O
K
T O
B
E
R
N
Y
H
D
E
R
E
2
0
5
I N F O R M AT I O N
Travlhed i basehavnen EOS bygger platform for Mærsk Olie og Gas, DONG åbner egen base og Amerada Hess er flyttet til Jutlandia Terminalen Offshore-operatørerne i den danske del af Nordsøen indretter sig nu efter kommende nye aktiviteter. Det skaber travlhed i basehavnen Esbjerg, hvor der igen bygges en produktionsplatform – samtidig med at flere basefunktioner omstruktureres. Esbjerg Oilfield Services A/S (EOS) bygger en STAR-platform for Mærsk Olie og Gas A/S. Den installeres i DUC’s Valdemar-felt næste sommer og sikrer fortsat høj beskæftigelse i virksomheden, der p.t. har ca. 600 medarbejdere. EOS har tidligere bygget platforme, moduler og broer for Mærsk, men det er bemærkelsesværdigt, at værftet i den nuværende internationale konkurrencesituation vinder en opgave af denne karakter. Samtidig styrker flere operatørselskaber deres aktiviteter i Esbjerg. DONG E&P åbner egen base med virkning fra den 1. november. Den indrettes nu hos Esbjerg Offshore Base (EOB) med en række logistikfunktioner i forbindelse med selskabets drift af Siri-feltet og med henblik på kommende rig-operationer.
0
Desuden har Amerada Hess valgt Jutlandia Terminalen A/S som base for sine aktiviteter - herunder driften af Syd Arne-feltet. Travlheden gælder også Blue Water, der har vindmølleindustrien som en stor kunde, samt naturligvis - og ikke mindst - Danbor Services A/S, der betjener Mærsk i forbindelse med driften af DUC-felterne i Nordsøen. Spørgsmålet er, hvornår der igen skal udføres rig-repair. Lokale virksomheder har i en årrække løst en række opgaver på dette område. For tiden beskæftiger Mærsk fem borerigge i den danske del af Nordsøen, hvor selskabet også anvender tre rigge til beboelse. Det erfares, at et par operatører har flere rigge på vej i forbindelse med udbygning, stimulering samt efterforskning. Nye boreprogrammer forberedes, men selskaberne afventer licenstildelingen efter 6. danske udbudsrunde, inden eksplorationsaktiviteterne fastlægges endeligt. Esbjergs offshore-aktiviteter eksponeres også på anden vis. Det sker på den internationale
messe, Copenhagen Offshore Wind i Bella Center den 26.-28. oktober, hvor Esbjerg Erhvervscenter, Offshore Center Denmark, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune får en fælles stand med titlen, ”Esbjerg – Your Offshore Connection”. Desuden udstiller flere lokale virksomheder separat, bl.a. Blue Water og Niels Winther & Co.
Virker Maut’en ?
Side 2
Førerposition inden for det maritime
Side 2
Havnen har udviklet ID-computerkontrol
Side 3
Kæmpekran i Esbjerg Havn
Side 3
Det er en blandet landhandel ...
Bagsiden
Mærkedage
Bagsiden
Havnen har udviklet ID-computerkontrol
Virker Maut’en ? Der er mange forskellige meldinger om virkningen af den tyske vejskat.
Smart mobilt system kan afsløre, om gæster med ugyldige eller falske adgangskort har passeret ISPS-terrorsikringen - eller om adganskortene er glemt derhjemme
Nogle finder den uden betydning. Det hævdes f.eks., at Maut’en absorberes af billige østeuropæiske chauffører og ”smugler-diesel” fra fjerntliggende tidligere Sovjet-republikker.
Med lidt ond vilje kan der snydes med alt. Også med de ID-kort, der giver kortholderne adgang til at passere ISPS-terrorsikringen på Esbjerg Havn.
Andre frygter, at vejskatten bliver døden for den danske vognmandsbranche, og at mange allerede er på konkursens rand. Fakta er, at vi på Esbjerg Havn har set en flot vækst i roro-trafikken på ca. 9% i 2005. Med årlige godsmængder omkring to millioner tons inden for roro er vi stillet over for store udfordringer for at sikre den fremtidige kapacitet. Der skal skabes bagland og effektive intermodale løsninger, så vi kan absorbere den fremtidige vækst. EU forventer således en vækst i godsmængderne på 50% frem mod år 2010 og en fordobling frem mod 2020. Det er ikke kun indførelsen af Maut’en, der giver lastbiltrafikken øgede omkostninger. Nye krav til chaufførernes hviletid, mere fokus på lastbilernes lovovertrædelser, skærpet kontrol med miljøet, øget trafiktæthed, stigende brændstofpriser mv. er alt sammen forhold, der hæmmer lastbilernes konkurrenceevne.
Førerposition inden for det maritime Ny master-uddannelse på Syddansk Universitet i Esbjerg skal bidrage til at fastholde og udbygge førerpositionen
Konsekvensen er, at godset presses ud over ramperne og ud på det blå vand. Og med Esbjerg Havns geografisk gunstige beliggenhed er det oplagt, at vi skal have vores del af væksten.
Danmark indtager en førerposition inden for det maritime. Den position skal vi fastholde og også helst udbygge. En ny masteruddannelse i transport og maritim management er et bud på, hvordan vi gør det.
af den masteruddannelse, som vi snart går i gang med, siger Kristen D. Nedergaard. Den kan ses som en overbygning til de nye professionsbachelor-uddannelser som maskinmester, skibsfører og dual-purpose skibsofficer.
Derfor arbejder Esbjerg Havns bestyrelse og ledelse da også intenst på at forberede de planlagte investeringer i et nyt kajafsnit i Sønderhavn, som skal give plads til nye roro-aktiviteter. Her er der nem adgang til motorvejsnettet, og der er allerede anlagt banespor i området. Vi vil derfor kunne skabe en god intermodal løsning, og Esbjerg Havn vil blive yderligere styrket som landets førende roro-havn.
Den nye uddannelse udbydes af Syddansk Universitet i Esbjerg. Institut for Maritim Forskning og Innovation, med direktør Kristen D. Nedergaard, Ph.D., i spidsen, har i øjeblikket travlt med at udbrede kendskabet til den nye masteruddannelse. Det sker blandt andet på et møde, som han holder med Den Rådgivende Havnekomité på Esbjerg Havn den 24. oktober.
Uddannelsen burde have de bedste forudsætninger for at dække et behov i det virkelige arbejdsliv. – I hvert fald er uddannelsen udviklet i et meget tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen og erhvervet. Vi lægger vægt på en kompetenceprofil, som er baseret på den nyeste viden fra forskningen og den praktiske erfaring, siger Kristen D. Nedergaard.
Ole Ingrisch Havnedirektør
Udgiver:
Esbjerg Havn Ansvarshavende:
Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde:
Bondrup Communication Produktion:
Reese Grafisk
Målet er, at den nye uddannelse skal starte med sit første hold den 1. februar 2006. Ansøgningsfristen er den 5. januar 2006, og der er i øvrigt indvielse af Institut for Maritim Forskning og Innovation den 12. december i år med deltagelse af blandt andre erhvervsminister Bendt Bendtsen.
Omstrukturering - Folketinget og Søfartsstyrelsen vedtog i juni 2004 en omstrukturering og udvikling af uddannelserne på det maritime område. Målet har blandt andet været at løfte søfartsuddannelserne ind i det almindelige uddannelsessystem. En del af denne øvelse er udviklingen
På vej til ledende stilling
Direktør Kristen D. Nedergaard gør klar til at sætte den nye masteruddannelse i søen. Det første hold skal efter planen starte den 1. februar 2006.
nelse, jurister og ingeniører kan også optages. Men også personer med en af de kommende professions-bacheloruddannelser kan komme i betragtning til masteruddannelsen. For alle gælder, at man skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Deltidsstudium Det er tanken, at uddannelsens i alt fire semestre over to år skal gennemføres sideløbende med et erhvervsarbejde. Der er altså tale om et deltidsstudium, som omfatter syv obligatoriske moduler: Forretningsforståelse og strategisk ledelse, Supply chain management, International økonomi og politik, Økonomistyring og risk management, International human ressource management, Innovations- og forandringsledelse samt jura. Desuden er der en række tilbud om valgfrie moduler, som man kan vælge, fordi de måske passer bedre til ens karriereforløb.
Masteruddannelsen sigter især mod studerende, som er på vej til en ledende stilling, f.eks. inden for shipping, rederivirksomhed, logistikservice, havneadministration eller transportvirksomhed. – Masteruddannelsen skal give en bred kompetence til at agere forretningsmæssigt i en globaliseret verden, herunder til at kunne tilpasse virksomheden til udviklingen på markedet, siger institutdirektøren.
Undervisningen kombinerer fremmøde- og fjernundervisning (e-læring). Samtidig anses det for væsentligt, at der skabes et tæt uddannelsesmiljø med god faglig sparring. Derfor tager oplæggene til undervisningen også ofte udgangspunkt i de studerendes egen virkelighed – deres organisation og dagligdag. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men der vil også være foredrag og en del undervisningsmateriale på engelsk.
Masteruddannelsen strækker sig over to år. Maskinmestre og navigatører er blandt dem, der kan optages på uddannelsen. HD’ere, personer med anden relevant diplomuddan-
- De virksomheder, der sender deres medarbejdere på masteruddannelsen, skulle gerne tydeligt kunne se de fordele, de får ud af uddannelsen, siger Kristen D. Nedergaard.
Men nu har Havnevagten gjort det ikke så lidt sværere at slippe godt fra snyderiet, idet man sammen med et lokalt IT-firma har udviklet et computerbaseret kontrolsystem. Det er et handy udstyr, som Havnevagtens personale let kan have med i bilerne på patruljer, og det har allerede vist sig særdeles effektivt. Der er ganske enkelt tale om, at man ved hjælp af en lille bærbar computer og en mobiltelefon kan afgøre, om kortholderen har ret til at være i besiddelse af det pågældende kort; om vedkommende kan have ret i en forklaring om, at ”kortet er glemt derhjemme”, eller om der eventuelt er lidt ”fusk” over situationen. Ved at indtaste kortnummer eller fødselsdato kan Havnevagten nemlig på stedet logge sig ind i havnens database og afgøre, om den antrufne person har ret til at befinde sig på afspærret område. ”Det er ikke sådan, vi nu farer rundt på razziaagtig vis. Men det sker da, at vi får øje på personer, som på forskellig måde kan give anledning til mistanke om, at de ikke bør befinde sig inden for det terrorsikrede område. Det er noget, vi har en vis ”næse” for, og ofte viser det sig, at mistanken er berettiget”, siger havneassistent Jan Thorsen. Han har selv været involveret i udviklingen af
det nye kontrolsystem og betegner resultatet som meget tilfredsstillende. ”Jeg vil ikke sige, at vi har store problemer med uretmæssige kortholdere m.v. Men det sker, at nogle glemmer at aflevere ID-kortet, når de f. eks. forlader fra en havnevirksomhed – eller at de ikke får afleveret gæstekort. I andre tilfælde møder vi altså også dem, der desværre har glemt kortet derhjemme. Vi kontrollerer det hele med det samme, og viser det sig blot at være tale om forglemmelse, klarer vi det med en lille påmindelse. Men det sker da også ind imellem, at vi må inddrage kort”, fortæller Jan Thorsen. Systemet har desuden den ekstra gevinst, at havnen ikke behøver at følge en PETanbefaling om at udskifte ID-kortene ca. hvert andet år. Det anvendes nemlig også til simpel stikprøvekontrol og har dermed en præventiv virkning, som er med til at begrænse forsøgene på kortfalskneri.
Kæmpe-kran på visit – Kieler-kanalen og Storebælt kan klare mange store transportopgaver, dog ikke denne kran, som for nylig besøgte Esbjerg Havn. Den 66 meter høje kæmpe var ganske enkelt for stor, og så måtte den sendes hele turen nord om Danmark og gennem Østersøen for at nå frem til endestationen i St. Petersborg. Og på den lange sejlads var Esbjerg det rigtige sted at standse op for klargøring og proviantering til den videre færd.
B
A
G
S
I
D
E
N
Brian Gade (tv.) og Thorleif Jensen er med i sekretariatets ”blandede landhandel”...
Mærkedage Velkommen 05.08.05: Michael Lind, servicemedarbejder Farvel 30.09.05: Ib Kildal, el-medhjælper
Det er en blandet landhandel ... Mød Brian Gade og Thorleif Jensen på jobbet i havneadministrationens sekretariat Nu skal man ikke forledes til at tro, at Brian Gade blot er ham, der sidder ”ved lugen” i havneadministrationen, og at Thorleif Jensen blot er ham, der henter post om morgenen. Nej, de har begge en række andre opgaver i det, de kalder ”en blandet landhandel” i havneadministrationens sekretariat. Brian Gade er ham, som man normalt får i røret, når man ringer til Esbjerg Havn. – Men arbejdet i receptionen er kun en del af opgaven. For eksempel er det også mit job at journalisere post, når Hanne Rasmussen, der normalt tager sig af denne opgave, ikke er her, siger Brian.
Lejekontrakter - Det er desuden os, der styrer indkøb af f.eks. kontor-, rengørings- og toiletartikler. Desuden tager vi os af lejekontrakter på den måde, at det er lederen af sekretariatet, Henning Nørgaard, der forhandler kontrakterne, mens Tove Stein Madsen og jeg tager os af den videre sagsbehandling. - Endelig udgør vi – altså Hanne, Tove og jeg – en skrivefunktion for de øvrige afdelinger. Og indimellem hjælper jeg så Thorleif, ligesom han hjælper mig i receptionen, siger Brian.
Sørger for al post Og så gælder det Thorleif Jensen, der også er en del af den blandede landhandel, som sekretariatet udgør. Han er den, der sørger for al post – både den indgående, som skal
hentes på Jernbaneposthuset hver morgen, og den udgående, som blandt andet skal frankeres. Han er Esbjerg Havns il-bud, hvis et eller andet skal bringes lynhurtigt ud. - Desuden hjælper jeg med at gøre klar til større mødearrangementer i huset, siger Thorleif Jensen, der som uddannet VVSmontør tillige tager sig af at vedligeholde større og mindre ting i huset, f.eks. ventilationsanlægget, aflæsning af varme m.v.
Tillidsrepræsentant Thorleif er sikkerhedsrepræsentant for administrationen og tillidsrepræsentant for specialarbejderne på Esbjerg Havn (Servicegården). Desuden passer han administrationens biler og sørger for, at bilerne bliver vasket, og at der er fyldt benzin på. - Og nu og da hjælper jeg Brian ved telefonen, siger Thorleif.
Jubilæer i 2005/2006 25 år 01.02.06: Anne Kathrine V. Clausen, teknisk assistent 01.04.06: Peter Kjempff, havneassistent 27.04.06: Klaus Mechlenburg, havneassistent 29.06.06: Flemming Carlsson, tømrer 01.12.06: Allan Hug, dykker Fødselsdage i 2005/2006 60 år 15.12.05: Bjarne Jensen, husmand 12.01.06: Jørgen W. Hansen, tømrer 17.06.06: Knud Rasmussen, smed 30.07.06: Alf Eriksen, specialarbejder 02.10.06: Eigil Petersen, kranfører 29.10.06: Flemming Nielsen, havneassistent 22.11.06: Torben Poulsen, civilingeniør 50 år 25.12.05: Anne Kathrine V. Clausen, teknisk assistent 01.04.06: Ole Wiborg, havneassistent 18.08.06: Ole Michael Jensen, havneassistent
Gode til at supplere hinanden - Vi er i det hele taget gode til at supplere hinanden her i sekretariatet, siger Brian og Thorleif samstemmende. Thorleif Jensen har været på Esbjerg Havn siden 1980 – først 14 år på Servicegården og siden 11 år i fællesafdelingen, som nu er blevet til sekretariatet. Brian Gade begyndte som elev hos Esbjerg Havn i 1993 og var i økonomifunktionen, før han startede i sekretariatet.
I Esbjerg er en begrænsning blot en udfordring, vi ikke har klaret endnu. Esbjerg er fuld af energi og skaberkraft. Vi arbejder vedholdende og ligetil med et internationalt fokus og skaber gang på gang store resultater.