Pædagogisk Extrakt
30
VIA University College
KØN I BØRNEHØJDE Af Anna Dahlin Johanson, pædagog og studerende på DPU
Det man synger, er man selv … Hvis vi bare ukritisk gentager børnesange med bestemte kønspositioneringer, risikerer vi at frarøve børnene musikkens potentiale som udtryks- og erkendelsesmulighed. Så drop ’Den lille Ole i skoven’ og skrål i stedet med på ’Her kommer Pippi Langstrømpe, tu-la-hop, tu-la-hej, tula-hop-sasa’ …
I Danmark har vi ligestilling. Eller – har vi? Danmark og dansk kultur fremstilles ofte som kønsneutral og præget af ligestilling. Lovgivningsmæssigt er vi langt og sammenlignet med andre steder i verden er hverdagsbilledet, at mænd og kvinder er lige. Men denne ligestillingsdiskurs giver desværre udslag i en ikke-holdning til køn og det
skaber køns-blindhed i de danske daginstitutioner. Det er et problem. For køn eksisterer jo. Køn læres og kønsnarrativer og positionering reproduceres i det pædagogiske arbejde. Især hvis vi ikke forholder os til dem. I mit bachelorprojekt ’Mellem køn og musik i børnehaven’, har jeg arbejdet med køns-problematikken. Helt konkret har jeg set på kønnets indvirkning på
musikaktiviteter. På hvordan køn ubevidst påvirker pædagogers samvær med børnene og vores forventninger til dem. Jeg har i to udvalgte børnehaver observeret og undersøgt, hvordan pædagoger synger kønnede positioneringer – roller og muligheder ind i børnene, og hvordan de italesætter den tankegang`, de har om køn. Pædagoger tænker nemlig stadig meget i
