Foto: Henrik Trygg
3 HURTIGE
AALBORG PORTLAND MELDER OM MARKANT STIGNING I EFTERSPØRGSLEN EFTER CO2-REDUCERET CEMENT
Virksomheder i beton- og byggesektoren arbejder i stigende grad på at reducere sine udledninger af CO2. Det smitter af på cementproducenten Aalborg Portland, som i en pressemeddelelse oplyser, at antallet af kunder, der aftager den CO2-reducerede cement FutureCEM, i 2024 er steget med 25 pct. Det betyder bl.a., at FutureCEM nu udgør 30 pct. af Aalborg Portlands samlede salg i færdigbeton-segmentet, som er det største marked for cement i Danmark, ligesom interessen er stigende i øvrige segmenter, herunder blandt producenter af elementer, betonvarer og tørmørtler.
FutureCEM har op til 30 pct. lavere CO2-aftryk sammenlignet med konventionel grå cement, og Aalborg Portland har et mål om at øge salget af den CO2-reducerede cement betydeligt i de kommende år.
Udover den markant stigende interesse blandt Aalborg Portlands kunder i beton- og byggeindustrien har FutureCEM også vundet større indpas i detailhandlen, hvor flere byggemarkedskæder i løbet af det forgangne år fået produktet på hylderne, fordi deres professionelle kunder efterspørger cement med et lavere CO2-aftryk.
”Det tager selvfølgelig tid, før virksomheder i beton- og byggebranchen har vænnet sig til at benytte et nyt produkt, når de gennem mange år har indstillet deres produktion og håndværk på en anden cementtype. Men der er en klar tendens til, at kunderne vælger produkter med et mindre CO2-aftryk som FutureCEM®, og vi kan se, at bygherrer i stigende grad også efterspørger mere miljørigtige materialer,” siger Søren Holm Christensen, CEO i Aalborg Portland.
Aalborg Portland forventer, at nye klimakrav til byggeriet vil stimulere interessen for mere CO2-reducerede produkter yderligere. Med det nye bygningsreglement, som træder i kraft i midten af 2025, må nybyggeri i gennemsnit kun udlede 7,1 kg. CO2/kvm. Tidligere var grænsen 12 kg CO2/kvm. Grænseværdierne vil blive sænket yderligere i 2027 og 2029. Portland samarbejder med forskningscentre, virksomheder og offentlige institutioner om at skabe flere cement-landvindinger i fremtiden. Produktudvikling er et vigtigt led i Aalborg Portlands mål om at reducere sin CO2-udledning med 1,6 mio. tons i 2030, hvilket svarer til en reduktion på 73 pct. i forhold til 2021.
BOOM I AARHUS: HANDLEN MED
KONTOREJENDOMME NÆSTEN FIREDOBLET PÅ ET ÅR
Mens transaktionsvolumen på ejendomsmarkedet sammenlagt steg i 2024, var der en nedgang på 16 pct., når det gælder kontorejendomme. Aarhus skiller sig imidlertid positivt ud på det felt, noterer EDC Erhverv Poul Erik Bech sig i en pressemeddelelse. Omsætningen i kontorejendomme i den østjyske storby steg fra 201,7 mio. kr. i 2023 til 931,1 mio. kr. i 2024, eller hele 361,6 pct., og kontor udgør sågar den næststørste ejendomstype målt på transaktionsvolumen i 2024.
Dan Honoré, erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”Investorerne har længe ønsker at investere i kontorinvesteringsejendomme i Aarhus, men har været tilbageholdende grundet de seneste års rentestigninger. Efter renten er faldet, og forventningerne er yderligere rentefald, er investorerne begyndt at røre på sig, da afkastet for kontorejendommene igen hænger bedre sammen med renten.”
”Markedet har betydet, at sælgerne har været tilbageholdende med at udbyde deres ejendomme, da de ikke har kunne opnå den ønskede salgspris, hvilket er ved at vende igen. Det store transaktionshop inden for kontor i Aarhus skyldes bl.a. salget af Navitas til Anders Holch Povlsen, men det er også en indikation på, at både kontor- og erhvervsejendomsmarkedet generelt er på vej mod bedre tider,” uddyber Dan Honoré. Kent Nielsen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, supplerer: ”Aarhus har fokuseret på at gøre byen mere attraktiv for virksomheder, bl.a. ved at fremme moderne og bæredygtige kontorbygninger. Byen har et par store uddannelsesinstitutioner, der gør det muligt for virksomheder at rekruttere nye, højtuddannede medarbejdere lokalt, så derfor skal kontorerne og faciliteterne også være derefter.”
Fremgangen i Aarhus ændrer dog ikke ved, at kontorejendommene langt fra har tidligere tiders popularitet hos investorerne. På landsplan var blot 14 pct. af transaktionsvolumen kontorejendomme. Nogle af de faktorer, som trak kontorejendomme i Aarhus op sidste år, trak også i resten af det danske ejendomsmarked.
”2024 så længe ud til at fortsætte de knap så gode tendenser fra 2023, men i takt med rentenedsættelserne i slutningen af året blev afstanden mellem køber og sælger mindre og et par store transaktioner nåede lige at komme med på falderebet. Derfor endte transaktionsvolumen for 2024 i hele landet også med at overstige 2023,” udtaler Joseph Alberti, analysechef hos EDC Poul Erik Bech.
SLA DESIGNER TAGHAVER OG BYRUM FOR NORDEUROPAS HØJESTE
BYGNING I HJERTET AF LONDON
De danske natur- og byrumsdesignere SLA skal designe taghaver, byrum og pladser for Londons nyeste skyskraber, 1 Undershaft, der med sine 309 meter bliver Londons og Nordeuropas højeste bygning. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 1 Undershaft kommer til at ligge midt i The City of London med en række ikoniske, men også fragmenterede bygninger som The Gherkin, Lloyds Building og 1500-tals kirken St. Andrews som naboer.
”Med de nye byrum for 1 Undershaft skaber vi et samlende design, der forener de omkringliggende fragmenterede byrum i ét sammenhængende byrumsforløb – et byrum, der ikke kun bliver en gevinst for vores bygning, men for hele nabolaget. Ved at bruge den arketypiske londonske Yorkstone som gennemgående materiale, skaber vi en samlet identitet for området – en identitet der endda strækker sig helt ind i 1 Undershaft’s foyer, elevatorer og taghaver og således understreger bygningens offentlige karakter,” udtaler Rasmus Astrup, seniorpartner og designdirektør i SLA.
Med projektet omdanner SLA et areal på over 9000 kvm. fra bilcentrerede gadeforløb og sværttilgængelige pladser til et samlet, fuldt tilgængeligt byrum med nye træer, planter og siddepladser og et optimeret mikroklima. Designet inkluderer endda en helt ny type bynaturplads, Undershaft Square, der med sin frodige skovbund og naturlige Yorkstone-formationer giver et tiltrængt pusterum fra Londons hektiske byliv. Et af 1 Undershaft’s mest iøjnefaldende designs bliver en 2500 kvm. offentlig taghave, der i 42 meters højde tilbyder både arbejdere og besøgende en unik udsigt til ikoniske attraktioner, som St. Pauls Cathedral og The Shard.
”Med 1 Undershaft’s taghave skaber vi et generøst, ikonisk og 100 pct. offentligt økosystem af sociale faciliteter og naturlige økosystemtjenester. Ved at plante 51 træer i 42 meters højde skaber vi en biodivers plantepallette, der er specialdesignet til at understøtte områdets fugle- og insektliv. Udover et spektakulært glasgulv og flere hundrede opholdspladser skaber vi også en gratis indendørs ”hængende vinterhave”, der giver Londons befolkning mulighed for naturoplevelser året rundt,” siger Rasmus Astrup. Med 1 Undershaft tilføres The City of London ikke bare en 150.000 kvm. ny kontorejendom; projektet kommer også til at betyde en femdobling af den urbane grønfaktor i et af Europas tættest bebyggede områder, fortæller Rasmus Astrup. 1 Undershaft blev vedtaget af The City of London Corporation’s Planning Applications Sub-Committee i december 2024. Projektet forventes at stå færdig i 2030.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk
Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Smidt, leo@partnermedier.dk Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Udgiver:
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.
God læselyst!
PR-foto: Aalborg Portland
Visualisering: SLA
Foto stillet til rådighed af EDC Erhverv Poul Erik Bech
579 investorer har investeret via Blue Capital, hvoraf 226 investorer har investeret to eller flere gange.
Masser af mennesker kommer dagligt gennem Glostrup Station, men få af dem stopper op. De fleste butikker i det tilhørende stationscenter står tomme. Men et hastigt stigende folketal i kommunen giver muligheder for at skabe mere liv i området.
Foto: Sten Thorup Kristensen
KOMMUNER PÅ VESTEGNEN FYLDER HULLET
EFTER KØBENHAVNSK BYGGESTOP
Mens befolkningstilvæksten i København og de nærmeste forstæder næsten er gået i stå, går det over stok og sten i kommunerne lidt længere ude. Nybyggede boliger bliver taget i brug, og det kan over nogle år ændre billedet af det samlede hovedstadsområde.
Af Sten Thorup Kristensen
Mens verden her i februar har været optaget af Donald Trumps hektiske gøren og laden, ser det ud til, at Glostrup Kommune i al stilhed har rundet en milepæl. Danmarks Statistik har præsenteret tal for befolkningsudviklingen i 2024, og det viser sig, at Glostrup Kommune er den kommune i hovedstadsområdet – og i hele Danmark, for den sags skyld – der er vokset mest sidste år. 5,5 pct. voksede kommunens folketal med, og hvis den udvikling er fortsat i samme takt i 2025, er folketallet nu lige akkurat over 25.000.
Helt præcist var den 8. februar den store dag, hvor dette runde tal, ud fra en rent matematisk fremskrivning, blev nået.
Men hvad der ligger bag, handler om meget mere end en kommunes forfængelighed. Udviklingen i Glostrup kaster lys over et større spørgsmål:
Huslejer presses op I disse år er det en dagsorden på ejendomsmarkedet, at igangsættelsen af boligbyggeri i Københavns Kommune gik mere eller mindre i stå efter stigningen i materialepriser og renter i 2021 og 2022.
Det har praktisk effekt nu, hvor der bliver sendt få nybyggede boliger på markedet. Det presser igen huslejer og priser på ejerboliger opad, og begge dele kommer alt andet lige til at præge 2025 og 2026. Det store spørgsmål, man stiller hinanden, er, hvornår og hvordan man får gang i boligbyggeriet igen. Det er vigtigt for ejendomsselskaber, uanset om de selv overvejer at bygge nyt, eller om de skal værdiansætte eksisterende boligudlejningsejendomme.
Men hvad nu, hvis de boliger ender med at blive bygget helt andre steder end i København? Det er faktuelt det, som er ved at ske lige nu, viser tallene fra Danmarks Statistik.
En ny dynamik
Ser man på de kommuner, der indtil 2007 var en del af Københavns Amt, samt København og Frederiksberg (som var uden for amterne), tegner der sig et tydeligt billede af, hvad der er sket de seneste årtier. I de første år efter finanskrisen var Københavns Kommune den store magnet, og i Sydhavn, Nordhavn, Ørestad og Carlsberg Byen blev der bygget boliger, så der var plads til tilflytterne. Men også i omegnskommunerne var der høj vækst (Vallensbæk var et særtilfælde med ekstremt høj vækst; også højere end i København). Efter coronaen, der i høj grad ruskede op i bolig- og ejendomsmarkedet, ændrede dynamikken sig. Nu stilnede væksten i København og den inderste ring af forstæder af. Derimod blev den fastholdt i den næstinderste ring, hvor bl.a. vestegnskommunerne ligger. I det allerseneste år, altså 2024, har dette været endnu mere udpræget. Det er hjulpet på vej af, at med de relativt lave grundpriser, når man kommer til strækkeligt langt væk fra Rådhuspladsen, har det været muligt at bygge nyt, på trods af de højere materialepriser og finansieringsomkostninger.
Forandring af industriområder Hvilken kommuner, der vokser særligt hurtigt i et givent år, afhænger primært af, om man er i færd med at udmønte lokalplaner om boligbyggeri.
Netop i Glostrup har væksten faktisk været ret afdæmpet i nogle år. Men det var stilhed før stormen, hvor flere forskellige developere og ejendomsinvestorer opførte
boliger i nogle af de gamle industriområder, hvor bl.a. lagerhallerne fra 1960’erne og 1970’erne ikke længere er tidssvarende.
Det er disse boliger, der nu kommer på markedet, primært som lejeboliger, og som giver plads til befolkningstilvæksten.
Følelser ændrer sig Konsekvensen er, at det geografiske centrum i København, som metropol betragtet, bliver større. Det er en naturlig konsekvens af, at der endnu ikke er kommet gang i byggeriet i f.eks. Jernbanebyen.
”Det gør andre områder både dyrere og mere hypede. Alle omegnskommunerne nyder godt af, at der er bygget alt, alt for få ejerboliger i forhold til behovet i København,” siger chefanalytiker Mark Gibson fra Realkredit Danmark.
Endnu er der måske ikke mange udefra, der direkte har en drøm om at bo i Glostrup. Men den slags følelser ændrer sig over tid. F.eks. Sydhavn har med boligbyggeriet i de gamle industri- og havnearealer set sin status i hovedstaden gå nærmest fra bund til top.
Lav byggeaktivitet
Mark Gibson nævner specifikt byggeri af ejerboliger, fordi det for tiden især er sådanne, hovedstaden mangler, mens stort set hele nybyggeriet i den private sektor har været lejelejligheder.
Da han i forrige uge præsenterede Realkredit Danmarks kvartalsvise temperaturmåling på ejendomsmarkedet, hæftede han sig bl.a. ved, hvordan boligbyggeriet stadig har pil nedad i de største befolkningscentre i Danmark. I de kommende år kan det samlede boligbyggeri København, Københavns omegn og Aarhus falde ned til et næsten lige så lavt niveau som lige efter finanskri -
sen. Dette giver dog også mulighed for, at der pludselig kan komme rigtigt meget gang i byggeriet, hvis f.eks. et yderligere rentefald gør det muligt.
Men der er altså andre elastikker. Mark Gibson undrer sig f.eks. over, at nettoudflytningen fra Københavns Kommune ud fra de seneste data ser ud til aftage. Folk rykker sammen på mindre plads, hvilket i praksis f.eks. kan ske ved, at man bliver boende i en lille bolig længere end tiltænkt.
Flere muligheder
Men en anden elastik er altså, at folk bosætter sig længere ude, hvilket vil skabe mere liv i de pågældende forstæder, og dermed alt andet lige gøre dem attraktive for endnu flere tilflyttere.
Glostrup ligger i den sammenhæng forholdsvis tæt på København. På vej ind mod Rådhuspladsen kommer man gennem både Rødovre og Hvidovre, der også synes at have en chance til at bygge tætte og højere, og dermed at øge deres folketal.
Men også i kommunerne længere væk er der muligheder. Så sent som i sidste uge oplyste Colliers, at det havde formidlet Thylanders Build For Life Fonds køb af en ejendom på Industriskellet 12 i Ishøj. Baggrunden for handlen var, at en ny kommuneplan fra 2023 giver mulighed for boligbyggeri på grunden.
Ifølge Colliers var der stor interesse, også fra andre mulige købere. ”Det skyldes bl.a. den positive udvikling i området med lav tomgang og et pres på lejeniveauerne, som har været afgørende faktorer for efterspørgslen på etageboligprojekter i og omkring København. For ejendommens område, der hører under Vestegnen i Colliers’ opgørelse over boliglejepriser, lyder stigningen på 30 pct. over de sidste fem år,” skrev Colliers i pressemeddelelsen.
EN INTERNATIONAL BRANCHE MED FÅ INTERNATIONALE MEDARBEJDERE
Nogle brancher i dansk erhvervsliv gør stor brug af udenlandsk arbejdskraft, men det gælder ikke for ejendomsbranchen.
Af Bjarke Roed-Frederiksen
Iejendomsbranchen er andelen af ansatte, som ikke er danske statsborgere, kun 7%.
Til sammenligning udgør udenlandsk arbejdskraft i landbruget og i hotel- og restaurationsbranchen over en tredjedel af alle beskæftigede.
Det er ellers ikke, fordi den danske ejendomsbranche ikke er åben over for udlandet. I de gode år på transaktionsmarkedet frem til 2022 stod der en udenlandsk investor på købersiden i omkring halvdelen af alle handler.
Og ifølge Danmarks Statistik udgør udenlandske firmaer 14% af alle firmaer i ejendomsbranchen målt på omsætning. Ejendomsbranchen omfatter ud over boligog erhvervsudlejning og ejendomsadministration også ejendomsmæglere.
Netop blandt mæglerne er der på erhvervssiden en række mæglerhuse, som enten har udenlandsk ejerskab eller et tæt partnerskab med en udenlandsk mæglerkæde.
Kontakten med lejerne
Så hvorfor er der så alligevel få udlændinge ansat i ejendomsbranchen? Når det kommer til den direkte kontakt med lejerne, som især varetages af ejendomsadministratorer, viceværter og ejendomsteknikere, skyldes de få udlændinge nok, at kommunikationen ofte foregår på dansk.
De øvrige arbejdsopgaver relateret til administration og forvaltning af ejendomme kræver også ofte både danskkundskaber og detailkendskab til de særlige danske forhold på ejendomsmarkedet, som følger af fx lejelovgivningen og øvrig regulering.
Således vil en udenlandsk investor, som går ind på det danske ejendomsmarked, meget ofte enten indgå aftaler
om administration og forvaltning af ejendommene med en dansk administrator eller asset manager eller opbygge en dansk organisation med primært danske ansatte.
Kollegaer fra mange lande
Hvor kommer den udenlandske arbejdskraft, der trods
Bjarke Roed-Frederiksen, økonomisk konsulent EjendomDanmark
alt er i ejendomsbranchen, fra? Listen toppes af Polen efterfulgt af Ukraine og Tyskland. Langt nede på listen finder vi på 31.-pladsen Nepal, idet der ifølge statistikken er ansat 15 personer med nepalesisk statsborgerskab i den danske ejendomsbranche. Måske er du kollega med en af dem?
Foto: Henrik Trygg
DE STORE EJENDOMSINVESTORER SER OVERORDENTLIGT POSITIVT PÅ DEN NÆRE FREMTID
Næsten tre fjerdedele af de store investorer forventer, at de det næste halve år vil købe flere ejendomme, end de sælger. Det viser et survey fra RED Cushman & Wakefield. Det er især forventninger til en bundsolid efterspørgsel efter boliger, der overtrumfer den usikkerhed, der for tiden råder i verden.
Af Sten Thorup Kristensen
Gennem et årti eller mere har man talt om, at vi lever i en tid med høj usikkerhed. De tektoniske plader under geopolitikken har længe været på kollisionskurs.
Ikke desto mindre er det som om usikkerheden bare stiger og stiger, og indtil nu har 2025 budt på en kaskade af dystre nyheder, der indikerer, at hele den internationale orden, som virksomheder og investorer har ageret i siden anden verdenskrig, kan være på vej til at bryde sammen.
Det danske ejendomsmarked, som vi kender det i dag, hører til det, som i høj grad er født ud af globaliseringen. Så man kunne godt tro, at truslen mod den liberale verdensorden ville bringe deres humør ned i kulkælderen. Men det er langt fra tilfældet, viser et survey, som RED Cushman & Wakefield har gennemført, med 147 respondenter fra de helt store aktører på markedet. Tværtimod er optimismen udbredt.
Således er der 71 pct. af respondenterne, der forventer, at de vil øge deres ejendomsporteføljer over de næste seks måneder. Kun 6 pct. forventer, at det skal gå den modsatte vej. De tilsvarende tal fra samme survey for et år siden var 61 pct. og 9 pct., og det var i sig selv en solid fremgang fra medio 2023.
Øgede lejeindtægter
Når man vil øge porteføljen, er det naturligvis fordi man forventer at kunne lave gode afkast, og denne forventning gælder også de eksisterende porteføljer. Hele 68 pct. forventer, at deres porteføljer vil stige i værdi på et halvt års
sigte. 31 pct. forventer uændrede værdier, mens blot en enkelt pct. forventer faldende værdier. Dykker man endnu dybere ned i tallene, ser man, at det i høj grad er øgede lejeindtægter, der ventes at booste ejendomsværdierne. Dette er velbegrundet for så vidt, at de fleste af investorerne har mange boligudlejningsejendomme, og her står det til at blive sælgers – altså udlejers – marked, fordi tilflytningen til de store byer fortsætter, mens de senere års afdæmpede byggeaktivitet nu betyder, at der kommer færre nye boliger på markedet. Den vigtigste komponent i værdiansættelsen af ejendomme er dog fortsat investorernes afkastkrav. Her er der en bred konsensus om, at det nu er tilpasset til det nye renteregime efter inflationen for et par år siden. Med et rentefald på det seneste er der måske endda plads til, at afkastkravene kan falde lidt igen. Lavere afkastkrav betyder højere priser.
Netop udviklingen i afkastkravene er dog en drilsk komponent, fordi afkastkravene på langt sigt følger renterne, som det er vanskeligt at spå om.
Renterne har på det seneste haft pil nedad. Imidlertid er det, med udsigt til handelskrig og måske en yderligere forværring af den amerikanske budgetbalance, også nemt at forestille sig scenarier med stigende renter.
Forventning om rentefald
Men her kommer investorernes optimisme til udtryk igen. Langt størstedelen af dem forventer således bedre, eller som minimum uændrede, finansieringsvilkår. Renteudviklingen er det vigtigste for finansieringsvilkår, selv om også andre faktorer spiller ind.
Lior Koren, partner i RED Cushman & Wakefield, frem-
hæver, at investorerne finder støtte til deres synspunkt i bankernes renteprognoser.
”Bankerne er meget klare på, at der kommer rentefald, og at de kommer relativt hurtigt. Der er konsensus om, at ECB vil sænke sin rente i hvert fald to-tre gange mere,” siger Lior Koren.
Han oplyser, at RED i store træk deler investorernes optimisme. Han nævner, at ud over den næsten uundgåelige forskydning af forholdet mellem udbud og efterspørgsel i udlejernes favør, finder de tryghed i, at ejerboligmarkedet er så overraskende stærkt, som tilfældet er. Selv om markedet for ejerboliger og for boligudlejningsejendomme er vidt forskellige, er der et usynligt bånd mellem dem. Og lige nu er det det førstnævnte marked, der trækker det sidstnævnte opad.
Spørgsmål: Hvad er fremtidsudsigterne for din finansiering sammenlignet med din nuværende finansiering?
Kilde: RED Cushman & Wakefield, Investor Confidence Index Q1 2025
Der er lejere til alle de boliger, der er bygget over de seneste årtier, som her i Carlsberg Byen. Derfor kan ejendomsinvestorerne holde optimismen oppe, selv i måneder hvor der kun kommer dårlige nyheder fra den store verden. Foto: Flickr. / Kristoffer Trolle
NY PODCASTEPISODE
OM DIGITALISERING I EJENDOMSBRANCHEN
Fremtidens ejendomsbranche er digital, og det kan både give udfordringer og nye muligheder. Det kan du blive klogere på i den seneste udgave af BusinessReview – Ejendomme.
Ejendomsbranchen er i konstant forandring, hvor fremtiden blandt andet byder på nye digitale løsninger, som giver muligheder for effektivisering inden for flere af branchens forskellige områder.
I seneste episode af podcasten BusinessReview – Ejendomme er det omdrejningspunktet, når EjendomDanmarks cheføkonom, Bjarke Ro -
ed-Frederiksen, gæster studiet sammen med Michael Suhr Fabrin, adm. direktør hos Sven Westergaards Ejendomsadministration.
De diskuterer blandt andet, hvilke foretrukne proptech-løsninger, der allerede kan benyttes, og hvordan de kan gøre en reel forskel i hverdagen. Du kan lytte til afsnittet gratis på din foretrukne podcastplatform eller blot ved at scanne QR-koden i denne artikel med kameraet i din mobiltelefon.
Af Simone Mei Jensen
SCAN OG LYT
NYSGERRIG PÅ EJENDOMSMARKEDET?
– Lyt med hver torsdag
BusinessReview EJENDOMME er en professionel podcast, hvor nogle af Danmarks dygtigste fagfolk, rådgivere og ejendomseksperter dykker ned i nye muligheder og udfordringer for ejendomsbranchen og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til alle, der er interesserede i ejendomme.
Podcasten er produceret i samarbejde med EjendomDanmark og BusinessReview fra Partnermedier, som udgiver sektionen EJENDOMME i Berlingske hver 2. torsdag.
Podcasten udkommer hver torsdag og er tilgængelig via ejd.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.