Legen længe leve - Pædagogisk Extrakt #16

Page 9

Pædagogisk Extrakt

9

VIA University College

LEGEN PÅ DEN PÆDAGOGISKE DAGSORDEN Af Hanne Hede Jørgensen, lektor VIA Pædagoguddannelsen og ph.d. studerende Designskolen Kolding

”Må jeg være med”? – pædagogers betydning for børns deltagelse i leg i skolen Leg og udvikling af mere inkluderende legemiljøer i skolen er omdrejningspunktet for mit ph.d.-projekt. I projekt ’Må jeg være med’ undersøger jeg sammen med pædagoger, hvordan deres rolle får betydning, når legen skal have en tydeligere og mere inkluderende plads i den understøttende undervisning og i de daglige SFO-aktiviteter.

”Må jeg være med?” er et spørgsmål, som pædagoger, der arbejder i daginstitutioner og skoler, hører flere gange hver dag. For nogle børn bruges spørgsmålet måske mest til at markere, at de har set, at der er en leg i gang, som de vil være med i. Nu kaster de sig så helt og fuldt ud i den. Idet de gør det, falder de ubesværet ind i legens rytme og stemning. Måske har de allerede en idé til noget, de kan bidrage med, for de har genkendt legens orden. De har for-

stået, hvad legen går ud på, og hvad den kan rumme. Børn, der ubesværet kaster sig ud i leg, er tit børn, der har stor øvelse i leg. De har så at sige en masse legeerfaring at spille ind med. For andre børn er spørgsmålet et helt konkret spørgsmål. Henvendt til de børn, der allerede leger, eller til de voksne i nærheden af legen. Måske har barnet ikke forstået, hvad det er for en leg, der er i gang. Barnet vil bare gerne være med sam-

men med de andre børn. Dét barn får ofte et nej fra de andre børn, og selvom voksne beder de andre børn om at tage ham eller hende med, bliver det ikke nemmere for dette barn at finde en måde at deltage i legen på. For hvad nu, hvis ikke man har genkendt og forstået, hvad det er for en leg, der leges? Hvad hjælper det så, at andre siger, at man godt må være med? Hvordan finder man ud af hvad det er, man skal gøre? Ja, hvordan kommer man egentlig i gang med at


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.