Legen længe leve - Pædagogisk Extrakt #16

Page 45

Pædagogisk Extrakt

45

VIA University College

KAN MAN LÆRE ANDRE AT LEGE? Af Mette Lyager, programchef på Playful Learning

Mere end bare sukker på broccolien – en didaktik, der tager legen alvorligt Vi skal tage legen dybt alvorligt og udvikle en ambitiøs didaktik på legens præmisser. For det er ikke tilstrækkeligt blot at hente en quiz ind i matematiktimen eller danse en sprog-stop-dans i børnehaven. Børn skal udvikle et gennemgribende legende mindset, så de udvikler en lyst og motivation for legende læring – der holder livet ud.

Playful Learning er et nationalt udviklingsprogram på tværs af landets seks professionshøjskoler. I partnerskab med LEGO fonden undersøger de i øjeblikket, hvordan en mere legende tilgang til læring på pædagog- og læreruddannelserne i Danmark kan udfordre vores måde at uddanne pædagoger og lærere, så de bliver endnu dygtigere til at skabe betingel-

ser for legende læring i dagtilbud og skoler. Leg kan udfordre læring Der er ingen tvivl om, at vi som samfund og uddannelsessystem har en udfordring i forhold til at gøre tilegnelse af kompetencer mere interessant, relevant og engagerende. Både for det lille barn i dagtilbud, gennem grundskolen og på

ungdoms- og professionsuddannelser. I rapporterne ”Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud” og ”Fra kedsomhed til trivsel i skolen”, kan man læse, at 15 % af alle børn er bagud i forhold til en lang række kompetencer, når de forlader deres dagtilbud og 30 % af børnene i folkeskolen føler sig uengagerede i undervisningen. På professionshøjskolerne bliver mange studerende hjemme fra undervisningen eller keder sig bravt under endeløse Power Pointsforelæsninger. En mere legende tilgang til læring kan betyde, at undervisere i højere grad involverer

legende aktiviteter i undervisningen. Det kan fx være konkurrencer, rolle- eller konstruktionslege, quiz eller spil-elementer. Legende læring vil i den forstand være anledning til en mere motiverende og engagerende undervisning, og det er i høj grad tiltrængt. Det er fint med legende aktiviteter, men det er slet ikke ambitiøst nok. Hvis vi begrænser os til denne forståelse af legende læring, trækker vi kun på få af legens karakteristika og går glip af det potentiale, legen rummer i forhold til at udfordre vores måde at tænke uddannelse på. En legende tilgang til læring handler, i den forståelse Playful Learning arbejder med, ikke


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.