2006_01_Hav_Kaj

M

I

N

I

P

O

R

T

R

Æ

F

E

B

N

Y

H

R

U

A

R

2

0

6

T

Bjarne Bekker: ”Vi sejler en del gods ud til vindmølleparken på Horns Rev for Energinet og Elsam Engineering."

Mærkedage Velkommen 07.11.05: Brian Skov Petersen, servicemedarbejder 01.12.05: Søren Clemmensen, Salgs- og marketingchef Farvel 31.10.05: Bent Vestergaard Drachmann, husmand 31.12.05: Bjarne Jensen, husmand Jubilæer

En af havnens små trækheste ... BB Towing & Diving investerer kraftigt i disse år – på jagt efter en selvsejlende pram BB Towing & Diving er blandt de virksomheder, som man med en vis ret kan kalde en af de små trækheste på Esbjerg Havn. Med speciale inden for slæbning, transport og dykning servicerer virksomheden både havnen, Kystdirektoratet og Farvandsdirektoratet samt en række af havnens andre virksomheder. ”Vi startede som et rent dykkerfirma (erhvervsdykning) i 1990. I henholdsvis 1993 og 1995 købte vi fartøjerne ”Diver Master” og ”Alice Bekker” med henblik på at udvide aktiviteterne”, fortæller Bjarne Bekker. Sammen med sin kone Alice driver han den lille virksomhed med udgangspunkt i adressen Molevej 12, der også rummer ”Dykkershoppen” med salg af dykkerudstyr til både erhvervs- og fritidsaktiviteter. Med købet af ”Diver Master” og ”Alice Bekker” kunne virksomheden tilbyde slæbning. Men det er et vanskeligt område med store kolleger og med fiskerbåde, som i stigende grad er selvhjulpne i tilfælde af havari.

Gennemrenoveret Til gengæld har ”Diver Master” sin styrke som dykkerbåd med opgaver for flere af havnens virksomheder, fordi det lille fartøj kan gå ind steder, hvor andre fartøjer ikke kan gå ind. Skibet er lige blevet gennemrenoveret med ny maskine og nyt styrehus. ”Det er et dejligt lille skib, som vi kan lave mange ting med”, siger Bjarne Bekker. ”Vi udfører blandt andet opgaver for Scandlines som rent dykkerskib

og også forskelligt forefaldende arbejde for Esbjerg Havn”. ”Alice Bekker” er sat på salgslisten. Hensigten er at afhænde dette fartøj og i stedet investere i en selvsejlende pram med større lastekapacitet.

Gods til vindmøllerne ”Vi sejler en del gods ud til vindmølleparken på Horns Rev for Energinet og Elsam Engineering. ”Alice Bekker” er udstyret med en stor kran og har stor dækkapacitet. Der kan stå en 20 fods container på dækket. Med en selvsejlende pram, en såkaldt multi-cat, vil mulighederne blive endnu større – både med hensyn til entreprenørarbejde på Esbjerg Havn og med hensyn til betjening af både den nuværende og den kommende vindmøllepark ved Horns Rev”, siger Bjarne Bekker. Apropos offshore-opgaver, som vindmølleparken er udtryk for, fungerer ”Alice Bekker” nu og da som afviserskib ved olie/gasplatforme. Så allerede i dag er det rimeligt at betegne ”Alice Bekker” som et multifartøj og altså ikke kun et skib til slæbning og bugsering.

Ny hal på vej BB Towing & Diving beskæftiger seks medarbejdere. Hustruen Alice er det faste holdepunkt på land, mens de øvrige arbejder både i land og på skibene. I øvrigt er virksomheden ved at bygge en ny hal, som bliver virksomhedens base i fremtiden.

25 år 01.02.06: Anne Kathrine V. Clausen, teknisk assistent 01.04.06: Peter Kjempff, havneassistent 27.04.06: Klaus Mechlenburg, havneassistent 29.06.06: Flemming Carlsson, tømrer 01.12.06: Allan Hug, dykker Fødselsdage 60 år 17.06.06: 30.07.06: 02.10.06: 29.10.06:

Knud Rasmussen, smed Alf Eriksen, specialarbejder Eigil Petersen, kranfører Flemming Nielsen, havneassistent 22.11.06: Torben Poulsen, civilingeniør 50 år 01.04.06: Ole Wiborg, havneassistent 18.08.06: Ole Michael Jensen, havneassistent

E

D

E

R

I N F O R M AT I O N

Øget bilimport via Esbjerg Havn Flot vækst i importen af automobiler via Esbjerg Havn i 2005 Alfa Romeo, Fiat, Ford, Honda, Mitsubishi, Renault, Volvo, Opel ... Esbjerg Havn er blevet første holdeplads på skandinavisk grund for en lang række bilmærker. I 2005 steg importen af automobiler over havnen til en ny rekord - nemlig til ca. 23.000 stk. med rederierne Grimaldi, Cobelfret og DFDS Tor Line som de store aktører. Der gives da også herfra samstemmende udtryk for tilfredshed med resultatet og håb om fortsat vækst i 2006.

Stærk SAL-vækst Afhængigt af mærke vurderes 2005-fremgangen at være 20-30 pct., svarende til væksten i bilsalget. Ikke mindst Esbjergvirksomheden Niels Winther & Co. kan være tilfreds med hele denne udvikling. Firmaet har siden 1997 været agent for Grimaldi Lines og er partner i det fælles selskab SAL A/S (Scandinavian Auto Logistics), der beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

Udgiver:

Esbjerg Havn Ansvarshavende:

Salgs- og marketingchef Søren Clemmensen

Cobelfret og Ford Også det belgiske Ro/Ro-rederi, Cobelfret Ferries NV, nyder godt af væksten i bilsalget. Rederiet, der for godt et år siden åbnede en ny direkte linie mellem Esbjerg og Zeebrügge i Belgien, er kommet godt fra start og kunne i 2005 supplere en stigende transport af trailere og containere med biler fra Fords fabrikker i Belgien og Holland til Danmark. Det blev således inden årsskiftet til i alt ca. 5.000 automobiler, oplyser rederiets lokale agent og stevedorer Blue Water Shipping.

hvilket er ikke mindre end en fordobling inden for blot to år. Ikke mindst transporterne af biler fra Renaults og Volvos fabrikker i Frankrig og Holland til UK vejer tungt i statistikken – og en pæn del sendes videre til Danmark via DFDS-ruterne til Esbjerg.

Redaktionelt arbejde:

Bondrup Communication Produktion:

Reese Grafisk

I Esbjerg er en begrænsning blot en udfordring, vi ikke har klaret endnu. Esbjerg er fuld af energi og skaberkraft. Vi arbejder vedholdende og ligetil med et internationalt fokus og skaber gang på gang store resultater.

Ud over import og klargøring af mærkerne Fiat, Alfa Romeo, Ford, Honda og Mitsubishi på SAL-terminalen i Esbjerg forestår selskabet (via Malmø) distribution af Toyota og Kia fra egen terminal i Fredericia. ”Automobiler er virkelig blevet et godt forretningsområde for os med 100 pct. vækst i 2005. Der er tale om en meget positiv udvikling, som ser ud til at fortsætte i 2006”, siger adm. direktør Henrik Otto Jensen, Niels Winther & Co. Han kan således glæde sig over, at også Opel nu er begyndt at benytte sig af Grimaldi-transporterne.

DFDS-fordobling Endelig fik den bemærkelsesværdige 2005fremgang for DFDS Tor Line også en god afsmittende effekt i Esbjerg. Lloyd’s List har oplyst, at der sidste år blev transporteret ca. 300.000 automobiler via transportkoncernens rutenetværk over Østersøen og Nordsøen,

Salgsdirektør Peer Nørgaard, DFDS Tor Line, oplyser, at det i 2005 blev til ca. 6.000 stk. for Esbjergs vedkommende. ”Vi har med ca. 167 ugentlige afgange noget, som bilfabrikkerne også kan have behov for – nemlig daglige afgange, hvor vi - ud over containere, trailere og andet gods - kan fylde op med biler og på den måde tilbyde konkurrencedygtig afskibning uden større ophobninger. Vi ved f.eks. fra Renaults mange produktionssteder i Frankrig, at man her er meget tilfreds med kontinuiteten i transporterne fra kontinentet”, siger salgsdirektøren, der også er chef for DFDS Autologistics.

Opløftende tal

da prisniveauet som bekendt stimulerer interessen for alternativ energi samt olie/ gas-efterforskning i Nordsøen.

2005 blev et godt år for Esbjerg Havn

Det er værd at bemærke, at de stadig større vindmølledele øger antallet af specialtransporter. Én vindmølle omfatter 10-12 specialtransporter, og Esbjerg Havn håndterede 500 hele møller i 2005. Det svarer altså til rundt regnet 5.000 specialtransporter.

Samlet set blev godsmængderne kun lidt større end i 2004, men tallene rummer ganske positive elementer. Der er således tale om en markant vækst på det uniterede gods (containere og trailere) på ca. 10 pct. Det svarer til ca. halvdelen af havnens samlede årlige godsomsætning på 4 mio. tons. Eller omregnet til TEU (20’ fods container) ca. 300.000. Disse tal understreger igen, at RoRo-trafikken er havnens vigtigste forretningsområde - og samtidig det område, hvor det største udviklingspotentiale ligger. Havnens beslutning om at investere i nye faciliteter til RoRo-trafikken kommer derfor også på det helt rigtige tidspunkt. Også vindmøller og offshore-aktiviteter havde et godt år. Vi må forvente, at verdensmarkedets høje priser på olie fortsat vil styrke aktiviteterne inden for disse områder,

Derfor er det også utroligt vigtigt, at Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune og Trafikministeriet er ved at lægge sidste hånd på en rapport omkring en ny vejføring parallelt med Gammelby Ringvej. Rapporten anbefaler, at der bliver anlagt en helt ny firesporet vej ind til havnen. Det er vores håb, at den nye vej kan blive anlagt indenfor meget kort tid, så vi får en optimal infrastruktur. Udlejningen af havnens arealer har i 2005 oplevet en meget positiv udvikling. Vi har haft fornøjelsen af at sige velkommen til helt nye virksomheder, og desuden har en række eksisterende virksomheder valgt at øge deres arealer i forbindelse med øgede aktiviteter. Dette har medført, at havnen påbegynder en VVM-undersøgelse for yder-

Farvel, Silva ... Maritim chef håber, at havnen kan tage afsked med ”spøgelsesskibet” inden alt for længe

Den 24. oktober 2003 lagde ”Silva” til kaj i Esbjerg – uden mandskab. Skibet havde ligget med slagside i Nordsøen, og besætningen på 12-13 ukrainske sømænd, der ikke havde fået deres hyre et godt stykke tid, var gået fra borde. De kom ombord på ”Silva” igen i Esbjerg Havn, men skibet blev som bekendt liggende i Esbjerg.

Sørgede for besætningen Gode kræfter tog sig af besætningen. Havnen sørgede for proviant, Olesen & Jensen stillede en generator til rådighed, så besæt-

Men ikke alt går fremad. Fiskeriet havde igen et skidt år i 2005. De landede mængder gik tilbage med ca. 40 pct., og mange virksomheder, som er beskæftiget indenfor fiskeriet, har haft et svært år. Men der er håb forude. Fiskerne er igen begyndt at lande i Esbjerg, og både havnen, Triple Nine og lastoptagerne har bidraget til, at omkostningerne reduceres. Dette giver håb om øget aktivitet i Fiskerihavnen. Godt nytår! Ole Ingrisch Havnedirektør

auktion”, siger Karl-Johan Madsen. ”Vi havde fundet den juridiske ejer på en adresse i USA. Stævningen blev forkyndt, og det blev undersøgt, om andre havde krav i sagen”. ”Silva” sejler under cambodiansk flag, og skibsregistret verificerede, at skibet ikke var behæftet med andre gældsposter.

Risiko for andre Under hele denne proces lå ”Silva” og udgjorde en potentiel risiko for andre skibe i havnen og som mål for indbrudstyve. ”Selv om vi havde svejset dørene til, lykkedes det alligevel nogle folk at bryde ind og ødelægge alt, hvad der kunne ødelægges”, fortæller Karl-Johan Madsen.

Der skulle gå over to år fra det øjeblik, hvor fartøjet ”Silva” lagde til kaj i Esbjerg, før ”spøgelsesskibet”, som det hurtigt blev kaldt, fandt en ny ejer på en tvangsauktion. I mellemtiden har Esbjerg Havn haft et akkumulerende tab på havnepenge, der aldrig blev betalt. Under halvdelen af havnens samlede udgifter blev dækket ind ved det beløb, som ”Silva” indbragte på tvangsauktionen den 15. december 2005. Det kan man så godt ærgre sig over. Men det vigtigste er, at det nu ser ud til, at ”Silva” forlader havnen. ”Ved storm er der i høj grad en risiko ved at have et fartøj af den art liggende”, siger Karl-Johan Madsen, maritim chef.

ligere arealindvinding SØ for Tauruskaj, så det fremtidige behov for arealer kan tilgodeses. Denne arealindvinding er et led i havnens overordnede masterplan.

ningen kunne få lys og varme, og Esbjerg Havneservice sørgede for besætningen på alle leder og kanter. Den 1. marts 2004 sørgede ITF (International Transport Workers Federation) for, at besætningen kunne sendes hjem til Ukraine. Indtil afrejsen havde besætningen taget sig af skibet. ”Silva” blev nu bugseret ud i 6. bassin, hvor det har ligget siden – og stadig ligger. Resten af skibets last (tømmer) blev solgt til en dansk trælast i forbindelse med flytningen til 6. bassin. ”Den 9. august 2004 begærede Esbjerg Havn arrest i skibet. Dermed begyndte hele den juridiske proces, som skulle ende med tvangs-

Den 15. december 2005 oprandt så den længe ventede dag med tvangsauktion over ”Silva”. Der blev givet to bud, og skibet fik ny ejer, nemlig Saga Shipping & Trading i Oslo. Da det forlød, at skibet skulle til Indien for at blive hugget op, var der pludselig opstået en miljøsag, hvor Esbjerg Kommune måtte træde ind. Skibet ligger altså stadig i 6. bassin.

Et sted at sende regningen hen ”Nu har vi da i det mindste et sted at sende regningen for havnepenge hen. Men jeg håber, at skibet kommer herfra – helst inden pokkers længe”, siger Karl-Johan Madsen. Selv om det er Esbjerg Havn, der har haft næsten al besværet, står havnen et stykke nede på listen med sine fordringer. Af det beløb, der kom ind ved auktionen, skal bl.a. søfolkene have den hyre, de har til gode, og ITF skal have godtgjort sit udlæg til søfolkenes hjemtransport.

Et godt løft til havnen

benytter kranen i forbindelse med firmaets efterhånden betydelige vindmølleaktiviteter. ”Der er ingen tvivl om, at Esbjerg Havn handlede rigtigt ved at anskaffe den nye Liebherr, og vi anvender den ganske meget til et stigende antal tunge løft. I dag ser vi, at vindmøllerne bliver større og større, så vi nu ofte nærmer os den fulde udnyttelse af kranens løftekapacitet. Det er naturligvis en meget interessant udvikling – også i et kranperspektiv”, mener forvalter Peter Sonnichsen, Seaport Stevedoring.

Anskaffelsen af den store Liebherr mobilkran har vist sig at være en god investering Godt på vej til 1.000 arbejdstimer er Esbjerg Havns Liebherr mobilkran (LHM 400) i fuld gang med at indfri de forventninger, der dannede baggrund for dens anskaffelse i sommeren 2004. Den 400 ton tunge kran med 110 ton kapacitet (under krog) har udført en lang række spændende opgaver – primært løft af tungt stykgods og vindmøller, hvortil kommer en ganske vigtig back-up position på containerområdet.

To x 107 ton Den hidtil største opgave blev udført for ganske nylig, da Blue Water Shipping i forbindelse med en stevedoreopgave skulle have løftet to stk. 107 ton tunge dieselmotorer fra B&W/ MAN, Frederikshavn, med henblik på udskibning til Kina. ”Det var absolut en stor opgave og tæt på fuld udnyttelse af kranens kapacitet. Det hele gik godt og er et fint eksempel på, hvad kranen kan bruges til”, siger direktør Jørn

Bøllund, Blue Water Shipping. Han oplyser, at firmaet også anvender kranen i forbindelse med omfattende aktiviteter på vindmølleområdet. ”Kranen har bestemt vist sig at være en god anskaffelse. Den er et godt eksempel på vigtigheden af, at havnen har det rigtige udstyr for at være i stand til at trække nye opgaver til”, fastslår Jørn Bøllund.

Vindmølle-løft Niels Winther & Co. har også haft brug for kranen til en meget stor opgave i forbindelse med vindmølletransport til UK fra firmaets terminal ved Østerhavn. ”Operationen var vellykket, og da vi desuden benytter kranen til en række andre opgaver, kan vi jo kun være tilfredse med, at havnen fik anskaffet den”, siger adm. direktør Henrik Otto Jensen, Niels Winther & Co. Et andet godt eksempel på kranens anvendelighed viser Seaport Stevedoring, der primært

Elektronisk fakturering på vej Kontorchef Jens Juul Poulsen forventer administrative fordele for havnen og dens forretningsforbindelser For de fleste kommer det næppe som den helt store overraskelse. Elektronisk fakturering vinder terræn – og nu også hos Esbjerg Havn. Kontorchef Jens Juul Poulsen vil endnu ikke sætte dato på, men april 2006 er næppe skudt ved siden af. Den elektroniske fakturering indføres i henhold til en statslig bekendtgørelse, hvorefter alle offentlige virksomheder kun kan modtage regninger i elektronisk format – og det gælder alle former for regninger. Der er tale om et krav til havnens leverandører, mens kunderne kan betragte nyskabelsen som et tilbud. ”Vi håber, at vore forretningsforbindelser hurtigt bliver tilfredse med ændringerne, og at de vil opfatte dem som en slags hjælp til selvhjælp”, siger Jens Juul Poulsen.

Processen i gang Overgangen til elektronisk fakturering er for

havnens vedkommende lettet betydeligt, fordi systemet umiddelbart kan bygges oven på det økonomisystem, som Esbjerg Havn anskaffede for godt et års tid siden. Et system, der også har kapacitet til en kommende portalløsning, som kan give adgang til direkte indberetning af f. eks. skibsanløb og godsangivelser. Den elektroniske administrative proces er dermed i fuld gang, og der bliver sikkert meget at glæde sig til. Det forventes ikke, at overgangen vil volde havnens forretningsforbindelser problemer. De er jo i forvejen vant til elektronisk kommunikation med Skat samt en række andre offentlige virksomheder. Og for de virksomheder, som endnu ikke er i stand til at udfærdige elektroniske fakturaer, er vejen vist til bureauer, som påtager sig indlæsning af dokumenterne og forsendelse.

Effektivisering ”Jeg er sikker på, at man vil komme til at opleve nyskabelsen som en virkelig effektivisering med lettere godkendelsesprocesser, hurtigere kontering og arkivering. Vi sparer mellemprocesser, tastearbejde, udskrivning/ print, brevpakning, porto m.v. Og så skal man ikke glemme de fordele, der f.eks. også byder sig for revisionen”, fastslår Jens Juul Poulsen. I dag bliver de fleste regninger først dannet

Høj mobilitet Teknisk chef Kjeld Dahl Sørensen, Esbjerg Havn, finder kranens beskæftigelsesniveau rimeligt godt, men ser også frem til flere tunge løfteopgaver. Alle muligheder er til stede, og mobiliteten er sikret, fordi der er tilrettelagt specielle køreveje til kranen mellem Trafikhavnen, Sønderhavn og helt ud til Tauruskaj – uden passage på offentlig vej. ”Løftekongen”, som kranen blev kaldt ved anskaffelsen, har således vist stor manøvredygtighed. 16 hjulsæt med hver to par tvillingehjul kan drejes 360 grader, så kranen også kan ”vende på en tallerken” og komme helt ud til kaj, når blot der er mere end 20 m afstand til godset. Ud over kranen leverede den østrigske producent Nenzing også et containeråg med 41 ton kapacitet, som også har vist sig at være en god anskaffelse. Alt i alt et godt løft til havnens virksomheder og deres kunder.

elektronisk i virksomhedernes økonomi- og faktureringssystemer. Derefter bliver de udskrevet, lagt i en kuvert med frimærke på og sendt som almindelig post. Regningerne modtages herefter hos kunden, som så skal indtaste dem på en computer og dermed gøre dem elektroniske igen. Det er hele denne proces, der effektiviseres og gøres mere sikker ved, at offentlige og private virksomheders computere taler direkte sammen. Man skal blot have et program på sin computer, som gør, at man dels kan udfærdige fakturaer i elektronisk format og dels kan sende dem direkte fra egen computer. Kort sagt skal man have en knap installeret, så man i stedet for at taste ”print på papir” vælger ”print som elektronisk regning”.

Store besparelser Økonomi- og erhvervsministeriets testpanel har vurderet, at danske virksomheder på sigt kan spare ca. 97 millioner kr. om året som en konsekvens af de administrative lettelser, hvortil kommer en portobesparelse på 119 millioner kr. ”Fordelene er mange, og det offentlige har ved at løbe systemet i gang vist vejen og dermed forsøgt at lette hele overgangen til den elektroniske fakturering. Jeg er sikker på, at det vil gå som ved introduktionen af elektronisk post (e-mails), så rigtig mange vil være med i løbet af forholdsvis kort tid”, siger Jens Juul Poulsen.