Pædagogisk Extrakt
57
VIA University College
SPIDS PEN Af Katrin Hjort professor dr.phil. Syddanske Universitet
Leg som Et fænomenologisk blik på Legen har længe været spændt for en stærk læringsdagsorden, og pædagoger er undervejs blevet dygtige til at måle fangelegens output og formulere effekter af samtalen i dukkekrogen. Den styrkede læreplan varsler imidlertid et opgør med nyttetænkning og instrumentaliseringen af legen – og det skaber plads til at gentænke pædagogers blik på og sprog for legen.
verdensforhold legen og dens potentiale
I den nye dagtilbudslov betones legen som grundlæggende for den pædagogiske opgave. I indledningen til den netop udkomne antologi Legens magi gør Helle Marie Skovbjerg, professor i Leg og Design ved Designskolen Kolding, opmærksom på, at denne klare betoning af legen måske skal ses ”som et udtryk for, at det må være nok med legens instrumentalisering”. Hvis Skovbjerg har ret i dette, bør vi altså ikke længere betragte legen som en kognitiv øvelse, der er vigtig, fordi den først og fremmest leder til noget andet. Når børnene leger fx købmand, restaurant eller far, mor og børn, skal vi altså ikke nødvendigvis forstå legen, som en øvelse i sprog og koncepter. Og når
børnene bruger tid på at forhandle en given legs særlige regler, behøver vi ikke primært at forstå det som en træning af sociale færdigheder. Hvis målet er at undgå en instrumentalisering af legen, hvilket andet og mere frisættende perspektiv kunne vi da lægge på børns leg, når vi stadig skal forholde os fagprofessionelt til den? Leg er meningsskabelse – lige nu og her Børn leger – men ikke med henblik på at udvikle denne eller hin kompetence. De spekulerer ikke over, hvad der er godt at lære, eller hvad de vil få brug for om en måned, et år eller efter 9. klasse. De leger, fordi det er meningsfyldt – fordi selve dét at lege har en værdi i sig selv. Lige nu og her.
