Kattens Venner 02 2022 by PadePublishing

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 2 · juni 2022

KATTENE VAR HER JO FØR OS Et lidt mindre slidsomt 2021 Mød KV’s team i Billund

LEDER

Kære

MEDLEMMER

KATTENS VENNER 2, 2022 Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745

Hvorfor skal det være så svært?

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 3 skal være os i hænde senest den fredag, den 19. august. Materiale kan indsendes til tw@kattens-vaern.dk eller post@adampade.dk

Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S

Af Mogens Wilbert Formand for Kattens Værn

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Redaktion Mogens Wilbert, Therese S. Wilbert, Adam Pade (ansvh.)

Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Forsiden: Nyansatte katteinspektør Merete Kjær var med, da seks smukke katte blev genudsat på en gård på Sydhavsøerne. Læs mere side 10.

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

I rigtig mange år har Kattens flere af disse også bliver samar- få et cykelløb til at køre genVærn forsøgt at overbevise bejdspartnere. nem byen 2 gange – svarende landets kommuner om, at det Når nu alle er glade og til ca. 10.500 kroner pr. borger er dyrevelfærd, når de indgår tilfredse med de indgåede – men absolut ikke kan finde en indfangningsaftale med aftaler, hvorfor skal det så være penge til dyrevelfærd for et Kattens Værn, en aftale, der så svært at få resten af kommu- beløb af ca. 50 øre pr. borger alene er baseret på medårligt. følelse og dyrevelfærd, og Dyrevelfærd har de seVi kan ikke forstå, at en som i øvrigt er økonomisk nere år fået en meget højere kommune kan anvende op mere belastende for Katstatus blandt almindelige mod 12 millioner kroner for danskere. Mange mentens Værn end for komat få et cykelløb til at køre nesker står dagligt foran munerne. Heldigvis har gennem byen 2 gange – sva- supermarkedernes kølediske bestræbelserne ikke været forgæves. rende til ca. 10.500 kroner og i stigende grad vælger Vi har i dag aftaler med pr. borger – men absolut ikke varer, der er økologiske eller ca. 60 af landets kommumed dyrevelfærdskan finde penge til dyrevel- forsynet ner; aftaler som både vi mærker. Dette – selv om de færd beløb af ca. 50 øre pr. er dyrere end andre varer, og kommunerne er glade borger årligt. for, og som aldrig giver der kan være produceret anledning til kommunal under kritisable forhold. utilfredshed eller berettigede nerne med? Hvorfor vil Vejle Jeg føler mig ret overbevist klager. Det har ikke været lige Kommune, som vi konkret ved om, at langt hovedparten af nemt at overtale disse kommu- har store problemer med vildt- borgerne vil være villige til at ner til at indgå aftalen, men levende og herreløse katte, ikke betale sølle 50 øre for dyrevelsiden har såvel kommunerne indgå en aftale med Kattens færden; en udgift, der på ingen og ikke mindst kommunens Værn? Vi mødes altid med, måde kan mærkes i en komborgere været glade for, at de at kommunernes økonomi er mune med et budget på ca. 7,5 har kunnet ringe direkte til os anspændt, og at der altid er milliarder kroner. Det er altså og få hjælp, når borgere eller områder, der er mere presseikke økonomien, der mangler katte har akut behov for hjælp. rende end dyrevelfærd. – nej, det er viljen. For tiden fører vi drøftelser Vi kan ikke forstå, at en Vi ønsker kommunen alt med endnu flere kommuner, kommune kan anvende op godt med det store cykelløb. og der er berettiget håb om, at mod 12 millioner kroner for at n

02 · 2022

»Alle har behov for en kat« Mød KV’s nye team i Billund /06

Et lidt mindre slidsomt 2021

»Alle har behov for en kat«

Kattene var her jo før os

– Men der er stadig et stort uopfyldt behov for KV’s virksomhed, lød det under generalforsamlingen

Mød team’et, der bemander KV’s nye internat i Billund

Seks flotte katte – indfanget, dyrlægeundersøgt, mærket og neutraliseret – er nu genudsat på en mindre gård på Sydhavsøerne

Vist vil vi gerne hjælpe – men må vi?

Straf er en dårlig idé

Indekatten kræver lidt mere

Er katten vigtig for økosystemet?

Astma hos katte skal behandles

Den talende kat

I HVERT NUMMER Kattens Værns Webshop Støt kattene! Nyt fra foreningen Lokalafdelingerne

02 · 2022

Bureaukratisk benspænd for at hjælpe ”flygtningekattene” fra Ukraine

Sådan får du din kat til at holde op med at kradse i sofaen

Det kan fint fungere med en kat, der ikke kommer ud. Men det kræver noget af dens ejer - og en egnet kat

Polens hovedstad, Warszawa, bruger årligt millioner af kroner på gadekatte

Katte kan også få astma. Den skal behandles – ellers kan den være livstruende

Katten har udviklet sit talesprog af hensyn til os mennesker. Robin har et særligt stort ordforråd

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Foreningen

Det markante pres på medarbejdere og internater i 2020 lettede en smule i 2021. Men der er trist nok fortsat et uopfyldt behov for Kattens Værn, lød det under årets generalforsamling.

Et lidt mindre slidsomt 2021 De sociale medier er på alle måder den mest effektive vej ud til den brede offentlighed. Herom vidner antallet af følgere på Kattens Værns Facebook-side, der fra forrige til seneste beretningsår er vokset med 13.000 følgere. Dermed følger i alt 35.000 Facebook-brugere jævnligt med i KV’s arbejde. Hertil kommer 10.000 følgere på Instagram, og så er der hele 30.000 besøg på KV’s hjemmeside om måneden. Endelig har 2.500 brugere hentet KV’s app til både iPhone og Android-telefoner. Kattens Værn vælger dog fortsat at udgive et trykt magasin – nærværende blad. Dels for at nå ud til medlemmer og inter esserede, der måske ikke i samme grad benytter internettet, dels som et informa-

tionsorgan, som særligt katteinspektørerne benytter i deres arbejde. Således berettede formand for Kattens Værn, Mogens Wilbert, under KV’s generalforsamling, der fandt sted i april – for anden gang i et til lejligheden opstillet telt ud for indgangspartiet til KV’s bygning i Brøndby.

Knap så belastet Et tilbageblik på året viste, at Kattens Værn ikke har været belastet i helt samme grad som året før, da presset til gengæld også var voldsomt. »2021 blev lidt mindre belastende end året før, hvad angår indfangning og optagelse af katte, men vi kan med overbe-

visning sige, at der fortsat er et meget stort og udækket behov for at forbedre tilværelsen og redde de alt for mange vildtlevende, bortløbne og herreløse katte,« sagde Mogens Wilbert, der udtrykte taknemmelighed over, at Kattens Værn i dag har en stabil økonomi, hvormed foreningen ikke bliver slået omkuld af den høje aktivitet. Et helt særlig afsnit fik åbningen af KV’s nye internat i Billund.

Dyrere end ventet »Omkring årsskiftet 2021/22 fik vi ansat de medarbejdere, der fremover skal drive internatet. Mange havde sagt, at det var umuligt at få kvalificeret personale, men det lykkedes helt over forventning,« fastslog Mogens Wilbert, der erkendte, at indretningen af internat, butik og klinikrum var blevet dyrere end ventet: »Vi blev plaget af nye bygningsbrandbestemmelser, som ingen – end ikke vores

Formanden aflægger beretning: Mogens Wilbert flankeret af (fv.) dirigent og bestyrelsesmedlem Karen Wung-Sung, direktør Therese S. Wilbert og bestyrelsesmedlem Liselotte Rigtrup. Selv om presset på Kattens Værn aftog en smule i 2021, oplever KV fortsat et uformindsket behov for at hjælpe landets vildtlevende og bortløbne katte.

04 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

02 · 2022

rådgiver – havde forestillet sig. Dertil en corona-pandemi, mangel på arbejdskraft og stærkt stigende materialepriser. Men vi kom i mål!« Internatet kommer til at spare rigtig mange køretimer for KV’s inspektører; køretimer, der koster både diesel, lønninger og slid på bilerne, og som bestemt ikke er behagelige for kattene. Indretningen af en klinik i tilknytning til internatet betyder yderligere, at indfangne katte kan blive undersøgt samme dag, som de er indfanget, eller senest dagen efter.

Stadig stærke alliancer n Vist har corona-pandemien lagt en dæmper på fysiske møder. Ikke desto mindre fungerer samarbejdet mellem Kattens Værn og landets øvrige dyreværnsorganisationer »bedre end nogensinde,« som det lød i formand Mogens Wilberts beretning under KV’s generalforsamling i april. »Som tidligere næstformand i DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation) igennem mere end

13 år er det mig en stor glæde at se de resultater, som samarbejdet har medført. Ikke alene når det gælder kattenes sag, men også når det drejer sig om enhver form for dyrevelfærd,« sagde Mogens Wilbert. Også samarbejdet med Københavns Universitet er fortsat. Samarbejdet omfatter et Ph.D.-projekt, som Kattens Værn deltager i sammen med Dyrenes Beskyttelse, QATO Fonden og Inges Kattehjem.

Lovændring hjælper Mogens Wilbert mente allerede nu at kunne konstatere, at ændringen af loven om mark- og vejfred fra i fjor sætter sine spor. Lovændringen betyder, at katte, der ikke er mærket, opfattes som herreløse. »Allerede sidst i 2021 fik vi en fornemmelse af, at katteejerne er blevet mere motiverede for at få mærket deres katte – og i samme forbindelse få dem neutraliseret,« lød det. Netop dette sidste er særligt på dagsordenen i den årlige kampagneuge, ”Uge 39”. Her går dyreværnsorganisationer og dyrlæger sammen om at udbrede budskabet om vigtigheden af at mærke sin kat. Antallet af indfangningsaftaler med kommunerne er stigende. I seneste beretningsår er der indgået aftaler med Aarhus – og en sådan var længe ønsket! – Svendborg, Nyborg og Ikast/Brande Kommuner. Dermed har KV nu aftaler med størsteparten af de større danske byer. Kommuneaftalerne er langtfra nogen overskudsforretning for Kattens Værn, men de er vigtige for kattene, fordi de giver borgerne bedre mulighed for at få hjælp til vildtlevende og tilløbne katte. Som formand for Kattens Værn bragte Mogens Wilbert en varm tak til alle dem, der gør Kattens Værn mulig: De tusindvis af medlemmer, medarbejderne i Brøndby, Aalborg, Slagelse og nu Billund, alle de frivillige, plejefamilierne og ikke mindst alle dem, der betænker Kattens Værn gennem enkeltdonationer eller i deres testamente. n

02 · 2022

Plads til flere katte n Med inspiration fra indretningen af det nye internat i Billund har KV i den grad frisket indgangsparti og butik i Brøndby op. Lokalerne er blevet lysere og mere indbydende for de mange besøgende. Herudover er der bygget en smule om, så Brøndby får større kapacitet til at kunne modtage det fortsat store antal katte, som katteinspektørerne bringer ind. KV’s bygninger er et fast indslag i Kattens Værns årsberetning. Hos KV i Aalborg er der foretaget et mindre antal bygningsmæssige for-

bedringer til gavn for både besøgende, medarbejdere og katte. Lokalerne i Slagelse er lejede lokaler, og her står ejeren – Slagelse Dyrehospital – for vedligeholdelsen. I Billund står foreningens nye internat så godt som færdigindrettet – herunder med nogle formidable udendørsfaciliteter, der er sponseret af QATO-fonden (læs også side 6). Det er KV’s strategi at vedligeholde foreningens bygninger. Dels af økonomiske grunde, dels for at gøre det til en positiv oplevelse for Kattens Værns mange besøgende.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Foreningen

»ALLE HAR BEHOV FOR EN KAT«

27. maj var officiel indvielsesdag for KV’s nye internat i Billund. Men internatslederen og hendes medarbejdere havde allerede da været længe i gang.

Af Adam Pade

Der syntes rigtig lang vej igen, inden bygningen på Kløvervej i Billund kunne ligne et rigtigt internat, da Jannie Meyer tiltrådte som internatsleder 1. januar i år. Men netop dét tændte hende: At være med til at bygge noget op. Endnu i begyndelsen af maj kunne høres både saven og hamren, men nu i det

små; ja, faktisk var internatet fuldt funktionsdygtigt fra marts, hvor her allerede var formidlet de første 25 katte. I 2022 er også fulgt ansættelsen af internatsmedarbejderne, en ny katteinspektør, og så har internatet fået det store privilegium at byde velkommen til dets helt egen dyrlæge. Alle sammen sidder de bænket om bordet i køkkenet denne majdag. »Vi kan have mellem 50 og 60 katte,

men det er svært at forestille sig præcis, hvad vores kapacitet kan blive,« noterer Jannie Meyer, der godt kan forestille sig, at der etableres udendørs ”stationer” foruden de fire stuer.

Taget pænt imod Kattens Værn har fået en pæn modtagelse i Billund, synes Jannie Meyer.

Indtryk fra Billund: Øverst et udsnit af det lyse indgangsparti og det ene af de to klinikrum. Nederst: Kattens Værn i Billund er beliggende i et erhvervsområde få kilometer fra Billunds centrum.

06 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

02 · 2022

»Vi annoncerede blandt andet efter tæpper på vores Facebookside, og det væltede ind!« fortæller hun. Publikum mødes af lyse lokaler med butik og skranke med direkte indgang til det ene af internatets to klinikrum. Yderligere tæller internatet en ”legestue” for killinger, et isolationsrum og bag ved bygningen en mere end hundrede kvadratmeter stor grund, hvoraf en del er indhegnet og overdækket. Medarbejdere, besøgende og katte kan trække udenfor i en imponerende pavillon, der er doneret af Qato-fonden. Staben består ud over af Jannie Meyer af internatsmedarbejderne Katrine Enghave, Simone Markussen og Mette Rosendal samt dyrlæge Tommy Blæhr. Selv er Jannie Meyer (28) veterinærsygeplejerske af baggrund. Hun stammer fra det jyske, men fandt en elevplads i Ringe på Fyn. Hun var færdiguddannet i 2017, flyttede med sin familie til Bøvl nord for Sdr. Omme og havde senest arbejdet som

02 · 2022

operationssygeplejerske, da hun så stillingsopslaget fra Kattens Værn. »Jeg trængte til at komme væk fra praksis og måske lave noget, der var mindre bundlinjeorienteret. Og så er det så givende at arbejde i en dyreværnsorganisation, når man ser, hvad ens indsats betyder,« fastslår hun.

Kun for kattene Samme år – 2017 – blev også Katrine Enghave (29) færdig som veterinærsygeplejerske. Hun er vokset op ved Esbjerg på en gård med mange forskellige slags dyr. »Jeg vidste helt, fra jeg blev konfirmeret, at jeg ville gå den vej. Jeg tog dog først en HTX og begyndte at læse til kemiingeniør, men det var slet ikke mig. Det lykkedes at finde en elevplads på Vejen Dyrehospital, og så var vejen banet for optagelse på uddannelsen som veterinærsygeplejerske,« fortæller Katrine Enghave. Hun holder af alle dyr, men er ikke mindst tiltalt af kattens evne til at udtrykke en personlighed. Og hvorfor Kattens Værn?

Det samlede team i Billund - fv.: internatsmedarbejder og katteinspektør Simone Markussen, dyrlæge Tommy Blæhr, internatsmedarbejder Mette Rosendal, internatsleder Jannie Meyer og internatsmedarbejder Katrine Enghave. I forgrunden: Ciro og Simba nyder den megen opmærksomhed.

»Det er en helt anden måde at arbejde med dyr på end i en praksis. Her er vi kun for kattene – og for alle kattene; også dem, der har det svært,« svarer hun. Simone Markussen (34) er uddannet dyrepasser og fik elevplads i et ørnereservat. Hun har endog arbejdet som falkonér og har blandt andet arbejdet hos Glad Zoo i Lintrup, hvor hun trænede rovfugle op til at lave shows med. »Vi havde tilløbne, vildtlevende katte dér på stedet, og jeg blev vildt fascineret af den indsats, Kattens Værn gjorde, med at indfange og genudsætte nogle af dem.«

Også katteinspektør Simone Markussen arbejder som internatsmedarbejder to dage på ugen og kører

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Foreningen

ugens øvrige dage som katteinspektør. Simone var med ved opbygningen af internatet, idet hun tiltrådte helt tilbage i august i fjor. Hun holder forfærdelig meget af katte: »Alle har behov for en kat!« fastslår hun. Også Mette Rosendal (43) er uddannet dyrepasser. Hun blev færdiguddannet i 2005 med en elevplads på Terrariet i Vissenbjerg på Fyn. Siden tog hun på efteruddannelse i Skotland – hvorunder hun boede i en campingvogn midt ude i ”vildmarken” – hvorpå hun efter en tid hjemme fik ansættelse i en zoologisk have i England. Her arbejdede hun i to år. Siden fulgte hele 14 år som dyrepasser i Legolands saltvandsakvarium og for pingvinerne. »Jeg havde længe godt kunnet tænke

mig at arbejde med dyreværn. Jeg er vildt glad for jobbet her. Man føler man gør en forskel for dyr, der ikke har det så godt,« siger Mette Rosendal, der oprindelig stammer fra Skanderborg. Mette Rosendal tiltrådte i marts som internatsmedarbejder.

Dyrlægen Bag den stilfærdige hamren og saven ude bagved står dyrlæge Tommy Blæhr (52). Han stammer fra Aalborg og efter en periode som elektronikmekaniker i Flyvevåbnet gik turen til København for at læse. Som færdiguddannet fik han job i Lemvig, men har også arbejdet i en praksis i England igennem ni år. »Vi går efter at blive certificeret som Cat Friendly Clinic. Endnu har vi dog

ikke alt det fornødne udstyr, og endelig er vi jo først og fremmest en dyreværnsorganisation,« siger Tommy Blæhr, der nærer en levende interesse for bæredygtighed og biodiversitet – det sidste i bredeste forstand, hvormed det også handler om samvirket mellem dyr og mennesker. Begrebet Cat Friendly Clinic er et verdensomspændende koncept, der drives af den internationale katteorganisation, International Cat Care. Klinikken hos Kattens Værn i Brøndby er allerede certificeret, og med certificeringen følger krav til klinikkens indretning og til hele måden, katten håndteres på – fra modtagelse til dyrlægebehandlingen er afsluttet. Baggrunden for Tommy Blæhrs ønske om at blive dyrlæge var ikke mindst fascinationen af den binding, der opstår mellem dyr og ejer: »Det ville jeg gerne være en del af,« fastslår han. I barndomshjemmet i Aalborg voksede han op med høns, ænder, kalkuner og katte – og har i dag både høns, ænder, tre hunde og en kat derhjemme. Hvornår klinikken i Billund åbnes for den brede offentlighed af katteejere er endnu uvidst, men det kommer.

Flere kompetencer »Vi er først og fremmest klinik for de katte, vi får ind, men vi tager også imod katte, vi har formidlet,« fortæller Tommy Blæhr, der tiltrådte i Kattens Værn på fuld tid dette forår. Og godt det samme; foruden sine veterinære kompetencer er han mand for at sætte reoler op, indrette de to klinikrum og i øvrigt være handyman. Han henvendte sig uopfordret til Kattens Værn. »Jeg kørte ofte forbi bygningen og så jo skiltet med ”Her åbner Kattens Værn nye internat”. Det lød spændende, og måske kunne KV få brug for en dyrlæge?« Det havde KV’s internat i Billund, der nu står fuldt rustet til at aflaste blandt andre internatet i Aalborg. n

Til internatet i Billund er knyttet et stort, overdækket udeareal. Øverst anes den store pavillon; nederst et kig ind i en af de opdelte løbegårde, der på denne majdag havde blandt andre Solvej som logerende.

08 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

02 · 2022

GODT HELBRED ER GRUNDSTENEN TIL ET FANTASTISKT LIV ROYAL CANIN® FELINE HEALTH NUTRITION Din killing er mest følsom i starten af livet. Dens stofskifte, immunsystem og sensoriske nervesystem er meget skrøbelige i et vigtigt udviklingstrin. ROYAL CANIN® Kitten produktserien indeholder en skræddersyet kombination af næringsstoffer, som styrker killingens immunsystem. De understøtter killingens sunde vækst og udvikling. Dette er især vigtigt i den følsomme periode som opstår, når killin- gen ikke længere er beskyttet af de antistoffer den får fra sin mor, samtidig med, at den stadig ikke har udviklet sit eget immunsystem fuldt ud. Ved at tilbyde din killing ROYAL CANIN® Kitten produktserien giver du den de bedste forudsætninger for et fantastisk liv.

©ROYAL CANIN SAS 2020. ALL RIGHTS

B&G Kitten Print Ad 275x185_DK.indd 1

05-05-2020 22:34:41

Frie katte

Seks flotte katte – indfanget, dyrlægeundersøgt, mærket og neutraliseret – er nu tilbage på gården for at passe deres job: At holde skadedyrsbestanden nede.

Nyansat som katteinspektør i KV, Merete Kjær, var den, der åbnede fælderne for de hjemvendende katte.

Kattene var her jo før os Af Adam Pade

De kom her jo sådan set først, noterer Diana Sabagh- Khoshkar. Hun og hendes mand besluttede for et års tid siden at rykke teltpælene op fra København og flytte til en mindre gård langt ude på landet på Sydhavsøerne. Her er parret nu ved at sætte hus og udlænger i stand. Nok er de ikke tamme. Men de seks gårdkatte følger gerne med i menneskenes gøren og laden (foto: Diana Sabagh-Khosh kar).

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Ikke alle beboere var fraflyttet gården. Tilbage var i alt syv katte – en mor med sine seks killinger. En af killingerne rykkede dog hjemmefra og er set på en ejendom længere oppe ad vejen. Gårdens tidligere ejer tilbød at fjerne kattene, men her var svaret et klart nej:

Et godt sted at have kat »Det er godt at have katte et sted som her til at tage sig af mus og rotter. Og så boede de her før os, så vi syntes, de skulle blive,« noterer Diana Sabagh-Khoshkar. Diana og hendes mand fortsatte med at fodre kattene og tog via et lokalt kattehjem kontakt til Kattens Værn for at få kattene dyrlægeundersøgt og neutraliseret. Det blev til en sag for katteinspektør Helle Nielsen, der på en og samme gang fik indfanget de fem tilbageværende killinger og deres mor. Fire dage senere vendte

02 · 2022

Hund og kat ser hinanden an – på sikker afstand (foto: Diana Sabagh-Khoskkar).

de tilbage – alle dyrlægeundersøgt, neutraliseret og mærket. Og bortset fra øremider hos nogle af dem, så fremstod de sunde og flotte. Tidspunktet var helt rigtigt: Killingerne var allerede kønsmodne, og tre af dem var drægtige. Det kunne være blevet til rigtig mange killinger rigtig hurtigt.

Ingen er tamme Ingen af kattene er tamme, men kommer dog frem, når de skal fodres. Diana og hendes mand må gerne opholde sig i nærheden – men skal ikke foretage nogen pludselige bevægelser. De er også så nysgerrige, at de ser ind til Dianas mand, når han arbejder i værkstedet. Kattene bor i en af udlængerne, hvor de har adgang gennem en sprække i en port. Dermed kan de også trække sig fra de to hunde. »Den ene af vores hunde er nærmest ligeglad med kattene, men den anden tror nærmest, det er hendes børn. Det første, hun gør hver morgen, er at løbe over til porten og stikke snude og hoved ind gennem sprækken,« fortæller Diana. Efter genudsætningen på en smuk forårsdag i maj er hverdagen vendt tilbage for kattene. Men en enkelt hvæser en smule ad Diana, »og det er endda den, jeg syntes, jeg kunne komme tættest på,« tilføjer hun og håber, det skyldes noget hormonalt efter den afbrudte graviditet. Det kan katteinspektør Helle Nielsen dog umiddelbart afvise: »Det sker ofte, at en genudsat vildtlevende kat er særlig på vagt i starten og kvitterer med et lille

hvæs,« fortæller hun og tilføjer, at havde familien ikke grebet ind, så kunne de fire hunkatte – ud af seks – have forøget den samlede bestand til mellem 25 og 30 ekstra killinger sidst på året. Under genudsætningen medvirkede i øvrigt Merete Kjær, der var under oplæring som ny katteinspektør på Fyn. Vist er kattene vildtlevende og langt fra ”kælekatte”, og familien har aldrig haft planer om at skulle have katte. Men … »Vi har lovet os selv, at de bare skulle være vildtlevende staldkatte – vi har aldrig planlagt at få kat. Men man får jo et forhold til dem og bliver bekymret, hvis der mangler nogen, når de bliver fodret.« Så – jo, de er da blevet en del af familien. n

Fordi du er mere vild med weekendture end din kat er

Giver din kat

dages følelse af tryghed

Mindsker kattens uro og giver tryghed i 7 dage. Perfekt til:

Kradser Tisser inde Gemmer sig

Weekendture

02 · 2022

Forandringer i hjemmet

Fester

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Flygtningekatte

Vist vil vi gerne hjælpe, men må vi?

Kattens Værn har indvilget i at tage imod ukrainske ”flygtningekatte” trods store omkostninger. Men bureaukrati stiller sig i vejen. Af Therese S. Wilbert Dyrlæge, direktør for Kattens Værn

Jeg har siden starten af marts repræsenteret Kattens Værn i en arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen, der arbejder med problemstillingen om de mange kæledyr, som de ukrainske flygtninge bringer med til Danmark. Og det er et potentielt problem, som heldigvis indtil videre ikke har skabt de store udfordringer, som vi indledningsvis frygtede. Ukraine er et land, hvor Rabies (Hun-

degalskab) er vidt udbredt både blandt hunde, katte og vildfauna. Rabies er en zoonose, dvs. en sygdom blandt dyr, som kan smitte til mennesker, og desværre er Rabies-virus så farlig, at smitte ofte ender med dødelig udgang for både smittede dyr og mennesker. Rabies overføres via spyt, og smitte sker ofte ved bid fra et smittet dyr. Sjældent kan virus spredes, når spyt kommer i kontakt med et åbent sår, eller spyt kommer i øjnene eller munden.

Undtagelsestilstand

Normalt er der restriktioner omkring

rabiesvacciner, blodprøver og karantæne, når man vil medbringe sit kæledyr til Danmark. Men krigen har medført en undtagelsestilstand, der betyder, at ukrainske flygtninge må medbringe deres kæledyr uanset rabies-vaccinationsstatus. Kattens Værn har tilbudt en del internatspladser til katte, der måtte have brug for karantæne, til trods for potentielt store omkostninger forbundet hermed, som ikke dækkes af staten, men står for foreningens egen regning.

Besværlig affære

Det har dog vist sig at være en noget besværlig affære at tilbyde hjælp, idet Fødevarestyrelsen kræver, at vi i første omgang skal ansøge og godkendes til formålet. Det har jeg forholdt mig både uforstående og kritisk overfor, idet Kattens Værn i forvejen er godkendt af Fødevarestyrelsen som internat og karantæneplads i forbindelse med vores daglige arbejde. Så virker det mærkeligt at bruge tid på sådanne formaliteter, når vi er i undtagelsestilstand, og beslutningerne gerne skal træffes hurtigt. Vi har endnu ikke modtaget nogle ukrainske katte, og i den forbindelse er mit håb, at det ikke skyldes tidskrævende bureaukrati, men det faktum, at mange af kattene kan være i hjemmeisolation. Dette vil til enhver tid også være en ønskværdig situation for både kat og ejer, da en karantæne vil strække sig over minimum fire måneder, og det er hverken sjovt for kattene eller deres ejere. n

Billedet er taget 26. februar i Lviv. Under en luftalarm er lokale beboere gået i beskyttelsesrum. En kat er med (foto: Serhii Ivaschuk).

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

02 · 2022

KATTENS VÆRNS WEBSHOP

Har du set vores

webshop? SE DEN PÅ

www.kattens-vaern-butik.dk

www.kattens-vaern-butik.dk Overskuddet går direkte til vores arbejde med kattene Køber du for mere end 500 kr. giver vi fragten

Kam (fin)

39,00

KW Smart Kam med tætplacerede tænder. Bruges til udredning af katte med både lang eller kort pels. Kammen er ideel til at få styr på underulden. Dette er en god børste til at holde pelsen fin og uglefri på din kat.

Filter knuser

85,00

KW Filter knuser bruges til at fjerne massive filterknuder. Skær med korte træk ved at rotere let på håndledet.

Kam (grov)

39,00

KW Smart Kam med brede tænder. Anvendes til udredning af pels på langhårede og korthårede katte. Netop denne grove kam, med sine brede tænder, er et godt valg til en lidt grovere pels for at komme grundigt gennem underulden.

Gummibørste

39,00

Gummibørste til at fjerne løse hår hos korthårskatte. Bevæg gummibørsten i hårenes vokseretning, så de løse hår børstes af. Børsten giver en behagelig massage til din kat, samtidig med at pelsen plejes.

WEBSHOP

Blød carde

39,00

Til udredning af følsomme katte med kort eller lang pels eller ruhår. Børst pelsen blidt i hårenes vokse-retning. Den virker ikke til underulden, men til yderste lag pels. Meget velegnet til følsomme katte, da dupperne gør friseringen mere nænsom.

Furminator

239,00

En praktisk metode til at holde dit kæledyrs langhårede og korthårede pels sund og blank. Den fjerner effektivt underpels og løse hår, og reducerer fældning med op til 90%. Håndtaget er ergonomisk designet og kammen er lavet i rustfrit stål. Furminatoren findes i stor og lille udgave til både under og over 5 centimeters pelslængde.

Katteadfærd

Straf er en dårlig idé Hvordan får jeg min kat til at lade være med at hoppe op på køkkenbordet? Kradse i sofaen? Eller grave i potteplanten? Svaret vil overraske mange. Af Yvonne Thomsen, aut. veterinærsygeplejerske og katteadfærdsrådgiver

Straf vil sige, at du gør noget, der er ubehageligt for din kat, for at få den til at holde op med at gøre noget. Straf kan selvfølgelig være at slå eller sparke katten. Det tror vi selvfølgelig ikke, at nogen af Kattens Venners læsere kunne finde på at gøre. Men at råbe efter katten, forskrække den, sprøjte vand på den, tage den i nakkeskindet osv. er også straf, selv om det ikke skader katten fysisk.

Derfor er straf en dårlig idé Først og fremmest findes der andre metoder, der både

er mere effektive og mere behagelige – både for dig og for din kat. Dem vender vi tilbage til. Din kat kommer nemt til at forbinde straffen med dig frem for sin egen adfærd. Den kan blive bange for dig og begynde at undgå dig. Det kan skade det gode forhold mellem dig og din kat. Straf virker heller ikke ret godt. Ofte vil katten højst holde op med for eksempel at kradse i møblerne, når du er til stede, men fortsætte med at gøre det, når du ikke er der. Straf kan endda gøre den adfærd, du ikke ønsker, endnu værre. Ofte skyldes adfærdsproblemer stress hos katten. Hvis din kat for eksempel strinter med urin i hjemmet, fordi den er stresset over larmende hånd-

Eksempel: Katten hopper op på køkkenbordet Trin 1: Find ud af, hvorfor den gør det Der kan være mange forskellige motiver til, at katten hopper op på køkkenbordet, for eksempel: • • • •

Der ligger mad på køkkenbordet Der ligger noget, der er sjovt at lege med Der er en god udsigt over rummet eller ud ad vinduet Katten vil gerne væk fra din hund

Trin 2: Giv den bedre muligheder for at opnå det samme Der ligger mad: Nogle fristelser er for store til, at vi kan forvente, at katten kan modstå dem. Fjern al mad fra køkkenbordet, når du ikke er i køkkenet. Når du er i gang med at lave mad, kan du give den et stykke aktiveringslegetøj med lækre godbidder i, på gulvet.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Noget, der er sjovt at lege med: Fjern det og giv katten nogle gode legesager på gulvet i stedet. Faste lege-/aktiveringstider hver dag, er også godt. God udsigt: Giv den nogle tomme hylder eller klatremiljøer, som den kan gå op på, i stedet. Komme væk fra hunden: Giv katten hylder, klatremiljøer og gode gemmesteder, som hunden ikke kan nå. Trin 3: Beløn, beløn, beløn! Beløn din kat, når den vælger de gode alternativer til at hoppe op på køkkenbordet, for eksempel ved at give den en godbid, rose den med en rolig stemme, nusse den et bestemt sted eller noget andet, som den rigtig godt kan lide.

02 · 2022

værkere i huset – så vil din straf gøre den endnu mere stresset – og det kan få den til at strinte endnu mere. Endelig lærer straffen heller ikke din kat, hvad du hellere vil have den til at gøre. Det motiverer den ikke til at gøre noget andet.

Men hvad så? ”Men hvordan vil du så lære den, hvad den ikke må?” Vi mennesker har et naturligt fokus på det, som vi gerne vil have katten til at holde op med at gøre. Det er jo det, der generer os. Ofte straffer vi også, fordi vi tillægger katten andre motiver, end den faktisk har. Vi tror måske, at den kradser i sofaen for at provokere, eller at den ved, at den ikke må tisse på gulvet, men gør det alligevel i trods. Men den slags motiver hører mennesker til. Katten forsøger bare at opfylde sine behov og det er vores opgave at give den mulighed for at gøre det på måder, vi kan acceptere. Når den ser skyldig ud ved at krybe sammen, eller virker provokerende ved at stirre os lige i øjnene, mens den for eksempel tisser på gulvet, er det typisk fordi, den reagerer på vores vrede kropssprog eller holder nøje øje med, om vi vil straffe den igen. I stedet for at straffe kan vi altså give katten andre muligheder for at få sine behov dækket, som er acceptable for os. For eksempel kan vi give den nogle gode kradsetræer og motivere den til at bruge dem ved at belønne den, når den gør det. Hermed kan vi undgå, at den kradser i sofaen. Hvis den strinter med urin på grund af stress, kan vi hjælpe den med at håndtere stressen på andre måder, for eksempel ved at kunne gemme sig et sted, hvor der er fred og ro.

Skal flytte fokus Vi skal altså øve os i at flytte vores fokus fra det, katten ikke må, til det, den gerne må. Vi skal ikke straffe den for at få den til at holde op med at gøre noget, men belønne den for at gøre det, vi hellere vil have, at den gør. På adfærdssprog taler man om, at vi skal ignorere uønsket adfærd og belønne ønsket adfærd. ”Men må jeg så slet ikke gøre noget, når den gør noget forkert?” Hvis katten er ved at komme til skade eller gøre skade på andre, er du selvfølgelig nødt til at gribe ind på en så rolig og skånsom måde som muligt og få den væk fra situationen. Derefter må du lægge en plan for at give den mulighed for at gøre noget rigtigt i stedet – og benytte dig af enhver chance for at belønne den for at gøre dét. En uddannet adfærdsbehandler kan hjælpe dig med at lægge planen. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på 38 88 12 00.

02 · 2022

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Katteliv

Indekatten kræver lidt mere Det kan fint lykkes at have en indekat, der trives. Men det kræver noget af ejeren … og en egnet kat. Af Therese S. Wilbert Dyrlæge, direktør for Kattens Værn

Katte kan godt trives i et hjem uden mulighed for at komme ud. Men det bliver kun en succes for både kat og ejer, hvis man som ejer engagerer sig, afsætter tid til sin kat i hverdagen og samtidig forsøger at vælge en kat, der er egnet.

bare en lille plet have, så kan man bygge en voliere, hvor katten kan nyde naturen uden at gå løs i det fri. Det er blevet mere og mere populært, også for katteejere med store villahaver, der blot ønsker at undgå påkørsler, bid mv., og samtidig hjælper det mange til bedre naboskab, hvis man ikke har en katteglad nabo.

Hvad er en egnet kat?

Hvad kræver det af ejeren?

Katte, der tidligere har haft adgang til naturen, trives ikke nødvendigvis ret godt med at blive lukket inde. Der er selvfølgelig undtagelser! Nogle katte kan bo inde i en lejlighed om vinteren og i kolonihave med adgang til naturen om sommeren. Men størstedelen af kattene vil ikke acceptere at blive lukket inde, når de først har haft glæden ved den fri natur. Så vi anbefaler, at man vælger killinger, der ikke er født i det fri, eller voksne katte, der aldrig før har været ude. Ønsker man sig en racekat, så er det vigtigt at sætte sig ind i, om det er en race, der ”egner sig” til at leve inde. Skovkattene vil gerne klatre meget og have højder at være i, Bengalerne er meget aktive og vil gerne have meget plads til at løbe og springe på osv. Det betyder samtidig ikke, at det ikke kan lade sig gøre at have en sådan racekat indenfor, men som jeg skrev i starten, så kræver det et stort engagement fra ejeren. Er man så heldig at have en altan eller

Katte, der lever inde, skal aktiveres! Det er ikke kun et spørgsmål om at købe klatreudstyr og kattelegetøj til sit hjem og derefter forvente, at katten leger selv. Nej, det kræver en ejer, der sætter tid af hver dag til leg med og aktivering af katten. Det kan være klikkertræning, leg med bolde, mus og drillepinde, gemmeleg osv. Katten vil også gerne lege selv ind imellem, men for at stimulere den tilstrækkeligt og undgå inaktivitet og overvægt, så skal ejeren altså på banen. Her taler vi om fysisk aktivitet, men der er også behov for mental aktivitet/udfordring. Fodring kan med fordel gøres med aktiveringslegetøj, så katten skal arbejde for at få sin mad. Det giver både en sjov udfordring og mindsker muligheden for, at katten spiser for hurtigt. Faktisk anbefaler vi alle ejere af lejlighedskatte at undgå fodring i skåle, men altid bruge aktiveringslegetøj i stedet. Vandfontainer med frisk vand, der

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

pibler, kan fremme drikkelyst og være sjovt for katten.

Hvad kræver det af hjemmet? Hjemmet behøver ikke blive overfyldt af klatrestativer og lejetøj, men kattene sætter pris på gode lune sovesteder placeret højt, så de har godt overblik over boligen. Nogle katte er også glade for huler, de kan gemme sig i, og hulerne kan også være sjove, når det er tid til leg og aktivering.

Skal man have flere katte? Nej, ikke nødvendigvis. Mange katte trives fint alene, hvis ejeren er god til at afsætte tid til aktivering! Vil man gerne have flere katte, så er det meget vigtigt, at man har plads nok. Vi anbefaler ikke nødvendigvis et bestemt antal kvadratmeter pr. kat, for man kan godt bo på et mindre areal, der samtidig er indrettet optimalt til at stimulere kattene. Men der er ingen tvivl om, at katte har brug for plads, hvis man skal undgå, at de bliver stressede. For bliver de stressede, kan man risikere, at de slås, bliver urenlige, oversoignerer sig mv. I de værste situationer ender enten den ene eller begge katte på internater som vores eller med at blive aflivet. Og det er bare en ærgerlig situation for alle. Så i nogle tilfælde er lykken ikke nødvendigvis flere katte i hjemmet. n

02 · 2022

ABCD

Hvad har din kat lavet i dag? På farten med Canosan® At springe op eller ned fra ejerens seng, jage og patruljere deres territorium er blot nogle af de aktiviteter, der udgør en kats dag. Det er naturligt, at din kat bliver mere eller mindre nedslidt med alderen, hvilket kan føre til ubehag og bevægelsesproblemer. Desværre forveksler alt for mange katteejere symptomerne med, at katten bare er blevet ældre og måske lidt mere doven.

www.canosan.dk

Canosan® er et ledtilskud indeholdende GLME – Ekstrakt fra den grønlæbede musling med naturlige glykosaminoglukaner, der omdannes til stoffer, der naturligt forekommer i kattens krop, som en del af ledbrusken

- fås også til hunde

www.canosan.dk & find nærmeste forhandler Canosan® er et fodertilskud specielt udviklet til at støtte den normale funktion i ledbrusk, ledkapsler, sener og ledbånd.

Katte ude i verden

Er katten vigtig for økosystemet? Polens hovedstad, Warszawa, bruger årligt millioner af kroner på gadekatte, der ses som en fast del af økosystemet. Regeringen vil brede systemet ud i hele landet, men det vækker kritik. Af Simon Johansen Foto: Janus Engel Rasmussen Uden vildtlevende katte på gaden ville byen blive oversvømmet af mus og rotter, menes det i Warszawa. Derfor ydes støtte til fodring og dyrlægebehandling.

Iwona Ktucinskapeschl når sjældent til bunds i kaffekoppen. Ustandseligt afbrydes den polske receptionist af endnu en frivillig, som har forbarmet sig over en af Warszawas vilde katte. Katten er syg og skal have behandling af dyrlægen. »Vi har her på dyreklinikken travlt hver dag,« siger Iwona, som med fingrene stukket i blå plastikhandsker klimprer i tastaturet for at få den syge kat registreret i systemet. »Det virker som om, udfordringen bliver større, men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe byens katte,« fortsætter Iwona, mens kaffen i koppen atter bliver kold. »Undskyld mig et øjeblik,« siger hun og afbryder for en stund interviewet. Hun rejser sig op og stopper den frivillige, som er på vej ud ad døren. Iwona er nødt til at udfritte den frivillige om, hvorvidt katten mon tidligere har haft en ejer. Det spørgsmål er nemlig afgørende i Polens hovedstad.

En del af økosystemet Som i mange andre europæiske storbyer bestræber myndighederne i Warszawa sig på at holde antallet af vilde katte nede. Men myndighederne er ikke ude efter alle vilde katte. Deres fokus er på at neutralisere de katte, som tidligere har haft en ejer, men som nu er blevet kasseret af den ene eller anden grund. Disse tidligere huskatte har det svært på gaden. De katte, som er født på gaden, betragtes imidlertid som en permanent del af gadebilledet. Byen har som

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

02 · 2022

erklæret mål, at bestanden af katte født på gaden ikke nødvendigvis skal skrumpe for meget. Uden de vilde katte mener byens politikere nemlig, at byen ville blive oversvømmet af mus og rotter. Her henvises der blandt andet til forskning, der viser, at gnavere ikke formerer sig særligt i miljøer, hvor de kan fornemme tilstedeværelsen af rovdyr som katte. Derfor opfordrer myndighederne da også til at beskytte de vilde katte, eksempelvis ved at byens viceværter og indbyggere generelt lader de vilde katte sove i bygningernes kældre, når vinterens kløer strammer grebet om Warszawa. Allerede i 2005 blev man i byrådet i Warszawa enige om, at katten er en naturlig og essentiel del af byens økosystem. Daværende borgmester i Warszawa, Lech Kaczynski, lancerede samtidig et initiativ, som skulle hjælpe gadens katte. Borgmesteren øremærkede således godt 175.000

02 · 2022

kroner, som årligt skulle bruges på foder til vilde katte i Warszawa. Foderet skulle deles ud af frivillige og bestod oprindeligt af makrel, tun, kanin samt paté. Menuen er senere ændret til dåse- og tørfoder, men initiativet lever altså stadig i bedste velgående. Omkring 2.600 frivillige deler nu foder ud til vilde katte i Warszawa, og beløbet, som byen bruger på det, er steget til 2,6 millioner kroner årligt. For de penge spiser byens godt og vel 30.000 vilde katte mere end 235 tons foder.

Bestandigt møder nye frivillige op hos dyreklinikken i Warszawa. Her tager receptionist Iwona Krucinskapeschl imod.

Behov for bedre foder Den frivillige, som har medbragt en kat, mens Kattens Venner er på besøg i dyreklinikken, hedder Marzene Godles. Hun ønsker ikke at blive fotograferet, men vil gerne fortælle om sin interesse for katte, inden hun skal videre. Hun bor i en forstad til Warszawa, og for snart ti år siden stiftede hun en lille forening, som hjælper nabola-

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

I baglokalet sover snesevis af katte. De hviler sig efter at være blevet behandlet af dyrlægen.

Til fare for fugle og gnavere

Simon

Både Marzene Godles og receptionisten Iwona kan ikke se problemet i, at vilde katte har en plads i byens økosystem, og blandt lokalpolitikerne i Warszawa har man ingen planer om at ændre på tingene. I stedet lader det faktisk til, at Warszawa har inspireret de højtstående politikere i regeringen til at lade reglen gælde for hele landet. I hvert fald overvejer regeringen nu officielt at vedtage reglen og dermed anerkende gadekatte som en ”integreret del af det urbane økosystem”. Hvis det ender med at ske, vil det dog være ”absurd”, mener en række polske forskere og dyreaktivister. Disse kritikeres argument er, at katten er en trussel for den ”urbane fauna,” som de udtrykker det.

Fremmed i naturen Warszawas kattepolitik støder også på kritik: Katten er en trussel for ”den urbane fauna”, herunder fuglene.

gets vilde katte. Hun får ikke penge for sit arbejde, men via byens gratis foderprogram er hun i stand til at give kattene mad uden selv at skulle betale for det. »Jeg stiftede foreningen for at ære min nu afdøde mor, som elskede katte, ja, nok mere end jeg gør,« fortæller Marzene Godles. »Men jeg oplever, at der kommer flere og flere vilde katte i mit kvarter. Jeg har allerede afleveret to syge katte i dag,« fortsætter den frivillige ildsjæl, som dog ikke klager over mængden af arbejde. I stedet kunne hun godt tænke sig, at kvaliteten af kattemaden var bedre. »Lige nu får man kun det billigste kattefoder stillet til rådighed. Byen kunne godt investere endnu flere penge på foder til kattene,« siger Marzene Godles, som har medbragt en syg kat i et bur. Efter at hun har afleveret den, og katten er registreret i systemet, kommer den ind til dyrlægen i den lille kliniks baglokale.

Vidste du, at Polens mest magtfulde mand elsker katte? n Det er ikke kun på det kommunale niveau, at de polske politikeres kærlighed til katte skinner igennem. Jaroslaw Kaczynski, lederen af regeringspartiet Lov og Retfærdighed og de facto landets mest magtfulde mand, elsker katte. Kaczynski er aldrig blevet gift og bor alene med sin kat. Især kom politikerens kærlighed til de pelsede venner til udtryk, da han under vigtige politiske forhandlinger sad og læste en bog om katte. Titlen på bogen var ”Atlas of Cats”, og den magtfulde politikers læseinteresse trak overskrifter verden over.

Problemet, siger kritikerne, er, at vilde katte primært lever af fugle og små gnavere. Undersøgelser viser, at vilde katte i den polske provins årligt dræber omkring 631 millioner små pattedyr og 144 millioner fugle. Det viser en undersøgelse fra universitetet for biovidenskab i Warszawa. I storbyerne har fugle og gnavere det ligeledes svært. I værste fald kan katten derfor udgøre en trussel for visse arters eksistens, siger kritikerne, som på det kraftigste advarer regeringen mod at udbrede Warszawas regler til hele landet. Politikerne tager det mere afslappet. Kommunerne bliver blot pålagt opgaven at fodre kattene samt at holde bestanden nede ved at neutralisere dele af dem, især de katte, som tidligere har haft en ejer. Den metode vil reducere antallet af vilde katte, men man kan og skal ikke fjerne alle kattene fra gaden, da de er vigtige for økosystemet, lyder det. Det argument køber dyreaktivisterne ikke: Katten er et husdyr, siger de. Det er ikke meningen, at den skal leve på gaden, for den er fremmed i naturen. Indtil nu har regeringen ikke truffet en endelig beslutning, men frivillige Marzene Godles anbefaler politikerne at gøre initiativet landsdækkende. »Det er bedre at have mange katte i byen end skadedyr,« siger Marzene Godles, som igen efterlyser bedre foder til de pelsede venner: »Men har vi mange vilde katte i byen, er det vores, menneskets, beslutning. Og så skal vi også sørge ordentligt for dem og give dem noget ordentligt at spise.« n

20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

02 · 2022

Kat & godt Men naboen fik en kat alligevel n Gamle Humpe havde det ikke så godt. Han manglede et stykke af den ene bagpote, og nu havde han fået et stort sår. Tiden var inde til at søge hjælp til ham. Her var flere andre katte, der skulle indfanges, tilses, mærkes og neutraliseres for dermed at blive genudsat. De lever et godt liv hos en sjællandsk produkthandler med en masse gode hvilesteder, og de bliver fodret, som de skal. Vildtlevende er de alle, men enkelte er dog blevet så tamme, at de tør gå helt ind i værkstedet for at følge med i, hvad der foregår. Da først katteinspektør Jan Flesborg var derude, hørte han, at en af naboerne havde en kat, der så rigtig dårlig ud. Allerede inden naboen kom til, var det lykkedes at indfange katten. Naboen blev i tvivl, om det nu var den rigtige kat, og

Der var tilstødt Humpe et grimt og formentlig smertefuldt sår. Såret – tillige med andre dårligdomme – gjorde, at han måtte få fred.

aftalen blev, at hvis katten var rask nok, skulle den under alle omstændigheder genudsættes. Desværre viste det sig, at den var for elendig til, at en genudsætning kunne give mening. Men efter at produkthandleren fik genudsat sine katte, besluttede den ene at flytte over til naboen, hvormed naboen alligevel fik en kat ud af Jan Flesborgs indsats.

Hvorfor øremærke og neutralisere? n Det lyder bestandigt fra Kattens Værn, at katteejere bør neutralisere deres katte. Det er der desværre stadig mange gode grunde til. Hunkatte kan blive drægtige op til flere gange om året, og hvor der ikke lige er styr på katteholdet, kan overblikket hurtigt mistes. Endvidere kan omfanget af territoriale slåskampe reduceres i kvarterer, hvor der bor flere katte. Opfordringen lyder også til at få mærket sin kat – chip- eller øremærket og gerne begge dele. Baggrunden er selvfølgelig, at en bortløben kat bedre kan komme tilbage til sin ejer, når en dyrlæge eller en dyreværnsorganisation får indbragt katten. Men med en skærpelse af loven er det nu blevet endnu vigtigere. Med ændringen af loven og mark- og vejfred sidste år betragtes en kat, der hverken er chip- eller øremærket eller er forsynet med halsbånd, som herreløs og kan optages af enhver. Risikoen for at miste sin kat, hvis den løber bort, er altså blevet større. På den baggrund råder KV også til, at du checker læsbarheden, hvis din kat er øremærket.

02 · 2022

Bedste venner passer på hinanden Har du husket sygeforsikringen? Med ændringen af loven om mark- og vejfred er der mere end nogensinde gode grunde til at få mærket sin kat.

10 % rabat for medlemmer af Kattens Værn og 10 % rabat for killinger under 16 uger. Er din kat adopteret fra Kattens Værns Internater, får du 1 måneds gratis sygeforsikring. Køb forsikring på dyrekassen.dk

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Kattens sundhed

Astma hos katte skal behandles Katte kan også få astma. Og den skal behandles – ellers kan den være livstruende. Af Katrine Vedel Dyrlæge, Katteklinikken, Kattens Værn, Brøndby

Astma hos katte – eller felin astma – er en velkendt luftvejslidelse, der rammer katte af begge køn. Det Normal bronkie.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Astmatisk bronkie.

ses typisk hos yngre og midaldrende katte. Siamesere rammes hyppigere end andre racer.

Symptomer Felin astma minder meget om den astma, der ses hos mennesker. De små luftrør i lungerne (bronkierne) fyldes med slim, eller der sker en sammentrækning af luftrørene, så diameteren formindskes. Desuden ses der hævelse og inflammation i slimhinderne. I enkelte tilfælde kan det resultere i, at katten trækker vejret med åben mund. Det formindskede luft-flow og tillukningen af bronkierne vil, hvis det står på i længere tid, resultere i en livstruende tilstand. Kendetegnet ved felin astma er, at katten hoster og har besværet vejrtrækning, hvilket kan resultere i en pibende, hvæsende lyd. Symptomerne opstår ofte som et hosteanfald hos den normalt fungerende kat. Hosteanfaldene kan variere fra en gang imellem til daglige hosteanfald. De hyppige anfald kan igen opdeles i flere kategorier nemlig i milde, moderate og svære symptomer. Ved milde

02 · 2022

symptomer har katten normal adfærd, når den ikke har anfald. Hos katte med moderate symptomer er katte alment påvirket ved motion og anfald om natten, men vejrtrækningen er for det meste upåvirket, mens katte med svære symptomer hele tiden er tydeligt påvirket både alment og af meget besværet vejrtrækning.

Diagnose Katte, der udvikler svære symptomer, bør straks bringes til dyrlægen for at blive undersøgt. Dette skal gøres på en stille og rolig måde, da stress forværrer symptomerne. Der findes desværre ikke nogen specifik test, som kan stille diagnosen felin astma, så når katten er stabiliseret, foretages en grundig klinisk undersøgelse. Derefter tages blodprøver og røntgen for at udelukke andre sygdomme, der kan give lignende symptomer. Lidelser, som skal udelukkes, er blandt andre kronisk bronkitis, hjertelidelser, væske i lungerne, lungebetændelse, parasitter, fremmedlegemer og lungecancer. Diagnosen vil ofte blive stillet på baggrund af kattens sygdomshistorie og røntgenbillederne, men under tiden kan det blive nødvendigt at tage en skylleprøve af bronkierne, så væsken kan undersøges for, hvilke typer af celler, der er involveret. Således kan dyrlægen afgøre, om årsagen er infektiøs eller allergisk.

Årsager Luftvejene hos katte med felin astma er meget følsomme, og da astma er et allergisk problem, er det vigtigt at finde det/de allergener, der udløser astmaanfaldet hos katten. Således kan allergenerne fjernes fra hjemmet, så katten ikke længere bliver udsat for dem. De stoffer, som katte ofte reagerer på, kan for eksempel stamme fra rygning, kattegrus, der støver, støv, pollen, parfume og luftfriskere.

02 · 2022

Behandling Da det kan være svært at finde den egentlige årsag til astmaen, påbegyndes en længerevarende behandling med binyrebarkhormon enten alene eller i kombination med medicin, der udvider luftvejene. Da astma er en lidelse, der kræver livslang behandling, er det vigtigt at holde øje med de bivirkninger, som binyrebarkhormoner ofte giver. Her tænkes der på blandt andet sukkersyge, bugspytkirtelbetændelse, øget vægt og urenlighed. For at undgå dette kan man, hvis katten tillader det, bruge en inhalator kaldet Aerokat. Den sikrer, at medicin administreres direkte, hvor den skal virke, nemlig luftvejene. Dermed påvirkes resten af kroppen kun i mindre omfang. Aerokat er specielt udviklet til kat og består af en beholder med en lille maske på. Masken er tilpasset kattens ansigt og skal sidde 30 sekunder, før katten får indåndet den medicin, som den har behov for. Det tager som regel 1-2 uger, før ejer og kat er fortrolige med inhalatoren.

Ligesom til mennesker kan der fås inhalatorer til katte. Det kan vare mellem en og to uger, inden katten er blevet fortrolig med den.

Fremtidsudsigter Da sværhedsgraden af astma hos kat varierer, er det ikke helt til at forudse effekten af behandlingen og kattens levetid. I de lettere tilfælde behøver katten måske kun en kortere behandling, indtil årsagen er fundet og fjernet fra kattens miljø, mens de svære tilfælde med eventuel beskadigelse af lungevævet kræver livslang behandling med medicin. For at sikre, at katten får en god livskvalitet, kræves en dedikeret ejer, som er indforstået med at give katten 1-2 daglige behandlinger. Katte med meget svære symptomer, og som ikke responderer på medicinen, bør få fred. n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Katte og mennesker

Kattes ”talesprog” er udviklet ikke mindst af hensyn til os mennesker. Robin synes at have et særligt stort ordforråd.

Af Therese S. Wilbert Dyrlæge, direktør for Kattens Værn

Robin er en skøn selvstændig familiekat på knap otte år. Han er selvfølgelig adopteret fra Kattens Værn, og valget faldt på ham, da han var plejekilling hos mine forældre, og sov sødt midt i en stor familiejulefrokost med masser af larm og børn alle steder. Robin har en stor personlighed som alle andre katte. Han har siden sin ankomst i vores hjem som 12 ugers killing brugt sin stemme til at træne os, hans slaver, til at gøre præcis dét, han ønsker – på præcis dét tidspunkt han ønsker det. Og stemmen bliver flittigt brugt på alle tider af døgnet. Der er en lyd for ”jeg vil ind”, ”jeg vil have mad”, ”jeg vil kæles” men også for ”NU vil jeg IKKE kæles mere” osv. Han har udviklet et sprog baseret på den reaktion, det har udløst fra os mennesker. Det er der ingen tvivl om, for enkelte lyde har decideret udviklet sig gennem hans liv for at få bedre effekt på reaktionen fra os. Det er svært at beskrive en lyd. Men jeg har dog alligevel forsøgt med de mest hyppige.

Det klagende miav

Den talende kat 24

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

”Det høje klagende miav” hører vi mest, når Robin vil ind eller ud. Og volumen stiger, jo længere der går, inden vi kommer springende og lukker op. ”Det forsigtige stille miav” er kælelyden, når Robin på særligt udvalgte tidspunkter føler sig i humør til det. Det kan også bidrages af en rullende lyd fra halsen, nærmest en høj kort spindelyd – og så er det bare om at få kløet katten på præcis de steder, hvor sådant er tilladt. Bliver det så pludselig for meget kæleri for ham – og det

kan variere, så ingen har mulighed for nogensinde at finde system i tingene – så kommer ”det høje intense langstrakte miav” ledsaget af en intens stirren, og så er det bare om at få fingrene til sig i en fart. Når Robin har spist morgenmad, kan han godt have lyst til at blive kælet for, og så kommer ”den knasende lyd”. Han lyder, som om han stadig knaser tørfoder, men der er intet i hans mund. Lykken er, hvis jeg gentager denne lyd for ham, så følger han trop, og lyden stiger både i hyppighed og volumen. Jeg har aldrig hørt andre katte lave denne lyd, og som tandlæge for dyr har jeg da også tænkt, at det kunne være noget med tænderne. Men de fejler nu ikke noget, og Robin knaser velfornøjet videre hver morgen og aldrig ellers.

– Og den kvækkende lyd Og så er der ”den kvækkende lyd”, som lyder præcis som beskrevet – en dyb tudseagtig lyd. Det er en lyd, vi hører, når Robin går rundt omkring i huset og gerne vil have opmærksomhed. Det er en universel lyd, som både kan dække over trang til mad, kæl og hvilke som helst andre behov, han på daværende tidspunkt måtte ønske opfyldt. Denne lyd er jeg heller ikke før stødt på hverken i mit arbejde som dyrlæge eller med katte generelt, og som hans tro slaver konkluderer vi derfor, at vores kat er noget helt særligt. I vores familie har vi oplevet, at det kan være både sjovt og givende, at ”tale” med sin kat. Robin responderer særligt meget, når vi ”snakker med” – og helst i samme stil som han selv, men også gerne noget helt andet i så højt et toneleje som muligt. n 02 · 2022

Har du taget stilling til din arv? n Det er helt naturligt at betænke sine nærmeste i et testamente. Dog er flere og flere begyndt også at betænke velgørenhedsorganisationer, når testamentet skal tegnes.

af deres arveandel, og kattene bliver stadig tilgodeset. Ét er sikkert: Har du ingen familie, og har du ikke tegnet et testamente, der beskriver, hvad der skal ske med din arv, tilfalder pengene fra dit bo statskassen.

For foreninger som Kattens Værn har det afgørende betydning for eksistensen at blive betænkt i et Se i illustrationen herunder, hvordan der kan komtestamente. Samtidig kan det også være en stor me mere ud af din arv. hjælp for dine nærmeste pårørende, at du har taget stilling til, hvad der skal ske med SÅDAN FÅR DU MERE UD AF DIN ARV din arv. Har du ingen arvinger, tilfalder din arv staten, hvis du ikke har tegnet et testamente. Hos Kattens Værn gør vi det så let som muligt for dig at betænke os i dit testamente, hvis du ønsker det. Og så er det i øvrigt gratis, når du benytter dig af vores advokat, Karen Wung-Sung. Hele det beløb, du vælger at testamentere til os, går ubeskåret til kattene. Betænker du Kattens Værn i dit testamente, kan det faktisk også være sådan, at dine arvinger ikke får mindre ud af din arv. Kattens Værn er som velgørenhedsorganisation fritaget for at betale afgift. Det betyder, at al arv som doneres til foreningen, går ubeskåret til vores arbejde med vilde og herreløse katte i Danmark. Hvis du i din arv ønsker at tilgodese for eksempel en nevø eller en niece, kan testamentet sammenfattes, så det bliver Kattens Værn, der betaler størstedelen af boafgiften. Via denne model får arvingerne en større glæde

Kvinde testamenterer 1.000.000 kr. til sin bror og Kattens Værn

Kvinde testamenterer 1.000.000 kr. til sin bror

Arv 1.000.000 kr.

Bruttoarv til bror 700.000 kr.

Bruttoarv til bror 1.000.000 kr.

Bruttoarv 300.000 kr.

STATEN

Afgifter til staten 362.500 kr.

Kattens Værn betaler afgift for broren af 700.000 kr. = 221.958 kr.

Nettoarv til bror 637.500 kr.

Nettoarv til bror 700.000 kr.

Nettoarv 78.043 kr.

Overvejer du at støtte Kattens Værn i dit testamente? KATTENS VÆRN Sandager 11 2605 Brøndby Tel 3888 1200 kattens-vaern.dk

04 · 2018

Vi anbefaler altid, at du tager en advokat med på råd, når du ønsker at tegne et testamente. På den måde sikrer du dig, at alle formelle krav i testamentet overholdes. Du kan også selv skrive dit testamente, men en advokat kan hjælpe med at få testamentet registreret hos en notar, så det er juridisk gyldigt. Samtidig kan advokaten også hjæl-

pe dig med, at testamentet nøje opfylder dine ønsker og behov. Du kan gratis og helt uforpligtende kontakte vores advokat Karen Wung-Sung hos ADVODAN på telefonnummer 70 30 10 06 eller ved at sende en mail til kaws@advodan.dk

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Foreningen

I Kattens Værn har vi igennem det seneste halve år kunnet byde velkommen til mange nye medarbejdere i både ledige og nyoprettede stillinger. Læs også om det nye team i Billund – side 6.

Aalborg har fået ny internatsleder Celine Brunsgaard (31) tiltrådte den 1. marts som ny leder af KV’s internat i Aalborg. Celine er uddannet veterinærsygeplejerske fra Hansenberg ved Kolding i 2017. Hun fortsatte som færdiguddannet sygeplejerske på sit tidligere praktiksted i Aalborg. Hendes hengivenhed for katte har igennem årene bragt hende i hyppig berøring med KV, herunder som weekendvagt og

Tanja fastansat

som frivillig. Med ansættelsen som internatsleder er cirklen sluttet, synes hun selv.

Velkommen til Merete! Den 1. maj tiltrådte Merete Kjær (43) som katteinspektør med Fyn og Langeland som distrikt. Merete, der stammer fra Vejle, blev færdig som dyrepasser i 2002 og var beskæftiget i landbruget igennem en årrække. Dernæst skiftede hun i den grad fokus og uddannede sig til sygeplejerske – altså menneske-sygeplejerske! Inden ansættelsen i KV bestyrede hun en af de mobile tappeenheder for Blodbanken under Odense Sygehus. »Jeg elsker at arbejde med mennesker.

Men jeg brænder for dyrene,« fastslår Merete, der lod sig fænge af stillingsopslaget på Facebook. Merete bor i Gislev på Fyn med kæreste, bonussøn, to katte – og to kælegrise.

Nyt ansigt i Brøndby Med solide erfaringer i at håndtere kunder – og med et vist talent som blæksprutte – er Mette Østergaard Nielsen (51) tiltrådt som ny administrativ medarbejder i KV i Brøndby den 1. maj. Mette har 22 år bag sig i SAS og senest en periode i Fødevarestyrelsen, »så jeg er vant til at tage mig af personlige henvendelser,« fortæller hun. Viden om katte har hun også. »Jeg har gennem årene tit været med ude og hjælpe min søster – Helle – med at indfange katte de mest umulige steder,« fortæller hun. Herudover er hun engageret i dyre-

26 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

værnsarbejde, blandt andet en forening, der virker for at sende dyrlæger til lande som Spanien, Grækenland og Italien for at tage sig af gadehunde. I KV er hun først og fremmest ”frontdesk-medarbejder”, men forventer med sin kontoruddannelse bestemt at få lov at løse mange, forskelligartede opgaver.

Besøgende hos KV i Aalborg har helt siden 2017 kunnet støde på Tanja Kirk Jensen (26), der siden da enten har været afløser, weekendvagt eller frivillig – alt imens hun har holdt sin private dør åben som plejefamilie. 1. april tiltrådte hun en fuldtidsstilling som internatsmedarbejder. Efter først at have bestået en eksamen som markedsføringsøkonom læste hun videre til hospitality manager og ved derfor rigtig meget om kommunikation, formidling og ”værtskab”. En gevaldig svaghed for katte har dog styret hende fra hotel-, restaurations- og turistverdenen til KV på fuld tid: »Det her er meget mere mig, og bag mig har jeg en bredspektret uddannelse, som jeg kan bruge en masse fra,« fastslår Tanja.

Gerne lidt mere end klinik arbejde

»Jeg er til både hunde og katte, men katte er særligt interessante at arbejde med på grund af deres adfærd og hele væremåde.« Og det er en af grundene til, at Louise Vittrup Pedersen (26) valgte at søge en ledig stilling i KV’s internat i Aalborg; et job, hun tiltrådte 1. maj. Louise er uddannet veterinærsygeplejerske så sent som i marts med Bygholm Dyrehospital som lærested. »Jeg vil gerne lave klinikarbejde, men der må også godt være lidt mere i det. Og det er der jo et sted som her,« uddyber hun. Endelig ville hun gerne tilbage til fødebyen Aalborg, hvor hun har sin familie og bekendtskabskreds.

02 · 2022

Lokalafdelinger Administration

Sandager 11, 2605 Brøndby www.kattens-vaern.dk Email: kv@kattens-vaern.dk Telefon: 38 88 12 00 + 1 Telefontid mandag til torsdag 10.00-15.00, fredag 10.00-14.00.

Katteklinikken Kattens Værn

Åben for formidling/adoption: Mandag, tirsdag og torsdag 12.00-15.30. Onsdag og fredag 12.00-17.30 Lørdag 12.00-15.00 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Sandager 11, 2605 Brøndby Email: katteklinikken@kattens-vaern.dk Telefon: 38 15 02 22 Åbningstid: Mandag til fredag 08.00-16.00 3.

Internater 1.

Kattens Værn, Aalborg Internatsleder: Celine Brunsgaard Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00. Onsdag og fredag kl. 09.30-17.30. Lørdag 12.00-15.00.

Kattens Værn, Brøndby Internatsleder: Rikke Snedled Sandager 11, 2605 Brøndby www.kattens-vaern.dk Email: internat@kattens-vaern.dk Telefon 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag til fredag 10.00-12.00 Åben for formidling/adoption: Mandag-torsdag 13.00-15.30 (efter aftale). Fredag 13.00-17.30 (efter aftale). Lørdag og søndag: Lukket

Kattens Værn, Slagelse Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse Telefon: 38 88 12 00 + 3 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag 13.00-15.00 og fredag 13.00-14.30 Åben for formidling/adoption: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com

Kattens Værn, Billund Internatsleder: Jannie Meyer Kløvervej 16, 7190 Billund Telefon: 38 88 12 00 + 4 Telefontid: Mandag til fredag 10.00-12.00 Åben for formidling/adoption: Mandag, tirsdag og torsdag 13.00-15.30, onsdag og fredag 13.00-16.00 (alle dage efter aftale) Internatsbutik (gælder ikke adoption): Mandag, tirsdag og torsdag 10.00-15.30, onsdag og fredag 10.00-16.00 E-mail: billund@kattens-vaern.dk

Lørdag og søndag lukket.

1 3

Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Karina Dillon • Karen Wung-Sung • Liselotte Rigtrup • Sanne Cubberley Suppleanter • Tine W. Larting • Helle Christiansen Kattens Værns direktion • Therese S. Wilbert Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2022 17.200 kr. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk. Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling via be talingsservice 240 kr. Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www. kattens-vaern.dk, bankkto. 7436 2005170, via Mobilepay (send beløb til tlf. 47 78 00 og skriv ”Donation” i emnefeltet), eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling. Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO.

02 · 2022

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk

Sammen om bedre KATTEVELFÆRD i Danmark

@kattens-vaern

www.kattens-vaern.dk

Kattens Værn