Hånd & Værk by PadePublishing

w w w. hv fkb h. dk

1 0 2 01 0

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

GAMMEL TEKNIK TIL NY KUNST NÅR STUKKATØREN ARBEJDER I FARver

Lev livet - som du vil

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk

KOMM E N TA R

Til lykke! Om tilblivelsen af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn berettes, at den blev stiftet i oprør mod tanker om at knægte laugenes enerettigheder og i stedet indføre næringsfrihed. Foreningen blev stiftet den 20. november 1840 – for 170 år siden. Lykkeligvis havde den andre formål end at ytre mishag. Således har foreningen igennem årene opført hundredvis af boliger for sine medlemmer og disses pårørende – fra 1960 endog et af byens bedste plejehjem om ikke dét bedste – og ser fortsat en vigtig mission i at bringe medlemmerne sammen på tværs af faglige skel i socialt og fornøjeligt samvær – gennem arrangementer og sammenkomster afholdt af foreningen selv og ikke mindst gennem vore 21 travle og engagerede klubber. Næringsfriheden blev indført i 1860, og i dag kan vi næppe forestille os et samfund uden fri konkurrence. Men vi føler stadig grund at ytre mishag mod statslig indgriben, når denne forekommer særlig uigennemtænkt. Således modtager vi alle i disse uger en opkrævning på et nyt kommunalt affaldsgebyr. Eller – nyt og nyt. Loven om disse gebyrer trådte i kraft for snart et år siden, og det

FORS I DE N

ROBERT S ØREN S EN

er afgiften for indeværende år, vi afkræves – i sidste øjeblik, turde man mene. Gebyret har med rette bragt sindene i kog: Gebyrerne – som principielt alle virksomheder skal betale uanset affaldsmængder; ja, uanset om de overhovedet har noget affald – svinger i beløb med op til 300 procent landet over, forekommer diskriminerende over for udvalgte erhvervsgrupper og virker uforholdsmæssigt mere indgribende for virksomheder med få medarbejdere end for virksomheder med mange. Resultatet er en konkurrenceforvridende hovsa-lovgivning, som vi ikke kan være tjent med. Affaldsgebyret skal dog ikke have æren for, at foreningens bestyrelse i disse måneder skærper den erhvervspolitiske profil. Dels trækker vi nu målrettet på Håndværksrådet, dels håber vi at aktivere ledelserne i vore laug og foreninger til at medvirke aktivt i, hvad vi indtil videre kalder Haandværkerforeningens erhvervsnetværk. Her skal vi dog nok vide at sætte det uheldige affaldsgebyr på dagsordenen. Dog – ej at forglemme: Til lykke med den 20. november!

STU KKATØRM E STER Peter fund er har i d ette efterå r realiseret et værk af maleren erik a. f ran d sen – i marmorstuk . Læs historien si de 08 ( FOTO: HEN RI K N I ELS EN ) .

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

håndværkeT SKAL DYSTE I ODENSE Det bliver en Danmarkspremiere i videste forstand, når ikke færre end 36 fag sætter hinanden stævne i Odense Congress Center torsdag den 27. januar 2011: Da løber de første Danmarksmesterskaber af stablen – en begivenhed, der forhåbentlig bliver årligt tilbagevendende, og som skal sætte håndværket og dets mangfoldige kompetencer på danskernes mentale landkort. »Visionen er at synliggøre erhvervsuddannelserne og højne uddannelsernes omdømme – både over for de uddannelsessøgende, virksomhederne og den brede offentlighed,« siger en af de stædigst arbejdende frontkæmpere bag håndværkets deltagelse i konkurrencer i det hele taget, Jesper Juul Sørensen. Jesper Juul Sørensen har rod i murerfaget, var – og er – knyttet til byggefagenes faglige fællesudvalg og er i dag uddannelseschef i Dansk Byggeri. I denne sammenhæng er han dog først og fremmest formand for Skillsdenmark – en dansk aflægger af den internationale organisation, World Skills, der arrangerer verdensmesterskaberne hvert andet år – hver gang med lidt flere fag og

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

lidt højere deltagelse. I bestyrelsen for Skillsdenmark sidder repræsentanter for de faglige fællesudvalg, for skolerne, skolernes ledere, LO, og nu har også Undervisningsministeriet en plads. Skillsdenmark efterfølger DKskills, der blev etableret i 1998 – allerede da med Jesper Juul Sørensen som formand.

En øjenåbner Overværelsen af de hollandske mesterskaber i 1997 og derpå verdensmesterskaberne i Schweiz samme år blev en øjenåbner for ham og hans daværende rejseledsagere, herunder 3F’s Flemming Jensen: Deltagelse i konkurrencer ville helt klart kunne medvirke til at udvikle fagene. Allerede i 1999 medvirkede murer-, tømrer-, snedker- og frisørfagene i Verdensmesterskaberne i Mont real i Canada. »Vi troede, vi skulle være verdensmestre. Det skulle vi ikke!« konstaterer Jesper Juul Sørensen med et skævt smil, hvormed de danske fag erkendte, at medvirken i konkurrencer kræver forberedelse – og kandidater af en helt særlig støbning. Konkurrencen viste sig at være vold-

10 2010

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Jesper Juu l S øren sen – Visionen med danmarksmesterskaberne er at syn liggøre er hverv s uddannelserne og højne uddanne lsernes om dømme.

Den 27. januar åbnes de første nationale danske håndværkermesterskaber. 36 fag medvirker, og konkurrencerne nyder bred offentlig og privat støtte .

som, og først fra Danmarks tredie deltagelse – i Helsinki i 2005 – blev det til en udmærkelse.

Kulmination De kommende Danmarksmester-

skaber er således kulminationen på et langt forløb, hvor skolerne, et stigende antal fag og brancher (men fortsat ikke alle) kan se det betydningsfulde i at satse på de fagligt stærke elever. Ud over at kaste glans

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

øget søgning til erhvervsuddannelserne over de seneste 10 år på 20 procent i forhold til gymnasierne, og i Canada hele 30 procent.

Politikerne er med

Der k an l æses meget mere om danmarksmestersk a berne på w w w. ski lls d enmark . d k

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

over deres fag medvirker de alt andet lige til at trække også de mindre stærke elever op. En anden effekt af konkurrencedeltagelsen har ifølge Jesper Juul Sørensen været, at sværhedsgraden ved svendeprøverne er blevet en smule skærpet gennem årene: »Vi oplever, at de unge kan mere, end vi tror, de kan,« siger han. Og de flytter noget – konkurrencerne: I Finland har man oplevet en

10 2010

Med tiden har også politikerne bidt på: Både tidligere undervisningsminister Bertel Haarder og den nuværende – Tina Nedergaard – er positive, og Undervisningsministeriet støtter de kommende Danmarksmesterskaber. Det gør også Region Syddanmark – en støtte, der er målrettet afholdelsen af konkurrencer for folkeskoleelever. Mindst 36 klasser ventes at deltage, og konkurrencerne bliver web-transmitteret til folkeskolerne. Endelig har Odense Kommune anstillet sig overordentlig velvilligt. Mesterskaberne åbnes på rigtig OL-vis torsdag og fortsætter til og med lørdag, hvor vinderne kåres. Enkelte fag – hvor der skal arbejdes en del, førend der er noget rigtigt at se – får lov til at tyvstarte. Men fordi man udgår som vinder af Danmarksmesterskabet, er billetten til Verdensmesterskaberne ikke sikret i alle fag.

Mere end bare dygtig »Enkelte fag har valgt at have udtagelseskonkurrencer efter Danmarksmesterskaberne. For én ting er at være en dygtig håndværker, en anden om man mentalt er egnet til at gennemføre et verdensmester-

en bieffekt af deltagelsen i kon kurrenc er har været en gradvis skærpe lse af sven deprøverne »Vi op lever , at de unge kan mere, en d vi tror, de kan, « siger Jesper Juu l S ørensen.

skab,« fastslår Jesper Juul Sørensen, der også beretter, hvordan de danske kandidater deltager i flest mulige nationale konkurrencer rundt om i Europa – altsammen som led i træningen. Forud for Danmarksmesterskaberne har nogle fag afholdt lokale og regionale konkurrencer, og en række fag medvirker udelukkende som demonstrationsfag, fordi det ville blive for dyrt at flytte faciliteterne fra skolen til konkurrencepladsen, hvad enten det gælder en dyr sprøjtekabine til vognmalerne eller en trykmaskine til 15 millioner kroner for offset-trykkerne. Og nu vi er ved økonomien:

Private sponsorer »Det er først og fremmest de medvirkende fag og organisationer, der finansierer danmarksmesterskaber-

ne. En lang række virksomheder – heldigvis også inden for industrien – deler vores visioner og optræder som sponsorer,« fortæller Jesper Juul Sørensen. Organisatorisk ansvarlige er de respektive faglige fællesudvalg. Forhåbningen med de stort anlagte Danmarksmesterskaber er naturligvis at skabe bred medieinteresse, hvilket hidtil har vist sig at være noget af en udfordring. »Der skal arbejdes på flere planer. Dels vil vi vældig gerne skabe den politiske interesse for konkurrencerne – det er med til at få erhvervsuddannelserne på dagsordenen – dels må vi tænke kreativt, når det gælder afviklingen af konkurrencerne. Selvfølgelig vækker det opmærksomhed, når murerfaget flytter sin udtagelseskonkurrence fra skolen og hen på Københavns Hovedbanegård,« noterer Jesper Juul Sørensen.

»På samme måde kunne skolerne i Hillerød eller Roskilde flytte skolemesterskaberne ud på torvet eller et lignende centralt sted og skabe synlighed om dem.«

“Vi står saaammen …” Når Danmarksmesterskaberne og udtagelseskonkurrencerne er overstået, får Danmark et landshold – et landshold, der coaches af den professionelle coach, Theis Fatum Carlsen, og et landshold, der – det siger erfaringen – vil stå og last og brast med hinanden både under og efter verdensmesterskaberne. Men i disse måneder gælder det Danmarksmesterskaberne – en ny “Fagenes fest”, man bedst understøtter ved at være tilstede og dermed få lov at opleve noget af det bedste, unge danske håndværkere kan præstere.

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

FOT O: HENRIK NIEL SEN

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

Århundredgammel teknik til moderne kunst Til alle tider – tilsyneladende – har marmor vakt attrå. Endog i en sådan grad, at adskillige blandt håndværkets teknikker går ud på at eftergøre den. Maleren bruger sine pensler til at efterligne allehånde marmorsorter og både mureren og maleren forvandler marmorpulver til en mørtel og glitter sig frem til, hvad der ligner den skinbarlige marmor – og næsten også er det. Stukkatøren med sin gips – han kan også. Litteraturen og bevarede bygningsværker vidner om, hvilken pragt – hvilke detaljerige udsmykninger – stukkatøren har tilført herregården, palæet, slottet gennem århundreder – ja, endog mere end et årtusind tilbage. Stukmarmor, kaldes stukkatørens marmorarbejde.

ikke første gang, det er sket – besøgende i Frederik VIII’s palæ har kunnet opleve et tilsvarende værk – et blomstermotiv sat i Fælledvejs dagslysindfald – af samme kunstner i kronprinsesse Marys arbejdsværelse. Værket på disse billeder har dog ikke været en mindre udfordring; her er farverne sat med penslens villede vilkårlighed, og hvert strøg, hver changering skal udvirkes på ny. Erik A. Frandsens valg af medium er et led i bestræbelserne på at nå frem til den mest intense farvegengivelse. Værket på Amalienborg var en urpremiere på mediet: Stukmarmor. Vi har mødt kunstneren før i disse spalter; det var, da han i 2007 udstillede en serie mosaikker på Ny Carlsberg Glyptotek.

Transformationen

Opgaver for kunstnere

Kunstmaleren Erik A. Frandsen har just fået transformeret et værk fra lærred til et stykke stukmarmor. Det er

Det pittoreske Christianshavn danner rammen om brødrene Peter (48) og Michael Funders (46) stukkatørværksted. Peter Funder etablerede sig her i 1986, senere kom Michael til først som lærling og siden som jævnbyrdig kompagnon, og i dag beskæftiger værkstedet i alt otte mand. Istandsættelses- og restaureringsopgaverne dominerer i mængde, men gennem årene har værkstedet løst et stigende antal opgaver for kunstnere, eksempel-

E ri k A . Fran d sen ( t h . ) og peter funder omkring d et færd ige vær k .

Der er ikke megen slægtskab mellem barokkens overdådige pynt og Erik A. Frandsens stilleben. Og dog.

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

manfred si ller ( bagest) og P eter Funder – godt og vel halvvejs i proc essen henimo d d et færdige værk .

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

De største farver lægges op føst, derpå begynd er pillear bejdet me d nuanc erne.

vis ved udførelse af forme og modeller til stenhuggeren. Peter Funder var slet ikke klar over, at stukkatørfaget var et fag, før han stiftede bekendtskab med det som medhjælp på Konservatorværkstedet på Ny Carlsberg Glyptotek i sin pure ungdom. Idet Nationalmuseet havde en interesse i at sikre uddannelsen af nye stukkatører, kunne museet finansiere hans løn, mens han var i lære hos to ældre stukkatørmestre. Et legat fra Gurli og Paul Madsens Fond gjorde det muligt for ham blive videreuddannet i Italien. Stukmarmor er et fortræffeligt medium til skabe en virkning af marmor over store flader.

Intet med marmor at gøre Hvor marmorpulver udgør kernen i marmorpuds, har stukmarmor intet at skaffe med ægte marmor: Stukmarmor er gips tilsat farvepigmenter. Gipsen røres ikke op, til den bliver flydende – som når man udfører stukarbejder eksempelvis; til gengæld tilsættes en mængde lim, der kan medvirke til at styre afbindingen. Massen æltes op med farvepigmenter, og det er skiver af disse “brød”, der giver virkningen af årer i fladen. Disse skiver lægges op på væggen, hvorpå der slibes og poleres. Med det rette håndelag kan eftergøres alle de gængse marmorsorter. Et herligt – og tilgængeligt eksempel – er den så godt som genopførte Christiansborg Slotskirke, som Peter Funder også var involveret i.

Simplere – og på samme tid mere kompliceret – er Erik A. Frandsens stilleben. Hvor et maleri kan fuldendes med en ramme, er rammen første led i kunstværkets realisering: Inden for denne lægges en gipsbund, hvorpå stukkatøren lægger de arealmæssigt største farver op i ensfarvede skiver på baggrund af det kalkerede motiv – og så begynder pillearbejdet: Smalle streger, changerende kulørovergange, drilagtige skygger.

Scagliola – st ukkatørens intarsia Som snedkeren indlægger kostelige motiver i en overflade af træ som intarsia, kradser stukkatøren små partier gips ud af fladen og lægger “fyldninger” i med de varierende farver: Scagiola, hedder teknikken. Det kræver tålmodighed, overblik og dømmekraft: »Det sker noget med værket undervejs,« noterer Peter Funder, hvilket tilsyneladende både er ham til fornøjelse og en kende frustration: Hans opgave er ikke at viderebearbejde værket – han er ikke kunstner, men håndværker, understreger han gang på gang: Derfor er det helt afgørende for ham at forstå, hvad kunstneren vil have frem. Når han så at sige har synkroniseret sin tankegang med kunstnerens – hvilke penselstrøg er vitterlig vilkårlige, hvilke andre så absolut villede? – kan han arbejde videre. Erik A. Frandsens værk er med hans egne ord “oversættelige” fra lærred til stukmarmor, fordi han nok arbejder med mange farver, men ikke for mange change-

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

ringer. Han tilslutter sig synspunktet om, at kunstner og håndværker lærer hinandens tankegang at kende, og at stukkatøren derfor kan disponere på kunstnerens vegne.

Stukkatøren – nu i farver Peter Funder anvender fremdeles lysægte pigmenter i sin masse af gips og lim. Opgaven indebærer farveefterligning i rigeligt omfang – i sig selv en udfordring for en håndværker, der er vant til at arbejde i én farve: Hvid! Efter godt seks ugers arbejde på det 80x120 centimeter

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

stukmarmor er en århun dre dgammel teknik – især beregnet på sto re flader . P eter fun d er viser et eksempe l .

For stukkatøren er det en spænden de udfordring at arbej de me d alskens

store værk er Peter Funder fremme ved sidste led af processen: Poleringen. »Poleringen kan efterlade små revner, fordi der opstår spændinger i overfladen under trykket. De bliver en del af overfladeudtrykket,« forklarer Peter Funder. Mens Peter Funder endnu er i færd med scagiola-teknikken i den ene ende af værket, er hans kollega og gæst, tyske Manfred Siller, så småt gået i gang med poleringen i den anden.

Man polerer med sten Siller (74) og Funder mødte hinanden under arbejdet på Christiansborg Slotskirke og har løst flere opgaver sammen siden. Siller underviste på restaureringsskolen i Venedig, etablerede sig som selvstændig i 1955 og har udover kursusvirksomhed løst kostelige restaureringsopgaver både i og uden for Tyskland. Som magikeren præsenterer han sin samling af sten, som han anvender under poleringen: Papir – uanset finhed – har alt andet lige en slibende effekt, mens stenene i varierende hårdhedsgrader gør, hvad de skal: Polerer. Peter Funder og Manfred Siller fortsætter deres partnerskab sidst på året, når de skal i gang med at restaurere marmorgemakket på Rosenborg. Herudover venter der Peter Funder et spændende samarbejde med kunsteren Peter Brandes, der skal udføre et udsmykningsarbejde i Roskilde Domkirke. Værket er Erik A. Frandsens egen satsning: Det er udført til en udstilling, der åbnede 1. oktober på kunstmuseet AROS i Århus. Udstillingen omfatter 1:1-opbygning af de kostelige saloner på Amalienborg, og de medvirkende kunstnere kan bidrage med skitser eller prøver på den “type” kunst, de har udført i palæet. Erik A. Frandsen er imponeret af stukmarmoren, og arbejdet på Amalienborg var selvsagt en udfordring, for der var ingen sammenlignelige værker at henvise til. »Men vi har slet ikke fundet den rigtige form endnu – Peter og jeg. Vi vil gerne fortsætte lidt,« siger Erik A. Frandsen, der er tændt på at få lov at udsmykke en hel væg – et helt rum – med stukmarmor som medium.

farver .

gipsmassen tilføjes lim, der me dvirker til at styre afbindingen .

selv det fineste sandpapir sliber . der for po leres me d sten – fra lyse og ”bløde” til de mørkere “hå rde”.

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Hvad skal der ske, hvis du helt uventet går bort ? Skab tryghed for din virksomhed og dine efterladte – overvej et ”virksomhedstestamente”.

”Faders vilje …“ 14

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

Hvad stiller du op, hvis det ulykkelige – det usigelige – måtte ske, at din ægtefælle, der ejer jeres virksomhed, pludselig ikke er mere? Hvem går du til? Hvad siger du til medarbejderne? Hvordan håndterer du jeres kunder? Og kender du nok til virksomheden til at kunne disponere? – Alt sammen, mens du endnu er i chok over, hvad der just er hændt jer? Det vil være en stor lettelse for de efterladte og for medarbejderne, hvis virksomhedens ejer på forhånd har udarbejdet en slags køreplan for, hvordan virksomheden skal og kan føres videre. En sådan køreplan findes. Den kaldes for virksomhedens testamente. »Jeg sidder i et antal virksomhedsbestyrelser, og her er problematikken tit poppet op. Hvem overtager den daglige ledelse? Hvad ligger der af aftaler? Hvilken er virksomhedens videre skæbne? Det er ekstremt konfliktforebyggende og en stor tryghed for de efterladte, hvis de ved, hvad de har at holde sig til,« fastslår Peter Thykier, advokatfirmaet Thykier Felby i Greve.

Checkliste guider dig Virksomhedens testamente er ikke Peter Thykiers egen

opfindelse, bedyrer han. Men idéen er så god, at han har taget sig for at formulere en tre sider lang checkliste, som fører virksomhedsejeren igennem en række spørgsmål om virksomheden, og som giver ham anledning til at overveje, hvad der helst skal ske. Herudover dyrkes virksomhedens testamente af advokatkæden Ret & Råd, som Thykier Felby er tilsluttet. Ret & Råd er repræsenteret over det meste af landet. Det er ikke afgørende, om virksomheden er et A/S i stor skala med en bestyrelse, en kompliceret ejerstruktur og hundredvis af medarbejdere, eller om der er tale om den lille håndværksvirksomhed med et par svende, en lærling og en medarbejdende ægtefælle: Spørgsmålene er de samme – trygheden ved, at de er besvaret, vil være den samme.

Ingen bestemte formkrav »Der er ikke nogen skabelon for, hvad virksomhedens testamente skal munde ud i. I den helt lille virksomhed er det måske et spørgsmål om at skrive det hele ned på et stykke papir og gemme det hjemme i pengeskabet. I familieejede eller større virksomheder er der måske anledning til at udarbejde en aktionæroverenskomst eller en

Fo r døve øren Selv om både organisationer, advokater og revisorer

di værdier og arbejdspladser går tabt i virksomheder, der

gennem de seneste mange år har argumenteret vidt og

kunne have været solgt og drevet videre frem for at blive

bredt om – og undervist i – generationsskifte, så har de

lukket,« siger han.

talt for døve øren. Det konstaterer advokat Peter Thykier,

»Mange selvstændige ser generationsskiftet som noget

Ret & Råd i Greve.

”ultimativt” – noget med at blive puffet ud af manegen.

»Virksomhedsejerne ved godt, at de burde gøre no-

Men der er jo netop tale om forberedelser – tilmed i en

get ved det, men det drukner i dagligdagen. Det er trist.

takt, du selv bestemmer,« insisterer Peter Thykier, hvis

Dels fordi mange til deres egen overraskelse taber pen-

advokatkæde jævnligt afholder kurser og holder foredrag

ge, de måske skulle have levet af i deres otium, dels for-

om generationsskifte.

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Virksomheden – sort på hvidt Der findes grønne regnskaber, sociale regnskaber – og nu også en juridisk årsrapport. Men hvor de to første er produkter af politisk korrekthed, er den juridiske årsrapport et nyttigt værktøj for banken, forsikringsselskabet, virksomhedens rådgivere – og ens egne efterladte, skulle ulykken en dag være ude.

ledelsesaftale – en aftale blandt ejerkredsen eller mellem bestyrelsen og ejerlederen,« fortsætter Peter Thykier. Således knytter der sig altså ikke bestemte formkrav til et virksomhedstestamente – det kan være lige fra en simpel dosmerseddel til en juridisk bindende aftale. I en typisk mindre håndværksvirksomhed beder Peter Thykier sin kunde om at gå checklisten igennem, hvorpå parterne mødes, og der kan skrives et lille notat. Det er alt, hvad der skal til. Der er de akutte, umiddelbare spørgsmål – der er de generelle og de mere langsigtede: De akutte handler naturligvis om, hvad man stiller op her og nu: Hvem er vores advokat og revisor? Hvilken nøglemedarbejder kan repræsentere afdøde over for kunder og forretningsforbindelser lige i den første tid? Det er værd at overveje, hvor meget eksempelvis den efterladte, medarbejdende ægtefælle rent faktisk ved om familiens virksomhed.

»En juridisk årsrapport bliver til efter en gennemgang af virksomheden som om, den stod over for at

Næste ejerskab

blive solgt. Her dokumenteres hele virksomheden –

Af mere generelle spørgsmål er eksempelvis virksomhedens kontrakt- og aftaleforhold – lige fra leasingaftaler til patentrettigheder – og økonomiske forpligtelser. Blandt de mere langsigtede er naturligvis ejerforholdene: Skal ejerskabet placeres blandt flere arvinger? Skal arvingerne pålægges at søge virksomheden solgt? Skal de anvende bestemte rådgivere? Er virksomheden et selskab, bør det vurderes, om bestyrelsens forretningsorden er tiltrækkelig holdbar til at kunne klare en sådan situation. Skal bestyrelsen kunne udpege en ny daglig ledelse – eller skal arvingerne? Peter Thykier beretter om en større familieejet virksomhed, hvis ejerægtefæller både havde særbørn og fællesbørn. Familiens erkendelse af, at den gensidige hengivenhed var begrænset, mundede ud i et udvidet privat testamente og en ledelsesaftale parterne imellem.

aftalegrundlag, kontrakter, rettigheder og tilladelser, forsikringsforhold, miljø- og arbejdsforhold; alt, hvad der er med til at tegne et detaljeret billede af virksomheden; det er en art kvalitetssikring,« fortæller advokat Peter Thykier, der driver advokatfirmaet Thykier Felby i Greve. Advokatfirmaet er en del af den landsdækkende advokatkæde Ret & Råd, der har udviklet konceptet. »Den juridiske årsrapport fortæller i virkeligheden meget mere om virksomheden, end et årsregnskab formår, og er fremragende dokumentation ikke alene i tilfælde af salg, men også, hvis man står over for at skifte bank eller forsikringsselskab, om man er på vej ind i nye samarbejdsalliancer eller om man er ved at modne virksomheden med henblik på salg eller generationsskifte,« fortsætter Peter Thykier. Den juridiske årsrapport bliver til på baggrund af

Husk det almindelige testamente!

omkring 100 checkpunkter og udmøntes i et doku-

»Dermed være også sagt, at et almindelig privat testa-

ment for sig selv. Det er ikke pinende nødvendigt at udarbejde en ny rapport hvert år, men det bør ske med jævne mellemrum. Ret & Råd kan besøges på webadressen www.ret-raad.dk.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

ADv o k at peter Th y kier – et alminde lig pri vat testamente k an ikke stå a lene . v ir kskomh ed stestamentet v i l b istå d e e fterladte i en svær ti d.

mente ikke kan stå alene. Jeg ser mange testamenter, der i lyset af, at testator også driver virksomhed, slet, slet ikke er tilstrækkelige,« kommenterer Peter Thykier. Peter Thykier (57) har drevet advokatvirksomhed i Greve siden 1983. Efter blot få år begyndte han at specialisere sig i erhvervs- og selskabsret; den traditionelle familie- og arveret trak ikke så voldsomt i ham, erkender han.

• • • • • • • •

Har du selv skrevet et virksomhedstestamente – ? »Jeg har da fortalt min kone, hvem hun skal gå til af rådgivere, hvis jeg pludselig måtte falde fra, og jeg har dokumenteret virksomheden og dens forhold på papir, så det er til at gå til!«

Bearbejdning af glas Servicearbejder Ejendomsservice Renoveringsopgaver Butiksruder lagerføres Facader, indgange, vindfangspartier i aluminium og hærdet glas Sikringsopgaver (EDB-centraler mv) SKAFOR-godkendt – mekanisk sikring

Vi sætter kunderne i centrum – døgnet rundt Glarmestrenes Døgnvagt – 70 100 100

Zederkop A/S • Høffdingsvej 16 • 2500 Valby • T 3630 2010 • F 3630 5095 • Web www.zederkop.dk

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Haandværkerforeningens Jule træsfest Søndag, den 12. december kl. 16.00. Pris kr. 125,- pr. person. Billetterne forudbestilles i Haandværkerforeningen på 3312 2717 – tidligst fra tirsdag, den 23. november kl. 09.00 og senest fredag den 3. december og kun ved telefonisk henvendelse – altså ingen mails eller fax. Der er rift om billetterne, og først-til-mølleprincippet er gældende.

byens største juletræ (vistnok)

05003

Oplev Københavns måske største indendørs juletræ søndag den 13. december kl. 16.00. Det er som med Peters Jul: Mindet om Haandværkerforeningens Juletræsfest fæstner sig og bliver noget, man bærer med sig. For – næppe noget andet sted i byen kan man opleve et så stort indendørs juletræ, en hel nissefamilie og tilmed musikalsk leg og underholdning. Søndag, den 12. december går det løs for 126. gang i

Din naturlige sparringspartner Kontakt statsaut. revisor

www.kpmg.dk

Claus Witt, Telefon 38 18 34 28

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

Moltkes Palæ, og samtlige saloner og sale er inddraget i festlighederne – altsammen for at kunne rumme de hundredvis af børn og voksne, der samles om det store juletræ. Vi mødes i god tid. De voksne ledsagere tager plads i den store sal. Her byder julemanden velkommen og spiller julemelodier på sin lirekasse, mens hans lille abe uddeler pebernødder. Kl. 16.00 kalder Haandværkerforeningens formand til samling, og med en trommeslager i spidsen marcherer børnene ind til juletræet i den store sal. Så overtager Nissefar, Nissemor og hele nisse-familien underholdningen. De dirigerer dansen omkring juletræet, synger for på de glade julesange og arrangerer forskellige konkurrencer og sanglege i en times tid. Der bliver pause i løjerne, mens der overrækkes godteposer til alle børnene. Når poserne er åbnet, fortsætter nissefamilien suppleret med et par gode artister underholdningen endnu en times tid. For dem, der ønsker det, er der dækket op med en lækker buffetanretning i den gyldne sal og salonerne fra kl. 18.00. Det er nødvendigt at forudbestille bord ved henvendelse til Moltkes Palæ på telefon 3314 8066, hverdage kl. 09.00-16.00. For buffet’en betales 220 kroner pr. voksen og 105 kroner pr. barn.

En af Danmarks mest spændende erhvervsskoler Syv forskellige indgange fører til over 30 forskellige erhvervsuddannelser Kurser og efteruddannelse Virksomhedstilpassede kurser HTX - Teknisk Gymnasium Se meget mere på

www.tec.dk Teknisk Erhvervsskole Center Afdelinger på Frederiksberg og i Lyngby, Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre

Hvfor_0210.indd 1

20-01-2010 10:34:40

F O T O: K ØBENHAV NS LUF T HAV N

Staten bakker ikke op om sin hovedstad Trods sit medejerskab af Københavns Lufthavn vil den danske stat kun yde 10 millioner kroner ud af et budget på 200 til at markedsføre København som en interessant destination for flere internationale luftfartselskaber. Og så skal pengene endda deles med – Billund. En lang række parter – lige fra Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Skåne og kommunerne Malmø og Lund – medvirker med forholdsmæssigt betragtelige millionbeløb i projektet Copenhagen Connected, hvis vision er at løfte Københavns Lufthavn fra en 15. plads blandt de europæiske lufthavne tilbage i førerfeltet. Staten var ansøgt om 40 millioner kroner for den samlede projektperiode. Copenhagen Connected er en ruteudviklingsfond, der gennem såkaldt destinationsmarkedsføring af byerne vil

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

anspore luftfartsselskaber til at etablere, henholdsvis retablere direkte ruter til København.

Drivkraft bag vækst Baggrunden for, at det er presserende at opretholde Københavns Lufthavns stærke position, er ikke mindst anerkendelsen af, at netop lufthavnens vækst har været drivende for den “metropolisering”, som København har oplevet gennem de seneste år. Samtidig skærpes konkurrencen, idet en ny interkontinental lufthavn åbner i Berlin i juni 2012.

Provinsen siger OK Københavns Lufthavn har for øjeblikket et passagergrundlag på fire millioner i sit nærområde. “Nærområ-

Bare 40 millioner kroner skulle staten medvirke med til en fond, der skal gøre København til en mere interessant destination for den internationale luftfart. det blev til mindre end 10.

det” er en geografisk radius på to rejsetimer med bil eller tog fra lufthavnen, hvilket betyder, at Berlin og Hamborg har et passagergrundlag på hver 10 millioner passagerer, München 17 og Bruxelles 20 millioner. Vurderingen er, at passagergrundlaget i Kastrup kan øges med yderligere fire millioner til otte. Hertil skal ruteudviklingsfonden selvsagt bidrage, men blandt forudsætningerne er herudover, at der gennemføres den timedrift mellem de store danske byer, der oprindelig var politisk vedtaget, men om hvilken der i slutningen af oktober opstod ny tvivl. Bidrage ville også en højhastigheds-togforbindelse fra Sverige og sydover – måske fra Oslo og Stockolm. Både lufthavnen i Aalborg og Århus Kommune har ved tidligere lejligheder erklæret sig enige i, at en stærk international lufthavn i København er en fordel for provinsen, fordi det anerkendes, at vækst i Københavns

Lufthavn vil have en positiv afsmittende effekt på provinslufthavnene. Den eneste part, der altså ikke er nået frem til den indsigt, er den danske stat. Det ulykkelige er, at en række af de parter, der har afgivet tilsagn om tilskud, har gjort det på betingelse af, at staten yder sit.

starter i de cember Ruteudviklingsfonden påbegynder forventeligt sin virksomhed omkring 1. december, og der arbejdes for de penge, der foreløbig er kommet ind. »Statens holdning er et nyt eksempel på, at man ikke bakker sin hovedstad op; også selv om det er påvist gang på gang, at vækst i København skaber vækst for hele landet. Det er en holdning, man kun kan beklage,« kommenterer Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns formand, Robert Sørensen.

Et stærkt team af specialister - med indblik i din branche

Kontakt til Carsten Vaarby på tlf.: 36 10 37 61 med dine tanker om den fortsatte udvikling af din virksomhed. Weidekampsgade 6 2300 København S Tlf. +45 36 10 20 30 www.deloitte.dk

. .

Revision Skat Consulting Financial Advisory

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

Socialt ansvar, der giver mening Sty regruppen for Det R egiona le N et værk Storkøben h av n ti l mød e – Forrest ti l v enstre i b illed et Line sid enius, d erefter Fv. Hen ri k We b er , ti d ligere netvær kskoor dinator Kurt Ped ersen og Bo Cruse.

Selv om vort velfærdssamfund måtte være nok så fintmasket, vil der altid være nogen, der risikerer at falde igennem, ikke får fodfæste, har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Enten er de syge, de har en strafafsoning bag sig, eller de lider under et misbrugsproblem. Et netværk af offentlige institutioner og private virksomheder inden for en bred vifte af brancher medvirF O T O : HÅ N D & VÆ R K

De regionale virksomhedsnetværk består af virksomheder, der siger OK til at hjælpe udsatte i gang med et arbejdsliv.

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S ker aktivt til at samle disse mennesker op – ved at tage dem i lære, ved at ansætte dem i egnede jobfunktioner eller ved blot at rådgive om, hvordan man gør det. Projekt High:Five – om integration af tidligere, yngre strafafsonere – som Hånd & Værk beskrev for et par år siden, er et barn af “Det Nationale Netværk”. Heri medvirker også blandt andre Dansk Byggeri og Landbrug og Fødevarer. Netværkene består af et nationalt netværk samt yderligere syv regionale netværk, heraf to på Sjælland. De understøttes af midler fra Beskæftigelsesministeriet og bliver serviceret af en netværkschef og netværkskoordinatorer. Netværkene ledes af en styregruppe, der udsender nyhedsbreve, holder informationsmøder for interesserede og engagerede virksomheder, og som arbejder frem imod et netværk af socialt ansvarlige mentorer. I København sidder Bo Cruse, IBM, Henrik Weber, Allehånde Køkken – en cateringvirksomhed, der især uddanner og beskæftiger døve – Line Sidenius, det sociale settlement Askovgården, og Lars Høgh Jensen, der er jurist i Arbejdsskadestyrelsen. Senest er indtrådt blikkenslagermester, oldermand Søren Schmidt, der også sidder i Haandværkerforeningens bestyrelse.

Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 Fax: 44 98 01 90 G A R A N T I P Å K VA L I T E T

Tidligere håndværksmester Netværkschefen, der inspirerer, organiserer og koordinerer de regionale netværk, er oprindelig håndværksmester. Han hedder Kurt Holm Nielsen og kommer fra Bornholm. Han blev bidt af netværksarbejdet, siden han for nogle år siden selv modtog den årlige nationale netværkspris for sit sociale engagement i sin egen virksomhed. Jobbet som netværkschef er hans drømmejob, siger han selv. »Jeg har på egen krop følt, hvad det betyder at have et Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

handicap – jeg er ordblind – der gør, at du ikke bliver spået mange chancer på arbejdsmarkedet. Da det alligevel lykkedes, følte jeg, at jeg også måtte give andre chancen. Det har været utrolig givende – ikke bare for de mennesker, jeg fik knyttet til min virksomhed, men også for mig selv. Det udvikler én selv, og det er helt klart også et aktiv for virksomheden at engagere sig socialt. Det betaler sig at udvise socialt engagement – det har de mere end 2.000 medlemmer i netværket set,« fortæller Kurt Holm Nielsen, der har drevet en større bygningsmalervirksomhed i sin hjemby, Rønne.

Blandt de mere kendte virksomhedsmedlemmer af netværkene er Danfoss, Grundfos, Lego og Pressalit, hvortil kommer et ikke ringe antal små og mellemstore virksomheder.

håndværksvirksomheder velkomne Måtte nogle blandt Haandværkerforeningens virksomheder være interesseret i netværksarbejdet, formidler Hånd & Værk gerne kontakten, ligesom man kan besøge hjemmesiden www.socialtansvar.dk.

harlekin armbånd, 14. kt. guld med ædelstene. design: p. hertz. pris kr. 52.800

K ø b m a g e r g a d e 3 4 • 1 1 5 0 K ø b e n h av n K • T e l e f o n : + 4 5 3 3 1 2 2 2 1 6 • W W W. P H E RT Z . D K

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

Julesang i december og historien om et spændende livsforløb i januar. Sådan bliver de kommende 2 x Kom-Som-Du-Er.

piet l arsen – sy nger ju len ind i Kom-som Du -E r .

Kom-Som-Du-Er X2 Det er jul i Kom-Som-Du-Er, mandag den 20. december, og det fremgår både af aftenens menu og aftenens gæsteindslag. Til at synge julen ind har klubben allieret sig med sangeren Piet Larsen – baryton – der gennem årene har optrådt i roller i en lang række kendte forestillinger – fra

rollen som Papageno i “Tryllefløjten” og Grev Danilo i “Den Glade Enke” til Frank Butler i “Annie Get Your Gun” og Dr. Falke i “Flagermusen”. Han har også sunget Händels “Messias”, i Bachs Juleoratorium og i Bachs “Johannes-Passion”. Men han synger også gerne viser af Kai Normann Andersen og Halfdan Rasmussen. Piet Larsen

ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT & VEDLIGEHOLD ARKITEKTER INGENIØRER ENERGI ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT-&RÅDGIVNING VEDLIGEHOLD

Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

180 sider om en fantastisk personlighed enner dværkerv

ån gave til h Årets jule

bliver akkompagneret af Kom-Som-Du-Er’s huspianist, Allan Steen. Aftenens menu består af flæskesteg med rødkål samt brunede og hvide kartofler. Herefter serveres ris alamande – naturligvis også med én hel mandel i, der udløser en mandelgave. Der serveres kaffe og the – alt sammen til en pris af 80 kroner. Øl, vand og vin kan købes til de sædvanlige populære priser. Mandag den 17. januar nyder Kom-Som-Du-Er besøg af jæger Torben Nielsen. Han er jæger – som han selv siger – uden jagttegn, idet han er knyttet til Hoffet, hvor han flytter rundt sammen med regenten. Hans tema bliver “Årets gang i Kongehuset”, som han præsenterer sammen med en stribe billeder. Menuen den kolde januar-aften bliver traditionen tro gule ærter med tilbehør og derefter enten en kage fra oldermand, konditormester Erik Andersen – eller pandekager. Prisen er også denne aften 80 kroner, og der er arrangeret kinesisk lotteri. Ved flygelet underholder Allan Steen. Begge aftener indledes kl. 18.30, og klubben mødes i Laugshuset på Nørre Allé.

600 billeder Format 305x235 mm

www.fultonskipperen.dk STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Store kongenSgade 68, 1264 københavn k tlf: 33 30 15 15 fax: 33 13 19 91 www.ck.dk kontaktperSon: eskild schjerning StatSaut. reviSor borgm. SchneiderS vej 52, 2840 holte tlf: 33 30 16 70 e-mail: eSc@ck.dk

Glæden ved at se • • • •

Grå stær Tunge øjenlåg Ny laserbehandling i stedet for briller Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden

LUKAS Ø J E N H O S P I TA L

Lukas Øjenhospital Bernstorffsvej 20 2900 Hellerup Telefon 3965 1203 Telefax 3965 1209 www.lukaseye.com info @ lukaseye.com

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

AKTUELT De mener det! Københavns Kommune havde frem til den 15. november sendt revisionen til sin parkeringsstrategi i høring, og havde nogen troet, det var en spøg, da der politisk blev lagt op til yderligere forringet tilgængelighed til indre by, er det på tide at tro om. Ja, tonen er endog skærpet. De mener det. Således foreslås i ramme alvor, at Rød Zone i Indre by ændres til en Lilla Zone med fuld adgang for beboere med beboerlicenser til at parkere hele dagen. Det kan man bestemt godt unde dem, men det indebærer, at op til 500 gadeparkeringspladser principielt bliver utilgængelige for byens øvrige brugere. Dem, der bliver tilbage, skal det i øvrigt koste 45 kroner at parkere på – i timen. Hertil kommer, at omkring 100 parkeringspladser ændres til 30 minutters gratis parkering mellem kl. 08.00 og 15.00 på hverdage. Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn protesterede på et tidligt tidspunkt mod planerne – en protest, der nu indgår som høringssvar. Herudover har foreningen taget sagen op i Indre By Lokaludvalg, hvor foreningen er repræsenteret ved sin 2. næstformand Jan Bruus Sørensen.

Blå Planet åbner i 2013 Om tre år kan danskerne sætte foden indenfor i Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Da åbner Den Blå Planet i Tårnby nord for Kastrup Havn. Den 1. oktober blev første og andet spadestik taget af henholdsvis borgmester i Tårnby Henrik Zimino og næstformanden for Knud Højgaards Fond, formand for Danmarks Akvarium, professor Flemming Frandsen. Tredie spadestik blev taget af administrerende direktør i Realdania, Flemming Boreskov. Efter planen skal Den Blå Planet åbne dørene for besøgende i foråret 2013. Indtil da er Danmarks Akvarium i Charlottenlund fortsat åbent, og her kan man se en model af det nye byggeri. Bidragyderne bag Den Blå Planet er Realdania, Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Tandprotese med et smil – ! Aut. klinisk tandtekniker

CHARLOTTE RONICKE Amager Boulevard 134 · 3295 7121 · www.ronicke.dk Konsultation: Mandag-fredag fra kl. 08.00. Bestil tid på: 3295 7121 Tilskud efter gældende kommunale regler. Gratis eftersyn

Få et eftersyn – gratis og uforpligtende! 28

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

Medlem af: Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

NYT FRA KLUBBERNE En søndag i Gribskov VANDREklubben

Formand: Ole Pries, tlf. 4919 1310 På søndag den 14. november vandrer medlemmerne af Haandværkerforeningens Vandreklub i Gribskov. Både lang og kort tur udgår fra kroen mod syd til Kildeportvej, herefter ad første vej til højre – Pælevej – og ind i skoven. Den lange tur fortsatter dernæst ad Enghavevejen, mens kort tur går til Stjernen, og på begge ture når man rundt på rigtig mange lokaliteter. Kl. 13.00 ventes medlemmerne at kunne sætte sig til bords på Nødebro Kro, hvor en lækker buffet venter (husk sangbogen!).

Det bliver nogle intense dage med besøg på Moderna Museet, Nationalmuseet og museet med det imponerende Wasa-skib. Der bliver tid til et besøg i Tibbli Kyrkan, og endelig skal man – naturligvis – på sightseeing i den billedskønne Gamla Stan. Prisen på 3.900 kroner (enkeltværelsestillæg kr. 1.700,-) omfatter fly, bus, overnatninger med morgenmad, sightseeing og museumsbesøg. Bindende tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 i perioden frem til 25. november.

Valby på spisekortet Gourmetklubben

Kunstklubben til Stockholm KUnstklubben

Formand: Torsten Jagd, tlf. 3534 4969 I dagene 2.-5. juni drager medlemmerne af Kunstklubben til Stockholm med indkvartering på Elite Palace Hotel centralt i Stockholm.

Formand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420 Gourmetklubben sætter sine medlemmer stævne på det lille Hotel Fyr & Bi i Valby Langgade 62 mandag den 24. januar. På restaurantens menu står god dansk mad til aldeles fornuftige priser. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717. Onsdag den 24. november mødes medlemmerne af frokostklubben på Café Rimini.

Haandværkerforeningens bankospil – afholdes mandag den 6. december kl. 19.00 i Plejehjemmets festsal, Håndværkerhaven 49, 2400 København NV Denne aften står 27 ænder og tre store købmandskurve med alt til julen på spil – foruden masser af chokolade, kaffe, rød- og hvidvine, der spilles om både under bankospillet og det kinesiske lotteri – og mandag den 3. januar, samme tid og sted I januar spilles om store stege og ellers om præmier som nævnt ovenfor.

HAANDVÆRKERFORENINGEN Banko

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Museumsdirektør, cand.mag. Bodil Busk Laursen, Amaliegade 29B, 1256 København K Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Vognmand Winnie Grant, Guldregn Allé 5, 2770 Kastrup Indmeldt v. Københavns Vognmandslaug Konsulent Peter L. Hurup, Klostervænget 4, st. th., 2100 København Ø Indmeldt v. Kurt Kulby

Direktør Margit Gjerding, Solvænget 11, 2800 Kgs. Lyngby Restauratør Finn Kristensen, Gammeltoftsgade 4 3. st. tv., 1355 København K Indmeldt v. Knud Nielsen Forfatter Bjarne Bekker, Skårupøre Strandvej 61, 5881 Skårup Arkitekt Henrik Rabøl, Henrik Ibsensvej 49 st. th., 1813 Frederiksberg C

Brug passiverne aktivt Med mindre din virksomhed adskiller sig

struktur – dermed får passiverne en aktiv

radikalt fra alle andre, er der mere fokus

rolle i virksomhedens drift.

på selve driften end på balancen. Men

Vi tilbyder en rådgivning, som kommer rundt om både gælds-

måske er det på tide at tænke lidt utraditionelt og få øjnene op for nye finansielle muligheder?

Lad balancen bidrage til driften af din virksomhed

stering og forsikring. Det giver det fulde overblik til at vurdere, hvordan

Der kan være friværdi i ejendommen, som med fordel kan

balancen bedst optimeres. Og vi kommer

aktiveres, eller der kan være behov for

gerne med vores anbefaling.

at tilpasse virksomhedens finansielle

Erhverv København - telefon 44 55 27 27

pleje, finansiering, inve-

H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

10 2010

Tænk nyt

H A A N DVÆR KER FOR E N I N GE N I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Dansk Fagpresse Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk BLADUDVALG Vibeke Broman Niels Roth Henrik Tofteng Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør Vibeke Broman Æresmedlem, Virksomme Kvinder Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Peter Steen Mortensen Murermester Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Bo Johansen Viceoldermand, konditormester D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ane-Marie Jensen Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls/Fihl Jensen A/S

Næste nummer udkommer onsdag den 12. januar. Redaktionen slutter mandag, den 13. december.

1 0 2 0 1 0 H A A N DV Æ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H A V N

UMMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E NI NG E N Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Torsdag Tirsdag Tirsdag

20/11 Haandværkerforeningens stiftelsesfest 21/11 Haandværkerforeningen: Onkel Toms Hytte 22/11 Danseklubben, oldermandsmøde (Erhvervsnetværket) 23/11 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben 24/11 Gourmetklubben (frokost) 25/11 Kunstklubben, L’hombreklubben 25/11 Det Videnskabelige Hjørne: Lassenius Kramp 30/11 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben 30/11 Gourmetklubben: Jul

Onsdag 01/12 Beboerjul, Skyde- og Kegleklubben Torsdag 02/12 Bowlingklubben Fredag 03/12 Musikklubben Mandag 06/12 Banko Tirsdag 07/12 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 08/12 Damernes Kegleklub Lørdag 11/12 Musikklubben – Julekoncert, Teaterklubben Søndag 12/12 Haandværkerforeningens Juletræsfest. Vandreklubben Mandag 13/12 Danseklubben Tirsdag 14/12 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 15/12 Skyde- og Kegleklubben: Jul. L’hombreklubben: Jul Torsdag 16/12 Bowlingklubben Mandag 20/12 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 21/12 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Mandag 03/01 Banko Tirsdag 04/01 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 05/01 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 06/01 L’hombreklubben. Bowlingklubben Søndag 09/01 Vandreklubben Mandag 10/01 Danseklubben: Nytårskur Tirsdag 11/01 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben Onsdag 12/01 Damernes Kegleklub Fredag 14/01 Billardklubben: Pokakoverrækkelse Lørdag 15/01 Vandreklubben: 10 års jubilæumsfest Mandag 17/01 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 18/01 Billardklubben, Bridgeklubben, Svømmeklubben, Vinklubben Onsdag 19/01 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 20/01 L’hombreklubben. Bowlingklubben Fredag 21/01 Musikklubben

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

A l henvende l se til : Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K