag hver måned. Klubaftenerne indledes med en bid brød og en kop kaffe.

berne går langt tilbage i tid – Skyde- og Kegleklubben er så vist foreningens ældste – andre er nyere. Alle afspejler de, at en gruppe medlemmer samles om deres interesse for vin, kortspil, van-

Sæsonstart med frokost og middag

dreture, rejser, kunst, musik – her er klubber for både klassisk og jazz – god mad, teater og meget andet.

Fredag den 26. september er klubberne og foreningens medlemmer sat stævne til en ny foreteelse i Haandværkerforeningen: Septemberfesten. Her får medlemmerne mulighed for at hilse på repræsentanter fra klubbernes bestyrelse, stille spørgsmål – og måske melde sig ind.

Klublivet kan følges både her i bladet og på Haand­værkerforeningens hjemmeside på www. hvfkbh.dk.

Se nærmere om arrangementet i opslaget side 9.

32

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420 Gourmetklubbens første arrangement i den nye sæson er et frokost-“møde” onsdag den 20. august kl. 13.00 på Restaurant Bjælkehuset på Valby Langgade 2 – et hyggeligt sted med Søndermarken i baghaven og et klassisk frokostrepertoire. Tilmed er her fri parkering, og buslinjerne 18 og 26 kører lige til døren.

Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 – senest 18. august.

Torsdag den 18. september er medlemmerne sat stævne kl. 18.30 i Restaurant El Viejo Mexico, St. Kongensgade 61. Menu følger!

NYT FRA KLUBBERNE De frivillige kalder VI FRIVILLIGE

Formand: Jørgen Kørner, tlf. 6172 0568 Haandværkerforeningen har en helt særlig klub for medlemmer, der mødes om at arrangere aktiviteter for og underholde beboerne på Haandværkerforeningens Plejehjem i Emdrup.

Klubben indleder sæsonen den 8. september, og allerede nu er der lagt store planer for efteråret. Søndagscaféen – den sidste søndag hver måned – er et stort trækplaster, og her kan enhver yde en indsats. Herudover arrangeres musikarrangementer og udflugter, højtlæsning, og hvad enhver ellers kan og har lyst til at bidrage med.

Der kan aldrig blive for mange hænder, og klubben søger bestandig nye medlemmer. Henvendelse kan ske til Simone Secher, der kan træffes pr. email på simonsecher@gmail.com

vebod Strand og Fiskerhavnen med et smut over til Amager, videre mod Nokken, og gennem Musikbyen tilbage Valbyparken igen.

Den medbragte mad indtages på Københavns største naturlegeplads. Som vanlig er tilrettelagt to ture – én på 11-12 kilometer og én på fem-seks kilometer.

Det er gratis at deltage – blot man melder sig til på 3312 2717.

Valbyparken ligger på den gamle Valby Fælled, der i godt 25 år blev brugt som losseplads frem til 1937. Derpå blev der fyldt jord oven på affaldet, og området blev plantet til.

Hinsides Valby Bakke Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12

VANDREKLUBBEN

Formand: Torsten Jagd, tlf. 4566 0837 Søndag den 17. august indleder Vandreklubben den nye sæson med en vandring gennem Valbyparken ud til Kal-

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

33

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Art director Erik Hermansen, Borups Allé 243 st. tv., 2400 København NV Advokat Lau Kramer, Parkovsvej 49, 2820 Gentofte Indmeldt v. Svend Ostenfeld Importør Carl Jørgen Haslund, Damhus Boulevard 101 A, 2610 Rødovre Indmeldt v. Oluf Johansen Driftschef Jacob Strandvig, Lundgærdet 1, 1. th., 2720 Vanløse Partner Jan Flemming Moldrup, Skovbrinken 28.

3450 Allerød Indmeldt v. Henning Lund Thomsen Fhv. butiksejer Lillian Hansen, A.D. Jørgensensvej 77 1. th., 2000 Frederiksberg Indmeldt v. Per Falk Hansen Frisørmester Pia Kronmann, Rørsangervej 12, 4683 Rønnede Indmeldt v. Joe Brok Advokat Piya Mukherjee, Nøkkerosevej 56, 2400 København NV Generalsekretær Charlotte Biil, Allégade 6 B st. th., 2000 Frederiksberg Indmeldt v. Henning Biil Art director Dallanda Berry, Ahornsgade 16 st. th., 2200 København N Indmeldt v. Therese Mørch-Jørgensen Malermester Jesper Bendix, Ved Grænsen 1 4. th, 2300 København S Indmeldt v. Karl Svendsen Grossist Carsten Pedersen, Fuglegårdsvænget 23, 2820 Gentofte Indmeldt v. Christian Hersnæs Direktør Torben Kroløkke, Strandvej 89, 5700 Svendborg IT-direktør Preben Nielsen, Lysbrovej 1, 2610 Rødovre Indmeldt v. Yvonne Hemming Direktør Dan Hove, Fælledvej 6 2. th., 2200 København N Indmeldt v. Erik Rasmussen 34

HAAN DVÆ R K E RFO RE N I N G E N I KJ Ø B E N H AV N

07 20 1 4

Kropsbehandler Pia Kelter-Legendre, Håndværkerhaven 21 2. tv., 2400 København NV Indmeldt v. Helle Kelter Behandler Helle Bovin, Nørre Voldgade 27 A 5. tv., 1358 København K Frisørmester Ole Wagner, c/o Volden, Gl. Kongevej 171 A 3. st. tv., 1890 Frederiksberg C Indmeldt v. Annette Ingemann Direktør Henrik Dipo-Petersen, Brentingevej 25, 3220 Tisvilde Kostumier Jane Barlebo, Hjertingvej 19, 2720 Vanløse Indmeldt v. Pernille Rode Pens. skrædder Lizet Estell Anastasia Larsen, Valtersvej 5, 4892 Kettinge Tandtekniker Karin Limbrecht, Bobakken 33, 3140 Aalsgaard Projektleder Anna Charlotte Teisel, Borghaven 6, 2500 Valby Indmeldt v. Jørn Mikkelsen Malermester Christian Ravn, Østre Grænsevej 48 B, 2680 Solrød Strand Urmagermester Niels Eriksen, Poppelhøj 36, 2990 Nivå Indmeldt v. Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn Modist Mathias August Borg, Havrevænget 17, 4700 Næstved Indmeldt v. Danske Modister og Hattemagere Modist Helene Holst Echwald, Bjørnsonsvej 50, 2500 Valby Indmeldt v. Danske Modister og Hattemagere El-installatør Jan Skovsgaard, Gislingevej 30, 2700 Brønshøj Indmeldt v. Steen Søkvist Konduktør Andreas Valdemar Hage, Mesterlodden 7, 2820 Gentofte Indmeldt v. Københavns Malerlaug Frisørmester Allan Kliim-Hansen, Mosevangen 9.

2860 Søborg Indmeldt v. DOFK

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) Kirkeleddet 544 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Lene Elmegaard Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer onsdag den 10. september. Redaktionen slutter fredag, den 22. august.

07 20 1 4

H A A NDVÆR KE R FOR E NINGE N I KJ ØBE NH AVN

35

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N

Tirsdag 12/08 Svømmeklubben Onsdag 13/08 Teaterklubben · Musikklubben Søndag 17/08 Vandreklubben Tirsdag 19/08 Svømmeklubben Lørdag 23/08 Kunstklubben Torsdag 28/08 Gourmetklubben Fredag 29/08 Golfklubben Tirsdag 02/09 Svømmeklubben · Billardklubben · Bridgeklubben Onsdag 03/09 Vandreklubben: Hærvejsvandring ·

Skyde- og Kegleklubben Torsdag 04/09 L’hombreklubben Søndag 07/09 Vandreklubben tilbage Tirsdag 09/09 Svømmeklubben · Billardklubben · Bridgeklubben Onsdag 10/09 Damernes Kegleklub Tirsdag 16/09 Svømmeklubben · Billardklubben · Bridgeklubben Onsdag 17/09 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 18/09 L’hombreklubben · Bowlingklubben · Gourmetklubben Tirsdag 23/09 Svømmeklubben · Billardklubben · Bridgeklubben Onsdag 24/09 Teaterklubben · Vinklubben Fredag 26/06 Haandværkerforeningens Septemberfest · Golfklubben: Gallamesterskab Mandag 29/09 Danseklubben Tirsdag 30/09 Svømmeklubben · Billardklubben · Bridgeklubben

A L HE N V E NDE L SE T IL : H A A N D VÆ R K EDVÆ R F ORRKEENRFO I N GREE N NI NI GKEJNØ BI EKJNØHBAV • DNR .

36 HAAN E NNH AV

T VÆ G A1 4D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K 07R 20

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K