REGERINGENS
PRODUKTIONSUDSPIL
KAN VÆRE MED TIL AT FREMTIDSSIKRE
DANMARKS
FØRERPOSITIONEN
INDEN FOR LIFE SCIENCE
Læs mere side 2
DEN UNGE BIOTEKVIRKSOMHED, DER VIL ÆNDRE SYNET PÅ DIABETESOG FEDMEBEHANDLING Læs mere side 8-9
LIFE SCIENCE – DER ER MANGE FORDELE VED AT VÆRE BØRSNOTERET Læs mere side 12
Regeringen har netop præsenteret sit produktionsudspil, som skal være med til at sikre bedre rammevilkår for life science-produktion og -investeringer i Danmark. I Dansk Erhverv vil vi gerne rose regeringen for at have lyttet til henholdsvis Life Science Rådets anbefalinger samt Dansk Erhvervs produktionsudspil ”Et produktivt Danmark”, der viser vejen til bedre vækstvilkår for danske produktionsvirksomheder til gavn for alle danskere.
Af Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv
Med regeringens udspil imødekommes to af life science-branchens
store ønsker på området. Herunder oprettelse af en såkaldt onestop-shop, der har til formål at sikre et mere smidigt forløb for de nødvendige godkendelser til at udvide og etablere produktion for danske og udenlandske virksomheder, samt etablering af såkaldte industriparker med henblik på at sikre en hurtigere og mere smidig myndighedsproces for at opnå godkendelser til at etablere og udvide produktionsfaciliteter i Danmark. Det er et stærkt signal fra regeringen om, at man ønsker at fremtidssikre Danmarks førerposition inden for life science.
Med den røde løber rullet ud med langsigtede ambitioner har Dansk Erhverv en stille bøn om, at man fra regeringens side husker at prioritere den helt konkrete implementering af de gode initiativer. De gode ambitioner skal omsættes til virkelighed. Ellers er vi lige vidt. Og implementering kræver investering. Derfor opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at finde finansiering – fx via råderummet – fra 2028, hvor den foreslåede finansiering af udspillet udløber.
På et bagtæppe af en ny geopolitisk virkelighed Regeringens udspil er kærkomment og kommer på et bagtæppe af en ny geopolitisk virkelighed, hvor kampen om tiltrækning af life science-produktion og -investeringer er forstærket, grundet globale udfordringer med ustabile forsyningskæder, geopolitiske spændinger og innovationskapløb mellem Kina og USA. Derfor er behovet for at sikre optimale vilkår for, at danske og udenlandske life science-virksomheder prioriterer at lægge produktion og investeringer i Danmark mere presserende nu, end vi har set tidligere.
Bøvl og bureaukrati står i vejen
Selvom dansk life science er i vækst, og mange virksomheder bidrager til et sandt eksporteventyr, som holder hånden under den danske økonomi, så oplever life science-virksomhederne i Danmark samtidig, at det er bøvl og bureaukrati, der står i vejen for at understøtte endnu mere produktion og endnu flere investeringer i branchen. Udfordringerne kan være i form af mangel på egnede arealer til produktionsanlæg, tilstrækkelig og stabil forsyning af ressourcer som el og vand samt trafikale trængselsudfordringer og lange sagsbehandlingstider på tilladelser. Samtidig oplever virksomhederne, at investeringsprojekter går i stå på grund af kompliceret lovgivning og lan-
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Christian V. Sjølander, christian@partnermedier.dk
Journalister Pia Bundgaard Hansen, Martin Andersen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
K ære Læser
ge sagsbehandlingstider, ligesom de mangler både faglært og ufaglært arbejdskraft såvel som mere specialiseret arbejdskraft. Disse flaskehalse vil ikke blot forsinke eller forhindre produktionsudvidelser og investeringer fra eksisterende life science-virksomheder i Danmark — de vil også udgøre en konkret barriere for, at nye virksomheder, herunder udenlandske, etablerer produktion i Danmark. Derfor er det afgørende, at den danske konkurrenceevne styrkes, når det kommer til tiltrækning af produktion og investeringer.
Drømmen om det næste store life science-eventyr Med regeringens produktionsudspil kan vi nu i højere grad positionere Danmark som et af Europas mest attraktive lande for life science-produktion og -investeringer. Vi drømmer alle om det næste store life science-eventyr, som er med til at sikre Danmarks velstand. Men hvis drømmen og det store potentiale skal indfries, skal Danmark også have en klar ambition om at sikre selve implementeringen af rammevilkårene for at være et førende produktionsland og imødekomme de udfordringer, som spænder ben for yderligere investeringer. Med regeringens produktionsudspil samt life science-strategien, ser det nu ud til, at vi er på vej mod en mere moderne og progressiv produktions- og industripolitik.
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Udgiver
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
Jeanet
Impilo købte tilbage i 2021 Scantox, en dansk præklinisk kontraktforskningsorganisation (CRO), fra Charles River Laboratories, som er en af verdens største spillere på markedet. Siden opkøbet har Impilo støttet en solid vækstrejse med både organiske og inorganiske initiativer inklusiv ny kapital til flere transformative virksomhedsopkøb. Disse har været med til at accelerere en vækstrejse for Scantox, som siden 2021 er vokset fra under 100 mio. til næsten 500 mio. kroner i omsætning og beskæftiger i dag omkring 450 medarbejdere fordelt over seks lokationer.
Af Pia Bundgaard Hansen
Det koster milliarder at udvikle nye lægemidler eller medicinsk udstyr, og det er essentielt for medicinalvirksomhederne at samarbejde med de dygtigste partnere igennem den langvarige udviklingsproces. Scantox designer og foretager studier, der hjælper medicinalvirksomhederne med både at prioritere, optimere og ikke-mindst sikre kvaliteten i udviklingen af nye lægemidler.
Scantox bliver genrejst
Scantox, der blev stiftet i 1977, er specialiseret i studier inden for præklinisk forskning, herunder regulatoriske in-vivo toksikologistudier af lægemidler under udvikling. Scantox har gennem årene spillet en central rolle i udviklingen af lægemidler, og har over tid opbygget en bred og loyal kundegruppe indenfor de farmaceutiske og bioteknologiske industrier. ”Det var en overraskelse for mange, at Charles River Laboratories ville sælge Scantox. Vi mærkede en stor interesse fra både medarbejdere og kunder for, at Scantox kunne fortsætte. Det krævede dog ny kapital og strategi, og det var her, vi kom ind i billedet. Med opkøbet af Scantox overtog vi en virksomhed med 45 års historik og stærke kundeforhold. En virksomhed der på mange måder var stærkt forankret i det nordiske life science økosystem, men som igennem 15 år havde været ejet af større industrielle selskaber,” forklarer Nicholas Hooge, som er partner i Impilo, der foretager private equity investeringer i nordiske healthcare selskaber. Han tilføjer: ”Siden vi købte Scantox, har vi sammen med ledelsen arbejdet intenst på at få bygget Scantox version 2.0, og det er lykkedes. Scantox har et stort potentiale og kan i dag levere en mere komplet vifte af services indenfor det prækliniske område både i Norden, men også globalt. Vi har accelereret denne udvikling ved flere strategiske investeringer og opkøb, der alle har komplimenterende services og stærke internationale kunderelationer.”
Scantox retter blikket mod Europa
Gennem stærk organisk vækst styrkede Scantox robustheden i tiden efter Impilos opkøb i 2021 med investeringer i den operationelle platform, udvidelse af den kommercielle organisation og gennem kapacitetsudvidelse med nye state-of-the-art faciliteter.
”Scantox har et stort potentiale og kan i dag levere en mere komplet vifte af services indenfor det prækliniske område både i Norden, men også globalt.”
Nicolas Hooge, partner i Impilo
Akkvisitioner har yderligere muliggjort en udvidelse af forretningen på tværs af værdikæden, som gør Scantox til en mere relevant langsigtet partner for dens voksende kundeportefølje. ”Vi har det seneste år foretaget to større strategiske opkøb, først af QPS Neuro i Østrig, som er en niche drug discovery CRO med speciale i neurorelaterede sygdomsgrupper såsom Alzheimers og Parkinson, samt Gentronix i England, der er en specialiseret CRO med speciale i avancerede celle- og genbivirkningsanalyser. Begge opkøb er med til at sikre Scantox en bredere profil og en komplet præklinisk servicepakke,” tilføjer Nicholas Hooge.
”Samarbejdet med Impilo har fra første færd været funderet på en gensidig respekt af faglighed og kompetencer imellem Impilo, bestyrelsen og ledergruppen med et fælles mål” tilføjer Jeanet Løgsted, CEO for Scantox, og uddyber: ”Impilo har i den grad boostet vores forretningsmodel via tilførelse af kapital og risikovillighed, men har i høj grad også udfordret os til at forfølge nye vækstmuligheder med en hastighed og kvalitet, som jeg aldrig havde turdet håbe på.”
Ledende healthcare investor i Norden
Impilo er en katalysator for især nordiske life science virksomheders vej til robusthed og vækst. Fokus er på virksomheder, der langsigtet skaber sundhedsmæssig værdi både i forhold til effektivt at sikre patienter bedre behandlingsmuligheder, men også forebyggende tiltag.
”Vi tager udgangspunkt i Norden med vores platformsinvesteringer, men de virksomheder, vi indgår partnerskaber med, har ofte et internationalt perspektiv,” fortæller Nicholas Hooge
og tilføjer: ”Scantox er et godt eksempel på en god og veldreven virksomhed med yderligere uforløst potentiale, hvor vi kan agere som katalysator og bidrage til yderligere vækst med værdiskabende tiltag.”
Siden opstarten i 2017 har Impilo foretaget 16 investeringer fordelt i Danmark, Sverige og Norge. Udover Scantox består den danske del af porteføljen af tandlægen.dk, Lowenco samt senest Qufora, der blev købt i august 2024 i samarbejde med de oprindelige grundlæggere. Tidligere har Impilo ejet Ferrosan Medical Devices, som i dag er solgt videre til Kirk Kapital, Lundbeckfonden og ATP.
Investeringsselskabet Impilo, der har kontorer i Stockholm og København, arbejder med private equity investeringer inden for healthcare i Norden. Virksomheden, der blev stiftet i 2017, har i dag 25 ansatte. Perspektivet er, at porteføljevirksomhederne skal bidrage til en positiv udvikling inden for deres felt og dermed samfundet for at have succes på længere sigt og gøre det muligt for mennesker at leve et sundere liv. Impilo forvalter omkring 1 mia. EUR i kapital fra førende nordiske og internationale investorer og har siden dets start været det mest aktive investeringsselskab inden for det nordiske sundhedsområde.
Læs meget mere på www.impilo.se
”We fight cancer” det er budskabet fra Agilent Technologies, der blandt andet udvikler og producerer løsninger / teknologier som bruges til at diagnosticere patienter verden over. Ud over at stille diagnosen kan nogle test også pege på, hvilket lægemiddel der kan anvendes til at sikre patienten en effektiv behandling.
Af Pia Bundgaard Hansen
Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at i 2022 blev der diagnosticeret 47.327 nye cancertilfælde i Danmark, og tallet vil være stigende i årene frem. På verdensplan skønnes det at 19 mio. mennesker årligt rammes af cancer. Fælles for alle de mennesker på tværs af landegrænser er, at test af deres vævsprøver med efterfølgende evaluering under mikroskop bidrager til at stille kræftdiagnosen. Korrekt og hurtig diagnose er altafgørende for alle, der er i udredning for kræft – og her spiller Agilent en afgørende rolle ved hjælp af deres automatiserede løsninger, hvor instrumenter, software og re-
Diagnostik af kræft er blot en gren af Agilent-koncernen, som også leverer instrumenter, test og services til laboratoriemålinger over et meget bredt område inden for Life Science, diagnostik og analytisk kemi.
Agilent fremstiller fx instrumenter, der bliver brugt til forskning på månen, udstyr til dopingkontrol eller monitorering af spildevand.
Den danske afdeling af Agilent, Agilent Denmark, som tidligere hed Dako, er især kendt for deres diagnostiske løsninger til evaluering og behandling af cancer.
Agilent Danmark er en del af den internationale koncern Agilent, der blev dannet i år 1999 i Silicon Valley. Den danske afdeling ligger i Glostrup og beskæftiger ca. 700 medarbejdere. Virksomheden udvikler og producerer diagnostiske løsninger inden for mange områder i sundhedsvæsenet fx cancer. De største markeder er Europa og USA, men Kina er i vækst.
Læs mere på www.agilent.com
agenser er udviklet til at spille optimalt sammen for at sikre effektiv evaluering af patientens prøve.
Faktisk har samtlige danske patologilaboratorier flere Agilent instrumenter og produkter til evaluering af vævsprøver fra patienter, der bidrager til en korrekt diagnose og dermed behandling.
En dansk opfindelse
Et af kerneområderne, der har bidraget til Agilents succes inden for kræftdiagnostik, er deres pionerarbejde inden for brug af antistoffer til vurdering af vævssnit af tumorprøver. Faktisk er det at standardisere antistoffer en dansk opfindelse, og Agi-
lent, der i dag er en af de største MedTech-virksomheder i verden, har været med helt fra starten.
”Kræft er en kompleks sygdom, der er aldrig to tilfælde, der er ens. Der er derfor behov for, at vi fortsætter udviklingen af vores tests og udstyr til at hjælpe patologerne med at undersøge og forstå flere detaljer i enhver prøve, således sikrer vi patienter den bedst mulige behandling. I dag har vi allerede tests, som kan pege på om en given behandling med stor sandsynlighed vil være effektiv. I fremtiden kommer vi givetvis til at se tests, der kan afdække endnu flere detaljer i den enkelte patientprøve og dermed en endnu mere præcis behandling. Tid er en udfordring i kapløbet mod sygdomme. Derfor skal tests ikke kun
være præcise, men også give et hurtigt svar og gerne pege på en behandling med et specifikt præparat,” forklarer Majken Nielsen, der er Associate Vice President, Head of Global Marketing, Pathology hos Agilent.
Andre faktorer, der spiller ind i bekæmpelsen af sygdomme globalt, er selvfølgelig også økonomi, og så skal tests være lette at udføre og standardiserede, så mange patienter globalt får den korrekte diagnose og gavn af behandlingen.
De første med en personlig medicin-test på markedet Gennem de seneste 20 år har ”personlig medicin” oplevet en kraftig vækst. Personlig medicin er en behandling, hvor man tilpasser dosis og type af medicin til patientens biologiske profil. Og det var netop Agilent, der lancerede verdens første test, der kunne vise, om en given patient ville have gavn af behandling med et specifikt lægemiddel.
AI i fremtidens kamp mod cancer
Fremsynetheden dominerer også Agilent i dag, der blandt andet arbejder proaktivt med AI i deres kamp for at bekæmpe cancer.
”Der er et stort potentiale i AI fx i forbindelse med analysen af vævsprøver. Digital patologi, hvor AI bidrager, har et stort potentiale, fordi de store mængder data kan være med til at samle endnu flere informationer om den enkelte vævsprøve. Digital patologi assisterer patologers vurdering og analyse med en AI-komponent. En anden fordel ved digital patologi er mu-
ligheden for at dele, evaluere og diskutere digitale billeder af testresultater med de bedste eksperter i verden, der fx sidder placeret på den anden side af jorden, så patienten får den optimale diagnose og behandling,” fortæller Majken Nielsen.
”Kræft er en kompleks sygdom, der er aldrig to tilfælde, der er ens. Der er derfor behov for, at vi fortsætter udviklingen af vores tests og udstyr til at hjælpe patologerne med at undersøge og forstå flere detaljer i enhver prøve, således sikrer vi patienter den bedst mulige behandling.”
Majken Nielsen, Associate Vice President, Head of Global Marketing, Pathology hos Agilent
Rødderne i Agilent går helt tilbage til Hewlett-Packard Company, som lavede test- og måleprodukter allerede i 1940’erne. HP fortsatte med at udvikle deres måleprodukter og blev mere dominerende på markedet. I 1999 udsprang Agilent fra HP, som skrev historie som den største børsnotering i Silicon Valley.
• Agilent er en global leder inden for biovidenskab og diagnostik.
• Agilents analytiske og kliniske laboratorieinstrumenter, teknologi, produkter og tjenester leverer nøjagtige og pålidelige resultater i over 265.000 laboratorier verden over.
• Med over 18.000 medarbejdere leverer Agilent løsninger af høj kvalitet til kunder i 110 lande.
• Agilent leverer banebrydende biovidenskabelig forskning, patientdiagnostik og test, der kræves for at sikre sikkerheden af vand, fødevarer og lægemidler.
• Agilents fokus på bæredygtighed er understøttet med videnskabeligt-baserede mål, fx en forpligtelse på at nå en netto-udledning på nul inden 2050. Resultater ses allerede nu med en reduceret udledning på > 33% pr. kvadratmeter siden 2014 og reduceret CO2-fodaftryk for udvalgte produkter og emballage.
• Agilents fokus på diversitet og inklusion anerkendes løbende, fx rangeret som nr. 9 på Financial Times’ Diversity Leaders-rangliste over Europas mest inkluderende virksomheder og senest udnævnt af Fortune som en af Europas top ti bedste virksomheder at arbejde for.
Læs mere på www.agilent.com
Da grundlæggeren af Dako Niels Harboe dør i 2006, begynder en helt ny rejse for den familiedrevne virksomhed fra 1966, som havde skabt genlyd i verden. Dako var en dansk verdensledende udbyder af systemer til kræftdiagnostik og udvikling og produktion af reagenser og antistoffer. I dag er Dako en del af Agilent, der er en af verdens største Medtech-virksomheder.
Af Pia Bundgaard Hansen
Både Lene Stuhr, Associate Vice President, HR Nordic og Majken Nielsen, Associate Vice President, Head of Global Marketing hos Agilent har kørt til den samme adresse i Glostrup i mere end 20 år. Selv om adressen er den samme, er virksomheden markant forandret gennem rejsen, den har været på.
Efter at have været en familievirksomhed bliver Dako i 2007 købt af en kapitalfond, hvilket naturligvis betød en anden dagsorden end i det familieejede firma.
”Mange af medarbejderne frygtede kapitalfondens overtagelse. Men det var faktisk en ok oplevelse, fordi vi formåede at bevare kulturen og innovationstankegangen, som var dybt forankret i Dako. Det blev til fem år, hvor der blev investeret massivt i HR systemer, lederudvikling osv.,” siger Lene Stuhr.
Agilent køber Dako
I 2012 efter fem år under kapitalfonden bliver det tid til at tilføje et nyt kapitel til historien. Her kommer amerikanske Agilent på banen.
”Da vi blev købt af Agilent, var det min primære HR-opgave at få integreret de 600 medarbejdere fra Dako i Danmark ind
1939-1998:
i det oprindelige Agilent Danmark, der på det tidspunkt kun havde 26 medarbejdere. De gode værdier blev taget med, og jeg synes, overgangen blev håndteret meget respektfuldt. Vi tog mange af de eksisterende værdier med, fx hvordan vi passer på medarbejderne, for det har altid været helt essentielt for os,” siger Lene Stuhr.
Majken Nielsen nikker og giver et eksempel på den gode kultur. En kollega, som blev sygemeldt, kom tilbage på job og blev ganske nænsomt sluset ind i sit gamle lederjob igen over en årrække.
”Vi går langt for vores medarbejdere, det har altid været en væsentlig del af vores kultur, og det er vi kendt og anerkendt for,” supplerer Lene Stuhr.
Vigtige grundsten lever videre
Personlig udvikling og ansvar er to grundsten, som ligger dybt forankret i virksomhedens DNA. Lene Stuhr supplerer: ”Virksomhedskulturen er meget lidt hierarkisk, og respekt og ordentlighed dominerer. Da vi blev til Agilent, ændrede det sig ikke. Alle kan stadig tale med alle, og landechefen er kun et kald væk. Det er en varm og omsorgsfuld organisation, og det er bestemt en af grundene til, at jeg stadig møder ind her hver morgen.”
Hewlett-Packard årene
60 års tradition for innovation
Et netværk af ansvar og personlig vækst Ud over respekt og ordentlighed er Agilent også en virksomhed, hvor medarbejderne kan udvikle sig fagligt. ”Jeg oplever, at der er blevet vist mig stor tillid. Her er højt til loftet og en forventning om, at man gerne må træde ud af boksen. Her er rig mulighed for at skabe netværk internt i organisationen og derigennem styrke hinandens ressourcer. Personligt kan jeg godt lide det internationale set-up og nye udfordringer, og derfor ændrer mit job sig hele tiden, selv om adressen er den samme,” forklarer Majken Nielsen.
Lene Stuhr uddyber: ”Allerede længe inden vi begge blev ledere, havde vi muligheder for at række ud efter opgaver, prøve nye ting og tage et ansvar.”
Medarbejdere bliver i virksomheden
De gode værdier afspejles også i, at medarbejderne i Danmark i gennemsnit har været i Agilent i ni år. 22 medarbejdere har været ansat mere end 30 år, og 88 har været i virksomheden mere end 20 år. De 700 medarbejdere i Danmark kommer i øvrigt fra mere end 40 forskellige nationaliteter.
”Jeg er stolt af at være på en arbejdsplads, hvor kvindelige ledere her i vores danske afdeling udgør ca. 50%, og ser vi bredt ud over medarbejderne, er ca. 60% kvinder”, siger Lene Stuhr.
1999:
Agilent børsnoteret
Spinoff’et er den største børsnotering i Silicon Valleys historie på 21 millarder dollars.
2006-2012:
Transformation
En stigende fokus på Life Science og diagnostik fører til opkøbet af Dako. Dermed tilføjer Agilent kræftdiagnostik.
2014 OG FREM:
1966:
Dako grundlagt
Læge og forsker Niels Harboe introducerer de første standardiserede konjugerede antistoffer til immunhistokemi, der bruges af hospitaler til gavn for patienter verden over.
1967-2010:
Innovationer indenfor diagnostik
Banebrydende løsninger indenfor vævsbaseret kræftdiagnostik.
2012:
Dako opkøbt af Agilent
Agilent fokuserer på seks markeder: Pharma og biofarmaci, forskning, kemikalier og avancerede materialer, fødevaresikkerhed, miljøanalyse og retsvidenskab samt diagnostik.
Hvordan styrker Danmark bedst sin position som life science og biotek nation? Det spørgsmål har tre regeringer spurgt sig selv om siden 2018, hvor den første life science strategi blev lanceret.
Af Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør og Chef for DI Life Science
Svaret er mere forskning og innovation. Ikke mindst indenfor bioteknologiske løsninger. Forskning er grundlaget for ny viden og innovation er den proces, der gør ny viden brugbar for borgerne og samfundet.
Grundforskning er typisk offentlig finansieret, mens innovation i form af nye produkter, services og måder at anvende teknologi på som oftest er privat finansieret. Derfor er samarbejdet mellem offentlige forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder, private virksomheder og investorer, helt afgørende for den teknologiske udvikling – og ikke mindst den vækst og beskæftigelse som følger med.
Værdien af en konkurrencedygtig life science og biotekindustri i Danmark og Europa var ikke mindst tydelig under Covid-19 pandemien. De globale værdikæder lukkede ned og de regioner, hvor den lokale forskning og udvikling i lægemidler var stærkest, fik hurtigere adgang til en vaccine. Branchen er tilmed en af de få tilbageværende styrkepositioner, hvor Europa forsat kan måle sig med andre regioner som USA og Asien. Og indenfor Europa er Danmark med i førerfeltet. Men hvorvidt det også er tilfældet om 10, 20 og 30 år er mere tvivlsomt. Europa sakker bagud som region, der forstår at innovere og gøre ny viden brugbar i virkeligheden. Hvis ikke ny forskning i bioteknologi kan føre til produkter på et privat mar-
ked, som gør både ny medicin og mere bæredygtige fødevarer, tekstiler og materialer tilgængelige for borgerne, får det ikke optimal værdi for samfundet.
Så bliver det sværere at tiltrække investeringer og udenlandsk talent, udvikle og fastholde nye virksomheder og skabe den teknologiske udvikling, der er forudsætningen for fremdriften og finansieringen af vores samfund.
Fra Boston til København
Regeringen og Folketingets aftale om en iværksætterstrategi er heldigvis et skridt i den rigtige retning. Det gælder ikke mindst initiativet om at etablere et innovationscenter for life science, biotek og kvanteteknologi i København; det såkaldte Innovation District Copenhagen. Ambitionen er høj med inspiration fra verdensberømte Kendall Square i Boston. Danmark har da også mange af de samme forudsætninger som Kendall Square: Verdensklasse forskning, dygtige iværksættere, etablerede vækstvirksomheder, talent og langsigtede investorer, der tilsammen skaber et enestående økosystem.
Men det der gør Boston unik, er det symbiotiske forhold mellem forskning og industri. Forskere skifter ofte fra et universitet til en nystartet virksomhed eller måske til en investor og tilbage til forskningen. Det er den mobilitet, der både skaber forståelse og respekt mellem de forskellige miljøer. Her har vi lidt vej igen i Danmark.
Et eksempel på symbiosen mellem forskning og industri er Moderna, der i dag er en stor, global biotekvirksomhed, som udspringer af den nu verdensberømte professor Robert Langers laboratorium på MIT. I dag er Robert Langer en af de mest citerede forskere, samtidig med at han har skabt over 40 virksomheder.
Behov for politisk handling i både Danmark og EU Hvis Danmark skal være en førende life science nation i Europa, er vi derfor nødt til at skabe bedre vilkår for offentlig-privat samarbejde, for kommercialisering af ny forskning, for beskyttelse af intellektuel ejendomsret og for adgangen til risikovillig kapital. Her kan USA og Boston være en ledestjerne. Regeringen ventes inden længe at lancere Danmarks tredje life science strategi og i Bruxelles har Kommissionsformand Ursula von der Leyen planer om en ”EU Biotech Act”, som led i en europæisk life science strategi, der bl.a. skal gøre det nemmere og hurtigere at bringe ny bioteknologi på markedet. Forhåbentligt kan begge dele ses som et udtryk for reel politisk vilje til at prioritere life science og biotekbranchen i Danmark og Europa. Så innovationsmiljøer som Kendall Square i vores region ikke kun bliver ved ambitionen. Ellers er det svært at se for sig, at Danmark og det øvrige Europa fremover skal kunne konkurrere med USA eller Asien om ny forskning og innovation.
PILA PHARMA:
Når man taler om bioteknologiske gennembrud, er det ofte de store, etablerede spillere, der får opmærksomheden. Men iblandt dem findes også mindre, yderst ambitiøse virksomheder som PILA PHARMA, der udfordrer konventionelle løsninger og baner vejen med deres nytænkende tilgang til behandling af type 2-diabetes og fedme. Med en ukuelig tro på deres mission er de godt på vej til at blive en central spiller i fremtidens farma-landskab.
Under ledelse af den kun 31-årige administrerende direktør, Gustav H. Gram, har PILA PHARMA ikke bare fundet en plads i den store life science-industri – de har gjort det med en visionær tilgang, der bryder med det gængse. Sammen med stifter Dor-
te X. Gram har de taget virksomheden fra idé til potentielt markedsmoden teknologi. Deres mål er at ændre opfattelsen af, hvad der kan og bør udgøre effektiv behandling af nogle af verdens mest udbredte sygdomme. Med deres innovative produkt, en tablet-løsning baseret på TRPV1-receptorhæmmere, er de klar til at tage det næste store skridt mod markedet.
”Vi har lært meget af at samarbejde med partnere, der har en anden kulturel og markedsmæssig tilgang. Det har åbnet vores øjne for nye muligheder og fået os til at tænke bredere. Forholdene og behandlingsmulighederne for folk med diabetes kan jo være markant forskellige fra Indonesien til USA til Danmark, og det er vigtigt for os at forstå.”
Gustav H. Gram, Pila Pharma
En rejse præget af udfordringer og succes
Gustav H. Gram fortæller, at vejen til succes ikke har været uden forhindringer. “Når man taler om innovation inden for life science, er det let at undervurdere, hvor kapitaltungt det er at bringe nye behandlinger på markedet. Den første store udfordring er altid at rejse de nødvendige midler og præsen-
tere en klar vision for, hvordan man vil ændre status quo,” siger han.
PILA PHARMA blev grundlagt i 2014 og er siden vokset til et solidt biotekfirma, der er børsnoteret på den svenske Nasdaq First North-børs. Børsnoteringen har givet virksomheden en stabil platform, men det har også ført til større ansvar. “Vi bliver fulgt nøje, og der er en forventning om, at vi hele tiden leverer resultater – ikke kun for investorerne, men også for at virkeliggøre vores vision,” tilføjer Gustav H. Gram.
PILA PHARMA har allerede gennemført flere fase 2-studier, hvor de har testet deres TRPV1-receptorhæmmere som en mulig løsning til at regulere blodsukker og reducere hjertekarsygdomme. Med opløftende resultater er virksomheden nu klar til at undersøge, om produktet også kan hjælpe patienter med vægttab – en vigtig faktor for mange personer med type 2-diabetes og fedme.
Dorte X. Grams videnskabelige arv fra Novo Nordisk Dorte X. Gram, stifteren af PILA PHARMA, har spillet en afgørende rolle i virksomhedens succes. Med sin baggrund fra Novo Nordisk, hvor hun var med til at opdage semaglutid-molekylet – det molekyle, der senere blev til lægemidlerne Ozempic og Wegovy – har hun givet PILA PHARMA en stærk videnskabelig base.
“Jeg lærte hos Novo Nordisk, at kvalitet er afgørende. Den tilgang har vi taget med os i PILA PHARMA. Vi skal altid arbejde med den største omhu, for i sidste ende er det kvaliteten, der gør forskellen,” siger Dorte X. Gram. Hun understreger, at virksomhedens dedikation til forskning og udvikling er nøglen til at skabe løsninger, der virkelig kan gøre en forskel for mennesker med diabetes og fedme.
Hvordan man udfordrer de store spillere
At udfordre de etablerede aktører på markedet kræver mod, viden og en utrættelig vilje til at tænke anderledes. “Vi har måske ikke de samme økonomiske ressourcer som de store farmaceutiske selskaber, men vi har noget, der er mindst lige
så vigtigt – en dyb indsigt i diabetes og fedme, og en passion for at skabe noget, der gør en reel forskel,” siger Gustav H. Gram.
Med den videnskabelige erfaring fra Novo Nordisk, hvor Dorte X. Gram var med til at opdage semaglutid, har PILA PHARMA allerede fra starten haft en stærk base. Gustav H. Gram mener, at denne videnskabelige dybde er en nøgle til at skabe et produkt, der kan konkurrere med de bedste på markedet. “Vi stræber ikke efter at blive de største, men vi tror på, at vores teknologi kan blive blandt det bedste, og deraf potentielt en væsentlig del af en større farmaceutisk portefølje,” forklarer han.
Internationalt samarbejde: Nøglen til succes PILA PHARMA har fra begyndelsen arbejdet med et globalt perspektiv. “Vi kan ikke løse globale problemer som diabetes og fedme uden at tænke stort og samarbejde med partnere fra hele verden,” siger Gustav H. Gram. Gennem samarbejde med internationale forskere har virksomheden fået en dybere forståelse for, hvordan deres teknologi kan tilpasses forskellige patientgrupper og markeder.
Selvom Skandinavien er deres hjemmemarked, arbejder PILA PHARMA på at skabe et globalt netværk af samarbejdspartnere. “Vi har lært meget af at samarbejde med partnere, der har en anden kulturel og markedsmæssig tilgang. Det har åbnet vores øjne for nye muligheder og fået os til at tænke bredere. Forholdene og behandlingsmulighederne for folk med diabetes kan jo være markant forskellige fra Indonesien til USA til Danmark, og det er vigtigt for os at forstå” tilføjer Gustav H. Gram.
Fremtiden for PILA PHARMA: Fra vision til virkelighed Selvom PILA PHARMA stadig er en ung virksomhed, er deres ambitioner store. Gustav H. Gram ser frem mod en fremtid, hvor deres teknologi kan blive en væsentlig del af behandlingen af metabole sygdomme som diabetes og fedme. “Vi er optimistiske omkring de næste skridt. Vores teknologi har potentialet til at kunne blive en attraktiv mulig-
hed for større farmaceutiske virksomheder, især fordi det er en tabletbehandling, der er lettere at producere og distribuere end injicerbare løsninger,” forklarer han. For PILA PHARMA handler det ikke kun om at opnå succes for aktionærerne, men om at skabe løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker. Som Dorte X. Gram siger: “Hvis vi kan skabe noget, der virkelig gør en forskel, vil den økonomiske succes følge’.”
• Grundlagt: 2014 af Dorte X. Gram
• CEO: Gustav Hanghøj Gram
• Hovedkontor: Malmø, Sverige
• Fokus: Udvikling af oral medicin til behandling af type 2-diabetes og fedme
• Patent: Use-patenter til mekanismen i USA og Europa
• Aktuel status: I fase 2 af kliniske studier med lovende resultater
• Unik teknologi: Anvender TRPV1-receptorhæmmere til regulering af blodsukker og potentielt vægt
• Vision: At tilbyde en effektiv oral behandling til patienter over hele verden
• Børsnotering: Noteret på den svenske børs Nasdaq First North, under tickeren #PILA Læs mere på pilapharma.com
Danmark har en fantastisk position i forhold til at styrke den globale life science-industri. Det bliver altafgørende, at innovationsniveauet fortsat højnes, og at forskningsmiljøerne og erhvervslivet bindes endnu tættere sammen, hvis Danmark skal bibeholde sin gode position, og på sigt skal være blandt de førende i Europa. Sådan lyder budskabet fra it- og rådgivningsspecialisten Epista, der leverer løsninger til life science industrien.
Pia Bundgaard Hansen
Siden stiftelsen i 2009 har danske Epista Life Science, der leverer it-rådgivning og services, haft klare ambitioner om at transformere life science industrien ved at hjælpe virksomheder med at opnå regulatorisk compliance på en smartere og mere effektiv måde. Ifølge Klavs Esbjerg, CEO er det er en mission, der har kunnet lade sig gøre, fordi vores uddannelsessystem har fostret en unik talentfødekæde gennem de sidste tre årtier, som har være med til at skubbe til innovationsniveauet i branchen.
“Samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitutioner og industrien har været definerende for den position, Danmark er i. Det bliver fortsat afgørende for, at udviklingen kan accelereres. Hvis vi ønsker at innovere og definere branchen fremadrettet, skal vi sikre, at den næste generation af specialister kan bidrage til skabelsen af morgendagens teknologier og produkter,” fortæller Klavs Esbjerg, CEO.
Fokus på talentudvikling
Hos Epista mener man, at det samtidig også er centralt at fokusere på at udvikle de life science-virksomheder, der skal bidrage til næste generation af lægemidler, for at sikre en stærk fødekæde.
Det er typisk de virksomheder, som ligger i laget under de helt
”Hvis vi ønsker at innovere og definere branchen fremadrettet, skal vi sikre, at den næste generation af specialister kan bidrage til skabelsen af morgendagens teknologier og produkter.
”
Klavs Esbjerg, CEO Espista
store. I Danmark skal vi sikre deres innovationskraft - ikke mindst gennem tilgangen af talent.
“Vi glæder os over Novo Nordisk store succes, som har tydelige afledte effekter på resten af industrien. Deres succes og dermed behov for medarbejdere betyder, at talent er og bliver en
mangelvare for hele branchen, som Danmark skal levere mere af. Derfor bliver det altafgørende, at forskningsmiljøerne og erhvervslivet bindes endnu tættere sammen, så vi kan sikre den nødvendige arbejdsstyrke, hvis Danmark skal bibeholde vores gode position, og på sigt skal være blandt de førende i Europa” siger Klavs Esbjerg, CEO.
Innovationsevnen og det internationale samarbejde bliver afgørende
Ud over talent skal Danmark styrke innovationsevnen hos virksomhederne, hvis vi skal indfri vores ambitioner om at være førende i Europa.
Hos Epista har de teknologien og løsningerne, der kan accelerere innovationen og sikre, at produkterne kommer hurtigere på markedet.
Men innovation handler i lige så høj grad om, ikke at gå på kompromis, men derimod sikre kvalitet: ”Det er centralt, at vi husker på, at innovation ikke kun handler om at få lægemidler hurtigt på markedet, det handler i høj grad også om sikre overholdelse af retningslinjer og regulativer fra myndighederne. Hos Epista arbejder vi med AIdrevne løsninger og automatiserede testmetoder, der reducerer manuelle processer, styrker sikkerheden, forbedrer kvaliteten af sundhedsdata og accelererer udviklingen af medicinsk teknologi. Innovationen skal sikre, at Danmark
bevare det gode ry, vi retmæssigt har fået i branchen,” siger Flemming Kjøller, Chief Growth Officer. It- og rådgivningsvirksomheden er eksperter indenfor pharma-industrien og har erfaringen med at navigere i de krav, som forskellige regulatoriske myndigheder stiller til virksomhederne.
Epista har den internationale erfaring og kan navigere i de krav, som forskellige regulatoriske myndigheder stiller til virksomhederne.
Den dækker hele værdikæden og sikrer, at virksomheder overholder alle regulatoriske krav, så de står stærkt i den globale konkurrence. De mener, at internationalt samarbejde er afgørende for, at danske virksomheder kan konkurrere på lige vilkår i en globaliseret verden: ”Vores samarbejde med både danske og internationale virksomheder her i Epista er netop baseret på, at branchen og markedet har været agilt og modtagelig over for innovation” forklarer Flemming Kjøller, Chief Growth Officer og uddyber:
“Vi tilstræber hele tiden at være førende eksperter - Thought leaders – og dele ud af de indsigter vi besidder. Den ekspertise, vi har opbygget, skal også tilskrives de forudsætninger, vi har haft for at tiltrække ressourcer og udnytte deres kompetencer. Det bliver lige så afgørende i fremtiden, hvis vi skal sikre de fortsatte vækstmuligheder i Danmark”.
”Hos Epista arbejder vi med AIdrevne løsninger og automatiserede testmetoder, der reducerer manuelle processer, styrker sikkerheden, forbedrer kvaliteten af sundhedsdata og accelererer udviklingen af medicinsk teknologi. Innovationen skal sikre, at Danmark bevare det gode ry, vi retmæssigt har fået i branchen”
Flemming Kjøller, Chief Growth Officer Espista
Epista Life Science blev grundlagt i 2009 af Klavs Esbjerg med en mission om at transformere Life Science-industrien ved at hjælpe virksomheder med at opnå regulatorisk compliance på en smartere og mere effektiv måde. Virksomheden er vokset hurtigt siden da og har udvidet sin tilstedeværelse både i Europa og globalt.
De tilbyder rådgivning og løsninger, der hjælper life science-virksomheder med at navigere i komplekse regler og krav inden for forskning, udvikling og produktion.
Med et team af erfarne konsulenter og dybt branchekendskab hjælper Epista virksomheder med at optimere deres forretningsprocesser, sikre overholdelse af regulatoriske standarder og forberede sig på fremtidige krav fra myndigheder. Firmaet er kendt for at skabe værdi ved at balancere compliance med innovation, så deres kunder kan fokusere på at levere livsvigtige produkter til markedet hurtigt og sikkert.
Læs mere på www.epista.com
Der er mange fordele og færre ulemper for life science selskaber ved at blive og være børsnoteret. For investorerne er billedet lidt mere blandet.
Mulighederne og risici er afpassede. Forskellen mellem de store og stabile og de små, innovative og risikable investeringer er omtrent lige så stor som højdeforskellen mellem Mount Everest og Yding Skovhøj.
Af Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet
Børsnotering giver selskaberne en løbende adgang til at hente stadig mere kapital. Gode data giver adgang til at gå videre til næste forskningsfase for de små/mindre selskaber og ikke mindst alibiet for at forvente, at investorer vil skyde flere penge ind i den fortsatte udvikling.
En børsnotering er den standardiserede adgang til risikovillig kapital. Det er et meget stort aktiv.
Når et selskab bliver børsnoteret er det i hovedsagen forbundet med en betydelig værdiforøgelse.
Børsnotering giver et udstillingsvindue med hensyn til at kommunikere fremskridt og nyheder, som man ikke finder lige så nemt andre steder. Samtidig giver det en mulighed for at ”vise sig frem” for fremtid arbejdskraft.
Selv store selskaber i Novo Nordisk sværvægtsklassen benytter sin børsnotering til løbende at blive ”en del af samfundet”. Patienter ser de store selskabers produkter som en nødvendig forudsætning for at have et bedre liv. Selskaberne, derimod benytter ”den åbne tillidsdør” til at skabe muligheden for at adgang til de offentlige kasser og indtjening.
Biotekinvestorer er som succesraten på data: 0 eller 1.
Det er svært at bringe et projekt til produkt; det tager lang tid og mange hurdler skal forceres undervejs. I tillæg bliver den udfordring ”forstørret” af investorernes modtagelse af data og fornemmelse for risikovillighed set i et kortsigtet investeringsperspektiv. Langsigtede, risikovillige og tålmodige investeringspenge i mindre selskaber er en modsætning.
En børsnotering kan give konkurrenter frit udsyn og adgang til de data, som du som selskab ikke nødvendigvis, og ikke altid ønsker alle skal have adgang til i realtid.
Mere end 95% af alle medicinalselskabernes projekter når ikke i mål med at skabe en bedre behandling (både) med en tolerant (og) bivirkningsprofil. ”Både-og” forudsætningen for succes.
Den risiko og den løbende værdivalidering gør, at mange selskabers aktiekurser over tid kan blive udsat for salgspres og kursudsving, som kan fordyre vejen fra projekt til produkt, og som kan kræve betydelige af de Investor Relations ressourcer, som især de mindre selskaber ikke har ressourcer og tilstrækkelige kompetencer til.
Der er en form for ”the winner takes it all” og måske lidt mode i hvilke projekter, som har lettest adgang til den risikovillige kapital til den ”rigtige” egenkapitalomkostning. Her og nu er det ”fedme”, som tiltrækker sig meget opmærksomhed. Måske på bekostninger af andre sygdomsområder. Penge kan som bekendt kun bruges én gang.
Sjældne sygdomme med en lille patientgruppe kan have svært ved at tiltrække sig positiv opmærksomhed.
Overgangen fra få til mange ejere kan initielt være mere problematisk end de fleste nye selskaber forestiller sig. Investorer lever i nuet og er interesseret i et selskab lige ind til de ikke længere er interesseret i det. Det kan stoppe fra den ene dag til den anden.
Investering i life science er lidt som et kinderæg. Investorerne vil gerne gøre noget for folkesundheden. Samtidig er det ikke nogen ulempe, hvis der er mange penge at tjene. Den tredje ingrediens i kinderægget er ”overraskelsen” = data og de skal gerne være gode.
Større selskaber med produkter på markedet og fast og ”stabil” indtjening, vil bl.a. være selskaber som tiltrækker langsigtede pensionsinvestorer på grund af den stabile udvikling og ikke mindst løbende udbyttebetalinger.
Danmark er for investorerne lidt af et life science mekka. Der findes næppe andre steder i verden, hvor mulighederne for at vælge og vrage blandt projekter er så stor målt i forhold til vores capita = indbyggertal. USA har Silicon Valley; Danmark har Medico Valley.
Investorerne kan indenfor life science området komme ”hele risikovejen” rundt. Fra den ”moderate” pipeline risiko i det store medicinalselskab med langt med lav patentudløbsrisiko til opstartsprojektet med det store potentiale for en lidelse uden gode behandlingsmuligheder – alt sammen behørigt med den tilhørende risiko.
Life science er en blandet pose investeringsbolcher. Biotek er kun for de mest risikovillige investorer.
En del af noget større og længerevarende kan have en investeringsmæssig tidshorisont på 10-12 år, og så skal alt gå i den rigtige retning. Det gælder ikke kun biotekselskaber, men det gælder også for nye projekter i etablerede life science selskaber.
Investorerne skal igennem en lang række hurdler og tests som alle skal bestås med ”både-og” fra projekt til produkt; og hvor alt kan gå galt. Forskningsdata skal både være bedre end konkurrerende produkter på markedet, hvis de findes og skal have en tolerant bivirkningsprofil.
Den første kapital, penge og investering er ”udbetalingen” i biotekselskaber.
Senere følger mange ekstra fundingrunder. Potentialet stiger, men samtidig er der en risiko for at de første penge du betalte,
bliver fulgt op af mange flere. Er du som den private investor med hele (risiko)vejen)?
Der er en betydelig risiko for vedvarende udvanding af din initiale investering i opstartsvirksomheder, fordi værdivalideringen i overvejende grad sker i de senere kliniske faser og reelt i slutningen af fase 3.
Når et selskab er i fase 1, er der stadig stor risiko – 90% eller mere for at det kommercielle niveau ikke bliver nået.
Kan store, innovative selskaber med personeller og finansielle ressourcer undervejs løbe op til siden af udviklingen og måske endda overhale det mindre selskaber med de gode ideer, men trods alt med de begrænsede ressourcer?
Nordnet er en førende nordisk digital platform for opsparing og investeringer. Gennem innovation, enkelhed og gennemsigtighed udfordrer Nordnet traditionelle strukturer og giver private opsparere adgang til de samme oplysninger, værktøjer og tjenester som professionelle investorer. Nordnets målgruppe er nordiske opsparere og investorer. Nordnet tilbyder produkter og services til både erfarne investorer og begyndere, uanset om de har viden eller brug for vejledning, ønsker at bruge timer på investeringer hver dag eller blot tjekker ind på et par minutter om ugen.
Læs mere på www.nordnet.dk
Innovation spiller en afgørende rolle for fremtidens sundhedsløsninger. Og her bliver samarbejde mellem offentlige og private aktører stadig vigtigere.
Steen Donner, CEO for DTU Science Park, ser dette samarbejde som en essentiel faktor for at drive udviklingen inden for life science i Danmark. Men på trods af potentialet møder startups og mindre virksomheder mange udfordringer, når de forsøger at komme ind på det danske marked –især når det offentlige indkøbssystem står i vejen.
Af Martin Andersen
”Der er mange måder at fremme sundhedsinnovation på, men det kræver villighed fra det offentlige til at prøve nye teknologier. Desværre oplever mange startups, at det offentlige indkøbssystem er en stor udfordring,” siger Steen Donner. For mange af de startups, som er en del af DTU Science Park, bliver det ofte en uoverstigelig hindring at få deres produkter på det danske marked. Som Steen Donner understreger, hvis en startup ikke kan sælge sine produkter på hjemmemarkedet, kan det være næsten umuligt at sælge internationalt, da potentielle udenlandske kunder ser det som en indikator på produktets succes.
Udfordringer for startups i sundhedssektoren
Den lange vej til godkendelse og salg på hjemmemarkedet har ført til, at flere virksomheder helt springer Danmark over og direkte søger mod udenlandske markeder som USA eller Tyskland.
Dette resulterer i, at Danmark mister både talent og virksom-
”Vi har brug for, at hospitaler og offentlige institutioner bliver mere åbne for at teste og implementere nye produkter. Ellers vil vi fortsat se virksomheder tage deres innovationer til udlandet.”
Steen Donner, DTU Science Park
heder, der ellers kunne have bidraget væsentligt til den nationale økonomi.
“Det er rigtig ærgerligt, når vi ser danske virksomheder, der ender med at etablere sig i udlandet, selvom de startede her,” siger Steen Donner.
En anden udfordring, som DTU Science Park arbejder med, er den lange regulatoriske proces for at få godkendt medicotekniske produkter i Danmark og EU. Processen kan tage flere år, hvilket er dræbende for mindre startups. Som Steen Donner forklarer, er det afgørende, at vores sundhedsinstitutioner er åbne, imødekommende og hurtige til at afprøve nye teknologier.
“Vi har brug for, at hospitaler og offentlige institutioner bliver mere åbne for at teste og implementere nye produkter. Ellers vil vi fortsat se virksomheder tage deres innovationer til udlandet,” siger han.
DTU Science Parks rolle i Medicon Valley
DTU Science Park spiller en central rolle i at understøtte
væksten i life science-industrien i Danmark. Med faciliteter, der spænder fra laboratorier til acceleratorprogrammer, har DTU Science Park positioneret sig som en vigtig aktør i Medicon Valley – en af Europas førende klynger inden for life science. “Vi understøtter både store virksomheder og små startups ved at stille laboratorier og infrastruktur til rådighed på attraktive vilkår. På den måde skaber vi rammerne for videndeling og samarbejde, som er essentielle for innovation,” siger Steen Donner.
Science Parkens acceleratorprogrammer har også til formål at hjælpe virksomheder med at komme hurtigere ud på markedet.
Med støtte fra blandt andet Industriens Fond tilbydes virksomheder ressourcer og hjælp til at accelerere deres udvikling, især inden for medicoteknik.
“Det er specielt inden for medicotekniske virksomheder, at vi ser, hvor svært det kan være at samarbejde med det offentlige. Vores acceleratorprogrammer hjælper dem med at navigere i denne kompleksitet,” siger Steen Donner.
”Vi understøtter både store virksomheder og små startups ved at stille laboratorier og infrastruktur til rådighed på attraktive vilkår. På den måde skaber vi rammerne for videndeling og samarbejde, som er essentielle for innovation.”
Steen Donner, DTU Science
Park
Fremtiden for life science i Danmark
På trods af de udfordringer, som danske life science-virksomheder står over for, ser Steen Donner optimistisk på fremtiden.
Life science-industrien er nu Danmarks største eksportsektor og har overhalet fødevareindustrien. “Dansk life science står stærkt og er i vækst, og vi ser mange dygtige virksomheder, der formår at skabe international succes,” siger Steen Donner. Med en stærk klynge af virksomheder og et økosystem, der understøtter innovation, står Danmark stærkt i den globale konkurrence. Men for at sikre, at denne vækst fortsætter, kræves det, at det offentlige og private samarbejder tættere omkring innovation.
“Der skal skabes flere instrumenter, der kan understøtte innovation i sundhedssektoren. Det kunne eksempelvis være støtte til offentlige institutioner, når de implementerer nye teknologier,” afslutter Steen Donner.
DTU Science Park er en af Europas største og førende communities for deep tech-virksomheder. De huser nogle af de største og mindste virksomheder inden for blandt andet life science, biotech, medtech og robotteknologi.
DTU Science Park driver internationalt anerkendte vækstprogrammer for startups, og de tilbyder virksomheder faciliteter og services, der skaber de optimale betingelser for vækst.
Virksomheden blev stiftet i 1962 med et entydigt formål: At hjælpe virksomheder med at bringe innovation til live.
Det var formålet dengang, og det er stadig dette formål, som driver DTU Science Park i dag.
Læs mere på www.dtusciencepark.dk
Tata Consultancy Services (TCS) har indgået et samarbejde med Dassault Systems. Gennem deres Living Heart Project forener virksomheden et økosystem af kardiovaskulære forskere, undervisere, udviklere af medicinsk udstyr og reguleringsagenturer, inklusive amerikanske FDA og praktiserende kardiologer. Formålet er at udvikle og validere realistiske digitale simuleringer af det menneskelige hjerte.
Projektet vil skabe banebrydende medicinske løsninger, herunder brugen af hjertesimulering, som kilde til digital evidens for nye godkendelser af kardiovaskulært udstyr. Dette omfatter et in-silico klinisk forsøg, der kan supplere den dokumentation, der er hentet fra kliniske forsøgspersoner. Det reducerer behovet for dyreforsøg og menneskelig tilmelding til kliniske forsøg.
TCS anvender teknologisk ekspertise til udvikling af hjertemodeller
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 55 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologiog ingeniørservices og -løsninger.
Læs mere på www.tcs.com
Som industripartner vil TCS bruge sin domæne- og teknologiekspertise og sin forskning i hjertets digitale biotvilling til at bidrage til modelforfining, simulering og teknologisk implementering i udviklingen og valideringen af meget nøjagtige og personaliserede digitale menneskelige hjertemodeller. TCS Digital BioTwin er en biofysikbaseret high-fidelity beregningsmodel udviklet af TCS ‘forskere, der gør det muligt at undersøge funktionen af et bestemt menneskeligt organ eksternt og ikke-invasivt. Det hjælper med at forstå de individuelle bidrag fra flere faktorer og analyserer deres interaktioner i en rumlig skala. TCS har udført omfattende forskning i opbygningen af digitale bio-tvillinger af organer som hud, næse og tyktarm. For at supplere denne forskning vil TCS også samarbejde med Dassault Systems og andre mod målet om at fremstille en virtuel menneskelig tvilling med fokus på udvalgte organer, der er identificeret som kritiske for udviklingen af feltet.
“Vi er glade for at byde Tata Consultancy Services velkommen til vores Living Heart Project,” siger Steve Levine, Sr. Director, Virtual Human Modeling, Dassault Systèmes og grundlægger af The Living Heart Project, “Deres dybe ekspertise inden for forskning og teknologiudvikling vil bringe uvurderlig indsigt til vores mission og til andre på området. Dette samarbejde demonstrerer vores fælles engagement i
at udnytte den virtuelle verden til fremme af lægevidenskab og patientpleje. Ved at forene kræfterne tror vi på, at vi kan fremskynde innovationstempoet og gøre betydelige fremskridt mod vores mål om at skabe og levere personlige medicinske løsninger i silico.”
“TCS er glade for at være en del af Living Heart-initiativet og for at samarbejde om at skabe en banebrydende digital simulering af det menneskelige hjerte, der kan berige vores forståelse af hjertefunktionen og give indsigt i nye hjertebehandlinger og ny produktudvikling til medtech- og pharma-sektorerne. Vi mener, at vores omfattende ekspertise inden for opbygning af digitale biotvillinger til andre organer og kropsdele positionerer os til at bidrage væsentligt til dette samarbejdsinitiativ,” siger Vikram Karakoti, Global Head, Life Sciences Business, TCS.
TCS samarbejder med førende life science-virksomheder over hele verden for at facilitere deres digitale transformationsrejser.
Virksomheden leverer et komplet sæt tjenester, der spænder over rådgivning, it- og kognitiv forretningsdrift og løsninger på tværs af værdikæden inden for biovidenskab, herunder data og analyse, prædiktiv og receptpligtig analyse, genom-forskning, blockchain-aktiveret klinisk forsyningskæde, AI-aktiveret sagsbehandling, opdagelsessamarbejde, kognitiv forskning og digitale laboratorier.
Løsningerne bruger en kombination af kunstig intelligens, kognitive computerfunktioner, robotprocesautomatisering, Internet of Things og cloud til fuldt ud at digitalisere værdikæden inden for biovidenskab.
Den forskningsbaserede servicevirksomhed Bioneer er sat i verden for at hjælpe farmaceutiske, bioteknologiske og medicotekniske virksomheder med at accelerere lægemidlers og medicoprodukters vej til markedet. Det biologiske power house tilbyder højteknologisk rådgivning og avancerede teknologiske services inden for rekombinante proteiner, R&D og Manufacturing Services.
Af Pia Bundgaard Hansen
Bioneers historie går helt tilbage til 1982, hvor navnet var Gensplejsningsgruppen, som skulle hjælpe virksomheder med at forstå og finde anvendelse for den nye teknologi. I dag har Bioneer fuldt fokus på at tilbyde en lange række services til virksomheder inden for life science sektoren. Der er i dag en stigende efterspørgsel på udviklingen af avancerede biologiske protein-baserede lægemidler, og hos Bioneer har de mere end 30 års erfaring med fremstilling og karakterisering af rekombinante proteiner.
”Vi har ekspertisen og faciliteterne til at hjælpe Start-ups, Biotek- og Pharmavirksomheder med hele processen fra ide til produktion af biologiske lægemiddelkandidater til tidlig testning,” fortæller Jens Christian Norrild, Chief CDMO Officer, som er chef for Bioneers produktionsfaciliteter.
”For at følge med den stigende efterspørgsel af de services, vi kan tilbyde, arbejder vi løbende med at videreudbygge vores kapacitet inden for rekombinante proteiner samt med at øge fleksibiliteten,” siger Jens Christian Norrild.
Indgå i et partnerskab
Hos Bioneer ønsker de, at kunderne vil se Bioneer som en partner, der med dyb viden og en bred tværfaglig palette af services, kan hjælpe virksomhederne med hurtigt og effektivt at få løst mange forskellige prækliniske projekter samme sted. Især Start-ups og mindre virksomheder har brug for tætte
partnerskaber, der kan hjælpe med at accelerere udviklingen af nye biologiske lægemidler mod sygdomme, hvor der i dag ikke er gode behandlingsmuligheder for patienterne. Både for investorer og samfund er det essentielt hurtigt at kunne få produceret lægemidler og få genereret de data, der kan bringe lægemiddelkandidaterne hurtigt frem mod de kliniske studier i mennesker, der afgør potentialet for en ny type behandling. Ligeledes kommer mellemstore og store Pharmaselskaber til Bioneer, når de har behov for en R&D partner og adgang til ekspertviden og faciliteter.
Platform til fremstilling af biologiske lægemidler
Bioneer tilbyder allerede i dag ’cutting-edge’ teknologi inden for udvikling af biologiske lægemidler og yder kvalificeret rådgivning på tværs af forskningsområder til sikring af optimale udviklingsplaner i de tidlige faser af lægemiddelsudvikling. I de næste fire år vil Bioneer investere massivt i videreudbygningen af deres platform inden for produktion af mammal-celle producerede lægemidler som f.eks. antistoffer, bispecifikke antistoffer, konjugerede rekombinante proteiner og andre nye modaliteter inden for biologiske lægemidler.
”Vi vil gerne, drevet af vores mission om at skabe optimale life science løsninger ved at forene teknologi, videnskab og mennesker, være en hurtig og effektiv One-Stop-Shop for Start-ups og biotekvirksomheder, så vi i fællesskab kan udvikle fremtidens lægemidler og hermed styrke hele økosystemet i dansk og nordisk life science,” forklarer Jens Christian Norrild.
Planer om nye faciliteter
Det er Bioneer’s vision indenfor en kort årrække at etablere nye produktionsfaciliteter i Hørsholm, der kan understøtte klinisk produktion af lægemidler i de tidlige faser.
”Vi har sammen med flere strategiske partnere arbejdet på udvikling af projektet og er snart klar til at præsentere vores tanker for potentielle finansielle partnere. Visionen er, at vi kan tilbyde services, der dækker al procesudvikling, produktion og karakterisering af lægemidler frem til tidlig proof-of-concept er opnået i kliniske studier. Hermed får virksomhederne i Bioneer en One-Stop-Shop til biologisk lægemiddeludvikling og skal ikke bruge tid på at overføre teknologien til en ny partner for den kliniske produktion i denne tidskritiske udviklingsfase,” siger Jens Christian Norrild.
Bioneer er en af syv virksomheder, der har godkendelse fra Ministeriet for Uddannelse og Forskning til at yde Godkendt Teknologisk Services (GTS). Bioneer er en uafhængig notfor-profit virksomhed, der løbende geninvesterer overskuddet i nye teknologier og viden. Bioneer er ejet af Danmarks Tekniske Universitet og virksomheden har til huse i Hørsholm i DTU Science Park og har også en afdeling på Københavns Universitet i København.
• Grundlagt i 1982
• Mere end 30 års erfaring i rekombinante proteiner
• Mere end 100 R&D Service Projects om året
• Mere end 30 udgivelser årligt
• Mere end 100 medarbejdere
• Hovedkvarter hos DTU Science Park - 3.350 m2 state-of-the-art laboratorier og kontorer
• Certificeret EcoVadis Sustainability virksomhed.
Læs mere på www.bioneer.dk
Danmarks nye life science-strategi er lige på trapperne. Men hvis vi ønsker at fremtidssikre den branche, som er en hjørnesten i dansk og europæisk økonomi, skal vi være endnu mere ambitiøse, når det gælder life science. Vi står i en ny geopolitisk virkelighed, hvor markeder lukker sig om sig selv, forsyningskæder er under pres, og den globale konkurrence om rammevilkår og investeringer skærpes. Og her sakker Europa bagud.
Af Katrina Feilberg, branchedirektør for Sundhed & Life Science, Dansk Erhverv
Den nyligt offentliggjort Draghi-rapport konkluderer, at hvis EU skal holde trit med sine konkurrenter i den globale konkurrence samt sikre den europæiske velstand, skal innovationen i EU styrkes.
Dansk Erhverv er helt enig. Hvis EU skal sikre europæiske sundhedsvæsener og patienter adgang til verdens bedste sundhedsbehandling, så er vi afhængige af, at life science-virksomheder foretager investeringer, forsker, udvikler, innoverer og producerer i EU. Det kræver mere attraktive rammevilkår. Derfor bør den nye EU-Kommission, som noget af det første, tage initiativ til en europæisk life science-strategi. Det arbejde skal Danmark, som førende life science-nation, stå i spidsen for.
Life science har enorm værdi for europæisk økonomi Life science-branchen er Danmarks største eksporterhverv og stod i 2023 for 19 pct. af dansk vareeksport. Tal fra EFPIA viser desuden, at biotekindustrien alene bidrager med 35 mia. euro til EU’s økonomi, og at lægemiddelindustrien i 2023 bidrog med mere end 100 mia. euro. Life science-branchen er altså et af EU’s vigtigste aktiver og har enorm værdi for den europæiske økonomi og de europæiske borgeres sundhed. Men selvom den europæiske life science-branche i stigende grad bidrager til vækst, så peger analyser på, at EU sakker bagud i forhold til især USA, men også Kina. Det gælder både for investeringer og evnen til at omsætte ny forskning til virksomheder – og det ser dystert ud. For 20 år siden var forskellen på life science-investeringer foretaget i USA sammenlignet med EU blot 2 mia. USD. I dag er den forskel steget markant til 25 mia. USD. Life science-virksomheder er internationale virksomheder, der opererer både indenfor og udenfor EU’s grænser. Det skal de blive ved med at kunne, samtidig med at life science-virksomheders aktiviteter styrkes i EU, så der sikres stabil forsyning af lægemidler såvel som medicinsk udstyr til europæiske borgere.
Vi skal sikre EU-borgernes adgang til sundhed i verdensklasse
Vi mener derfor, at EU bør have fokus på tre hensyn, når man udarbejder en life science-strategi: patientsikkerhed, markedsadgang og innovation. I dag tages der nemlig sjældent højde for alle tre hensyn – og desværre er det ofte vilkårene for innovation, der lider.
Konsekvensen bliver, at virksomheder rykker deres forskning og udvikling til USA eller Kina. Og hertil følger en stigende tendens til, at nye og innovative produkter i første omgang ikke lanceres i EU. Det er et stort problem, fordi vi risikerer, at europæiske patienter ikke får adgang til den bedste behandling. Tendensen kommer fx til udtryk i EU’s revision af lægemiddellovgivningen. Kommissionens udspil hertil spænder nemlig ben for egne (gode) ambitioner om EU-borgeres lige adgang til lægemidler, fordi det sker på bekostning af incitamentet til innovation. Og det er et kæmpe problem, hvis EU-borgerne skal
have adgang til verdens bedste sundhedsbehandling – det kræver nemlig en udviklende og innoverende life science-branche. Og vigtigst af alt gør investeringer i life science en konkret forskel for EU-borgeres sundhed. Under COVID19-pandemien udnyttede man fx det stærke offentlige-private samarbejde i den hurtige udvikling af vacciner. Det lykkedes på baggrund af gode innovative forskningsmiljøer, stærke life science-virksomheder og beslutningstagernes høje prioritering af løsningen af et stort og aktuelt sundhedsproblem.
I Dansk Erhverv mener vi, at Danmark skal stå i spidsen for
arbejdet med en europæisk life science-strategi. Det skal vi, fordi vi har gode erfaringer fra de danske, nationale life science-strategier, og fordi life science er en stor erhvervspolitisk styrkeposition for os. Det skyldes blandt andet vores arbejde for etablering produktion og investeringer, bedre brug af sundhedsdata, evnen til at tiltrække klinisk forskning, tiltrækning af international arbejdskraft, og vores historisk stærke offentlig-private samarbejde. Dertil kommer, at Danmark nu etablerer Innovation District Copenhagen, som understøtter vækstlaget og innovation.
Hvis vi skal bevare niveauet af sundhed i Danmark, er der behov for at tænke nyt. Forpligtende partnerskaber på tværs af sektorerne er svaret, mener både private og offentlige aktører i Danmark. Det er ikke kun de faglige kompetencer, der skal forenes – der er også brug for en forbedret struktur for funding, mener den nationale sundhedsklynge.
Af Lotte Overbjerg, journalist, Danish Life Science Cluster
Sundhedssektoren står over for store udfordringer; vi skal skabe bedre og mere individuel sundhed for flere mennesker, og vi har færre ressourcer til det.
Ifølge Life science Rådet skal life science-sektoren bidrage til at frigøre 10.000 årsværk i sundhedsvæsenet i 2030. Det skal ske gennem udvikling, implementering og skalering af effektive og arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger.
Og den slags løsninger kan kun skabes, når vi samarbejder for at blive helt skarpe på udfordringerne og de kompetencer, der skal løse dem. Det mener bl.a. vicedirektør på Rigshospitalet, Martin Magelund Rasmussen.
- I Danmark har vi lange traditioner for at samarbejde på tværs af det offentlige og det private, men det er på tide, at vi løfter samarbejdet til et nyt niveau. Vi skal gå sammen i
langsigtede, strategiske partnerskaber, hvor vi ikke bare fokuserer på en konkret løsning, men hvor fokus er impact på den lange bane herunder bidrage til et bæredygtigt sundhedsvæsen. Vi skal lidt populært sagt gå fra at lave projekter til at samskabe med fælles mål og med langt mere åbne bøger, end vi er vant til. Magien opstår, når vi frisætter os selv og hinanden til det, siger Martin Magelund Rasmussen.
Bredt partnerskab involverer flere end 400 aktører Et eksempel på et stærkt tværsektorielt partnerskab er Erhvervsfyrtårn Life Science, som blev lanceret af Erhvervsministeriet i 2021.
Formålet med Erhvervsfyrtårn Life Science er at danne forpligtende tværsektorielle partnerskaber, der samler kompetencer og viden fra flere områder om specifikke sundhedsudfordringer. Diversiteten i partnerkredsen er afgørende
for, at alle parter bliver skarpere på udfordringerne - og øger innovationskraften og evnen til at skabe og implementere bæredygtige sundhedsløsninger.
Erhvervsfyrtårn Life Science har på få år engageret flere end 400 offentlige og private partnere i projekter og aktiviteter om udvikling, dokumentation og behovsafdækning i Danmark.
Konsortiet bag erhvervsfyrtårnet består af bl.a. kommuner, regioner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Den nationale sundhedsklynge, Danish Life Science Cluster, er drivende partner med en neutral platform for samarbejde og netværk.
Mere bevægelse giver mindre fravær
Da Erhvervsfyrtårn Life Science blev lanceret var første fokus ’Sund Vægt’, mens temaet ’Mental Sundhed’ blev til-
Arsovic Nielsen,
føjet i 2023. Cirka tre år inde i projektet viser partnerskabskonceptet resultater. Et udpluk af sundhedseffekterne fra Sund Vægt-projekterne viser bl.a.:
- I et projekt om øget bevægelse i skolen vurderer 80% af forældrene, at eleverne bliver mere klar til indlæring.
- Et livsstils-interventionsprogram har medført et gennemsnitligt vægttab på 6,5%.
- Sygefravær er faldet 32% efter et initiativ om sundhedsfremmende tilbud gennem en arbejdsplads, og 84% af deltagerne mener, at initiativet øget deres jobtilfredshed.
AI opsporer mental mistrivsel
Under ’Mental Sundhed’ har Erhvervsfyrtårn Life Science det seneste halve år igangsat ca. 20 projekter, hvor virksomheder og andre organisationer samarbejder om at møde udfordringerne i regeringens 10 års-plan for psykiatrien. Det gælder bl.a. et koncept, hvor skolebørn i 4. klasser skal rustes til at håndtere vanskelige følelser.
Andre eksempler er en platform, der skal støtte epilepsiramte unge socialt. En AI-løsning skal opspore mental mistrivsel i et socialt univers, samt en måler, der skal opfange signaler på mental mistrivsel og stress på arbejdspladser.
Støttekroner skal også samles i partnerskaber
Men der er også brug for en tilpasning af de finansielle instrumenter, mener Diana Arsovic Nielsen, CEO i Danish Life Science Cluster, som engagerer flere end 400 virksomheder og offentlige organisationer inden for sundhed.
I Danmark er vi stærke på både offentlig og privat funding til innovation, men også her er der brug for at samle ressourcerne. I dag uddeles der mange midler til småprojekter, og det er vanskeligt for bevillingsgiverne at have overblik over, hvad der tidligere er udviklet, ligesom det medfører risiko for, at viden og læring går tabt.
Desuden bruger mange små innovative virksomheder alt for meget krudt på at finde finansiering, og andre presses mod udlandet, for at finde den rette fundingmodel.
- Derfor er det ikke kun de menneskelige kompetencer, der skal samles i forpligtende partnerskaber. De finansielle ressourcer bør også puljes, så en form for blended funding sikrer langsigtet finansiering, der giver mulighed for at indhente eksisterende erfaringer, der kan bygges ovenpå. En model kunne være, at offentlige puljer og private fonde går sammen om temaer, der sigter bredere end blot at udvikle en enkelt løsning. Dette vil genere et fælles datagrundlag på området og tiltrække en bredere kreds af viden, mener Diana Arsovic Nielsen.
Hun peger på Erhvervsfyrtårn Life Science som et eksempel, der samler funding og aktører om et fælles bredt tema.
Partnerskabernes vigtigste fokus er patienterne Èn af de store internationale virksomheder på life science-markedet i Danmark, Johnson & Johnson, peger på den måske vigtigste gevinst ved partnerskaber, nemlig patienternes værdi. - Vores overordnede mål er at skabe forbedret behandling for patienterne og et stærkere sundhedsvæsen. Det smukke ved partnerskaber er, at folk med forskellige
kompetencer og baggrunde ser mod det samme mål. Så når vi fra industrien samarbejder i et tillidsbaseret, langsigtet partnerskab, så bliver vi mere åbne for hinandens viden og erfaring i en konstellation, hvor vores styrker på tværs af den offentlige og private sektor kommer bedst i spil.
Derfor kan partnerskaber være med til at skabe et bedre sundhedsvæsen med mere tilpassede tilbud til patienterne, forklarer Julie Enevold Brooker, landechef i Johnson & Johnson Innovative Medicine.
Danish Life Science Cluster er Danmarks nationale klynge for life science og velfærdsteknologi. De arbejder for at omsætte den unikke danske forskning og viden inden for life science og velfærdsteknologi til nye og bedre kommercielle løsninger til gavn for virksomheder, sundhedsvæsen, kommuner og borgere i hele Danmark. Danish Life Science Cluster blev etableret i 2020 med hubs i København, Aarhus, Odense og Aalborg. De fire hubs bygger videre på fundamentet, som tidligere regionale klyngeorganisationer (BioPeople, Copenhagen Health Cluster (CHC), Life Science Innovation North Denmark (LSI), MedTech Innovation Consortium (MTIC) og Welfare Tech) har skabt siden 2005.
Læs mere på www.danishlifesciencecluster.dk
GRÆNSEOVERSKRIDENDE REGIONALT
Skal Danmark øge sin styrkeposition i life science, så burde de kommende nationale life science strategier komplementeres med det grænseoverskridende regionale perspektiv for at få endnu større gennemslagskraft. Det er budskabet fra Medicon Valley Alliance, som er klyngeorganisation for EU’s største life science klynge, der arbejder med at sætte nordisk life science på verdenskortet.
Af Pia Bundgaard Hansen
Den danske life science eksport er steget med 227 procent siden 2008. I 2023 udgjorde life science 19 procent af Danmarks vareeksport. For at accelerere den vækstrejse yderligere bør man også inkludere og udnytte det stærke regionale samarbejde mellem Danmark og Sverige.
”Synergien mellem universiteter, hospitaler og life science miljøet i lande som Danmark og Sverige er ret unikt, og det samme gælder samarbejdet på tværs af landegrænser,” fortæller Niels Abel Bonde, bestyrelsesformand i Medicon Valley Alliance, og han uddyber:
”Så når Life Science Rådet udarbejder retningslinjer og regeringen en opdateret Life Science strategi, er det centralt, at de også tænker i at styrke det grænseoverskridende regionale samarbejde og ikke kun har et nationalt fokus. For det er også i samarbejdet og synergierne på tværs af grænserne, at vi her
i Danmark og Sverige kan være med til at fastholde og øge vores styrkeposition i Europa og globalt.”
Den nordiske førerposition
Medicon Valley Alliance er projektleder i en række strategisk udvalgte projekter, som styrker regionens førerposition inden for emner som screening af type 1-diabetes, bekæmpelse af ufrivillig barnløshed og anvendelsen af cutting-edge forskningsanlæg som European Spallation Source og MAX IV i Lund til styrkelsen af innovationskapaciteten indenfor life science.
Anette Steenberg, CEO i Medicon Valley Alliance, fremhæver:
”Hver for sig er Danmark og Sverige små spillere i et europæisk og globalt perspektiv, men sammen får vi en stærkere stemme i bl.a. EU. Insisterer vi på at stå alene, mindskes vores indflydelse, konkurrenceevne og innovationskraft i kapløbet med andre lande i EU og ikke mindst USA og Kina. Vi
er inde i en god cirkel her i Norden, men vi skal passe på, at vi her i Europa ikke får reguleret os selv ihjel og dermed risikerer, at den nyeste og bedste medicin, udstyr og behandlingsformer ikke når vores patienter, og de innovative entreprenører forlader landet til fordel for især USA.”
Guldæg af forskningsmuligheder Ufrivillig barnløshed er et konkret eksempel på et område, hvor det grænseregionale samarbejde bringer Danmark og Sverige op i verdensklasse. Undersøgelser viser, at ufrivillig barnløshed er den mest almindelige kroniske sygdom i aldersgruppen 20-45 år, som rammer mellem 15-20% af alle par.
Medicon Valley Alliance har de seneste 12 år haft et strategisk fyrtårnsprojekt ved navn ReproUnion netop indenfor dette område og med fokus på både den mandlige og kvindelige fertilitet.
”I de sidste 5 år har vi opbygget en grænseoverskridende bio-
bank (RUBIC) med adskillige data og prøver fra både mænd, kvinder og par. Biobanken er verdens eneste biobank med så unikke data og prøver - et guldæg af forskningsmuligheder, der skal lede til nye innovative behandlingsformer og produkter til gavn for de individer og par, der kæmper mod infertilitet” fortæller Anette Steenberg.
”ReproUnion har været et fyrtårnsprojekt, men faktisk har vi samlet set omkring 28 års erfaring med det regionale samarbejde, som i sin tid blev skudt i gang af akademiske, offentlige og regionale kræfter, hvor åbningen af Øresundsforbindelsen styrkede samarbejdet yderligere fx gennem universiteterne.
Medicon Valley Alliance har lige siden dels fungeret som en attraktiv mødes-og markedsplads for dansk-svensk life science og et stigende antal udenlandske virksomheder og dels bidraget til at tiltrække store tocifrede millionbeløb fra EU til life science relateret forskning og udvikling, ” uddyber Niels Abel Bonde.
Anette Steenberg understreger:
”Vi ville ønske, at man fra politisk side - både i Danmark og
”Vi ville ønske, at man fra politisk side - både i Danmark og Sverige - vil inkludere og derigennem også anerkende det stærke samarbejde på tværs af grænserne, når de nationale life science strategier tager form.”
Anette Steenberg, CEO Medicon Valley Alliance
På årets Summit sætter Medicon Valley Alliance fokus på:
1) den dansk-svenske indsats mod antibiotikaresistens.
2) udfordringen med at styrke innovation og teknologiudviklingen på hospitaler og i sundhedsvæsnet.
3) den vigtige, men underbelyste rolle, som kontraktproduktion (CDMO’er) spiller for vores life science økosystem.
4) Fertilitet som det guldæg, den grænseoverskridende biobank udgør.
Fakta fra Citeline rapporten, som præsenteres på Annual Summit 11. november:
• Medicon Valley Alliance er nr. 1 i Europa og EU målt på fundraising både på antal finansieringsrunder og på størrelse $3 mia.
• Medicon Valley Alliance er nr. 1 i EU og nr. 2 i Europa, når det gælder antal life science virksomheder med aktiv produktudvikling med hovedkvarter i klyngen.
• Medicon Valley Alliance er nr. 2 i EU målt på antal produktionsfaciliteter.
• Medicon Valley Alliance er nr. 2 i EU og nr. 4 i Europa, når det gælder partnerskaber.
• Medicon Valley Alliance er nr. 2 i EU og nr. 4 i Europa målt på størrelsen af pipeline.
Sverige - vil inkludere og derigennem også anerkende det stærke samarbejde på tværs af grænserne, når de nationale life science strategier tager form. Nationale strategier og initiativer er gode, men også nationalt bliver vi kun stærkere ved at inkludere eksisterende succesrige grænseoverskridende samarbejder med vores svenske naboer.”
Life science klyngen skal styrkes
Netop styrken i det regionale samarbejde er i fokus, når Medicon Valley Alliance afholder deres traditionsrige årsmøde Annual Summit den 11. november.
På årsmødet samles 250-300 toneangivende beslutningstagere og meningsdannere fra life science økosystemet for at blive klogere på de præstationer, muligheder og udfordringer dansk og svensk life science står over for, og hvordan vi fastholder og udbygger EU´s ledende life science klynge til gavn for patienter, sundhedsvæsen, erhvervsliv, forskning og samfundet som helhed.
Medicon Valley er den binationale life science-klynge, der spænder over Østdanmark og Sydsverige.
Medicon Valley er diglen for skandinavisk biovidenskab. Beliggende ved porten til Danmark og Sverige har det et levende life science økosystem og dyb talentpulje understøttet af verdensklasse universiteter og forskningsinfrastruktur.
Medicon Valley ligger i et konkurrencedygtigt erhvervsmiljø med den skandinaviske livskvalitet lige ved hånden, og er et attraktivt sted for både virksomheder og mennesker – der arbejder omkring 75.000 i regionens life science industrivirksomheder.
Læs mere på www.mva.org
Få nemt og professionelt produceret jeres egen businesspodcast!
I kan optage hvert afsnit i vores podcaststudie i København - eller på jeres egen lokation.
Vi hjælper med alt lige fra spørgeramme, moderator, lydoptagelse, professionel redigering og klipning m.m.
Vi sørger også for at uploade jeres podcast på Spotify, Apple Podcast m.fl.
