MÅNEDSbrev FOR KØBENHAVNS MALERLAUG
02
03
90 år tilbage – og frem FOTO: HENRIK NIELSEN
Konkurrence udefra, kundernes krav og forventningerne til os selv stod i centrum, da mestre, svende og lærlinge mødtes om at udvikle malerfaget.
Klassiker i årets studiekreds
05/2013
VI VIL OS SELV!
Samarbejde frem for modarbejde, respekt for kunden, ydelseskatalog med specialløsninger og mulighed for at bygge oven på malerfagets grunduddannelse. Således lød de mest populære anbefalinger, da knap 130 malermestre og svende under det storkøbenhavnske malerfags innovationsdag den 30. oktober sluttede af med at stemme på nogle af de dusinvis af idéer til udvikling af virksomheder og fag, der var indkommet i løbet af dagen. Mister forspringet Indleder var tidligere Tryg-direktør, nu formand for Flüggers bestyrelse, Stine Bosse:
»Alting forandrer sig umanerlig hurtigt – for alle! Det, der virker truende, skal vi gribe – hvad enten det drejer sig om indvandring eller ny teknologi. I er dygtige; I er faglærte, og I er to-tre hestehoveder foran. Men uden forandring mister I forspringet. Påtag jer det ekstra, andre ikke kan, og fortæl om det!« lød det fra Stine Bosse. Formiddagen indledtes med indlæg fra blandt andre uddannelseschef Susanne Mortensen, TEC. Fra DJØF – der organiserer akademikere – berettede Marianne Kynde, at virksomheder, der ansætter en akademiker til at se på alt det, mester ikke selv når i det daglige, er blandt dem, der er kommet bedst gennem krisen.
Forretningsfører Steffen Boel Jørgensen, Lejerbo, og direktør Torben Christensen, Ejendomsforeningen Danmark, berettede om de forventninger til faget, som de stiller som kunder. Og så var bolden givet op. På kryds og tværs af mester, svend, lærling og gæst formulerede forsamlingen idéer og holdninger, der til sammen bekræftede, at faget vil sig selv. Resultaterne blev sms’et op på det store lærred og registreret på papir: Her er nemlig råstoffet til, hvad det næste års tid skal gå med for de mestre og svende, der skal prøve at indarbejde dem i virksomhederne – med det resultat, at hele faget får en værktøjskasse til at blive sjovere, mere kreative og mere lønsomme arbejdspladser. Siden innovationsdagen har spydspidsen for projektets styregruppe, cand. scient.soc. Katharina Jeschke, været i dialog med de partnervirksomheder, der nu skal prøve kræfter med nogle af de mange idéer. Virksomhederne repræsenterer i alt 200 svende og mestre. Følg i øvrigt med på projektets egen hjemmeside: www.inima.dk
Kom med ind og oplev Evita på Det Ny Teater i februar!