Hånd & Værk 09 2015

W W W. HV FKB H. DK

09 2 015

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

HÅNDBYGGET LYD HISTORIEN OM DEN LYDLØSE GRAMMOFON

»Kommentar«: Lad det være sagt nok engang | Noget for alle | Hovedstadens erhvervsklima i frit fald | skolebørn til Håndværkets Dag | Cirkulær økonomi er det nye buzzword | Nyt fra klubberne | Det sker

Norske

Styrk din virksomhed → tag en lederuddannelse på TEC

Det får du ud af at deltage i kurset: ✓ Styrk dine personlige lederegenskaber ✓ Få større indsigt i salg og marketing ✓ Få styr på økonomi, budget og regnskaber ✓ Lær hvordan du udvikler dine produkter ✓ Lær effektive salgsteknikker

Er du uddannet inden for håndværk eller teknik?

Den praktiske lederuddannelse på TEC er en fleksibel deltidsuddannelse, hvor du arbejder med ledelse i praksis.

Du får kompetencer inden for ledelse, økonomi, innovation og markedsføring, som du med det samme kan bruge til at styrke din virksomhed.

Nye hold starter efter sommerferien Ring til Philip Jensen og hør mere på

2545 3042

Læs mere om uddannelsen på → lederuddannelse.tec.dk

KOMM E N TA R

Lad det være sagt nok en gang I en radioudsendelse for nylig blev det oplyst, at hele 60 procent af danskerne syntes, det var mere OK at købe eller udføre sort arbejde end at køre i tog uden billet. Det var skuffende, idet undersøgelser gennem de seneste år har vist, at danskerne i stigende grad tager afstand fra sort arbejde.

Det forholder sig nemlig ikke, som topøkonomen Frank Dahlgaard i sin tid sagde, at det eneste, der er galt med sort arbejde, er, at det er ulovligt. Sort arbejde er med til at forvride konkurrencen på markedet for håndværksydelser, sort arbejde er ren skatteunddragelse, og sort arbejde kaster et anstrøg af fusk over håndværket.

Håndværksarbejde – og andet arbejde, der er hyppigt efterspurgt på det sorte marked – bør nu en gang købes som alle andre varer og tjenesteydelser: Med moms og faktura.

Når sort arbejde stadig foregår – formentlig også i et omfang, selv ikke de grundigste undersøgelser kan afdække – skyldes det naturligvis, at det er dyrt at indkøbe håndværk. Håndværk er arbejdskraftintensivt, og skatten på arbejde er høj.

Regeringen har mildnet luften for de klippede får ved at videreføre håndværkerfradraget, også kaldet boligjob-ordningen. Sigtet er, at “almindelige mennesker” skal kunne købe sig til professionel vedligeholdelse eller ombygning af deres ejendom, hvilket ud over at tilpasse boligen til familiens stadig skiftende behov også virker

FORSI DE N

ROBERT S ØREN S EN

værdibevarende. Ordningen får fra 2016 et grønt tilsnit, hvorefter ikke alle håndværksfag er omfattede – omend der vel trods alt skal males eller tapetseres efter udførelsen af en solid energirenovering.

Det er bestridt, at håndværkerfradraget virker beskæftigelsesfremmende, og i en tid, da der i enkelte brancher enkelte steder i landet også er enkelte symptomer på arbejdskraftmangel, har kritikerne måske en pointe. Det ændrer imidlertid ikke på, at håndværksarbejde bør være til at betale. Fradraget er med til at afbøde et højt – et rekordhøjt – skatteniveau, og så længe der ikke er et Folketingsflertal for at omlægge indkomstskatten, er håndværkerfradraget en fornuftig, snart sagt nødvendig foranstaltning.

I landene omkring os – i særlig grad i Sverige – er det tilmed lykkedes at dæmme markant op for mængden af sort arbejde, netop gennem et håndværkerfradrag. Her er fradraget markant højere – 50.000 kr. pr. person mod vore 15.000 – og selv om der ikke foreligger klar dokumentation fra de svenske myndigheder af, i hvor høj grad sort arbejde er blevet reduceret, ville de svenske politikere næppe fastholde så højt et fradrag, hvis det ikke havde nogen effekt.

Så lad det være sagt, selv i en begyndende opgangstid: Udbyg håndværkerfradraget, gør håndværksarbejde til at betale og bevar værdien af vores bygningsmasse!

U D E PÅ F RE D E RIKSB E RG – I E T LILLE U N D SELIGT VÆRKSTED – BLIVER DER HÅNDBYGGET GRAMMO FO N ER I V E RD E N SKL ASSE . L ÆS OM, H V ORFOR GRAMMO FO NLYD PÅ NY ER BLEVET PO PULÆR LYD: SIDE 16 ( FOTO : H E N RIK N IE LS E N ).

3 MIA KR

13,3 MIA KR

311 MIO KR

I INVESTERINGER I ÅRETS BUDGETAFTALE

I SAMLET ANLÆGSBUDGET 2016-19

I EFFEKTIVISERINGER

Økonomiaftalen for København 2016 koster tre milliarder kroner. Men så er der også noget for de fleste – herunder lavere byggesagsgebyr.

NOGET FOR ALLE Der er noget for alle målgrupper i Københavns Kommunes budget for 2016 – lige fra socialt truede og nye indbyggere og fra cyklister og motionister til virksomhederne.

“Kernevelfærd for alle københavnere”, lyder overskriften i årets budgetaftale, der blev indgået i september, og som omfatter samtlige Borgerrepræsentationens partier på nær Enhedslisten. Aftalen tager overordnet sigte på at tilføre yderligere midler til socialt truede og til at ruste kommunen til at tage imod den for-

4

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

holdsvis store befolkningstilvækst.

Denne stiller selvsagt krav om “kernevelfærd”, nye boliger, infrastruktur og en tilpasning af børnepasnings- og skolekapaciteten.

EFTERSLÆB PÅ 8,1 MILLIARD Alt i alt er indgået aftaler om kommunale udgifter for tre milliarder kroner. Heraf går de 1,8 milliarder kroner til “basisudgifter” så som nødvendig vedligeholdelse, diverse renoveringer – herunder af kommuneskolerne – og til udvidelse af kapaciteten på børneområdet.

For bygge- og anlægsvirksomhederne er det værd at bemærke, at byggesagsgebyrerne nedsættes med i alt 15 millioner kroner. I aftalen noteres også et vedligeholdelsesefterslæb på 8,1 milliarder kroner. Med budget 2016 er afsat 641 millioner kroner til helhedsrenoveringer af fem kommuneskoler. Herudover trænger broen

0 9 2015

15 MIO KR

4.000

33 MIO KR

TIL NEDSÆTTELSE AF BYGGESAGSGEBYRER

EKSTRA PARKERINGSPLADSER

TIL UDVIKLING AF INTELLIGENT TRAFIK

ved jernbanen over Tuborgvej til en kærlig hånd (35 millioner kroner).

Den drivende kraft i byens erhvervspolitik er stadig Københavns Erhvervsservice med “en nem indgang til kommunen”, og dernæst nedsætter kommunen affaldsgebyret med ca. ni procent. Det sker gradvist – fra 750 kroner i dag til 683 kroner i 2017. I budgettet afsættes desuden midler til at gøre København endnu mere tiltrækkende som kongresby, og så afsættes der 12,6 millioner kroner til Copenhagen Film Fund og Danish Fashion Institute for at styrke byens kreative erhverv.

ner til at sikre bedre service og mere fleksibilitet i ydertimerne på kommunens plejecentre. Desuden skal der bruges 10 millioner kroner mere til hverdagsaktiviteter i ydertimerne og weekend’erne.

I budgetaftalen tages også livtag med smertensbarnet: Parkering.

Princippet bliver at lette situationen for byens egne borgere med beboerlicens, og man vil desuden prissætte beboerlicenserne efter, hvor miljøvenlig deres bil er. Endelig vil man “i dialog med erhvervslivet” se på, hvordan man skaber bedre parkeringsmuligheder for varelevering og håndværkere ved strøggaderne.

På Østerbro etableres 250 nye ppladser i et nyt underjordisk parkeringsanlæg, og mindst 770 p-pladser gøres tilgængelige for ejere af beboerlicenser. Aftalen taler om op imod 4.000 parkeringspladser, men i regnestykket indgår tilsyneladende, at

flere pendlere skræmmes væk fra byen med nye, højere p-takster og en udvidelse af rød zone.

16.000 FLERE JOBS Alt i alt vurderer kommunen, at mængden af anlægsprojekter vil afføde 16.000 nye arbejdspladser.

På det sociale område noteres blandt andet, at der i årene 2016-19 bliver afsat knap 25 millioner kro-

0 9 2 0 15

TIMEPRIS PÅ 800 KRONER I Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn noteres særlig indsatsen for at reducere udgifterne til byggesagsbehandling, nedsættelsen af affaldsgebyret og kommunens vilje til at afsætte flere parkeringspladser til erhvervene.

Også Dansk Byggeri ser med tilfredshed på, at det bliver billigere at få en byggetilladelse i København.

Men der er også noget at reparere på: »Med en timepris på 800 kroner ligger København helt klart i den høje ende,« noterer organisationen, der også mener, at det er en torn i øjet på de håndværkere, der arbejder i København hver dag, at man ikke har ønsket at fortsætte udbygningen af antallet af parkeringslicenser.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

5

DI har udsendt sin årlige undersøgelse af de danske kommuners erhvervsvenlighed. Her er dårligt nyt – men også en smule godt – om København. Dækningsafgiften falder i øjnene.

A F L A R S M A G N U S C H R I S T E N S E N, E R H V E R V S P O L I T I S K K O N S U L E N T

Hovedstadens erhvervsklima i frit fald Københavns Kommune dumper atter ned ad ranglisten, når kommunernes erhvervsklima sammenlignes. Således indtager København en 85. plads i DI’s erhvervsklimamåling for 2015, og det er en tilbagegang på seks pladser. Lidt bedre ser det ud for Frederiksberg, som indtager en 60. plads; dog er det en bekymrende tilbagegang i forhold til sidste års 27. plads.

Dansk Industri har en gang om året siden 2010 undersøgt kommunernes erhvervsklima, som er baseret på en lang række faktorer, heriblandt virksomhe-

6

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

dernes egen vurdering af kommunens erhvervsklima.

Når København lander på en 85. plads er det fordi, der er en del parametre, hvor København scorer lavt. Først og fremmest er det virksomhedernes overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Her indkasserer kommunen en 85. plads. Derudover ligger København i bund, når det gælder kommunal sagsbehandling, hvilket kommunen selv har undersøgt for nylig. Det gælder i hvert fald tilfredsheden med byggesagsbehandling, hvor 42 procent

0 9 2015

KØBENHAVNS KOMMUNES PLACERING GENNEM ÅRENE 2010 2011 2012 83

79

70

2013 86

2014 79

2015 85

Læs mere om undersøgelsen: www.di.dk/le15

svarede, at de var utilfredse. Med hensyn til byggesagsbehandlingen har kommunen selv bebudet, at det er et område, man vil sætte ind på.

DÆKNINGSAFGIFTEN Kommunen scorer også lavt, når det gælder skatter, afgifter og gebyrer. Her er det blandt andet den høje dækningsafgift, der falder i øjnene. Borgerrepræsentationen har endnu ikke fremlagt planer for at sænke de 9,8 promille til et lavere niveau, selv om et flertal af landets kommuner har en dækningsafgift på 0 promille. På landsplan hentes der et provenu via dækningsafgiften på lidt mere end to milliarder kroner om året,

0 9 2 0 15

og halvdelen af dette beløb er alene i København.

I forhold til brug af private leverandører ligger København næstsidst. Derfor vil det være et oplagt område, hvor København har mulighed for at forbedre sig og få konkurrenceudsat flere opgaver, som kan løftes af det private erhvervsliv og spare penge for de københavnske borgere.

POSITIVE ELEMENTER Selv om man kan konkludere, at der er plads til forbedring, så er der også positive historier i undersøgelsen. Eksempelvis ligger København i den bedste tredjedel, når det gælder kommunens image. Her er der tale om tilfredsheden med at fastholde og tiltrække virksomheder og borgere, hvilket på sigt kan være en væsentlig parameter. En positiv ting ved undersøgelsen er, at selv om København rykker ned ad listen, så er denne slags undersøgelser med til, at bundniveauet for kommunernes generelle erhvervsvenlighed hæves, og forhåbentlig stiller Københavns Kommune sig ikke tilfreds med en bundplacering.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

7

FYRAFTENSMØDE OM TRYGHED OG PENSION Torsdag den 29. oktober kl. 17.00-19.00 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 København S. Gæst: Michael Brodersen, Danica Pension og Pension for Selvstændige. Let anretning. Arrangementet er gratis, men fordrer tilmelding på 3312 2717 eller www.hvfkbh.dk/arrangementer senest torsdag den 22. oktober.

Fyraftensmøde om pension:

Skab din drøm – og lev den ud 40 procent af os selvstændige sparer ikke op til pension overhovedet – eller vi sparer for lidt op, hvis vi vil bevare en bare nogenlunde økonomisk tryg tilværelse, når vi slutter af som erhvervsaktive. Sådan er fakta.

Har vi tilmed drømme om, hvad vi gerne vil tilbringe den tredje alder med, er fokus på opsparing så meget desto vigtigere.

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

Der er andre opsparingsformer end pensionsopsparing, der kan sikre en tryg og spændende alderdom. Salget af virksomheden er en mulighed, mange stadig kalkulerer med. Men et virksomhedssalg kan være udfordrende, alt efter hvilken branche man tilhører. Derfor er det så vigtigt, at man tager pensionsopsparing med som en ekstra sikkerhed – ved siden af fast ejendom, salg af virksomhed, kontant opsparing.

Under vores næste fyraftensmøde torsdag den 29. oktober har vi indbudt Michael Brodersen fra Danica Pension og Pension for Selvstændige til at kaste lys over vores muligheder og om reglerne i forhold til opsparing.

På dagsordenen står også de tryghedsforsikringer, vi som selvstændige også har brug for, mens vi er erhvervsaktive; forsikringer, som mange ikke får tegnet. Eksempelvis en forsikring, der giver økonomisk tryghed, hvis man mister sin erhvervsevne i kortere eller længere tid, en sundhedssikring, der understøtter, hvis man bliver syg og så fremdeles.

Til sidst serverer vi lidt mad og drikke.

Første skridt på vejen til at opfylde drømme – tager vi den 29. oktober!

0 9 2015

HAANDVÆRKERFORENINGENS 175 ÅRS stiftelses- og jubilæumsFEST fredag den 20. november 2015 kl. 18.00 Menu Velkomstdrink – Crémant de Bourgogne, Brut, Domaine André Delorme Alkoholfri hvidvin, æble- og orangejuice Frisk kogt dansk hummer og hummersalat 2014 Kunde Winery, Sonoma County, California Himmerlandsk kalvefilet serveret med jordskokkepuré, æblebraiserede jordskokker og chips, bagte æbler, bouillonkartofler og kalvesauce 2012 Barbaresco, DOCG, Piemonte, Terra Sabaude Moltkes Chokoladedessert: Crème, knas, kage og is 2010 Château Grillon, Sauternes Kaffe/te med hjemmebagte småkager avec.

Fri bar med øl, vin og vand Natmad

Kim Eriksen spiller under middagen, til den traditionelle og den aktuelle sang.

Kl. 23.00 spilles op til les lanciers. Herefter spiller orkestret “Det vildeste band” op til dans.

Påklædning: Kjole og hvidt.

Pris alt inklusive kr. 1.800,- pro persona.

Tilmelding ved henvendelse til Haandværkerforeningens kontor på tlf. 3312 2717, pr. email: hvf@hvfkbh.dk eller via www.hvfkbh.dk/arrangementer, dog tidligst fra mandag den 26. oktober kl. 09.00 og senest søndag den 8. november.

LAUGENES OPVISNING 2015 Torsdag den 5. november i Moltkes Palæ. Pris for deltagelse 15.30: Siddepladser kr. 150,- inkl. 1 gl. hvidvin. Pris for deltagelse kl. 18.00: Siddepladser kr. 220,-, ståpladser kr. 150,-. Begge priser inkl. 1 gl. Crémant d’Alsace samt lette snacks og appetizers. Billetbestilling kan ske direkte via Haandværkerforeningen på 3312 2717 efter først-til-mølleprincippet.

Laugenes Opvisning gentages for sjette gang. Kom og oplev kosteligt håndværk torsdag den 5. november.

Opvisning i kvalitet og skønhed Guldsmede, skræddermestre, en enkelt modist, buntmagerfaget, Kopenhagen Fur samt repræsentanter fra fagenes skoler træder på ny ind i rampelyset, når Laugenes Opvisning løber af stablen for sjette gang. Det sker torsdag den 5. november i Moltkes Palæ.

Ud over at skabe en stor oplevelse for det tilstedeværende publikum har Laugenes Opvisning nu som før som mission at skabe bredest mulig opmærksomhed om et antal små fag, der har brug for al den synliggørelse, de kan få, hvis deres fremtid som aktive produktionsfag i Danmark skal sikres – med den kvalitet, den tradition

og det håndværk, der ligger i dem. Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benedikte har også i 2015 stillet sig til rådighed som protektor.

Laugenes Opvisning byder i år både på gengangere og nye navne, og traditionen tro bliver det muligt at hilse på håndværkerne bag efter show’et i Store Sal. Første opvisning bliver kl. 15.30, anden runde afvikles kl. 18.00, hvor også Hendes Kgl. Højhed vil være til stede.

Køb af billetter sker i Haandværkerforeningen på 3312 2717 eller via opvisningens egen hjemmeside, www.laugenesopvisning.dk

Glimt fra Laugenes Opvisning i fjor. Alle medlemmer af Haandværkerforeningen er velkomne – bestil billetter på 3312 2717 og spar gebyret!

F O T O : A L L A N B J E R R E / O P E N Y O U R E Y E S .C O M

10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 9 2015

F O T O : A L L A N B J E R R E / O P E N Y O U R E Y E S .C O M

På catwalken: Hat udført af modist Mathilde Førster.

OPLEV UNDER LAUGENES OPVISNING 2015: Skrædderlauget Ane Rønne, Rønne Skrædderi Birgitte Thaulow, Birgitte Thaulow Kjoleskrædderi Fatemeh Khani, MAVA Fashion Hanne Kjøller Kohlmets Julie Jespersen Johnny Alexander Wichmann & Jan Michael Strømberg, Wichmann Couture Karina Mott, Mott Skrædderi Magnus Tougaard & Mette Kibsgaard, Det Kgl. Teater Tina Bancroft, Bancroft Copenhagen Troels Uldall, Troels Uldall Copenhagen Modist Mathilde Førster Buntmagerfaget Nels Ericsen Pia Christensen Kopenhagen Fur Kopenhagen Studio, Kick Guldsmedefaget Bodil Binner Felix, Juvelatelieret Krebs.Hyllested Mads Heindorf, Mads Heindorf Jewellery Pernille Schou-Elsass, Elsass Jewelry Skoler CPH West, Beklædning CPH West, Frisørskolen EUC Syd, Beklædning Københavns Mode- og Designskole Margrethe-Skolen Tekstilformidleruddannelsen Håndarbejdets Fremme, UCC

0 9 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

11

AF: LENE ELMEGA ARD

Norske skolebørn til Håndværkets Dag De mange 10. klasses elever myldrer fra stand til stand.

Lydniveauet er højt, når håndværkerne på to et halvt minut skal overbevise et hold elever om efterfølgende at vende tilbage til netop denne stand, så de kan opleve mere.

Også Norge kæmper med at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor har Oslo Håndverks- og Industriforening inviteret til Håndværkets Dag den 2. september. Arrangementet er planlagt til at foregå på en central plads ved Oslos hovedstrøg, Karl Johan, men et F O T O : S O LV E I G B A K K E N

På 13 stande fik norske 10. klasses elever muligheder for at se, prøve og føle et håndværk. Bag arrangementet stod Oslos egen håndværkerforening.

truende skybrud tvinger med kort varsel det hele indendørs i håndværkerforeningens konferencecenter.

De 13 stande er blevet fordelt på to etager. Blandt kælderens stande finder man bagerne, der lokker med smagsprøver og kagedekorering, og malerne, der udfordrer børnenes evne til at skelne farvenuancer. Ovenpå kan eleverne blandt andet binde små buketter hos blomsterdekoratørerne og være med til at opbygge en mur.

POLITIKERE BLEV SAT PÅ PRØVE Da de 350 unge mennesker har været rundt ved alle standene, er det blevet lokalpolitikernes tur. Håndværkets Dag foregår kort før det norske kommunalvalg, og derfor har otte lokale kandidater ivrigt takket ja til at deltage. Politikerne kommer vidt omkring i den muntre håndværksdyst – de skal blandt andet prøve kræfter med at lave et smykke, fremstille gyldenlæder og høvle den længst mulige træspån.

Som rosinen i pølseenden bliver de to kandidater til overborgmesterposten udsat for tre prøvelser: Bind en blomsteropsats, lav en indbydende og velsmagende wrap, og sy fire stykker stof sammen til et par shorts. Særligt det sidste volder de to mænd besvær og demonstrerer med al tydelighed, at det i hvert tilfælde ikke er den håndværksmæssige kunnen, der kan tiltrække vælgernes gunst. Trods udfordringerne vinder den siddende overborgmester en kneben sejr.

GODT HÅNDVÆRK ER BÆREDYGTIGT Det er ikke kun håndværksfagene, der er til stede ved Håndværkets Dag. Den private miljøorganisation Naturvernforbundet har en stand, bemandet af hipster-fyre med skovmandsskjorte og fuldskæg. De går ivrigt rundt og kaprer tilhørere til deres budskab om, at bæredygtighed og godt håndværk hører uløseligt sammen.

12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 9 2015

Også i Norge er der behov for at gøre unge bevidste om perspektiverne i en erhvervsuddannelse. Vi var inviteret til Håndværkets Dag i Oslo.

Det moderne samfund er i for høj grad præget af en ”køb-og-smid-væk”-tankegang.

Naturvernforbundet vil skabe en modbevægelse og præge forbrugerne til at købe kvalitetsprodukter – og passe godt på dem. Går et produkt i stykker, skal det repareres ordentligt af en faglært håndværker, så det kan bruges igen og igen og igen.

Der er desværre ikke så mange tilhørere som ventet til

det gode budskab. Flytningen af Håndværkets Dag fra byens hovedstrøg til et konferencecenter betyder, at kun få udefrakommende finder vej til arrangementet. Men de 350 skoleelever og gruppen af lokalpolitikere får i hvert fald nogle gode og tankevækkende oplevelser med hjem.

Budskabet om, at et produkt skal kunne repareres og levetidsforlænges, slipper man nu nok ikke for – læs om cirkulær økonomi næste side.

pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 10.31 Side 1

Gratis pensionstjek til alle selvstændige...

Du kan se mere på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 9 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

13

Under årets Folkemøde på Bornholm agiterede autobranchens eftermarked for at lempe lovreglerne for, hvornår en bil må repareres efter en skade. Fra 2016 nedsættes grænsen fra 75 til 65 procent af handelsværdien, før end bilen må skrottes. Det er offentlig blåstempling af køb-og-smid-vækkulturen.

Cirkulær økonomi er det nye “buzzword”

AF ADAM PADE

I

dette efterår fremlægger EU-Kommissionen sin anden pakke om begrebet cirkulær økonomi. Pakken ventes fyldt med konkrete forslag til lovinitiativer til gennemførelse på EU- og nationalt plan og er en konkretisering af en første pakke fra 2014.

Cirkulær økonomi tager sigte på at udnytte de råstoffer, vi har stadig færre af, bedre, begrænse affaldsproduktionen og fastholde EU’s konkurrencekraft over for verden omkring os ved at mindske forbruget af ressourcer. Begrebet skal ses i modsætning til lineær økonomi.

I den lineære økonomi udvinder vi råstofferne, producerer, forbruger og smider ud – måske med en vis nyttiggørelse af affaldet til genvinding eller energiproduktion.

I den cirkulære økonomi designer og producerer vi med henblik på reparation, genbrug og genvinding – i den rækkefølge. Alt det skal tænkes ind i designet af et nyt

14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

produkt: Kan man fremstille nye produkter med færre materialer? Spare på den energi, der medgår? Fravælge materialer, der er farlige eller svære at genanvende eller genindvinde? Sikre, at det nye produkt kan vedligeholdes, repareres eller opgraderes – alt efter produktets art – så det kan bruges længere?

DELEØKONOMIEN I EU-Kommissionens første pakke fra i fjor nævntes også deleøkonomien – at man kan leje eller dele frem for at eje – og perspektivet i at skabe nye, lukrative markeder for genindvundne råmaterialer?

Altså – slut med printere, der er kendte for at høre op med at fungere efter X antal print. De skal være reparerbare!

EU-Kommissionen har i sin pakke fra i fjor identifi0 9 2015

EU-offensiv for lang levetid, reparérbarhed og bæredygtighed skal spare ressourcer. Cirkulær økonomi er sød musik i håndværkerens øre – og sund fornuft.

ceret nogle af de største råvare- og ressourceforbrugere blandt byggeriet og fødevareområdet. Ifølge Kommissionen går omkring 100 millioner tons fødevarer til spilde hvert år. Det skal mindskes – med 30 procent i 2025 i forhold til i dag.

Byggesektoren står for en tredjedel af den samlede mængde affald. Mindre end halvdelen genbruges, vurderer Kommissionen. Disse to sektorer har i første omgang Kommissionens opmærksomhed.

DER ER PENGE I DET! Der er penge i det! Samfundsøkonomien vil spares for import af nye råstoffer. Vi skaber nye markeder for genvinding og salg af “brugte råstoffer”. Og vi skaber fornyet beskæftigelse hos dem, der kan reparere og levetidsforlænge.

I Sverige har Chalmars Tekniska Högskola i fjor gennemført et projekt sammen med en svensk autogenbruger. Sigtet var at undersøge, om dét at skrotte en bil kunne gøres mere effektivt – altså om de dele af bilen, der ikke kunne videresælges som reservedele, kunne udnyttes bedre. Højskolen og autoophuggeren identificerede 12 forskellige affaldsfragmenter – fra forskellige ståltyper til kunststoffer og fra plast til tekstil. Men endnu manglede det marked, som autoophuggeren kunne sælge sine fragmenter til. Projekter af den art vil vi formentlig se mere til – fondsdrevne, private eller finansieret af offentlige kasser.

Briterne har regnet ud, at den cirkulære økonomi – indarbejdet i lovgivningen, hvor det er muligt – rummer et potentiale på 50.000 nye jobs og en vækst i bruttonationalproduktet på 3,6 milliarder euro. I Holland har man foretaget samme beregning og vurderet, at den cirkulære økonomi vil kunne udvirke en vækst i bruttonationalproduktet på hele 1,4 procent og skabe 54.000 nye jobs.

INDUSTRISAMFUNDETS ENDELIGT På et mere filosofisk plan kan man anlægge det synspunkt, at vi med den cirkulære økonomi tager endelig afsked med industrisamfundet – køb-og-smid-vækkulturen – og vender os mod det holdbare, det gennemtænkte, den nødvendigvis gode kvalitet.

Lyder det bekendt – ja, ligefrem sympatisk?

I håndværket bryster vi os af, at godt håndværk er karakteristisk ved et bevidst metode- og materialevalg, lang levetid og reparerbarhed. Gamle vinduer af kernetræ smides ikke ud, men repareres og males. Den fine, snedkerfremstillede stol, vi har arvet fra familien, bliver polstret om. Der står høj prestige om at købe kvalitet. Og så fremdeles.

I den cirkulære økonomi vil håndværket kende dets besøgelsestid.

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn sætter cirkulær økonomi til debat under en konference på Københavns Rådhus den 18. november.

pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 10.31 Side 2

...25.000 har allerede tjekket ind Vil du også være med? Bestil rådgivning på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 9 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

15

I et lille værksted på Frederiksberg håndbygges der grammofoner i verdensklasse. Det sker i en tid, da efterspørgslen på analog lyd er på vej tilbage. Og det er der en grund til.

Et modeflip! Sådan lød dommen, da grammofonen og vinylpladen for få år siden fandt vej tilbage til butikkerne. Et udslag af en almindelig retrobølge, hed det. Men “flippet” bed sig fast. Så fast, at et stigende antal musikudgivelser udgives både på CD og vinyl – og dét inden for flere musikgenrer.

Det har sin forklaring. Nemlig dén, at analog lyd er bedre end digital lyd. Sådan er dét.

På Frederiksberg ligger en af verdens formentlig mindste producenter af grammofoner. Den beskæftiger to mand – på deltid. Den har ingen marketingafdeling.

Ingen salgsafdeling. Ingen glitrende brochurer. Men den eksporterer til store dele af verden, og det kunne blive til mere, hvis det ikke var fordi, missionen ikke så meget er at tjene penge som at skabe et håndbygget stykke værktøj til musikelskere. Til musikelskere; almindeligt hifi-inter­ esserede må gå andetsteds hen.

ARVEN FOT O: HENRIK NIEL SEN

Den vigtigste person i virksomheden lever ikke længere, men hans tilstedeværelse fornemmes, og det er hans arv, stedet her forvalter. Han var englænder, hed Tom Fletcher, var et naturtalent, når det gjaldt teknik, og oplevede som meget ung, hvordan hans hjemmegrammofon skuffede fælt, da han ville høre den musik på plade, han lige havde hørt live. Derfor byggede han en grammofon selv. Det blev til Nottingham Analogue i Nottingham, i dag Fletcher Audio på Frederiksberg.

Klaus Reibke (57) er uddannet elektronikmekaniker

GRAMMOFONEN MAN IKKE KAN HØRE 16

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 9 2015

Lille billede: Grammofonens spindel er udført i bronze og aluminium. Ovenfor: Kunsten er at få grammofonens motor til at indvirke så lidt som muligt på afspilningen af grammofonpladen: Jo færre ”hestekræfter”, der er nødvendige for at drive pladetallerkenen, desto bedre.

og har stort set brugt hele sit liv på god lyd – lige fra at konstruere og sælge højttalere til at drive reparationsværksted. I 1980 etablerede han Lydbutikken, der både er en detailforretning, og som indretter lydanlæg for store konferencecentre og virksomheder – pt. for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i det tidligere Radiohus.

Allerede dengang rådede en god bekendt ham til at lytte til en Fletcher-grammofon, men der gik flere år, inden han oplevede den, bestilte den hjem og lyttede til den:

0 9 2 0 15

»Jeg troede, jeg havde hørt alt, og havde ikke så travlt.

Men da jeg først fik grammofonen hjem, fik min musik nyt liv.«

DANSK KVALITET Dermed indledtes en tæt kontakt; så tæt, at Tom Fletcher i den sidste del af sit liv – omkring 2011 – besluttede at flytte sin produktion til Danmark. Ikke alene, fordi den ville komme i trygge hænder, når Tom Fletcher ikke var her mere, men fordi danske virksomheder er rigtig gode til at fremstille komponenter med høj præcision og en høj ensartethed. Kun plinten – det er for meget at kalde

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

17

den et helt kabinet – udføres af en engelsk snedker og dét i en træsort, der er en forretningshemmelighed.

Pete Lee (53) har både en automekaniker- og en maskingravøruddannelse. Han er skotte, men har arbejdet rundt om i verden. Han har boet i Danmark de seneste 25 år. Pete er mangeårig medarbejder i Lydbutikken og har desuden både talent og følelse for den fine teknologi.

Det var ham, der drog til Nottingham og blev oplært i at bygge Fletchers grammofoner.

FORSTYRRELSEN Fletchers grammofoner – der med etableringen af produktionen i Danmark tog hul på en ny generation – er i ét og alt bygget på princippet om at reducere antallet af forstyrrende resonanser; svingninger, der forplanter sig til opsamlingen af lyd fra grammofonpladen, og som slår skår i musikoplevelsen, farver musikken, fjerner dens energi. En grammofon skal ideelt set være lyd- og resonansløs. Derfor er her ingen tænd-og-slukknap. Derfor er motoren dimensioneret, så den kun lige kan holde pladetallerkenen i gang, når man med håndkraft har trukket den op i fart. Derfor er materialerne, der er anvendt til fremstillingen, afstemt, så de svingninger, der trods alt opstår, i det mindste arbejder i takt. I spindelen er anvendt bronze; centrallejet – og pladetallerkenen – er fremstillet af en aluminiumlegering oprindelig udviklet til NASA. Og pick-up’en da? En sådan må kunderne selv gå ud at købe. Den er ikke så vigtig. Vigtigst er underlaget; det, pladen hviler på. Det er her, kræfterne er sat ind.

Pladetallerkenen på topmodellen, Omega Point 5, vejer op imod 20 kilo.

Når svingninger ikke holdes i ave, kan det sammenlignes med at tage et orkester i sine hænder og ryste det en smule frem og tilbage, altimens det spiller. Hermed opstår små forsinkelser fra instrument til instrument, og det lyder selvsagt ikke for godt.

Mens Pete Lee væsentligst er beskæftiget med at bygge, tager Klaus Reibke sig især af produktudviklingen. Kan armen blive bedre? Hvis man introducerer dét materiale, hvilket andet kan så supplere? Er der andre løsnin-

18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 9 2015

En ny generation af unge har lyttet rigtig meget til live-musik og vil have den oplevelse med hjem.

Det forudsætter ifølge Klaus Reibke (tv.) og Pete Lee, analog lyd.

ger, der kan optimeres? Med udstyret fra Fletchers virksomhed i Nottingham – en fræsebænk og en drejebænk – kan værkstedet selv fremstille prototyper af nye komponenter. Grammofonerne håndbygges på værkstedet: Samles, justeres og prøves af.

Mens kunderne selv må finde den rette pickup, udvikler Fletcher Audio selv den rigtige pick-up-arm.

UUDNYTTET POTENTIALE Når den analoge teknologi er værd at forfølge og forfine – den har i virkeligheden et enormt, uudnyttet potentiale, påpeger Klaus Reibke – er det fordi, den kan rumme og formidle så meget mere lyd, end en digital lydkilde nogensinde kommer til. Det er ikke tilfældigt, når en

0 9 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

19

Med udstyr og værktøj fra Tom Fletchers værksted i Nottingham kan Pete Lee og Klaus Reibke selv dreje og fræse sig til nye prototyper.

20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 9 2015

Pladetallerkenen med en ”dødvægt” på 20 kilo er med til at reducere resonanser.

CD-afspiller måles på sin sampling-frekvens. Sampling betyder – uelegant oversat – prøveudtagning, og det er præcis, hvad den digitale ind- og afspilningsteknologi gør: Tager prøver af det, den hører. På den baggrund indeholder en CD blot 40 procent af det originale lydmateriale, en MP3-fil omkring seks procent – resten er simpelt hen fjernet. En grammofonplade rummer det hele.

Selv ikke de mest højtopløste digitale formater – der hurtigt kan fylde en harddisk op – kan nå op på mere end 90 procent af, hvad en grammofonplade kan.

Hvad er det, man ikke får med – selv med den dyreste CD-afspiller og de mest anmelderroste højttalere?

Det kan ikke rigtig kvantificeres. Det skal opleves. For det har med begreber som energi, dynamik og følelse at gøre; altsammen dét, man oplever, når man er tilstede, hvor musikken spilles i virkeligheden. Derfor bliver også begreber som bas- og diskantindstillinger ligegyldige.

Tænker nogen måske i bas og diskant, når de sidder i Tivolis koncertsal eller i Vega? Nej. Man bliver inddraget, opsuget, engageret i lyden. Her sker ingen kompression af noget lydsignal – ingen sampling.

KLASSISK MUSIK KOMMER MED Netop denne oplevelse af sand lyd har været afgørende for den analoge teknologis genkomst, understreger Klaus Reibke: En ny generation af unge har lyttet rigtig meget til live-musik og vil have den oplevelse med hjem.

Herudover har ikke mindst det japanske publikum – med en traditionelt dyb respekt for musik og musikere – stillet krav om analog lyd.

Også musikere og musikproducenter har genvundet interesseren for analog lyd – lige fra multispors-bånd-

0 9 2 0 15

maskinen til rørpulten; en mixerpult med gammeldags rørforstærker. Indtil nu er interessen for den analoge lyd mest kommet fra den rytmiske musik, men der er allerede kommet klassiske nyudgivelser på gaden, ligesom gamle indspilninger bliver genudgivet.

Det er vist en smule exceptionelt, at en branche og dens forbrugere har hentet, hvad der betegnes som forældet teknologi, tilbage.

BELASTER ØRET At lytte til et komprimeret lydformat, som digital lyd består af, er belastende for øret og kroppen. Ligesom øjet godt kan afkode et ord, selv om det er stavet forkert, forsøger øret bestandig at kompensere for, hvad der ikke er der. Derfor er det, om ikke en følelig fysisk lettelse, så en større oplevelse at lytte til rigtig lyd.

Tilbage til Fletcher Audio på Frederiksberg: I dag producerer virksomheden tre af seks modeller – de andre tre er endnu på prototypestadiet – nemlig Omega Point 1, 3 og 5. I porteføljen indgår også to arme, Zero og dual tracer. Pete Lee kan ikke fortælle, hvor lang tid det tager at bygge en enkelt grammofon: Han har ofte flere i gang samtidig eller bygger blot dele af dem og stiller dem på lager.

Hører du til dem, der har smidt dine gamle plader ud?

Det var skade.

Tom Fletcher etablerede sin første virksomhed i 1973.

Gennem årene har grammofonerne modtaget fine internationale anmeldelser og har været anvendt som referencegrammofoner af flere pladeselskaber.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

21

SÅ ER DER WESTERN Det Videnskabelige Hjørne lørdag den 31. oktober kl.

14.00 i Laugshuset, Nørre Allé. Pris kr. 200,- inkl kaffe/ te og amerikanske kager samt foredrag af lektor i filmvidenskab Peter Schepelern. Tilmelding på 3312 2717.

Western-helten over dem alle – John Wayne i en scene fra ”Born to the West”.

Det Videnskabelige Hjørne:

Så er der western!

Erobringen af det vilde vesten er en central begivenhed i amerikansk historie og i den amerikanske selvopfattelse.

Og farefulde rejser, indianere, cowboys, nybyggere, sheriffer og skumle skurke er hovedingredienser i westerngenren, som fra filmhistoriens begyndelse var en særlig amerikansk genre.

Det begyndte helt tilbage i 1903 med The Great Train Robbery, og genren vandt voldsom popularitet op gennem stumfilmårene, da blandt andre John Ford markerede sig. Han blev efterhånden genrens sande mester – han var for westerns, hvad Hitchcock var for thrilleren.

Det var ham, der med Diligencen fra 1939 bragte genren ind i en ny tid og gav John Wayne sit gennembrud. Deres samarbejde fortsatte frem til 1960’erne.

Genren er knyttet til et historisk stof fra en bestemt tidsalder, men filmene har ofte afspejlet den aktuelle situation: Sheriffen (1952) kunne ses som en kommentar til Koreakrigen, Little Big Man (1970) refererede til Vietnamkrigen.

Lørdag den 31. oktober kl. 14.00 i Laugshuset indbyder 22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

Det Videnskabelige Hjørne – der er åbent for alle Haandværkerforeningens medlemmer – til en rigtig Westerneftermiddag med en gæst, der turde være blandt de højeste autoriteter på området: Peter Schepelern er lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet og har blandt andet udgivet Filmleksikon, været medredaktør af tidsskriftet Kosmorama og har skrevet flere bøger om dansk film. Han vil fortælle om westerngenrens udvikling fra den tidlige stumfilm over storhedstiden og frem til nutiden. I dag har genren nærmest fået en opblomstring med tv-serien Deadwood og en “moderne” western som Coen-brødrenes No Country for Old Men. – Og her serveres smagsprøver: Både i form af et amerikansk kagebord og af mere åndelig art, nemlig videoklip fra forskellige westerns.

Peter Schepelern er kendt som en fremragende formidler, og med dagens tema vil både voksne og store børn få en masse ud af eftermiddagen.

0 9 2015

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 19. oktober kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé.

Aftenens gæst: Bengt Holst, Zoologisk Have. Aftenens menu kr. 100,- inkl. Æresoldermandens kage. Øl, vand og vin til rimelige priser.

Kom-Som-Du-Er:

Som regel handler det om mennesker i Kom-Som-Du-Er. Mennesker med en spændende karriere bag sig; mennesker, der har levet et usædvanligt liv; mennesker, der kan åbne dørene til en verden, vi ikke ellers får et indblik i.

I sæsonens første Kom-Som-Du-Er er gæsten ganske vist også et menneske, men et menneske, der har viet hele sit liv til dyr. Nuttede dyr. Vilde dyr. Sjove dyr. Almindelige dyr. Truede dyr.

Direktør Bengt Holst er uddannet cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet i 1983. Straks derefter blev han knyttet til Zoologisk Have i København, først som zoolog og videnskabelig assistent, fra 1988 som chef for dyreafdelingen og fra 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør.

Mandag den 19. oktober – dørene åbnes kl. 18.30 – fortæller Bengt Holst om sit mangeårige arbejde med dyrene.

Rammerne er ellers de vante: Aftenens menu består af stegt flæsk med persillesovs og en kage kreeret af KomSom-Du-Ers formand, æresoldermand, konditormester Erik Andersen. Menu’en koster 100 kroner, en flaske vin det samme, og vil man nøjes med et enkelt glas, er prisen 20 kroner. Øl, vand og vin koster 12 kroner.

Ved flygelet underholder huspianist Allan Steen, og der spilles bestemt også kinesisk lotteri.

0 9 2 0 15

FOT O: ERIK REFNER / SC ANPIX

Et langt liv med dyr

Gæst i sæsonens første Kom-SomDu-Er: Vicedirektør Bengt Holst, Zoologisk Have i København.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

23

MUSIKKLUBBENS ÆRESPRIS Overrækkelse mandag den 19. oktober kl. 19.00 i Moltkes Palæ. For klubbens medlemmer (gratis), men med plads til 30 af Haandværkerforeningens medlemmer: Pris kr. 150,- inkl. traktement. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 12. oktober.

Musikklubben foran sin første prisoverrækkelse Hvem bliver den første sanger eller musiker, som Musikklubben hædrer med sin nyindstiftede musikpris? Det afsløres 19. oktober.

Musikklubben overrækker 19. oktober sin Ærespris for første gang. Som den første blandt Haandværkerforeningens klubber har Musikklubben indstiftet en Ærespris. Det sker takket være et generøst sponsorat fra Audi Danmark, der har givet tilsagn om at støtte prisen med 10.000 kroner i foreløbig to år. »I forbindelse med, at vi ofte har besøgt operahusene i Berlin og Hamborg, havde jeg bemærket, at Audis logo, de fire ringe, prydede stoleryggene på “de fine pladser”.

Kunne Audi støtte den klassiske kultur i Tyskland, vil-

24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

le man måske også i Danmark, tænkte jeg, og henvendte mig til den danske importør.« Således beretter Musikklubbens formand, Merete Dick, her få dage, før Æresprisen skal overrækkes første gang. Det sker mandag den 19. oktober i den Grønne Salon i Moltkes Palæ. Ud over klubbens egne medlemmer er der plads til op til 30 af Haandværkerforeningens medlemmer ved overrækkelsen, der finder sted efter en ekstraordinær generalforsamling i Musikklubben.

Generalforsamlingen ventes afsluttet kl. 19.00, hvor der serveres en let middag med vin, hvorpå formanden vil byde velkommen til prismodtageren.

Prisen skal overrækkes en gang årligt – helst i forbindelse med Musikklubbens stiftelsesdag. Prisen skal gå til en person i Danmark, der har ydet en særlig indsats inden for den klassiske musik i det forløbne år, eller til en ung, lovende musikstuderende. Beløbet – hedder det i fundatsen – skal anvendes til yderligere dygtiggørelse, og prisen kan ikke søges. Årets prismodtager er fundet, men vil først blive afsløret for “den brede offentlighed” i forbindelse med prisoverrækkelsen.

Audi markerer sig både inden for sport og kultur. Inden for kulturen kan støtten knytte sig til prestigefyldte festivaler, en arrangør af egne koncerter eller en promotor for unge kunstnere. Inden for sporten har Audi særlig mere langsigtede sponsorater af idrætsfolk.

0 9 2015

AKTUELT Nyt forsøg på at fritage de helt små for affaldsgebyr Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) vil nu igen gå til regeringen i et forsøg på at få ændret lovgivningen om kommunale affaldsgebyrer, så små virksomheder med ingen eller kun én ansat, og som kun har uvæsentlige affaldsmængder, ikke skal betale affaldsgebyr. I dag kan kun virksomheder, der har en bestemt branchekode udmeldt af Miljøstyrelsen, slippe for gebyret, uanset om de har affald eller ej.

Morten Kabell skrev allerede sidste år til daværende miljøminister Kirsten Brosbøll (S), der aldrig svarede.

Nu er der så gået et nyt brev af sted til forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). »Jeg så gerne, at staten skubbede mere på den grønne omstilling med afgifter som redskab. Men det har ingen miljøeffekt at pålægge små virksomheder med ingen el-

Fradrag mest udbredt blandt 50+ Især vore ældre medborgere er begejstrede for håndværkerfradraget. Det viser en undersøgelse, som Epinion har udført for revisionsfirmaet Deloitte.

De nye tal viser, at hele 40 procent af danskerne over 50 år forventer at udnytte fradraget i løbet af 2015, hvor man som bekendt kan få fradrag for arbejdsløn til håndværkere på op til 15.000 kroner pr. person.

Hos voksne danskere under 50 år er det kun 19 procent, der forventer at benytte fradraget.

Ifølge partner og skatteekspert i Deloitte, Richardt Tabori Kraft, viser analysen, at ”det er den ældre, velpolstrede del af befolkningen”, der får størst glæde af fradraget. Men det giver også god mening, siger revisoren, for det er den aldersgruppe, der både har ejerboliger og ekstra penge til at sætte dem i stand. Han peger også på, at den store omtale under valgkampen i sommer har gjort fradraget mere kendt.

I 2016 ændres håndværkerfradraget, så det i højere grad tilgodeser ”grønne forbedringer”.

0 9 2 0 15

ler en enkelt ansat og små affaldsmængder et administrationsgebyr. Det eneste, vi får ud af ordningen, er unødvendig administration,« siger Morten Kabell.

Teknik- og Miljøforvaltningen anslår, at det vil være stort set udgiftsneutralt at droppe administrationsgebyret for de helt små virksomheder set i forhold til de administrative udgifter, der er forbundet med det.

Ud på eventyr?

Telefon 46 35 08 15 for katalog eller bestilling af Vitus-ferie!

Vi tilbyder også egne ture på www.roskilde-rejsebureau.dk Desuden buskørsel til alle formål (18-78 personer – også med lift!)

ROSKILDE TURISTFART & REJSEBUREAU

Snedkergangen 5 · 2690 Karlslunde Telefon 46 38 46 38 · Telefax 46 15 40 22 info@roskilde-rejsebureau.dk www.roskilde-rejsebureau.dk

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

25

JAVA, SULAWESI OG BALI (med evt. forlængelse til Komodo) 1.-16 (-19.) marts 2016 med Globetrotterne. Pris kr. 26.450,-. Alle medlemmer af Haandværkerforeningen er velkomne. Udførligt program kan rekvireres hos formand Bodil Danvad, 4032 0800 eller danvad@webspeed.dk

Globetrotterne:

Verdens største ø-rige (og måske en varan) Et gådefuldt tempel fra Javas fortid, lyslevende forfædre-dyrkere, tempeldansere, dæmoner, guder og eventyr i farverige Indonesien er, hvad der venter, når Globetrotterklubben tirsdag den 1. marts 2016 flyver fra København mod Jakarta.

Vi begynder vores eventyr på Java. Her skal vi blandt andet besøge det gigantiske Borobodur-tempel. Det blev bygget for over 1000 år siden, men efter få århundreder blev helligstedet forladt. Det groede til og blev først i det 19. århundrede genopdaget og siden inden for de seneste årtier restaureret. Vi skal se det lokale sultan-palads og et tempel lig mayatemplerne fra Mellemamerika.

Vi skal besøge Sulawesi, som af mange betegnes som

26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

verdens smukkeste ø. I Torajaland på Sulawesi er man forfædredyrkere, hvor trolddom og forfædre stadig har det stærkeste greb om befolkningen. I det centrale Bali skal vi bo i kunstnerbyen Ubud, vi skal se Retssalen i Klungkung, og vi skal opleve Barong-dansen, en klassisk balinesisk dans.

Den 15. marts kan man flyve til København eller til Komodo med de berygtede kæmpevaraner.

Alle Haandværkerforeningens medlemmer er velkomne til at deltage i denne eventyrlige rejse, hvor vi også lige skal opleve en solformørkelse over Sulawesi den 9. marts. Prisen er kr. 26.450,00. Forlængelse til Komodo kr. 6.175,00. Udførligt dag-for-dagprogram kan fås hos

0 9 2015

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12

klubbens formand Bodil Danvad, tlf. 4032 0800 eller mail: danvad@webspeed.dk.

Globetrotterne er en rejseklub for eventyrlystne rejsefæller, der ønsker at udforske det ukendte, hvor der (næsten) ikke tidligere har været mennesker. Samtidig lægger klubben vægt på sikkerhed og komfort, så alle kan være med.

Globetrotterne har gennem årene været mange steder i verden. Flere af de steder, klubben har besøgt, kan man i dag enten ikke besøge, eller der er meget begrænset adgang for turister af forskellige årsager.

Men verden er stor, og Globetrotterne har stadig mange steder at udforske.

0 9 2 0 15

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

27

AKTUELT Seks ugers intro til håndværk Over 13.000 8. klasses elever fra hele Hovedstadsregionen bliver i disse uger introduceret til de mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser. Det sker, når regionens tekniske skoler byder eleverne inden for til en introdag, hvor eleverne dels hører om uddannelserne, dels møder elever og faglærere og oplever “stemningen” på skolen.

22.-24. oktober afvikles en stor uddannelsesmesse i Bella Center, hvorunder eleverne gennemfører den såkaldte Stills-stafet, hvor eleverne kvalificerer sig til finalerne under danmarksmesterskaberne i håndværk.

Rammen bag arrangementerne er partnerskabet Copenhagen Skills, som Region Hovedstaden, regionens erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning er gået sammen om. Visionen er at gøre både lærere og elever bevidste om erhvervsuddannelser som vejen til et

stærkt karrierevalg. Formand for Styregruppen er Ole Heinager, direktør for Københavns Tekniske Skole: »Vi vil vise den faglige begejstring og stoltheden over at kunne et håndværk, og vi vil vise dem de rigtig mange muligheder, der er for gode job og videreuddannelse,« siger Ole Heinager til Avisen.dk.

Billedet: Fra en demonstrationsdag for DM i Skills for folkeskoleelever på Rådhuspladsen sidste sommer.

“Det ærgerlige andet-valg” Hvorfor lægger man nye, gode varer på erhvervsudannelsernes hylder, når man samtidig reducerer antallet af UU-vejledere i folkeskolen?

Sådan spørger chefkonsulent i Håndværksrådet, Heike

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

Hoffmann, og formanden for UU Danmark, Mark Jensen i et debatindlæg i online-mediet Alting Uddannelse.

Bekymringen blev vakt allerede med lanceringen af reformen, og bekymringen er ikke blevet mindre, efter at en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut har afsløret, at kun 14 procent af lærerne “i høj grad” forberede deres elever til erhvervsrettede uddannelser. Det beror blandt andet på manglende viden, og den må lærerne se at få tilegnet sig, skriver debattørerne.

Det bliver også nødvendigt at opprioritere emnefaget Uddannelse og Job. Det skal indgå i undervisningen helt fra 1. klasse, men er timeløst. Det bør der ændres på. Der bør afsættes faste timetal, så vejledningen har noget konkret at støtte sig til.

Dernæst bør folkeskolens kultur ændres, så gymnasiet ikke fremstår som et naturligt førstevalg, og debattørerne foreslår også at opprioritere erhvervspraktik. Det er nogle af vejene væk fra at betragte erhvervsuddannelserne som “det ærgerlige andet-valg”.

0 9 2015

NYT FRA KLUBBERNE Gourmetklubben fejrer 20 års jubilæum GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 I 1995 mødtes medlemmer af Haandværkerforeningen på Conditori La Glace. Ansvarlig for arrangementet var Eli Askbo, der havde sin egen dagsorden med sig: Stiftelsen af en klub helliget gastronomi. Flere adeltagere tilsluttede sig idéen, og snart efter var Gastronomisk Klub en realitet. Klubben frekventerer byens restauranter og caféer i de fleste prisklasser.

Gastronomisk Klub er siden blev til Gourmetklubben, men idégrundlaget er uforandret.

Den 6. november fra kl. 18.00 festligholder klubben sig selv på No. 2, en aflægger af Restaurant AOC beliggende i Nicolai Eigtvedsgade. På programmet står ud over en middag tillige nogle overraskelser, lover klubben.

Medlemmerne er blevet opfordret til at deltage i en lille konkurrence ved at fortælle om den bedste spiseoplevelse, de har haft gennem klubben. Alle er som bekendt vindere i en sådan konkurrence, og derfor trækkes der lod blandt de indsendte bidrag om et besøg på – La Glace.

Er du medlem, og har du ikke fået meldt dig til, da kontakt kontoret på 3312 2717 og hør, om der endnu er pladser.

Klub med egen pris MUSIKKLUBBEN

Formand: Merete Dick, tlf. 4061 6637 Som omtalt andetsteds er Musikklubben vært ved sin første prisoverrækkelse mandag den 19. oktober i Moltkes Palæ. Da har klubben premiere på sin Ærespris, der har kunnet indstiftes med midler doneret af den danske Audi-importør.

Aftenen indledes med en ekstraordinær generalforsamling for klubbens medlemmer. Dagsordenen er udsendt. Generalforsamlingen starter kl. 18.00, og derpå følger et lettere middag og prisoverrækkelsen fra kl.

19.00. Arrangementet er gratis for klubbens medlemmer koster 150 kroner for gæster.

Læs også side 24.

“Mortensjazz” 25. november JAZZKLUBBEN

Formand: Karsten Frese, tlf. 2015 0427 Jazzklubben har næsten gjort det til en tradition: At arrangere et Mortens-/julejazz – sådan lidt på tværs af kalenderen. Det sker også i år, nemlig onsdag den 25. november.

Nærmere vil fremkomme!

Skønhed kommer indefra Arkitektur har alt for længe kun handlet om overflade og udseende.

Vi tegner huse, som man kan opholde sig i. Arkitektur som starter med rummet og tager højde for lys, lyd og luft. Byggeri der både er godt for indeklimaet og klimaet. Vi kalder det intelligent arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

0 9 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

29

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Guldsmed Katja Jæger, Snebærhegnet 68, 2670 Greve Forretningsudvikler Coco Hallas, Byledet 1, 2820 Gentofte

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København NV Vi udfører: · Lavenergiruder · Sikringsglas · Butiksruder · Specialopgaver · Forsatsruder

· Tilskæring af div. glassorter · Montrer · Spejle · Indramning · Forsikringsskader

PV 02 2013 EU.pdf

1

23/02/13

Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

17.18

Senior Technical Advisor Finn Lundorf, Musholmvej 88, 4220 Korsør Indmeldt v. Ole Brinch-Nielsen Selvstændig tandlæge Lene Dorner, Ewaldsvej 5, 2960 Rungsted Indmeldt v. Peter Stolt Selvstændig gulvmontør Stig Laursen, Gl. Mårsøvej 24, 4300 Holbæk Malermester Michael Westphal Stephensen, Septembervej 138, 2860 Søborg Malermester Martin Behrendt, Hedager 41, 2670 Greve Malermester Egon Billy Jacobsen, Snogebakken 35, 2880 Bagsværd Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug Direktør Lars Bodenhoff, Egebæksvej 1 B, 2100 København Ø Indmeldt v. oldermand Steen Carmel

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

K

30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 9 2015

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Lene Elmegaard Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer tirsdag den 10. november. Redaktionen slutter fredag den 23. oktober.

0 9 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

31

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N

Mandag 12/10 Danseklubben (med forbehold) Tirsdag 13/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 14/10 Damernes Kegleklub Torsdag 15/10 L’hombreklubben Mandag 19/10 Kom-Som-Du-Er · Musikklubben Tirsdag 20/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Vinklubben Onsdag 21/10 Skyde- og Kegleklubben · Teaterklubben Torsdag 22/10 Bowlingklubben Søndag 25/10 Vandreklubben Mandag 26/10 Danseklubben Tirsdag 27/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Torsdag 29/10 L’hombreklubben · Haandværkerforeningen: Fyraftensmøde Mandag 02/11 Banko Tirsdag 03/11 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 04/11 Skyde- og Kegleklubben · Klubformandsmøde Torsdag 05/11 Bowlingklubben Fredag 06/11 Gourmetklubben: Jubilæum Lørdag 07/11 Skyde- og Kegleklubben: Kongefest Mandag 09/11 Danseklubben Tirsdag 10/11 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 11/11 Damernes Kegleklub Torsdag 12/11 L’hombreklubben Søndag 15/11 Vandreklubben Mandag 16/11 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 17/11 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 18/11 Skyde- og Kegleklubben · Musikklubben Torsdag 19/11 Bowlingklubben Fredag 20/11 Haandværkerforeningen: Stiftelsesfest Mandag 23/11 Danseklubben Tirsdag 24/11 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Teaterklubben Torsdag 26/11 L’hombreklubben

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

A L HE N V E NDE L SE T IL : Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K