Hånd & Værk 09 2013

W W W. HV FKB H. DK

09 2 013

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

– OG LAD DER BLIVE LYS! LYSEKRONER SKAL OGSÅ TIL SERVICE

»Kommentar«: Store forventninger | Budget ’14 | Mens vi venter på reformen­ | Den er gal med fagligheden | En aften med Bent Melchior | Hvem er jeg? | Nyt fra klubberne | Det sker

03176

vi uddanner danmarksmestre

KOMM E N TA R

STORE FORVENTNINGER Endnu mens dette skrives, ser vi alle med forhåbning frem til regeringens oplæg til en reform af erhvervsuddannelserne. Forventningerne er mange – ligesom mængden af udfordringer, som reformen skal gribe.

Lad os kridten bane op: Omkring 20 procent af en ungdomsårgang søger ind på teknisk skole. Op imod halvdelen af eleverne falder fra undervejs. Undersøgelser viser, at vi ad åre kommer til at mangle faglært arbejdskraft, og at en række håndværk rangerer lavt i sammenligning med andre erhverv. Vore virksomheder klager over lærlinge, der ikke er uddannelsesparate – dels fordi de ikke er tilstrækkelig modne, dels fordi deres skolekundskaber ikke er i orden. Tilgangen til gymnasierne eksploderer, og arbejdsløsheden blandt akademikere er skyhøj.

Det er tvivlsomt, om selv en nok så gennemarbejdet erhvervsuddannelsesreform med et snuptag kan rette op på det altsammen.

Adgangskrav, unge- og voksenspor, etablering af campusmiljøer, opkvalificering af fagskolelærere og bedre muligheder for ikke-uddannelsesparate gør det ikke alene, om end alt dette vil være velkomment. Det gælder ikke mindst en yderligere synliggørelse af, at et svende-

FORSI DE N

ROBERT S ØREN S EN

brev også kan danne udgangspunkt for en længerevarende universitetsuddannelse.

Grundlæggende skal erhvervsuddannelsesreformen understøtte en holdningsændring – til skolerne, til uddannelserne; ja, til opfattelsen af håndværket og fagligheden som begreber.

Som håndværkere har vi en afgørende forpligtelse til at medvirke til denne holdningsændring – forhåbentlig vel understøttet af en dygtigt tilrettelagt reform.

Med begejstring, faglighed og ambition som drivkræfter er vores opgave at fortælle historien om de perspektiver, der ligger i det gode håndværk og i at være den, der udfører det: Historien om håndværkets praktiske betydning for hele vores samfund, historien om den succesfulde iværksætter, om eksportsucces’erne – og såmænd også om de kulturelle rødder, der ligger i håndværket.

Lokalt ved vi, hvor vi kan begynde: Nemlig med vore folkeskolers uddannelsesvejledere, der skal have blik for, hvad en erhvervsuddannelse og en karriere som håndværker kan byde på.

Den opgave burde blive lettere at løse, når vi – med stolthed – kan fortælle om den udfordrende, engagerende og kvalificerende erhvervsuddannelse.

U D E I K AR LSLUND E BLIVE R LYSEKRONER AF A LVERDEN S S LAGS S OM N YE I GEN ; HER P UDS ES , P US LES OG R E N SE S – ALTSAM M E N VE D HÅND KR AFT. LÆS S I DE 18 ( FOTO: HEN RI K N I ELS EN )

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

3

380

5. 809

112, 7

MIA. KR. EKSTRA TIL SOCIALOMRÅDET

NYE VIRKSOMHEDER I KØBENHAVN I 2012

MIO KR. TIL AT GØRE BYEN MERE SIKKER

BUDGET ’14: MURSTEN, MALING OG ASFALT Et nyt, digitalt kundesystem, fælles skabeloner og procedurer for udbud, en styrkelse af de små og mellemstore virksomheders muligheder for at byde på kommunale opgaver, bedre kommunal service – og et fælles regionalt EU-kontor i Bruxelles. Således lyder tilsagnene til erhvervene i Københavns budget for 2014 vedtaget af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i september. I budgetforliget indgår også, at dækningsafgiften holder sig på de 9,2 promille, den blev sat ned til i fjor, stader og vareudstillinger skal fortsat være afgiftsfritaget, og endelig er skatten uændrede 23,8 procent.

13.800 NYE JOBS Hertil kommer nye anlægsinvesteringer, der ifølge Københavns Kommune vil føre til 13.800 jobs i perioden 2014-2017. Alene i 2014 er afsat 2,2 miliarder kroner til nye anlæg i byen. Her sættes især ind med renoveringer

af skoler – og opførelsen af en ny i Ørestad Syd – nye institutioner og renoveringer af kommunalt byggeri rundt om i bydelene. Derudover skal der opføres 1.245 nye almene boliger.

INDSATS MOD SOCIAL DUMPING Erhvervene synes også tilgodeset med en bevidst indsats mod social dumping: Vil man være leverandør til Københavns Kommune, må man have styr på sine medarbejderes arbejdsforhold, hedder det. Der afsættes fem millioner kroner til blandt andet en særlig kontrolenhed.

Enheden får til opgave at tilse, om virksomhederne overholder kommunens krav.

Ellers står budgettet i den sociale tryghed og velfærds tegn – dog med særlig fokus på folkeskolen, der skal geares til den nye folkeskolereform. Med den gevaldige befolkningstilvækst, København oplever i disse år, har kommunen fået 4.000 flere skolebørn siden 2010.

BUDGET 2014 DANNER UDGANGSPUNKT FOR 13.800 NYE JOBS I KØBENHAVN FREM TIL 2017, HEDDER DET I KØBENHAVNS KOMMUNES BUDGET FOR 2014.

4

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

46.000 METER C YKELSTI 2010-2013

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Der er afsat 142 millioner kroner til sundhedsområdet. Pengene skal dels gå til en ekstra indsats for de svageste borgere, dels til – helt konkret – at forlænge livet i de områder af byen, hvor middellevetiden er lavest. Det er den ifølge Københavns Kommune på Nørrebro og på Bispebjerg. Der skal særlig sættes ind over for borgere, der lider af kroniske sygdomme.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret PV 02 2013 EU.pdf 1 23/02/13 17.18 www.tofteng.dk

46.000 METER C YKELSTI En mængde sociale projekter bliver fortsat i bestræbelserne på at komme bande- og ungdomskriminaliteten til livs og dermed gøre byen sikrere at færdes i.

Er man cyklist, kan man glæde sig over, at der frem til nu er planlagt hele 46 kilometer cykelsti. I 2014 er yderligere afsat 90 millioner kroner hertil. Løfterigt er det også, at udskiftningen af nedslidte signalanlæg bliver fortsat, så “trafikken kan køre optimalt”, som det hedder.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

5

F O T O : H Å N D & VÆ R K

MENS VI VENTER PÅ REFORMEN Erhvervsuddannelserne skal være for dem, der kan og vil, og dem, der ikke kan eller vil endnu, skal have nogle andre tilbud. Hellere end om adgangskrav til en uddannelse bør man tale om adgangsforudsætninger, for der skal mere til end alene karakterer for at vurdere, om den enkelte er motiveret for en erhvervsuddannelse. Endelig bør eleverne på de tekniske skoler i højere grad aldersopdeles, så deres behov og erfaringsgrundlag tilgodeses optimalt.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) ankom på cykel – dén lørdag morgen i september – til Moltkes Palæ, da Haandværkerforeningen var vært ved håndværker- og industriforeningernes årlige formandsmøde; et møde fuldt af forventninger til regeringens kommende oplæg til erhvervsuddannelsesreform.

opgaver er blevet udliciteret til private virksomheder, lød det.

Christine Antorini var ikke ubetinget tiltalt af den berømmede “schweiziske model”, fordi den bygger på værdier, vi ikke deler i Danmark. Således er det hundesvært at komme i gymnasiet, og eleverne skal allerede på sjette klassetrin begynde at orientere sig mod deres erhvervsvalg.

Undervisningsministeren var til gengæld overordentlig åben over for en forenkling af de hele 12 uddannelsesindgange – omfattende 109 forskellige uddannelser – ligesom det skal gøres mere klart, at et svendebrev kan være en begyndelse snarere end noget endeligt. De gymnasielignende EUX-forløb skal bredes videre ud, og der skal kunne etableres et så højt fagligt teknisk niveau, at det virker kvalificerende til et universitetsstudium.

SCHWEIZISK MODEL IKKE SÅ TILTALENDE Forud havde formanden for Håndværker- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg, foreningsformand i Odense, Kurt Adamsen, budt velkommen og overladt podiet til borgerrepræsentationens 1. næstformand Susan Hedlund. Herfra lød erkendelsen af, at de københavnske virksomheder er udfordret af lige fra de omfattende anlægsarbejder til kommunalt bureaukrati, og på uddannelsesområdet er der rigeligt at tage fat på. Men især når det gælder lærepladser inden for bygge- og anlægsområdet, må virksomhederne tage større ansvar; det er kommunen til en vis grad afskåret fra, da så mange

6

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

LÆRERE SKAL VÆRE HOLDSPILLERE Direktør for TEC – Teknisk ErhvervsskoleCenter – Leif Bille greb hurtigt bolden, da undervisningsministeren fremsatte ønsker om højere kvalitet i undervisningen. Netop denne arbejder TEC intenst med, blandt andet i form af lærerteams, hvor lærerne lærer af og udvikler hinanden. Der stilles også krav til dem om at være tilstede på skolen. Skolen har tilmed modtaget et bety-

E N M O RG E N F R I SK U NDE RV I SN I N GSM I N I ST E R, CH R I STI N E A N TORI NI , B LI V E R TAG E T I M O D A F D I R EKTØR I HÅ N DVÆ R KSR Å DE T, A N E B U CH .

ENDNU I SEPTEMBER HAVDE REGERINGEN IKKE FREMLAGT SIT OPLÆG TIL EN REFORM AF ERHVERVSUDDANNELSERNE. UNDERVISNINGSMINISTEREN GAV DOG NOGLE HINTS UNDER HÅNDVÆRKERFORENINGERNES FORMANDSMØDE.

deligt tilskud til at etablere et egentligt uddannelseslaboratorium. »Det er på tide, at vore lærere holder op med at være privatpraktiserende og i stedet bliver holdspillere,« fastslog Leif Bille.

Haandværkerforeningens 1. næstformand, malermester Per Vangekjær, havde æren af at give bolden op

til ministeren: Erhvervenes ønsker om adgangskrav har sine steder vakt furore, men det kan være svært at se noget galt i et krav om, at man har bestået Folkeskolens mest basale fag, inden man forlader den. Dernæst må skolerne være mere “kundeorienterede” og skabe attraktive studiemiljøer, som man eksempelvis finder dem i gymnasiet.

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

7

D IREK TØR LEI F B I LLE, TEC, VA R HE LT MED PÅ AT STY RKE FAG -

Per Vangekjær gjorde også op med mantraet om, at en uddannelse nødvendigvis tager et bestemt åremål. Der skal være plads til, at det kan tage lidt længere eller lidt kortere at komme i mål.

LÆ R E RNE PÅ D E T EKN ISKE SKO LER .

EFTERLYSTE NUANCER

DAGE N S FORME LLE VÆRT, FORMA N D E N FOR H Å N DVÆRKE ROG IN D U STRIFORE N IN GE RN E S SA MA RB E JD SU DVA LG, KU RT A DA MSE N , OD E N S E .

HA A NDVÆ RKER FO RE NING E NS 1 . N Æ STFO RM A ND P ER VA N G EK J Æ R : SKO LERNE M Å BLIV E MER E

BEGEJSTRING SKAL VÆRE LEDETRÅD

KU NDE O R IE N T ER ED E.

H Å N DVÆRKSRÅ D E TS H E IKE H OF F MA N N KON STATE RE D E , AT V IRKS OMH E D E RN E IKKE H A R S Å N E GATIV T E T SYN PÅ D E TEKN ISKE SKOLE R, SOM D E N OF F E N TLIGE D E BAT KU N N E SKA B E F RYGT FOR.

8

Den dybereliggende årsag til, at erhvervsuddannelserne er endt så lavt i meningsmålingerne, er måske det politiske signal om, at Danmark i fremtiden skal leve af viden og kloge hoveder. Lektien er, at vi nok må være mere nuancerede i vores tilgang, understregede Per Vangekjær.

Chefkonulsnet i Håndværksrådet Heike Hoffmann præsenterede en dugfrisk undersøgelse af virksomhedernes holdninger til skolerne – og de var lykkeligvis ikke så negative, som man kunne have frygtet, den offentlige debat taget i betragtning: 3.000 små og mellemstore virksomheder har medvirket i undersøgelsen, hvoraf det fremgår, at knap 75 procent af læremestrene er tilfredse med, hvad deres lærlinge lærer på skolen. Glædeligt er det også, at vekseluddannelsesprincippet er overordentlig velforankret i virksomhederne. Dog mener en tredjedel, at skolen ikke i tilstrækkelig grad håndterer mødedisciplinen stramt nok.

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

Måske pegede medlem af Haandværkerforeningens bestyrelse, oldermand Mette Palsteen, på en af de væsentligste drivkræfter, som en kommende erhvervsuddannelsesreform bør bygge på: »Ledetråden bag det at lære et håndværk – både blandt vi mestre og lærlingene – bør frem for alt være begejstring,« lød det.

Begejstring var der i hvert fald at spore i forsamlingen ved udsigten til, at en erhvervuddannelsesreform kan medvirke til at løfte håndværket i offentligheden.

AKTUELT Skud på Stammen for sjette gang

Velkommen til topmøde i Moltkes Palæ!

Kommunalvalget står for døren, og Haandværkerforeningen indbyder mandag den 28. oktober til et uforligneligt vælgermøde med spidskandidaterne fra alle de otte partier, der i dag er repræsenteret i Borgerrepræsentationen, herunder overborgmesteren himself.

Det bliver ikke noget helt almindeligt vælgermøde!

Foreningens sekretariat har valgt at sætte fokus på fire emner – herunder trafik og infrastruktur – og har interview’et ejerne af typiske københavnske virksomheder. De korte videoer kommer til at danne udgangspunkt for ordstyreren, den TV-kendte Kurt Strands og salens spørgsmål til kandidaterne.

Efter debatten er der tid til at mingle, altimens vi indtager en valg-flæskestegssandwich særlig designet til dagen.

Alle medlemmer er indbudt – og det er gratis at deltage. Tilmeld jer snarest på hvf@hvfkbh.dk eller på 3312 2717 og senest 18. oktober, så vi ved, hvor mange sandwiches vi skal forberede.

Designere, snedkere, møbelpolstrere, fotografer og mediegrafikere er i år for sjette gang gået sammen om at skabe fremtidens møbelklassikere i et unikt projekt, Skud på Stammen. I år er temaet ”globalisering”, og 19 danske toneangivende designere har tegnet deres bud på, hvordan et møbel ser ud i en globaliseret verden.

28 snedkerlærlinge og nyuddannede snedkere – heriblandt to møbelpolstrere og fire tyske snedkerlærlinge fra Hamborg – har givet møblerne fysisk form på en fire uger lang workshop på Københavns Tekniske Skole (KTS).

I dagene 18.-22. november er det muligt at se de fine kreationer i Kunstforeningen Gl. Strand.

KTS’ snedkerafdeling har i øvrigt i år modtaget den prestigef yldte Finn Juhls Arkitekturpris på baggrund af Skud på Stammen. Billedet: Design af Christian Bauer, foto af Anders Philip.

Skønhed kommer indefra Arkitektur har alt for længe kun handlet om overflade og udseende.

Vi tegner huse, som man kan opholde sig i. Arkitektur som starter med rummet og tager højde for lys, lyd og luft. Byggeri der både er godt for indeklimaet og klimaet. Vi kalder det intelligent arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

9

L AUGENES ÅRLIGE OPVISNING Tirsdag den 05. november i Moltkes Palæ. To opvisninger hhv. kl. 15.30 og kl. 18.00. Pris kr. 125,- ved kl.

15.30 og kr. 220,- ved kl. 18.00. Billetter bestilles i Haandværkerforeningen (her er reserveret 25 billetter) på tlf. 3312 2717 senest 25. oktober, via Billetnet eller via invitation@laugenesopvisning.dk

LUKSUS – ELLER BARE SUND KVALITETSSANS? ATTER I ÅR KAN VI OPLEVE DET YPPERLIGSTE, SOM SKRÆDDERMESTRE, MODISTER, BUNTMAGERE, GULDSMEDE OG FRISØRMESTRE FORMÅR. OVERVÆR LAUGENES ÅRLIGE OPVISNING 5. NOVEMBER. De gør det igen – de laugsmestre og skoler, der i fjor og i forfjor stillede deres ypperligste kunnen til skue for alverden.

Tirsdag den 5. november kl. 15.30 og kl. 18.00 kan man svælge i skønhed og smukke råvarer, når byens buntmagere, skræddere, frisører, modister, guldsmede, Kopenhagen Fur og tre skoler på ny indtager Moltkes Palæ – smukkere rammer om de fornemme kreationer kan man næppe forestille sig, samtidig som man føler sig hensat til

en haute couture-opvisning i et internationalt modehus.

Laugenes Årlige Opvisning er nu som før en manifestation af et antal ”livsstilshåndværk”, hvoriblandt enkelte har særlige udfordringer for sig: Nemlig at fastholde et marked, der gør det muligt at føre fagene videre, herunder ikke mindst ved at have kapacitet til at uddanne nye lærlinge.

Derfor er opvisningen et slag for kvaliteten, de unikt forarbejdede materialer og det individuelle håndværk.

Glasskade Hærværk

–

Indbrud

GLARMESTRENES

DØGNVAGT 70 100 100 Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem af Glarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

10

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

I L L U S T R A T I O N: T I N A B A N C R O F T. F O T O : A L L A N B J E R R E

DE MEDVIRKER: Skrædderne Ane Rønne, Rønne Skrædderi Antonie Lauritzen, Antonie Gry Hesbjerg, KostumeSkrædderiet Johnny Wichmann, Wichmann Couture Magnus Tougaard, Det Kgl. Teater Mette Høyer, Migrant Sten Martin, Bespoke Tailoring Tina Bancroft, Bancroft Copenhagen Troels Uldall, Troels Uldall Copenhagen

Igen i år glæder det arrangørerne, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har tiltrådt hvervet som protektor og vil være tilstede ved anden opvisning kl.

18.00. Herudover forlyder det, at kulturminister Marianne Jelved (R) vil forestå den officielle åbning – ligeledes kl. 18.00.

Modister

TALENT HENTET PÅ FACEBOOK

Kopenhagen Fur

Opvisningen omfatter i år både kendte og mindre kendte navne. Således beretter oldermand Johnny Wichmann fra Skrædderlauget, at faget har et fundet et new talent, skræddermester Julie Jespersen, via Facebook. I år vil vi også for første gang kunne tage ortopædiske sko i øjesyn, idet ortopædiskomagermester Robert Sørensen – jo, han er også Haandværkerforeningens formand – medvirker på podiet.

Alle er velkomne til at overvære Laugenes Årlige opvisning. Vil man med 15.30, er prisen 125 kroner, og kan man først komme kl. 18.00 er prisen 220 kroner. Billetter bestilles gennem Haandværkerforeningen, og de vil også blive udbudt gennem Billetnet. Er man ikke medlem af Haandværkerforeningen, er det også muligt at skrive til email-adressen invitation@laugenesopvisning.dk.

– Kom med – og få en enestående oplevelse af skønhed og kvalitet!

Mathilde Førster Buntmagere Pia Christensen Sten Bergstrøm

Kopenhagen Studio Frisørmestrene Art Director Betina Frank, Intercoiffure Danmark Guldsmedene Krebs.Hyllested Lina Christensen, TACTUS Mads Heindorf, Mads Heindorf Jewellery Skolerne CPH West, beklædning Fashion Design Akademiet Københavns Mode- og Designskole Margrethe-Skolen

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

11

FOT O: HENRIK NIEL SEN

MATTI AS TESFAYE ACC EPTERER I KKE, AT MA N I KKE FÅ R EN UDDA N N ELS E – DET SKYLDER MA N SA MFUN DET. SÅ M Å DET HELLERE TAG E FLERE Å R.

MANTRAET OM “VIDENSAMFUNDET” HAR SAT DEN HÅNDVÆRKSMÆSSIGE FAGLIGHED I SKYGGEN, MENER FORFATTEREN OG MUREREN MATTIAS TESFAYE. I “KLOGE HÆNDER” GIVER HAN SVAR PÅ TILTALE.

DEN ER GAL MED FAGLIGHEDEN Den er gal med fagligheden. Ikke at den ikke findes, men den agtes ikke. Og når det er tilfældet – så agtes den faglærte arbejder, håndværkeren, SOSU-assistenten og erhvervsskolerne heller ikke; de sættes i skyggen af vidensarbejderen – forstået som den teoretisk funderede akademiker. Han er nemlig udråbt som helt i det postindustrielle samfund; det samfund, der ikke behøver at producere noget selv, men kan overlade produktionen til lavtlønslande, alt imens vi skal leve af forskning og innovation.

12

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

Men det er en skæbnesvanger misforståelse, der kan gøre Danmark til et uland; et land, der ligesom tredjeverdenslande må overlade det til de rige lande at forarbejde deres råvarer, hvorpå de må købe dem dyrt tilbage, fordi de hverken har viden eller produktionsmidler til at kunne forarbejde varerne selv. Ingen viden uden en produktion til at udvikle den – og omvendt.

Den er gal med fagligheden.

Gal med respekten for den, gal med forståelsen af, at

ånd og hånd er hinandens forudsætninger; at viden ikke alene sidder i hovedet eller står skrevet i en bog, men ikke mindst ligger i hænderne. Hænder er også kloge; vi er alle forskellige, og det sunde samfund skal forløse alle talenter.

PRAKSIS KOLLIDERER MED TEORI Mattias Tesfaye er udlært murer. Han er også forfatter – egentlig uden at ville være det, men en bog er en god måde at få afløb på. Eksempelvis for frustrationen over, at vi hellere kontrollerer, evaluerer og dokumenterer end lader SOSU-assistenterne få lov at praktisere, hvad de har lært og udøve deres faglighed. For frustrationen over, at idéen bag et byggeri er nok til at høste verdensberømmelse og internationale hædersbevisninger, alt imens opførelsen bærer præg af regulært byggesjusk, fordi byggeprojektet ikke var tilstrækkelig byggefagligt gennemtænkt.

Kort tid før lanceringen af regeringens længe ventede udkast til en erhvervsuddannelsereform udgav Mattias Tesfaye “Kloge hænder” – én stor advarsel om, hvad det koster os som samfund og som medlemmer af samfundet at sætte fagligheden over styr.

DE SPURGTE IKKE FAGMANDEN Idéen til bogen er modnet over fire år – helt fra sidste kommunalvalg. Da berettede en fotograf for ham, hvordan ingen ud af 50 både blå og røde kandidater spurgte ham til råds, da de skulle vælge ét blandt flere mulige billeder til deres valgmaterialer. De fandt ikke anledning til at spørge fagmanden.

Siden har han klippet ud af aviser, gemt på analyser og gjort sig notater. De er alle brugt flittigt, og derfor forekommer bogen så overbevisende veldokumenteret.

Ingen er med på et taberjob eller ditto uddannelse, hvis man kan undgå det. Og når alle taler om det hjerneorienterede vidensamfund, søger man da klart mod gymnasiet – samtidig som den tekniske skole forpligtes til at optage revl og krat. Så skal det da gå galt. Galt er det gået – med uddannelsernes anseelse og et kolossalt frafald blandt eleverne. »Da jeg begyndte i lære, var vi 20 elever i klassen. De

fem skulle nok aldrig have været der, men de blev automatisk trukket op af de 15 andre. I dag er der måske halvt af hver, og så sker det modsatte: De motiverede og engagerede elever opgiver og flygter,« konstaterer Mattias Tesfaye, der i sin bog advarer imod det evige fokus på begrebet ungdomsuddannelse. »Det kan godt være, at man ikke lige er i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse efter folkeskolen og hellere vil ud at gøre rent eller have et andet ufaglært job.

Så må påbygningen af kompetencer komme efterhånden gennem kurser og efteruddannelse. Det kan være, der skal gå fire, fem, måske helt op til 10 år, men så skal man også have kvalificeret sig til et svendebrev.« »Så det er ikke en tredje vej, vi har brug for – en vej ud over erhvervsuddannelserne og gymnasiet, der kan tage imod elever, der ikke kvalificerer sig til en almindelig ungdomsuddannelse?« »Man skylder sig selv og samfundet, at man tager en 09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

13

M AT TI AS TE SFAYE: »JEG FOR E STILLE R M IG, AT M AN KUN N E I N D FØ R E E N K VOTE 3 PÅ UNIVERSITE TE R NE. M ED KVOTE 1 KO M M E R M AN D IR EKTE IND EFTER GYM NASIE T, EFTER K V OT E 2 H A R M AN KVALIFICE R E T SIG GE NNE M TIDLI GERE B E SK Æ FT I GE LSE E LLE R SU PPLER INGSKU RSER . E N KVOTE 3 KU N N E VÆ R E BE TINGE T AF ET SVEND EBR EV,«

uddannelse – ikke mindst hvis man bliver ledig. Som samfund vil vi gerne hjælpe dig, hvis du bliver arbejdsløs, men du må selv gøre noget ved at kvalificere dig,« svarer Mattias Tesfaye.

Efteruddannelse skal blandt andet ske gennem en styrkelse af de overenskomstbestemte kompetencefonde.

Men flere fonde fortæller, at de er ved at svømme over af penge, der ikke bliver brugt? »Det er et langt sejt træk. Det var overenskomstparternes prioritering af arbejdsmarkedspensionerne også, men de er jo kommet i fokus siden. Sådan skal det også blive med mulighederne for efteruddannelse.«

SIG DET VIDERE! I sin bog peger Mattias Tesfaye på flere tilgange til at styrke erhvervsuddannelsernes anseelse. »Hvad er det, der skaber en positiv trend – en mode?

Det er, at mange taler positivt om noget. I stedet for at koncentrere al opmærksomhed om svage elever, frafald og for bredt optag, så lad os fortælle historierne om de mange, der har succes med deres uddannelse,« opfordrer Mattias Tesfaye: Så længe fokus er så negativt, fortæller de glade, veltilfredse elever ikke historien videre.

Den schweiziske model er højt besunget – blandt andet fordi et svendebrev giver adgang til universitetet?

14

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

»Jeg forestiller mig, at man kunne indføre en kvote 3 på universiteterne. Med kvote 1 kommer man direkte ind efter gymnasiet, efter kvote 2 har man kvalificeret sig gennem tidligere beskæftigelse eller suppleringskurser.

En kvote 3 kunne være betinget af et svendebrev,« foreslår Mattias Tesfaye.

ADGANGSBILLET FREM FOR -KRAV Mattias Tesfaye tilslutter sig ikke fuldtud synspunktet om, at der skal opstilles adgangskrav – eksempelvis i form af en bestået Folkeskolens Afgangsprøve – som betingelse for at blive optaget på en erhvervsskole. Karakterer kan være en adgangsbillet, men modenhed, talent og motivation er ikke mindre vigtige. Han taler også om en “fjerde adgangsvej” i form af dokumentation for fritidsjobs – dermed viser ansøgeren, at vedkommende kan passe et job. Allerhelst så han, at alle elever havde en uddannelsesaftale i rygsækken, når de mødte op på skolen til første undervisningsdag.

Mattias Tesfaye argumenterer for fire grundlæggende veje at gå for at styrke respekten for fagligheden – underbygget af forsøg og pilotprojekter gennemført i virkeligheden.

Ud over en trepartsaftale, der skal cementere og opprioritere adgangen til efteruddannelse, ønsker han sig, at

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12

erhvervsskolerne skal udvikle sig til innovationscentre – dels som brobyggere mellem forskerne og de små og mellemstore håndværksvirksomheder, dels ved gennem projekter at hjælpe håndværksvirksomhederne med eksempelvis produktudvikling.

I Folkeskolen skal fagligheden indpodes eleverne gennem kreativ og tværfaglig koordinering af eksempelvis matematik, historie, håndarbejde og sløjd – ikke mindst sidstnævnte fag lever en kummerlig tilværelse og forekommer tilsyneladende ikke akademisk nok for moderne skoleplanlæggere.

VÆRDIKAMPEN I den offentlige sektor vil han af-akademisere og i stedet bruge ressourcerne på, at de varme hænder får lejlighed til faglig sparring – faglighed mod bureaukrati. Det giver ansvar, ejerskab og dygtigere medarbejdere.

Mattias Tesfaye tøver ikke med at kalde slaget mellem akademiseringen og håndens faglighed for en værdikamp. Dens udfald afgør, om vi vil være et samfund præget af sammenhængskraft og muligheder for alle – eller om vi vil ende som et uland, der må importere sig frem.

“Kloge hænder” er udsendt på Gyldendal.

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

15

EN AF TEN MED BENT MELCHIOR Torsdag den 28. november kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé. Pris kr.

225,- pr. person. Koshervin og andre drikkevarer kan købes på stedet.

Arrangeres af Det Videnskabelige Hjørne og Gourmetklubben. Alle foreningens medlemmer er velkomne. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest den 20. november.

FOT O: UFFE WENG/SC ANPIX

MEDLEMSARRANGEMENT:

EN AFTEN MED BENT MELCHIOR

Kosher er mad tilberedt af fødevarer, det er tilladt jøder at spise ifølge Mosebøgerne og jødisk tradition. Og kosher er lige, hvad tidligere overrabbiner Bent Melchior vil introducere medlemmerne til, når foreningens Kulturelle og Videnskabelige Hjørne i samarbejde med Gourmetklubben byder velkommen til en aften “inden for murene” i Laugshuset på Nørre Allé torsdag den 28. november kl. 18.30.

Den 28. november er anden aften i den jødiske lysfest Chanukka, der holdes over otte dage til minde om makkabæernes genindvielse af templet i 165/164 før vor tidsregning. En væsentlig del af traditionen er at tænde et nyt lys hver dag i den ottearmede Chanukka-stage, og det vil Bent Melchior stå for.

Aftenen byder på en lettere anretning af forskellige jødiske specialiteter, herunder latkes, en særlig kartoffelpandekage stegt i olie. Olien har en særlig betydning under Chanukka, og kartoffelpandekagen er traditionelt tilbehør. Til gengæld kan ingredienserne – kartofler, løg, æg, mel – variere.

16

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

Maden leveres af den jødiske menigheds restauratør.

Også drikkevarer skal være kosher, og denne aften byder på israelske kosher-vine. Heri ligger blandt andet, at alt, hvad der indgår i vinen, kun må have været i jødiske hænder. Vin omgås i jødedommen med største respekt ikke mindst af religiøse grunde – og med samme respekt omgås afledte produkter; det vil sige drikkevarer, der indeholder eller er brygget direkte på druer.

Undervejs vil Bent Melchior berette nærmere om jødiske traditioner og skikke, om jødiske danskere og danske jøder – og besvare spørgsmål fra salen.

Bent Melchior har selv et dramatisk liv bag sig blandt andet som frivillig i den israelske frihedskamp i organisationen Haganah. Han tog i 1963 eksamen som rabbiner fra Jews’ College i London og valgtes i 1970 som overrabbiner i København.

Der er lagt op til en spændende, hyggelig og oplevelsesrig aften i kandelabrenes skær.

AKTUELT I den gamle butik F O T O : B I R T H E LY N G S Ø

Den Lille Gode Slagter på Frederikssundsvej 105 er en butik fra 1930’erne. Her er bevaret det oprindelige udtryk – lige fra facade og disk til de savsmuldsstrøede gulve og den uundværlige gamle røgovn ude bagved.

Ejeren i dag hedder Niels Frandsen og blev 1. oktober hædret som Årets Slagtermester af Københavns Slagterlaug. Traditionen tro rullede oldermand Erik Michelsen op foran butikken i den fine gamle slagterbil – en Ford T fra 1923 – for at foretage kåringen, ledsaget af blandt andre direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade.

I motivationen for årets kåring hed det blandt andet, at Niels Frandsen har bevist, hvordan det kan lade sig gøre at drive en sund forretning uden at gå på kompromis med råvarekvaliteten og den håndværksmæssige faglighed.

»Langt den største omsætning har vi på fersk kød, og vi har nogle små håndplukkede leverandører på okse, flæskekød og lam. For eksempel får jeg flæskekød fra et lille hjemmeslagteri i Høve og oksehøjreb fra Kildegården, som jeg lader hænge og modne tre til fire uger.« Niels Frandsen kan i år også fejre 25 års jubilæum som medlem af Slagterlauget. Han overtog forretningen fra sin far, Søren Frandsen.

Kom til erhvervspolitisk topmøde Mød otte spidskandidater til kommunalvalget i Københavns Kommune.

Hør dem svare på, hvad de vil gøre for at forbedre erhvervslivets vilkår i byen – og konfrontér politikerne med dine synspunkter.

Det sker mandag den 28. oktober kl. 17 – 19 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2A, 1302 København K

Du møder: • • • • • • • •

Frank Jensen (S) Pia Allerslev (V) Morten Kabell (EL) Rasmus Jarlov (K) Ninna Thomsen (SF) Lars Dueholm (LA) Carl Christian Ebbesen (DF) Anna Mee Allerslev (R)

Den garvede journalist Kurt Strand er ordstyreren, der styrer løjerne med hård hånd.

Efter debatten kan du nyde en „valg-flæskestegssandwich“ og lidt at drikke.

Det er gratis at deltage. Meld dig til hurtigst muligt og senest den 18. oktober på hvf@hvfkbh.dk eller 3312 2717.

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

17

HVEM ER JEG? FOT O: HENRIK NIEL SEN

HAR DET LÆNGERE NOGEN MENING AT TALE OM PERSONLIG IDENTITET I EN EPOKE, DA TRADITIONER OG NORMER ER TIL FORHANDLING, OG VI KAN SKIFTE HAM EFTER FORGODTBEFINDENDE? FÅ SAGEN SAT PÅ SPIDSEN UNDER UDSTILLING PÅ NY CARLSBERG GLYPTOTEK – OG LÆS HER OM HÅNDVÆRKEREN BAG. Hvem er jeg? Indtil for ikke så mange år siden var spørgsmålet en enklere sag at besvare. Summen af traditioner og normer, slægt, religion og etnicitet gjorde det nemt at finde og rubricere sig selv.

I dag er der frit valg på alle hylder. Alt er til forhandling. Vil du være hipster eller emo? Vil du skifte køn?

Dropper du virksomheden eller landbruget, som din familie har drevet i generationer før dig og springer ud som noget andet?

– Og hvem er den unge tredjegenerationsindvandrer født og opvokset i Taastrupgård-bebyggelsen? Er han dansker? Eller araber?

FRIT VALG – ELLER? Frem til den 17. november kan publikum se, hvad der sker med os, når vi skifter identitet. Fra dreng til pige.

Fra skandinav til araber. Her udstiller fotografen Henrik Saxgren et antal billeder af børn, der – med bistand fra nogle af landets dygtigste sminkører – for en stund bliver nogle andre, end de var. Udstillingen har fået titlen HYBRID. Idéen er skuespilleren Morten Nielsens. Han oplevede, hvor nemt det var at ligne og spille pakistaner – med de

konsekvenser det nu kunne få ude i virkeligheden. Henrik Saxgren er derpå gået et skridt dybere og har inkluderet kønnet på tværs af etnicitet. Og spørger: Er etnicitet og køn svaret på spørgsmålet: “Hvem er jeg?” Det er blevet til dramatiske portrætter – og til kortere videofilm, hvor vi oplever transformeringen tilbage til udgangspunktet. »Tidligere overleverede vi viden og traditioner fra slægtled til slægtled uden egentlig at være klar over det, og uden at vide, hvad der lå heri. Normer og traditioner blev en del af vores identitet. Det har vi gjort op med. Vi har gjort det valgfrit at vælge identitet,« siger Henrik Saxgren og citerer filosoffen og idéhistorikeren Lars-Henrik Schmidt: “Identitet findes ikke – identificering gør”.

Er det et problem?

Det kan være et problem, hvis man er indvandrer og føler sig marginaliseret. Det kan være et problem, hvis man bestandig tumler med svaret og føler sig rodløs.

Men det er det stade, samfundet befinder sig på nu, konkluderer Henrik Saxgren.

MENNESKESKÆBNERNE Henrik Saxgren er uddannet reklamefotograf. Men med

HEN RI K SA XGREN MED ET EKS EM P EL PÅ EN ”I DEN TI TETSVA N DRING“ FRA DREN G TI L P I GE. ELLER ER DET OMVEN DT – ?

18

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

19

»NÅR DE ANDRE BØRN TOG BILLEDER, KUNNE JEG FINT VENTE; JEG SKULLE JO HAVE BÅDE TID OG PLADS TIL AT LAVE DE “RIGTIGE BILLEDER”.«

en social indignation som drivkraft “og en venstreorientering, der gjorde det muligt at lægge en ramme ned omkring verden” kastede han sig hurtigt over den fotodokumentaristiske genre og gav sig til at rejse og berette historier om menneskeskæbner. I Nicaragua blotlagde han, hvordan piger ned til 11-årsalderen blev tvunget ud i prostitution, i Polen dækkede han generalstrejken på Lenin-værftet i 1980, han har været i Gaza og Equador – og hjemme i Norden har han sat de nye indvandrere og flygtninge ind i samtidshistorien med det antropologiske værk: ”Krig og Kærlighed“. I ”Bus fra Bagdad“ kan læseren filosofere over paradokset i, at man som irakisk indvandrer kan rejse – i bus, måske? – fra den ene verden til den anden – og derpå videre gennem de københavnske gader bag rattet i en bybus.

Igennem de senere år har han kastet sig over landskabsfotografiet, hvor han i “Pylonia” dokumenterer

landskabets forvandling. “Unintended sculptures” gør landskabsbrudstykker til skulpturel kunst.

Undervejs har han udstillet i ind- og udland og høstet adskillige danske og udenlandske priser – herhjemme som Årets Fotograf ad flere omgange.

HÅNDVÆRKET Henrik Saxgren så sig selv som fotograf fra sin tidligste barndom. »Jeg kunne finde på at belyse et stykke almindelig hvidt papir i en skotøjsæske og lege, at jeg fremkaldte billedet i en blanding af mælk, eddike og soya. Jeg kom på aftenskole hos den lokale fotohandler og tog dét at fotografere så alvorligt, at når de andre børn tog billeder, kunne jeg fint vente; jeg skulle jo have både tid og plads til at lave de “rigtige” billeder!« Der var to lærepladser i hjembyen Randers for vorden-

HEN RI K SA XGREN VI L GERN E DOKUMENTERE MED S I T FOTOGRA FI . MEN FORUDS ÆTN I N GEN ER AT KUN N E S I T HÅ N DVÆRK - S OM FOR EKS EMP EL AT VI DE P RÆC I S , HVORDA N ET BI LLEDE BELYS ES I MØRKEKA MMERET FOR AT UN DERSTREGE E N P OI N TE I BI LLEDET. I DAG ER MØRKEKA MMERET DI GI TA LT.

20

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

de fotografer: Én på Randers Amts Avis, én på det lokale reklamebureau. At den sidste tilfaldt Henrik Saxgren fortryder han ikke trods sin senere fotojournalistiske karriere.

Jo, han vil gerne dokumentere, men historierne kan kun fortælles med beherskelsen af håndværket – af fotografiets redskaber og metoder. Trangen til viden meldte sig først rigtig op til svendeprøven, men da tyrede han også hele leksika igennem og opnåede dyb forståelse for kemien, filmens formåen og håndværket i mørkekammeret, hvor man kan kompensere for filmen, kameraet eller lysets øjeblikkelige utilstrækkelighed – eller skabe helt nye virkninger.

Er filmen, kemien og papiret de medier, der har båret det alt sammen og gjort fortællingerne mulige, turde det være forbundet med hjertesorg at give sig digitaliseringen i vold. Det fysisk håndgribelige i håndværket går bort. »Jeg var nok den sidste i København, der selv fremkaldte mine billeder! Jeg anskaffede mig dog en scanner og et billedbehandlingsprogram og kunne godt se fordelen ved at redigere på en skærm frem for at stå med de kemiske væsker,« fortæller han.

DEN NYE REFERENCE Sit første digitale kamera fik han som et sponsorat fra Hasselblad, da han medvirkede i Hans-Edvard Nørre­

»TIDLIGERE OVERLEVEREDE VI VIDEN OG TRADITIONER FRA SLÆGTLED TIL SLÆGTLED. DET HAR VI GJORT OP MED. VI HAR GJORT DET VALGFRIT AT VÆLGE IDENTITET.«

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

21

»JEG SÆTTER SELV STOR PRIS PÅ MIN BAGAGE, MEN JEG VIL IKKE HÆVDE, AT NYE UNGE IKKE KAN BLIVE DYGTIGE KUNSTNERE OG HÅNDVÆRKERE, FORDI DE IKKE HAR DEN REFERENCE, VI ANDRE HAR.«

gaard-Nielsens billedantologi ”Danmark under forvandling” – et trebindsprojekt fra 2010, hvor 14 af landets bedste fotografer over to år har skabt et kunstnerisk billede af Danmark på fotografiets præmisser. Saxgren tog alle sine billeder fra en kran i 40 meters højde, »og her var det nu rart, at man med det samme kunne konstatere, om der var kommet et billede i kassen.« Går der med den moderne teknologi ikke noget tabt for den håndværker, der ikke – som du selv – har lært at røre ved tingene og få et fysisk forhold til dem? »Jeg sætter selv stor pris på min bagage, men jeg vil ikke hævde, at nye unge ikke kan blive dygtige kunstnere og håndværkere, fordi de ikke har den reference, vi andre har. Man kan ikke sige, at nogen faglighed går tabt, man erhverver den bare på andre præmisser,« mener Henrik Saxgren.

TONALITETEN Faglighed og håndværk er der i hvert fald tale om i den brasiliansk fødte, i Frankrig bosiddende fotograf Seba-

22

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

stiâo Salgado. I en alder af 68 år har han i 2013 lagt sidste hånd på et tobindsværk med egne billeder fra verdens yderkanter med fortællinger om det oprindelige. Hans gode ven, Henrik Saxgren, har modtaget en særudgave: De to bind i en knap en meter høj og måske 60 centimeter bred udførelse i et håndindbundent hardcover med et omslag betrukket med lærred og en ryg i indfarvet skind.

Her er billeder fra Arktis, den sydamerikanske jungle, fra øde bjergkæder og udslukte vulkaner. »Her skal I se håndværk!« udbryder han og udpeger, hvad der selv rører ham: Evnen til at fremstille den sortgrå tonalitet, kompositionen, evnen til at se og identificere abstrakte og geometriske figurer i sit motiv.

På Ny Carlsberg Glyptotek kan vi lige nu opleve, hvordan det fotografiske håndværk afdækker begrebet identitet.

MORTENSJAZZ I L AUGSHUSE T Onsdag den 27. november kl.

18.00 med mortensand til mund og gane og orkestret Henning Munk & Plumperne til øregangene i Laugshuset, Nørre Allé. Klubpris kr. 200,- inkl. middag og jazz, ellers kr. 250,-. Deltagelse uden middag kr. 100,-. Vin, øl og vand kan købes på stedet. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 21. november.

SWINGAFTEN I LAUGSHUSET – OG ALLE ER INDBUDT Haandværkerforeningens Jazzklub inviterer både egne og alle foreningens medlemmer til et brag af en festaften med swingjazz-orkestret Henning Munk og Plumperne – alene navnet lyder løfterigt – onsdag den 27. november.

Der indledes med middag kl. 18.00, og fra kl. 19.00 går det løs – og orkestret spiller helt frem til 22.30.

På aftenens menu står naturligvis mortensand med efterfølgende kaffe og chokolade.

Jazzklubben synes at have gjort sit hjemmearbejde, når det gælder valget af aftenens orkester. Enkelte medlemmer har medvirket i Radioens Big Band, og de har tre CD-udgivelser bag sig.

Henning Munk Plum spiller selv sopransax og klarinet, svenske Björn Ekman spiller banjo – og synger ”så fuglene dratter ned fra træerne af misundelse” – landsmanden Frederik John mestrer sin trombone, Marc Davis opleves på kontrabas, og endelig høres Henning Toxværd på trommer. Orkestret har igennem årene leveret swingende og glad jazz til enhver lejlighed. På af-

tenens repertoire står en odyssé gennem et århundredes standards, blues og ballader med ”afstikkere ud i evergreens og filmverdenens musik”, som det fremgår af programmet.

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

23

RENT LYS Det er formentlig de færreste, der kan sige sig helt fri for at bjergtages bare en smule af en krystallysekrones magiske glimten – ej heller selv om man sædvanligvis er til stram minimalisme. Altimens man bjergtages, priser man sig måske også lykkelig over ikke at skulle vedligeholde et sådant stykke inventar.

Det har man heldigvis oftest folk til.

E.A. Fogh Krystalbelysning er blandt de få virksomheder herhjemme, der i generationer – bogstavelig talt – har gjort det til et speciale at bevare og værne om landets bestand af lysekroner. Således tæller kundekredsen da også lige fra Kongehuset til private – herunder såmænd

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, hvis lysekroner i Moltkes Palæ var under kyndig behandling, da palæets inventar for få år siden undergik en gennemgribende istandsættelse.

400 ÅR Lysekroner i den form, vi kender dem her, har eksisteret i mindst 400 år og fremstilles stadig; blandt andre er lysekroner fra italienske Morano et vigtigt brand. I modsætning til anden form for møbel- og inventarkunst har kronerne ikke undergået de store designforandringer. Udgangspunktet er nu en gang krystal – med glas som et

ULLA OG TORBEN FRANK DRIVER SAMMEN E.A. FOGH KRYSTALBELYSNING I KARLSLUNDE. HER FÅR FINE GAMLE – OG NYERE – LYSEKRONER NYT LIV.

ULLA FRA N K TAGER S I G BLA N DT A N DET A F DEN MØJS OMMELI GE REN GØRI N G A F LYS EKRON ERN E – A FMON TERER, VASKER OG SA MLER PÅ N Y. HER STÅ R HUN VED EN SVEN SK 1700-TA LS LYS EKRON E.

24

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

FO R R E ST I B I LLE D E T EN SANKT PE TE RSB O RG - KRO N E M E D E N KER N E A F M A LE T G L AS. BAG EST: N Y E R E SV E N SKE KRONER .

jævnere alternativ – og messing med diverse ornamentering. Det har ej heller betydet meget for designet, at lyskilderne – petroleumslampen eller elpæren – er blevet opfundet undervejs. Her har teknologien skullet underordne sig designet, og det hører lysekronespecialet til at reparere eller udføre en el-installation, så den på en gang er lovlig – og usynlig.

Naturligvis kan ornamenteringen på kronens stel medvirke til at stadfæste dens oprindelse – her kan findes træk af barok og klassicisme – men stellets samlede design kan også pege på oprindelseslandet: Fra de pyntesyge centraleuropæere til de mere nøgterne svenskere.

ALDERDOMSTEGNENE En lysekrones alder kan også forsigtigt aflæses af krystallen, der på det nærmeste patinerer. Har krystallen fået et vist lilla præg, har lysekronen formentlig mere end 100 år bag sig. Også en vis krakelering af krystallen er et sikkert aldersdomstegn, og er hullet til tråden, der skal fastgøre glasset til kronen, konisk i sin form – begrundet i datidens måde at “bore” i glas på, er man på rette spor.

I Danmark findes endnu en fin bestand af ældre lysekroner rundt om på slotte og herregårde og blandt private. Kongehuset er således i besiddelse af en fin lysekrone fra omkring 1700, men landets ældste lysekrone – fra før 1700 – menes at hænge på Selsø Slot i Hornsherred.

Glas og krystal adskiller sig ved indholdet af bly. Det er krystallens indhold af bly, der forårsager lysbrydningerne – prismevirkningen – og dermed fornemmelsen af alle regnbuens farver. Til lysbrydningerne føjer sig den kunstnériske slibning, og magien opstår for alvor, når glasset vendes rigtigt: Med den flade side udad!

FABRIKATIONEN Ønskes mere magi fås indfarvet krystal. Her tilføjes pigmentet under valsningen af glasset. Dermed være antydet, at tilblivelse af krystal og almindeligt glas foregår på samme glasværk – typisk værker i centraleuropa og Italien.

Bag E.A. Fogh Krystalbelysning står Ulla og Torben Frank. Ullas far, Erik Alfred, nedsatte sig som antikvitetshandler i slutningen af 40’erne i det indre Køben-

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

25

TORBEN FRA N K I FÆRD MED AT REPA RERE EN LYS EKRON E FRA 182 0. DEN HA R I S I N TI D HØRT TI L I DEHN S PA LÆ I BREDGA DE.

KRYSTAL I FORSKELLIGE AFSK YGNINGER . ØVE RST: KRYSTALGLAS FR A EN GAM M E L LYSE KRONE – KONTR A HELT NYT GLAS. I M IDTEN OG NED E RST IND FARVE T, HENHOLD SVIS ”PYNTE T “ GLAS.

26

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

havn, men konstaterede en sådan interesse for lysekroner blandt publikum og ligesindede, at han i stedet gav sig til – at producere lysekroner. Produktionen fortsatte helt frem til 2001. Besøgende i Den Gyldne Sal i Moltkes Palæ kan således være forvissede sig om, at de fine lampetter på væggene er blevet til på fabrikken. Prototypen hænger endnu her på væggen i værkstedet i Karlslunde tillige med andre designs.

Ulla Frank lærte sin mand at kende under et højskoleophold i 1966; den tilkommende svigersøn begyndte at hjælpe til i virksomheden, og snart var anden generation sikret. Det gælder også tredje generation: Sønnen Alex og svigerdatteren Diana arbejder med i virksomheden – med deres børn, Olivia og Patricia på 11 og 14 år, som talentfulde hjælpere.

Siden 2001 har virksomheden alene helliget sig vask og reparation af lysekroner; et arbejde, der fordrer en vis tålmodighed – al vask og rens foregår med håndkraft; lysekroner kan ikke gå i opvaskemaskinen – men som honoreres med spændende historier om mange af kronerne. Her bruges udelukkende varmt vand – varmt, kogt

vand for at imødegå kalkpletter. Hyppigt forekommende er også el-arbejdet, der bliver leveret med EU-certifikat og CE-mærke, som loven foreskriver. El’en er ofte af ældre dato med ledninger, der ikke er isoleret korrekt.

Arbejdet foregår fremdeles på værkstedet, men det hænder lige så ofte, at arbejdet foregår on site; ikke mindst når det drejer sig om de helt store lysekroner, der ofte kan sænkes ned i arbejdshøjde.

GLØDEPÆRENS FARVEL Et ikke ringe antal lysekroner undergår også almindelig inspektion, inden de skal sælges på auktion hos BruunRasmussen; en vigtig samarbejdspartner. Det gælder den 200 cm brede og 190 cm høje krone erhvervet til Dehns Palæ fra Prins Frederik af Hessen-Kassel i 1820. Kronen omfatter 12 gange tre stager, og ornamenteringen er forskellige dyremotiver.

En anden krone på værkstedet netop nu er en lysekrone dateret til 1720. Den har hængt på Drottningholm Slot i Stockholm, er i dag i privateje – og skal bortauktioneres.

Jo, det er problematisk, at vor tid har forbudt glødepærer; lavenergipærer forekommer nu engang uforenelige med en antik lysekrone. E.A. Fogh har sikret sig et stødpudelager af glødepærer, men anbefaler ellers pærer med halogen.

En helt særlig opgave har for nylig været de mange lysekroner fra Dehns Palæ – i dag Apotekerforeningens – der nedbrændte for et par år siden. Her reddede snarrådige brandmænd samtlige lysekroner fra den visse undergang, og de henstår nu her sikkert forvaret i kasser og afventer at blive genophængt.

Her turde i det hele være rigelig med arbejde også i fremtiden – kanske for fjerde generation?

Brug passiverne aktivt Med mindre din virksomhed adskiller sig

– dermed får passiverne en aktiv rolle i virk-

radikalt fra alle andre, er der mere fokus på

somhedens drift.

selve driften end på balancen. Men måske

Vi tilbyder en rådgivning, som kommer rundt om både gælds-

er det på tide at tænke lidt utraditionelt og få øjnene op for nye finansielle muligheder?

Lad balancen bidrage til driften af din virksomhed

pleje, finansiering, investering og forsikring. Det giver det fulde overblik til at vurdere, hvordan

Der kan være friværdi i ejendommen, som med fordel kan

balancen bedst optimeres. Og vi kommer

aktiveres, eller der kan være behov for at

gerne med vores anbefaling.

tilpasse virksomhedens finansielle struktur

Erhverv København - telefon 44 55 46 00

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

27

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 21. oktober kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé 19.

Gæst: Tambourmajor Morten S. Thurø. Pris kr. 90,- inkl. menu: Stegt flæsk og persillesovs. Vin, øl mv. kan købes til de sædvanligt gunstige priser.

KOM-SOM-DU-ER MED EGEN VAGTPARADE Tambourmajor, seniorsergent ved Den Kongelige Livgarde Morten S. Thurø bliver første gæst i efterårssæsonens perlerad af hyggearrangementer i Kom-Som-Du-Er. Morten Thurø er daglig leder af Den Kongelige Livgardes Tambourkorps og vil denne aften – mandag den 21. oktober kl. 18.30 – berette om sit spændende job i spidsen for vagtparaden igennem København og om sine mange rejser som repræsentant for Forsvaret ved officielle ceremonier og tattoos.

– Og så vil han ikke alene fortælle om musikken, men sørge for, at den bliver spillet. Således medbringer han et par “spillemænd” i behørig, blå uniform.

Tambourkorpset blev oprettet af Frederik III i 1658, da militærmusikken væsentligst blev spillet med fløjter og D E N KO N GE LIGE LIVGAR D E – H ER I R Ø D GA LL A – TR ÆKKER OP I ANLE D N I N G A F D RONNINGE NS FØD -

FOT O: JØRGEN SCHY T T E /SC ANPIX

SE LSDAG.

28

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

09 2013

trommer – i øvrigt fortsat vigtige instrumenter. Dengang bestod korpset af 12 tambourer (trommeslagere) og tre pibere (fløjtespillere). Korpset havde til opgave at dirigere garderne og har således været med helt ude i første linje på slagmarkerne. I dag består korpset af otte trommer og otte fløjter.

Ellers ligner Kom-Som-Du-Er sig selv: Aftenens menu står på stegt flæsk og persillesovs med kaffe og te, og æres­ oldermand konditormester Erik Andersen har kreeret en rigtig konditorkage. Ved klaveret underholder huspianisten Allan Steen, og naturligvis afholdes kinesisk lotteri – altsammen for 90 kroner og med mulighed for at købe drikkevarer til gunstige priser.

NYT FRA KLUBBERNE Fra frokost på Nytorv til jødisk Chanukka-fest GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420 Fredag den 18. oktober kl 12.00 mødes medlemmerne af Gourmetklubben på Café Nytorv, Nytorv 15, til et frokostarrangement.

Café Nytorv har 150 års historie bag sig og er dermed en af byens gamle, traditionsrige beværtninger. I gamle dage var gæsterne væsentligst ludere og lommetyve – i dag befolkes de hyggelige stuer af kunstnere, advokater, forretningsfolk og andet godtfolk.

Køkkenet er typisk dansk.

Endnu er sløret ikke løftet for, hvortil klubben har hen-

lagt årets julearrangement men datoen ligger fast: Tirsdag den 26. november kl.18.00.

Gourmetklubben indbyder også medlemmerne til en jødisk aften sammen med Det Videnskabelige og Kulturelle Hjørne den 28. november – læs mere herom andetsteds i bladet. Her vil tidligere overrabbiner Bent Melchior tænde andet lys under Chanukka og berette om den koshermad og –vin, vi skal smage denne aften.

Tilmelding til alle arrangementer sker som sædvanlig til Haandværkerforeningen på 3312 2717.

PFS_155x110_Hånd & Værk_PFS_155x110_Hånd & Værk 17/07/13 13.54 Side 1

Tegn pension og få selvstændiges tryghedsdækninger* for 331 kr/md** Kom godt fra start på www.pfs.dk eller kontakt os på 33 93 86 00 og info@pfs.dk * Sundhedssikring, tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, invalidesum, livsforsikring og ægtefælleforsikring. ** Efter skat ved marginalskat på 52,4%

09 2013

- det siger sig selv

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

29

HAANDVÆRKERFORENINGENS 173 ÅRS STIFTELSESFEST onsdag, den 20. november 2013 kl. 18.00

Menu Velkomstdrink – Crémant de Bourgogne, Brut, Domaine André Delorme Alkoholfri hvidvin, æble- og orangejuice Frisk kogt dansk hummer 2011 Saint Veran, Tirage Précoce, Domaine Corsin Dansk himmerlandskvæg med confiterede persillerødder, persillerods-puré, bøgehatte, syltede løg og æblesky 2011 Nebbiolo, Armando Parusso Kærnemælksfromage, pærer som chips, puré og syltet, hvid chokolade og knas 2009 Sauternes, Château Grillon Kaffe/te med hjemmebagte småkager avec.

Fri bar med øl, vin og vand

Wheels spiller under middagen, til den traditionelle og den aktuelle sang.

Efter kaffen spiller orkestret til dansen. Kl. 23.00 spilles op til les lanciers.

Påklædning: Kjole og hvidt.

Pris alt inklusive kr. 1.600,- pro persona.

Tilmelding ved henvendelse til Haandværkerforeningens kontor, Dronningens Tværgade 2A, 1302 København K, tlf. 3312 2717, dog tidligst fra onsdag den 23. oktober kl. 09.00 og senest onsdag den 6. november.

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade T RYK Rosendahls

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Konditormester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

Næste nummer udkommer mandag den 11. november. Redaktionen slutter torsdag, den 24. oktober.

09 2013

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

31

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N Torsdag 10/10 Bowling Søndag 13/10 Søndags Brunch, Laugshuset Mandag 14/10 Danseklubben Tirsdag 15/10 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 16/10 Skyde- og Kegleklubben · Gourmetklubben Torsdag 17/10 L’hombreklubben Fredag 18/10 Gourmetklubben Søndag 20/10 Teaterklubben · Vandreklubben Mandag 21/10 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 22/10 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Torsdag 24/10 Bowlingklubben · Vinklubben Fredag 25/10 Golfklubben Søndag 27/10 Søndags Brunch, Laugshuet Mandag 28/10 Danseklubben · HVF-topmøde Tirsdag 29/10 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 30/10 Onsdags Hygge, Laugshuet Torsdag 31/10 L’hombreklubben Mandag 04/11 Tirsdag 15/11 Torsdag 07/11 Søndag 10/11 Mandag 11/11

Banko Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Bowlingklubben · Teaterklubben Søndags Brunch, Laugshuset Danseklubben

Tirsdag 12/11 Onsdag 13/11

Torsdag 14/11 Søndag 17/11 Mandag 18/11 Tirsdag 19/11 Onsdag 20/11 Torsdag 21/11 Søndag 24/11 Mandag 25/11 Tirsdag 26/11

Onsdag 27/11

Torsdag 28/11

Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Damernes Kegleklub · Skyde- og Kegleklubben · Onsdags Hygge, Laugshuset L’hombreklubben · Vinklubben Vandreklubben Kom-Som-Du-Er Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Stiftelsesfest Bowlingklubben Søndags Brunch, Laugshuset Danseklubben Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben · Gourmetklubben (jul) Skyde- og Kegleklubben · Beboerjul · Jazzklubben: Mortensjazz L’hombreklubben · Det Videnskabelige Hjørne

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

A L HE N V E NDE L SE T IL : Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K