Hånd & Værk 07 2017

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

220+ 1700-TALSHUS PARAT TIL EN NY EPOKE

»Kommentar«: Slået hjem | Hyg og byg i Helsingør | København har et kulturproblem Garden modtog Ærespris | Foreningen for hus- og hjerterum | Det sker

|

Tivoli-

07 2 01 7

VI SÆTTER HÅNDVÆRKETS TRIVSEL PÅ DAGSORDENEN FØLG OS PÅ LINKEDIN HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

KOMM E N TA R

P ER VA N GEK JÆR

Slået hjem Lige før sommerferien udsendte Dansk Byggeri for sjette gang sin analyse af kommunernes erhvervsvenlighed.

Analysen bygger på 31 parametre for, hvordan det er at drive virksomhed i kommunerne landet over. Her anvendes oplysninger hentet fra blandt andre Danmarks Statistik og forskellige offentlige kilder. Herudover er medlemmerne blevet spurgt i en medlemsundersøgelse.

I det samlede resultat af medlemsundersøgelsen tæller de parametre, som kommunerne ikke selv har indflydelse på, lavere, end hvor kommunerne kan bestemme selv.

Analysen omfatter så væsentlige parametre som udbudspolitik, skatter og afgifter, dialogen mellem virksomheder og kommuner, arbejdsmarkedsforhold, udliciteringsgraden og i år også skole-virksomhedssamarbejde.

Med spænding og forventning slår vi op under København– og bliver skuffede: Vores by er igen faldet ned ad listen; i år til en placering som nr. 95 mod sidste års placering på en 84. plads.

Mens der i nogle kommuner ligefrem synes at være gået sport i at opnå den højest mulige placering år for år, så er det trist nok ikke tilfældet i København.

FORSI DE N

Så afgjort ikke. »Jeg er inderligt ligeglad med den analyse. Jeg kan ikke bruge den til noget som helst,« lyder det fra vores teknikog miljøborgmester Morten Kabell. Han anser analysen for at være politisk arbejde, selv om de fleste data er hentet fra kommunernes hjemmesider, uvildig statistik og udsagn fra virksomhederne selv; udsagn, der for nogles vedkommende endda tillægges mindre vægt for at sikre størst mulig nøgternhed i det samlede resultat.

Reaktionen er dybt forstemmende og gør én beklemt: Den er – i sit antydningsvise anslag af arrogance – udtryk for en chokerende afstand mellem politiker og befolkning. Er vi virkelig så ligegyldige – vi selvstændige?

Som organisation for håndværket og de små og mellemstore virksomheder arbejder vi hver eneste dag på at skabe forståelse for, hvordan virksomhederne med de rette rammevilkår kan bidrage yderligere til Københavns vækst og trivsel. Vi synes faktisk, denne dialog går rigtig godt – også på tværs af de fleste partiskel.

Med en udtalelse som Morten Kabells føler man sig unægtelig slået en smule hjem.

Men vi tager gerne et spil til.

EN EJ EN D OM, D E R STORT SE T STÅ R, SOM D EN BLEV O PFØ RT I 1797, ER NÆNSO MT RESTAURERET O G B ER EDT TIL E N N Y TID. L ÆS SID E 1 8 (FOTO: HENRIK NIELSEN).

H

vis man stikker en sav, en hammer, nogle søm og et par stykker i træ i hånden på et barn, kan alt ske. Nogle bygger en garage til deres gokart, andre et hus til deres marsvin og en tredje et vævebræt.

Det er, med en lidt slidt kliché, kun fantasien og nysgerrigheden, der sætter grænser.

Og det er netop den nysgerrighed, som Billedskolen i Toldkammeret ønsker at pirre hos børnene. Derfor holdt de for femte år i træk åbent byggeværksted i skolernes sommerferie i Toldkammergården i Helsingør. Her kunne børn i alle aldre (børn under syv år dog i følgeskab med deres forældre) prøve kræfter med byggeri og håndværk.

LYSTEN DRIVER VÆRKET »Glæden for mange håndværkere handler om, at de bruger deres hænder og deres hoved til at skabe fysiske ”pro-

8-årige Malou er i gang med at bygge et hus til familiens marsvin. De forskellige stykker træ bliver savet og pudset, inden de skal sømmes sammen. Malou er sammen med sin far Ali, som synes. at byggeværkstedet er en god idé.

Malou har været forbi tidligere med sin bedstemor, men uden at lave noget. Men i dag står den altså på et marsvinehus.

4

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

07 2017

Billedskolen i Helsingør har i samarbejde med skoler og kulturinstitutioner afholdt åbent byggeværksted i Toldkammeret. Målet er at give børnene glæden af at skabe noget selv.

HYG & BYG I HELSINGØR

AF JAKOB BO ANDERSEN · FOT O: HENRIK NIEL SEN

dukter”. Den glæde vil vi gerne lære børnene, fordi det giver en stor tilfredsstillelse at opleve, at man er god til noget, og at man faktisk kan løse tingene selv,« fortæller Elisabeth Momme, daglig leder i Toldkammeret i Helsingør. Hun er selv uddannet håndværker, og det ligger hendes hjerte nært at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Anna Iversen er byggepladsleder eller sjakbajs om man vil. Hun er en af de medarbejdere, der hjælper børn og voksne med at finde det rigtige stykke træ, eller det rigtige værktøj. Hun fortæller, at det for det meste falder børnene meget naturligt, at gå i krig med hammer, sav og træ. »Børnene har fuld fart på fantasien, og derfor har de

Lisbeth havde taget børnebørnene Alfred og Viola med på byggeværkstedet. »Børnene er på sommerferie hos mig i Humlebæk, og det var min idé, at vi skulle køre herind,« fortæller Lisbeth. »Min far er god til at bygge, og jeg hjælper en gang i mellem. Blandt andet har vi sammen bygget et bord, som står hjemme på mit værelse,« supplerer Alfred, som er i gang med at lave en kunstnerisk kreation.

Alfreds kusine Viola synes, at det er sjovt at være på byggeværksted.

Hun har ikke så meget erfaring med værktøj, til gengæld er hun meget glad for at være kreativ og arbejde med lim.

07 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

5

meget nemt ved at komme i gang.« Anna fortæller også, at når hun sammenligner danske familier med turister, er det tydeligt, at de danske forældre har et langt mere afslappet forhold til, at børnene får en sav, en hammer eller en skruemaskine i hånden end udenlandske forældre har.

ÅBEN SKOLEDAG Billedskolen indgår sammen med andre kulturinstituti-

6

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

oner og skolerne i et projekt, som Helsingør Kommune har fået midler til af Undervisningsministeriet. Heri blev der udviklet et undervisningsmateriale til faget Håndværk og Design.

Dette arbejde blev fremhævet af ministeren på den årlige Åben Skoledag, hvor nogle af kommunens skoleelever blev inviteret til en håndværksdag i Toldkammeret. Her mødte de forskellige håndværkere – en murer, en mekaniker, en maler, og en tømrer/snedker, arkitekter

07 2017

Elinor skal lave et vævebræt mere. Hun var også forbi byggeværkstedet i går sammen med mormor, hvor hun lavede et vævebræt. Det inspirerede både hendes tvillingesøster og kusine, og derfor er de alle sammen tilbage i dag for at lave deres egne vævebrædder.

Mor Pernille er begejstret for, at børnene gerne vil forbi byggeværkstedet. »Vi elsker at bygge og være kreative derhjemme – i det hele taget er vi glade for alt, hvor man skal bruge hænderne. Jeg er selv billedkunstlærer, og jeg synes, at det er meget vigtigt, at børn får lov til at bruge deres fantasi og lærer at bruge hænderne,« lyder det fra Pernille.

Billedskolen i Helsingør dannede med projekt Hyg & Byg for femte gang rammen om at bibringe børnene glæden ved at skabe noget selv.

og designere, – hver havde de et værksted, hvor eleverne kunne prøve arbejdet på egen krop. De historiske håndværk kunne de derefter prøve på byernes museer. »I dag har børn ikke samme kontakt med de voksnes erhverv, som man havde tidligere. Derfor vil vi gerne være stedet, hvor børn kan møde professionelle voksne og høre, se og ikke mindst prøve, hvad de forskellige fag og erhverv egentlig drejer sig om,« slutter Elisabeth Momme.

07 2 0 17

»Glæden for mange håndværkere handler om, at de bruger deres hænder og deres hoved til at skabe fysiske ”produkter”. Den glæde vil vi gerne lære børnene, fordi det giver en stor tilfredsstillelse at opleve, at man er god til noget, og at man faktisk kan løse tingene selv,« siger ansvarlig for Billedskolen, Elisabeth Momme.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

7

»Vi sælger skrivebordsløsninger!« mener Flemming Steen Munch – Venstres gruppeformand i Borgerrepræsentationen.

Både kulturen i byen – med lige lovlig megen festivitas – og kulturen i byens forvaltninger bør underkastes et nøjere eftersyn, fastslår Venstres gruppeformand, Flemming Steen Munch under sin gennemgang af Venstres pejlemærker for København.

KØBENHAVN HAR ET KULTURPROBLEM

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

07 2017

At kunne bo, arbejde og sove i sit eget hjem må være et grundvilkår for byens indbyggere. Det er fuldstændig uacceptabelt, at der findes enklaver i byen, hvor borgerne i perioder må flytte ud af deres lejlighed for at få nattero.

Det mener Venstres gruppeformand Flemming Steen Munch, og det bliver ligeledes et af Venstres dagsordenspunkter både op til og efter det kommende kommunalvalg i november. »Det begyndte, da Københavns Kommune for et par valgperioder siden påbegyndte sin ukontrollerede udstedelse af såkaldte kl. 5-bevillinger; bevillinger, der tillader udskænkningsstederne at lukke kl. 05.00 om morgenen – og så åbne 10 minutter efter. Ud over støj giver det et frygteligt svineri i byen, blandt andet fordi renholdelsen ikke kan komme til. Og så må vi altså konstatere, at dét at smide affald på gaden – det hører altså de lidt yngre generationer til,« lyder den tørre konstatering.

VÆGTERKORPS V. 2.0 Venstre foreslår, at der etableres et slags Vægterkorps version 2.0. Vægterne skal være uniformerede og have påtalehjemmel. »Jeg tror ikke rigtig på talende skraldespande,« smiler gruppeformanden.

Den håndfaste udmelding kommer efter nogle forårsog sommermåneder, hvor først meningsmålinger siden

avisdebatter bar vidnesbyrd om, at festbyen København er ved at blive lovlig festlig, når man for eksempel har små børn, der skal op og i skole næste morgen.

MÅ SE PÅ SKATTER OG AFGIFTER Udover tålelige levevilkår for byens borgere taler Flemming Steen Munch om erhvervslivets betingelser i København som endnu et afgørende pejlemærke for Venstre.

På den ene side må der hele tiden ses på skatter og afgifter – herunder vil Venstre på ny foreslå en ren afskaffelse af byggesagsgebyret – og på den anden side må der gøres op med en kommunal virksomhedskultur, der ind imellem skaber en fornemmelse af, at borgere og virksomheder er til for systemets skyld – ikke omvendt.

SKRIVEBORDSLØSNINGER »Vi sælger skrivebordsløsninger – det gælder også trafikreguleringen, hvor vi har flere konkrete eksempler på, at byens trafikanter ledes af unødvendige omveje. Der er et kulturproblem, og stadig flere borgere og virksomheder vælger at henvende sig direkte til politikerne uden om embedsapparatet,« siger Flemming Steen Munch, der har været sit partis gruppeformand i indeværende byrådsperiode og i øvrigt har sæde i Teknik- og Miljøudvalget.

pfs_haand&værk_b155xh67mm_juli17.qxp_pfs_haand&værk_b155xh67mm_juli17 30/06/2017 09.54 Side 1

Det er vigtigt at spare op til pension ...men hvem betaler din løn OG indbetaler til din pension, så du ikke sakker agterud, ved sygdom eller tab af erhvervsevne?

Tlf. 3393 8600 · info@pfs.dk

07 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

9

Erhverv skal tænkes ind i byplanlægningen. Ellers risikerer vi at skabe en så strømlinet by, at der ikke er plads til de små skævheder, mener Venstres gruppeformand, Flemming Steen Munch.

Netop Teknik- og Miljøudvalget har en væsentlig aktie i byens fysiske planlægning.

PLADS TIL HÅNDVÆRKERE »Vi skal stræbe efter en sideordnet udvikling. I stedet udvikler vi bykvarterer uden det liv, som skoler og virksomheder er med til at sikre. Og vi risikerer at skabe en så strømlinet by, at der ikke er plads til de små skævheder. Til noget så enkelt som at bevare et skur i en baggård, hvor pølsemanden kan parkere sin pølsevogn om natten,« nævner Flemming Steen Munch som eksempel.

Ikke mindst håndværkerne skal der være plads til – herunder plads til at parkere.

10

fra krydset.« Herudover må de 4.000 projekterede parkeringspladser – især i p-anlæg – realiseres.

Dygtig planlægning forudsætter pålidelige lokalplaner; lokalplaner, som virksomhederne kan stole på. Som et konkret eksempel nævner Flemming Steen Munch MAN B&W Diesel, der i sin tid placerede sig i Københavns Sydhavn i forvisning om, at her kunne man ikke genere nogen med røg og støj. »Og hvad sker der? Her bygges boliger, hvorefter der kommer klager over støj – ja, man bygger tilmed en folkeskole lige ved siden af. Man har simpelthen flyttet byggelinjen igen og igen,« konstaterer Venstres gruppeformand.

PÅLIDELIGE LOKALPLANER

AALBORG-DRENGEN

»Vi går meget ind for at ændre 10 metersreglen ud til vej­ udmundinger, så erhvervsbiler kan parkere fem meter

Flemming Steen Munch kommer bestemt ikke fra noget politisk hjem – »jeg husker ikke, vi nogensinde dis-

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

07 2017

kuterede politik derhjemme« – men blev af en god nabo lokket ind i Det Konservative Folkparti i den daværende hjemkommune Glostrup. Da familien senere flyttede til København, havde den politiske raptus sat sig, og Flemming Steen Munch meldte sig ind i Venstre. Og så går det jo, som det går så mange: Man blander sig, nogen får øje på én, og man bliver opfordret til at stille op. Det var i 2009.

I offentligheden er Flemming Steen Munch formentlig bedst kendt som Københavns Politis første og meget åbne kommunikationsansvarlige. Men bag den årtier lange karriere i Politiet gemmer sig også en anden historie.

I LÆRE SOM SLAGTER Den begynder i Aalborg, hvor Flemming Steen Munch er vokset op.

Han var indstillet til realklassen, men følte sig i grunden skoletræt. Og med sin bror som forbillede valgte han at gå i lære som slagter. Vist nåede han at få sit svendebrev, men blev fyret på baggrund af et ideligt engagement i slagterlærlingenes lærlingeforening. Det ville næppe kunne passere i dag.

Efter en tid som svend hos MeatCut i Aalborg fulgte værnepligten (»og jeg skal love for, man fik et andet syn på Forsvaret!« lyder det) og dermed indstillingen til sergentskole og senere oversergentskole. Det kunne være blevet til en længere karriere i Forsvaret, men Flemming

Steen Munch valgte i stedet Politiet – efter eget udsagn ligesom mange andre.

Allerede efter tre måneders uddannelse kørte han patrulje. Den bedste måde at blive god betjent på er nu engang at gå i mesterlære. »Det var endnu inden, ”akademiseringen” af uddannelsessystemet tog overhånd, sådan som det er sket i dag, og som er medvirkende til at styre alt for mange unge mod gymnasiet. Det er helt forkert!« fastslår Flemming Steen Munch.

FØRSTE INFORMATIONSCHEF Den aalborgensiske slagtermester formåede ikke at knække hans faglige engagement. Han blev fællestillidsmand, og i 1986 blev han formand for Københavns Politiforening og indtrådte i sit forbunds ledelse. Senere fulgte opgaven med at opbygge Københavns Politis første informationsafdeling, hvis talsmand han var igennem en årrække. For bare tre år siden forlod han Politiet.

Sin fjerne fortid som slagtersvend fornægter sig ikke. I sommerhuset ved Rågeleje disponerer han over sin egen røgeovn og tørsalter selv sin bacon. Hertil føjer sig hjemmedyrkede grøntsager.

– Øvrige fritidssysler?

Som aktiv kommunalpolitiker og tilmed gruppeformand er tiden ikke til tidskrævende hobbies; især da ikke, når man gerne vil tjene sin i alt seks mand store byrådsgruppe vel og have føling med det meste.

pfs_haand&værk_b155xh67mm_juli17.qxp_pfs_haand&værk_b155xh67mm_juli17 30/06/2017 09.55 Side 2

Husk også at forsikre dig...

Tæt på 40 pct. af alle mellem 30 og 60 år – også selvstændige – rammes af sygdom, uheld, død eller tab af erhvervsevne.

Kontakt Pension for Selvstændige i dag på www.pfs.dk eller 3393 8600 og hør mere om pension OG forsikringer.

Tlf. 3393 8600 · info@pfs.dk

07 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

11

Daglig leder af Tivoli-Garden Lars Søgaard modtog check og diplom af Musikklubbens formand, Merete Dick, mens Silas lovede at viderebringe klubbens hyldest i form af en omgang flødeboller til alle mand – og piger – under førstkommende øvedag.

Musikklubbens tredje overrækkelse af sin Ærespris gik til et af landets kendteste og mest enestående orkestre.

Tivoli-Garden modtog Ærespris

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Det kræver sit at være Tivoligardist. Her skal øves og trænes, hver lørdag og søndag går man parade, og resultatet, man leverer, skal være perfekt hver gang. Det forudsætter – ud over personlige egenskaber – en god skole.

Denne gode skole – ja, hele Tivoli-Garden – modtog den 8. juni Musikklubbens Ærespris, der hermed blev overrakt for tredje gang. Midlerne – 10.000 kroner – blev 12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

i år på ny sponseret af Audi Danmark. Som modtager af prisen stod Tivoli-Gardens daglige leder Lars Søgaard.

Tivoli-Garden har spillet musik siden 1889, men dens historie går helt tilbage til Tivolis stifter, Georg Carstensen selv. Allerede året efter Tivolis grundlæggelse i 1843 forærede han sig selv en garde i fødselsdagsgave. Gardens opgave var at ”bevogte” ind- og udgange, passe på 07 2017

Det kræver en vis logistik at sørge for uniformer til gardister i en aldersklasse, hvor man vokser – både med opgaven og i bogstaveligste forstand.

seværdighederne og i øvrigt underholde publikum. En tilrejsende musikerfamilie fra det jyske gav senere tiders have den idé, at den musikalske underholdning skulle Tivoli-Garden da varetage.

TRE AFDELINGER Æresprisen blev overrakt i Gardens opholdsstue på Tivolislottet, hvor Garden har øvelokaler og garderobe, af Musikklubbens formand Merete Dick i selskab af omkring 25 klubmedlemmer. Motivationen var ikke mindst ønsket om at hædre en institution, som langt de fleste danskere har stiftet bekendtskab med.

Tivoli-Garden er struktureret i tre afdelinger. Som yngstemand – helt ned til otte år – går man efter bestået optagelsesprøve i musikskolen det første år og indtræder derpå i Tambourkorpset – og dét i uniform; en stor dag for enhver gardist. Næste trin er at søge og finde sit soloinstrument – måske trompeten. Hvervet som fanevagter løftes af gardister, der afventer en fast plads i orkestret.

Som 16-årig bliver man for gammel, men rigtig mange går videre ad musikervejen og bliver kendte derfor – måske med Jacob Gade som en af de historisk set allermest kendte. Garden tæller omkring 100 mand – og i dag også piger.

Lars Søgaard har selv en universitetsbaggrund som cand.phil. fra Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med musik både som komponist, gymnasielærer og producent, herunder på Aarhus Teater. Og egentlig ser han en klar sammenhæng mellem teatret og Tivoli; det er på sin vis to sider af samme sag.

De 10.000 kroner skal gå til en ny stortromme – simpelt hen fordi den gamle er slidt op. Trommeslager Silas gav et par overbevisende prøver på sin formåen og erklærede sig i øvrigt rede til at tage den nye stortromme i brug, når den en gang bliver leveret.

Prisen blev i øvrigt i år suppleret med et tilsagn om en omgang flødeboller til hele orkestret under førstkommende øvedag.

NY STORTROMME Garden bestiller andet end at optræde i Tivoli og gæsteoptræder også i udlandet. Senest har Garden deltaget i et tattoo i Frankrig, hvilket dér på stedet vakte behørig opsigt.

07 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

13

BESØG I SLAGTERMUSEET Ringstedgade 8, 4000 Roskilde, onsdag den 13. september kl.

13.00. Vært: Oldermand i Slagterlauget Egon Hornsleth. Pris kr.

100,-. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717. Både medlemmer og ikke-medlemmer af Gourmetklubben er indbudt.

Maks. antal deltagere: 20.

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Gourmetklubben indbyder alle til

Et besøg på Slagtermuseet Onsdag den 13. september kl. 13.00 står Slagtermuseet i Roskilde parat til at tage medlemmerne af Haandværkerforeningens Gourmetklub og herudover ethvert medlem af Haandværkerforeningen, der har lyst til tage med, på en rejse tilbage i tiden – til dengang, slagteren drev dagligvareudsalg frem for nærmest at være specialbutik som i vore dage.

14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Slagtermuseet bliver åbnet specielt for os af museets daglige leder, oldermand i Slagterlauget Egon Hornsleth.

Her vil han byde på et udvalg af Slagtermuseets specialiteter, herunder servere en lækker anretning. Museet har øl og vand til salg til gunstige priser.

Egon Hornsleth vil orientere om museets historie og baggrund, alt imens man kan følge fagets historie fra 1921 og frem i museumssamlingerne bestående af inventar, værktøj, butiksdekorationer, tidstypiske emballager og så fremdeles. Butikslokalet er forsynet med et kasseapparat fra før 1921, der nærmest ligner en skulptur – og meget a propos byder samlingerne på en hylde med forskellige forme, der anvendtes til at fremstille juledekorationer i fedt til vinduesudstillingen.

Museet er indrettet i købmand Lützhøfts gård ud til Ringstedgade 8 og er suppleret af flere andre håndværksmuseer i bygningen.

Roskilde kunne – formentlig i lighed med mange andre større købstæder – i sin tid tælle i alt knap 40 slagtermestre, for slagteren var den, der stod for udsalget af rigtig mange dagligvarer, inden vores køleskab blev hvermandseje.

Der er lagt op til en historisk og kulinarisk dag.

07 2017

AKTUELT DTU-tårn hædres med Tømrerprisen 2017 Årets Tømrerpris blev under en lille festlighed den 7. juni overrakt Danmarks Tekniske Universitet sammen med arkitektteamet Rørbæk Møller Arkitekter / Christensen & Co. Arkitekter for det nyopførte ”Biosfæren” – Bygning 202 på DTU. For overrækkelsen stod Københavns Tømrerlaugs oldermand, Flemming Yde Kjærgaard.

Biosfæren er et 13 meter højt atrium med gavmilde ovenlysvinduer. Bygningen skal danne ramme om et socialt mødested og faglige udvekslinger mellem 800 forskere, studerende, samarbejdspartnere og gæster.

I begrundelsen hedder det blandt andet, at der er tale om en utraditionel og kreativ måde at bruge træ på, så et nøgent og hårdt rum forvandles til et rum, hvor akustik, design, lyse farvetoner i træet og formerne i de enkelte lameller og disses spil med hinanden smelter sammen til et helt nyt udtryk.

Et af de bærende arkitektoniske greb er vægge af lameller udført i egetræ – amerikansk hvideg. Inspirationen kom fra den lille skov af egetræer, der måtte lade livet, omkring byggeriet. Der er enkelte detaljer i byggeriet, der er udført med træet fra disse ege.

I alt er her udført 50.000 løbende meter lameller.

Tømrerprisen er indstiftet og finansieret Kirsten og Freddy Johansens Fond. Med prisen belønnes firmaer, organisationer, bygherrer eller enkeltpersoner, der har udført eller deltaget i et byggeri, hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel, eller hvor tømrerfaget på anden vis har spillet en afgørende rolle. Prisen er på 150.000 kroner.

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

07 2 0 17

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

15

AKTUELT København falder i analyse Trods alle gode intentioner har København ikke formået at fastholde sin placering som Danmarks 84. mest erhvervsvenlige kommune, men er faldet til en placering som nr. 95. Det fremgår af Dansk Byggeris erhvervsvenlighedsanalyse fra forsommeren.

Analysen tager udgangspunkt i 31 parametre inden for hovedområder som byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering, affaldsordninger og udbudspolitik. Den bygger dels på serier af data indhentet fra kommunerne, Danmarks Statistik og andre offentlige baser, dels på spørgeskemaundersøgelser blandt kommunaldirektørerne på den ene side og Dansk Byggeris medlemmer på den anden.

For bygge- og anlægsområdet tæller et emne som byg-

gesagsgebyrer. Her fortæller analysen, at den gennemsnitlige timepris er 632 kroner, og at de højeste timerpriser findes i Region Hovedstaden. I København er timeprisen fastsat til 779 kroner i 2018.

Byggesagsbehandlingstiden er samtidig blandt de højeste i Danmark.

Også dækningsafgiften opkræves hovedsagelig i hovedstadsområdet, men her ligger København ikke i top. Et tilsvarende positivt billede tegner sig på området: Skatter og afgifter, hvor København er blandt de 19 kommuner, der undlader at opkræve højst mulig grundskyldspromille. Årets ”vinder” blev i øvrigt sidste års nr. 2, Billund, mens Tårnby tegner sig som nr. 98.

Frederiksberg tegnede sig for et svagt fald fra en 54.- til en 57. plads.

Dyk selv ned i analysen på www.danskbyggeri.dk/ erhvervsvenlighed – og læs også formandens kommentar på side 3.

Murerfirma vandt erhvervspris Øens Murerfirma er den ene af tre vindere af Københavns Erhvervspris 2017. Virksomheden vandt i kategorien for ”Miljø og socialt ansvar”, og begrundelsen lød blandt andet, at Øens Murerfirma har haft succes med at sætte fokus på social ansvarlighed og samtidig har formået at skabe en solid økonomisk forretning med høj omsætning.

Vinderne af kategorien ”Attraktiv by” blev kafferisteriet The Coffee Collective, mens tech-virksomheden TwentyThree vandt ”innovationsprisen”. I motivationen hed det, at det er lykkedes virksomheden at skabe en innovativ videoplatform til markedsføring.

Jury’en bag Københavns Erhvervspris består af borgmestrene Frank Jensen, Morten Kabell, Anna Mee 16

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

FOTO: SHUT T ERS TOCK

Allers­lev, Carl Christian Ebbesen samt medlemmer af Københavns Erhvervsråd.

Med prisen følger et års medlemskab af Københavns Erhvervsråd.

07 2017

VANDREKLUBBEN TESTER CAMØNOEN Søndag en 27. august. Mødested og tid: kl. 08.00 på Lyshøjgårdsvej ved Valby Station. Deltagelse er gratis for såvel klubmedlemmer som alle andre.

Tilmelding på 3312 2717 senest 23. august.

Kan du lide naturen, lidt motion og godt selskab – så har Haandværkerforeningens Vandreklub en indbydelse til dig.

Indbydelse fra Vandreklubben Oplev en prøvetur med Vandreklubben og tag med, når Vandreklubben søndag den 27. august afprøver Camønoen; den nye vandrerute på Møn. Der køres i bus derned, hvorpå der vandres en lang eller kort tur, og man spiser den medbragte mad i skønne omgivelser.

Drikkevarerne sørger klubben for.

Camønoen strækker sig i sin fulde længde over 175 kilometer og kan gås på 250.000 skridt gennem Klintekongernes land, ad stier i urskoven, ind i jættestuernes indre og langs stranden. Den er forholdsvis nyåbnet og har naturligvis taget navn efter El Camino; den legendariske sydeuropæiske vandrerute.

Klubben har tilrettelagt to etaper à syv kilometer, og man kan stå af efter den første. Første etape indledes i dalen Jydelejet, hvorpå vi følger kysten frem til GeoCenter Møns Klint. Anden etape går langs vandet (på vandrevenligt underlag!) frem til Råbylille Strand. Den medbragte madpakke indtages i klubmedlemmerne Gittes og Stigs have i Damsholte. Hjemkomst omkring kl.

18.00 – efter et stop ved Fanefjord Kirke, kendt for sine 07 2 0 17

mange kalkmalerier. Eventuelle fornødenheder undervejs købes i bussen.

Indrøm det! Tag med – ellers kommer du aldrig til at gå på Camønoen! lyder det provokerende fra Vandreklubben. Læs mere på www.hvf-vandre.dk

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

17

Fra middelalder til stjernekig

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

07 2017

Man mødes af en trappeopgang med løfter om mere og løfterne indfries af et på alle måder originalt hus iklædt en kulørfuld farvesætning.

I kælderen støder man på en gruekedel fra Middelalderen, og fra øverste etage kan man betragte stjernerne gennem ateliervinduerne. Mellem det altsammen fortælles historien om det klassicistiske hus anno 1797.

Få huse i Danmark står, så de fortæller den hele historie om sig selv. De har været brændt ned eller bygget om.

Har skiftet funktion eller stilart. Eller har været nedslidte og blevet renoveret – mere eller mindre pietetsfuldt.

Men træder man ind ad hoveddøren – med et kig op ad den smalle trappe med de mange løfter – i Brolæggerstræde 2, må man berede sig på en tidsrejse tilbage. Tilbage til Københavns brand i 1795, tilbage til stadsbygmester Peter Meyns og stadskonduktør J.H Rawerts helhedsplan for genopførelse af den hærgede by, tilbage til thehandler Knud Steenberg, der lod huset opføre, og som drev theforretning i den rummelige højtliggende kælder.

EN SNAPS TIL NATMANDEN Huset står nemlig i flere henseender, som da det stod færdigopført i 1797: Med flere intakte eller blot let reparerede vinduer, gulvplanker, der har båret mange fødder i år-

07 2 0 17

hundredernes løb, døre, ildsteder i køkkenet og pudsede lofter, vægge med opspændte lærreder. Hvad mere er, så er rumdisponeringen grundlæggende original.

I et af køkkenerne finder vi endnu et aflukke, der kan åbnes ude fra gangen. Her satte man gerne en snaps til Natmanden, der tømte latrinet, for at sikre sig, at han ikke tabte noget af indholdet undervejs. »Huset har aldrig undergået nogen større renovering.

Det faldt vi for,« fortæller Klaus Bonde Larsen og Ingelise Bonde Larsen, Ejendomsselskabet V.S. Larsen A/S. V.S Larsen overtog ejendommen i 2016 med intentionen om at restaurere den fra yderst til inderst – og med det formål så vidt muligt at føre den tilbage og dermed bevare og dokumentere et stykke bygningshistorie.

Brolæggerstræde 2 er en hjørneejendom, der binder Badstuestræde og Brolæggerstræde sammen. Ejendommen består af den højtliggende kælder, den høje stue, før-

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

19

Ildstederne er fastholdt, altimens køkkenerne er nye. Øverst til højre en ”dørholder” udført ved husets opførelse. Til højre Frellos falske dør med konturerne efter et dørskilt ... der aldrig har siddet der.

20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

07 2017

ste, anden og tredje sal, der er den udnyttede tagetage.

Den store kvist allerøverst er så vist ikke fra 1797, men 80 år yngre og har huset et observatorium indrettet til astronomen Thorvald Kjøld. Trappen går op midt i huset – og er så smal at gelænderet kan hægtes af, måtte der skulle bæres større genstande op i lejlighederne – møbler eksempelvis. Hver etage spænder over godt 120 kvadratmeter, og ejendommen omfatter i alt godt 600 kvadratmeter.

Den højtliggende kælder og stueetage er beregnet på erhverv, mens første, anden og tredje sal skal benyttes som lejligheder. Øverst – under taget – er indrettet en lejlighed med adgang til observatoriet.

I nederst beliggende erhvervslokaler var en lem i gulvet. Under lemmen var direkte udsigt til middelalderens København – til tiden før thehandlerens ejendom fra 1797. I den gamle gruekedel er her nu monteret lys og lagt en rude over, så fortiden bliver et dagligt skue.

Huset er naturligvis fredet – det blev det allerede i 1950. Det har betydet, at myndighederne har måttet konsulteres i mangt og meget, men samarbejdet har bestemt været positivt og båret af interesse for sagen, fortæller Ingelise Bonde Larsen.

FRELLOS FINURLIGHEDER I 50 år – på dato! – var ejendommen ejet af billedkunstneren, nu afdøde Otto Frello, og gennem årene var huset rammen om hans og hans families liv. Det har beriget huset – i al stilfærdighed – for Otto Frello var et finurligt menneske.

Ingelise Bonde Larsen fremviser det indstøbte ur i badeværelset i den ene af lejlighederne i stueetagen og beretter om, hvordan en udførlig vejledning ville kunne lede om i køkkenet, ind igennem et bestemt skab og op til et lille aflukke i bagvæggen, hvor man kan komme til at skifte batteriet ud. Vis-à-vis badeværelset er indmuret en rude ud for et hulrum med pengesedler og mønter i – så fornemt udført, at det bliver til et stykke kunst. Med tanke på en gang ikke at være mere – formentlig da – har han været yderst generøs med diverse optegnelser, registreringer og tilrettevisninger, så ingen ville lades rådvild tilbage. Ja, i øvrigt blev det første batteri sat i uret i badeværelset i 1987.

07 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

21

Der er udført en helt ny varmeinstallation. Ønsket var, at den skulle være synlig og fortælle det nye kapitel i husets historie. Ovenfor: Badeværelse med uddrag af maleren Otto Frellos finurligheder. Til venstre: Bakkelitkontakterne er bevaret, men der er selvsagt trukket nye kabler. Billedet til højre nederst: I øverste etage har uddrag af murværket fået lov at stå blottet.

Helt særlig opmærksomhed påkalder Otto Frellos dobbeltdør udført i trompe l’oeil ud til gangarealet på første sal. Værket er udført så pinligt virkelighedstro, at her er indbygget mange års forsigtigt slid. »Rengøringsfolkene forsøgte faktisk på et tidspunkt at gøre den ren, og det fortælles, at postbuddet mindst én gang har forsøgt at putte breve ind gennem brevsprækken!« smiler Ingelise Bonde Larsen. Malerfirmaet har selv udført en tilsvarende illusion på anden sal.

ENTREPRISERNE Mange forbipasserende i årenes løb har formentlig også 22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

bemærket det fuldstændig livagtige gadeskilt med teksten ”Brolæggerstræde” på ejendommens facade og nummerskiltet ud mod Badstuestræde.

Hvad er her så udført?

Her er malet – ud fra en farvesætning tilrettelagt af malerfirmaet selv – og det er forholdsvis markante kulører, der præger. Trappen er sat i en varm okker, stuen i den store stueetage er sat i rød, og vi finder grå, gule, mosgrønne og rosa kulører. Nej, farvesætningen er ikke original; Otto Frellos hustru har derimod berettet, at hun på et tidspunkt forskede i kilderne og fandt originale kulører, der var så mørke, at det ikke ville gå.

07 2017

Væggene er alle behandlet med silikatmaling, mens vinduerne har fået linolie. Også i de nye køkkener er her malet med silikatmaling, men overfladerne har fået tilføjet en rengøringsvenlig lak omkring vådzonen.

De mestendels originale gulve har været slebet af – og i stueetagen salen finder vi stadig spor af olie fra en trykmaskine fra en tid, da her var indrettet trykkeri. Blot er gulvet nylagt i køkkenet på anden og tredje sal.

Det originale murværk på tredjesals niveau i gavlene ind mod naboejendommene i både Badstuestræde og Brolæggerstræde har fået lov at stå blottet.

El- og VVS-entrepriserne har været omfattende. For det første fordi huset aldrig har været opvarmet på moderne vis, hvorfor her har skullet føres rør rundt til den moderne varmeinstallation (2.500 lodninger, blev det til, ifølge VVS-entreprenøren), for det andet fordi lejemålene trods alt skal være tidssvarende. Hvor det overhovedet har været muligt, er bibeholdt de originale bakkelitkontakter med betjeningsknapper i messing. Rørene er synlige; det er helt bevidst, for de er et nyt kapitel i husets historie, og de repræsenterer i sig selv godt håndværk.

El-entreprisen tog et helt år, afslører Ingelise Bonde Larsen.

Endelig er køkkener – inklusive istandsættelse af de originale ildsteder – og badeværelser nye. »Det har været kendetegnende for hele forløbet, at alle fag – alle på pladsen – har hjulpet hinanden; ikke mindst fordi her var så få ”standardløsninger” at holde sig til,« konstaterer Ingelise Bonde Larsen.

Nu står ejendommen klar til nye indvånere – i en ny tid.

ENTREPRISERNE: Rådgiver: Maler: VVS: Tømrer: El: Gulve: Mur

07 2 0 17

P-L Arkitektfirma Malerhuset Steen Nielsen A/S De Blå Mænd Bjarne Poulsen Rytter & Mortensen El Stjerne Gulve Mosely Murerservice

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

23

Lærlingeforeningen blev stiftet i 1874, og dens historie er veldokumenteret.

Selv om Lærlingeforeningen har mere end 140 år bag sig, er den stadig et indslag på mange lærlinges vej mod et svendebrev. Senest har foreningen støttet flytningen og nyindretningen af håndværkerskolehjemmet i Valby med nyt inventar.

Foreningen for husog hjerterum

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Man kan naturligvis afskrive den som et historisk levn: Hvilken betydning kan en forening, der blev dannet i 1874 med det formål at understøtte lærlinge på vej mod deres svendebrev, dog have i 2017?

– Eller man kan også vælge at se på, hvordan en sådan forening kan udvikle sig med tiden og fortsat leve op til sit formål.

Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Haandværk og 24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Industri blev stiftet i november 1874. I årene forinden var næringsfriheden netop blevet indført, men med den nye frihed brast tidligere tiders – formentlig meget lidt frie!

– ordning mellem mester og lærling. Der herskede kaos, fortæller kilderne, og lærlingene var taberne.

SKULLE STYRKE DANNELSEN I mere end 10 år sloges først malersvend siden malerme-

07 2017

ster Vilhelm Schjønning for sine visioner om at styrke lærlingenes vilkår, og i november 1874 lykkedes det da at grundlægge en forening med netop dette formål: At medvirke til at styrke lærlingenes uddannelse og støtte dem under eventuel videreuddannelse, at vejlede mestre i lærlingespørgsmål, formidle lærepladser og løse tvister mellem mester og svend – og senere tillige at understøtte ”trængende gamle af Arbejderstanden”. Første formand blev hof-møbelfabrikant, kaptajn i Borgerbevæbningen Lars Larsen.

Nogen national organisation blev Lærlingeforeningen aldrig til trods for et tæt spundent net af håndværker- og industriforeninger landet over, der kunne have grebet bolden. Blot etableredes en lokal forening i Aalborg, som forlængst er nedlagt. Og selv om Lærlingeforeningen kan siges at have et altruistisk sigte, har foreningen altid alene været et mesteranliggende.

Igennem en lang årrække drev Lærlingeforeningen et antal lærlingeplejehjem rundt om i København.

ET MENNESKESYN »Man kan kalde Lærlingeforeningen for en socialfilantropisk virksomhed, der både løste konflikter mellem lærling og mester, drev egen sygekasse og ordnede undervisning og fritidsaktiviteter for lærlingene. Hjemmene tilbød en vis dannelse af lærlingene, med alt lige fra gymnastik til bibliotek og vandreture i Dyrehaven om søndagen,« fortæller medlem af Lærlingeforeningens bestyrelse, Bent Kromann. Han peger hen på en fornem, gammel fane – fra 1902 – skænket af ”taknemmelige” lærlinge med teksten ”Lærlingehjemmets Minde”. Det var en venneforening for hjemmene; en venneforening, der blev nedlagt for såmænd ikke så mange år siden.

Seneste bidrag fra Lærlingeforeningen er støtte til inventar i det nyindrettede håndværkerskolehjem i Valby.

07 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

25

En socialfilantropisk virksomhed, kalder medlem af bestyrelsen, Bent Kromann, Lærlingeforeningen. Fra venstre daglig leder Dorte Birkegaard Jensen, Bent Kromann og formand Sven Langemark.

»Der lå et bestemt menneskesyn bag, der på sin vis stadig præger. Tanken var, at lærlingene skulle bringe noget med sig herfra; noget, de måske ikke havde med hjemmefra,« supplerer kontorleder i Fredenshus, Dorte Birkegård Jensen.

LEGATERNE OG FREDENSHUS I dag hører vi mestendels om Lærlingeforeningen, når denne overrækker legater under Haandværkerforeningens Medaljefest i maj. Men man behøver blot at passere forbi det mægtige Fredenshus på Østerallé for at forvisse sig om, at der ligger mere bag. Huset – med tilhørende parklignende have – blev opført i 1915 og disponerer over 143 boliger. Dem har lærlinge fortrinsret til, men gennem årene er der også flyttet studerende ind.

Herudover yder Lærlingeforeningen støtte til formål, der grundlæggende har med foreningens eget at gøre, og tegner sig således som hovedsponsor for DM i Skills, ligesom foreningen har ydet bidrag til gennemførelsen af Laugenes Opvisning i Moltkes Palæ. Her medvirker nemlig elever fra de relevante uddannelser. Også Tømrerlaugets 500 års jubilæum for et par år siden blev støttet, idet lærlinge udgjorde et væsentligt indslag i laugets 26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

udstillings- og arbejdspavillon på Rådhuspladsen. Alt i alt støtter Lærlingeforeningen med et pænt stykke over 400.000 kroner om året.

Lærlingeforeningen modtager tilskud fra Varelotteriet, og ellers er det muligt at tegne medlemskab. Beboere i Fredenshus er forpligtede til at være medlemmer og betaler 150 kroner i kontingent om året, mens enhver håndværksmester kan melde sig ind for 300 kroner om året samt yderligere 50 kroner pr. lærling, man beskæftiger.

SKOLEHJEMMET Foreningen ledes af en bestyrelse og et repræsentantskab. Medlemmerne er repræsentanter for alle udlæringsfag; det vil sige fag, hvis uddannelser krones med et svendebrev. I dag består repræsentantskabet af 23 medlemmer.

Trods portaler på internettet og malstrømme af information fra foreninger og organisationer desangående spiller Lærlingeforeningen fortsat en rolle for mange, når det gælder spørgsmål om lærlinge. »Tidligere hjalp foreningen med indgåelse af lærekontrakter, men navnlig små virksomheder ringer sta07 2017

dig med praktiske spørgsmål om det at have og antage lærlinge,« fortæller Lærlingeforeningens formand, Sven Langemark.

Senest – det vil sige i 2016 – har foreningen ydet støtte til indretning og møblering af Håndværkerskolehjemmet på Ramsingsvej i Valby.

Det første håndværkerskolehjem blev opført i Emdrup tæt ved Haandværkerforeningens Plejehjem i 1976. Herudover har der indtil 2015 eksisteret en afdeling i lejede lokaler på Danshøjvej i Valby. Denne blev i fjor flyttet til egne lokaler på Ramsingsvej.

Vist er håndværkerskolehjemmet opført på foranledning af Lærlingeforeningen, men der er tale om en selvejende institution, omend med repræsentation fra Lærlingeforeningen. Hjemmet huser unge, mens de er på skoleophold i København, eller mens de er under videreuddannelse. Der er typisk tale om elever, hvis uddannelse alene udbydes i København.

Håndværkerskolehjemmet – der igennem det seneste par år har haft Jette Bjerre som forstander – følger i den grad Lærlingeforeningens ældgamle tradition for ikke bare at være et hjem. Til begge afdelinger er knyttet et par pædagoger, og der er adskillige aktivitetsmuligheder, fortæller Dorte Birkegaard Jensen.

Skolehjemmet huser op til 280 årselever. I ledige perioder lejes også ud til kursister på de tekniske skoler, hvorved det samlede antal overstiger 300.

I Skolehjemmets bestyrelse sidder endvidere repræsentanter for fagbevægelsen og de tekniske skoler. Sådan må det nemlig være, for så vidt som hjemmet væsentligst finansieres via staten efter skolernes taxameterprincip.

Ombygningen på Ramsingsvej var betydelig, og hjemmet søgte Lærlingeforeningen om midler til indretningen. »Vi besluttede at støtte inventarindkøb af en højere kvalitet, end der var lagt op til. Som skolehjem for håndværkere må møblerne også udstråle håndværksmæssig kvalitet, og så udsættes de naturligvis for et vist slid,« fortæller Bent Kromann.

Indmeldelse i Lærlingeforeningen kan ske ved henvendelse til Dorte Birkegård Jensen på telefon 3542 7701, og der kan læses mere om foreningen på www.ftlu.dk 07 2 0 17

På skolehjemmet indlogeres elever under skoleophold; elever, hvis uddannelse er henlagt til de københavnske tekniske skoler.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

27

COSTA RICA 24. marts – 3. april 2018 med Globetrotterne (alle HVFmedlemmer er velkomne). Pris kr. 21.298,-. Bindende tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717. Rekvirer det detaljerede rejseprogram fra Globetrotternes formand, Bodil Danvad, email: danvad@webspeed.dk

Globetrotterne:

En tur til paradis Intet andet sted i verden findes der så mange forskellige dyrearter som på Costa Rica. Landet er ikke meget større end Danmark og har et indbyggertal på bare 4,8 millioner. Og så er landet i øvrigt det mest velstående i Mellemamerika – og kendt for sit dyre- og planteliv, vulkaner, nationalparker, tropiske regnskove, den ufremkommelige jungle og attraktive badestrande.

Og så er det et fredeligt land.

Til dette paradis drager medlemmerne af Haandværkerforeningens Afdeling for Store Udlandsrejser, almindeligvis kendt som Globetrotterne. Og ifølge klubben er alle medlemmer af Haandværkerforeningen velkomne til at rejse med.

Der er afgang 24. marts, hjemkomst 3. april, og fornøjelsen koster 21.298 kroner i dobbeltværelse.

Eventyret begynder i Parque Nacional Volcán Poás.

Her skal vi blandt andet besøge et udslukt vulkankrater, der med sit bizarre vulkanske landskab står i fascinerende kontrast til den grønne skov.

28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Senere følger kolibrier og sommerfugle os langs den rislende flod til fire flotte vandfald.

Vi skal sejle i mangroveskovens kanaler i The Tortuguero National Park, hvor man kun færdes ad vandvejen. Det er her, de grønne havskildpadder har en af deres vigtigste ynglepladser.

Et besøg hos den indianske stamme Maleku med de stolte traditioner og unikke sprog må vi også opleve.

Stammen lever ydmygt og tjener lidt ved at sælge træskærerarbejde i smukke farver.

I tågeskoven venter Monteverdes eventyrlige grønne bjerge med de 300 år gamle og 50 meter høje træer, hvor aberne svinger sig fra gren til gren, og de farvestrålende fugle skræpper i trætoppene og pumaer lister afsted på kattepoter.

Eventyret slutter af i Costa Ricas hovedstad San José, der i 1800-tallet fik en spirende vækst med eksporten af kaffe. Hver sæk, der blev sendt over Atlanten, bragte velsmag til Europa og velstand til Costa Rica.

07 2017

AKTUELT Økonomiudvalg enes om model for vedligehold Borgerrepræsentationens Økonomiudvalg gav i juni sin enstemmige tilslutning til en ny styringsmodel for vedligeholdelse af kommunens bygninger. Baggrunden er, at kommunen aldrig har gennemført planlagt vedligeholdelse af kommunens bygninger, hvilket har ført til et accelererende fald i bygningernes stand, og at reparation og vedligeholdelse har været præget af ”akutløsninger”.

Nu lægges der en række objektive og ejendomsfaglige vurderinger ind for hver enkelt ejendom, ligesom ejendommene bliver rangordnet i fem ”vedligeholdelsestil-

stande” – fra at ejendommen skal fremstå meget velholdt (Thorvaldsens Museum eksempelvis) eller kan fremstå nedslidt. Modellen tager udgangspunkt i en europæisk anerkendt vedligeholdelsesstandard.

Kommunen vurderer selv at have et samlet vedligeholdelsesefterslæb i størrelsesordenen 6,5 milliarder kroner.

Budgetforhandlingerne i dette efterår vil vise, hvor mange penge der vil blive afsat til at vedligeholde for efter den nye model.

Håndværket kom lige med Frederiksberg vil gerne markere sig som en videns- og iværksætterby, og det bærer kommunens nye Kommuneplan 2017 præg af. Kommuneplanen tager udgangspunkt i den såkaldte Frederiksbergstrategi fra 2016, der i sig selv bygger på fire piller: Byen i byen, Livskvalitet i hverdagen, Vidensbyen og Klimabyen for fremtiden. For så vidt angår vidensbyen går strategi og kommuneplan ud på at understøtte uddannelsesinstitutionernes udviklingsmuligheder ved at medvirke til at integrere campusmiljøerne i byen og sikre boliger til de mange videnshungrende og -skabende.

Men hvor blev mulighederne for de små og mellemstore håndværksvirksomheder lige af?

I et høringssvar advarede Haandværkerforeningen om risikoen for, at man ved så markant en satsning på én type erhverv kommer til at fravælge det øvrige erhvervsliv. Er det ikke muligt at finde rammer til at drive virksomhed i, så forlader man kommunen, hvormed byen går glip af både arbejds- og lærepladser.

Advarslen blev hørt, for i den endelig udformning af Kommuneplan anerkendes det, at Frederiksberg nu engang rummer mange erhverv, herunder håndværksvirksomheder, og at deres udvikling skal understøttes som led i den kommunale erhvervsservice.

07 2 0 17

At skabe en mangfoldig og bæredygtig by handler om at favne byens mangfoldige beboersammensætning ved at sikre et varieret erhvervsliv med store og små virksomheder inden for forskellige brancher samt at sikre attraktive butikker og handelsstrøg, så kommunens borgere og gæster kan handle lokalt, lyder det fra Haandværkerforeningens direktør, Christoffer Susé, i en kommentar.

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Tilskæring af div. glassorter · Sikringsglas · Montrer · Butiksruder · Spejle · Specialopgaver · Indramning · Forsatsruder · Forsikringsskader Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

29

NYT FRA KLUBBERNE Klassisk musik på fransk Hvorfor er der ingen franske symfonier? Hvorfor ligner de franske operaer ikke de øvrige europæiske operaer?

Hvad er det for en særlig spirit, der kendetegner den klassiske franske musik?

Alt dette og meget mere kan du få svar på, når Haandværkerforeningens Musikklub – og meget gerne gæster – møder foredragsholderen og forfatteren Mogens Wenzel Andreassen i Caféen på Haandværkerforeningens Ple-

jehjem torsdag den 31. august kl. 19.00. Plejehjemmet er beliggende i Håndværkerhaven 49, 2400 København NV. Mogens Wenzel Andreassen er allerede et kendt ansigt i Musikklubben.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Musikklubben, mens gæster betaler 50 kr. pr. gæst. I en pause undervejs vil der blive serveret et glas vin.

Tilmelding på 3312 2717, senest den 24. august.

HSK kronede ny fuglekonge Helt siden 1857 har Haandværkerforeningens Skydeklub – der for 90 år siden fusionerede med Kegleklubben – dannet rammen om årlige fugleskydninger. Traditionen holdtes også i hævd i år, da fugleskydningen på ny var henlagt til Aldershvile Slotspavillon.

27 skytter havde kvalificeret sig til fugleskydningen ved at være mødt op de forgangne 15 mødeaftener. Der dystedes om hele 25 vandrepokaler inden for de discipliner – skydning, kegler og dart – som klubben tilbyder. Årets fuglekonge blev Joe Brok på skud nr. 326, titlen

som skyttekonge blev hjemtaget af Bent Brågaard, og endelig vandt Anders Klingenberg titlen som keglekonge.

PV 02 2013 EU.pdf

1

23/02/13

17.18

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

K

07 2017

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 post@adampade.dk · www.adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.588 BLADUDVALG Henrik Tofteng Mette Palsteen Sonja Stæhr Jakob Bo Andersen Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør

Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester

1 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester

2 . NÆST FO RM A ND : Steen Søkvist El-installatør

Jens Hjortskov Advokat, partner

Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør

D I R EK T I O N

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Christoffer Susé Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer tirsdag den 5. september. Redaktionen slutter onsdag, den 16. august.

07 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

31

DET SKER I H A A N DVÆ R KE R F O R E N I N G E N

Fredag 11/08 Golfklubben Tirsdag 15/08 Svømmeklubben Søndag 20/08 Vandreklubben Tirsdag 22/08 Svømmeklubben Søndag 27/08 Vandreklubben Tirsdag 29/08 Svømmeklubben Onsdag 30/08 Kunstklubben Torsdag 31/08 Musikklubben Tirsdag 05/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 06/09 Skyde- og Kegleklubben ·

Haandværkerforeningen: Afrejse, Kroatien Torsdag 07/09 L’hombreklubben Lørdag 09/09 Vinklubben: Afrejse, Venedig Tirsdag 12/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 13/09 Damernes Kegleklub · Gourmetklubben ·

Haandværkerforeningen: Hjemkomst, Kroatien Torsdag 14/09 Vinklubben: Hjemkomst, Venedig Lørdag 16/09 Vandreklubben: Afrejse Tirsdag 19/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 20/09 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 21/09 L’hombreklubben · Bowlingklubben Fredag 22/09 Golfklubben: Mesterskab Lørdag 23/09 Golfklubben: Gallafest · Vandreklubben, hjemkomst Tirsdag 26/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 27/09 Haandværkerforeningen: Skab en håndværker!

Fredag 29/09 Medlemsfest

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K