2006_03_Hav_Kaj

N

O V

E

M

B

E

N

Y

E

D

E

R

H

R

2

0

0

I N F O R M AT I O N

SAL-terminalen udvidet

Leder

Side 2

Mærkedage

Side 2

Klar til større fiskefartøjer

Niels Winther og Co. i vækst som Grimaldi-agent med flot fremgang i bilimport

Side 3

ISPS - endnu mere sikkert!

Side 3

Ny gate til spændende fremtid

Side 4

Ny "løftekonge" - igen !

Side 6

Ny hjemmeside

Side 7

Den betydelige vækst i bilimporten via Esbjerg Havn bæres ikke mindst frem af Scandinavian Auto Logistics (SAL) – et selskab ejet af Grimaldi Lines og Esbjerg-virksomheden Niels Winther med sidstnævnte som agent. Derfor har selskabet nu foretaget en 7.500 m2 stor udvidelse af SAL-terminalen. Den er samtidig udviklet som en nu i alt 37.000 m2 stor multi-terminal (hævet til kote 5) med stevedoring, containerterminal (containere repareres på eget værksted), jernbaneterminal, oplag og klargøring af nye biler m.v.

Stormflods-SMS

Side 7

Klar til Kong Vinter

Side 7

Hans Aa & Sønner

6

Bagsiden

- Vi glæder os over generelt stigende godsmængder og i det hele taget godt resultat af samarbejdet med Grimaldi, siger adm. direktør Henrik Otto Jensen, Niels Winther & Co. Det gode samarbejde har stået på siden 1997, og ikke mindst bilimporten har udviklet sig virkelig godt – fra 8.000 biler det første år

til forventeligt 26.000 i år, svarende til en stigning på ca. 20 procent i forhold til 2005.

Importen via terminalen i Esbjerg omfatter mærkerne Alfa Romeo, Fiat, Ford, Honda, Mazda, Mitsubishi og Opel, mens SAL forestår distribution af Toyota og Kia via egne terminaler i hhv. Malmø og Fredericia. SAL forestår også distribution med en egen flåde bestående af 16 lastbiler. Det bliver til i alt ca. 47.000 biler i år, fordelt på mærkerne Alfa, Fiat, Kia og Toyota.

Det går fint over hele linien, og med udvidelsen i Esbjerg er vi parate til at modtage endnu flere biler denne vej, fastslår Henrik Otto Jensen. Han er således meget tilfreds med, at SAL-terminalen i hjemhavnen med ca. 50 ansatte nu fremstår velanlagt med indhegning, ny SF-stenbelægning, lysanlæg og videoovervågning.

Mærkedage Fødselsdage 50 år 04.12.07: Aage Jensen automekaniker 60 år 26.01.07: Villy Sällberg specialarbejder 20.04.07: Inga Sørensen økonomimedarbejder 09.10.07: Sonja Jakobsen rengøringsassistent 18.10.07: Henning B. Svinth havneassistent

Stærk formkurve Paralleller til idrættens verden er nærliggende. Esbjerg Havn er en vigtig, dynamisk medspiller i den sydvestjyske erhvervsudvikling. Formkurven er stigende og resultaterne er meget tilfredsstillende.

Dermed bringer Esbjerg også et stærkt aktiv med ind i den nye storkommunale fusion – til gavn for Ribe, Bramming, Grimstrup og hele regionen i øvrigt.

Der er over en årrække præsteret solid vækst i havnens økonomi – ikke mindst pga. nye strategier og konkurrencedygtige tiltag.

Alene i september blev der sat ny godsrekord med 500.000 ton over kaj på altså bare én måned!

På denne måde udvikler havnen sig fortsat som hele landsdelens erhvervsdynamo – et aktivt miljø, hvor et stigende antal virksomheder ønsker at etablere sig. Selv om der er masser af erhvervsjord til salg – ofte til meget lave priser – overalt i det sydvestjyske, så er der fortsat meget stor efterspørgsel på Esbjerg Havns erhvervsarealer.

I naturlig og positiv konsekvens heraf har havnen igennem flere år været præget af omfattende erhvervsbyggeri – i modsætning til andre steder, hvor havnefronterne i dag profileres af boligbyggeri.

Man kan naturligvis spørge, om dette høje aktivitetsniveau kan fortsætte?

Derfor er det godt, at havnens fremtidsmuligheder i dag kan vurderes på et langt bredere grundlag end tidligere. Mens der tidligere var stor afhængighed af fiskerierhvervets omskiftelige vilkår, kan vi nu glæde os over den positive udvikling på en række områder inden for bl.a. containerog Ro/Ro-trafik, stykgodstrafik, herunder im-/eksport af vindmøller, og fortsat status som Danmarks basehavn for Nordsøens olie- og gasaktiviteter.

Energisektoren tegner i disse år generelt nogle spændende perspektiver og tiltrækker virksomheder, der vælger havnen som udgangspunkt for deres globale strategier.

Vel, så har vi jo lige oplevet et slag om Grønlandstrafikken – en dyst, hvor man i grunden godt kan betegne Esbjerg Havn som ”en moralsk vinder.” Kunden valgte ganske vist en anden løsning, men vi afgav det mest konkurrencedygtige tilbud. Der er grund til at være tilfreds med vores præstation i tilbudsrunden – et flot resultat af godt teamwork mellem havnen og en række virksomheder præget af professionalisme og ”fighting spirit”. Et dejligt samarbejde, som har givet værdifulde erfaringer og gode løfter for fremtiden.

Det hele er således efter havnebestyrelsens opfattelse ikke så ringe endda!

Men nu gælder det om at sætte nye mål – at tage afsæt fra den nuværende solide platform til at gå styrket ind i fremtiden.

Sund havnedrift drives bedst i et meget langsigtet perspektiv, hvor frøene til indtjening om fem, ti og tyve år skal sås nu!

Vi er da også godt i gang. Netop i disse måneder er der en række synlige tegn på forberedelserne til den vækst, som forventes i Esbjergs nye Sydhavn. Her bør det vel i grunden kun være et spørgsmål om (kort) tid, inden en ny firesporet vej og jernbane er ført direkte ind til dette fremadrettede terminalområde.

Flemming N. Enevoldsen Bestyrelsesformand Esbjerg Havn

I Esbjerg er en begrænsning blot en udfordring, vi ikke har klaret endnu.

Esbjerg er fuld af energi og skaberkraft.

Vi arbejder vedholdende og ligetil med et internationalt fokus og skaber gang på gang store resultater.

Udgiver:

Esbjerg Havn Ansvarshavende:

Salgs- og marketingchef Søren Clemmensen Redaktionelt arbejde:

Bondrup Communication Produktion:

Reese Grafisk

Side 2

kunne anløbe havneafsnittet med skibe med større længde og dybgang.

- Derfor blev det besluttet at forlænge projektet med en anden etape, fortæller Erik Brenneche.

FIUF-finansiering Hosstående oversigtsplan viser ændringerne.

Under anden etape er der udført fjernelse af endnu en bro (kaj 63), så Lønningen nu er fri af broer vinkelret på kajen. Det grønne område på planen er uddybet fra 4,4 m MLWS (middel springtids lavvande, søkortets nul) til 7,5 m. Dermed er forhavnen til 4. og 5. bassin et regulært bassin at svaje i for store skibe til kaj 69, hvor der håndteres fiskemel og -olie til/fra TripleNine Fish Protein.

Klar til større fiskefartøjer Besejlingsforholdene i Fiskerihavnen udbygget for ca. 16 millioner kr.

Det ene har ført det andet med sig.

Sådan er det i Esbjergs Fiskerihavn, hvor der nu er gennemført en række forbedringer af besejlingsforholdene i to etaper. Resultatet er, at havnen kan anløbes af større fartøjer, oplyser ingeniør Erik Brenneche, Esbjerg Havn.

Desuden er Tampenkaj, der betjener konsumvirksomheden ESSI, forstærket til større vanddybde. Forstærkningen går lidt rundt om hjørnet ved Orkneykaj. Det gule område på planen er uddybet fra 7,5 m MLWS til 8,5 m, og det orange område foran Tampenkaj er uddybet fra 7,5 m til 9,3 m.

I forbindelse med projektet “Forbedring af besejlingsforholdene i indsejlingen til Fiskerihavnen” blev der i 2005 fjernet et molehoved på Krøjkaj. Der ud over blev der foretaget forstærkning af og uddybning ved Sperlingpiers yderside, ligesom man fjernede en bro (kaj 61) ved Lønningen.

Projektet blev afsluttet i foråret 2006 med en istandsættelse af hammer og belægning på Tampenkaj. Det var i forbindelse med dette arbejde, at brugerne udtrykte ønske om at

Dermed kan de største, moderne fiskeskibe - såvel danske som udenlandske - anløbe Tampenkaj og ligge sikkert her og losse uden at risikere at måtte stå på bunden ved lavvande.

De samlede omkostninger til begge etaper beløber sig til rundt regnet 16 millioner kr.

Hele projektet er medfinansieret af EU, idet der ydes 50 procent i tilskud fra Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram FIUF.

ISPS - endnu mere sikkert!

Esbjerg Havn er så meget på forkant vedrørende terrorsikring, at et nyt EU-direktiv ikke kommer til at skabe problemer eller stærkt mærkbare forandringer Terrorsikringen af Esbjerg Havn var måske nok en varm kartoffel, der lige skulle have lov til at glide ned. Men indførelsen af den internationale ISPS-kode er imidlertid ikke alene forløbet så godt, at der er høstet høj anerkendelse hos myndighederne. Det viser sig nu også, at kravene til sikringen er opfyldt så godt, at havnen har let ved at modificere koden, jf. et nyt EU-direktiv herom.

Direktivet danner baggrund for en dansk bekendtgørelse. Den er i vid udstrækning

resultatet af en EU-fortolkning af ISPS-koden – altså et slags europæisk regelsæt for terrorsikringen.

- Vi vidste allerede ved indførelsen af ISPS i 2004, at EU ville komme med et skærpet regelsæt.

Derfor valgte vi at tage højde for en række forventede krav, og derfor kommer de europæiske regler kun til at kræve mindre justeringer, fastslår maritim chef Karl-Johan Madsen. Han er således overbevist om, at Kystdirektoratet som ansvarlig dansk myndighed på dette område vil have let ved at godkende de

Side 3

tiltag, som Esbjerg Havn nu gennemfører for at efterleve den nye bekendtgørelse.

Det nye er enkelt sagt, at EUdirektivet på nogle områder definerer nogle begreber bredere end selve ISPS-koden. Dermed bevæger systemet sig fra en snæver geografi til også at omfatte en større del af havneområdet som helhed.

Men det kræver altså ifølge KarlJohan Madsen kun mindre ændringer, som næppe bliver særligt mærkbare i hverdagen for hverken virksomhederne eller havnens brugere i det hele taget.

Ny gate til spændende ISPS-indhegning af arealerne omkring Sønderhavn, Taurusvej og ud mod Vadehavet varsler fortsat udvikling af Esbjergs kommende store Sydhavns-område En lille håndfuld nye tekniske, sikkerheds- og anlægsmæssige enkeltprojekter tilrettelægges og gennemføres således, at de kan indgå i realiseringen af Esbjerg Havns masterplan for Sydhavnsområdet.

Hvad der umiddelbart springer i øjnene er en 350.000 m2 stor udvidelse af havnens sikringsområde 6, så det i fremtiden også vil omfatte Tauruskaj samt ikke mindst hele baglandet i Sahara og på begge sider af Taurusvej (inkl. Vestkraft). Det betyder, at det nuværende ISPS-hegn forlænges fra Vestkraftgade/ Estrupvej hele vejen uden om det nye store sikringsområde og ud til Vadehavet.

Samtidig etableres en ny gate (hovedport) på Taurusvej, mens den eksisterende gate på Amerikavej og porten på Sahara kommer inden for det nye sikringsområde og følgelig hhv. åbnes og fjernes. Endelig bliver Vestkraftgade lukket med en port.

Klar inden jul - Der ligger flere grunde bag tiltagene, fortæller Esbjerg Havns tekniske chef Kjeld Dahl Sørensen. ● I forbindelse med implementeringen af et nyt EU-direktiv skulle der alligevel gennemføres flere og bredere foranstaltninger i forbindelse med havnens terrorsikring. ● Der er et voksende behov for mere areal inden for ISPS-indhegningen i Sønderhavn, hvor et antal nye virksomheder vil etablere sig. ● Operatørerne omkring Østerhavn har ønsket lukning af Vestkraftgade af trafiksikkerhedsmæssige årsager. ● Trafikmængden er kraftigt stigende og vil stige yderligere, når Atlantkajen bliver klar i maj 2007.

- Tingene hænger således sammen inden for både ISPS-systemet og trafikal infrastruktur

i det hele taget. Derfor har vi også valgt at gennemføre dem i én proces, siger Kjeld Dahl Sørensen.

Han tilføjer, at arbejdet er så langt fremme, at den nye gate på Taurusvej formentlig kan komme i funktion primo december.

Tidligere på året var planerne til høring hos politi, beredskab, Falck og virksomhederne i området.

Side 4

Hoved-portal Gate-etableringen i det nye sikringsområde får på mange måder næsten ”monumental” karakter. Den bliver således hovedportal for hele den kommende havn, der jf. Esbjerg Havns masterplan er udlagt som et betydeligt fremtidigt vækstområde. Gatens placering er nøje afstemt i forhold til den planlagte

fremtid

er udlagt med 2x2 vejspor med automatiske bomanlæg i ISPS-sikringsniveau 1 samt en aflåselig skydeport til anvendelse ved højere sikringsniveauer. Dertil kommer opsætning af diverse lysanlæg, kameraer til videoovervågning m.v.

Cyklist-ventil Gennemførelsen af alle de nævnte tiltag markerer udvidelse (af sikringsområdet), men også en forenkling, da al trafik ind til området skal passere igennem den nye gate.

Så kunne man som cyklist måske nok fornemme en vis ”lukkethed”. Men der er faktisk en ventil for cyklister ved stien fra Estrupvej ind til Sahara. Her kan en låge ved normalt (lavt) sikringsniveau åbnes ved anvendelse af Esbjerg Havns ID-kort. Men ved mellem eller højt sikringsniveau skal man anvende gaten på Taurusvej eller have en speciel pinkode for at kunne åbne lågen.

etablering af en ny stor godsterminal, direkte forbundet med jernbane og en fire-sporet forbindelse til motorvej.

Gaten placeres et stykke nede på Taurusvej nord for T-krydset ved Sahara, parallelt med Asienvej - og sådan, at der på det mellemliggende areal anlægges en vende- og venteplads med informationstavler. Selve gate-området

Side 5

Data: Type LHM 500.

Vægt 500 ton.

Maks. kapacitet under krog er 150 ton til en afstand på 20 m fra omdrejningsakslen.

Det maksimale udlæg er 51 m, hvor der kan bæres en byrde på 42 ton.

Længde 19,5 m.

Bredde uden støtteplader er 6,0 m.

Støttebensafstand 12 x 12 m og pladerne er 5,5 x 1,5 m.

Tårnets højde er 35,3 m – førerens øjenhøjde ca. 25 m over terræn.

Ny ”løftekonge” – igen!

LHM 500 – Skandinaviens største havnemobilkran – holder sit indtog i Esbjerg Den positive udvikling for godstransporten via Esbjerg Havn er synlig på mange måder – bl.a. nu også ved den kendsgerning, at Esbjerg Havn kun godt to år efter anskaffelsen af havnemobilkranen Liebherr LHM 400 nu investerer i en endnu større udgave, nemlig LHM 500. Mens LHM 400 i juni 2004 var den største af sin art i Danmark, bliver den nye ”løftekonge” størst i Skandinavien.

Det er godsaktiviteterne i almindelighed, herunder bl.a. stigende vindmølletransport, der efter EU-licitation har fået havnen til at investere i den nye kran fra Liebherr. Valget er faldet på den østrigske producent ikke alene, fordi der er tilfredshed med LHM 400, som havnen beholder indtil videre, men også fordi det er lykkedes at opnå en favorabel aftale med leverandøren om pris, serviceordning og tilbagekøbsaftale inden for tre til fem år.

Den nye Liebherr 500, der leveres i begyndelsen af december, er på mange måder ”et nummer” større end LHM 400. Vægten er 500 ton, og den maksimale kapacitet under krog er 150 ton til en afstand af 20 meter fra omdrejningsaksen. Kranen er ca. 35 m høj og 20 m lang, og selvom der altså er tale om et meget langt chassis, er den særdeles manøvredygtig. Det skyldes ikke mindst 18 hjulsæt med hver to par tvillingehjul, der kan drejes 360 grader. Desuden er LHM 500 udstyret med et nyudviklet computerbaseret sway-system, som automatisk forhindrer gods under krog i at gå i selvsving. En manøvre, som havnens dygtige kranfolk dog også er i stand til at udføre manuelt.

Driftsleder Bjørn Eriksen, Esbjerg Havn, lægger ikke skjul på, at ikke mindst vindmølletransport med til stadighed tungere naceller er blandt årsagerne til nyanskaffelsen.

Side 6

Samtidig ankommer LHM 500 på et tidspunkt, hvor der midlertidigt bliver brug for den som afløser for containerterminalens skinnemonterede kran, der skal renoveres og have installeret et nyt styresystem.

Den nye kran bliver således i første omgang stærkt synlig i Trafikhavnen, men på sigt vurderes den at blive værdifuld i forbindelse med udviklingen i det nye Sydhavnsområde.

Med LHM 500, LHM 400 og den lidte ældre Liebherr 1081 VG må Esbjerg Havn siges at være virkelig stærkt rustet med krankapacitet. Samtidig er der udført grundige forberedelser, hvor en fast stab af fem erfarne kranfolk har uddannet sig til anvendelsen af den nye kran, ligesom der er taget højde for en række fysiske forhold – kørevejene, kajanlæggene og deres bæreevne, så kranen kan komme omkring på stort set hele havneområdet.

- Vi er godt forberedt og glæder os til at modtage kranen, slutter Bjørn Eriksen.

Stormflods-SMS Nyt kommunikationssystem gør det muligt for Maritim Afdeling at levere hurtigere og bredere varsling af hen imod 100 virksomheder på havnen Mobiltelefonernes SMS-beskeder kan også have andet end underholdningsværdi. Esbjerg Havn har inddraget kommunikationsformen i sit beredskab for stormflodsvarsling. Mens to-tre medarbejdere ved havnens maritime afdeling tidligere måtte bruge to-tre timer på at varsle næsten 100 virksomheder på havneområdet telefonisk, får alle nu besked via SMS inden for blot en halv time.

- Der er virkelig tale om en forbedring, både for abonnenterne og for afdelingen, forklarer maritim chef Karl-Johan Madsen. Han er ikke i tvivl om, at systemet i påkommende tilfælde kan levere bevis herfor.

Ny hjemmeside Esbjerg Havn er i øjeblikket ved at udvikle en ny hjemmeside med en helt ny og anderledes brugerflade. Tanken er at gøre aktiviteterne og virksomhederne på havnen meget mere synlige, end de er i dag.

I den forbindelse er der ved at blive opbygget en helt ny database indeholdende alle

relevante oplysninger om de enkelte virksomheder - de såkaldte Service Providers.

I løbet af kort tid vil der blive fremsendt et brev til alle havnens areallejere m.m. med tilmeldingsinformationer og en beskrivelse af, hvordan egne oplysninger i systemet skal opdateres.

Klar til Kong Vinter Faste regler for snerydning og glatførebekæmpelse på havnen effektueres nu efter samme kriterier som i Esbjerg Kommunes beredskab Esbjerg Havn vil gerne være farbar året rundt – også på landsiden.

Det er baggrunden for en ny bekendtgørelse, der klart definerer kriterier for – og iværksættelse af – snerydning og glatførebekæmpelse med hensyn til såvel kvalitet som omfang. På en række områder er der ikke tale om de store ændringer, snarere om præciseringer.

Men det er nyt, at havnen nu har valgt at følge samme varsling, som er gældende for Esbjerg Kommunes iværksættelse af rydning, grusning og saltning, fortæller driftsleder Bjørn Eriksen, Esbjerg Havn.

Snerydningen og glatførebekæmpelsen er delt op i to klasser – A og B.

A-klassen Veje, som har afgørende betydning for afvikling af kollektiv, gennemgående trafik, samt særlige vejkryds, stier, fortove og busstoppesteder. Desuden f.eks. udvalgte kajer og områder efter nærmere anmodning fra Havnevagten.

A-klassifikationen betyder: Der tilstræbes farbarhed uden væsentlige gener på alle tider af døgnet, inkl. weekender/helligdage.

(Mellem kl. 18.00-06.00 ryddes der dog kun ved stærkt snefald.)

Omfattet er kørebaner, stier og fortove.

(Snevolde fjernes undtagelsesvis hverdage ved vigtige busstoppesteder, fodgængerovergange og vejkryds.)

B-klassen Øvrige veje, stier og pladser af væsentlig betydning for afvikling af lokal trafik – forde-

Side 7

Systemet, der er dansk udviklet, er e-mailbaseret via et modem, der sender SMSbeskeder ud til hver enkelt abonnent, som kan have en halv snes mobilnumre med i systemet. Det fungerer f.eks. sådan, at der varsles samtidigt og direkte til både virksomhedens administration og personale på udsatte pladser, kajanlæg, terminaler, pakhuse – og altså vel at mærke langt hurtigere end tidligere.

lingsstier, busstoppesteder, fodgængerovergange og cykelstier/baner.

B-klassifikationen betyder: Der tilstræbes farbarhed i dagtimerne fra mandag morgen til lørdag middag.

(Ved isslag, stærkt snefald/fygning dog som klasse A – efter indsatsen der.)

Arbejdet udføres på hverdage mellem kl. 07.00 og kl. 18.00, lørdage dog kun til kl. 13.00.

(Fjernelse af snevolde/bortkørsel af sne foretages normalt ikke.)

- Det nye er også, at vi nu i større udstrækning har fået stier og stisystemer med i beredskabet. Jeg tror og håber, at det vil glæde virkeligt mange, som dagligt skal til og fra arbejde på havnens virksomheder, siger Bjørn Eriksen.

Eget ansvar Men, når alt dette er sagt, så har grundlejerne naturligvis også deres ansvar ved Kong Vinters besøg. Når det gælder snerydning/ glatførebekæmpelse, skal de nemlig sørge for, at man kan færdes sikkert på og ved deres lejemål. Det gælder således om at rydde sne umiddelbart efter snefald – og om at gruse eller salte, når det er glat.

M

I

N

I

P

O

R

T

R

Æ

T

Sjælen bor i Esbjerg!

Hans Aa & Sønner A/S trives og udvikler sig internationalt på Vagervej Miljøet og markedsunderlaget har ganske vist vendt sig hele kompasset rundt siden starten i 1949.

Men for Hans Aa & Sønner A/S er Vagervej på Esbjerg Fiskerihavn fortsat udgangspunktet for aktiviteter i ind– og udland. Stadig med den maritime sektor som en vigtig platform, men også med transportbranchen i det hele taget og industrien som et stort potentiale.

På godt gammelt dansk hedder det ”sejlmager”, men en mangfoldighed af specialer rækker langt videre – lige fra produktion af presenninger til møbelpolstring. Umiddelbart har f. eks. en lastluge og prøverummet i en modebutik intet til fælles, men det har de nu alligevel.

Tredje generation - Vi skal som ordreproducerende virksomhed være en fleksibel og præcis leverandør. Men vi skal også være i stand til at forny os gennem udvikling af specialer. Derfor sætter vi stor pris på godt samarbejde med kunderne – og meget gerne med innovative udfordringer, siger Hans Erik Aa, administrerende direktør og indehaver siden 1989. Han kom til roret efter sin far Harald, der sammen med onklen Svend Aage havde været med i virksomheden siden starten. I dag videreføres den altså i tredje generation, hvor Hans Erik sammen med søsteren Annette og hendes

søn Henrik udgør et lederteam – sidstnævnte som chef for virksomhedens snart tre år gamle fabrik i Piva i Polen.

Nye tider I den travle hverdag på Fiskerihavnen forestiller de fleste sig næppe, at ”sejlmageren” er blevet en mellemstor virksomhed med 56 medarbejdere, heraf 42 beskæftiget med syning i Polen. Men det var dog tydeligt, at et 750 m2 stort nybyggeri i 2000 varslede nye tider – udviklingen af en alsidig virksomhed med et moderne flow i produktionen. Det krævede plads, og den opnåede man bl.a. ved at overtage havnearbejdernes gamle velfærdshus. Dertil kommer, at Helges Presenning blev overtaget for snart tre år siden, så kapaciteten fik endnu et nøk opad.

- Men vi ligger altså, hvor vi altid har gjort. Nu så med den forskel, at det hele er blevet langt mere omfangsrigt og tilpasset konkurrencevilkårene sådan, at serieproduktion og løntungt

syarbejde sker i Polen, mens udvikling, design og produktion af mindre specialopgaver, polsterarbejde m.v. hører hjemme i Esbjerg. Det er således også her, man producerer forhæng og møbler til modebutikkernes prøverum – eller syr reflekser og lommer på arbejdstøj fra nogle af markedets største udbydere.

Nye strategier Meget er ændret, siden den forhenværende fisker Hans Aa med kollegers hjælp startede med snurrevodsfiskeri som kundeunderlag.

Snart kom der også gang i rigning for kutterværfter. Det fortsatte i en årrække, men fiskeriets strukturændringer førte naturligt til nye strategier. I dag baseret på værftsindustrien, marinesektoren, energisektoren, shippingbranchen, transportsektoren og som nævnt nicheområder inden for bl.a. butiksindretning.

Kunderne forventer hurtig levering af alt lige fra sejl, kalecher og hynder til presenninger og hætter eller wirer, tovværk og løftegrej i det hele taget. Dermed når Hans Aa & Sønner A/S vidt omkring, hvad enten det drejer sig om lystbådsejere, rederier, offshore eller vognmænd. Som nævnt gerne i innovativt samarbejde med Esbjerg-virksomheden WestMarines udvikling af en ny redningsbåre som et godt eksempel.

- Vi går ikke af vejen for noget og har antennerne ude, siger Hans Erik Aa. Man kan således godt få den tanke, at virksomheden i dag lige så godt kunne være placeret hvor som helst. Men den fejer han straks af bordet: - Sjælen bor på Fiskerihavnen i Esbjerg!