2008_02_Hav_Kaj

Nyheder og information fra Esbjerg Havn

;I8@;H= >7LD

Hav&Kaj Juni 2008

Travlhed hos Granly Marineservice

side 6-7

COPCO leverer med ”pit stop”-hastighed

Hektisk aktivitet på arealerne ved Tauruskaj Side 8

side 10-11

Et billede af energi og dynamik ❚ Her i forsommeren har aktiviteterne på havnen været præget af store, meget specielle projekter, nemlig samling og udskibning af vindmøller til vindmølleparken Lynn og Inner Dowsing ved Englands østkyst samt af opstarten af etableringen af den danske vindmøllepark, Horns Rev II. Det har medført mange anløb af specialfartøjer for eksempel til transport og placering af mølletårne og møllefundamenter samt af barges og stenskibe. Og i slutningen af juni måned vil kabelnedlægningsskibe afhente de store tromler med kabler til Horns Rev II og påbegynde nedlægningen på havbunden.

Disse forskellige aktiviteter er med til at tegne et billede af Esbjerg Havn, som en alsidig havn hvor store og komplicerede opgaver løses. Et billede af aktiviteter med miljørigtigt perspek-

tiv og af energi og dynamik. Et billede af en havn, der for alvor markerer sig positivt, når det gælder support til offshorebaserede aktiviteter, hvad enten det gælder traditionel olie- og gasudvinding eller produktion af vindenergi.

Det billede vil vi fra Havnens side gerne bibeholde og styrke.

Som et bidrag til at skabe de fysiske rammer for høj aktivitet på havnen har vi netop anskaffet en ny mobilkran, der vil kunne øge vor fleksibilitet på alle områder, hvor der skal anvendes kraner. Anskaffelsen af den nye kran vil betyde, at vi nu kan få placeret én stor kran i hvert havneafsnit, hvorved flytningen af kraner vil kunne reduceres betydeligt.

Ligeledes har vi har anskaffet en flydende RO/RO-rampe, der kan transporteres rundt i havnen og derved muliggøre, at RO/RO-fartøjer kan blive

ekspederet i havneafsnit, hvor det før ikke var muligt. Det er med til at øge vores fleksibilitet også på RO/ROområdet.

Vi håber, at havnens brugere vil tage godt imod disse tiltag.

Ole Ingrisch

Australienskajens forlængelse bliver færdig i år Dårligt vejr i begyndelsen af anlægsperioden har forsinket arbejdet lidt, men hvis sandindpumpningen forløber optimalt, forventes forsinkelsen at kunne indhentes. ❚ Kajforlængelsen, der er en del af Havnens masterplans etape 2, forventes således at kunne være færdig i slutningen af dette år.

Det oplyser Esbjerg Havns tekniske chef, Kjeld Dahl Sørensen.

I løbet af byggeprocessen er det besluttet at forstærke kajen til laster fra meget store larvebåndskraner.

Det gøres ved udlægning af et øvre ankerlag før støbning af bagvæg og hammer. Dette arbejde udføres i løbet af sommermånederne, og der afsluttes med resterende sandopfyldning og belægningsarbejder.

Kajkoten bliver ½ m højere end normalt, nemlig kote +4 m DVR

2

Hav&Kaj juni 2008

(Dansk Vertikal Reference). Den nye kajs længde bliver 380 meter, og vanddybden foran bliver -10,5 MSL (Middel Springtids Lavvande).

Den totale kajlængde bliver på dette sted således 580 meter.

Australienskajs forlængelse skal bl.a. benyttes til stykgods, herunder vindmølleaktiviteter, rig-repair og cementindskibning.

Den nye kran ankom til Esbjerg i ”småstykker”, der blev samlet på D. Lauritzens Vej bag ECT.

Ny mobilkran har mange fordele Esbjerg Havn har anskaffet en ny, middelstor havnemobilkran af samme fabrikat som de to nuværende. Den nye kran er en Liebherr LHM 280 med en kapacitet på mere end 80 tons.

❚ - En af grundene til, at vi har valgt endnu en Liebherr, er, at den kan arbejde sammen med de andre kraner omkring automatisk dobbeltløft, oplyser teknisk chef Kjeld Dahl Sørensen.

- Som led i et udviklingsprojekt, vi har

i gang sammen med Liebherr, håber vi at kunne øge samløftkapaciteten til 90% af de respektive kraners sammenlagte kapacitet.

Den nye kran er også velegnet til containerløft og andre LO/LO aktiviteter og kan således fungere som backup og supplement for gantrykranen.

Det kan i den forbindelse oplyses, at vi er i gang med at forlænge Containerkajen med ca. 30 meter, så der bliver mulighed for at betjene to feeder-skibe ad gangen. Desuden vil der fremover også blive mulighed for at losse og laste stykgods på dette kajområde.

Bedre mobilitet Den nye kran er mere mobil og har en mindre bredde end de større, og den kan derfor lettere flyttes fra det ene havneområde til det andet.

På sigt skal LHM 500 (med 150 tons kapacitet) flyttes til Sydhavnsområdet og LHM 400 (med 110 tons kapacitet) hovedsagelig operere i Trafikhavnsområdet.

Det vil således mest være LHM 280, der skal flyttes rundt med, hvilket nok vil være til stor lettelse for lejerne på ruten mellem Trafikhavnen og Sydhavnen.

Hav&Kaj juni 2008

3

Museumsdirektør Morten Hahn-Pedersen: - Den nære tilknytning til havnen og dens virksomheder har gennem museets 40-årige historie på én gang været en livgivende kilde og en forudsætning for vores arbejde.

Fra ”Fiskeri og Fangstdyr” til ”Mennesket og Havet - i alle aspekter” Det er den konceptudvikling, der kendetegner Fiskeri- og Søfartsmuseet, der i år har 40 års jubilæum - samtidig med Esbjerg Havns 140 års jubilæum. ❚ Museumsdirektør Morten HahnPedersen fortæller, at det egentlig var globetrotteren og eventyreren Hakon Milche, der allerede i 40’erne fik idéen til, at der burde oprettes et museum, der skulle beskæftige sig med fiskeriet og fiskeriets fangstdyr, som vel at mærke skulle kunne ses i levende live.

Under pseudonymet Søren Jyde slog han i pressen til lyd for, at det måtte være helt naturligt, at et sådant museum skulle placeres i Esbjerg, der dengang jo uden sammenligning var Danmarks største og mest betydningsfulde fiskerihavn.

Men så kom krigen, og planerne blev ikke til noget i den omgang.

Esbjerg Museum etablerer fiskerihistorisk samling Først da lektor Karl Erik Jensen deltog i Galathea 2-ekspeditionen sammen

4

Hav&Kaj juni 2008

med Hakon Milche, begyndte der igen at komme gang i tankerne om at vise fiskeriets historie i Esbjerg.

Og da lektor Arne Espegaard i 1957 blev formand for Esbjerg Museums bestyrelse, etablerede man der en fiskerihistorisk samling, der skulle vise det lokale fiskeris historie.

Snart udvidedes den geografiske begrænsning fra kun at omfatte Vestkystens fiskeri til at dække hele landet.

Pengene blev skaffet I 1962 skiller særligt fiskerihistorisk interesserede bestyrelsesmedlemmer sig ud med det formål at etablere Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Men hertil krævedes naturligvis mange penge. Til alt held havde man imidlertid i Esbjerg på det tidspunkt en meget driftig og fremsynet borgmester ved navn Henning Rasmussen, og det lykkedes Arne Espegaard at overbevise borgmesteren om det indlysende rigtige i museumsplanerne.

Så mens Museumsforeningen gennemførte en landsdækkende indsamling til fordel for projektet, overtalte Henning Rasmussen byrådet til at gå ind for idéen, og han satte sig selv for

bordenden i den komité, der skulle realisere projektet.

Og Karl Erik Jensen, der efter sin deltagelse i Galathea-ekspeditionen faktisk kun blev kaldt Galathea-Jensen, sørgede i denne proces for, at der også blev et akvarium indeholdt i museumsplanerne.

Natur- og kulturhistorie Så ved hjælp af folk, der var engagerede og fokuserede, en initiativrig og magtfuld borgmester og det rette tidspunkt kom der for alvor fart i det nye museumsprojekt.

Det rette tidspunkt opstod, da Esbjerg Havn netop havde 100 års jubilæum i 1968, og Henning Rasmussen derfor besluttede, at byen i den anledning skulle have sat sig et monument i form af et fiskerimuseum med akvarium, hvor publikum kunne betragte de levende fangstdyr.

Dette enestående museum fik navnet Fiskeri- og Søfartsmuseet og blev altså indviet den 24. april 1968 på den samme dag, som Esbjerg Havn havde 100 års jubilæum. Det skulle være en gave fra Esbjerg Kommune til byens borgere i anledning af havnens jubilæum.

På dette tidspunkt var konceptet altså klart natur- og kulturhistorisk.

Miljøforholdene i Vadehavet Museet blev straks en velbesøgt attraktion, fordi det var det eneste sted uden for København, hvor man havde et akvarium. Og oven i købet viste man de fisk, der rent faktisk svømmede i havet bogstavelig talt lige uden for museet.

Men først da man i 1976 fik etableret sælariet i tilknytning til museet, slog det for alvor igennem. Folk kom fra hele landet for at se sæler, der på den tid havde det svært i naturen.

Samtidig med nedgangen i bestanden steg forekomsten af hylere, som alle i dag ved, er sælunger, der er blevet forladt af deres mor. Men både ordet ”sælarium” og ”hyler” blev rent faktisk opfundet af museets biolog, Svend Tougaard, der efterhånden blev landskendt gennem sin optræden i TV omkring netop sælbestandens vanskeligheder og forekomsten af hylere.

Det var en naturlig følge af den situation, at man i sælariet specielt ville studere forholdet mellem mødre og unger.

På den måde skete der en udvidelse af museets koncept til også at omfatte miljøforhold og specielt forholdene i Vadehavet.

Mennesket og Havet I den periode steg besøgstallet til omkring 160.000 om året, hvor det faktisk stadigvæk ligger.

Der var tale om et oplevelsesbehov for publikum, som Fiskeri- og Søfartsmuseet var i stand til at opfylde. Og museet lod sig ikke mere begrænse af Danmark som arbejdsområde.

Efterhånden som nye aktiviteter som olie- og gasudvinding og etablering af vindmølleparker kom til at præge menneskets udnyttelse af råstofferne til havs, blev det naturligt for museet at medtage disse aktiviteter i sit koncept.

Igen ændredes konceptet altså til, hvad man nu kan formulere som ”Mennesket og Havet belyst i alle aspekter på så mange forskellige måder som overhovedet muligt”.

Fortsat udvidelse af aktiviteterne

Tæt tilknytning til havnen og dens virksomheder

Samtidig med at museet naturligvis skal være en publikumsattraktion, er der således gennem årene sket en udvidelse af konceptet, så der er kommet mere og mere fokus på forskning inden for flere forskellige emner, samtidig med at museet har stabiliseret sit virke på flere forskellige aktiviteter med stor synergieffekt.

Og man er til stadighed interesseret i en udvidelse af aktiviteterne, så museet kommer til at stå på en endnu sikrere platform.

Det er også nødvendigt, for man er oppe imod meget stærke konkurrenter, der findes og udvikles bare en times kørsel fra Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Fiskeri- og Søfartsmuseets arbejde er gennem årene sket i nær tilknytning til Esbjerg Havn, Havnens administration og havnens mange forskellige virksomheder.

Museets folk opfattes som neutrale og diskrete. Det betyder, at både Havnens og virksomhedernes medarbejdere gerne vil fortælle om deres arbejde og specielle problemstillinger til brug for museets forskning.

- Denne nære tilknytning til havnen og dens virksomheder har således gennem museets 40-årige historie på én gang været en livgivende kilde og en forudsætning for vores arbejde, slutter Morten Hahn-Pedersen.

Fiskerihavnens 4. bassin fyldes op ❚ Efter at fiskemelsfabrikken TripleNine Fish Protein har besluttet at stoppe med produktion af fiskemel og -olie i Esbjerg, er virksomhedens losseanlæg, transportsystemer og siloer i Esbjerg nu blevet revet ned.

Det samme gælder lastoptagernes velfærdshus.

Hermed har området foran TripleNine’s bygninger fået et helt nyt udseende, der markerer en epokes afslutning - men måske også starten på en ny, positiv udvikling.

Esbjerg Havn har planlagt en opfyldning af fiskerihavnens 4. bassin, der indtil for nylig blev brugt af de store industritrawlere, der lossede deres råvarer til fabrikken.

Der er allerede foretaget geotekniske undersøgelser og bestilt spunsjern, der skal rammes ned mellem Sperlingpier og Krøjkaj.

Derved opstår der ca. 40.000 m2

nye erhvervsarealer til havnerelaterede virksomheder, hvilket Havnen i høj grad har behov for.

Da der er forholdsvis lang leveringstid på spunsjernene, forventes arbejdet med nedramningen først at kunne påbegyndes i slutningen af året, således at hele projektet vil stå klart i slutningen af 2009.

Hav&Kaj juni 2008

5

Travlhed hos Granly Marines Stor aktivitet præger Granlygruppen på Esbjerg Havn.

Virksomheden beskæftiger omkring 250 medarbejdere og tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser. ❚ Marinedirektør Peter Carlsen, der leder et af Granly-gruppens forretningsområder, Granly Marineservice, fortæller, at Granly-gruppen i dag består af maskinfabrikken, dieselafdelingen, marineservice og Esbjerg Shipyard.

Styrket havneaktivitet Granly A/S udvidede i 2001 sine marineaktiviteter og etablerede Granly Marine A/S på adressen Molevej 30.

I marineservice beskæftiger man sig med alle former for skibsarbejde, stort og småt. Det være sig både ombygninger og istandsættelser, og også et par nybygninger er der blevet plads til.

- Det var både spændende og også særdeles fornuftigt for os at påtage os disse nybygninger af to aluminiumsfartøjer til KEM Offshore, og vi ville da også gerne lave flere nybygninger.

Der er et par projekter på tegnebordet, men vi har faktisk ikke tid! siger Peter Carlsen. - Vore reparations- og servicekunder står i kø, så man kan sige, at vi er i en tidlig fase til at blive et egentligt reparationsværft.

- Lige nu har vi fået lov til at indrette hele Doggerkaj til ét stort arbejdsområde, hvor der er en hektisk aktivitet af alle mulige håndværkere, der er i gang med reparationer og servicearbejder på skibe, der ligger til kaj her, fortæller Peter Carlsen. - Tidligere var dette område af havnen, hvor der henlå skibe, der var brandskadede eller til ophug, jo nærmest lidt spøgelsesagtigt. Så det er rigtig dejligt at se, at vi her har skabt et nyt aktivitetsområde på havnen, der nok giver arbejde til omkring 200 mand.

Spændende aktuelle opgaver Blandt de opgaver, som Granly Marine-

6

Hav&Kaj juni 2008

service i øjeblikket er i gang med, kan nævnes ● ”Esvagt Beta” - skal ombygges til besætningsskift. Forventet arbejde ca. 9.000 timer. ● ”Jens Sørensen”, der er ejet af Farvandsvæsenet, skal totalt ombygges og moderniseres. Forventet arbejde ca. 8.500 timer. ● Esvagt’s nybygning nr. 6 skal have installeret FiFi 1½, der er et stort brandslukningssystem. Forventet arbejde ca. 5.000 timer. ● ”Esvagt Cassiopeia” skal bl.a. have udført div. arbejder til ”Iceclass”, så det kan godkendes til sejlads i den nordlige del af norsk sektor. ● ”Nordjarl” skal have udført 2. års klassesyn, der indebærer en hel del eftersyn og servicearbejder.

- Hertil kommer, at vi har stor aktivitet i forbindelse med servicering af fartøjer, der arbejder med bygningen af Horns Rev II, fortæller Peter Carlsen.

- I det hele taget er offshore et forretningsområde, som vi forventer os meget af fremover.

Han tilføjer, at Granly Marineservice sideløbende med disse aktiviteter foretager løbende service og vedligehold rundt omkring på havnen for virksomhedens gode, faste kunder.

Hurtigt ind - hurtigt ud!

- Alle vore kunder sætter stor pris på vores forretningskoncept ”hurtigt ind hurtigt ud”, fortæller Peter Carlsen.

- For mistet driftstid, mens skibet er til reparation, betyder jo mistet indtjening for kunden.

- Men det betyder samtidig, at vi skal lægge en stor indsats i at få vores logistik til at fungere så effektivt som overhovedet muligt, tilføjer han.

- Derfor foretager vi for eksempel også alt det arbejde på skibet, som vi kan, mens det ligger ved kaj, og vi tager det ikke i dok, før det er nødvendigt.

På den måde arbejder vi med mindst mulig forsinkelse.

Der er beskæftiget 55 faste og 25 indlejede medarbejdere i marineafdelingen.

Faste kunder til flydedokken Ved årsskiftet 2008 udvidede og styrkede Granly A/S sine marineaktiviteter yderligere, idet man erhvervede Esbjerg Shipyard med den store flydedok, der har en løfteevne på 4.500 tons og kan tage fartøjer med en længde på op til 120 meter og 19,5 meter i bredden.

Her beskæftiges 10 mand.

service - Granly Marineservice har skabt stor aktivitet her i 6. bassin. Og på Doggerkaj, hvor der før herskede spøgelsesagtige tilstande, beskæftiger vi nu omkring 200 håndværkere og servicemedarbejdere, siger Granly’s marinedirektør, Peter Carlsen.

skibe rundt i Nordsøen, som er potentielle kunder for os. Men vi er jo forholdsvis nye og prøver at bide os fast. Det ser nu ud til at lykkes. Vi er da nået så langt, at vi næsten altid bliver spurgt, når der er nye arbejder i markedet.

God, tæt dialog med Havnen

- Det var en stor investering. Og det kræver også en stor investering over de næste 4-5 år at få sat dokken i stand, siger Peter Carlsen. - Vi er dog godt på vej, men arbejdet vanskeliggøres heldigvis af, at der er så stor søgning på dokken fra vore kunder, som vi jo også gerne vil betjene.

- Så vi er godt på vej til at få skabt en kreds af gode, faste kunder til dokken, og ordrebogen er da også fyldt helt op hen til midten af oktober måned, fortæller Peter Carlsen.

- Det må virkelig også kunne lade sig gøre, fortsætter han. - Andre mindre reparationsværfter har meget travlt, og der sejler omkring tusinde

- Granly’s positive udvikling på de forskellige forretningsområder er sket i en god, tæt dialog med Havnen, fastslår Peter Carlsen. - Vi breder os jo efterhånden meget på havnen, så det er nødvendigt, at vi kan drøfte vore udviklingsmuligheder i en positiv dialog med havneadministrationens medarbejdere.

- Til gengæld får vi jo også gennem vort salgsarbejde vist Esbjerg Havn frem for en række potentielt nye kunder for havnen, så på den måde klør vi måske nok hinanden på ryggen! siger Peter Carlsen. - Og så håber vi på, at der kan findes en løsning på uddybningen af 6. bassin, hvor vi forventer stor aktivitet for både Granly og havnen, hvis vi kan holde den vækst, som vi er inde i for øjeblikket. Og det kan vel kun være i alle parters interesse.

Flydende RO/RO-rampe øger fleksibiliteten ❚ Esbjerg Havn har anskaffet en brugt rampeponton med en 27 meter lang og 7 meter bred broklap.

Selve pontonen er 40 meter lang og 20 meter bred. Den kan bugseres rundt til de forskellige havneafsnit og lægges langs med eller på tværs af en kaj. RO/RO-fartøjer kan således blive betjent mange steder i havnen, hvor der ikke er faste ramper. Da rampepontonen følger vandspejlet, giver den skibe med kort klap meget bedre muligheder for et få en god ”overgang”.

- Herved øger vi vores fleksibilitet på dette område, der er et særdeles vigtigt forretningsområde for os, siger Esbjerg Havns tekniske chef, Kjeld Dahl Sørensen.

Den nye, flydende RO/ROrampe ligger i øjeblikket i 5. bassin.

Den kan tages i brug inden for en måneds tid, når diverse vedligeholdelses- og reparationsarbejder er blevet udført.

Hav&Kaj juni 2008

7

etableres ude ved vindmølleparken.

Det er store stålrør med en platform og en stige påmonteret.

Disse fundamentrør ankommer til Esbjerg fra Aalborg på en offshore-

Hektisk aktivitet på arealerne ved Tauruskaj Her har DONG Energy i forbindelse af byggeriet af vindmølleparken Horns Rev II lejet et 50.000 kvadratmeter stort område, hvor der er etableret byggeplads og installationskontorer. ❚ Det er på dette areal, at vindmøllerne næste år skal samles og monteres, hvorefter de fra Tauruskaj udskibes til deres plads i Nordsøen.

- Så til den tid vil dette areal være fyldt op med delvist samlede vindmøller, der skal færdigmonteres og afskibes ”på tid”, fortæller Henrik Mørup Lehmann, der er DONG Energy’s projektleder for hele etableringsprojektet.

Lige nu er der etableret kontorer for byggepladsledelsen, for montageledelsen og for koordinatorerne inden for sikkerhed, miljø, dykkertjeneste og sejlads samt for installationsledere og tilsyn, der står for hele koordinationen med entreprenørerne omkring installationen.

8

Hav&Kaj juni 2008

Mange igangværende aktiviteter Henrik Mørup Lehmann fortæller videre, at DONG Energy rent fysisk har en række aktiviteter i gang på Esbjerg Havn.

Før man overhovedet kan foretage sig noget ude på vindmølleparken, skal der spredes et lag store sten på bunden af Nordsøen.

De sejles for tiden fra Esbjerg Havn ud til positionen på en speciel stenbåd.

Derefter skal der etableres 92 fundamentrør til de 91 vindmøller og til den beboelsesplatform, der også skal

barge, der nu midlertidigt ligger i Dokhavnen. Den transporteres så til Tauruskaj, hvor fundamenterne omlades til specielfartøjet Sea Jack, der sejler dem ud til deres plads i den kommende vindmøllepark, hvor de monteres på havbunden.

Før kabler og møller monteres, skal der monteres kabelrør, dels inden i fundamentrørene dels udvendig.

Selve kablerne ligger i øjeblikket på tromler på havnen. De vil blive nedlagt på havbunden af store kabellægningsskibe, hvoraf i hvert fald det ene vil anløbe Esbjerg.

Dette arbejde vil blive påbegyndt i slutningen af juni i år.

Flere lokale entrepriser Beboelsesplatformen, der bygges af Semco Maritime, er næsten færdig og vil blive transporteret ud til sin plads i Nordsøen tæt ved Energinet.dk’s transformerplatform, der kommer fra Holland. Installationen af de to platforme starter i august i år.

Beboelsesplatformen skal huse nogle af de folk, der skal have tilsyn med selve arbejdet offshore. Andre vil blive sejlet frem og tilbage. Denne entreprise er lagt i hænderne på Esbjerg-virksomheden KEM Offshore, der netop har specialiseret sig i denne form for mandskabstransport med specialbyggede skibe.

DONG Energy’s projektleder, Henrik Mørup Lehmann: - Næste år vil arealet ved Tauruskaj være fyldt op med delvist samlede vindmøller, der skal færdigmonteres og afskibes ”på tid”.

Hot spots på havnen - SkyLine-systemet på Esbjerg Havn vil være funktionsdygtigt hen på sensommeren, siger SkyLine’s salgs- og marketingansvarlige, Lars Kjær Kuhlmann.

Havnens brugere og deres kunder vil fra sensommeren få adgang til trådløs internetforbindelse overalt på havnens område. ❚ Det bliver muligt, efter at firmaet ELRO hen over sommeren får oprettet 10-20 såkaldte hot spots på forskellige strategiske steder på havnen.

Det er SkyLine, der er en division under ELRO og har som mission at levere trådløst bredbånd til hele Danmark, der kommer til at stå for det praktiske arbejde med etableringen samt efterfølgende også for driften.

- Det er blevet muligt for os, efter at vi sidste år købte en licens til WiMAXsystemet i Danmark, fortæller Lars Kjær Kuhlmann, der er salgs- og marketingansvarlig i SkyLine.

- Systemet består af en stor sendemast samt en række små modtagere og sendere, der skal placeres på strategisk rigtige steder rundt omkring på havnen, siger Lars Kuhlmann.

en løsning, hvor man har etableret sin egen modtager.

Et servicetilbud

- Og vi er netop nu ved at finde disse steder og lave aftaler med de virksomheder, det drejer sig om.

De små modtagere og sendere er ikke større end en lille madkasse, og Lars Kuhlmann regner med, at hele systemet er etableret og funktionsdygtigt hen på sensommeren.

Man kan derefter koble sig på internettet via sit trådløse netkort i PC’eren, hvis man er besøgende på havnen, mens virksomheder typisk vil vælge

Esbjerg Havns maritime chef, Torben Jensen, siger, at etableringen af hot spots på havnen skal ses som et servicetilbud fra Havnen til dens brugere og deres kunder.

Når systemet er etableret, vil man fra et hvilket som helst sted på havnen via internettet kunne komme i forbindelse med sit kontor herhjemme eller i udlandet eller med sin familie derhjemme.

- Så vi håber, at vores kunder vil tage godt imod tilbuddet, siger Torben Jensen.

Ny asfalt på havnens veje ❚ I løbet af sommeren vil der blive udført asfaltreparationer på en del af vejene på havnearealet.

Tidsplanen for arbejdets udførelse vil blandt andet afhænge af, hvordan vejret arter sig hen over sommeren. ● Fiskervej får nyt slidlag på hele vejen. ● Læssevejen får nyt slidlag fra strækningen fra Isbrogade til Fiskebrogade. ● Canadavej udvides og får nyt slidlag på hele strækningen. ● Sahara udvides med 2 meter i den sydlige side, og der lægges nyt slidlag på en strækning på ca. 520 meter. ● Der anlægges en parkeringsplads ved Taurusvej til personbiler og lastbiler.

Hav&Kaj juni 2008

9

COPCO leverer kemikalier og mineraler til offshoreindustrien med ”pit stop”-hastighed Fra sit kontor på hjørnet af Vestkraftkaj og Amerikavej kan direktør Flemming Copsø på tætteste hold følge pulsen i sin virksomhed. ❚ COPCO A/S leverer nemlig kemikalier og mineraler mv. til offshoreindustrien. Og det er altafgørende, at kundernes specialdesignede injektionsfartøjer meget hurtigt kan lægge til ved virksomhedens pumpestation på Europakaj og med ”pit stop”-hastighed kan blive lastet med lige præcis de syrer og kemikalier mv., der skal anvendes til netop den forestående opgave på oliefelterne i Nordsøen.

- For når offshoreskibene er i havn, er der ofte kun tale om et kort pit stop, inden de igen skal udføre deres arbejde

på Nordsøen, fortæller Flemming Copsø. - Derfor er det af afgørende betydning, at vi har produkterne klar og kan laste dem hurtigt, så skibene kan vende tilbage til oliefelterne så hurtigt som overhovedet muligt.

Det kan lade sig gøre, fordi COPCO i dag har etableret et stort computerstyret tankanlæg, der er beliggende lige bag virksomhedens hovedkontor.

Herfra ledes de forskellige kemikalier og mineraler mv. gennem en 140

meter lang pipeline under kajen hen til pumpeanlægget på Europakaj, hvorfra man med høj sikkerhed og stor hastighed kan laste skibet med præcis de produkter, der skal anvendes til den pågældende opgave.

- Og det kan vi gøre døgnet rundt alle årets dage, fastslår Flemming Copsø.

- Det er også nødvendigt, for i offshorebranchen arbejder man hver dag - også i påsken og juleaften og første juledag, tilføjer han.

Stop for jernbanegods satte skub i udviklingen Flemming Copsø etablerede COPCO allerede i 1991, så det er mange års erfaring og tæt samarbejde med virksomhedens kunder, der ligger til grund for den position, som COPCO indtager i dag.

- Og det er også denne årelange erfaring, der er baggrunden for, at vi har kunnet optimere vores lager- og lastesystem, som det er tilfældet i dag, siger Flemming Copsø.

Det er ellers kun et års tid siden, at virksomheden flyttede til den nuværende adresse og etablerede sit supermoderne tanklager i den forbindelse.

- Det var planer, som vi længe havde arbejdet med, fortæller Flemming Copsø. - Men de blev aktualiseret, da Railion stoppede for trafik med gods på jernbane til Esbjerg Havn. Indtil da havde vi baseret vores logistik set-up på leverancer af flydende kemikalier på jernbanevogne og i tankbiler til offshoreskibene. Nu måtte vi rigge om til Lastningen af specialfartøjer fra pumpeanlægget på Europakaj styres via computere hos COPCO.

10

Hav&Kaj juni 2008

Flemming Copsø: - Det er vores årelange erfaring, der er baggrunden for, at vi har kunnet optimere vores lager- og lastesystem, som det er tilfældet i dag.

selv at kunne tage store tankskibe ind.

Og så var det jo helt nødvendigt med et tankanlæg tæt ved kajkanten.

Også nye kunder til Esbjerg Gennem årene har offshorevirksomheden Halliburton, der blandt andet har specialiseret sig i at injicere kemikalier mv. ned i borebrønde med det formål at få olien til at flyde lettere op til udvindingsplatformen, været en af COPCO’s store kunder. Og Halliburtons specialfartøj ”SKANDI FJORD” har været en hyppig gæst i Esbjerg Havn.

Og det er det fortsat.

Men COPCO’s totalt optimerede tankanlæg, som der ikke findes magen til omkring Nordsøen, er baggrunden for, at det er lykkedes virksomheden at interessere også andre lignende offshorevirksomheder for at komme til Esbjerg Havn for at tanke offshorekemikalier.

Proaktivt samarbejde prioriteres - Så vi har stor tiltro til fremtiden for vores virksomhed og til offshorebran-

chen i det hele taget, fastslår Flemming Copsø. - Vi har altid prioriteret et proaktivt samarbejde med vore kunder og gennem årene skabt et tillidsforhold, som er altafgørende i denne branche. Og det vil vi naturligvis fortsætte med i fremtiden. Kunderne skal være sikre på, at de kan regne med os til enhver tid. Vi skal have de rigtige produkter på lager og kunne levere på alle tider af døgnet.

- Vi skal også fortsat udvikle virksomheden og hele tiden være foran - og ikke henfalde til fristelsen for at hvile på laurbærrene, slutter Flemming Copsø.

Igennem de senere år har COPCO videreudviklet sin forretning og er nu også aktiv i udlandet.

Udover til den danske sektor leverer virksomheden således også kemikalier og mineraler til den britiske og norske sektor samt til Afrika.

Hav&Kaj juni 2008

11

Fakta om SKANDI FJORD SKANDI FJORD er et specialfartøj, der er designet til at injicere væsker og kemikalier ned i borebrønde med det formål at lette opstrømningen af olie.

Skibet kan injicere forskellige syrer ned i brøndene. Med et tryk på 1000 bar kan injiceres 8 m3 syre pr. minut, og skibets kapacitet er 680 m3.

Der kan desuden injiceres en blanding af sand og forskellige kemikalier alt efter opgavens art.

Skibet kan laste ca. 1.000 tons sand og kemikalier.

SKANDI FJORD er bygget i 1983. Det er på 3.254 GT, er 88 meter langt og 18 meter bredt og har en dybgang på små 5 meter.

Skibet er forsynet med to dieselmotorer, der kan yde i alt 7.200 HK. Servicefarten er 14,5 knob.

I forsommeren har SKANDI FJORD været travlt beskæftiget på Nordsøen. I maj måned havde skibet således 11 rejser mellem Esbjerg og felterne. Hvert job tager to dage, og så er der lige en halv dag i havn til tankning af diverse syrer og kemikalier mv.

I strålende vejr ankom kongeskibet Dannebrog til Esbjerg.

Foto: Tue Sørensen

Hav&Kaj

Royalt besøg Regentparret besøgte Esbjerg i dagene 2.-3. juni, og to havnevirksomheder fik royalt besøg. ❚ I strålende vejr ankom kongeskibet Dannebrog til Esbjerg, og præcis kl.

10.00 lagde det til ved Newcastlekaj bag Dokken-projektet.

Herefter kørte Dronningen og Prins Henrik - ledsaget af 60 garderhusarer - i

åben karet ad Hulvejen og Kongensgade til modtagelse på rådhuset.

I det omfattende program med stærkt kulturelt islæt indgik også et par erhvervsrelaterede punkter med relation til Esbjerg Havn, idet Dronningen på besøgets første dag aflagde besøg på offshorevirksomheden Semco Maritime, mens prins Henrik besøgte speditionsvirksomheden Blue Water Shipping.

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Salgs- og marketingchef Søren Clemmensen Redaktionelt arbejde: Total-Kommunikation Foto: MEDVIND/Bent Sørensen Layout og produktion: Reese Grafisk