Hånd & Værk 08 2016 by PadePublishing

W W W. HV FKB H. DK

08 2 01 6

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

RAVETS NYE EPOKE SMYKKEKUNSTNER VIL NYFORTOLKE TRADITIONELT MATERIALE

KOMM E N TA R

Savnes: Form og struktur I forbindelse med indførelsen af erhvervsuddannelsesreformen blev det besluttet at koncentrere folkeskolens erhvervsvejledning om elever, der ikke var uddannelsesparate. Det er bestemt anerkendelsesværdigt, da det naturligvis gælder om at få flest mulig rigtigt videre. Yderligere blev folkeskolen i den seneste folkeskolereform pålagt at være ”åben” og søge dialogen med virksomheder og erhvervsskoler. Og fra undervisningsministeren har det lydt, at det må være op til os at gøre vore hoser grønne over for folkeskolens elever. Den opgave vil vi sådan set gerne løfte. Men noget tyder på, at skolerne – og vi, for den sags skyld – savner faste rammer, noget struktur. Noget så centralt for et ungt menneske som valg af fag, uddannelse og karriere bør ikke afhænge af, om den enkelte skole er heldig at have kreative ildsjæle i sin lærerstab, eller om der tilfældigvis måtte være et tilstrækkeligt udvalg af ressourcestærke virksomheder i skolens nabolag. Problemet – at for få søger og gennemfører en erhvervsuddannelse – er ved at være ganske påtrængende for vores område. Region Hovedstaden offentliggjorde i august en analyse, der forudså, at vi allerede i 2020 vil mangle 7.000 faglærte i hovedstadsområdet, herunder inden for metalfagene og bygge- og anlægsområdet.

FORSI DE N

ROBERT S ØREN S EN

Da netop hovedstaden er et vækstlokomotiv for det øvrige land, er der tale om en ulykkelig situation. Derfor er det afgørende, at det nu – NU – lykkes os at få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Folkeskolernes erhvervsvejledning har sit helt eget afsnit i arbejdsmarkedets parters og regeringens trepartsaftale om uddannelse fra august. Men her gribes ikke fat om roden. Blot kan nu også uddannelsesparate elever deltage i brobygningsforløb, der udvikles en ny hjemmeside, og eleverne skal en smule hurtigere i erhvervspraktik. Form, struktur og rammer for den tilstrækkelige, den kvalificerede og den brede erhvervs- og uddannelsesvejledning finder vi ikke i trepartsaftalen. En start kunne være at timesætte faget Uddannelse & job, der principielt skal undervises i fra 1. klasse. Så har vi da i hvert fald tiden til erhvervsvejledning, og kanske det kan anspore til udvikling af en fastere struktur for vejledningen. Det er september, det er gryende efterår; en ny foreningssæson står for døren. Jeg håber at se rigtig mange af jer til vores medlemsfest den 30. september – i år med temaet ”The Fabulous Fifties”. Velkommen til!

SMY KKEKU N STN E R OG GU LD SME D TRIN E TRIER ÅBNER UDSTILLING AF RAVSMYKKER MED SIG SELV O G U DVA LGTE KOLLE GE R. L ÆS SID E 1 4 OG SE, HVAD MAN KAN MED BEDSTEMO RS YNDLINGSSMYKKE. FO RS I DE B ILLE D E T V IS E R ”RIN GE I VA N D E T” : FINGERRINGE, RAV, SØ LV, BRILLANT (FOTO : HENRIK NIELSEN).

Lærere står for alene med erhvervsintro

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Flere folkeskoleelever skal vælge teknisk skole frem for gymnasiet efter 9. og 10. klasse, og folkeskolereformen skaber sådan set også rammerne for at introducere eleverne til erhvervsuddannelserne. Men det er op til skolerne og ildsjæle blandt lærerne at fylde rammerne ud, for der foreligger ikke faste strukturer for uddannelsesvejledningen. Det bliver i stedet til projekter, som der fra skole til skole – og fra kommune til kommune – er varierende mængder ressourcer til. Redskaberne er der: Helt fra skolestart frem til 9. klasse skal folkeskolens elever indføres i uddannelse og job, og det er der, klassetrin for klassetrin, formuleret klare mål for. Folkeskolereformen taler om den opsøgende ”åbne skole” og om ”brobygningsforløb”. Og så er sløjd og håndarbejde lagt sammen til Håndværk & Design, hvilket giver nye, faglige muligheder for lærerne. Men med gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen blev uddannelsesvejledernes rolle målrettet elever, der ikke er uddannelsesparate, hvilket imidlertid omfatter helt op til en tredjedel af eleverne i 7.-9. klasse – i skiftende grad. Uddannelsesvejlederne kan kun gennemføre et mindre antal timers ”kollektiv vejledning” for alle elever. Dermed står lærerne i høj grad alene med opgaven. Herudover er undervisningen i uddannelse og job ikke timesat, hvormed faget skal dyste med alle de øvrige discipliner, eleverne skal igennem, inden de når frem til folkeskolens afgangsprøve – fra seksualundervisning til færdselslære.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Skolernes indsats er i nogen grad afhængig af, at det lokale erhvervsliv og de tekniske skoler spiller med – med gæsteundervisere, praktikophold og virksomhedsbesøg.

MÅ TÆNKE PÅ TVÆRS På Sortedamsskolen på Østerbro har der igennem de senere år været gennemført et antal projekter, der har haft som fællesnævner, at der er tænkt på tværs – på tværs af fag, på tværs af teori – og at lokale virksomheder har hjulpet med. Hemmeligheden synes at være at tænke uddannelse og job ind i folkeskolens almene fag, ligesom håndværk & design kan være en øjenåbner på mere end én måde. Projekterne havde baggrund i Dynamoprojektet, der blev drevet af Københavns Kommune over en periode på fire år. Projektet havde som vision at styrke udskolingen – eller med andre ord: Gøre eleverne parate til uddannelse og bistå lærerne i processen – og omfattede puljemidler til projekter på den enkelte skole. Den bold greb Sortedamsskolen, vel hjulpet af uddannelsesvejleder Helle Moe Jensen. Projekterne har omfattet målrettede virksomhedsbesøg og samarbejde med NEXT – tidligere Københavns Tekniske Skole. Som faste samarbejdsparter undervejs har skolen haft DFDS, tømrerfirmaet Benny Svendsen og advokatfirmaet Kroman Reumert.

DÉT AT SIDDE Thomas Vergo underviser i håndværk & design og bil-

0 8 2 016

Lærer Thomas Vergo og uddannelsesvejleder Helle Moe Jensen med udkommet af et af Sortedamsskolens erhvervsprojekter.

Hvordan får vi flere folkeskoleelever til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet? Det er der vide rammer for, og meget er op til skolerne selv. ledkunst. Den tværfaglighed, der er bygget ind i faget, er han glad for. »Vi har for eksempel gennemført et projekt om det at

sidde,« fortæller Thomas Vergo: Hvordan sidder man godt – på hvad? Hvordan designes en stol? Hvordan bygges den? Og af hvad? var nogle af de spørgsmål, eleverne

pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 10.31 Side 1

Gratis pensionstjek til alle selvstændige... Du kan se mere på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 8 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

fik afklaret ved mødet med tømrermesteren, teknisk skole og et antal arkitektstuderende. Faktisk blev projektet til en taburet, som eleverne fremstillede på baggrund af færdigforarbejdet træ sponseret af tømrerfirmaet. Et andet projekt tog udgangspunkt i en lokal café og dens mange funktioner: Her skal kokkereres, serveres, regnes ud og tælles sammen – og gøres rent. Andre projekter – tænkt ind i de almene skolefag, så som regning og matematik – kan være med til at illustrere for eleverne, hvorfor de lærer, hvad de lærer. Projekterne kan munde ud i konkrete fremlæggelser for forældrene, hvormed der kan pirkes til forældrenes holdninger, også til erhvervsuddannelserne. Således sluttedes caféprojektet af med en elevcafé på skolen med forældrene som cafégæster. Det er Helle Moe Jensens erfaring, at det har stor betydning at forsikre eleverne om, at en erhvervsuddannelse ikke er en blindgyde. En uddannelse stopper ikke nødvendigvis med et svendebrev. Til gengæld er eleverne i mindre grad bekymrede over risikoen for ikke at kunne finde en praktikplads. Det optager til gengæld forældrene.

BANGE FOR AT VÆLGE »Og så er eleverne bange for at vælge forkert,« fastslår Helle Moe Jensen. Når elever tænker i uddannelsesvalg, tænker de i prestige, indtjening – og ikke mindst uddannelsesmiljø: Hvor er det sjovt at gå? Hvor er de sjoveste fester? Derfor går en væsentlig del af øvelsen på at styrke elevernes udsyn. Og medierne spiller en rolle. På den ene side TV-serier, der kun sjældent tager udgangspunkt i karakterer med en håndværksmæssig baggrund – og på den anden side TVprogrammer som ”Den store bagedyst”, der helt klart har betydning for rekruttering til lige de uddannelser.

Folkeskolelærer Thomas Vergo og uddannelsesvejleder Helle Moe Jensen: Erhverv og arbejdsmarked skal tænkes ind også i de almene skolefag.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2 016

Lærerens og uddannelsesvejlederens største ønsker: At Uddannelse og job bliver timesat, og at UU-vejlederne får en bredere rolle som uddannelsesvejledere.

Undervisningsministeren gjorde det på et møde i Håndvæksrådets Uddannelsesudvalg først på året klart, at det er op til erhvervene at markedsføre erhvervsuddannelserne over for folkeskolens elever. Det er også muligt, når det drejer sig om de større virksomheder. Eksempelvis har Kroman Reumert en hel CSR-afdeling og en pulje, der gøre det muligt at afsætte ressourcer til skolekontakten. Det er straks sværere for mindre virksomheder.

EN ØNSKESEDDEL »Erhvervsfortællingerne (som Haandværkerforeningen gennemfører sammen med Københavns Kommune, red.) er fine, men vi savner kontakt med flere, helst lokale virksomheder, der enten kan optræde som gæsteundervisere, eller som vi kan aflægge besøg hos. Og det drejer sig ikke om ”sodavandsbesøg”, men om målrettet læring,« forklarer Helle Moe Jensen. Hun søger derfor også blandt dette blads læsere virk-

somheder, der vil indgå i projektsamarbejder med de lokale skoler. Introduktionen til erhvervsuddannelser og håndværk synes at afhænge af de enkelte skolers kreativitet og ressoucer – I må have en ønskeseddel til politikerne? »Ja, at uddannelse og job bliver timesat,« indleder Helle Moe Jensen, »og at undervisningen varetages af ekspeterne – uddannelsesvejlederne,« supplerer Thomas Vergo. Det er vigtige skridt på vejen til at opfylde det politiske ønske om, at eleverne vælger uddannelse, herunder en erhvervsuddannelse – og vælger rigtigt første gang. Indtil da må virksomhederne på banen. Kunne du være interesseret i et at indgå et projektsamarbejde med skole og uddannelsesvejleder, og driver du virksomhed på eller lige omkring Østerbro? Så ret henvendelse til uddannelsesvejleder Helle Moe Jensen på hmj@buf.kk.dk. Driver du virksomhed andetsteds, vil Helle Moe Jensen kunne guide dig videre.

pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 10.31 Side 2

...25.000 har allerede tjekket ind Vil du også være med? Bestil rådgivning på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 8 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

SÅ SMUKT SOM DET SKAL VÆRE 8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2 016

Den 10.-18. september mellem kl. 13.00 og 17.00 åbner Realdania By & Byg dørene til PH’s hus på Brogårdsvej 72 i Gentofte. Og er man tilmed medlem af Realdania By & Byg Klubben har man mulighed for at få en særrundvisning, om end antallet af pladser er begrænsede. Arkitekten, designeren og samfundsrevseren Poul Henningsen tegnede og opførte sit hus i 1937 på en voldsomt skrånende grund – nærmest en bakke, som huset blev bygget ind i. Huset føjer sig ind i en række af bygningshistorisk betydningsfulde ejendomme, der tilsammen tegner et billede af dansk byggetradition og bygningskultur. Men ejendommen her er særegen, fordi selve dens konstruktion – med Realdania By & Bygs egne ord – er sin egen værste fjende, herunder med en isolering, der har gjort huset rasende dyrt, snart sagt umuligt at varme op. Herudover var sigtet også at bryde med de traditioner, konventioner og pænhed, der har været – og er – karakteristiske for de mange fornemme villabyggerier i Gentofte. Grimheden var tilstræbt. Og så forenede det ulemperne ved det to-etagers hus med ulemperne ved det et-etages, som Poul Henningsen selv har udtrykt det.

FORUD FOR SIN TID Ikke desto mindre er huset et forscrap for, hvordan det moderne parcelhus kom til at se ud: Med en selvstændig voksen- henholdsvis børneafdeling. Med et køkken, der

Billederne forrige side: Den centrale dagligstue. Til højre: Det centrale gangareal, der går igennem hele husets midte.

Så står det færdigt – PH’s hus fra 1937. Som lovet er Hånd & Værk vendt tilbage for at bese resultatet af godt et års istandsættelse og restaurering. AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

0 8 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

– selv om det nu er ført tilbage til original stand – gør fyldest i 2016. I august-nummeret af Hånd & Værk beskrev vi, hvordan huset er konstrueret, og hvad der har måttet til for at gøre huset tidssvarende og beboeligt uden at gøre flere indgreb i det end højst nødvendigt. For tanken er, at huset skal udlejes – et museum bliver det ikke, og det ville også være det værste, man kunne gøre for huset.

VARMESYSTEM STYRET MED IT Blandt det nye er installering af gulvvarme – stavparketgulvene skulle op alligevel og sine steder repareres eller udskiftes – og i gulvene er monteret det supplerende antal stikkontakter, der er nødvendigt i et moderne hus. Til gengæld har det været muligt at bibeholde bakkelitkontakterne – henholdsvis udføre nye hvor fornødent. Radiatorerne – der er originale – virker skam, og i kælderen er etableret et IT-system, der med sensorer rundt om i huset styrer varmen. Frem for isolering med kork er udviklet en ny vægbeklædning. Dog er korkisoleringen bibeholdt i soveværelset. Det tjener til at dokumentere hu-

Til venstre – Poul Henningsens arbejdsværelse. Til højre: Soveværelset med Albert Naurs genskabte tapeter.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2 016

sets historie – og i soveværelset må der alligevel gerne være småkøligt! Rester af et tapet i soveværelset har været taget ned og er blevet konserveret af Nationalmuseet og dernæst genskabt fra bunden. Både soveværelset og det markante, centrale gangareal har været beklædt med tapetet, der er designet af Poul Henningsens gode ven, maleren Albert Naur.

VOKSENDE INTERESSE Kommunikationsmedarbejder Astrid Juul Klingenberg venter et gevaldigt rykind i disse septemberdage – både af klubmedlemmer og almindeligt interesserede. »Vi har mærket en støt stigende interesse for Realdania By & Bygs arbejde gennem de senere år. Medlemstallet af Realdania By Byg Klubben er voksende, og det er vi rigtig glade for,« siger Astrid Juul Klingenberg. Vil man i øvrigt være medlem af Realdania By & Byg Klubben, kan man læse nærmere på www.realdaniaby ogbygklubben.dk. Årskontingentet er beskedne 199 kroner.

0 8 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

ET KIG IND I FREMTIDEN – DIT IT OM FEM ÅR Fyraftensmøde torsdag den 29. september kl. 17.00-19.00 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 S. Gæst Thomas Ødum Halse, Microsoft. Tilmelding på 3312 2717 eller www.hvfkbh.dk/arrangementer senest ugen før.

ILL: SHUT T ERS T OCK

Fyraftensmøde i september:

Computer med vinger på?

Microsofts Office-pakke er rykket op i skyen – såvel som så meget andet. Hør om, hvor vi og vore data udvikler os hen, og om, hvad det betyder for os, på næste fyraftensmøde. Sangen har vinger – det lyder helt profetisk, for festsangen til tante Gerda kan meget vel ligge i skyen, når du vil gemme den på computeren – tillige med dit regnskab, kundekartotek, tegninger, og hvad du ellers lægger kræfter i bag skærmen. Senest er Office-pakken rykket op i skyen – som noget forholdsvis nyt kan vi tegne abonnement på vores Word og Excel, og selv om programmerne stadig installeres fysisk på vores computer, så har vi mulighed for at lægge alle vore data på OneDrive 12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

og få adgang til dem alle steder fra – og give andre adgang efter behov. Hvad betyder det nu for små og mellemstore virksomheder i forhold til den måde, vi arbejder på? Hvordan med sikkerheden? Og hvad nu, hvis nettet er ”nede”? Torsdag den 29. september kl. 17.00-19.00 har vi besøg af Thomas Ødum Halse fra selveste Microsoft i Danmark. Ud over at forholde sig til ovenstående vil han vove at spå om, hvilke værktøjer og funktioner, vi kommer til at møde inden for

de kommende år – og hvordan vore devices vil se ud: Computeren, tablet’en, smartphone’n; you name it. Thomas Ødum Halse vil også berette om ”smart integration” mellem programmer og enheder – det kan være alle mulige data så som ordreportefølje, projektportefølje, regnskab og så fremdeles. Som vanlig er fyraftensmødet gratis at deltage i – blot skal vi bede om tilmelding af hensyn til det lette traktement.

0 8 2 016

AKTUELT Kom og prøv mit håndværk! Der er lagt op til en unik søndagsudflugt, når Vajsenhusets Skole lægger lokaler til Haandværkerforeningens arrangement: Kom og prøv mit håndværk! Søndag den 9. oktober mellem kl. 10.00 og 14.00 byder skolen medlemmer af Haand værkerforeningen og deres børn indenfor til en formiddag, hvor børnene får lov til at prøve kræfter med sav og hammer, nål og tråd – og målebæger og piskeris. Vi skal bage boller og kager, tilberede sandwiches – og vi spiser herlighederne på stedet! – og bygge og dekorere drager, som man kan sætte op i efterårsferien, der begynder snart efter.

Giv dine børn en ”aha-oplevelse” af, hvad håndværk er! Vajsenhusets Skole lægger lokaler til.

Vajsenhusets Skole er beliggende i Nørre Farimagsgade 51, og det er medlemmer af Haandværkerforneingen, der hjælper børnene med at bygge, dekorere og bage. Kom med og få en oplevelsesrig dag med håndværk i centrum – håndværk for små og store! Haandværkerforeningen har på andre fronter et samarbejde med Vajsenhusets Skole, idet foreningen er alliancepartner med skolen om projekt Uddannelse & Arbejdsliv for skolens egne elever. Tilmelding skal ske på 3312 2717 eller via www.hvfkbh. dk/arrangementer senest 23. september. Det koster 100 kr. pr. barn ifølge med voksen, og arrangementet er egnet for børn fra fem år og opefter.

Få hjælp til bæredygtig omstilling En konkurrencefordel? En branding-fordel? Eller bare en økonomisk fordel? Støttet af Den Europæiske Fond for Regionsudvikling driver Region Hovedstaden, Vækstforum og Greater Copenhagen sammen med et antal omegnskommuner et antal projekter, der tilsammen munder ud i en ”bæredygtig bundlinje”. Projektet er et tilbud til virksomhederne om at gennemtænke energi- og ressourceforbrug eller måske finde frem til nye forretningsmodeller, der er ”bæredygtige” både i idelogisk og forretningsmæssig forstand. Således kan man tegne sig ind i projekter med fokus på cirkulær økonomi (produktudvikling og design), på energiforbrug, på nyttiggørelse – læs: salg – af restprodukter, på optimering af ressourceforbrug i produktionen eller en mere generel, grønnere forretningsmodel, der meget vel kan tage udgangspunkt i et eller flere ovenstående punkter. Virksomhederne selv bidrager med deres arbejdstid,

0 8 2 0 16

herunder selvsagt en vis mødevirksomhed – konsulentbistanden er altså finansieret på forhånd. Projekterne strækker sig I snit over seks måneder fra første møde, og virksomhederne skal være parate til at afsætte omkring 90 timer i alt. Ifølge Peter Danielsen, Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning og én af dem, virksomhederne kommer til at møde, er der i hvert fald plads til mindst otte yderligere virksomheder fra nu og godt et år frem. Ud over Københavns Kommune medvirker Fredensborg og Allerød kommuner, Frederikssund Erhverv, DTU, Aalborg Universitet (København) og Gate 21 i projektet, og målgruppen er i alt 100 små og mellemstore virksomheder i regionen. Se nærmere på www.gate21.dk/baeredygtig-bundlinje.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

”Havets perler (Førstedamer) – Ocean Creatures”. Fingerringe. Ildopal, rav, brillant, guld og nylon.

RAV ER DET NYE SORT

AF ADAMPADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2 016

Fra bedstemorsmykker til moderne kunst; guldsmed Trine Trier vil løfte rav ind i moderne smykkekunst. I oktober byder hun indenfor til en udstilling af egne og kollegers værker. Denne historie handler om en guldsmed, der nærer en hengivenhed for rav, og som vil genfortolke det i moderne smykkekunst. Den begynder ved havet. Vesterhavet. Trine Trier (46) er vokset op i Hvide Sande – dér, hvor det altid blæser; dér, hvor naturen endnu har overgrebet; dér, hvor man som menneske går hen og bliver en lille smule ubetydelig, hvilket ind imellem er ganske sundt. Der går i nogen grad en lige linje fra havet og det kreative barn, der arbejdede med ler og syede tøj, til smykkekunstneren i Nybrogade i det indre København: Den underliggende, bestandige fascination af havet og af, hvad der kommer fra havet. Som rav for eksempel.

Trine Trier byder på en forsmag: Forarbejdet rav – helst den lyse antikrav – sat sammen med nylontråd, perler, ildopal, diamant, koral, guld og sølv til fingerringe, øreringe og halssmykker. Målet er at løfte rav, styrke dets status – og gerne med et twist – eller accentue-

NYFORTOLKNINGEN I oktober – fra den 6. til den 29. – præsenterer Trine Trier en perlerad af kollegers samt sine egne bidrag til en nyfortolkning af ravsmykket. New Amber, hedder udstillingen, og i foromtalen er der ikke lagt fingre imellem: Slut med anløbent sølv, fantasiløse halskæder, rå klumper på en slidt lædersnor og tunge fingerringe, lyder det. For rav er det nye sort. Udstillingen finder sted i Trine Triers eget Galleri Bærbart i Nybrogade 26. Lokalerne dannede tidligere rammen om Galleri Metal, der igennem årene har været samlingssted for en bred vifte af kunstnere. I 2010 overtog Trine Trier Galleri Metal sammen med fire andre smykkekunstnere. Men efterhånden som de fik deres eget og gik deres egne veje, blev Galleri Metal til Galleri Bærbart – og dermed til Trine Triers sted: Både værksted og udstillingssted – også for kollegers værker; værker, hun også sælger i kommission. Det skete i 2015.

0 8 2 0 16

Guldsmed Trine Trier hjemkøber færdigforarbejdede ravstykker. Design og fatning varetager hun selv.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Slut med rav som ensbetydende med noget altmodisch, noget bedstemoragtigt. Trine Trier og hendes kolleger vil løfte rav i hierarkiet blandt smykkernes råstoffer.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2 016

re kontrasten mellem materialerne. Hun bruger helst det crèmede, ældste rav, og er der indkapslet et insekt, bliver effekten virkelig unik: »Så er det som at se en stjernehimmel – se lyset fra en tid, der ikke længere er der.« Brochen som udtryksform appellerer ikke. Den emmer en smule af skilt og knytter sig ikke til den, der bærer den, som en ring eller et halssmykke gør det: Vi indlæser meget andet i smykket end smykket i sig selv, lyder det. Vist er en stor diamant ”flot”, men den siger uvægerlig noget om personens økonomiske formåen. Det klareste sprog taler vielsesringen: Se! Jeg er elsket, jeg hører til et sted.

IKKE COMME IL FAUT Det er med rav – siger Trine Trier – som med vide og smalle bukser: Det kommer på mode. Det går af mode. Men vi har bragt det med os igennem århundreder, og vi har alle stiftet bekendtskab med det, som smykke eller som naturfænomen. »Rav har ikke været comme il faut som kunstnerisk medie, men har været anvendt uforarbejdet i mere traditionel smykkekunst. Og så har vi haft en periode, hvor der gik lidt aftenskole i det,« konstaterer Trine Trier. »Derfor var der god grund til at se på rav med nye øjne.«

Det bliver der i oktober. Her sættes rav i forhold til moderne smykkekunst, og derfor udgør udstillerne en bred mangfoldighed af kunstnere (se næste side). Rav er lig med hærdet harpiks fra en bestemt gruppe træsorter. Vi finder rav i strandkanten navnlig i det vestjyske, i Baltikum, Rusland og sågar i Mellemamerika, hvor det ikke hidrører fra havet, men fra landjorden og lader sig udvinde. På vore breddegrader spænder farvepaletten fra lys crème til rød og brun. Under andre himmelstrøg kan tilmed opleves rødt, grønt og blåt rav.

KOMMER FRA HAVET Det rav, vi finder ved vore kyster, er typisk 30-35 millioner år gammelt. Og der er efterspørgsel på det – både tæt på og langtfra: »Når vinden går i nordvest, ved kuling eller kraftig storm og omkring første højvande … så er der simpelt hen trængsel på strandene!« fortæller Trine Trier. På mere globalt plan er rav – især hos os – særlig efterspurgt blandt kineserne. Det har ganske enkelt betydning, at det er så gammelt. For Trine Trier er det en drivkraft, at rav kommet fra havet; at det ikke er en sten, at det er organisk. Det med havet betyder, at hun også hælder til perler – selv om det bliver til kulturperler, der er kommercielt dyrket – og ko-

”Havets perler (førstedamer)” – Fingerringe. Rav, ferskvandsperler, nylon og sølv.

0 8 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

”Havets perler – Ocean creature”. Fingerringe. Rav, koral, tahitiperle og ferskvandsperler, guld og nylon.

ral. For med en opvækst ved Hvide Sande kommer man ikke uden om havet; det bliver et grundvilkår. Trine Trier designer og fatter selv. Men ravstykkerne får hun færdigforarbejdede – skåret ud på drejebænk, slebet og poleret. »Rav er et skrøbeligt materiale. Selv under fatningen skal man være forsigtig. Det kan krakelere og gå af i flager.« Selv om smykkerne bærer navne som ”Førstedamer”, ”Anarkistens Prinsessedatter” og andre tankevækkende titler, så har de et anstrøg af hav. Nylon og fiskeline medvirker til at skabe en transparens; en lethed, fornemmelsen af det flydende, det vibrerende.

TO ÅRS JAGT En praktikplads i folkeskolen hos en guldsmed blev skelsættende for Trine Trier. Efter gymnasiet, et højskoleophold og udlandsrejser tilbragte hun to år med at finde en læreplads; det lykkedes: Hos Bent Exner i Vildmosen; Bent Exner, der havde det synspunkt, at ”ingen ring er for stor, så længe den kan komme igennem en dør.” Hun blev udlært, flyttede til Aalborg, mødte sin mand, og parret rykkede til København. Hun blev ansat hos Georg Jensen; en arbejdsplads, der bød på serieproduktion og akkord modsat lærestedet.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Hun ville videre, og det blev til tre år på Institut for Ædelmetal; en periode, der gav hende et vokabularium, som hun selv udtrykker det: Et sæt redskaber, der satte hende i stand til at udvikle koncepter eller prototyper og omsætte dem til funktionel virkelighed, og som gav hende tid til at studere og kombinere materialer. Siden fulgte medlemskabet af Galleri Metal, et fællesskab af op imod 20 smykkekunstnere, der altså havde til huse i Nybrogade. Hvad kunstnerne – og Trine Trier selv – har forberedt af publikumsøjenåbnere må afvente udstillingsåbningen.

NEW AMBER – Galleri Bærbart, Nybrogade 26, 06-29. oktober 2016. Oplev Kim Buck, Jochen Neustädter/ Ruben Svart, Mette Vivelsted, Annette Dam, Maria Tsoskunoglu, Nordenstam, Kasia Gasparski, Katrine Borup, Krebs Hyllested, Christine Bukkehave, Tina Richter, Torben Hardenberg og Trine Trier.

0 8 2 016

MUSIKKLUBBEN I DEN REFORMERTE KIRKE Torsdag den 29. september kl. 19.30. Åbent også for gæster. For interesserede er bestilt bord på Restaurant L’Anfora, Gothersgade 93. Arrangementet er gratis, middag for egen regning. Tilmelding på

F O T O: CL AUS B. S T ORGA ARD

3312 2717 senest 22. september. Husk at meddele, om I spiser med.

Musikklubben skal i kirke – Og inviterer alle Haandværkerforeningens medlemmer med: I Den reformerte Kirke i Gothersgade. Torsdag den 29. september kl. 19.30 indleder Haandværkerforeningens Musikklub årets sæson med et besøg i Den Reformerte Kirke i Gothersgade vis-à-vis ekserserpladsen på Rosenborg. Vært er organist Mikael Garnæs, der først tager medlemmerne med rundt på en rundvisning i kirkebygningen og fortæller om både bygningen og de to menigheder, som kirken har i dag. Derefter går vi op til orglet. Her hører vi om dette fantastiske instrument og skal opleve prøver på, hvad orglet formår.

Undervejs holder vi pause – det bliver i krypten, hvor der vil blive serveret en kop kaffe. Den reformerte Kirke blev opført i 1688-89 på foranledning af dronning Charlotte Amalie for de tysk-nederlandske og franske reformerte menigheder i København. Senest er kirken istandsat i perioden 2013-14. Kl. 18.00 mødes de medlemmer og gæster, der vil, på den italienske restaurant L’Anfora, Gothersgade 93. Musikklubben er dog vært ved et glas vin for medlemmerne.

Skolebyggerier burde være skoleeksempler

Bæredygtige skolebyggeri med lys, luft og forbedret indeklima Se flere fremtidssikrede skoleeksempler på ai.dk AI Hånd&Værk 2016.indd 6

0 8 2 0 16

29-08-2016 11:45:55

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

AF ADAMPADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Skræddermester Kathrine Kaysen, Kaysen Couture, har nu været selvstændig i godt to år. Og det er gået rigtig fint.

KUNNE IKKE HAVE FÅET EN BEDRE START Hvordan der lige kunne være plads til 200 mennesker i det forholdsvis beskedne butikslokale, får stå hen i det uvisse, men formentlig var de der heller ikke alle sammen på samme tid. Anledningen var nemlig en åbningsreception; en festligholdelse af, at selvstændig skrædder20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

mester Kathrine B. Kaysen ikke alene havde fået foden under eget bord, men nu tilmed et selvstændigt forretningslokale til bordet selv. Så fint beliggende: Dér på Frederiksberg Allé med udsigt til træer, der lige nu iklæder sig deres multikulørte efterårsløv. 0 8 2 016

Vi besøgte Kathrine Kaysen for snart halvandet år siden. Det var få måneder efter, at den bronzemedaljehædrede beklædningshåndværker havde foræret sig selv en tilværelse som selvstændig i fødselsdagsgave. Allerede da var hun fast besluttet på at flytte sit værksted ud af lejligheden på Vesterbro. Hun må have noget med mærkedage: Nøglerne til lejemålet overtog hun på Dronningens fødselsdag – 16. april 2015 – og åbningen fandt sted på hendes egen fødselsdag i juni.

FRA FYLDNINGSDØRE TIL DISK I perioden april-juni blev det lidt nedslidte lokale sat i stand – væsentligst af hendes forældre og kæreste, erkender hun; virksomheden kunne jo ikke pludselig sættes på pause og da slet ikke i foråret, der er højsæson. Det fine gamle glasloft, som en tidligere ejer havde malet gult, er nu sat i to grå nuancer, gulvet blev skiftet og væggene sat grundigt i stand og malet i den pureste hvid. Interiøret er præget af en høj disk, to arbejdspladser og et prøverum. De fine paneler, der indrammer arbejdsplads og disk, er almindelige fyldningsdøre. Design og opbygning står hendes far for. »Jeg kunne ikke have ønsket mig et bedre første år,« fastslår Kathrine Kaysen, der har følt sig bekræftet i tesen om, at der er et voksende publikum til det, hun kan levere: Et unikt produkt – og den oplevelse, det er at erhverve det. Det er både det gode håndværk, man går efter, og den historie, der ligger i det.

REPERTOIRET Hun gør sig fortsat helst i kjoler til festlige lejligheder; fra dåbs- til brudekjoler, men viser også eksempler på mere almindeligt pænt og festligt tøj og tøj til hverdagen. Foråret er naturligt nok præget af konfirmationskjoler, hvilket ind imellem fører til en efterfølgende forespørgsel fra konfirmandernes mødre. Og beliggenheden på Frederiksberg Allé? Kunderne kommer stadig væsentligst fra København og omegn, men det er også lykkedes at fange nogle strøgkunder; ja, endog kunder fra Fyn og Jylland: »Det er jo mennesker, der har søgt på nettet og fundet frem til, at min stil passer dem,« vurderer hun. Hun 0 8 2 0 16

Den ene af Kathrine Kaysens to arbejdspladser, der er indrettet i butikslokalet på Frederiksberg Allé. Store billede: Kathrine Kaysen bag disken i sin helt egen butik og værksted.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

beder altid sine kunder om selv at komme med eksempler på, hvad de stræber imod. Det er ofte hendes egne billeder. Herudover har hun i to omgange leveret kostumer til teaterforestillinger, og iblandt opgaverne har også været at klæde en hel virksomhedsbestyrelse på til fest – herrerne fik syet butterflies i samme stof som damernes kjoler. Så travlt har her været, at hun ikke har haft tid til at udvikle en hel kollektion, der kunne hænge i forretningen som showpieces.

TILLIDEN

»Hellere et lille, fantastisk firma end bare et stort, måske ikke så fantastisk firma,« lyder Kathrine Kaysens forretningsstrategi.

Kathrine Kaysen sætter klart pris på det forhold, at man kommer tæt på sine kunder. Dels er en kjole naturligvis et meget personligt stykke tilbehør, dels får man talt rigtig meget sammen, når man mødes til stoutprøve (hvor ”kjolen” er udført i lærred for at vurdere pasformen) og måske til senere prøvninger. Der opstår et vigtigt tillidsforhold. Hjemmesiden er blevet betydelig opgraderet, men den væsentligste markedsføring er faktisk Instagram – det sociale medie, der bygger på upload af billeder. »Instagram er et sjovt medie. Jeg lægger rigtig mange billeder op – både af, hvad jeg selv syer, og hvis jeg ser noget, der inspirerer mig – butiksvinduer, farver eller tøj,« siger Kathrine Kaysen, der ikke har anvendt markedsføring ud over internettet: Den bedste reklame er nu engang mund-til-mundmetoden; den virker fortræffeligt. Hun blev også godt hjulpet på vej af fornem mediomtale i forbindelse med åbningen i fjor.

HOLDET Endnu holder hun fast i det hold af nu 28 elever, som hun underviser på en ungdomsskole i Storkøbenhavn. »Det er et ungdomshold i alderen 13-20 år, der måske gerne vil ind i faget. Nogle suger til sig af lærdom, andre er mere ”osere”,« fortæller Kathrine Kaysen. Og så er produktionskapaciteten fordoblet, så værkstedet nu disponerer over to arbejdspladser. Det skyldes ikke mindst, at hun fra 1. maj antog sin første medar-

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2 016

bejder, skrædder Ole Baunwall, der indtil videre arbejder tre dage om ugen. Ole og hun har arbejdet sammen før. »Det er fantastisk at være to. Jeg kan lære meget af Ole – og måske bliver der tid til at holde en søndag fri en gang imellem.« Endelig er hun blevet optaget i Skrædderlauget.

LAUGSMESTEREN »Det blev jeg i august sidste år, og jeg får rigtig meget ud af at møde ligesindede – de fleste af mine venner læser jo på universitetet, og det er måske begrænset, hvor meget de gider høre om mit skrædderi,« smiler Kathrine Kaysen, der deltager fast i laugets medlemsmøder. Kathrine Kaysen vidste tidligt, at hun ville ernære sig som skrædder. Efter 9. klasse blev hun optaget på Textilskolen i Holte, hvor hun kunne lade sig uddanne i sit fag samtidig med, at hun tog 10. klasse. Derefter gik turen til CPH West, hvor hun gik i gang med tekstil-linjen. Hendes læretid – indledt hos skræddermester Lasse Spangenberg – blev kronet med Haandværkerforeningens bronzemedalje. Beviset herfor hænger nu sammen laugsbrevet på væggen – synligt for enhver. Hvor er den unge, selvstændige skræddermester mon om fem år? Det kunne meget vel være her. For visionen er ikke at Robert Rasmussen jan 2016 04.pdf

0 8 2 0 16

14/12/15

Publikum bliver mødt af klare signaler: Et medaljebrev og et certifikat for optagelse i Skrædderlauget.

vokse for vækstens egen skyld: »Hellere et lille, fantastisk firma end bare et stort, måske ikke så fantastisk firma,« lyder det fra skræddermesteren på Frederiksberg Allé. 09.54

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

CLINTON ELLER TRUMP? Det Kulturelle og Videnskabelige Hjørne torsdag den 6. oktober kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé. Gæst: Lektor Niels Bjerre-Poulsen. Pris kr. 150,- inkl. en menu bestående af amerikanske burgers og applepie. Alle medlemmer er velkomne. Tilmelding på 3312 2717 senest 30. september.

ILL: SHUT T ERS T OCK

– En aften i selskab med en af landets skarpeste hjerner, når det gælder amerikanske samfundsforhold.

Det Videnskabelige Hjørne:

Clinton eller Trump? Næppe nogensinde – eller i hvert fald i nyere tid – har det amerikanske præsidentvalg påkaldt sig så megen opmærksomhed som i år. Mens vi måske synes, vi kan genkende Hilary Clinton, forholder det sig anderledes med Donald Trump. Får vi med ham et protek t ionistisk, mere lukket Ame rika? Bliver der tale om en udenrigspolitik, der bærer

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

mindre præg af diplomati og bliver mere konfrontatorisk? Er Donald Trump et farvel til international solidaritet og forsvarspolitisk rygstøtte? Og hvad har gjort det muligt for en personlighed som ham at vinde så solid folkelig støtte? Torsdag den 6. oktober har Det Kulturelle og Videnskabelige Hjørne – som alle medlemmer af Haandværkerforeningen er ”fødte” medlemmer af – indbudt en af landets skarpeste hjerner på sit felt til at tage os med om bag linjerne i den amerikanske præsidentvalgkamp. Niels Bjerre-Poulsen er ph.d. i amerikansk historie fra University of California, Santa Barbara, og ansat som lektor i amerikansk historie og amerikanske samfundsforhold på Center for Amerikanske Studier/Institut for Historie på Syddansk Universitet. Aftenens gæst har både bøger og artikler bag sig om amerikansk politik og historie – senest udgav han i 2015 ”Vietnamkrigen:

0 8 2 016

TID TIL LANCIERS! 27/10, 10/11 og 17/11 i festsalen på Haandværkerforeningens Plejehjem, Håndværkerhaven 49. Forudsætter deltagelse af mindst otte par. Gratis at deltage. Vand inkl., vin kan tilkøbes. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 17. oktober.

Tid til lanciers! Med Haandværkerforeningens traditionsrige stiftelsesfest den 20. november som anledning tilrettelægger danseinstruktør Jørgen Körner på ny en række brushup-aftener ud i den festlige dans, lanciers. Mere brushup er det dog ikke, end at begyndere er særdeles velkomne, og danseinstruktørerne vil sætte kvadrillerne sammen, så alle kan lære af hinanden. Vi mødes i festsalen på Haandværkerforeningens Plejehjem i Håndværkerhaven torsdagene 27. oktober, 10. november og 17. november, alle gange kl. 19.00, og aftenerne slutter af halvanden time senere, ca. kl. 20.30. Forudsætningen for, at danseaftenerne bliver gennem-

En international historie 1945-1975”, der blev nomineret både til Årets Historiske Bog og Læsernes Bogpris 2015. Niels Bjerre-Poulsen vil denne torsdag berette om USA’s politiske landkort og kandidaternes kampagnemaskiner. Ved at se nærmere på udviklingen i den amerikanske befolknings sammensætning og på vælgermønstre – fra tidligere valg, og som de tegner sig nu – vil han forsøge at tegne et billede af, hvilken retning partierne, deres kandidater (og dermed det amerikanske samfund) bevæger sig i. Ingen aften i Det Kulturelle og Videnskabelige Hjørne uden et relevant traktement. Således lyder menu’en denne aften på typisk amerikansk mad – burgers med efterfølgende appepie! Drikkevarer kan købes på stedet. Niels Bjerre-Poulsen er en hyppigt benyttet ekspert i medierne – og det er der god grund til, for han er på én gang en vidende og dygtig formidler.

ført, er, at mindst otte par er tilmeldt. På den måde bliver der til to kvadriller. Undervejs serveres vand, og der kan købes et glas vin. Trods sit franske navn er les lanciers oprindelig en britisk dans. Her bar den navnet the lancers quadrilles. Ophavsmanden menes at være John Duval, og dansen blev vældig populær i 1820’ernes England. Dansen blev videreudviklet af Joseph Hart, hvis version nåede til Paris i 1850’erne, hvor komponisten Joseph Maykiechel komponerede nye melodier til dansen. I 1860’erne blev dansen kendt i Danmark, og selveste August Bournonville gav privattimer i dansen. Efter ungdomsoprørets brud på mange traditioner – herunder at danse lanciers ved skoleafslutningen i gymnasiet – er lanciers igen blevet in og aldeles udbredt. Dansen består af fem ture – La Dorset, La Victoria, Les Moulinets, Les Visites og Les Lanciers. Således turde sindet være stemt til en tur på dansegulvet i oktober og november – betids inden stiftelsesfesten.

0 8 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Arkitekturen, der ikke står stille

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Midlertidighed. Flytbarhed. Inddragelse. Bæredygtighed. Det er nogle af de værdier, som den lille, nyetablerede tegnestue, Nomadisk af Natur, bygger på. Mere konkret bygger det på at etablere flytbare, skalérbare, foranderlige uderum under medvirken af uderummets brugere. Inventar i en skolegård, for eksempel. Nomadisk af Natur blev ikke til ud af en tilfældighed. I hvert fald var Anders Simonsen (33) og Niclas Rønne (30) ret lune på tanken om at etablere sig sammen efter flere års nært bekendtskab. Der lå en udfordring i at gøre hver deres faglighed til tværfaglighed – Anders Simonsen er først uddannet bygningskonstruktør siden arkitekt, Niclas Rønne er cand.merc. – med et speciale bag sig om cirkulær økonomi.

STARTEDE MED EN PRÆMIE Den udløsende faktor var førstepræmien i en konkurrence om indretningen af en ”mangfoldig og bæredygtig

Kødby” i 2014. Projektet fik titlen ”Den cirkulære Kødby”. Til formålet udviklede de to partnere et modul, der næsten som et meccano-sæt kan bruges til at bygge bænke, en skateboard-bane, en scene, og hvad fantasien ellers måtte komme op med, i Kødbyens talrige ”baggårde”. Modulerne danner grundlag for at montere yderligere elementer – en gynge, et klatrestativ og så fremdeles. Intet er forankret til underlaget, og derfor kan der ændres på konstruktionen hele tiden. Platformsarkitektur, kalder de selv konceptet. Dermed kunne der altså for små midler hele tiden skabes nye, små gårdrum, eller indretningerne kunne vandre fra rum til rum. Opmuntret af førstepræmien og med støtte fra Innovationspuljen etablerede de deres egen virksomhed i 2015. Netop for nylig er tegnestuen flyttet ind hos arkitektfirmaet JJW på Finsensvej. Her deler Nomadisk af Natur lokaler og faciliteter både med husværten og andre små virksomheder, der har lejet sig ind.

FASTE HÅNDVÆRKERE Idéen er enkel nok: Med et antal standardelementer – her i model – kan der skabes midlertidige, flytbare og foranderlige installationer; fra en skaterbane til et crossfit-klatrestativ. Store billede: Iværksætterne, bygningskonstruktør og arkitekt Anders Simonsen og cand. merc. Niclas Rønne.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Modulerne, som Nomadisk af Natur bygger på, er udført i egetræ eller fiberbeton – hvert materiale til sit formål – og måler 2 meter x 20 cm x 20 cm. De er forsynet med huller, så de kan fastgøres til hinanden, eller der kan påmonteres yderligere elementer. Tidligt i forløbet fandt parret frem til to håndværkere – tømrermester Lars Egeris og smedemester Morten Lykke, der driver smedefirmaet Din Lykkes Smed – som til enhver tid er udførende og medspillende. Frem for at skyde med spredehagl besluttede Nomadisk af Natur at målrette deres virksomhed mod indretning af skolegårde. Det gør det muligt at udleve visionen om, at brugerne arbejder med, når rummet indrettes. En klasse kan for eksempel få udleveret et sæt moduler en miniature og få til opgave at indrette en legeplads. »Det giver en helt anden form ejerskab, og byg 0 8 2 016

Nomadisk af Natur, hedder en nyetableret tegnestue, der inddrager brugerne i skabelsen af nye, fleksible uderum: En iværksætterhistorie. geklodsmodellen betyder, at eleverne kan få lov at begå fejl og eksperimentere sig frem til, hvad der er muligt og sikkert,« forklarer Niclas Rønne. For at kunne gå endnu dybere ind i forståelsen af individets behov og bevæggrunde har Nomadisk af Natur suppleret sig med antropolog Katrine Nørgaard Staffolani. Dermed bliver virksomheden endnu bedre i stand til også på det teoretiske plan at ramme skiven, når det gælder om at inddrage og aktivere ”slutkunden” – skolebørnene eller det offentlige publikum.

ved Bymidte med udgangspunkt i en lokal ungdomsskole og en skaterbane til Nordskolen Højby. På Lynghøjskolen i Roskilde fik 9. klasse til opgave at udvikle et udendørs klasselokale og et bevægelseslandskab. Først kortlagde eleverne, hvordan trafikken forløb i skolegården, derefter definerede de skolegårdens muligheder og begrænsninger. Endelig fulgte modeller af, hvordan klasseværelset og bevægelseslandskabet kunne se ud.

ET BEVÆGELSESLANDSKAB

»Det er vores vision at etablere midlertidige konstruktioner, der kan vandre fra skolegård til skolegård. På den

Blandt hidtidige projekter har været indretning af Næst0 8 2 0 16

SE DEM LIVE!

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Ved Gl.Dok i Strandgade kan man frem til 2. oktober opleve, hvordan Nomadisk af Naturs komponentsystem kan bruges i virkeligheden.

måde genbruges løsningerne, og eleverne oplever hele tiden, at der sker noget nyt,« forklarer Niclas Rønne. Frem til den 2. oktober kan Nomadisk af Natur opleves live under Let’s Play ud for DAC i Strandgade 27. Udstillingen undersøger, hvordan man kan bruge byrummet som et sted for idræt og bevægelse. Som et af indslagene har Nomadisk af Natur bidraget med en facilitet til

crossfit-aktiviteter. Det er den samlede udstillings hypotese, at tidligere tiders fysiske træning i dertil indrettede centre i stigende grad rykker ud i det åbne rum. I modsætning til projekterne i skolegårde og på legepladser er konstruktionen ikke forbeholdt børn – så tag endelig ud til Gl. Dok og leg med! PV 02 2013 EU.pdf

23/02/13

17.18

CMY

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2 016

NYT FRA KLUBBERNE Ledige forestillinger TEATERKLUBBEN

Formand: Preben Askbo, tlf. 2928 9094 Teaterklubben har fortsat enkelte ledige billetter til fire forestillinger i den kommende sæson. Det gælder Hitchcock-parodien ”De 39 trin” i Glassalen i Tivoli 5. marts 2017, crazy comedy-musical’en ”Spamalot” i Tivolis Koncertsal 5. april 2017, musicalen ”Chicago” 3. maj 2017 og Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken 15. juni 2017. Er man ikke allerede medlem af Teaterklubben – der hvert år udarbejder et bredt sammensat program – så er tiden måske inde nu. Nærmere oplysninger om de ledige billetter hos formanden, Preben Askbo.

Balkan i Tivoli. Eller Tivoli på Balkan GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Tirsdag den 4. oktober har Gourmetklubben bestilt bord på Restaurant Hercegovina på Mørk Hansens Vej 2 på Frederiksberg. Hercegovina lå i 30 år ved Tivoli med indgang til selve haven, og det har inspireret til at indrette ”Tivolistuen”. Lokalet er udsmykket med fotografier og tegninger fra Tivoli-tiden. Her – i ”Tivolistuen” – bliver klubmedlemmerne trakteret med en bredt sammensat menu inspireret af det kroatiske landkøkken – alt sammen for bare 250,- kr. pr. person. Gæster er velkomne denne aften; de giver 275,- kr. pr. person. Som en ekstra bonus bliver gæsterne musikalsk underholdt under middagen. Trafikalt er det nemt – buslinje 9 A går lige til døren. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 27. september. Læs mere på www.hercegovina.dk.

0 8 2 0 16

Meld dig ind i Svømmeklubben! SVØMMEKLUBBEN

Formand: Nels Egebech, tlf. 5152 3902 Styrk din krop og få bedre kondition og balance – meld dig ind i Haandværkerforeningens Svømmeklub! At forebygge eller reducere gener fra bevægeapparatet giver dig en bedre følelse i din krop. Ved at træne i et varmtvandsbassin bliver øvelserne lettere at udføre, fordi tyngdekraften ophæves, når du er i vandet. Svømmeklubben mødes hver tirsdag omkring – og i – terapibassinet på Haandværkerforenings Plejehjem i Håndværkerhaven i Emdrup. Ring og høre nærmere ved Formand Nels Egebech på telefon 5152 3902.

Ganløse Eged og Krogenlund og … VANDREKLUBBEN

Formand: Torsten Jagd, tlf. 4566 0837 Søndag den 9. oktober drager Haandværkerforeningens Vandreklub mod Nordsjælland. Medlemmerne mødes på parkeringspladsen ved Buresøbadet, Småsøerne, 3550 Slangerup kl. 10.00, og så går turen ellers gennem Ganløse Eged og Krogenlund. Skovene er omkring Buresø er resterne af en mere end 10.000 år gammel skov, og landskabet er varieret og har mange kulturminder. Som vanligt arrangeres kort og lang tur på henholdsvis seks-syv og 12-13 kilometer. Efterfølgende venter der medlemmerne det store kolde bord med 16 retter (!) på Ganløse Kro, Bygaden 30, 3660 Stenløse. Deltagelse koster 200,-, og tilmelding skal ske på 3312 2717 senest 30. september.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Direktør Johnny Hauen, Merianvej 5, 2900 Hellerup Indmeldt v. Morten Kaltoft Bestyrelsesformand Finn Sievert Hansen, Engholmvej 30, 4000 Roskilde Indmeldt v. Mikkel Haarder Chefkonsulent Janne Funder Jensen, Nyvej 11, 3220 Tisvilde Indmeldt v. Gitte Preisler Sognepræst Joannìs Fonsdal, Nøkkerosevej 10, 2400 København NV Indmeldt v. Nancy Riis Guldsmed Jytte Kløve, Borrekrattet 2, 2800 Kgs. Lyngby Textilkunsthåndværker Signe Elmdal, Ved Kløvermarken 5., 2. th, 2300 København S Indmeldt v. Tina Fresco Lektor Holger Højlund, Jættehøjen 33, 8240 Risskov Indmeldt v. Charlotte Biil Arkitekt Julie Freja Skovgaard Carlsen, Roarsvej 26, 3. tv., 2000 Frederiksberg Indmeldt v. Mads Lund Nielsen

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

Tekstiltrykker Janne Wendt, Damhusdalen 44, 2610 Rødovre Selvstændig Klaus Viftrup, Lærkevej 8, 2680 Solrød Strand Cand. psych. Anders Myszak, Gothersgade 149, 3., 1123 København K Musiker Mikkel Kristian Steen, Nørre Allé S, 3., 2200 København N Indmeldt v. Kirsten Steen Malermester Aske Rühlmann Pedersen, Guldblommevej 2 D, 4000 Roskilde Malermester Christian Mauritzen, Klirevænget 25, 2880 Bagsværd Malermester Alexander Gjedved Hendriksen, Håbets Allé 8, 2700 Brønshøj Indmeldt v. Københavns Malerlaug

Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

0 8 2 016

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Sonja Stæhr Jakob Bo Andersen Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør

D I R EK T I O N

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer mandag den 10. oktober. Redaktionen slutter fredag, den 23. september.

0 8 2 0 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N

Tirsdag 13/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 14/09 Damernes Kegleklub · Kunstklubben Torsdag 15/09 L’hombreklubben Tirsdag 20/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 21/09 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 22/09 Bowlingklubben · Haandværkerforeningen: Ny Carlsberg Glyptotek Fredag 23/09 Golfklubben: Klubmesterskab og galla Mandag 26/09 Danseklubben Tirsdag 27/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 28/09 Erhvervsfortællinger Torsdag 29/09 L’hombreklubben · Haandværkerforening: Fyraftensmøde · Musikklubben Fredag 30/09 Gyldne Sal åben – Haandværkerforeningen: Medlemsfest Mandag 03/10 Tirsdag 04/10 Onsdag 05/10 Torsdag 06/10

Teaterklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Gourmetklubben Skyde- og Kegleklubben Bowlingklubben · Det Kulturelle og Videnskabelige Hjørne ·

Teaterklubben Søndag 09/10 Haandværkerforeningen: Prøv mit håndværk! · Vandreklubben Tirsdag 11/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 12/10 Damernes Kegleklub Torsdag 13/10 L’hombreklubben Fredag 14/10 Gyldne Sal åben Mandag 17/10 Kom Som Du Er Tirsdag 18/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 19/10 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 20/10 Bowlingklubben Fredag 21/10 Teaterklubben Lørdag 22/10 Vinklubben rejser Søndag 23/10 Gyldne Sal åben Tirsdag 25/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 26/10 Copenhagen Skills Torsdag 27/10 L’hombreklubben · Vinklubben tilbage · Copenhagen Skills · Haandværkerforeningen: Fyraftensmøde · les Lanciers

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

A L HE N V E NDE L SE T IL : Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K