2010_01_Hav_Kaj

ESBJERG HAVN

NR. 1 · 2010

Energiprofilen skærpes Esbjergs ambition er at blive landets centrum for energiteknologi i 2015

Krankæmpe løfter Esbjergs kapacitet

Milliarderne vil flyde ved vestkysten

Nybygget norsk vidunder

NWS’ bæltekraner tager de helt tunge løft.

Havne investerer i energi, færger og gods.

Specialskib bliver fast gæst i Esbjerg i 2011.

Leder

Ærgerligt - men ikke katastrofalt FØRST KUNNE ESBJERG Havn offentliggøre et fantastik godt regnskab for 2009 med vækst på næsten alle områder. Kort tid efter kom så meldingen om, at Siemens Wind Power har valgt at bygge sin nye vindmøllefabrik i England i stedet for i Esbjerg. Som direktør for Esbjerg Havn ville det være nemmest blot at koncentrere sig om regnskabet, da det er en positiv historie på alle måder. Men det gør jeg nu ikke.

Siemens’ beslutning om ikke at bygge en fabrik i Esbjerg var på alle måder en kold dukkert. Og efter sådan en afvaskning, er det tid til refleksion. Det er vigtigt at forstå, at vi på Esbjerg Havn til stadighed drøfter og diskuterer mange projekter med de virksomheder, som bor på havnen. Nogle projekter er små - andre er store. Disse projekter diskuterer vi naturligvis ikke offentligt. Der er fortrolighed mellem parterne, hvilket er en nødvendighed, hvis tingene skal lykkes.

Sådan var det ikke med Siemens-projektet. Da vi for mere end to år siden erfarede Siemens’ ønsker og planer, blev vi hurtigt klar over, at dette projekt var så stort, at havnen ikke ville kunne løfte det alene. Arealkravet var ganske enkelt alt for stort. Af samme grund blev projektstyringen overdraget til Esbjerg Kommune, hvilket betød, at der kom offentlighed om sagen. Vi syntes, at det var godt, da projektet ville få betydning for alle Esbjergs borgere. Men det indebærer selvfølgelig også, at når projektet ikke bliver til noget, så kommer der en offentlig debat om, hvorvidt vi gjorde det rigtige i processen. Og lad mig her slå fast, at både kommune og havn gjorde et solidt stykke arbejde. Varen blev leveret - det kan der ikke sættes en finger på. Nogle har bebrejdet Esbjerg Kommune, at man ikke inddrog andre i processen. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der har været masser af henvendelser i løbet af processen til landspolitikere, til Folketingets Trafikudvalg, til Transportministeriet mv.

At processen så til slut ikke ender i det resultat, som vi alle håbede på, er brandærgerligt. Men på Esbjerg Havn ryster vi ikke i bukserne. Vi fastholder vores strategi om at være Nordeuropas center for afskibning og opsætning af havvindmøller. Og vi har masser af projekter i pipelinen i mange år fremover - også i samarbejde med Siemens. Siemens har ikke valgt os fra – men de har valgt nogle andre til, fordi markedet har nået en størrelse, hvor der skal udvikles mere kapacitet. Det har vi forståelse for. Vi ærgrer os, men vi er ikke sure, og vi ser frem til et fortsat samarbejde med Siemens og alle de andre virksomheder, som benytter Esbjerg Havn i forbindelse med installation af havvindmøller.

Samtidig fastholder vi vores strategi om at udbygge Sydhavnen, så vi kan skabe yderligere kapacitet til at absorbere de muligheder, der kommer fremover. Ikke bare muligheder i forbindelse med havvindmøller, men også inden for ro/ro-trafik, projektlaster, olie & gas mv.

»Vi fastholder vores strategi om at være Nordeuropas center for afskibning og opsætning af havvindmøller.«

Havnens fremtid er der ikke rokket ved.

Ole Ingrisch Havnedirektør P.S. Vores regnskab kan i øvrigt downloades fra vores hjemmeside, og det vil jeg opfordre jer til at gøre, hvis I vil vide mere om det.

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: FMK Presse og Tekst ApS Foto: MEDVIND/Bent Sørensen Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1000 stk

2 hav&kaj 01/2010

Tema: Energiteknologi

Milliarderne vil flyde ved vestkysten Esbjerg og andre havne ved den jyske vestkyst har store investeringsplaner for at udvikle sig som erhvervshavne med en stigende rolle inden for energisektoren.

HAVNENE LANGS DEN jyske vestkyst har store planer. Esbjerg Havn er nået langt med at realisere en masterplan for årene 2004-2014 med samlede investeringer omkring en milliard kroner, og de kommende år vil også indebære betydelige investeringer på Hanstholm Havn, der vil vokse til det tredobbelte og ekspandere inden for energi, færgesejlads og gods.

Havnene i Hvide Sande og på Rømø har investeringsplaner for trecifrede millionbeløb.

- I Esbjerg er vi rykket, og også de andre havne har planer om at udvide deres kapacitet. Ikke mindst inden for havvindmølleparker er der et enormt marked, herunder service og reparation, hvor de mindre havne vil have muligheder for at skabe noget forretning, siger havnedirektør Ole Ingrisch.

Han fremhæver foruden den geografiske placering, at vestkysthavnene er relativt billige at udbygge, fordi underlaget hovedsageligt består af sand, ligesom havnene er nemme at komme frem til gennem det flade landskab fra landsiden. Desuden har Vestdanmark en produktionskultur og en handlekraft, som ikke bør undervurderes.

Ikke mindst inden for havvindmølleområdet satser de vestjyske havne stærkt.

Vant til at kæmpe Hvor Esbjerg Havn har stor styrke inden for den tunge logistik, satser andre havne på at servicere havvindmølleprojekter i Nordsø-området og opdyrke nicheområder, der kan vokse sig store. Alt sammen med udgangspunkt i den gunstige placering.

- Vi ligger godt i forhold til både Norge, Færø-

hav&kaj 01/2010 3

Tema: Energiteknologi

erne, Island, England og Shetlandsøerne, og vi er nemme at komme til. Desuden har vi en styrke på energiområdet, fordi det altid blæser hos os, og vi har et godt serviceapparat – 24 timer i døgnet. På vestkysten er vi vant til at kæmpe, siger havnedirektør Birgitte Juhl, Hanstholm Havn.

Alene de to første etaper af havnens udbygning med nye ydermoler og nyt bagland løber op i 600-700 mio. kr. og skal være gennemført i 2016.

Tidsplanen for yderligere to etaper, der vil bringe den samlede investering op på en mia. kr., afhænger af behov og finansiering.

Lad os stå sammen Længere nede ad kysten luner havnechef Erik Clausen i Hvide Sande sig også over havnens placering ved Ringkøbing Fjord, som vindmøllegiganten Vestas har produktion på den anden side af.

- Vi ligger først og fremmest godt i forhold til fiskepladser, men også de kommende havvindmølleparker kommer til at ligge tæt på Hvide Sande.

Desuden er vi et oplagt turistmål, siger Erik Clausen.

Havnechef Mikkel Gleerup, der repræsenterer over 400 arbejdspladser i Rømø Havn, rækker hånden ud til både industri og havne: - Jeg vil gerne appellere til, at vi nationalt bliver bedre til at samarbejde, så vi sammen kan blive bedre til det, vi er gode til.

trafikken til Norge, når Thy Ferries åbner ruten til Kristiansand.

- Inden for færgesejlads går vi efter ruter til Norge, Færøerne og Island, som vi ligger godt i forhold til. Desuden satser vi på at få mere gods, for eksempel træ, søral og udstyr til energisektoren. Vi har måttet sige nej til gods, fordi vi endnu ikke har faciliteterne, siger havnedirektør Birgitte Juhl.

»Jeg vil gerne appellere til, at vi nationalt bliver bedre til at samarbejde, så vi sammen kan blive bedre til det, vi er gode til.« Havnechef Mikkel Gleerup, Rømø Havn.

Havnens fiskere behøver ikke frygte at blive sat i skammekrogen af nye forretningsområder. Fiskeriet får sin helt egen havn med forbedrede besejlingsforhold og bedre plads i bassinerne. Det vil skabe forudsætninger for, at havnen udvikler sig fra Danmarks førende til Europas førende fiskerihavn med fortsat fokus på fødevaresikkerhed. Ude i horisonten er målet at flerdoble omsætningen i den kommunalt ejede havn fra de nuværende 32-33 mio. kr.

Hanstholm kaster sig i bølgerne

Hvide Sande vil være søvej mod vest

Med 2.300 arbejdspladser er Hanstholm Havn en livsnerve i et forblæst yderområde af Danmark, hvor udviklingen ikke kommer af sig selv. Danmarks største konsumhavn er en dominerende kraft i en omsætning på ca. to mia. kr. om året, og hele 12,5 procent af Thisted Kommunes skattegrundlag er relateret til havnen.

Med en investeringsplan på en mia. kr. satser havnen på at udnytte potentialerne inden for tre områder: Fiskeri, gods og færger samt klima og energi. Når planen er gennemført, vil Hanstholm have en moderne erhvervshavn med 80 hektar bagland, så de stigende godsmængder kan håndteres.

Foruden havvindmøller har havnen store ambitioner inden for bølgeenergi. Et bølgeenergicenter, Danish Wave Energy Center (DanWEC), med et budget på 50 mio. kr. ventes at tage form i foråret 2010, så Aalborg Universitet og virksomheder kan udvikle og samle viden om energiformen.

Sammen med Esbjerg Havn er Hanstholm Havn en del af det færøske rederi P/F Smyril Lines’ nordatlantiske rute, og den 23. april genoplives færge-

Ligesom Hanstholm Havn satser Hvide Sande Havn på at udvikle sig som både fiskerihavn og erhvervshavn. Fiskerne skal have forbedret besejlingsforholdene via blandt andet større vanddybder, og med projektet ”Søvejen mod vest” har havnen ved Ringkøbing Fjord kig på især vindmølleindustrien og dens behov for at få transporteret stadig længere og tungere emner.

I foråret 2011 går det første molebyggeri i gang, og i årene 2012-2013 kommer en 500 m lang, ny sydmole til næsten 100 mio. kr. og en godskaj til 18 mio. kr. til. Godskajen indgår i planerne om at udskibe store godsemner for hovedsageligt vindmølleindustrien. Søvejen mod vest er baseret på udskibning af vindmøllevinger, nav og naceller med specialpramme over fjorden til Hvide Sande, hvorfra mølledelene transporteres til europæiske destinationer med fragtskib.

- Vi ser vækstmuligheder i den eksisterende fiskerihavn med koncentration af flåden og større fartøjer, ligesom der er muligheder inden for fiskeindustri og servicevirksomheder. Men det er nyt,

4 hav&kaj 01/2010

at vi tænker i at håndtere gods, og at vi vil være udskibningshavn for primært vindmølleindustrien og andre industrier med store godsemner. Allerede nu har vi glæde af, at serviceskibe til havvindmøller lægger til i Hvide Sande, siger havnechef Erik Clausen.

Den kommunale selvstyrehavn er på vej med en analyse af, hvilken betydning havnen har for sit lokalområde. Men med omkring 600 direkte og indirekte arbejdspladser, ca. 50 hjemmehørende fiskefartøjer og landinger af fisk for ca. 130 mio. kr. i 2009 behøver man ikke afvente rapporter for at fastslå, at havnen på det nærmeste er livsvigtig for erhvervsudviklingen.

I den første fase af udvidelsen får havnen fem hektar nyt bagland, men der er mulighed for det tredobbelte, hvis udviklingen kræver det.

Rømø vil gerne lege med de store Rømø Havn er udadtil mest kendt for færgeruten til Sylt og rejefiskeri. Men i fremtiden vil vestkystens sydligste havn også være kendt som erhvervshavn.

- Jeg er ansat til at skabe erhvervsudvikling, og vi oplever i disse år en stor tilgang af kunder inden for vindenergi med afledte effekter samt inden for den maritime industri. Vi ligger godt i forhold til at udføre service på havvindmølleparker, men vore

kunder vurderer, at der er andre nicher, som passer til os, og vi konstruerer vores nye havn ud fra deres ønsker, siger havnechef Mikkel Gleerup.

Virkeligheden har for længst overhalet havnens udviklingsplan fra 2003, som opererede med investeringer på et par hundrede mio. kr. Nu forventer Mikkel Gleerup, at planerne om nye kajer og baglandsarealer løber op i over 300 mio. kr., ligesom der er byggerier i gang for blandt andet et tysk rederi. Etableringen af en 410 m lang, ny kaj i havnens nordlige del sættes i søen i dette forår, og i slutningen af 2012 skal den kommunale selvstyrehavn i Havneby være udbygget til at spille en større rolle i Tønder Kommunes erhvervsudvikling.

Trods havnens beskedne størrelse viste flere større selskaber i 2009 interesse for at samarbejde med Rømø Havn. Det gælder blandt andre den Esbjerg-baserede Blue Water Marine & Energy, der er flyttet ind i et nyt kontor på havnen for at være en del af den fremtidige udvikling. Endvidere indgik havnen i fjor aftale med Airtricity, en afdeling af Scottish and Southern Energy (SSE), om at etablere et service- og vedligeholdelsescenter til havvindmølleparken Butendiek i den tyske del af Nordsøen.

Aftalen omfatter bygninger og landfaciliteter til hurtigtgående servicefartøjer og helikoptere, som skal service den 288 megawatt store park, hvis møller leveres af Siemens Wind Power.

Havnedirektør Ole Ingrisch: Havvindmølleparker er et enormt marked, hvor også mindre havne har mulighed for at skabe noget forretning.

hav&kaj 01/2010 5

Service

Krankæmpe løfter Esbjergs kapacitet Med bæltekraner op til 1.250 ton har et nyt selskab på Esbjerg Havn, NWS ApS, styrken til at løfte stadig større vindmøller og konstruktioner.

MED NWS’ ETABLERING på Esbjerg Havn er en ægte sværvægter kommet til byen. Det nye danske datterselskab, NWS ApS, har styrken inden for tunge løft, hvor selv velvoksne havnekraner må give op. Virksomhedens bæltekraner kan uden besvær håndtere de stadig større og tungere vindmølledele og andet sværgods.

- Vi kan med vores erfaring inden for kraner se, at det eksisterende udstyr på havne er ved at være for småt til at håndtere og transportere vindmøller, offshorerigge og andet tungt gods. Vi vil være i stand til at indgå i store havvindmølleprojekter med Siemens Wind Power, Vestas og andre producenter samt betjene blandt andre Semco Maritime, når de skal have udskibet større konstruktioner, siger salgsog marketingdirektør i NWS AB og NWS ApS Allan Brix Petersen.

Med i ejerkredsen i det få måneder gamle moderselskab, NWS AB, der er baseret i Malmø er foruden ledelsen Thomas og Jochen Wiesbauer, der sikrer det danske og svenske selskab rådighed over tyske Wiesbauers flåde af kraner i størrelsen 100-1.250 ton. I programmet indgår også SPMT-trailere, som kan transportere meget store emner.

Siden 1998 har Wiesbauer været involveret i at opstille et stort antal vindmøller fra både danske og udenlandske producenter. NWS AB i Malmø satser på turnkey solutions inden for transport, montage og service af vindmøller. Heri indgår også engineering med beregninger af fundamenter.

Derfor blev Esbjerg valgt Allan Brix Petersen forventer, at fire til seks bæltekraner i størrelsen 300-750 ton samt specialtrailere

6 hav&kaj 01/2010

til transport af vindmøller på sigt vil få base i Esbjerg, hvor det danske hovedkontor er placeret. Der er desuden planer om at etablere en afdeling på Aalborg Havn, ligesom NWS ApS kigger mod syd til Rømø Havn, der også har planer inden for havvindmøller.

- Hvorfor vi valgte Esbjerg Havn som dansk base?

Siemens er her, Vestas er her, og det samme er Mærsk og Semco Maritime. Det siger lidt om, hvad der fik os til at vælge Esbjerg. Havnen har planer om store udvidelser, og det er der en årsag til. Vi ser, at behovet for vedvarende energi bliver stadig større, siger Allan Brix Petersen.

Investering i kraner Med 20 års erfaring inden for kraner udgør Allan Brix Pedersen ledelsen sammen med to andre partnere i NWS AB, René Thomsen, der er operationel direktør og ansvarlig for projekter, og administrerende direktør Henri Saffer. Endvidere skal der ansættes en daglig leder i Esbjerg og posteres kran- og servicefolk i takt med, at kunder kommer til, ligesom der bliver behov for et udendørs areal og et serviceværksted.

NWS AB og NWS ApS vil investere i kraner til det danske datterselskab i takt med udviklingen i behovet. I den første tid i Esbjerg er der indledte en god dialog med flere virksomheder, som står stærkt inden for havvindmølleprojekter, samt med offshoreindustrien.

NWS-ledelsen, operationel direktør René Thomsen og salgs- og marketingdirektør Allan Brix Petersen, er i gang med at opdyrke markedet for tunge løft i Esbjerg.

hav&kaj 01/2010 7

Tema: Energiteknologi

Esbjerg Havn opruster på rigområdet Semco Maritime A/S har indgået lejeaftale med Esbjerg Havn om areal og kajplads ved 4. bassin til ombygning af jack-up-rigge.

Havnen har flere fordele i forhold til konkurrenter i Nordsø-området.

ESBJERG HAVN HAR indgået en aftale med byens førende virksomhed inden for ombygninger af jackup-rigge, Semco Maritime A/S, om leje af et fast areal til formålet.

Semco Maritime lejer et 10.400 kvadratmeter stort areal, der er under opfyldning i det tidligere 4. bassin. Foruden at sikre Semco Maritime et stort

bagland forlænger Esbjerg Havn den nuværende Tampenkaj til 220 m og forstærker den, så den kan bære konstruktioner på op til 5.000 ton. Desuden flyttes en mole ved 6. bassin, så indsejlingen udvides til 127 m, og vanddybden hæves fra 7,5 til 10,5 m.

Vice President for Rig Projects i Semco Maritime Hans-Peter Jørgensen oplyser, at virksomheden efter

4. bassin er ved at være fyldt op, så de nye arealer kan anvendes til ombygning af jack-up-rigge.

8 hav&kaj 01/2010

Industrifiskeriet viger i fremtiden pladsen for brancher med større vækstmuligheder i Esbjerg Havn, blandt andet ombygninger af rigge.

et par års konstruktiv dialog med havnens ledelse har fundet en løsning, der vil gøre virksomheden i stand til at tage imod langt de fleste rigtyper og have flere rigge liggende ved kaj på samme tid. Trods krisen i verdensøkonomien fastholder Semco Maritime ambitionen om at tiltrække 12 rigge om året i 2012.

I 2009 lagde Esbjerg Havn kajer og arealer til fem rigbesøg.

Nem adgang fra hele Nordsøen - Esbjerg Havn ligger meget centralt i forhold til rigge fra hele Nordsø-området. For en rig er der omkring et døgns sejlads til Esbjerg fra Centralgraven, og næsten uanset hvor i Nordsøen riggen kommer fra, er der højst to døgns sejlads til Esbjerg. Dertil kommer, at havnen har den bedste logistik og en meget stor klynge af servicevirksomheder, hvilket er enestående, siger Hans-Peter Jørgensen Han henviser til, at en af Esbjerg Havns konkurrenter, skotske Invergordon, ligger flere timers kørsel fra hovedparten af servicevirksomhederne i Aberdeen. Den nemme adgang til reparations- og servicevirksomheder har stor betydning for riggenes liggetid i havnen.

Med det nye faste område og den større vanddybde er Semco Maritime i stand til at modtage de fleste rigtyper fra Nordsø-landene. I de kommende år forventer virksomheden at kunne udbygge sine faciliteter, så de har kapacitet til også at modtage flydende produktionsenheder, såkaldte semisubmersibles.

- Andre styrker på havnen er den nemme adgang til kraner og den fleksible og veluddannede arbejdsstyrke. De har medvirket til at give os et godt renomme for at gennemføre projekterne inden for tidsfrister og budgetter, siger Hans-Peter Jørgensen.

Rigge adskilles fra skibe Esbjerg Havns ledelse glæder sig over, at det nu er muligt at tilbyde Semco Maritime og andre virksomheder, som er aktive inden for dette arbejdsområde, en varig løsning, så virksomhedens rigombygninger kan foregå på et dedikeret areal. På lignende vis ønsker havnen at understøtte andre virksomheder med planer inden for rigområdet.

- Vi ser det som vores fornemste opgave at levere optimale faciliteter til de virksomheder, der opererer inden for rigombygninger. Det sikrer vi først og fremmest ved at adskille rigaktiviteterne fra skibstrafikken, siger salgs- og marketingchef Søren Clemmensen, Esbjerg Havn.

»Esbjerg Havn ligger meget centralt i forhold til rigge fra hele Nordsø-området« Vice President for Rig Projects i Semco Maritime Hans-Peter Jørgensen

Esbjerg Havn forventer i løbet af 2010 at investere op mod 50 mio. kr. i at tilbyde rigreparatører gode forhold. De planlagte investeringer vil være klar til at modtage jack-up-rigge i første kvartal 2011.

hav&kaj 01/2010 9

Semco Maritime A/S var i

Tema: Energiteknologi

slutningen af februar vært for det første temamøde i regeringens vækstforum. Her viser virksomhedens ledelse ministre med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen rundt i afdelingen på Staget.

Esbjerg skærper energiprofilen Planerne om et center for vedvarende energi på havet på Fyn sender landets hovedstad inden for energi i offensiven. Over 80 virksomheder, over 500 ingeniører og nye energiuddannelser giver byen et forspring.

FLERE OMRÅDER I Danmark satser på at få del i de svimlende investeringer i havvindmølleparker i de kommende år. Esbjergs ambition om at blive landets centrum for energiteknologi i 2015 er dog usvækket.

- Vi mener, at vi har noget at have det i med over 80 virksomheder beskæftiget inden for offshoreenergiområdet og over 500 rådgivende ingeniører specialiseret inden for energi. Som det vel nok eneste sted i Danmark er branchen massivt til stede i Esbjerg, siger Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup.

Han vurderer, at Danmark fortsat skal investere i at øge indvindingsgraden inden for olie og gas, så indtægterne fra det sorte guld kan fortsætte i de kommende årtier. Men samtidig skal der satses benhårdt og grønt inden for vindmøller til både lands og vands samt inden for bølgeenergi.

Den grønne alliance Trods forspringet på energiområdet har planerne om Lindoe Offshore Renawables Center (LORC) bygget på resterne af det lukningsdømte Lindøværft i Munkebo ved Odense skærpet beredskabet i Esbjerg. Byen er gået i offensiven for at kommunikere, hvad den rummer og kan, og da førende ministre og erhvervsfolk sidst i februar besøgte Esbjerg til det første møde i regeringens Vækstforum, blev de forsynet med materiale med overskriften ”Ny Energi”.

- Lindø-folkene har haft succes med at få alle, der betyder noget inden for energibranchen, med, selv om initiativet indtil videre mest er ord. Min holdning er, at vi sammen skal få det bedste ud af,

10 hav&kaj 01/2010

hvad vi kan inden for energiområdet, så det kan give Danmark den position, som landet fortjener. Vi skal være opmærksomme på, at hvis der er midler at hente til forskning og udvikling i blandt andet EU, så vil den grønne alliance, som Offshore Center Danmark og LORC har dannet, være et godt forum. LORC-formand Poul Nyrup Rasmussen har jo mange gode kontakter i EU, siger Johnny Søtrup.

»Vi mener, at vi har noget at have det i med over 80 virksomheder beskæftiget inden for offshoreenergiområdet og over 500 rådgivende ingeniører specialiseret inden for energi.« Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup.

Uddannelser opruster Esbjerg-borgmesteren forventer i løbet af foråret at få besøg af Esbjerg-drengen Poul Nyrup Rasmussen, så den tidligere statsminister kan overbevises om, at Esbjergs havvindmølle-kompetencer ikke begrænser sig til at udskibe mølledele.

- Vi har en beliggenhed, der adskiller sig 100

procent fra Lindøs, når det gælder aktiviteter i Nordsøen.

Hvordan vil I modvirke, at vidensarbejdspladserne forsvinder til Fyn? - Vi er allerede ved at opruste med nye uddannelser og forskning inden for energiteknologi på Aalborg Universitet Esbjerg. Det er vigtigt fortsat at udbygge nærheden, så forskning og uddannelser på Esbjergs to universiteter spiller tæt sammen med den energibranche, der ligger lige uden for døren, siger Johnny Søtrup.

En billig by med plads Foruden på uddannelses- og forskningsområdet ruster Esbjerg sig til at ekspandere ved at øge udbuddet af erhvervsjord, både nær havnekajerne, hvor en lokalplan for 130 hektar ny erhvervsjord i den sydlige del af Esbjerg Havn er på vej, og ved motorvejen til Esbjerg.

Byens vækststrategi er udarbejdet i samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling, og den understøttes af, at Esbjerg er en af de billige byer at drive virksomhed i. Kommunen opkræver ikke dækningsafgift af erhvervslivet, og udgifterne til energi og vandafledning hører til de billigste.

Universiteter får millioner Esbjerg Kommune har forpligtet sig til at yde 10 mio. kr. årligt over de næste fem år til at opgradere campusområdet ved Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet, så det bliver mere attraktivt for studerende i fremtiden. De 50 mio. kr. er et af elementerne i en kontrakt med byens to universiteter og Esbjerg Erhvervsudvikling, som også indebærer tilbud om nye uddannelser med tilknyttet forskning inden for især energiområdet.

Fra september 2010 tilbyder Aalborg Universitet Esbjerg et bachelorforløb i Energi. Det giver adgang til civilingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik inden for tre specialer samme sted: Forbrændingsteknik, Offshore Energisystemer og Vindmøllesystemer.

hav&kaj 01/2010 11

Tema: Energiteknologi

Fem-seks store vindmølleprojekter ad gangen i 2012 Esbjerg Havn forbereder kraftig vækst i udskibning af vindmøller til store projekter i Nordsø-området. Nye arealer og bedre flow skal gøre det muligt at fordoble aktiviteten på få år.

HAVVINDMØLLEEVENTYRET PÅ ESBJERG Havn nåede en foreløbig kulmination i 2009, da havnen i samarbejde med sine kunder håndterede udskibningen af vindmøller til tre store projekter på samme tid.

Det er imidlertid kun begyndelsen. Inden for et par år vil leverancer til havvindmølleparker i flere lande omkring Nordsøen nærme sig det dobbelte.

- Fra 2012 skal vi op på at håndtere fem-seks hav-

12 hav&kaj 01/2010

vindmølleparker ad gangen, og vi forventer, at hvert projekt vil kræve arealreservation af mindst 100.000 kvadratmeter. Økonomisk har denne vækst enorm betydning for havnen i form af udleje af arealer, kajer og kraner, og det samme er tilfældet for havnens virksomheder, siger havnedirektør Ole Ingrisch.

Han fremhæver klyngen af virksomheder med ekspertise inden for havvindmølleparker som helt

hvor vi i et godt samarbejde med politi og myndigheder har fået gennemført ændringer af rundkørsler og broer, så korridoren til Esbjerg Havn træder tydeligere frem, siger Ole Ingrisch.

Foruden danske Horns Rev 2 er der i 2009 udskibet vindmøller til de tre britiske projekter, Gunfleet

»Vi går i de kommende år ind i en ny fase, hvor man må forvente et bedre flow og en mere rationel udskibning af vindmøller, så arealkravet pr. enhed bliver mindre.« Havnedirektør Ole Ingrisch.

Sands, Greater Gabbard og Thanet Offshore, der tilsammen har en kapacitet på næsten 1.000 megawatt.

Siemens har store planer

afgørende for havnens succes med at tiltrække de store producenter og operatører, heriblandt Siemens Wind Power, Vestas, DONG Energy og Vattenfall.

- Både hos Esbjerg Havn og havnens kunder er der en investeringsvilje, der har udmøntet sig i investeringer på flere hundrede mio. kr., og mange nye specialvirksomheder er kommet til, siger Ole Ingrisch.

Korridor gennem Jylland Esbjerg Havn er ved at forberede den næste udvidelse med ca. 800.000 kvadratmeter baglandsarealer i Sydhavnen. Arealerne vil, når de er klar til brug, som udgangspunkt være uden bygninger og faste installationer. Udvidelsen er med til at sikre den fleksibilitet, der er afgørende for en havns succes.

- Vi går i de kommende år ind i en ny fase, hvor man må forvente et bedre flow og en mere rationel udskibning af vindmøller, så arealkravet pr. enhed bliver mindre. Det indebærer øgede krav fra producenterne om sammenhængende arealer. Vi har allerede forbedret adgangsforholdene til havnen med vejforbedringer hele vejen ned igennem Jylland,

Siemens Wind Power, der i forvejen er en stor aktør på Esbjerg Havn, har store planer i 2010. På et møde for offshorefolk i begyndelsen af februar i Esbjerg vurderede chefen for vindmølleproducentens offshoreafdeling, Jesper Møller, at antallet af tunge transporter af vindmøllekomponenter i år vil vokse fra 1.500 til 3.300. På den baggrund forventer havnedirektør Ole Ingrisch, at i alt mere end 5.000 særtransporter med vindmøller vil nå havnen i 2010.

Dermed er der udsigt til, at havnens tre Liebherrmobilkraner med en kapacitet på op til 150 ton vil være travlt beskæftiget med at løfte naceller, tårnsektioner og andet sværgods om bord på de specialskibe, der skal sættes ind i den videre transport til installationssteder og eksportmarkeder.

Danmarks vindmøllehavn Esbjerg Havn har siden etableringen af Horns Rev 1-havvindmølleparken i 2002 udskibet vindmøller til seks store havvindmølleparker i den britiske og danske del af Nordsøen. Kulminationen kom i 2009, da der blev udskibet vindmøller til hele fire projekter, hvilket bragte den samlede installerede kapacitet via Esbjerg op på 1.540 megawatt. Omkring 65 procent af den danske vindmølleeksport, som fragtes ad søvejen, foregår via Esbjerg Havn.

hav&kaj 01/2010 13

Nybygning

Nyt norsk fartøj på fire ben på vej 11 gange i 2011 vil et norsk jack-up-fartøj bygget til at transportere og installere havvindmøller lægge til kaj i Esbjerg. Master Marine i Oslo forventer, at det kun er begyndelsen.

ENDNU ER FARTØJET ikke færdigbygget på et skibsværft i den indonesiske by Batam, men allerede nu ligger det fast, at det 11 gange i 2011 lægger til kaj i Esbjerg Havn for at laste Siemens-vindmøller.

Det norske selskab, Master Marine AS, har indgået aftale med Statoil og Statkraft om at installere 88 3,6 kilowatt vindmøller i offshorefarmen Sheringham Shoal ud for Norfolk på den engelske østkyst. Kontrakten gælder fra januar 2011, og i april ventes det andet af Master Marines nyudviklede specialfartøjer at lægge til i Esbjerg og laste den første af 11 laster med otte hele sæt vindmøller. Det nye jack-up-fartøj vil under installationen i havet ud for England stå solidt på sine fire 130 meter lange ben.

- Esbjerg Havn er velplaceret i forhold til installation af havvindmøller i både engelsk og tysk sektor.

Havnen er i konkurrence med tyske havne som for eksempel Bremerhaven og Cuxhaven, men nogle af de tyske Nordsø-projekter ligger faktisk så nordligt, at Esbjerg er tættest på. Vi ser absolut muligheder for samarbejde om flere projekter, siger marketingdirektør Thor Stenersen, Master Marine AS.

Skræddersyet til formålet L206, som skibet indtil videre benævnes, vil blive leveret i tredje kvartal 2010. Til den tid vil det første af de to jack-up-skibe på 112 meter, L205, være fragtet fra Indonesien for at blive færdiggjort hos AS Nymo på Eydehavn Yard i Norge, idet det skal ombygges til et andet formål end det oprindelige. ”JackTel” bliver til den største jack-up-beboelsesenhed overhovedet i Nordsøen, idet den med sine 447 enkeltkabiner skal

14 hav&kaj 01/2010

ligge ved Ekofisk-feltet på en treårig kontrakt med ConocoPhillips.

L206 vil derimod blive skræddersyet til det formål, der bringer fartøjet til Esbjerg 11 gange i perioden april-august 2011. Kontrakten med Statoil/ Statkraft om at installere Sheringham Shoal er vurderet til at have en værdi på 78 mio. euro, ca. 580 mio. kr.

»Esbjerg Havn er velplaceret i forhold til installation af havvindmøller i både engelsk og tysk sektor« Marketingdirektør Thor Stenersen, Master Marine.

Master Marine er en ambitiøs virksomhed, der alene i de to specialfartøjer investerer mere end 400 mio. euro, næsten tre mia. kr. I løbet af 2010 vil det vise sig, hvordan markedet tager imod de hidtil største jack-up-fartøjer af deres art.

Forventningen om flere havvindmølleprojekter via Esbjerg Havn får også Master Marine til at overveje et langsigtet samarbejde med havnen og en eventuel lokal partner.

Specialfartøjet med betegnelsen L206 er under produktion i Indonesien. I 2011 bliver det fast gæst i Esbjerg Havn, når en engelsk havvindmøllepark skal installeres.

hav&kaj 01/2010 15

Afsender: Esbjerg Havn 路 Hulvejen 1 路 Postboks 2 路 6701 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL Vingespidser p氓 Europakaj.