Hånd & Værk 10 2017

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

KONDITORELEVEN, DER TOG SIG SELV I LÆRE – EN IVÆRKSÆTTERHISTORIE »Kommentar«: Men vi VIL jo København! | Byd bare robotten velkommen! | Fra Håndværksrådet til SMVdanmark | Fortrængt | Det ene bord tog det andet | Nyt fra klubberne | Det sker

1 0 2 01 7

KOMM E N TA R

P ER VA N GEK JÆR

Men vi VIL jo København!

En tredjedel af håndværksvirksomhederne i København tænker på at forlade kommunen. Der er for mange omkostninger ved at drive virksomhed i København, man må se sig agterudsejlet af offentlige udbud, man ikke har en chance for at byde på; det er umuligt at parkere virksomhedens biler, og det er forbundet med dagligt bøvl at nå frem til kunderne – så meget bøvl, at det må koste, hvad det koster, at sige nej tak til at servicere byens borgere.

Man kan måske slippe godt fra at beskylde Dansk Byggeri og DI for at politisere, når de fremlægger deres i øvrigt gennemarbejdede erhvervsklimaanalyser. Men her er det virksomhederne selv, der har fået ordet: Murermesteren, installatøren, tømreren – alle dem, der driver virksomhed i en by med landets samlet set højeste skatte-, afgifts- og gebyrniveau, langsommelig byggesagsbehandling, restriktive parkeringsregler og almindelig besværlig adgang til at nå kunderne; alle dem, der er sat i verden for at vedligeholde, forskønne, renovere, reparere.

Svarene har vi fået i en undersøgelse, som Haandværkerforeningen har udført i samarbejde med Håndværks-

FORSI DE N

rådet. Her siger en tredjedel af de adspurgte virksomheder, at de overvejer at flytte ud af kommunen, og vi hører stadig flere eksempler på virksomheder, der opgiver at løse opgaver i byen. Intet under, at undersøgelsen vakte opmærksomhed i medierne.

Det kunne lyde som om, vi håndværkere ikke vil København. Intet kunne være mere forkert. Vi begejstres over byens vækst, det stigende antal private arbejdspladser, det stadigt voksende antal indbyggere. Vi holder jo af byen, præcis som vores politikere gør det, og som vores kunder gør det. Men det kniber med at skabe forståelse for, at virksomhederne er en del af – ja, endog en betingelse – for den vækst, byen oplever; præcis som når Københavns Kommune bygger flere daginstitutioner, skoler, fritidsfaciliteter og så fremdeles.

Vores opfordring til Københavns Borgerrepræsentation er den: Se nu indad og fjern nogle af de barrierer, der gør det urimeligt dyrt og besværligt at virke her. Drop ideologien og erkend, at vi er hinandens forudsætninger.

Så ”vækster” vi allesammen.

MI DT U N D E R S IT L ÆRE FORH OLD B LE V KON DITO RLÆRLING MILLE BLEM KRISTIANSEN LANGVARIGT SYG O G MÅT T E FORL A D E S IN L ÆRE P L A D S. N U H A R HUN ETABLERET SIN EGEN – LÆS HISTO RIEN SIDE 22 ( FOTO : H E N RIK N IE LS E N ).

Byd bare robotten velkommen!

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Ny teknologi koster ikke arbejdspladser, men betyder et ændret job­ indhold. Således lød konklusionen fra arbejds- og industrisociolog Peter Plougmann, da han som gæst under Frederiksbergs årlige erhvervskonference den 12. oktober tegnede konturerne af fremtidens arbejdsmarked.

Peter Plougmann identificerede nogle af de udfordringer, der kommer til at påvirke virksomhederne i de kommende år: At vi rent faktisk er ved at nå en kapacitetsgrænse, når

det gælder kvalificeret arbejdskraft, at udenlandsk arbejdskraft er afgørende for det fortsatte opsving, og at mere end 60 procent af arbejdsstyrken i 2025 er født efter 1980. Herudover bliver arbejdsmarkedet fremover mere opsplittet; vi bliver flere, der arbejder som ”free agents”, arbejder i projektansættelser eller går på deltid. Mest af alt vil den stigende automatisering og indtog af alt lige fra robotter til droner selvsagt få indflydelse på vores arbejdssituation, men udviklingen kommer for-

mentlig ikke til at gå helt så hurtigt, som nogen holder af at spå om.

ROBOTTERNE KOMMER Nogle af spådommene går på, at computeren og robotten vil overtage en bred stribe arbejdsfunktioner – og dét ikke kun blandt ufaglærte. ”Artificial Intelligence” vil blive anvendt af revisorer og advokater til at løse de mest rutineprægede opgaver, inden for sundhedsområdet vil diverse apps og wearables informere os om vores helbred – og ad-

Grønt er godt for bundlinien

Nyt bæredygtigt skalerbart renoveringskoncept i ny nordisk arkitektur Se mere om fremtidssikret byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

4

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 0 2017

Vicedirektør Thomas Wohlert udpegede 12 ”styrker” på Frederiksberg. Styrkerne danner udgangspunkt for den kommende erhvervsstrategi.

Deltagerne under Frederiksbergs erhvervskonference i oktober fik et indblik i fremtidens arbejdsmarked. vare mod sygdom – og endelig bliver computergenererede oversættelser stadig bedre.

Den nye teknologi og den mere alsidige arbejdsmarkedsstruktur ventes ikke at fjerne job, men vil ændre jobfunktionerne, mente Peter Plougmann og varslede, at på fremtidens arbejdsmarked bliver de sociale kompetencer endnu vigtigere.

Ifølge Peter Plougmann står Frederiksberg – en af Nordeuropas tættest befolkede kommuner – godt i konkurrencen om fremtidens ar10 20 17

bejdskraft. Befolkningen er statistisk set yngre end i landets andre kommuner, og udbuddet af arbejdspladser afspejler meget godt nogle af de tendenser for arbejdsmarkedets nye strukturer, som Peter Ploug­ mann kunne forudse.

En af grundene – kunne man forestille sig – er den frederiksbergske tradition for at huse mange uddannelsesinstitutioner; et forhold, der udgør et af tre ”pejlemærker” for udviklingen af Frederiksbergs nye erhvervsstrategi. De øvrige to – ud

over Vidensbyen – er Detailhandel/ turisme og Udvikling af den kommunale service.

PEJLEMÆRKERNE Pejlemærkerne bygger på en analyse af Frederiksbergs styrker og svagheder. Iblandt styrkerne er vækst inden for både beskæftigelse og turisme, god infrastruktur, kommunen er god at bo i – har en høj ”livability” – borgerne er gode til at engagere sig lokalt, og endelig er Frederiksberg en del af Greater Copenhagen, der ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

5

ifølge vicedirektør Thomas Wohlert er et utrolig stærkt brand.

Under hvert af de tre pejlemærker indgår en række konkrete mål for erhvervsstrategien. Det kan være lige fra at udvikle byen som turistdestination, sikre, at de mange studerende har et sted at bo og gennem-

føre princippet om ”No wrong door” – altså at kommunen bliver bedst mulig gearet til at tage imod virksomhedernes henvendelser.

Iblandt svaghederne er, at kommunen bestandig mangler plads, faren for at blive offer for ”Det-går-jomeget-godt”-syndromet, og endelig

henser man til DI og Dansk Byggeris erhvervsklimaanalyser: Den kommunale servicekultur kan blive bedre, erkender kommunen.

Erhvervsstragien skal række fra 2018 frem til 2021 og ventes efter en høringsrunde senest vedtaget i marts 2018.

Vinder af årets Virksomhedspris, Kaare Danielsen (Jobindex), flankeret af de nominerede – fra venstre Sara G. Camre og hendes mand, Robert Paulson, CamCam Copenhagen, borgmester Jørgen Glenthøj og murermester Martin Carrasco, Carrasco ApS.

VIRKSOMHEDSHÆDER

6

Murerfirmaet Carrasco var blandt

ske online-jobannoncemarked.

Afgørende for at gøre sig for-

de tre nominerede til Frederiksberg

Butiksprisen blev i år hjemta-

tjent til en af de to priser er

Kommunes virksomhedspris under

get af Sokkelund Café & Brasserie i

virksomhedens fremtoning i

årets erhvervskonference i oktober.

Smallegade og er en af de tre re-

bred forstand, dens økonomiske

Firmaet er stiftet af Martin Carra-

stauranter, som de fleste book’ede

vækst, evnen til at markedsføre

sco i 2001, og Martin selv er født og

plads på jævnfør bookingportalen

sig, kvaliteten af produkt eller

opvokset på Frederiksberg.

Dinner Booking.

ydelse, personalepolitik og so-

Vinder af årets erhvervspris blev

Herudover overraktes en ”Sær-

cial ansvarlighed og miljøhen-

dog firmaet Jobindex, der blev stif-

pris” til Frederiksberg-Centret, der

syn.

tet i 1996, og som overlevede dot-

efter en større ombygning er blevet

Prisoverrækkelsen stod borg-

com-boblen omkring årtusindskif-

et samlingssted på Frederiksberg.

mester Jørgen Glenthøj for, og

tet. Virksomheden beskæftiger i

Centret udmærker sig ved at enga-

med sig hjem kunne vinde-

dag mere end 200 medarbejdere og

gere sig lokalt, herunder indrette

re bringe en skulptur udført af

står over for 60 procent af det dan-

et turistkontor.

kunstneren Carsten Fun Jensen.

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 0 2017

Top uddannelse Sætdin skub i din udvikling Har du talt med din chef om efteruddannelse?

Har du talt med din chef om efteruddannelser?

På TEC kommer du tættere på dine mål. Vores undervisere På TEC kommer du tættere på dine mål. Vores er erfarne og inspirerende ildsjæle, der underviser i fag som undervisere er erfarne og inspirerende ildsjæle, der fx Service, Transport og El. underviser i fag som fx Service, Transport og El.

Lad TEC hjælpe med det TECs virksomhedskonsulenter kan hjælpe lille skub fremad og fi nd dit dig med at få din efteruddannelse på plads. kursus på → Se mere påtec.dk/kurser → tec.dk/kurser

Konkurrencen blandt organisationer, der varetager virksomhedernes interesser, er skærpet igennem de senere år.

Samtidig er organisationerne typisk vokset og repræsenterer bredere – både fagligt og på tværs af virksomhedsstørrelser. Men selv om dansk erhvervsliv i al overvejende grad består af små og mellemstore virksomheder, så er det oftest de store, der formår at sætte den erhvervspolitiske dagsorden. Derfor er der et oplagt behov for en mere målrettet og præcis markering af de mindre virksomheders interesser – både generelt i og henseende til konkret lovgivning.

Samtidig er der mere, der samler end skiller de mindre virksomheder, hvilket gør det oplagt at få flere typer medlemmer ind i ”familien”.

FRÆKKERE DRENG

Et nyt navn er kulminationen på et års strategiarbejde, der skal munde ud i en skarpere profilering af de små og mellemstore virksomheders interesser i Danmark.

Håndværksrådet bliver til SMVdanmark AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

For at kunne rumme alt dette har Håndværksrådet gennem det seneste år arbejdet intenst på en ny strategi, der har som tema at gøre rådet til en lidt frækkere dreng i klassen og være lidt mindre pæn.

Under et ekstraordinært repræsentantskabsmøde 25. oktober vedtog et enigt repræsentantskab at sætte kronen på værket ved at følge bestyrelsens indstilling om at give rådet et nyt navn: Håndværksrådet ændrer derfor navn til SMVdanmark. Eftertitlen ”Det nye Håndværksråd” skal fastholde det solide brand, som rådet har oparbejdet siden stiftelsen i 1879.

I strategien indgår en markant styrkelse af nærheden mellem medlemsorganisation og hovedorganisation, en fornyet og skarpere kommunikationsplatform og – på de indre linjer – en ny afdelingsstruktur med fire teams, der skal arbejde tværfagligt sammen om hovedindsatsområderne: Politisk idéudvikling, Udbud, konkurrenceudsættelse og konkurrencepolitik, Fair vilkår, bedre rammer, en lettere hverdag, Lokal erhvervspolitik og vækst i hele Danmark – her hører de lokale håndværker- og industriforeninger selvsagt hjemme – samt Udvikling, digitalisering og kompetenceudvikling.

HISTORISK DAG Endnu et led i strategien er ansættelse af en vicedirektør, der kan blive en gennemgående nøglefigur. Valget er 1 0 2017

Tv.: Håndværksrådets formand, Niels Techen, forelægger Håndværksrådets nye strategi – herunder: Balloner i SMVdanmarks farver og afsløringen af det nye navn.

faldet på tidligere cheføkonom Jacob Brandt, der ser et meget stort medlemspotentiale, de små og mellemstore virksomheders overvældende antal taget i betragtning.

Og et højt medlemstal er ifølge Jacob Brandt den stærkest tænkelige valuta, der gælder på Christiansborg. »I dag er en historisk dag, som jeg glæder mig over at dele med jer, og jeg glæder mig til den rejse, vi nu skal på

sammen,« lød det fra Håndværksrådets formand, Niels Techen.

Visionen bag SMVdanmarks nye strategi er at tage fuldt ejerskab af ”SMV-platformen” ved at være den hovedorganisation i Danmark, der alene tager SMV’ernes parti.

SMV’ERNE FÅR VICEDIREKTØR Håndværksrådet – fremover SMV

strategi i retning af at gøre rådet til

danmark – har fået en vicedi-

et endnu stærkere talerør for små

rektør, og navnet vil være man-

og mellemstore virksomheder.

ge medlemmer bekendt: Ja-

»SMV’erne er rygraden i dansk

cob Brandt var Håndværksrådets

økonomi og dermed helt afgøren-

chef­økonom frem til 2009, hvor-

de for, at der er vækst, udvikling

på han tiltrådte stillingen som

og arbejdspladser i hele Danmark,«

på virksomhedernes erhvervspo-

Københavns første erhvervschef.

siger Jacob Brandt, alt imens di-

litiske interesser.

Ansættelsen sker som led i ud-

rektør Ane Buch glæder sig over at

Jacob Brandt tiltrådte den 1.

viklingen af Håndværksrådets

få en stærk profil til at sætte fokus

november.

10 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

9

FORTRÆNGT

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Baggårdssaneringer – hvor tiltrængte de end er – og fortættede, nye boligkvarterer har fortrængt den mindre håndværker fra byen. Det beklager forfatteren Peter Olesen, der pr. video var gæst under erhvervstopmødet i november.

10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 0 2017

”Må vi være her?” lyder et af spørgsmålene fra Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn op til denne måneds kommunalvalg. Bag spørgsmålet gemmer sig en iagttagelse af, at erhvervene i stigende grad fortrænges fra byen og ikke tilkendes plads i de nye bykvarterer. Frem for et spraglet virvar af alt det, der i sin tid gav byen liv – små butikker og håndværkere og snævre baggårde – bliver byen strømlinet med lige gadestrøg, konstruerede byrum med rullegræs og meget, meget firkantede boligkarréer. Inden for de allerseneste år har vi set i Rovsingsgade- og Rådmandsgadekvarteret, hvordan her opføres monumentale glaspaladser, alt imens det lokale liv – erhvervsliv – må trække sig.

Må vi være her? Kan vi være her?

optagelse af en videosekvens, der blev et af flere levende indslag under vælgermødet den 1. november med deltagelse af partiernes spidskandidater.

Hans udgangspunkt var hans eget kvarter i Valby; sunde, gedigne karréer opført i 1930’erne. Her var plads til håndværkere og mindre handlende – der var rigtig mange af dem, da han flyttede hertil for 45 år siden – men de fleste er borte. Hjørnerne på flere af karréerne bærer præg af, at hér og dér var et butiksvindue; de er nu muret til, her er indrettet lejligheder. Fortrængningen skyldes ikke byplanlægning så meget som ændrede indkøbsmønstre; man pendler til og fra arbejde, handler på vejen og ikke lokalt.

Det er sin sag.

HER VAR PLADS

INGEN BØRN. INGEN VOKSNE

Op til årets vigtigste vælgermøde – i hvert fald hvis man driver virksomhed i København – indbød Haandværkerforeningen forfatteren, foredragsholderen og journalisten Peter Olesen til at give et bud herpå. Det blev til en rundvandring en kølig, men solskinsrig oktoberdag med

Anderledes ser det ud på blandt andre den gamle F.L. Schmidt-grund og i den moderne Sydhavn. Her skyder nye blokke op måned for måned – beliggende så tæt, at genboerne med Peter Olesens ord snart sagt kan række hinanden hånden stående i deres vinduer; vinduer, der i

Byen bliver strømlinet med snorlige gadestrøg – uden plads til afstikkere og bylivsvirvar. Peter Olesen (tv.) interview’es af Haandværkerforeningens Jakob Bo Andersen op til foreningens erhvervs-vælgermøde i november.

Her er vi i Carlsberg Byen.

10 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

11

landske eller stedvis i vore egne gamle købstæder. Måske er det ensartetheden. Måske manglen på liv. Erhvervsliv.

Butiksliv. Menneskeliv.

Alligevel er her oaser af liv. Over for Sydhavnens nye boligkvarterer ligger større erhvervsvirksomheder, hvis medarbejdere søger over i Super Marco, ”det italienske madtempel”, der – trængt væk fra sit gamle domicil – er indrettet i et gennemrenoveret, fornemt industrikompleks med café og supermarked.

Sådan. Det kan lade sig gøre.

DET PLANLAGTE LIV

Københavns Sydhavn bliver tæt bebygget i disse år og fortrænger et helt særligt miljø af små værksteder og småbygninger.

øvrigt giver et næsten pinligt tæt indblik i tidens indretningsmode. Byggerierne er givetvis velfungerende, ofte udført i flotte materialer og tegnet af dygtige arkitekter, og børnene kan færdes trygt og frit her i de bilfri områder. Men om dagen er her ingen børn, endsige voksne til at lege med dem. Her virker tomt. Tomt – og lidt for planlagt, måske ligefrem fortænkt.

OASERNE Peter Olesen kalder det griskhed, at her bygges så tæt, men kan på den anden side ikke sætte ord på, hvorfor vi alligevel begejstres over snævre stræder som i det syd-

12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

I sin tid var det en vision, at den københavnske arbejderklasse skulle ud af de uhumske, mørke baggårde i brokvartererne og have frisk luft i lungerne. Det fik man på Københavns Vestegn; løsningen var Ishøjplanen og tilsvarende. Planlæggerne fik blod på tanden, og man opførte nye ”byer” som Høje Taastrup, der arkitektonisk er attraktiv nok, men som ikke rummer det element, der giver denne summende fornemmelse af byliv: Den mindre næringsdrivende. Den lokale håndværksvirksomhed.

Noget tyder på, at vi stadig ikke har lært, at man nu engang ikke kan planlægge sig til levende, organisk byliv.

Det skal i højere grad have lov at vokse – nedefra.

Turen går videre til det mest hippe område lige nu: Carlsberg Byen. Her er visionen bestemt at samtænke boliger og erhverv, ligesom her indrettes diverse uddannelsesinstitutioner, og dét i respekt for områdets historie og baggrund som hjemsted for Carlsberg. Men her bygges godt nok tæt – så tæt, at det er svært at forestille sig, hvor pølsevognen skal parkeres om natten, hvor snedkeren kunne indrette sit værksted – hvor det liv, vi normalt forbinder med byliv, skal kunne gro af sig selv og trives.

Peter Olesen ser de nye bykvarterer i Nordhavn, Ørestad og her i den sydlige del af byen som ensformige, uinspirerende ”boligbyer”, der højst har plads til en café eller en Netto; mere kan det ikke blive til.

Hånd & Værk beretter nærmere om årets valgbegivenhed i vores januar-udgave.

1 0 2017

Har du din egen virksomhed – har du din egen bank

Nykredit ErhvervsBank

Bank for ejerledere Hos Nykredit ErhvervsBank får du en råd giver, som interesserer sig for din samlede forretning, dens fremdrift og økonomien bag.

Vi giver dig adgang til værktøjer, viden og inspiration – og er 100% optaget af at finde svarene på, hvad der skal til for at bringe dig og din virksomhed foran.

Ring til os på telefon 7010 9010 og hør hvad vi kan gøre for dig eller besøg os på nykredit.dk/ dinvirksomhed

R8409_NYK_Erhverv_155x221.indd 1

18-10-2017 14:12:22

Analyse gav genlyd Mange københavnske håndværksvirksomheder opgiver på forhånd at løse mindre opgaver i København, og flere overvejer også at forlade kommunen.

En tredjedel af de københavnske håndværksvirksomheder kunne godt overveje at forlade kommunen, og hele 37 procent har oplevet at takke nej til – eller afviser helt – at løse opgaver i København. Det viser en undersøgelse, som Håndværksrådet har udført for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Årsagerne er fremdeles, at gebyrer, skatter og afgifter gør det forholdsmæssigt dyrt at drive virksomhed i København, og parDagbladet kering og generel fremkommelighed gør det umanerligt Børsen den svært at nå frem til københavnerne.

17. okto Undersøgelsen vakte opmærksomhed i medierne om ber.

Robert Rasmussen jan 2016 04.pdf

14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1

14/12/15

virksomhedernes vilkår i København og har ført til, at Haandværkerforeningen på ny foreslår adgang til særlige p-pladser for erhvervskøretøjer i dagtimerne – det er der nemlig ikke lovgivningsmæssigt noget til hinder for.

Over for TV2 Lorry anfører Teknik- og Miljøforvaltningen dog, at ”der ikke er tilstrækkeligt tungtvejende og saglige argumenter for at reservere parkeringspladser til håndværkere uden at skulle give samme mulighed til andre erhverv.”

Når det gælder skatter og afgifter, står København ifølge dagbladet Børsen for 40 procent af det samlede provenu fra dækningsafgiften – omkring 200 millioner kroner – og byen er også danmarksmester i at opkræve gebyrer og leje for brug af offentligt areal i forbindelse med eksempelvis bygningsrenoveringer.

Overborgmester Frank Jensen tog i Børsen til genmæle over for undersøgelsen, hvori han erkender, at der ”kan være problemer med servicen over for virksomhederne i København” og betegner det som ”hjerteblod” at gøre det enkelt at drive virksomhed i København.

09.54

1 0 2017

JULEFEST I MOLTKES PALÆ Søndag den 10. december kl. 15.00 i Moltkes Palæ, Dr. Tværgade 2. Pris kr. 100,pr. person. Billetbestilling på 3312 2717 fra kl. 09.00 den 13. frem til den 30. november. Billetter tildeles efter først-til-mølleprincippet og kun efter rettidig, telefonisk henvendelse – mail gælder ikke! Maks. 10 billetter pr. medlemsnummer!

Også i år indbyder Haandværkerforeningen til et besøg i Julemandens Værksted og hos selveste Julemanden.

Børnenes juletræsfest:

På juleeventyr i Moltkes Palæ Gennem cirka 130 ud af Haandværkerforeningens 177 år har foreningen været vært ved en af byens største juletræsfester med byens vistnok højeste, indendørs juletræ.

Også i år har nisserne været på spil og kaster tryllestøv over juletræsfesten: Julemanden og hans kone forvandler søndag den 10. december hele Moltkes Palæ til Julemandens Værksted!

Dørene slås op kl. 15.00 til et helt landskab af små værkstedsboder bemandet af flittige og kyndige håndværksnisser. I boderne kan børnene kreere forskellige former for julepynt og julegodter. Her kan dekoreres honninghjerter, laves kræmmerhuse og fremstilles kravlenisser, her kan males træskiver med julemotiver, og der kan pyntes appelsiner med nelliker, så man får den lifligste 10 20 17

duft af jul. Undervejs serveres æbleskiver, og palæets saloner genlyder af sød julemusik. Ét sted vises Disney-klassikere – et andet sidder Julemanden klar til at høre, hvad børnene ønsker sig under træet derhjemme – såfremt de gør sig fortjent til en gave i år.

Efter halvanden times safari rundt i Palæets saloner mødes vi alle til fælles julesang omkring juletræet i Store Sal – med efterfølgende forpustet kædedans op og ned ad alle trapper. Efter strabadserne får børnene lov til at slappe af med en slikpose.

Billetprisen – 100 kroner pr. person – inkluderer materialer i boderne, saft, æbleskiver og slikposer til børnene, mens der er mulighed for at købe glögg og andre drikkevarer i baren. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

15

DET ENE BORD TOG DET ANDET

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Cirkulær økonomi forudsætter høj kvalitet i det oprindelige produkt. For sådan skabes råvarerne til genbrug. Woodliving designer og fremstiller møbler i genbrugstræ til både private og virksomheder.

Den ser rå ud, som den står dér: Bardisken som det særlige indslag i en kantine i en stor IT-virksomhed. De mørke årer tegner sig tydeligt i det bejdsede træ; godset er tungt, fornemmer man, tungt og slidstærkt.

Det lykkes møbelsnedkerlærling Sascha Ibsen at gelejde bordpladen bag fronten på plads, og for det indre øje tegner sig billedet af den rutinerede bartender, der langer en kulørfuld cocktail hen over disken.

Det rå udtryk er nok frembragt af bejdsningen, men der er mere til det end som så. For træet er genbrugstræ; træ, der tjente et andet formål, da det var nyforarbejdet.

Det kan være fra Gentofte Politis aflagte cykelskur. Fra køreplanker på en nedlagt bro på Holmen. Eller spånspæle fra Gammel Strand. Sådan er der så mange historier. En eller flere pr. møbel.

BEGYNDTE MED ET PLANKEBORD I det gamle mejeri i Søholm mellem Fredensborg og 16

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 0 2017

Vinreoler og andet inventar til opbevaring er oplagt at fremstille af genbrugstræ.

Forrige side: Det ser råt ud, men med gentagne lakeringer er bordets overflade glat som silke.

Humlebæk har Peter og Jeppe Rose – far og søn – indrettet sig med Woodliving; et værksted, der designer og fremstiller møbelinventar med udgangspunkt i genbrugstræ. Det har de gjort igennem en årrække nu, og blandt kunderne er lige fra private forbrugere til arkitekter og indretningsarkitekter, der efterspørger det unikke produkt. For mange spiller det naturligvis en rolle, at møblerne i en vis forstand kan kaldes bæredygtige. Men mindst lige så vigtigt er den historie, møblet kan fortælle – og den selviscenesættelse, man erhverver.

Det begyndte med et bord udført i massive planker.

Eller – snarere med at Peter Rose (58) forlod sit job som underholdningschef i Tivoli og etablerede sit helt eget værested i lejede lokaler på Kongevejen syd for Helsingør.

Bordet vakte opmærksomhed, så det blev til ét til og ét til, det blev til bænke og til reparationer af brugt inventar, og efter nogen overtalelse til medvirken i en loftbazar i det gamle Sadolin & Holmblad-hovedkvarter på Ama10 20 17

ger. Det var de klædeligt beskedne Peter og Jeppe Rose ikke meget for – det med ”at vise sig frem” var ikke lige dem – men det viste sig at være gevaldig hyggeligt, og de fik lært lidt om salg.

GENNEMBRUDDET Senere fulgte, hvad de begge godt vil medgive kunne kaldes gennembruddet: Woodlivings medvirken i TV-programmet ”Fra yt til nyt”.

Genbrugstanken bygger på at opstøve og indkøbe helst hele partier af brugt træ – lige fra et helt parketgulv til en gammel tømmerflåde fra Sørup Havn – og meget, meget gerne pallerammer, hvis brug kun fantasien sætter grænser for. Men møblerne skal kunne bruges. Under bardisken er eksempelvis indbygget moderne skabe til opbevaring og køl. Bordene er opbygget på en MDFplade, som staver af genbrugstræ er limet på. Under disken findes skuffer forsynet med moderne softluk. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

17

Farverester fra træets ”førstegangsbrug” anvendes som autentisk detalje.

Peter Rose tager sig gerne af forarbejdningen af det indkøbte træ, herunder den helt afgørende sortering.

Staver og brædder bliver slebet ned, men ikke mere, end eventuelle malingrester forbliver en del af den historie, træet kommer med. Skal staverne bruges til bordet, sættes de dekorativt sammen, og staver uden farve bliver gerne malet – »jeg overtog et hav af malerrester fra en malermester,« fortæller Peter. Den færdige bordplade bliver lakeret mellem tre og fem gange. Så står overfladen også mat, silkeblødt og slidfast.

BARE 14 DAGE Jeppe (34) valgte at tage en tømreruddannelse efter gymnasiet frem for det eller de sabbatår, andre studenter vælger. Han kom i lære hos N.H. Hansen, fik lyst til at etablere sig som selvstændig og indledte dén tilværelse med at blive underleverandør til sit lærested. Derefter blev han af en god kammerat nærmest lokket til at læse til bygningskonstruktør. Dér lærte han at tegne.

Med et lunt smil fortæller Peter, hvordan det lykkedes at få Jeppe til at hjælpe sig på værkstedet dér tilbage i studietiden. Da Jeppe var færdiguddannet, formåede hans far at knytte ham til sig fast under et højtideligt løfte om, at det kun skulle være i 14 dage. Det er nu fire-fem år siden. »Jeg blev meget fascineret af den kvalitet, som gammelt, brugt træ repræsenterer,« siger Jeppe.

Hans uddannelse som bygningskontruktør betyder, at han kan tegne – også tegne i 3D. Det betyder ikke alene, at han taler arkitektens sprog, men at han kan designe det møbel, kunden ønsker sig, trin for trin og bestandigt forventningsafstemme og realisere kundens drøm. Det betyder også, at tegningerne kan gå direkte ud på computeren i værkstedet.

NYT UNDERSTØTTER GAMMELT Eksempler på de færdige produkter kan beses i, hvad der var tanken skulle være et showroom, men i realiteten er et ekspeditionskontor for produkter parat til levering og derfor alligevel en slags showroom. Et bord sat sammen i det fineste teaktræ er bygget af rester opkøbt hos et af

18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 0 2017

Genbrug er centralt i den cirkulære økonomi, men forudsætningen er, at de produkter, der kommer ud af det, er fremstillet med kvalitet for øje, understreger Jeppe Rose (forrest) med sin far, Peter, der oprindelig grundlagde værkstedet.

vore store snedkerier. På en reol står kasser parat til at blive afskibet til en pladebutik og langs væggen en vinreol i flere fag. »Vi kan ikke garantere, at genbrugstræ er lige – kun at det ikke er det. Derfor kan man godt bygge en enkelt vinreol af genbrugstræ, men skal de sættes sammen som moduler, går det ikke. Så er reolen ny, men forstykkerne er gammelt træ,« forklarer Jeppe Rose.

Jo, de overvejer da begge, om design og fremstilling

10 20 17

af møbler udført i genbrugstræ kan være en forbigående modetrend med begrænset holdbarhed, og derfor er de også forsigtige, når de taler fremtid og vækst.

Jeppe kan godt se det udfordrende i at få virksomheden til at vokse. »Men det skal ske på en måde, så vi selv kan følge med.

Jeg har fået åbnet mine øjne for, hvad det vil sige at være en god leder, som skal inspirere og motivere de ansatte.

Det er ikke nemt – men noget af det vigtigste overhove-

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

19

Store billede: Pladereolerne er blevet til på bestilling af en forretning i København. Th.: Funktionaliteten er vigtig, og flere af Woodlivings produkter har monteret nyfremstillet ”indmad”.

det. Økonomi er også spændende, for den fortæller, hvad man kan, og hvad man ikke kan,« siger Jeppe Rose.

I hvert fald er I en fin eksponent for den nye cirkulære økonomi?

Jeppe trækker på skulderen.

vores oplevelse, at eleverne er til for skolernes skyld og ikke omvendt. Man virker uforberedt, man er utilgængelig,« lyder det fra Peter, der fremhæver NEXT Uddannelse København som undtagelsen.

FORUDSÆTNINGEN ER KVALITET

Og lærlingene selv? »Om en uddannelse skal være succesfuld afhænger helt af eleven selv og hans eller hendes motivation. Møbelsnedkeruddannelsen er på mode i disse år, og vi indleder altid med at spørge, hvad de vil leve af, når de er færdiguddannede. Det er ikke så romantisk at være møbelsnedker, som man kan få indtryk af, og mange skifter da også over og bliver bygningssnedkere,« konstaterer Peter Rose, der mener, at der er gået for meget design i møbelsnedkeruddannelsen på bekostning af det håndværksfaglige.

Woodliving foretrækker kvindelige lærlinge. »De er mere pertentlige, bedre motiverede – og ikke mindst så tør de spørge, hvis det er noget, de er usikre på!« lyder det.

»Forudsætningen for cirkulær økonomi er grundlæggende efterspørgsel på høj kvalitet. Det virkeligt ressourceforbrugende – det er, når der fremstilles og efterspørges noget møg,« siger han. Ikke desto mindre gør værkstedet en dyd ud af at minimere affald. De sidste rester træ bliver til savsmuld og pinde – eller til brænde.

Desuagtet værkstedets atypiske produktion har Woodliving stedse beskæftiget elever – og meget vel får man som lærling her også et særligt indblik i både at tænke kreativt, oparbejde respekt for materialer og skelne kvalitet fra, hvad der ikke er kvalitet.

Men der skal to til at danse tango, og dansepartnerne – skolerne – er ikke lige nemme at svinge rundt med. »Vi har haft lærlinge fra flere skoler. Ind imellem er det 20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

FOR MEGET DESIGN

1 0 2017

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 13. november kl. 18.30 i Laugshuset. Aftenens gæst: Entertaineren Per Hammerich. Pris kr. 100,inkl. menu. Øl, vand og vin kan købes til rimelige priser.

Er for alle medlemmer og forudsætter ikke forudgående tilmelding.

Kom-Som-Du-Er i november:

En aften med H.C. Andersen

Der var engang en mand, der ikke kunne lade være med at fortælle historier. Sådan indleder historiefortælleren – og julemanden og teatermanden – Per Hammerich fortællingen om sig selv, og der er mere i vente: Hans evne var at føre tilhørerne på fantasiens vinger fra mytologi til nutid og fremtid, fra himmel til helvede, fra latter til gys. Her optrådte både ædle riddere, prinser og prinsesser, engle og dæmoner, nisser og trolde.

Mandag den 13. november kan vi møde ham og hans fortællekunst i aftenens Kom-Som-Du-Er, der som vanlig indledes kl. 18.30 i Laugshuset i Nørre Allé (husk, der er indgang gennem gitterlågen ved nr. 15).

Ud over at være historiefortæller er aftenens gæst foto10 20 17

graf og har igennem mere end en generation leveret billeder ikke mindst fra luften med firmaet Arrow Luftfoto som ramme. Men med særlig hengivenhed er han draget land og rige rundt i sin autocamper for at optræde for publikum som entertainer.

Aftenens tema bliver ”I selskab med H.C. Andersen”.

Der er således lagt op til en ualmindelig fornøjelig aften, hvor publikum også kan glæde sig til aftenens menu bestående af nakkekam med bacon, æbler og løg samt kaffe og te og Æresoldermandens fantastiske kage.

Naturligvis underholder Allan Steen ved flygelet, og aftenens sluttes ligeså traditionsrigt af med kinesisk lotteri. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

21

MILLE SKABER SIN EGEN LÆREPLADS AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Hvad stiller man op, hvis man har mistet sin praktikplads, og det er tvivlsomt, om man kan finde en anden – alt imens ens faglige gnist er intakt? Man starter for sig selv!

22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 0 2017

Fire kulørfulde Minis lyser op i konditoriets vindue denne grå septemberdag: Chokoladekagen, Citrontærten, Bøhmanden og Brombær-vanillen. Tre trin nede mødes man af en udefinérbar duft af chokolade, hygge og konditorhåndværk – og man mødes af mester på stedet: Mille Blem Kristiansen.

Mille Blem Kristiansen (20) stod tidligt i køkkenet som barn og fattede særlig interesse for at bage. Målrettet, som hun var og er, fandt hun en erhvervspraktikplads i Nordeas kantine, hvor hun fulgte konditoren. Efter folkeskolen gik turen til konditorfagets skole, ZBC i Ringsted. »Jeg var heldig og fandt en praktikplads hos Grannys House. Det var et fint sted at være, og jeg lærte meget, selv om det også var hårdt,« fortæller Mille, alt imens hun koncentrerer sig om dagens produktion – et udvalg af de 10 til 14 Minis, hun for de flestes vedkommende selv har udviklet. Ved siden af sig har hun mynte, skovsyre, en pitaya-frugt, hindbær, marcipan, lagkagebund, ananasjordbær, og hvad der ellers kan gøre de små konditorkager unikke. Bag hende går hendes mor, Pylle Blem Kristiansen, hende til hånde.

Mille Blem Kristiansen har nedsat sig som selvstændig konditor på Enghavevej på Vesterbro. Her er visionen at ansætte en svend, der kan udlære hende.

godkendelsen til at drive virksomhed også hjemme. Milles Minis åbnede så sent som i august i år. Milles mor, Pylle, er selvstændig fodterapeut, men er ved at trappe ned i sin klinik.

RUNDET AF SELVSTÆNDIGE Et godt stykke henne i læretiden skete det, at Mille blev langtidssyg og måtte forlade sin praktikplads. Alt imens hun var på sygedagpenge, drøftede hun og familien, hvad der nu skulle ske. I tankerne var naturligvis at finde en ny praktikplads, men dem er der rift om. Efterhånden modnedes tanken om at starte eget konditori og ansætte en svend, der kunne udlære hende, så hun kunne få sit svendebrev.

Det er stadig målet, men det var sin sag at finde en konditor, der var rede til at opgive sit gode, stabile job for at tage del i et helt nyt projekt – og ledige konditorer fandt familien ingen af.

Mille er rundet af en familie af selvstændige, og derfor lå beslutningen måske nærmere for. Hendes far – selvstændig VVS-installatør – havde forbindelsen til et cateringfirma – Annes Gademad på Enghavevej – der var i stand til at udleje et lokale, så godt som fuldt møbleret, da der tidligere havde været lavet mad her. Dermed var 10 20 17

KONCEPTET Minis?

Jo, for Mille har oplevet – både her og i udlandet – at konditorkager har det med at blive større og større, og hvor finder man lige et overkommeligt stykke Othellokage, hvis man er single? Herudover kan det som gæst på et konditori være rigtig svært at vælge den kage, man har lyst til. Derfor idéen om små kager, der måske giver mulighed for at smage mere end ad gangen. Hertil kommer idéen om små boller: Brioche-bollen, den italienske bolle og grovbollen.

Allerede her efter få måneders eksistens har Milles Minis fået et mindre stampublikum, og konditoriet har leveret sin første store bryllupskage. En sådan kage bliver til gennem samtaler med bruden om smag og udtryk og gav i øvrigt inpiration til endnu en ny kage. Ellers kommer inspirationen fra caféer og konditorier, og Instagram er bestemt også en vigtig kilde. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

23

Dagens produktion er i gang. Forrest Mille, bagest hendes mor, Pylle Blem Kristiansen.

Tanken om at ansætte en konditor, der kan udlære Mille, er afgjort ikke opgivet.

VIL SELV UDLÆRE »Det er ikke så meget for svendebrevets skyld, men fordi det er en forudsætning for selv at kunne udlære lærlinge.

Det vil jeg gerne. Både for fagets skyld, og fordi jeg godt vil skabe en læreplads, der giver en lærling en god oplevelse. Man behandler ikke altid lærlinge lige pænt,« erfarer Mille.

På længere sigt er ambitionen derfor den at skabe en mindre virksomhed med et par ansatte og lærlinge – og en arbejdsplads, hvor der er tid til at eksperimentere og produktudvikle, og med overskud til at rumme både glade dage og øv-dage for den enkelte.

Faget virker som om, det er i vækst, fornemmer Mille. Måske en farlig vækst, i hvert fald for så vidt angår uddannelsen. En TV-personlighed som Mette Blomsterberg – konditoren og restauratøren, der blandt andet medvirkede i DR’s ”Det søde liv” – har skabt hype om faget.

24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

»Da jeg begyndte på grundforløbet, var vi 80 elever, heraf 78 piger. Allerede under første grundforløb hoppede 20 fra. Det er et hårdt fag, og den virkelighed oplever man jo ikke på TV,« fastslår Mille.

KAGERNE Kagerne tager form. Bøhmanden er Milles egen fortolkning af Kajkagen – den med referencen til TV-børneserien om Kaj og Andrea, og som er gået hen og blevet en klassiker. Frem for at fremstille kagen som en smørkage anvender Mille hindbærskum. Det gør kagen lettere.

Her følger også en Kokospassion; Milles grundforløbs1 0 2017

Milles egen fortolkning af Kajkagen, der bygger på hindbærskum.

Det gør kagen let.

projekt. Kernen er passionsgelé på en browniebund bygget op med passionsmousse og kokousmousse. Den dobbelte chokoladekage – bestående af lys og mørk chokolade – bliver dekoreret med ribs, syre og pitayafrugt.

Mille er blevet taget pænt imod af leverandører og grossister. Hun foretrækker i videst mulige omfang at lave tingene selv – her skal ikke trædes over, hvor gærdet er lavest – men en råvare som marcipan køber hun færdig. Hun sværger til Calbaut-chokolade, der måske ikke er verdens fineste, men smager godt og findes i en bred vifte af varianter.

Hvilke sten møder man på sin vej, når man vil etablere eget konditori?

list gav sig til at interessere sig for det pågældende pengeinstituts praksis. »Så gik der fem minutter, og så var alle døre åbne,« husker Pylle.

Mille modtog sit tilsyn efter få uger og fik med det samme sin grønne smiley.

Dagens produktion er ved at være fuldbragt; de fire kager i vinduet og en dør på klem fortæller, at Milles Minis har åbent.

DEN VANSKELIGE BANK »Lokalet var godkendt i forvejen, og hos Fødevarestyrelsen kan man selv registrere sig, så det var egentlig nemt at komme i gang. Derimod var det så godt som umuligt at få en erhvervskonto i en bank. Jeg skulle hverken have lån eller kassekredit – bare et sted at sætte penge ind – men jeg blev alligevel afkrævet forretningsplan, huslejekontrakt, budgetter og hvad ved jeg,« beretter Mille, idet Pylle tilføjer, at det først lykkedes i det øjeblik, en journa10 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

25

AKTUELT FOT O: L ARS BAHL

Flot placering under VM i Skills Det danske landshold klarede sig rigtig pænt under årets verdensmesterskaber, der blev afholdt i Abu Dhabi i oktober. 10 ud af 15 landsholdsmedlemmer sluttede af med over 700 point, hvilket kvalificerer til ”Medallions for Excellence”, og to – kok Christian Wellendorf og landbrugsmaskinmekaniker Søren Lykke Døssing – modtog bronzemedaljer.

De øvrige fem landsholdsdeltagere lå ligeledes højt i pointtal. Knap 60 deltagerlande dystede alt i alt. Samlet set opnåede det danske landshold en tiendeplads.

Verdensmesterskaberne er den verdensomspændende udgave af DM i Skills, der i øvrigt næste gang af holdes i midten af januar i Herning.

Billedet: Det dansk landshold inden afgangen til Abu Dhabi.

Designmuseum vinder international pris Designmuseum Danmark har vundet den yderst prestigefyldte DASA Award 2017, der uddeles i regi af European Museum Academy, EMA. Prisen blev overrakt i Skopje i Makedonien i september.

Prisen blev givet for den transformation, som museet har gennemgået de seneste fem-seks år, ligesom der blev

set på museets nærmest eksplosivt stigende besøgstal. I strategien er også indgået en bredere åbning af museet mod nye målgrupper og ikke mindst et særligt fokus på formidling.

DASA Award går også under navnet Museernes Oscar.

Ny bydel på loftet Hvorfor bygges der ikke flere lejligheder på Københavns gamle lofter? Efterspørgslen på lejligheder på toppen af København er stigende – ganske ligesom indbyggertallet.

Sådan spørger Liberal Alliances Heidi Wang, der henviser til en rapport fra 2012, hvori DTU skønner, at der er plads til en mindre bydel på de gamle lofter. Men forudsætningen er, at det bliver muligt at rette taghældningerne mere op eller indbygge kviste – og dét vel at mærke i ejendomme med konstruktioner, der kan bære det, eller som ikke er fredede. På de nye flade toppe vil Hei26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

di Wang have grønne tage, der kan være med til at gøre København til en sundere by.

Liberal Alliance har bedt Københavns Borgerrepræsentation om en høring af arkitekter, bygningsejere og udviklere for at undersøge, om man kan forenkle regler og sagsbehandling for ansøgninger om at bygge tagboliger.

1 0 2017

AKTUELT FOT O: HENRIK NIEL SEN

Uddannelsesmekka Med de hundredvis af uddannelsestilbud, der møder de ældste folkeskoleelever er det ikke helt nemt at skulle finde sin rette hylde. Men igennem de senere år har hovedstadsregionens erhvervsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Region Hovedstaden gjort deres til at vise vej til erhvervsuddannelserne. Tusindvis af hovedstadsområdets folkeskoleelever valfartede 25.-26. oktober til Bella Center, hvor de kunne opleve et hus blive bygget af de respektive byggefag, dufte til Hotel- og Restaurantskolens produktion, prøve at køre lastbil i simulator og stifte bekendtskab med en bred vifte af servicefag. Den tidligere uddannelsesmesse er desuden blevet suppleret med afholdelsen af en række fags regionsmesterskaber – altså mesterskaber, der kvalificerer vinderne til at medvirke i DM i Skills. At finde sin rette hylde handler ikke mindst om at kende sig selv. I ”Grotten” kunne eleverne vælge et dyr – en ørn, en kat, en bjørn og deslige – som de syntes passede bedst på dem selv og derpå høre om dyrenes egenskaber, adfærd og temperament på vej rundt i det store telt. Ved teltets udgang blev de mødt af uddannelsesvejledere, der vendte pilen mod eleverne selv: Om de mon stadig var mest tiltrukket af det dyr, de havde valgt, eller hellere ville finde et andet?

Samtalen kunne danne udgangspunkt for en snak om erhvervsvalg. Onsdag aften medvirkede et stort antal forældre i en forældreaften, der havde folketingsmedlem, forfatter og murer Mattias Tesfaye, der talte over temaet: Er en halvdårlig student mere veluddannet end en dygtig håndværker?

Billederne: Ovenfor bliver eleverne stillet over for den udfordring at identificere flere ens farver og lægge dem oven på hinanden. Vært var malerskolen på TEC. Nedenfor Habib Uthman, der medvirkede i VVS’ernes regionsmesterskab.

Mediation bør ind i AB Det kunne være en tanke værd at indskrive mediation som konfliktløsningsform i de såkaldt Almindelige Betingelser – et sæt standardbetingelser inden for byggeriet – som et udvalg netop nu er i færd med at revidere.

Det skriver advokat, partner og medlem af Haandværkerforeningens bestyrelse, Jens Hjortskov, advokatfirmaet Bech-Bruun, i dagbladet Børsen.

10 20 17

Der lyder rigtig mange positive udmeldinger om mediation, men langt de fleste tvister i byggeriet henvises stadig til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlæg med de omkostninger, det medfører.

Konfliktløsning i byggeriet koster i omegnen 2,2 milliarder kroner om året.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

27

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 18. december kl. 18.30 i Laugshuset (indgang gennem gitterlågen ved nr. 15). Aftenens gæst: Sopran Ilia Swainson. Pris kr. 100,- inkl. aftenens menu. Øl, vand og vin kan købes til rimelige priser. Arrangementet er for alle Haandværkerforeningens medlemmer og forudsætter ikke tilmelding.

Årets ”julegæst” i Kom-Som-DuEr bliver også i 2017 sangerinden Ilia Swainson, der bliver akkompagneret af Allan Steen.

Kom-Som-Du-Er i december:

Nu er det JUL!

Julen i Kom-Som-Du-Er spiller altid en særlig rolle for de mange gæster, for da indvarsles julen for alvor – med en menu, der modsvarer årstiden, og med en gæst, der skaber ægte julestemning.

I år er ingen undtagelse.

I fjor stiftede gæsterne bekendtskab med sopranen Ilia Swainson; et bekendtskab, der i den grad tåler uddybning, at hun også er indbudt i år, hvor hun på ny bliver akkompagneret af Kom-Som-Du-Er’s huspianist Allan Steen.

Ilia Swainson har virket som klassisk sangerinde og skuespiller i 25 år og har medvirket i alt lige fra Grease til DR’s TV-serie ”Livvagterne”. Hertil kommer et utal af 28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

koncerter. Hun har gået hos blandt andre kgl. operasanger Anne Margrethe Dahl, har læst hos kgl. skuespillerinde Ghita Nørby, og så hun studeret retorik ved Københavns Universitet og desuden læst teatervidenskab og filosofi. Derfor deler hun i dag sit liv ligeligt mellem en tilværelse som selvstændig coach og som sangerinde.

På aftenens menu står flæskesteg med tilbehør, herunder naturligvis brunede (”ferniserede”) kartofler, rødkål mv. Aftenens dessert er en stor overraskelse, men det skal dog røbes, at den indeholder en mandelgave til en heldig vinder.

Der afholdes naturligvis også kinesisk lotteri denne aften, hvorunder der kan vindes masser af julegaver.

1 0 2017

NYT FRA KLUBBERNE Gourmet på udsalg GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Gourmetklubben minder om, at seneste tilmeldingsfrist til årets julekomsammen er den 14. november. Åstedet bliver Restaurant Allégade 10.

Gourmetklubben ønsker medlemmerne en glædelig jul og godt nytår og glæder sig til at se flest muligt ”til klubbens årlige udsalgsarrangement”, der finder sted den 16. januar – nærmere herom vil tilgå.

Juletur ved Avedøre VANDREKLUBBEN

Formand: Birgitte Møller, tlf. 2742 8546 Vandreklubbens julevandretur har udgangspunkt i Filmbyen ved Avedøre og passerer ad Avedøresletten og Vestvolden til Brøndbyskoven og retur gennem Avedøre Landsby og Den Grønne Kile i Avedøre. Turen, der finder sted søndag den 26. november med mødested på parkeringspladsen ved Alarmpladsen 2, 2650 Hvidovre, kl.

10.00, bliver ens for alle, da der er tale om en fælles juletur. Strækningen er ca. ni kilometer.

Omtrent halvvejs vil klubben igen i år være vært ved et traktement, der hører højtiden til. Efter turen spises der frokost i ”Susets Køkken” (Hvidovre Sejlklub) på Hvidovre Strandvej 31.

Det koster 200,- kr. at deltage, og tilmelding skal ske senest 17. november på 3312 2717 eller pr. mail til hvf@ hvfkbh.dk (husk at oplyse medlemsnummer!).

Fra Liva til Tvind TEATERKLUBBEN

Formand: Preben Askbo, tlf. 2928 9094 Sædvanen tro bevæger Haandværkerforeningens Teaterklub sig over et bredt repertoire i denne sæson – og har udsolgt af alle forestillinger.

17. november overværer klubmedlemmerne Teater V’s musical om Tvind-skolerne, 9. december gælder det ”elf – The Musical” – en børneforestilling i Tivoli – og 20. december oplever medlemmerne Ellen Hillingsø i rollen som Liva Weel på Folketeatret. 4. januar – sammesteds – skal medlemmerne overvære stykket ”I sidste øjeblik” om de tre nære veninder, der skal nå at få mest muligt med, inden det er for sent, og 12. januar samles man i Arbejdermuseet til et ”gensyn” med Otto Brandenburg.

PV 02ønsker 2013 EU.pdf 1 23/02/13 17.18 Bestyrelsen medlemmerne godt nytår.

Med udgangspunkt i VVS C

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

10 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

29

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Murermester Kaj Buch Andersen, Vestervang 38, 2.th. lejl. 3822, 8000 Århus C Direktør Christian Lester, Vangedevej 2,2.th., 2820 Gentofte Indmeldt v Niels Bentsson Sadelmager Karina Sørensen, Tscherningsgade 12, 1.th., 3300 Frederiksværk Indmeldt v Mette Palsteen

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

Sadelmager Jeppe Dencker, Peder Lykkes Vej 53, 2.tv., 2300 København S Indmeldt v Mette Palsteen Møbelpolstrer Steffen Mieskiewicz, Viborggade 12,4. th., 2100 København Ø Indmeldt v Mette Palsteen Møbelpolstrer Mike Kongsted Kalika, Viborggade 12, 5. sal, 100 København Ø Indmeldt v Mette Palsteen Direktør Lars Sørensen, Endrupvej 8, 3480 Fredensborg Tømrermester Ronny Hansen, Dalvangsvej 13, 1.10, 2600 Glostrup Indmeldt v Carlsro El-Center Direktør Charlotte Bodenhoff, Bellahøjvej 106, 1.tv., 2720 Vanløse Keramiker Charlotte Nielsen, Reerslevvej 20 A, 4291 Ruds Vedby Indmeldt v Gitte Preisler Ejer Andreas Lassithiotakis, Lyneborggade 8, st.tv., 2300 København S Indmeldt v Eigil Nybo

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej 17, 2400 København NV Tlf. +45 38 34 03 11 www.snoer.dk

30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

1 0 2017

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Medier Tilsluttet Danske Mediers Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 post@adampade.dk · www.adampade.dk

BE STY R E LS E

ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk

1 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

KONT ROLLERE T OPLAG 2.588 T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

2 . NÆST FO RM A ND : Steen Søkvist El-installatør

D I R EK T I O N Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør

Christoffer Susé Ole E. Nielsen

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Næste nummer udkommer tirsdag den 9. januar. Redaktionen slutter tirsdag, den 12. december.

10 20 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

31

DET SKER I H A A N DVÆ R KE R F O R E N I N G E N Onsdag 08/11 Damernes Kegleklub Fredag 10/11 Vinklubben Mandag 13/11 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 14/11 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 15/11 Skyde- og Kegleklubben · Jazzklubben Tirsdag 16/11 L’hombreklubben · Bowlingklubben Tirsdag 21/11 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Søndag 26/11 Vandreklubben Mandag 27/11 Danseklubben Tirsdag 28/11 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Gourmetklubben Onsdag 29/11 Musikklubben · Skyde- og Kegleklubben Torsdag 30/11 L’Hombreklubben · Bowlingklubben · Kunstklubben Tirsdag 05/12 Torsdag 07/12 Fredag 08/12 Søndag 10/12 Mandag 11/12 Tirsdag 12/12 Onsdag 13/12 Torsdag 14/12 Mandag 18/12 Tirsdag 19/12

Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben L’hombreklubben: Julemøde Golfklubben: Julemøde Haandværkerforeningen: Børnenes Juletræsfest Danseklubben Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Damernes Kegleklub: Julemøde Skyde- og Kegleklubben · Bowlingklubben Kom-Som-Du-Er Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben

Tirsdag 02/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 03/01 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 04/01 L’hombreklubben · Bowlingklubben Mandag 08/01 Danseklubben Tirsdag 09/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 10/01 Damernes Kegleklub Søndag 14/01 Vandreklubben Mandag 15/01 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 16/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 17/01 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 18/01 L’hombreklubben · Bowlingklubben Mandag 22/01 Danseklubben

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K