Pædagogisk Extrakt
43
VIA University College
ANMELELSE Af Jeanette Svendsen, lektor VIA Pædagoguddannelsen
Den magiske leg Ny antologi gør os klogere på det professionelle arbejde med små børns leg. Med en blanding af personlige legeerindringer og teoretiske perspektiver på legen kommer vi rundt om og i dybden med legen som begreb og pædagogisk praksis.
Antologien Legens magi bør stå på alle småbørnspædagogers ønskeliste – ikke fordi den er banebrydende, men simpelthen fordi den vedvarende insisterer på, at børns egne frie lege, det skøre, sjove, pjattede, vilde og magiske, har en værdi i sig selv. Antologien, der er redigeret af Lise Hostrup og Hanne Hede Jørgensen, er spækket med tankevækkende og inspirerende praksisnære beskrivelser af børns lege. Og en lang række eksempler på mulige måder, man som pædagog kan gribe dette hemmelighedsfulde rum an på.
Mange perspektiver på legen I 14 kapitler udfolder antologien en vifte af indfaldsvinkler til begrebet leg. De fleste kapitler er skrevet af lektorer ved landets pædagoguddannelser. Man kan læse om observation af børns lege, om børns lege i vuggestuer, om handicappedes, minoritetsbørns og hospitalsindlagtes børns lege. Om måder at berige børns lege – men også spænde ben for dem, om de eksistentielle temaer i leg, og om arkitekturen og indretningens betydning for leg – og flere andre perspektiver. Nedslag i legens historie Vi kommer (næsten!) hele vejen
rundt om legen som begreb og udtryk – og dette er på en og samme gang både antologiens styrke og dens svaghed. Vi hører fx i flere af bogens kapitler om Johan Huizingas legebegreb (hollandsk kulturhistoriker, der har skrevet Homo Ludens – om kulturens oprindelse i leg, som er ét af legens hovedværker) og flere gange om, hvordan pædagogen kan blande sig for lidt eller for meget, for uopmærksomt eller for normativt. Dette gør antologien en smule redundant, og det kan ikke anbefales at læse den fra ende til anden. Dog bør man som minimum læse Karsten Tufts kapi-