ESBJERG HAVN
NR. 2 · 2011
Europa sætter turbo på havvind Massiv tysk satsning åbner muligheder for danske eksportører Connie Hedegaard: Havvind skal spille en hovedrolle Klimakommissæren ser et kæmpepotentiale i offshore-vind
Store forventninger i energibranchen
Offshore-veteraner samler kræfterne
Danske leverandører skal med på vognen
Breinholt og Danbor Service er gået sammen i nyt projekt
16 4
13
18
Indhold 3
Leder: En politisk beslutning om dansk havvind haster
Fokus på havvind 4
Tyskland satser massivt på havvind
7
Esbjerg er europæisk hovedstad for udskibning af havvind
8
Nye tider for offshore-vind
10
Hvad kan danske virksomheder få ud af den tyske havvindsatsning?
13
Den tyske omstilling er vækstdriver for Danmark
16
Connie Hedegaard: Havvind kommer til at spille en hovedrolle
Havnerundfart 18
Windlogistic: Offshore-veteraner samler kræfterne
20
Steelcon: Skorstenene fragtes worldwide fra Esbjerg
22
Sea Cargo: Vi satser grønt
24
Fra en anden vinkel
Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen, Klaus Holsting og Claus Peuckert m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1500
2 hav&kaj nr. 2 · 2011
Leder
En politisk beslutning om dansk havvind haster Velkommen til et nyvalgt Folketing og en ny regering. Der er mange opgaver at tage fat på. Én af de helt centrale er en ny energipolitik for Danmark. Det haster med at komme i arbejdstøjet igen og få en aftale på plads, der lægger en køreplan for dansk energipolitik i de kommende år. Vores førerposition inden for havvind er udfordret. Sat på spidsen er mange tusinder arbejdspladser på spil. Uden for Danmark går det stærkt med udviklingen af havvindkraft. Både Tyskland og England har iværksat enorme udbygningsplaner for havvind. Man forventer, at der i Europa bliver installeret omkring 40 GW havvind frem til 2020 og 150 GW frem til 2030. En GW koster ca. 15 mia. kr., så investeringerne frem til år 2020 løber op i ca. 600 mia. kr. Det er en udvikling, der får yderligere aktualitet i kraft af den tyske beslutning om at udfase atomkraft frem mod 2022. Det skal Danmark drage nytte af. Udgangspunktet er godt. Danmark er fortsat et centrum for offshore-vind, når det gælder know-how, indsigt i drift af parker, R&D, test, produktion og infrastruktur samt kompetencerne til at kunne håndtere vedligeholdelse og reparation af de store møller. Vi er leveringsdygtige i en komplet værdikæde. Det viser sig blandt andet ved, at vi huser verdens to førende producenter af havvindmøller, Vestas og Siemens, og at DONG er verdens største operatør af havvindmølleparker. På Esbjerg Havn er vi godt med. I øjeblikket er vi basehavn for tre projekter i Storbritannien, blandt andet London Array, hvor udskibningen af havvindmøller er i gang netop nu. Men manglen på en klar politisk plan for udrulning af havvind i Danmark nærmer sig et alvorligt benspænd for en af vores største succesindustrier. Det skal være en plan, der definerer, hvilke parker, der skal etableres hvor og hvornår. Tomrummet efter Anholt betyder, at der ikke er et industrielt flow og oplevelsen af et ”havvindmoment” som i Tyskland. Det skaber usikkerhed om værdien af investeringer og kan i sidste ende skubbe til udflytningen af danske aktiviteter. Danmark får brug for masser af havvindkraft for at nå målet om at være fossilfrit i 2050. Alt tyder på, at der vil opstå kapacitetsmangel i det nordeuropæiske marked, og erfaringen viser, at der er tæt sammenhæng mellem etablering af parker og aktivitetsniveauet i hele værdikæden. Derfor skal vi videre med udbygningen nu, så vi fastholder og udvikler en vinderindustri og ikke taber vores førerposition.
»Jeg så gerne, at politikerne besluttede sig for at give førsteprioritet til en udbygning af havvind i Nordsøen. Det er det energipolitiske valg, der giver mest for pengene med hensyn til vindenergi, samfundsøkonomi og konkurrenceevne«
Jeg så gerne, at politikerne besluttede sig for at give førsteprioritet til en udbygning af havvind i Nordsøen. Det er det energipolitiske valg, der giver mest for pengene med hensyn til vindenergi, samfundsøkonomi og konkurrenceevne. Om tre år vil Esbjerg Havn have investeret omkring 1 mia. kr. i faciliteter, der matcher fremtidens havvindparker. Investeringen afspejler, at vi har store forhåbninger til dansk havvind i fremtiden – også når det gælder de politiske vilkår. Men tro må meget snart konverteres til vished. Det er derfor afgørende, at vi nu får et nyt energiforlig og en fremsynet havvindpolitik på plads. God arbejdslyst!
Ole Ingrisch Havnedirektør
hav&kaj nr. 2 · 2011 3
Fokus på havvind
Tyskland satser massivt på havvind Vores naboland mod syd står over for en kolossal udbygning af havvind de kommende år og sætter endnu mere fart på udviklingen med beslutningen om en hurtigere udfasning af landets atomkraft. Danmark kan vise vejen med ekspertise og erfaring. DER ER UDSIGT til friske havvinde i den europæiske energiforsyning de kommende år. Mens Storbritannien allerede har sat fuld fart på investeringerne i havvindkraft, melder Tyskland sig nu også på banen med store planer for udbygning af offshorevind. En udvikling, der fik yderligere aktualitet i foråret 2011 med den tyske beslutning om at udfase alt landets atomkraft inden 2022.
4 hav&kaj nr. 2 · 2011
”Fremtidens energi skal være sikker, økonomisk overkommelig og miljørigtig,” siger den tyske ambassadør i Danmark, Michael Zenner, til Hav & Kaj og fortsætter: ”Atomulykken i Fukushima har overbevist os om, at udfasningen af atomkraft bør ske langt hurtigere end tidligere planlagt. For at nå dette vidtrækkende mål skal Tyskland drastisk ændre sin
Den første tyske havmøllepark, Alpha Ventus, ligger i Nordsøen og gik i operation i 2010. På fotoet ses esbjergensiske SubC Partner i gang med vedligeholdelse og reparation af Alpha Ventus i sommeren 2011.
atomkraft, og i løbet af bare to måneder blev en omfattende lovpakke vedtaget i de to tyske lovgivende kamre, Bundestag og Bundesrat. Resultatet er, at otte tyske kernekraftværker forbliver lukkede, mens de resterende ni værker bliver lukket gradvist ned frem til 2022. Tre værker kan køre, ind til stoppet træder i kraft. Beslutningen sætter yderligere fart på en udvikling inden for vedvarende energi, som Tyskland allerede inden Fukushima-ulykken havde lagt i støbeskeen. ”Tyskland tog allerede i 2010 den grundlæggende beslutning om at dække vores fremtidige energiforsyning fra vedvarende kilder. Vores 2010-Energy Concept banede vejen for en æra af vedvarende energi,” siger Michael Zenner og fortsætter: ”Det faktum, at andelen af vedvarende energi i vores elforsyning krydsede 20 pct.-mærket i første halvår af 2011, er et håndfast bevis på, at vores tilgang er en bæredygtig vej til fremtidens energiforsyning,” konstaterer Michael Zenner. Sidste år blev Tysklands første havmøllevindpark, Alpha Ventus, indviet i Nordsøen efter mere end ti års projektfase, og i maj i år gik den tyske havmøllepark, Baltic 1, i drift i Østersøen. I 2012 forventes det næste tyske Nordsø-projekt, Bard 1, at være operationel.
Nye udfordringer og nye muligheder energipolitik. Det kræver en hurtigere omlægning af vores energiforsyning.” Det er en kolossal udbygningsopgave, der venter forude. Med de nuværende udrulningsplaner forventer Tyskland hvert år at installere rundt regnet 1 GW frem til 2020. I forhold til den eksisterende installerede kapacitet på 170 MW er målsætningen om 10 GW i 2020 svimlende ambitiøs. Med det tempo kan Tyskland overhale Storbritannien som verdens førende på havvindområdet i 2015, viser en analyse fra det uafhængige britiske konsulenthus Enventi. Havvind står i det hele taget til at spille en central rolle i Europas energiforsyning i fremtiden. Ifølge prognoserne vil havvindkraft i 2030 levere 150 GW i Europa. I dag er der installeret havvindparker med en samlet kapacitet på blot 3,4 GW, langt størstedelen er udskibet fra Esbjerg Havn i Danmark.
Tysk energihul på 20 GW Atomkraft stod indtil for ganske nylig for en fjerdedel af det tyske elforsyning. Dermed efterlader beslutningen om at fremrykke udfasningen et energihul på 20 GW, og det betyder, at der er brug for hurtig handling. Den tyske kansler, Angela Merkel, præsenterede i juni forslaget om udfasningen af
Overgangen til et nyt elmarked, hvor vedvarende energikilder spiller hovedrollen, giver et presserende behov for udbygning af det tyske forsyningsnet. I alt skal Tyskland etablere nye elkabler på 3.000 km fra nord til syd. ”En udvidelse og opgradering af vores elnet kommer til at spille en nøglerolle i forbindelse med udbredelsen af vedvarende energikilder. Vi sigter mod at vedtage en lov, der accelerer udbygningen
Havvind står til at spille en markant rolle i Tyskland, fortæller den tyske ambassadør i Danmark, Michael Zenner.
af elnettet for at skabe forudsætningerne for en hurtigere udbredelse. Det er særligt relevant for den del af transmissionsnettet, hvis funktion først og fremmest er at transportere vindenergi fra nord til forbrugerne i syd,” slår den tyske ambassadør fast. Tyskland har iværksat et særligt finansieringsprogram for offshore-vind på 5 mia. euro som skal støt-
hav&kaj nr. 2 · 2011 5
te etableringen af de ti første havvindparker og sikre indsamling af vigtig erfaring på området. Derudover har Merkel-regeringen vedtaget nye rammevilkår for offshore-vind, der skal lette finansieringen med nye og mere gavmilde tariffer for havvind.
Optimisme hos Siemens Hos Siemens har vicepræsident på offshore-området Michael Hannibal store forventninger til fremtiden for tysk havvind. ”Den tyske regering har dedikeret sig til udviklingen af vedvarende energi og har skabt et attraktivt investeringsklima. Siemens har indtil i dag fået seks ordrer med en samlet kapacitet på over 1.300 MW til offshore-vindkraftværker i Tyskland, og der er endnu mere i støbeskeen,” siger Michael Hannibal. Arbejdere fra SubC Partners arbejder på Alpha Ventus med at klargøre en konstruktion, der skal monteres under vand ved hjælp af dykkere.
verdens førende inden for offshore-vindkraft forventer vi at få vores andel,” siger Michael Hannibal.
Danmark er rollemodel Den tyske energifremtid byder på markante muligheder for danske virksomheder. Det gælder hele forsyningskæden lige fra produktion og installering til service og vedligeholdelse, hvor danske leverandører står stærkt på markedet med en førerposition inden for erfaring og knowhow. Derfor er der gode muligheder for danske eksportører i det tyske marked, vurderer Frank Wright, der er chef for vedvarende energi i det britiske analysehus Douglas Westwood. ”Danmark er førende inden for offshore-vind, ikke mindst i produktionsdelen med verdens to førende vindmølleproducenter, Vestas og Siemens, liggende i landet. Men også når det kommer til underkomponenter, fundamenter og driften af vindfarmene er danske virksomheder i front. Og Danmark er jo geografisk godt placeret til at servicere en udbygning af offshoremarkedet i Nordsøen,” siger han. Hos Siemens peger Michael Hannibal på, at Danmark kan fungere som rollemodel for det tyske havvindmarked. ”Vindindustrien har en fremragende historie i Danmark, både når det gælder onshore og offshore. Det er en udvikling, Siemens har spillet en aktiv rolle i, lige siden vi gik offshore med den første havvindmøllepark Vindeby i 1991,” siger Michael Hannibal. “Danmark er i dag et ”hot spot” for den globale vindkraftindustri takket være den højtuddannede arbejdskraft og et stort politisk engagement. Den danske vindmølleindustri har stærke forsknings- og udviklingsfaciliteter, et levende net af leverandører og effektive produktionssteder og tilbyder særdeles attraktive arbejdspladser,” siger han.
Fakta: Den tyske udfasning af atomkraft ”Elektricitet fra offshore-vindkraft forventes at yde et væsentligt bidrag til den miljøvenlige strømforsyning i Tyskland, ligesom i andre lande som Storbritannien og Danmark,” siger Michael Hannibal og peger på, at de fremragende vindforhold med høje gennemsnitlige vindhastigheder åbner for et enormt potentiale for udnyttelse af vindenergi på havet. ”Den tyske regering har udarbejdet en strategi for brugen af offshore-vindenergi. I 2030 vil vindkraftværker med en samlet kapacitet på mellem 20.000 og 25.000 MW være installeret ud for Tysklands kyster og levere miljøvenlig elektricitet. Som en af
6 hav&kaj nr. 2 · 2011
• Efter atomkatastrofen i Japan i foråret 2011 erklærede den tyske regering, at Tyskland vil fremrykke udfasningen af landets atomkraft til et totalt kernekraftstop i 2022. Hen over sommeren vedtog det tyske parlament en køreplan for udfasningen. • De syv ældste kernekraftværker plus det uheldsramte kernekraftværk Krümmel tæt på Hamborg, der har været offline siden 2007, er allerede blevet lukket efter den japanske ulykke. Yderligere ni kernekraftværker vil blive afviklet løbende frem til år 2022. • I alt lukker Tyskland ned for værker, der producerer 20 GW. • I 2020 forventer den tyske regering at have offshore-vindmølleparker, der leverer i alt 10 GW.
Esbjerg er europæisk hovedstad for udskibning af havvind af havvind. Af de godt 3 GW havvindkraft, der er installeret i Europa nu, har Esbjerg udskibet omkring 2 GW.
ESBJERG HAVN er basehavn for en lang række af de europæiske havvindmølleparker og kan med rette kaldes for Europas hovedstad for udskibning
Her ses de havmølleparker, Esbjerg har været basehavn for inklusiv DanTysk, der bliver udskibet i 2013.
Horns Rev 2 Ejes af DONG Energy Operationel 2009 209 MW
Horns Rev 1
Lincs
Ejes af Vattenfall og DONG Energy
Ejes af Centrica
Operationel 2002
Operationel 2012 (forventet)
160 MW
270 MW
Lynn & Inner Dowsing Ejes af Centrica Operationel 2009 194 MW
Sherringham Shoal Ejes af Statoil og Statkraft
DanTysk
Operationel 2012 (forventet)
Ejes af Vattenfall og Stadtwerke
317 MW
München Operationel 2013 (forventet) 400 MW
Greater Gabbard Ejes af Scottish and Southern Energy og RWE Npower Operationel 2012 (forventet) 500 MW
Gunfleet Sands Ejes af DONG Energy Byggeår Operationel 2010 172 MW
London Array Ejes af DONG Energy (50%), E.ON UK Renewables (30%) og Masdar (20%) Operationel 2012 (forventet) 1 GW Scanpix
hav&kaj nr. 2 · 2011 7
Fokus på havvind
Nye tider for offshore-vind Den tyske vending på atomkraft sætter to streger under den europæiske tendens på havvindområdet. Fremtiden byder på nye muligheder og nye konkurrencevilkår på det globale marked for havvind, men den europæiske gældskrise kan vise sig at være et alvorligt benspænd for nye store havmølleprojekter. DET ER KLARE TONER, der kommer fra de førende eksperter: Det europæiske marked for havvind rummer et kæmpemæssigt potentiale de kommende år, og danske virksomheder er godt placeret til at hoppe med på vognen. Udfordringen bliver at følge med i en hastigt voksende skare af leverandører og sikre konkurrencekraften. Siden verdens første havvindmøllepark blev installeret i Vindeby i 1991, har havvind udviklet sig til at blive en kommerciel succeshistorie i Europa. Markedet for offshore-vind er frem for alt et marked i hastig ekspansion. “De seneste år har vi på globalt plan haft en vækst på omkring 50 pct. om året, og vi regner med, at der i 2020 står 50.000 MW i Europa,” siger Birger Madsen, direktør i det danske analysehus BTM Consult, der er en del af det amerikanske Navigant Consulting. Også det anerkendte britiske analysehus, Douglas Westwood, ser et kæmpemæssigt potentiale i havvind over de kommende år. “Når man lægger alt det sammen, der er sket på offshore-vind hidtil, og som kommer til at ske de næste fem år, står havvind til en samlet kapacitet på omkring 15 GW i Europa i 2016. Det kan man sætte i perspektiv med, at EU-landenes samlede produktionskapacitet på strøm er 800 GW. Og heraf står en stor del over for udskiftning, fordi det er nedslidt, så det reelle potentiale er efter alt at dømme endnu større,” siger Frank Wright, chef for vedvarende energi i Douglas Westwood. Han fortsætter: “Det giver sig selv, at der er et meget, meget stort vækstpotentiale for alle vedvarende energityper. Og offshore-vind er attraktivt, fordi det kan bygges i stor skala – endda langt større, end vi ser realiseret i dag.” 8 hav&kaj nr. 2 · 2011
»I forhold til installationen vil det primære knudepunkt være den britiske og tyske del af Nordsøen, hvor der stadig er et betragteligt udbygningspotentiale,« Frank Wright, chef for vedvarende energi i Douglas Westwood
Både England og Tyskland har de seneste år skruet op for de økonomiske stimulanser af havvind, ligesom den europæiske investeringsbank, IEB, støtter en række offshore-vind-projekter med lånegarantier for at mindske risikoen for private investorer.
Kampen for konkurrencekraft Selvom de overordnede drivkræfter er særdeles positive, står havvind stadig over for nogle centrale udfordringer på det globale energimarked. Både Birger Madsen fra BTM Consult og Frank Wright peger på, at det er afgørende, at havvind bliver mere konkurrencedygtigt. ”Havmøller koster omkring dobbelt så meget at sætte op som landmøller, fordi der skal bruges en masse penge på fundamenter, nettilførsel og havbundsundersøgelser. Det betyder også, at supplykæden er langt større og bredere ved havmøller end landmøller, og at der bliver efterspurgt en hel masse kompetencer, der er helt specifikke for havmøller,
der aldrig har været efterspurgt ved landudbygning,” siger Birger Madsen. Samtidig er havvind forbundet med betydeligt større risiko i installationsprocessen, der kan sinkes af dårlige vejrforhold på havet, påpeger Frank Wright. Med til at hæmme udviklingen er desuden den finansielle krise i Europa, der præger både de statslige budgetter og de private investorers risikovillighed. “Den europæiske gældskrise har betydet, at de private investeringer er mindsket, og at aktiviteten på nogle markeder har været faldende de seneste år. Det risikerer at lægge en dæmper på udviklingen,” vurderer Frank Wright.
Brug for politisk støtte Derfor er der brug for politiske initiativer, der kan støtte udbygningen, mener Frank Wright. “Det er centralt, at politikerne fortsat satser på gode, langsigtede økonomiske incitamenter, der skal være gode nok til at opmuntre aktørerne. I øjeblikket bliver mange af de store havmøllefarme betalt af de store forsyningsselskaber selv, men der er brug for, at flere finansieringsstrømme åbner sig for havvind,” siger Frank Wright og fortsætter: “Den store kapacitet, der er i pipelinen lige nu, vil ikke nødvendigvis blive realiseret. Vi regner med, at omkring 100 GW er undervejs i en række lande, men det bliver ikke til virkelighed, hvis ikke incitamenterne er gode nok, eller risikoen for de private investorer er for stor.” Birger Madsen ser dog optimistisk på havvindens konkurrencekraft fremover: “Lige så snart det begynder at rulle med opsætningen på et lidt højere niveau, så der hele tiden bliver lavet 1000-2000 MW om året, så vil hele supplykæden blive forfinet – lige fra produktion og transport af møllerne til service og vedligeholdelse. Dermed er der udsigt til mere konkurrence på om-
rådet, og det vil få en dæmpende effekt på prisen, forudser Birger Madsen.
Nordsøen er centrum Mens Danmark endnu venter på en beslutning om, hvilket havmølleprojekt, der skal efterfølge Anholt, der efter planen skal sættes i drift i 2013, er der fuld kraft på udbygningen i flere andre europæiske lande. Her står blandt andet Frankrig på spring til at overhale os med en planlagt udbygning på 550 MW om året frem til 2020. Også Storbritannien har fart på med en kapacitet, der ved udgangen af 2011 vil være på 1,5 GW, og en planlagt udbygning fra omkring 1 GW om året frem til 2015 og 2-3 GW om året fra 2015. Og endnu før den britiske Runde 3 har materialiseret sig i konkrete havvindparker, er briterne begyndt at tale om en Runde 4. På længere sigt vil også Kina markere sig som et centralt marked med en milliardsatsning på havvind, forudser Birger Madsen. BTM Consult forventer, at der i Kina er installeret havvindkraft på 2 GW i 2014. For de næste fem år ser Frank Wright dog stadig Nordsøen som det afgørende geografiske centrum for havvindmølleparker. “I forhold til installationen vil det primære knudepunkt være den britiske og tyske del af Nordsøen, hvor der stadig er et betragteligt udbygningspotentiale,” siger Frank Wright. Det giver naturligt en helt særlig interesse for danske underleverandører, siger Birger Madsen. ”Selvom havmøller på globalt plan ikke når en større markedsandel end ti pct., har havvind en langt, langt større vigtighed for os. I modsætning til landmøller skal havmøller produceres i nærheden af, hvor de skal sættes op. Det betyder, at vi får en højere andel i det segment, end vi generelt har i onshoremøller, og derfor har udviklingen i Tyskland og England en helt særlig interesse for Danmark.”
Markedet for offshorevind er i en hastig udvikling i disse år, hvor Tyskland vil markere sig som en konkurrent til Storbritannien som det største marked i verden.
hav&kaj nr. 2 · 2011 9
Anders Søe-Jensen, direktør, Vestas Offshore
Henrik Carstens, projekt- og teknologidirektør, Rambøll Offshore
Et spørgsmål til den danske energibranche:
Hvad kan danske virksomheder få ud af den tyske havvindsatsning? Tysklands satsning på havvind betyder nye muligheder for danske eksportvirksomheder. Hav & Kaj har spurgt en række centrale aktører om deres forventninger til fremtiden
Lars Blicher, direktør, Swire Blue Ocean
10 hav&kaj nr. 2 · 2011
Peter Blach, direktør, Offshore Center Danmark
Anders Søe-Jensen, direktør, Vestas Offshore:
Et vigtigt skridt Hvad er jeres forventninger til vækstmulighederne i Tyskland inden for offshore-vind de kommende år?
som den tyske regerings foretrukne teknologier til at erstatte atomkraft, ser vi som noget yderst positivt.”
”Vi ser en del positive signaler på, at der sættes skub i udviklingen inden for offshore-vind i Tyskland, og det er vi naturligvis meget glade for. Det er altid positivt, når lande verden over beslutter sig for at fokusere på offshore-vind. Men der skal mere end ord til, før end ambitionerne kan føres ud i livet og realiseres. Det kræver konkrete handlinger såsom sikring af de politiske og regulatoriske aspekter, og i den forbindelse har Tyskland taget nogle vigtige skridt i den rigtige retning. Beslutningen om at udfase atomkraft i Tyskland i 2022 har allerede resulteret i forskellige forbedringer inden for politiske og finansielle rammeområder i den nationale energilov. Disse forbedringer kunne meget vel vise sig gavnlige for udviklingen af offshore-vindindustrien i Tyskland. At offshorevind, sammen med naturgas, er blevet udpeget
Hvad er forudsætningen for, at dansk offshore-vindindustri samlet set kan forblive konkurrencedygtig i det tyske marked? ”Det, der sikrer konkurrencedygtighed, og det gælder ikke kun på det tyske marked, er erfaring og et konstant fokus på at sænke energiomkostningen. I Vestas har vi været med i industrien helt fra den spæde start, og vi har dermed gjort os nogle erfaringer, som nu klart kommer os og vore kunder til gode. Derudover arbejder vi konstant på at sænke energiomkostningen, hvilket vores to seneste offshore-møller, V112-3.0 MW og V164-7.0 MW er klare eksempler på.”
Henrik Carstens, projekt- og teknologidirektør, Rambøll Offshore:
Danske leverandører skal med på vognen Hvad forventer I, den tyske atomkraftbeslutning kommer til at betyde for dansk offshore-vind? ”Beslutningen om at udfase atomkraft er enormt vigtig. Men i sidste ende skal de, der udvikler vindmølleparkerne, også kunne tjene penge på det. De er jo alle forretningsmæssigt drevet, så de skal se, at der er penge i det. I sidste ende drejer det sig om hvilken tarif, der sættes bagved. Men det er et skridt i den rigtige retning at udfase atomkraft og i høj grad erstatte det med offshorevind. Mange andre alternative energiformer er stadig på forsknings- og udviklingsplanet og er derfor ikke et stadie, hvor man tror, det kan løse energiproblemerne i et land som Tyskland.” Hvordan kan danske leverandører udnytte de muligheder, der viser sig? ”Vi kan udnytte satsning ved at sælge vindmøller, teknologi og kompetencer omkring installation og service. I Rambøll kan vi sælge dem projektråd-
givning og design af vindmølleparker. Det bliver aldrig en standardvare, fordi det afhænger af lokale jordbundsforhold, vanddybden og bølgestørrelserne. Der er en masse lokale parametre, der afgør det. Man samler erfaringer undervejs, og danske virksomheders forcer er vores specialviden og erfaring. Hvis vi vil udnytte mulighederne, skal vi være konkurrencedygtige. Der er masser af de potentielle tyske vindmølleparker, der lige så godt kunne bruge Esbjerg Havn som basehavn. Der er ikke meget længere til de nordtyske projekter, end der er til Horns Rev. En del af udfordringen for danske underleverandører er, at de planer, der er i Tyskland og England, handler om væsentligt større møller og foregår på væsentligt dybere vand, end de danske virksomheder har erfaring med. Det er en potentiel fare, at vi bliver overhalet, fordi vi i Danmark ikke udbygger vindmølleparker på de vanddybder.”
hav&kaj nr. 2 · 2011 11
Lars Blicher, direktør, Swire Blue Ocean:
Vi kan supportere hele den tyske sektor fra Esbjerg Hvad forventer I, den tyske beslutning kommer til at betyde for dansk offshore-vind? ”Den tyske beslutning åbner nogle store muligheder for den danske offshore-vindindustri. Vi ligger inde med en kæmpestor viden og erfaring, mens den tyske industri stadig er i sin vorden. Tyskland får brug for knowhow, og de får brug for mange underleverandører, og danske virksomheder er langt foran på ekspertise og erfaring.” Hvordan forholder I jer til de muligheder, der viser sig? ”At Tyskland vil udfase atomkraft og ser ud til at fokusere en stor del af den energimangel på offsho-
re-vind er helt klart en faktor for vores investeringer i Swire Blue Ocean. Hvor vi indtil nu hovedsagligt har kigget mod det engelske marked, kigger vi nu mere i retning af Tyskland, hvor markedet for alvor udvider sig nu. Vi er i forvejen vant til at handle på det tyske marked og arbejder i øjeblikket på at opføre Vattenfalls nye vindfarm, DanTysk, i Nordsøen. Med den flåde, vi har på vej, der blandt andet er kendetegnet ved en høj sejlhastighed, kan vi supportere hele den tyske sektor og østkysten af England her fra Esbjerg. Og med den udbygning Esbjerg har i gang, kan jeg godt forestille mig, at Esbjerg Havn bliver en central aktør i den kommende tyske og engelske havvindudbygning.”
Peter Blach, direktør, Offshore Center Danmark:
Vi står som en stærk partner for Tyskland Hvilke muligheder ser I for den danske offshoreindustri på det tyske marked lige nu? ”Havmøllemarkedet i Tyskland er inde i en meget, meget stor vækstfase i øjeblikket. Det gør det rigtig interessant for danske virksomheder at være med på det tyske marked, hvor tyske virksomheder efterspørger den danske viden på området. Vi mener, at der er et meget, meget stort potentiale for danske eksportører på det tyske marked. Det være sig komponenter, serviceydelser, og servicering af havmølleparkerne fra danske havne som i Esbjerg. Når vi nu har den viden, vi har igennem hele værdikæden, kan vi gå ind og gøre en stor forskel på det tyske marked.” Hvad skal vi gøre for at forløse det potentiale? ”Selvom Tyskland ligger tæt på Danmark, er der nogle kulturelle forskelle, man skal være opmærksom på, i forhold til hvordan tyske virksomheder agerer. Men det er en barriere, man formentlig hurtigt kan komme overens. Når det er sagt, er det
12 hav&kaj nr. 2 · 2011
vores erfaring, at tyskerne er meget glade for danske virksomheder som samarbejdspartnere. Vi mener at mulighederne er meget større end barriererne. Vi kan nok ikke forvente at beholde vores markedsandel på 90 pct., som den var sidste år, men mindre kan også gøre det på et marked, der bliver dekader større i de kommende år. Vi står som en stærk partner – ikke nødvendigvis altid som hovedleverandør, men som samarbejdspartner. Der er ingen tvivl om, at tyskerne har meget store ambitioner på havvind. Og derfor er det vigtigt, at danske virksomheder skal involvere sig allerede nu med tyske samarbejdspartnere. En god anledning vil være at komme til Offshore Center Danmarks internationale arrangement OWIB – the Offshore Wind International Business2Business Event d. 9. november i Musikhuset i Esbjerg, hvor over 200 virksomheder vil deltage fra 11 lande, heraf over 30 tyske virksomheder.”
Fokus på havvind
Den tyske omstilling er vækstdriver for Danmark
Ellen Trane Nørby (V) vil arbejde for at sikre gode rammebetingelser for industrien og for at synliggøre Danmarks kompetencer.
Et nyt Folketing betyder nye kræfter og nye ideer til dansk energipolitik. Hav & Kaj har spurgt to folketingspolitikere om deres visioner for dansk havvind. Budskaberne fra begge sider af det politiske spektrum er stort set enslydende: Danmark skal gribe muligheden nu og satse massivt på havvind de kommende år. Ellen Trane Nørby (V), politisk ordfører:
Esbjerg er vores spydspids Ellen Trane Nørby er netop genvalgt politisk ordfører for Venstre og har desuden siddet i Folketingets
Energipolitiske udvalg. Hun har store forhåbninger til de danske muligheder på det tyske marked. ”Jeg ser et kæmpe potentiale for Danmark i forhold til den massive tyske satsning på havvind grundet vores geografiske placering. Udfasningen af kernekraft betyder, at vi i langt højere grad skal satse på intelligente elnet og udbygge vores nuværende kapacitet,” siger Ellen Trane Nørby.
hav&kaj nr. 2 · 2011 13
»Havvind er et vigtigt satsningsområde for Danmark, både af hensyn til vores energiforsyning fremover, men mest af hensyn til klimaet. « Henning Hyllested (Ø), trafikpolitisk ordfører
14 hav&kaj nr. 2 · 2011
Ellen Trane Nørby peger på, at Danmark er ideelt placeret til at levere nye vindmølleparker til Tyskland. Det må gerne ske i sammenspil med Tyskland og Storbritannien, mener hun. ”Danmark har adgang til vigtige dele af Nordsøen og har spidskompetence inden for offshore-vindenergi,” siger Ellen Trane og tilføjer: ”Esbjerg Havn er vores spydspids, der har kompetencerne til at levere, hvad Tyskland har brug for.” For at hjælpe den danske succes inden for offshore-vindenergi videre, kræver det, at politikerne fortsætter den massive satsning på vindenergi, understreger Ellen Trane. Hun er ærgerlig over, at den borgerlige regering ikke fik mulighed for at forhandle det nuværende energipolitiske udspil færdigt, men lover at fortsætte arbejdet med en samlet plan. ”Vi skal sikre de rette rammebetingelser for industrien – herunder at satse på ordentlige testfaciliteter som Østerild Testcenter i Thy og sætte fokus på Esbjerg Havns gode placering. Vi skal synliggøre Danmarks kompetencer, og vi skal arbejde imod parallelle strukturer, dvs. satse på primært én lokalitet,” siger Ellen Trane Nørby. Ellen Trane Nørby peger desuden på, at den tyske satsning kan komme danske virksomheder og den danske økonomi til gode: ”Tyskland er milevidt fra Danmark, når man ser på vores kompetencer inden for havvind. Danmark har oplevet alle børnesygedommene ved vindenergi og vil derfor kunne levere billigere og bedre løsninger end mange andre lande. Vi har derfor store fordele over Tyskland, hvilket vil betyde højere rentabilitet og lavere anlægspriser,” siger hun.
Henning Hyllested (Ø), trafikpolitisk ordfører og tidligere tillidsmand på Esbjerg Havn:
En havmøllepark om året Blandt de nye medlemmer på Tinge er Esbjergs egen Henning Hyllested, der i mange år har arbejdet på Esbjerg Havn som først havnearbejder og siden opsynsmand. Han er valgt ind i Folketinget for Enhedslisten i Esbjerg Bykreds. Når det gælder visioner for havvind, er der ingen tøven at spore hos Henning Hyllested ”Vi skal have fuldt drøn på havvind i Danmark,” siger han og fortsætter: ”Det er vigtigt, at vi fra politisk side sørger for, at der bliver bygget videre på den udvikling, som er kommet i gang i Danmark de seneste år. Havvind er et vigtigt satsningsområde for Danmark, både af hensyn til vores energiforsyning fremover, men mest af hensyn til klimaet. Netop klimahensynet ligger Henning Hyllested meget på sinde. ”Vi skal arbejde for at gøre os fri af fossile brændstoffer, og der er havvindkraft et vigtigt element. Den tidligere regering har slet ikke satset nok på
vedvarende energi de sidste ti år, men det vil vi lave om på nu,” lover det nyvalgte folketingsmedlem. ”Vi ser, at både Tyskland og Storbritannien bygger voldsomt ud på offshore-vind nu, og det kan komme danske virksomheder til gode. Men vi skal også fokusere på den danske efterspørgsel. I den forbindelse ser vi i Enhedslisten gerne, at der bliver etableret en havmøllepark om året fremover,” lyder budskabet fra Henning Hyllested, der understreger, at det er vigtigt, at politikerne er lydhøre over for industriens ønsker: ”Hvis vi sikrer et stærkt hjemmemarked, er vi med til at støtte den danske industris muligheder i udlandet.” Lige som Ellen Trane Nørby peger Henning Hyllested også på vores stærke havvindkompetencer som en gevinst for den danske økonomi.
»Esbjerg Havn er vores spydspids, der har kompetencerne til at levere, hvad Tyskland har brug for« Ellen Trane Nørby (V), politisk ordfører
”I Danmark har vi en stor ekspertise inden for havvindteknologi, og med lave vanddybder og masser af vind har vi optimale forhold for havvindkraft. En større politisk satsning på havvind i Nordsøen vil betyde et løft til Syddanmark, men det vil også komme resten af landet til gode. Det giver beskæftigelse og gavner hele værdikæden, lige fra de store virksomheder på området til de enkelte havnearbejdere på havnene. I Esbjerg har vi gode faciliteter med masser af plads og erfaring på området, men en række havne rundt om i landet kan også være med,” siger han og slutter: ”Der er masser af muligheder for havmølleparker rundt om i Danmark, og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang!”
hav&kaj nr. 2 · 2011 15
Fokus på havvind
Connie Hedegaard:
Havvind kommer til at spille en hovedrolle Der er enorme muligheder i havvind, som kan komme til at spille en afgørende rolle i Europas energiforsyning fremover. Det er budskabet fra EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, der her fortæller om sine forventninger til udviklingen inden for offshore-vind i Den Europæiske Union.
HVOR STOR ROLLE vil havvindkraft spille i den fremtidige europæiske energiforsyning? ”Potentialet er kæmpestort – alene i 2020 kan vi meget vel komme til at se op mod 40 GW installeret – og i 2030 mere end tre gange det. En sådan udvikling er dog betinget af, at omkostningerne reduceres, og at adgangen til finansiering øges væsentligt. Samtidig er det vigtigt, at der bliver investeret mere i Europas transmissionsnet, og de nationale elmarkeder bliver bedre integreret i ét fælles indre marked. Endelig må vi i højere grad harmonisere forskellige nationale regler eller få dem til at spille sammen, så det bliver enklere at gennemføre fælles, fremtidssikrede løsninger og f.eks. etablere egentlige havbaserede transmissionsnet dér, hvor det er den billigste løsning.” Hvor skal havvindkraften først og fremmest komme fra? ”Inden for de næste 10-20 år er Nordeuropa helt klart den vigtigste region – og mere præcist Nordsøen. I det EU-støttede ”OffshoreGrid”-projekt anslog man at 60 procent af den nordeuropæiske kapacitet i 2030 vil findes dér. Østersøen bliver dog også vigtig med ca. 23 procent. På sigt vil Europas Atlanterhavskyst og sågar Middelhavet dog også
16 hav&kaj nr. 2 · 2011
»Danmark har brug for en bredt funderet og ambitiøs energipolitik, der rækker godt ud i fremtiden – det er afgørende, at vi snarest får et solidt, konkret og visionært energiforlig på plads.« Connie Hedegaard, EU-klimakommissær
kunne spille en rolle, især hvis det lykkes at gøre møller med flydefundamenter konkurrencedygtige – adskillige udviklingsprojekter er allerede i gang rundt om i Europa med præcis dét som mål.” Hvordan påvirker den fornyede debat om udfasning af a-kraft – herunder den tyske beslutning – udsigterne for havvindkraft? ”Alt andet lige giver udfasningen et boost til vedvarende energi, herunder havvindkraft. Både el- og CO2-priser vil få et lille nyk opad som følge,
og investorer vil også få mere tillid til at satse på dette område. Samtidig kan man håbe, at det vil sætte skub i udbygningen af transmissionsnettet – flaskehalse ikke mindst i nord-sydgående retning på kontinentet er én af de ting, der kan påvirke de ellers lovende udsigter negativt. Fra Kommissionens side er det én af de ting, vi håber på at kunne ændre med de nye rammer for udviklingen af de Trans-Europæiske Netværk for Energi ”TEN-E”, som forventes fremlagt i november i år.”
”Danmark har brug for en bredt funderet og ambitiøs energipolitik, der rækker godt ud i fremtiden – det er simpelthen afgørende, at vi snarest får et solidt, konkret og visionært energiforlig på plads. Det bør selvfølgelig omfatte en klar plan for udbygningen med havvind i de næste mange år. Hvis ikke det sker, vil de danske styrkepositioner – og potentielle arbejdspladser – hurtigt blive sat over styr. Der er nok af andre lande og havnebyer omkring Nordsøen og i Østersøen med ambitioner på dette område – der er ikke råd til at hvile på laurbærrene.”
Connie Hedegaard advarer Danmark mod at hvile på laurbærrene og opfordrer til at få en ambitiøs energipolitik på plads, der omfatter en klar plan for udbygning af havvind.
Hvad er efter din opfattelse Danmarks særlige styrkepositioner inden for havvind? ”Danmark har jo først og fremmest været tidligt ud af starthullerne og dermed skabt sig en masse ”first mover advantages”. Det gælder både i forhold til produktion af møller og fundamenter, men også i forhold til viden og erfaring omkring kabeltilslutninger, installation, vedligehold, finansieringsmodeller, indpasning i elnettet osv. Offshorekompetencerne og erfaringen i den danske olie-og gas industri – ikke mindst i Esbjerg – er selvfølgelig også fordele, der bør bygges videre på.” Hvad bør politikerne i Danmark og andre lande fokusere på netop nu for at hjælpe udrulningen af havvindkraft bedst muligt på vej?
EU’s klimamål I december 2008 vedtog EU en 2020-plan, der har til formål at gøre regionen til energieffektiv lavemissionsøkonomi. Hovedtrækkene var: • 20 % nedskæring af CO2-udslippet i forhold til niveauet i 1990 • Vedvarende energikilder skal levere 20 % af det samlede energiforbrug • Forbedring af energieffektiviteten med 20 %
hav&kaj nr. 2 · 2011 17
Havnerundfart
Offshore-veteraner samler kræfterne Verden skal lære af Esbjerg, når det kommer til logistik og håndtering af havvindmøller. Det er missionen bag den nye internationale satsning, Windlogistic, der er skabt i samarbejde mellem de to gamle Esbjerg-virksomheder, Breinholt og Danbor Service.
HVIS MAN VIL EROBRE VERDEN, gælder det om at samle kræfterne til en fælles indsats. Det gælder også i offshore-industrien, hvor de to Esbjerg-virk-
18 hav&kaj nr. 2 · 2011
somheder, C Breinholt A/S og Danbor Service A/S, har stukket hovederne sammen og dannet et fælles projekt, Windlogistic.
Morten Kamp Knudsen fra Breinholt og Torben Hansen Bredthauer fra Danbor Service har slået sig sammen om det nye projekt, Windlogistic, der skal levere logistiske løsninger til havvindindustrien.
Ambitionen er en international forretning, der kan levere esbjergensiske løsninger til havvindprojekter i hele verden. Sammen kan Breinholt og Danbor tilbyde en hel palet af ydelser inden for vindmøllehåndtering såsom opbevaring, last og service og afrapporteringer inden for kvalitet og sikkerhed. Begge virksomheder har en lang erfaring i olie- og gasbranchen med i bagagen, og det er kompetencer, der kan udnyttes på markedet for offshore-vind, fortæller de to virksomhedsledere, Morten Kamp Knudsen, direktør i C. Breinholt og Torben Hansen Bredthauer, senior general manager i Danbor Service, der er en del af A. P. Møller - Mærsk Gruppen. ”Vi tror på, at de håndteringsmetoder, vi har i Esbjerg, er noget, vi kan tage med ud i det store udland. Mange steder er offshorevind noget helt nyt, og vi sørger for, at man ikke både skal opfinde det varme vand og hjulet en gang til,” siger Morten Kamp Knudsen. Det skal blandt andet ske ved at arbejde med alternative håndteringsformer og ny teknologi, der giver større sikkerhed og lavere omkostninger end det, man kender i dag i markedet, fortæller han.
Strategiske fordele i samarbejde Samarbejdet blev født for omtrent et år siden og har taget konkret form det seneste halve år, hvor de første fælles kunder begyndte at melde sig. Danbor har omkring 600 ansatte, mens Breinholt har 200, og det giver en stærk ressourcemæssig basis for Windlogistic, understreger Torben Hansen Bredthauer og tilføjer, at der desuden er planer om at udvide medarbejderstaben i Windlogistic. ”Vores samarbejde betyder, at vi kan tilbyde vores kunder læring fra to virksomheder. Det opfatter jeg som voldsomt positivt. Desuden betyder vores personalemæssige størrelse, at vi har nogle strategiske fordele i forhold til mange af vores kolleger. I situationer med spidsbelastning kan vi trække på medarbejdere fra begge virksomheder og dermed bedre allokere de rigtige ressourcer,” siger Torben Hansen Bredthauer. Som så mange andre i vindindustrien ser de to partnere i Windlogistic Storbritannien og Tyskland som de vigtigste vækstmarkeder de kommende år. ”Vi opfatter Storbritannien og Tyskland som vores nærområder, og der vil være en række kraftige investeringer de kommende år. Men vi er også i gang med også at se på projekter i USA og Indien, men der går det ikke lige så stærkt som i Europa,” siger Morten Kamp Knudsen og fortsætter: ”Både i den tyske og engelske del af Nordsøen er der store planer om udbygningen af nye vindmølleparker. Så der er ingen tvivl om, at der de næste ti år vil være en stor efterspørgsel på at kunne håndtere vindmøller. I England har vi fase 3, hvor vindmøllerne skal længere væk fra land. Det stiller
»Det skal være let at være kunde ved os. Vi arbejder ud fra en idé om behovsaflastning, og de løsninger, vi tilbyder, er kundedrevne. « Torben Hansen Bredthauer, Windlogistic.
større krav til måden, man levere møllerne og fundamentet på. Det giver nye logistiske udfordringer, som vi mener, vi har løsningerne på.”
Kundedialogen er alfa omega Et centralt fokuspunkt for Windlogistic er at levere en standardiseret afrapportering, så kunderne får den samme rapportering af HSEQ, kvalitet og sikkerhed, uanset hvor i verden de er. Målet er at sikre at kommunikationen til installationsfartøj og de øvrige supportskibe er ens fra projekt til projekt, forklarer Torben Hansen Bredthauer. ”Udgangspunktet er, at det skal være nemt at være kunde ved os. Vi arbejder ud fra en idé om behovsaflastning, og de løsninger, vi tilbyder, er kundedrevne. Vi forsøger hele tiden at udvide vores koncept, så det passer til kundens behov,” siger han. Selvom ambitionerne er store, er den vestjyske besindelse ikke gået fløjten hos de to parter, der understreger, at de ikke tager mere i munden, end de kan gabe over. ”Uanset hvor stort det måtte blive for os i fremtiden, er det alfa omega for os, at vi fortsætter med at have en god og tæt dialog med kunden. Det er det vigtigste for os,” slutter Torben Hansen Bredthauer.
Fakta om Windlogistic Windlogistic blev dannet i 2011 som et samarbejde mellem C. Breinholt A/S og Danbor Service A/S og havde sine første projekter i sommeren 2011. Virksomheden satser på logistiske løsninger til havvindmølleindustrien. Totalt råder selskaberne over 260.000 m2 arealer i Esbjerg samt 60.000 m2 pakhuse og derudover en række kontorer rundt om i Danmark og Storbritannien.
hav&kaj nr. 2 · 2011 19
Havnerundfart
Steelcon opruster på kundeservice, fortæller selskabets salgsdirektør, Laurs Pedersen.
Stålskorstene fragtes worldwide fra Esbjerg Steelcon leverer specialfremstillede stålskorstene til hele verden og vil i de kommende år fokusere særligt på vækstmarkederne østpå. For nylig gik turen til Rusland med dronningen. ZAMBIA, SHANGHAI, ARGENTINA, Australien og Grønland. Det er bare nogle af de steder i verden, der har kæmpemæssige stålskorstene stående med et ”Made in Esbjerg”-stempel på sig. Danske Steelcon, der producerer specialdesignede stålskorstene, har leveret mere end 5.000 skorstene til en lang række lande i hele verden og har dermed etableret sig som én af Europas største spillere på markedet. “Vi opererer på et snævert produktområde, men vi har formået at skille os ud fra vores konkurrenter ved at tilbyde specialdesignede totalløsninger til vores kunder i hele verden. Vi påtager os både design, engineering, produktion, transport og installering – uanset hvor i verden projektet ligger,” siger salgsdirektør i Steelcon Laurs Pedersen. Steelcons skorstene varierer fra omkring 20 meter i højden og én meter i diameter helt op til 140 meter i højden med en diameter på over syv meter. Det meste produceres i Esbjerg og bliver derefter skibet ud fra Esbjerg Havn til kraftværker og industrianlæg verden over. Og det er virkelig worldwide. I midten af september blev to stålskorstene på 65 meter med en diameter på 3,4 meter udskibet fra Esbjerg Havn og sendt mod den lille ø Mauritius i det Indiske Ocean, cirka 900 km ud for Madagascars østkyst og næsten 10.000 km fra Danmark. ”Det lykkedes os for fjerde gang at levere og montere stålskorstene på Mauritius på trods af udfordrende infrastrukturforhold,” fortæller Laurs Pedersen. Af kommende projekter for Steelcon venter blandt andet en ordre på fire 100 meters-skorstene til Turkmenistan, som også skal udskibes fra Esbjerg og monteres i løbet af marts 2012.
Mere linjetrafik, tak Med et datterselskab i Slovakiet, et kontor i Kra-
20 hav&kaj nr. 2 · 2011
kow i Polen og samarbejdspartnere i hele verden er Steelcon godt positioneret til yderligere ekspansion, fortæller Laurs Pedersen. “I Esbjerg ligger vi godt for med en god infrastruktur, tæt på havnen og tæt på motorvejen, så vi kan sende vores produkter rundt i verden,” siger Laurs Pedersen, der dog efterlyser endnu mere infrastruktur fra havnen. “Som det er lige nu, sker meget af transporten fra Esbjerg som feederløsning med omlastning i andre havne. Det kunne være ønskeligt, at man havde lidt mere linjetrafik fra Esbjerg,” fortsætter han.
Med dronningen i Rusland Det seneste år har Steelcon valgt at fokusere særligt på kundeservice med en tættere kontakt med kunden i hele processen, fra kontrakten bliver indgået, til den færdige løsning er leveret og installeret. “Det er vigtigt, at kunden har en oplevelse, helt fra tilbudsstadiet til levering, at det kommer til at foregå uden problemer, og at alle specifikationskrav er overholdt. Det er vi meget fokuserede på,” understreger Laurs Pedersen. Steelcon vil fortsat satse worldwide, men ser særligt store muligheder i Østeuropa og Rusland, fortæller Laurs Pedersen. For nylig var selskabets direktør Peder Møller Andersen med dronning Margrethe og den danske delegation i Rusland for at orientere sig yderligere om mulighederne i Rusland. “Det russiske marked ser ud til at blive et rigtigt stort marked. Rusland har et stort behov for energi og et stort behov for at forny deres energiside. Der ligger et stort potentiale for os,” siger Laurs Pedersen.
Fakta om Steelcon Omkring 140 ansatte arbejder i Steelcon, der ud over hovedkontoret i Esbjerg har et datterselskab i Slovakiet, hvor ca. 40 af de ansatte arbejder, samt en række salgskontorer verden over. Steelcon er specialiseret i fabriksfremstillede stålskorstene til bl.a. industrianlæg, kraftvarmeanlæg og forbrændingsanlæg og leverer til hele verden.
hav&kaj nr. 2 · 2011 21
Havnerundfart
Sea Cargo satser grønt Fremtiden er grøn, lyder meldingen fra rederiet Sea Cargo, der satser på nye og mere miljøvenlige LNG-drevne skibe. Dermed bereder Sea Cargo sig på de nye skrappere miljøkrav, der træder i kraft i 2015. “Markedet fortæller os, at det er fremtiden,” siger selskabets regionale manager, Hans van Velthoven.
LANDTRANSPORT OG LOGISTIK er nye strategiske fikspunkter for det norske rederi, Sea Cargo, der tilbyder en fuld transportløsning for den tunge industri og ser store fremtidsmuligheder i Esbjerg. ”Vi har været til stede i Esbjerg siden 2007, og vi forventer at udvide vores interesser i området markant de kommende år,” siger Sea Cargos regional manager for Europa, Hans van Velthoven. Sea Cargos hovedforretning er linjetrafik med ruter over Nordsøen mellem Storbritannien, det vestlige Norge og Holland, men tilbyder også løsninger inden for logistik, lagerservice og landtransport. ”Vi bliver typisk betragtet som et rederi, men i virkeligheden tilbyder vi langt mere. Størstedelen af vores investeringer ligger i shippingdelen, men vi fokuserer i højere og højere grad på at levere logistiske løsninger. Desuden satser vi mere og mere på landbaserede aktiviteter som lagerservice og løsninger inden for landtransport,” siger Hans van Velthoven.
totale logistiske løsning. Dermed tilbyder vi en form for one-stop-shopping,” siger han. Sea Cargo har i øjeblikket en flåde på syv skibe der med en række specialiserede shippingformer, herunder både ro/ro-færger og containerskibe. Sammenlagt håndterer Sea Cargo hvert år over 1,5 mio. tons last. Det er en flåde, der er under betragtelig udvidelse de kommende år.
»Vi mener det giver en ekstra værdi for vores kunder, at vi kan tilbyde den totale logistiske løsning. Dermed tilbyder vi en form for one-stop-shopping« Hans van Velthoven, regional manager, Sea Cargo.
One-stop-shopping Da den globale finanskrise satte sit betragtelig præg på shippingindustrien med lavere fragtrater og markant mindre volumen, valgte Sea Cargo at satse på et bredere forretningsområde med et større strategisk fokus på landtransporten. Dermed har Sea Cargo opbygget en solid forretning, fortæller Hans van Velthoven. ”Når vi flytter os mere og mere fra shipping mod landoperationer, er det, fordi vi mener, det giver en ekstra værdi for vores kunder, at vi kan tilbyde den
22 hav&kaj nr. 2 · 2011
”Vi står til at udvide med tre nye skibe i løbet af det kommende år, hvor vi får ét inden jul og to nye skibe fra Indien i foråret 2012. Desuden købte vi sidste måned et ro/ro-skib, der kommer på vandet snart. Hun kunne meget vel være oplagt at bruge til vindindustrien med et højt main deck,” fortsætter Hans van Velthoven. Netop vindmølleindustrien er et marked, Sea Cargo forventer sig mere af, fortæller Hans van Velthoven.
”Næste år vil vi tilbyde nye grønne shippingløsninger, der i høj grad relaterer sig til vindmølleindustrien. Markedet giver os klare signaler om, at der i fremtiden vil være et stort fokus på carbon footprint på transportområdet,” siger Hans van Velthoven.
En grønnere fremtid i Nordsøen I 2015 betyder nye skrappere miljøkrav, at det ikke længere vil være tilladt at sejle på tung brændselsolie i Nordsøen. Sea Cargo har allerede nu taget konsekvensen af den grønne udvikling og satser nu massivt på skibe, der sejler på flydende naturgas med de såkaldte LNG-motorer. Det er en teknologi, der eliminerer svovl- og sod-udslippet og reducerer CO2-udslippet til en brøkdel. ”Den nye regulering kommer til at få en enorm betydning for markedet. Alle skibe vil enten skulle skifte til LNG eller sejle på diesel, som er omtrent dobbelt så dyrt som traditionel brændselsolie. Vi har store forhåbninger til LNG. Vi har to nye LNGdrevne skibe på vej fra Indien, og samtidig udskifter vi de gamle motorer i de fleste af vores øvrige skibe til LGN-motorer,” siger Hans van Velthoven. Netop i kraft af vindmølleindustrien giver det god mening for Sea Cargo at satse yderligere på Esbjerg, fortæller Hans van Velthoven. Sea Cargo
har allerede været involveret i et vindmølleprojekt med ro/ro-transport af landmøller for Siemens. ”Vi ser Esbjerg som et vigtigt område for os, især nu, hvor vi fokuserer mere på den landbaserede forretning. Esbjerg kan meget vel blive et interessant knudepunkt for kommende forretninger på markedet i Nordtyskland og Polen, der i høj grad er markeder på vej op. I den henseende ligger Esbjerg godt for geografisk, så vi fortsætter med at satse på området. Vi har for nylig hyret en ny salgsdirektør og udvider med mere personale på dansk grund,” slutter han.
Sea Cargo står til at udvide og modernisere flåden betydeligt de kommende år. Her ses selskabets ”Trans Carrier” anløbe Esbjerg Havn.
Fakta om Sea Cargo Sea Cargo blev grundlag i 2001 ved en fusion af de to norske rederier, Seatrans og Nor Cargo. Sea Cargo råder over en flåde på syv skibe og fragter 1,5 mio. tons last om året. Sea Cargo opererer forbindelser mellem Esbjerg, Amsterdam, Aberdeen og Immingham i Storbritannien og en lang række havne på den norske vestkyst.
hav&kaj nr. 2 · 2011 23
Afsender: Esbjerg Havn 路 Hulvejen 1 路 Postboks 2 路 6701 Esbjerg
FRA EN ANDEN VINKEL Efter氓rssol over Horns Rev.