2012_4_Hav_Kaj

ESBJERG HAVN

NR. 4 · 2012

Horns Rev I fylder rundt Danske vindpionerer kan fejre 10-året for verdens første store havmøllepark Havmølleparkens fødekæde binder Danmark sammen Mød de mange specialkompetencer bag Nordsøens vindparker

Voksede fra 0 til 24 mand på tre år

På vej mod en grønnere skibsfart

TS Tech beviser, at iværksætteriet trives på havnen

Flydende naturgas er svaret på nye EU-krav, der træder i kraft i 2015

4

8

20

16

Indhold

3

Leder: 10 år med dansk havvind i verdensklasse Tema: Havmølleparkens fødekæde

4

Pioneren: Horns Rev I satte turbo på udviklingen

5

Ti år med havvind i Nordsøen

6

Rådgiveren: Rambøll udvikler fundamentet for fremtidens havmøller

8

Driftslederen: Allan holder snor i Horns Rev II

9

Producenten: Siemens: Danmark er stærkest på viden

10

Installationsspecialisten: A2SEA forbereder sig på ny vækst

12

Rederen: World Marine Offshore vil forlænge sæsonen

14

Vingeproducenten: Da verdens længste vindmøllevinge blev til

16

Speditøren: BaltShip har været med hele vejen

17

Elektrikeren: Fra nul til 24 mand på tre år

19

Esbjerg Havn forbereder sig på skibsfartens grønne fremtid

20

Virksomhedsprofil: Store ambitioner hos ESVAGT

22

Virksomhedsprofil: TripleNine vokser i Esbjerg

23

Ny direktør ved roret i Blue Water

24

Fra en anden vinkel

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1000

2 hav&kaj nr. 4 · 2012

Leder

10 år med dansk havvind i verdensklasse DEN 11. DECEMBER ER DET 10 ÅR SIDEN, havmølleparken Horns Rev I ved Blåvands Huk var helt driftsklar. Det er værd at markere. Horns Rev var verdens første havvindpark i stor skala og starten på det, som man kan tillade sig at kalde ”det danske havvindeventyr”. Danske havmølleparker har i dag en samlet kapacitet på 870 MW, og 400 MW føjes til, når Anholt-parken sættes i drift næste år. Forude venter Horns Rev III og Kriegers Flak på yderligere 1000 MW tilsammen.

Både teknologien og industrien bag offshore-vind har udviklet sig betydeligt i løbet af de sidste ti år. ”Fra cowboyindustri til professionel forsyningskæde”, som det lyder i et interview i bladet. Udviklingen i branchen har som bekendt spillet en stor rolle for Esbjerg Havn. I 2002 havde vel kun de færreste gjort sig forestilling om, at Esbjerg ti år efter ville have en international førerposition på området.

I dette nummer af Hav & Kaj giver vi ordet til en række af de aktører, der har spillet og spiller hovedrollerne i havvindindustrien. Vi tager på rejse gennem fødekæden og får et indblik i de mange og vidt forskellige opgaver, der skal løses, før møllen laver strøm – og bliver ved med det. Vi serverer også et par anekdoter om etableringen af Horns Rev I. Midt i begejstringen er det selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, at den globale havvindindustri netop nu oplever en række benspænd. Der er vis afmatning i det nordeuropæiske marked, og operatørerne støder ind i udfordringer med tilkoblinger til elnettet. Så det er ikke et selvspillende klaver.

Men der er stadigvæk store projekter i gang og i støbeskeen, som skaber masser af arbejdspladser herhjemme. I 2013 begynder test, forsamling og udskibning på Esbjerg Havn til den 400 MW store tyske havmøllepark Dantysk – for bare at nævne et enkelt eksempel. Dertil kommer udsigterne til servicering og reparation af de eksisterende havmølleparker.

Som alle, der færdes på Esbjerg Havn, ved, rummer vores havn meget andet end havvindindustri. Og her ved årets udgang er der grund til at glæde sig over et fortsat pænt aktivitetsniveau rundt om på havnen. Som vi også beskriver i dette blad har TripleNine netop annonceret fusion med norske Koppernæs, og det nye nordiske hovedkvarter får til huse på Esbjerg Havn.

Olie- og gasindustrien holder fast i vækstsporet, som jobsektionerne afspejler. Samtidig venter nye tider forude for søfarten, når EU’s svovldirektiv træder i kraft om to år. Det er Esbjerg Havn i gang med at forberede sig på, som vi kort berører på side 19 her i bladet.

»I det kommende år skal vi på Esbjerg Havn indvie vores nye 650.000 m2 store Østhavn. Dermed bliver vi bedre i stand til at imødekomme efterspørgslen og betjene havnens virksomheder fremover.«

I det kommende år skal vi på Esbjerg Havn indvie vores nye 650.000 m2 store Østhavn. Dermed bliver vi bedre i stand til at imødekomme efterspørgslen og betjene havnens virksomheder fremover. Det ser vi frem til. Derudover glæder vi os til at fortsætte samarbejdet med alle de mange virksomheder og personer, som vi på havnen dagligt er i berøring med.

Til jer alle skal lyde en glædelig jul og et godt nyt år!

Ole Ingrisch Havnedirektør

hav&kaj nr. 4 · 2012 3

Tema: Havmølleparkens fødekæde

Pioneren:

Horns Rev I satte turbo på udviklingen Nytænkning og pionerånd drev værket, da verdens første store havmøllepark blev etableret i 2002. Et hold af innovative mennesker så mulighederne i projektet og lagde dermed grunden for den danske position på havvindområdet i dag.

JENS WITTROCK BONEFELD var projektleder for det daværende Elsam på Horns Rev I og har siden været involveret i en lang række havvindprojekter for Dong. Han har dermed fulgt udviklingen i industrien siden dens spæde start og ser tilbage på Horns Rev I med en vis nostalgi. ”Der herskede sådan en slags pionerånd dengang, både fra bygherrer, myndigheder, fabrikanter og entreprenører. Alle var opsatte på, at det skulle lykkes. Og der var ikke meget med, hvordan vi plejer at gøre. Det var mere: Hvad kan vi gøre? Det var en sjov tid. Det prægede alle, der var med, at det var en spændende opgave. Der var meget bevågenhed omkring det, vi lavede,” siger Jens W. Bonefeld.

Da Horns Rev I blev sat i drift, var det den første havmøllepark i stor skala i verden. 80 møller hver med en kapacitet på 2 MW, i alt 160 MW, der til

sammen producerede 600 mio. kWh om året – eller hvad der svarer til elforbruget i 150.000 danske familier.

Danske aktører sidder på en god bid af markedet De aktører, der gik ind i havvindbranchen for ti år siden, er i vid udstrækning til at præge branchen i dag, forklarer Jens W. Bonefeld: ”Der var et hold af meget innovative mennesker, der så mulighederne i det dengang, og som har været med til at udvikle industrien siden. Det er de mennesker, der betyder, at vi som danskere i dag har en uforholdsmæssig stor andel af det arbejde, der foregår på havvindområdet rundt om i verden.

At der er en stor andel af danske personer og danske

Danske havmølleparker 1991

1995

Vindeby Tunø Knob 11 møller 10 møller 5 MW 5 MW 4 hav&kaj nr. 4 · 2012

2000

2002

2003

2003

2003

2003

Middelgrunden 20 møller 40 MW

Horns Rev I 80 møller 160 MW

Rønland 8 møller 17 MW

Nysted 72 møller 165 MW

Samsø 10 møller 23 MW

Frederikshavn 3 møller 7 MW

virksomheder, der sidder på markedet i dag – lige fra rådgivere til mølleproducenter – det stammer helt tilbage fra Horns Rev I.”

Forbedret logistik Hvad er i dine øjne de største teknologiske spring, der er sket gennem de sidste ti år? ”Møllerne er vokset massivt i størrelse, men grundlæggende er teknikken i møllerne den samme. Dog kan vi begynde at se nu, at møllerne er ved at blive så store, at der også er ved at ske et skift i teknologien, som f.eks. de nye gearløse møller er udtryk for.”

Også infrastrukturen har udviklet sig væsentligt siden 2002, understreger Jens W. Bonefeld: ”Til Horns Rev I fik vi lidt kajarealer i Esbjerg og forsøgte der at lave formontage på havnen. Det var ikke særlig struktureret og heller ikke særlig effektivt. Derfor er der ret fantastisk at se Siemens montageplads på Esbjerg Havn i dag, hvor mølledelene er linet op og står parat til udskibning og installation. Det er et synligt bevis på, at logistikken er blevet meget bedre.”

”Det, der dengang var lidt af en cowboyindustri, er i dag blevet en industri, hvor der er stort fokus på at gøre arbejdsprocesser bedre. Alle virksomheder, der er involveret i dag, arbejder for at højne effektivitet og sikkerhed. Dengang havde vi ikke fået sat normerne for industrien, som vi har i dag.”

Når du tænker tilbage på Horns Rev I, er der så noget, du er særligt stolt af? ”Jeg kan i dag godt være stolt over, at vi med Horns Rev satte 80 møller op på én sæson. Det er stadigvæk ret imponerende. Jeg tror ikke, at vi dengang var klar over, hvor vanskeligt det i grunden var at gøre det på én sæson Vi gjorde det bare!” siger han med et grin og tilføjer: ”Vi havde forsøgt at forberede os godt som muligt, men vi var nok også lidt heldige.”

Ti år med havvind i Nordsøen I december 2012 er det ti år siden, Horns Rev I blev sat i drift i Nordsøen, 15 km ud for den vestjyske kyst. Horns Rev I var den første store havmøllepark i verden og den, der for alvor skød det danske offshore-vind-eventyr i gang.

Fra cowboy-industri til professionel forsyningskæde Jens W. Bonefeld hæfter sig også ved, at fødekæden er blevet professionaliseret i løbet af de sidste ti år.

Men der er stadig et væsentligt behov for en yder-

Siden da er otte nye danske havmølleparker kommet til. Den nye Anholt-park er godt på vej, og regeringen har med energiforliget tidligere på året lagt planer for to nye parker – Horns Rev III i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen.

Jens W. Bonefeld var

Havvind er mere end bæredygtig energi og politiske klimaplaner.

Havvind er arbejdspladser for tusindvis af danskere hvert år – arbejde med forskning og udvikling, geologiske undersøgelser, projektering, produktion, transport, formontage, udskibning, installation, service og vedligehold.

projektleder på Horns Rev I for Elsam og er i dag seniordirektør i Dong Energy.

Historien om den danske havvindindustri er historien om en branche, der på kort tid har udviklet sig til en fagligt højt specialiseret og reguleret branche. Undervejs er der sket teknologiske landvindinger i hele forsyningskæden. Fra ombyggede fisketrawlere og containerskiber til avancerede installationsskibe.

Fra møller med en kapacitet på 450 kW til kæmpemøller med en kapacitet, der nærmer sig det tyvedobbelte. Udviklingen inden for både kompetencer og hardware er sket i en rivende fart – og mange løsninger er stadig kun undervejs. ligere optimering af forsyningskæden, hvis de politiske ambitioner for havvind skal nås, understreger han. De politiske installationsmål stiller sammen møllernes voksende størrelse markante krav til produktudvikling og udvikling af nye redskaber i hele industrien. Men normerne for branchen er efterhånden etableret:

Samtidig er det en fortælling om en branche præget af entreprenørånd og ildsjæle.

På de kommende sider kan du møde nogle af de mennesker, der præger branchen i dag, og som en del af den danske havvindhistorie.

2009

2009/10

2009

2010

2013

Horns Rev II 91 møller 209 MW

Avedøre Holme 3 møller 10-13 MW

Sprogø 7 møller, 21 MW

Rødsand II 90 møller 207 MW

Anholt 111 møller 400 MW

2018 (forventet):

2018 (forventet):

Horns Rev III 400 MW

Krigers Flak Kilde: Energistyrelsen 600 MW hav&kaj nr. 4 · 2012 5

Tema: Havmølleparkens fødekæde

Rådgiveren:

Rambøll udvikler fundamentet for fremtidens havmøller Havmøllerne er på vej længere ud på havet, og det stiller nye krav til fundamentskonstruktion og projektering. Rambølls offshorevind-afdeling er blandt verdens førende på området.

FREMTIDENS HAVMØLLEPARKER SKAL UD på dybere vand. Det stiller nye krav til konstruktionen af fundamenterne, som møllerne står på. Når møllerne rykker længere væk fra kysterne, kommer de traditionelt anvendte fundamentstyper nemlig til kort.

Det forklarer Klaus Andersen, der er leder af Rambølls offshore-vind-afdeling i Esbjerg. ”Havvindudviklingen har båret præg af, at man har plukket de lavthængende æbler først og bygget de lette projekter på relativt lavt vand, tæt ved kysten. Fremtidens projekter – f.eks. i den britiske runde 3 – kommer til at foregå længere fra kysten, og det giver nye udfordringer,” siger han.

Rambølls afdeling for offshore-vind blev oprettet i 2002, hvor havvindprojekterne begyndte at tage fart på den europæiske scene. Klaus Andersen var med fra starten og blev fra 2010 leder for den selvstændige afdeling i Esbjerg, der i løbet af de sidste otte år er vokset fra et hold på to medarbejdere til de nuværende omkring 20.

Individuelt designede Fra Esbjerg rådgiver Rambøll i en række faser af projekteringen af havmølleparker. Dels på et tidligt stadium i processen, hvor virksomhedens ingeniører og geoteknikere bidrager med beregninger af forskellige mølletyper og fundamentstyper samt med planlægning og tolkning af de geotekniske undersøgelser af havbunden. Og dels senere i processen, hvor Rambøll foretager detailprojekteringen af fundamenterne.

6 hav&kaj nr. 4 · 2012

Nye fundamentstyper for havmøller vinder frem, lyder det fra Klaus Andersen, leder Rambølls offshorevindafdeling i Esbjerg.

”Møllerne står med op til en kilometers afstand i en havmøllepark, så hvert møllefundament skal designes individuelt. Det kræver, at man kender det præcise jordbundsforhold for hver enkelt position,” siger Klaus Andersen.

En udbredt misforståelse er, at fundamentet på en mølle kun er den del af konstruktionen, der er under jorden, forklarer Klaus Andersen. I virkeligheden omfatter fundamentet på havvindmølle alt det, der er under tårnet. Længden af fundamentet kommer nemt op på over 80 meter og er derfor ofte længere end selve møllen.

Fra monopæl til jacket-fundament Hidtil har industrien primært benyttet sig af en fundamentstypen monopæl, der består af et stort

stålrør pål 4-6 meter i diameter, der rammes ned i havbunden. Men monopælen er kun egnet op til en vis møllestørrelse og en vis bølgebelastning, forklarer Klaus Andersen: ”Når både havdybden og møllerne vokser, vokser belastningen på fundamenterne betydeligt. Det kan man kun kompensere for ved at gøre monopælen større, men det gør den stor, tung og meget vanskelig at transportere og håndtere.”

Derfor bevæger man sig nu i retning af en ny type konstruktion med flere og tyndere ben – en såkaldt jacket-konstruktion, der er designet som en gitterkonstruktion med tre eller fire ben. Jackets minder dermed mere om fundamenterne i olie- og gasinstallationer, der er installeret på langt dybere vand, end det hidtil har været tilfældet med vind. ”Jackets har ikke den samme begrænsning som monopælen, fordi konstruktionens virkemåde er anderledes end monopæle. Dermed er fundamentet mindre udsat for belastningen fra bølgerne selv i et aggressivt havmiljø. Jacket-fundamenterne skalerer altså meget bedre med vanddybden, end monopælen gør,” siger Klaus Andersen og tilføjer: ”Vi kan se allerede nu, at der er projekter i gang, hvor det er jacket’en der er valgt som den mest økonomiske løsning. Og det vil vi se mere af – ikke

mindst i runde 3-projekterne i England samt størstedelen af de tyske projekter, som ligger ret langt fra kysten.”

De traditionelle monopæle (tv.) bliver afløst nye jacket-fundamenter, efterhånden som parkerne rykker længere ud

Flydende havmøller i fremtiden

på havet.

Og længere ude i fremtiden venter en helt tredje typer fundamenter – nemlig flydende fundamenter, som i dag kun eksisterer som prototyper enkelte steder i verden. Rambøll har i øjeblikket en erhvervsph.d. fra Aalborg Universitet ansat i Esbjerg, som beskæftiger sig med konstruktionen af flydende fundamenter. Men det ligger formentlig nogle år ude i fremtiden, at de flydende fundamenter kan blive et konkurrencedygtigt alternativ, slår Klaus Andersen fast. ”Flydende fundamenter er udtryk for en helt anden måde at tænke på. Her er idéen, at det er for dyrt at forankre fundamentet til havbunden. Men det er en teknologi, der ikke rigtig er moden endnu, så jeg ser det ikke ske i kommerciel skala i den nærmeste fremtid,” siger han og slutter: ”Jeg ser primært en kommerciel produktion af jackets som vejen frem de næste ti år. 00’erne har været monopælens årti, og nu er vi på vej ind i jacket’ens årti.” hav&kaj nr. 4 · 2012 7

Tema: Havmølleparkens fødekæde

Fra kontoret på Esbjerg Havn varetager Allan Due Overbeck den daglige drift af Horns Rev II.

Driftslederen:

Allan holder snor i Horns Rev II ALLAN DUE OVERBECK ER DAGLIG operationel leder af Dongs Horns Rev II-kontoret på Esbjerg Havn. Dermed har han ansvaret for drift og vedligehold af de 91 møller i parken. På Horns Rev II-kontoret arbejder fast 20 teknikere og syv funktionærer, og i sommerhalvåret får de følgeskab af ekstra mandskab, der arbejder med service og vedligehold ude i parken.

Havmøllerne skal hvert år gennemgå et lovpligtigt servicetjek, der typisk foregår fra april til omkring oktober, hvor vejret byder på færrest begrænsninger. Møllerne sættes i stå, så teknikerne kan komme til at spænde bolte, skifte filtre og lignende serviceopgaver. Det sker også, at møllernes hovedlejer og gearkasser skal skiftes. ”Jeg svæver over vandene og holder øje med, at det hele kører ordentligt, mens mine dygtige medarbejdere står for det operative, holder snor i vores fartøjer, koordinerer med folkene ude i parken og sørger for, at service og vedligehold kører, som det skal. Og hvis det ikke kører, så tager de fat i mig, og så kigger jeg på det,” siger Allan Due Overbeck.

Når servicesæsonen er i gang, bor teknikerne på en platform ude på Nordsøen, arbejder tolv timer om dagen, syv dage i ugen, og har fri hver anden uge, forklarer han.

Sætte fingeraftryk på parken ”Vi bruger meget tid på at diskutere vejr, vind og bølger. Vores arbejde afhænger meget af, hvor vinden kommer fra, fra bølgerne kommer fra, og hvor meget det blæser. Kan det svare sig at stoppe møllen nu, eller vil vi miste for meget produktion? Som mølleejere skal vi sørge for at overholde service- og vedligeholdelsesperioderne, for ellers kan vi risikere at få stoppet møllen. Vi har tiden imod os, vi har vejr og vind imod os, og så har vi et pres fra den anden side, om at vi skal have gjort tingene færdig.”

8 hav&kaj nr. 4 · 2012

Allan Due Overbeck er uddannet maskinmester og har en fortid hos A.P. Møller. Det er en erfaring, han drager nytte af i sit nuværende arbejde, forklarer han: ”Det giver mig en ballast, at jeg ikke bare en talog kontornusser. Jeg tror, at det er med til at give respekt blandt de ansatte, at jeg ved, hvordan man skifter en gearkasse og kender til de tekniske aspekter af arbejdet.”

Han blev ansat i Dong i 2008, netop inden arbejdet med at etablere byggepladserne til Horns Rev II gik i gang. Derfor fik han mulighed for at sætte sit fingeraftryk på arbejdet og var blandt andet med til at designe de specialfartøjer, der blev udviklet til parken.

Lukke ringen ”Der er ikke mange, der har været med til både at bygge en park, været med til at drive den de første to år for Siemens og senere overtage den og drive den videre og på den måde lukke ringen. Specielt på et site som Horns Rev er, der ligger helt ude midt i Nordsøen.”

Horns Rev II ligger omkring 14 km længere ude i Nordsøen end Horns Rev I og var ved installationen den park i verden, der lå længst fra den nærmeste kyst. Det har gjort møllerne til en særlig udfordring at servicere. ”Der er meget udvikling i vores arbejde. Vi er nødt til at finde på nye løsninger, for der er ikke andre parker så langt ude, som man kan kigge på. Vi ligger, hvor vi ligger, helt ubeskyttet ude på Nordsøen. Men det betyder også, at vi får de sjove ting. Det er ikke så meget ved at teste et skib på fuldstændig fladt vand, men ude hos os er der masser af bølger,” slutter Allan Due Overbeck.

Producenten:

Siemens: Danmark er stærkest på viden SIEMENS WIND POWER spiller en af hovedrollerne i historien om dansk havvind. Alene på Esbjerg Havn fylder den tyske vindmølleproducent godt op i landskabet med 100.000-vis m2 kajareal til forsamling, test og udskibning af havmøllerne. Vi har bedt Siemens Wind Powers tekniske direktør, Henrik Stiesdal, beskrive de opgaver, som virksomheden løser på Esbjerg Havn. ”Møllerne kommer til havnen i flere dele – tårnsektioner, møllehus, nav og vinger. På havnen samles tårnene, og den meget omfattende elektronik monteres og tilsluttes. Det hele samles så på specialbyggede skibe, der sejler ud og foretager den endelige opstilling på fundamenterne,” forklarer Henrik Stiesdal.

Erfaren arbejdsstyrke Dermed fungerer havnen som klargøringssted for vindmøllerne, før de sendes til havs og bliver sat op i engelske eller tyske farvande, fortæller han videre. ”For det første vil man gerne af logistiske årsager kunne transportere møllen på land i mindre dele.

Det er indlysende ikke muligt at fragte en samlet mølle med tårn og vinger gennem Danmark. Men for det andet er man ikke interesseret i at samle hele møllen ude på havet. Det er langt mere besværligt Siemens havvindaktiviteter er naturligt forankret i Danmark, siger teknisk direktør Henrik Stiesdal.

møllefabrikant Bonus Energy, der havde opført en række af de første havvindparker: Danmarks – og verdens – første havmøllepark, Vindeby, i 1991, Middelgrunden i 2000, og Nysted Havmøllepark i 2003. ”Ved overtagelsen af Bonus fik vi en virksomhed, som var en nøglespiller inden for havvindkraft. Derfor har det været helt indlysende, at disse aktiviteter fortsat skulle være forankret i Danmark,” forklarer Henrik Stiesdal.

”Danmark har fra politisk side prioriteret vindkraft og har opstillet store projekter både på land og til søs.”

Henrik Stiesdal, teknisk direktør, Siemens Wind Power

”Det, at vi får testet teknologien i stor målestok i vores egen baghave, giver en særlig konkurrencefordel. Det har vi og vores dygtige kolleger i branchen nydt godt af gennem årene, og det har været stærkt medvirkende til at gøre Danmark til nok verdens førende nation for vindkraft,” fortsætter han. ”Endelig skal det fra et forretningsmæssigt perspektiv nævnes, at lønandelen i produktionen af vindmøller er ret lav – under 5 pct. Det betyder, at det kan lade sig gøre at producere og eksportere fra Danmark, selv om man ofte hører, at vi har et højt omkostningsniveau.”

Dansk knowhow uden sidestykke end på land og derfor dyrere. Derfor er det ambitionen at gøre møllen så færdig som muligt på havneområdet i Esbjerg.”

Samtidig er både formontage og udskibning opgaver, der er afhængige af den arbejdskraft og den erfaring, som er at finde i området. ”Det involverer både faglærte og ufaglærte håndværkere. Der er også brug for elektrikere til den del af arbejdet. Typisk er det en arbejdsstyrke, der har prøvet det før og rykker med rundt fra projekt til projekt – eller har hentet erfaring fra lignende områder, som for eksempel boreplatforme. ”

Siemens har igennem årene bidraget til den teknologiske udvikling for at bringe prisen på vindenergi ned. Dels ved at gøre møllerne mere effektive og dels ved at finde nye løsninger, der sænker omkostningerne til transport og service. Udviklingen står her på skuldrene af den internationalt stærke position, Danmark har indtaget på vindområdet. ”Historisk set har vindkraft i øvrigt optaget danskerne mere end så mange andre folkefærd. Det er lykkedes os løbende gennem det sidste århundrede at opbygge en viden, knowhow og erfaringsbase, der fortsat er uden sidestykke i resten af verden,” siger Henrik Stiesdal.

Konkurrencefordele At tyske Siemens er blevet en af de helt centrale aktører på dansk grund, er både historisk og politisk betinget. Siemens overtog i 2004 den danske vind-

hav&kaj nr. 4 · 2012 9

Tema: Havmølleparkens fødekæde

Installationsspecialisten:

A2SEA forbereder sig på ny vækst Det danske projektrederi A2SEA er en af verdens førende specialister inden for installation af havvindmøller og har hidtil stået for opstillingen af omkring halvdelen af verdens samlede offshore-vindkapacitet.

A2SEA VAR MED HELT FRA STARTEN, da Horns Rev I blev installeret, og kender parken, ’som var den vores egen baghave’, lyder det fra Jens Frederik Hansen, der er adm. direktør i A2SEA. Virksomheden har i løbet af de sidste ti år markeret sig som en vigtig aktører på markedet for installation af offshore-vind med opstilling af omkring 50 pct. af kapaciteten i verden. ”Da vi lavede Horns Rev, var vi kun fem-ti medarbejdere i virksomheden, og i dag er vi omkring 350. Så vi har fulgt udviklingen tæt, og vores vækst 10 hav&kaj nr. 4 · 2012

hænger sammen med den udvikling, der har været i branchen generelt de sidste ti år,” siger han.

A2SEAs nyerhvervelse, SEA INSTALLER, ses her forlade Kina. Fartøjet ankommer til Danmark i

Markedsledende position De første år var forretningsgrundlaget relativt spinkelt med kun få havmølleparker, der blev godkendt og klar til opsætning. Men i 2007 og 2008 kom den vækst, der var ventet i markedet, fortæller Jens Frederik Hansen. ”Da branchen for alvor kom i gang, reagerede

starten af december.

vi med det sammen og købte yderligere kapacitet, blandt andet de to rigge vi har, SEA WORKER og SEA JACK. Dermed var vi i stand til at følge med væksten, ikke mindst da England kom i gang for alvor. Vi var first mover og har siden kunnet bevare en markedsledende position,” siger han.

I den forbindelse kom børnesygdommene på Horns Rev I slet ikke ubelejligt for virksomheden.

Da parkens 80 naceller i 2004 måtte tages ned, fordi en række generatorer og transformatorer skulle skiftes, var det nemlig A2SEA, der stod for arbejdet. ”Det år, hvor møllerne skulle ned og op igen, havde vi faktisk ikke ret mange projekter. De problemer, der opstod ved Horns Rev, var selvfølgelig en uheldig start for offshore-vind i det hele taget, men det var med til at give os arbejde i en periode, hvor vi ikke havde så meget andet,” fortæller Jens Frederik Hansen.

Nyt installationsfartøj på vej A2SEA opererede i de tidligste år med et ombygget containerskib, der blev udstyret med ben, så det kunne stå på havbunden og bruges til at installere møllerne. Men siden er udstyret blevet noget mere avanceret. I december 2012 ankommer A2SEAs nyeste installationsfartøj, SEA INSTALLER, til Danmark. Fartøjet, der er et specialdesignet jack-upfartøj, er bygget i Kina og konstrueret til at kunne arbejde på op til 45 meters havdybde.

Investeringen er et udtryk for, at A2SEA tror på,

at efterspørgslen fortsat vil stige, fastslår Jens Frederik Hansen: ”Vi ser ind i et marked, der stadigvæk vokser med en pæn fart. Dog med et ophold i væksten her i 2012 og 2013, hvor det ikke går helt så hurtigt, som vi først havde regnet med. Men vi er komfortable med, at væksten tager fart igen omkring 2015-16, så derfor har vi også bestilt vores nye skib.”

Selv om det fortsat primært er markedet omkring Nordsøen, der er i fokus, er A2SEA begyndt at kigge på aktiviteterne uden for Europa, fortæller Jens Frederik Hansen. Dels mod USA, hvor det første havvindprojekt forventes at blive installeret i løbet af de kommende to år, og dels mod øst, hvor en række asiatiske lande kan blive interessante. ”Japan kan vise sig at blive en stor mulighed.

Vind er noget, japanerne kigger interesseret på efter atomkraftulykken, og der er lavet lovgivning, der tilgodeser vind. Så det kan være et marked, der kommer i løbet af det næste år,” siger Jens Frederik Hansen.

Øverst: Møller til Anholt-parken er her på vej med SEA POWER.

Nederst: Jens Frederik Hansen, adm. direktør i A2SEA, tror på, at havvindmarkedet tager fart igen fra 2015.

A2SEA A2SEA er stiftet i 2000 og beskæftiger i dag 350 medarbejdere, hvoraf 100 sidder på hovedkontoret i Fredericia og 250 er søfolk.

hav&kaj nr. 4 · 2012 11

Tema: Havmølleparkens fødekæde

Rederen:

World Marine Offshore vil forlænge sæsonen World Marine Offshore er navnet på et nystiftet dansk rederi, der med specialbyggede skibe vil gøre service af havmølleparker mere effektiv og konkurrencedygtig.

ET NYT REDERI har i sommeren 2012 set dagens lys i Esbjerg. Med en flåde på seks specialbyggede trimaraner satser det nyetablerede World Marine Offshore målrettet på service af havmølleparker.

Idéen er at tilbyde en serviceløsning med langt flere operationsdage om året, end der hidtil har kunnet lade sig gøre, fortæller selskabets adm. direktør Peter Lykke Kjeldsen: ”Med vores flåde vil vi differentiere os ved at kunne operere i dårligere vejr og signifikant højere bølgegang, end det tidligere har været muligt. Med vores største skibe kan vi operere over 300 dage om året, så det er næsten hele året rundt. Det er der mig bekendt ingen andre, der kan endnu.”

Et hul i markedet Traditionelt har servicering af vindparkerne været en sæsonbetonet affære med operationer koncentreret i perioden fra april til oktober. Med flåden er World Marine Offshore forberedt på, at vindparkerne rykker længere ud på havet, efterhånden som de britiske runder 2 og 3 kommer i gang for alvor, forklarer Peter Lykke Kjeldsen. ”Vi har studeret markedsanalyser og prognoserne for projekterede og godkendte parker og kan se, at der er et gab i forhold til behovet i markedet og den eksisterende kapacitet. Det er baggrunden for, at vi er startet op. Generelt arbejder hele branchen på at gøre offshore-vind mere effektivt, så den kan stå på egne ben uden subsidier. Det er det, der er hele grundtanken bag vores koncept.”

Ud over at være operationsdygtige i højere sø er World Marine Offshores skibe også bygget til at have besætningerne boende om bord, forklarer Peter Lykke Kjeldsen: ”Hvor andre sejler ind til havnen og fortøjer og 12 hav&kaj nr. 4 · 2012

starter op igen næste dag, er vores skibe bemandet 24 timer i døgnet, uanset om de er til havs eller ved kajen. Det er med til at holde kundens omkostninger nede.”

Peter Lykke Kjeldsen er stifteren bag det helt nye Esbjerg-rederi, World Marine Offshore, der går målrettet efter

Holde momentum på skibene World Marine Offshore får det første skib leveret i marts 2013, og blandt selskabets første opgaver er en kontrakt med Vattenfall om såkaldt ’crew transfer’ til Dantysk-parken. ”Vi ligger i forhandlinger med flere andre selskaber lige nu, så vi er rimeligt fortrøstningsfulde.

Jeg tror, at inden året er ude, har vi kontrakt på alle de skibe, som vi har i ordre nu,” siger Peter Lykke Kjeldsen.

De kommende måneder skal virksomheden bruge på at forberede udbudsmateriale og forhandle kontrakter hjem. ”Og så skal vi forhåbentlig også så småt begynde at varme op til at vi kan sætte nye skibsbygningskontrakter i gang, så vi kan holde momentum på skibene. Det er hele tiden en proces. Det er jo ikke noget, man får fra den ene dag til den anden, så der skal man være lidt på forkant med at have kontrakter og kunne sætte det i gang.”

At rederiet bliver stiftet i Esbjerg, er ikke helt tilfældigt. Mange af medarbejderne, herunder Peter Lykke Kjeldsen selv, har nemlig en fortid i byens olie- og gasindustri. ”Vi har base og hovedkontor i Esbjerg, og vores første projekt med Dantysk bliver også med operationshavn ud af Esbjerg. Men vi er ikke begrænset geografisk til Esbjerg. Vi kan operere ud af den havn, der er mest hensigtsmæssig for kunden. Der er dog ingen tvivl om, at Esbjerg på den lange bane vil spille en vigtig rolle i offshore-vind.”

havvindmarkedet i Nordsøen.

”Med vores flåde vil vi differentiere os ved at kunne operere i dårligere vejr og signifikant højere bølgegang, end det tidligere har været muligt.”

Peter Lykke Kjeldsen, adm. direktør, World Marine Offshore

hav&kaj nr. 4 · 2012 13

Tema: Havmølleparkens fødekæde

Vingeproducenten:

Da verdens længste vindmøllevinge blev til 83,5 meter banebrydende dansk ingeniørkunst var, hvad Esbjerg Havn i efteråret 2012 lagde kaj til, da verdens længste vindmøllevinge blev sendt af sted fra den danske producent SSP Technology.

HVAD FÅR EN AF VERDENS STØRSTE industrivirksomheder, koreanske Samsung, til at bestille udviklingen af en helt ny kæmpevinge hos en lille dansk leverandør fra Kirkeby på Fyn? Erfaring, lyder svaret fra SSP Technology, der i oktober sendte det første eksemplar af verdens største vindmøllevinge af sted.

Historien om kæmpevingen begyndte på den europæiske vindmølleindustris årlige messe, EWEC, i Marseille i 2009. Her snusede Samsung sig frem til den fynske teknologivirksomhed, der siden 2001 har været blandt frontløberne på design og værktøjsfremstilling til verdens vingeproducenter.

Kæmpevingen, der var skræddersyet til Samsungs nye 7 MW-mølle, blev bestilt og leveret som et turn key-projekt. SSP har med andre ord stået for alle dele i processen – lige fra design, udvikling og konstruktion til test og certificering. ”Vi skrev kontrakten med Samsung i juli 2011,

SSP Technology udfordrer rammerne og satser på pionerprojekter på det globale vindmarked, fortæller adm. direktør Søren Brouer.

og 15 måneder efter leverede vi verdens største vinge til dem. Det, synes jeg, er ganske godt gået,” siger Søren Brouer, der er administrerende direktør i SSP Technology.

Verdens længste vindmøllevinge under udskibning fra Esbjerg Havn.

14 hav&kaj nr. 4 · 2012

Danmark har et godt navn Han er ikke i tvivl om, at Danmarks position inden for vindenergi og særligt havvind har været afgørende for kontrakten med Samsung. ”Danmark har et godt navn inden for vind. Vi ser jo flere og flere udenlandske virksomheder, der vælger at lægge deres designkontorer og R&D-kontorer i Danmark, fordi der er en stor videnbase her. Og hvad angår SSP, har vi været i branchen i elleve år og har lige fra start været med til at udvikle nogle af de største vinger i verden, både onshore og offshore,” forklarer han.

Det er både kreativt og ingeniørtungt arbejde, når en kæmpevinge som Samsungs skal udvikles. På designsiden har ph.d.-uddannede tegnet og beregnet vingens konstruktion, og efterfølgende har et hold af ingeniører og bådbyggere stået for selve produktionen. ”Vi er jo en relativt lille virksomhed, så vi er meget afhængige af at kunne tage de rigtige folk ind, når der har været brug for dem. Der har vi en god base i nabolaget, hvor der ligger mange små bådværfter med medarbejdere, der har det rette håndelag. Da vi toppede, var vi 175 mand på projektet, og nu er vi små 100,” siger Søren Brouer.

Koreansk serieproduktion SSP skal nu producere tre vinge-prototyper mere til Samsungs testmølle. Og derefter udestår opgaven med at overføre teknologien og den rette uddannelse til kunden, som har valgt en koreansk producent til at varetage serieproduktionen. ”Vi er i gang med at forberede en technology transfer, hvor vi har både sidemandsoplæring og on site-træning. Her i Kirkeby har vi koreanerne til oplæring, og så flytter vi formen og tager til Korea og hjælper dem med at bygge de første vinger,” forklarer Søren Brouer. ”Det bliver en stor og udfordrende opgave at flytte den kæmpemæssige form. Det kræver nytænkning og grundig træning, for det er jo også en ny udfordring for os. Alt er bare stort på denne her. Og så skal vi ud og sætte det op hos en producent, der ikke tilnærmelsesvis har lavet vinger i den størrelsesorden før,” siger Søren Brouer.

Hård konkurrence Det, der sætter grænserne for, hvor meget vingerne kan vokse i fremtiden, er mest af alt logistikken, lyder det fra Søren Brouer. Størrelsen var da også årsagen til, at SSP valgte at sende kæmpevingen med skib fra Esbjerg Havn i stedet for at køre den med lastbil ned gennem Tyskland. ”Det havde da været optimalt for os, hvis vi kunne udskibe vingerne fra Svendborg og sejle dem hele vejen. Men det kræver særlige tilkørelses- og havneforhold, og der er Esbjerg jo unik på mange måder.”

Samtidig er der et konstant fokus på procesoptimering, der gør produktionen af vingerne mere

effektiv. En udvikling, som SSP forsøger at komme i møde gennem et tæt samarbejde med både materialeleverandører og kunder, forklarer Søren Brouer. ”Selvfølgelig kan vi godt mærke, at branchen er presset lige nu. For at klare sig på markedet i dag skal man enten have en helt unik lav pris – det har vi ikke – eller også skal man kunne noget, som bliver efterspurgt. Det kan vi,” siger han og fortsætter: ”Konkurrencen er hård, men med vinger i den størrelsesorden, som vi lige har leveret nu, er konkurrencen mindre hård. Der vil altid være nogle i Asien, der kan levere noget billigere, men når det gælder pionerprojekter som dette tør kunderne ikke gå på kompromis med kvaliteten.”

Med en længde på 83,5 meter fyldte Samsungvingen godt op på vejen.

SSP Technology SSP Technology blev stiftet i 2001 af Flemming Sørensen og Rune Schytt-Nielsen og har specialiseret sig i vingeproduktion.

I 2006 fik virksomheden patent på to særlige løsninger til henholdsvis bærebjælke og rodende i vingerne, som viste sig bæredygtige på det internationale marked for vindteknologi.

hav&kaj nr. 4 · 2012 15

Tema: Havmølleparkens fødekæde

Speditøren:

Baltship har været med hele vejen DET VAR ÅRHUSIANSKE BALTSHIP, der fik opgave med at transportere den store Samsungvinge sikkert fra Kirkeby på Fyn til Bremerhaven i Tyskland, hvor vingen skal testes. Det foregik med specialtransport fra Fyn til Esbjerg og derfra med skib til Tyskland – det hele på under 92 timer.

En stor oplevelse, lyder det fra Alex Olsen, der er BaltShips General Manager for Project Industri. ”Med så stor en vinge må man gå analytisk til opgaven og lave en omhyggelig risikovurdering.

Vi har lavet en grundig forberedelse på den lastbil, der blev brugt, og vi har studeret alle de vejkryds, broer og skarpe sving, der var hele vejen til Esbjerg.

Det samlede vogntog var 95 meter, så mekanikken er noget helt andet, end det plejer at være. Det var ikke gjort før,” siger Alex Olsen.

Værdifuld erfaring BaltShip blev etableret i 1997 og var en af de allerførste speditører, der satsede på vindmarkedet – i første omgang på transport af landmøller til blandt andet USA. I begyndelsen foregik det i containere, men efterhånden som møllerne er vokset i størrelse, har BaltShip måttet udvikle nye løsninger. De 15 år, virksomheden har været i branchen, repræsenterer i dag en værdifuld erfaring, som markedet efterspørger, forklarer Alex Olsen: ”Vores niche har altid været komplicerede transporter, og det har møller alle dage været,” siger han og fortsætter: ”Målt i antal år er vi en ung virksomhed. 15 år er jo ingenting. Men når man måler det i vindmølle-år, så tæller det noget. Vi har været med hele vejen og kender jargonen og kender udviklingen. Vingerne er blevet længere, komponenter tungere, og det hele er blevet mere komplekst. Det giver kunderne tryghed, at vi har været med hele vejen og kan fortælle om det, vi har lavet før.”

over 80 meter lange. Så på under 15 år er der sket en tidobling af størrelsen på vingerne.”

Det betyder også, at der ikke er noget, der hedder vanetænkning, understreger Alex Olsen. ”Det er ever-changing. Man skal turde sige de helt vanvittige løsninger højt og være åben for at diskutere alle de muligheder, der byder sig. Og så gælder det om at have en god ydmyghed, hvor vi følger med kunderne og sige: Ok, I udvikler jer og flytter grænsen, så nu må vi ud og prøve noget nyt.”

Selvom hverdagen hurtigt melder sig igen, og nye projekter kommer i fokus, er en opgave som transporten af verdens længste vinge noget, der skaber både stolthed og holdånd i virksomheden, lyder det fra Alex Olsen: ”At lille Danmark kan være med til at lave det her – det er fedt at være en del af. Når man står ved sådan en kæmpe vinge nede på Esbjerg Havn, så glemmer man alt andet. Fantastisk!”

Ingen vanetænkning Hvor det tidligere var hele møller, der blev sendt af sted fra fabrikkerne, bliver de store havmøller i dag typisk sat sammen af komponenter globalt – vinger for sig, tårn for sig og møllehus for sig. ”Ingeniørmæssigt er vi fascinerede af, at det udvikler sig, som det gør lige nu på det globale marked. Min kollega, som har været i BaltShip lidt længere end jeg, fortalte, at hun har sendt vinger på 8 meter af sted. I dag sender vi vinger af sted som er

16 hav&kaj nr. 4 · 2012

Baltship BaltShip er stiftet i Aarhus i 1997 og beskæftiger 55 medarbejdere. Virksomheden opererer i dag globalt og har kontorer i bl.a.

Riga, Beijing, Sydney, Melbourne, Singapore og Portland, USA.

Baltship er blandt veteranerne i vindbranchen og stod for transporten af verdens længste vinge.

”Da vi ansatte den første mand, lå vi næsten søvnløse over, om det nu gik.”

Thomas Sandholt, ejer, TS Tech

Elektrikeren:

Fra nul til 24 mand på tre år THOMAS SANDHOLT VAR ARBEJDSLØS, da han i 2009 tog skridtet og startede sin egen elinstallationsvirksomhed, TS Tech. Han så fremtidsmuligheder i offshore-industrien med service og elarbejde til vindmølleskibene. I dag har han 24 mand ansat i virksomheden på Esbjerg Havn. ”For tre år siden stod jeg og havde valget mellem at prøve at starte selv eller finde en ny arbejdsplads, hvor man så kunne bruge fem-seks år på at arbejde sig op i rækkerne. Der valgte min kone og jeg så at satse. Så vi købte en bil og tænkte: Nu må vi se, om det vil bære eller briste. Og det er heldigvis gået fornuftigt, må vi jo sige i dag,” siger Thomas Sandholt.

Med kontrakter for blandt andre Blue Water, Siemens og Vestas har TS Tech fået en solid forretning op at stå og er med Thomas Sandholts egne ord vokset i takt med vindbranchen. Når installationsskibene skal af sted fra Esbjerg, involverer det nemlig god portion elektrikerarbejde. Alle naceller og nav skal sættes til strøm og tjekkes, og fugtigheden i installationerne skal måles.

Thomas Sandholt har på kun tre år bygget en solidt voksende forretning op i TS Tech.

Svært at følge med efterspørgslen ”Jeg havde slet ikke regnet med, at det skulle gå så stærkt. Da vi ansatte den første mand, lå vi næsten

hav&kaj nr. 4 · 2012 17

søvnløse over, om det nu gik. Og da vi så havde tre mand, så tænkte man ikke så meget over det mere.

Derfra gik det egentlig slag i slag,” siger Thomas Sandholt.

Derfor er en af hans største bekymringer i dag, om det nu kan lade sig gøre at få arbejdskraft nok.

En meget lav arbejdsløshed blandt elektrikere i Esbjerg betyder, at det kniber med at skaffe de nødvendige industrielektrikere. Derfor har TS Tech selv måttet omskole og efteruddanne almindelige installationselektrikere, så de blev i stand til at varetage opgaverne i offshore-industrien. ”Vi har simpelthen ikke kunnet følge med og uddanne folk i den hastighed, som der har været brug for, efterhånden som efterspørgslen er vokset.”

Investerer i viden og uddannelse Thomas Sandholt forventer at fortsætte med at ansætte nye medarbejdere i den kommende tid – gerne et par stykker mere i 2012 og fem-seks yderligere i 2013. ”Der skal smides nogle penge i uddannelse for at få lov til at arbejde for f.eks. Siemens på det niveau, vi gør. Vi har valgt at investere i vores medarbejdere, og det er det, der gør, at vi er godt med. Faktisk bruger vi de fleste af de penge, vi tjener, på viden og uddannelse,” siger han og fortsætter: ”Offshore-vind er en branche, hvor kravene til sikkerhedsuddannelse og kompetencer vokser hele tiden, og en branche, hvor der er mange, der gerne

18 hav&kaj nr. 4 · 2012

vil tilbyde sig. Så det er vigtigt, at vi har en organisation, der kan følge med kravene.”

Spreder sig over flere brancher Derfor satser TS Tech nu på at uddanne montører og hoppe med på den kommende servicebølge, der er forude. ”I løbet af de næste seks-otte år vil udskibningen af vindmøller fra Esbjerg måske stagnere, fordi markedet i Nordeuropa er ved at være mættet. Så kommer der en bølge med at servicere møllerne i stedet for. Så det handler om at få uddannet montørerne, så de er i stand til det. Det er nok der, jeg ser den største vækst fremadrettet. Der er jo omkring 1500 møller, der skal vedligeholdes, når de begynder at blive slidte. Og senere hen vil der komme nedtagning, som også vil kræve en vis ekspertise.”

Selvom offshore-ordrerne er vokset gennem årene, understreger Thomas Sandholt, at TS Tech også satser på andre industrier. ”I dag er det kun en del af vores virksomhed, der er beskæftiget inden for vindmøllebranchen. Vi ved, at man ikke skal satse for meget på kun én kundegruppe, eller én branche, så vi forsøger at brede os og har udvidet vores forretning i alle mulige retninger. Vi har mange solide industrier og erhvervskunder og laver alt fra netværk på sygehusene, til husbyggeri for hr. og fru Nielsen. Vi forsøger at tage det hele med, så vi har en hel palette at dele folk ud på,” siger han.

TS Tech investerer massivt i medarbejdernes uddannelse for at sikre, at de lever op til de stadigt skrappere krav i offshore-vind-branchen.

Nyt fra havnen

Esbjerg Havn forbereder sig på skibsfartens grønne fremtid I 2015 træder de nye EU-grænser for svovludledning fra skibsfarten i kraft. Flydende naturgas er den mest konkurrencedygtige løsning, lyder det fra Søfartsstyrelsen.

NEDTÆLLINGEN TIL, AT SVOVLEN skal være stort set elimineret i skibsfarten på Danmarks breddegrader, er i fuld gang. Den 1. januar 2015 træder EU’s såkaldte svovldirektiv om skibes svovludledning i kraft for de kystnære områder. De betyder, at skibenes brændstof fremover kun må indeholde maksimalt 0,1 pct. svovl i Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal. I dag er grænsen 1,5 pct.

Der er altså kun to år til at finde en effektivt grønt alternativ til gammeldags bunkerolie i Østersøen og Nordsøen. Blandt de eksisterende teknologier peger flere eksperter på flydende naturgas, LNG, som det bedste bud.

Store investeringer kræves Flydende naturgas udleder ved forbrænding markant færre miljøskadelige stoffer end den gammeldags bunkerolie. Søfartsstyrelsen herhjemme konkluderede i en omfattende rapport tidligere på året, at LNG er et konkurrencedygtigt alternativ til svovlfattig olie, der spås at stige voldsomt i pris de kommende år.

Men en overgang til LNG giver behov for markante investeringer hos både rederier og havne de kommende år. Søfartsstyrelsen peger på, at det er nødvendigt at etablere en effektiv infrastruktur til opbevaring og distribution af den flydende naturgas.

En infrastruktur, som kræver store investeringer hos både havne og rederier, lyder det fra Søfartsstyrelsen.

En anden mulighed, der kan reducere emissionen fra skibene, er at montere såkaldte ”scrubbere” på skibene, der renser svovlen ud af røggassen. Men en undersøgelse fra tyske Germanischer Lloyd konkluderede tidligere på året, at LNG er en billigere løsning med en kortere tilbagebetalingstid for rederierne end ”scrubbere”.

De nye EU-regler for svovludledning betyder, at skibsfarten skal i gang med at omstille sig til en grønnere fremtid.

mest bæredygtige løsning for shippingbranchen.

Alt tyder på, at der er masser af naturgas i årerne fremover, og nye fund i både USA og Norge vil højst sandsynligt også medføre, at LNG bliver et billigere brændstof end olie,” siger Ole Ingrisch.

Esbjerg Havn er derfor i fuld gang med at overveje, hvordan havnen bedst muligt ruster sig til 2015, så havnen er klar til at imødekomme efterspørgslen.

Hvor stor efterspørgslen rent faktisk bliver, er endnu uklart, men Ole Ingrisch opmuntrer rederierne til at komme udviklingen i møde. ”Vi ser allerede en række rederier, som er begyndt at investere i LNG drevne skibe. Det gælder blandt andet Fjord Line, Sea-Cargo og Viking Line.

Men det ville være ønskeligt, hvis der kom mere gang i udviklingen. Her på havnen er vi åbne for samarbejder både med rederier og forsyningsselskaber som vil arbejde for fremme og øge brugen af LNG i skibsfarten. Det kan for eksempel være et samarbejde om bunkers- og lagringsfaciliteter,” siger han.

I begyndelsen af februar 2013 er der tidsfrist for at ansøge om EU-støtte til LNG-projekter, der kan forberede overgangen til skærpede miljøkrav og nye brændstofformer. Esbjerg Havn kigger på muligheden for at involvere sig i et projekt.

2015-kravene Esbjerg Havn: Intet alternativ til LNG På Esbjerg Havn ser direktør Ole Ingrisch ikke noget alternativ til LNG. ”Som vi ser det, er LNG den mest gangbare vej til en grønnere skibsfart fra 2015. Dels er det den mest modne af de teknologier, der er til rådighed i øjeblikket. Dels ligner LNG også den økonomisk

EU vedtog i foråret det såkaldte svovldirektiv, der kræver, at skibe i EU’s kystnære områder reducerer svovlindholdet i deres brændstof med 90 pct. Fra 2015 må skibenes brændstof i Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal derfor kun indeholde 0,1 pct. svovl.

Med direktivet blåstempler og skærper EU de miljøkrav, som FN’s søfartsorganisation, IMO, vedtog i 2008.

hav&kaj nr. 4 · 2012 19

Virksomhedsprofil

Store ambitioner hos ESVAGT ESVAGT, der i over 30 år har leveret vagtskibsberedskab til Nordsøens olieinstallationer, udvider både flåden og forretningen betydeligt i disse år. Senest har rederiet øjnet nye muligheder i offshore-vindbranchen.

2012 HAR VÆRET ET TRAVLT ÅR for ESVAGT, der med tre nye skibe i år og fire på vej de to kommende år, udvider både flåden og forretningen betydeligt. ”Der har været pænt gang i den. Når vi ser, at der er et behov for flere skibe, og vi kan få de rette folk med de rigtige kvalifikationer, så fortsætter vi med at vokse,” lyder det fra adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen.

I august 2012 fik rederiet leveret sit hidtil største redningsskib, det 87 meter lange ”Esvagt Aurora”.

Og med den seneste nybygning, ”Esvagt Stavanger”, der blev søsat i september, er ESVAGTs flåde nu oppe på 35 skibe. ESVAGT blev etableret i 1981 og startede i sin tid forretningen med ombyggede fisketrawlere og en besætning bestående primært af omskolede, tidligere fiskere. Sidenhen har specialbyggede skibe taget over, og op gennem 00’erne har væksten for alvor taget fart for rederiet. ”De seneste år har vi set skibene udvikle sig endnu mere, så vi ud over at have skibe til rent 20 hav&kaj nr. 4 · 2012

vagtskibsberedskab også har skibe til andre funktioner, såkaldte multiple role-skibe. Det kan være ankerhåndtering, forsyningssejlads og oliespildsberedskab,” siger Søren Nørgaard Thomsen.

ESVAGTs seneste nybygning ”Esvagt Stavanger”, der blev søsat i efteråret 2012.

Øget efterspørgsel på førstelinjeberedskab Særligt oliespildberedskabet er kommet i fokus efter den tragiske BP-ulykke i den Mexicanske Golf

ESVAGT ESVAGT blev etableret i Esbjerg i 1981 og beskæftiger i dag 700 mennesker. Ud over at betjene olieinstallationerne i Nordsøen fokuserer ESVAGT også på nye markeder bl.a. i det norske Barentshav.

i 2010. Ulykken øgede det internationale fokus på nødvendigheden af et såkaldt førstelinjeberedskab på havet, forklarer han: ”Deep Water Horizon-ulykken satte bevægelser i gang, som har givet os nogle muligheder. Dem har vi forsøgt at gå efter med den ekspertise, vi havde i forvejen. Vi har arbejdet med andenlinjeberedskab og håndtering af oliespild de sidste 20 år, så vi havde en erfaring på området, som vi byggede videre på ude på skibene. Vores skibe ligger der jo i forvejen, så i princippet kan vi lige så godt have olieberedskabet derude også.”

Med en specialbygget flåde satser ESVAGT på både første- og andenlinjeberedskab i Nordsøen.

Isenkram, der virker Det betyder, at ESVAGT har øget antallet af skibe med førstelinjeberedskab om bord fra ét til seks skibe, herunder også de to nyeste skibe i flåden. Når det kommer til nybygninger, spiller ESVAGT selv en aktiv rolle og bidrager blandt andet til tegning og design. ”Når vi selv er med til at bygge vores skibe, ved vi, at vi får noget, der virker, og som vi kan blive ved med at forbedre. Vi bygger vores erfaringer ind i skibet, så at sige, og arbejder hele tiden ned at gøre vores næste fartøj bedre end de foregående. Derfor kan vores skibe også nogle ting, som man ikke får med et hyldevare-skib.”

Men også helt nye forretningsområder er i sigte for ESVAGT. Søren Nørgaard Thomsen fortæller, at rederiet nu også er gået ind på offshore-vindmarkedet og satser på at tilbyde serviceydelser til Nordsøens vindmølleparker. ”Efterhånden som møllerne kommer længere væk fra land, kan man ikke ligge og sejle mandskabet

frem og tilbage fra en havn hver dag, men er nødt til at have et serviceskib liggende ude i nærheden af parken. Og så skal folk overføres fra serviceskibet til vindmøllerne. Der kan vi så bruge den samme erfaring og den samme teknik, som vi bruger i olieindustrien,” forklarer Søren Nørgaard Thomsen. Han fortæller, at ESVAGT allerede har en ny bådtype på vej, en såkaldt safe transfer-båd, der er udviklet specifikt til vindmølleindustrien. ”Vi har tidligere ombygget en af vores fast rescuebåde til formålet, men nu har vi valgt at gå ind og bygge en båd specifikt til vinddelen. Det er helt klart et marked vi ser en masse potentiale i.”

Efter ESVAGT i 30 har serviceret Nordsøens olieinstallationer, øjner adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen nye muligheder i offshore-vind.

hav&kaj nr. 4 · 2012 21

Virksomhedsprofil

TripleNine vokser i Esbjerg Esbjerg bliver hovedsæde for Nordens største fiskemelsvirksomhed, når TripleNine fusionerer med norske Koppernæs. Det nye TripleNine Group satser på vækstmarkeder i Asien og Sydamerika.

EN FUSION MED NORSKE KOPPERNÆS betyder, at Esbjerg fra 2013 bliver hovedsæde for Nordens største fiskemelsvirksomhed. Dermed cementerer TripleNine, der hører til blandt havnens ældste virksomheder, sin tilstedeværelse på Esbjerg Havn.

Forude venter ekspansion på nye markeder og inden for en årrække introduktion til børsen.

TripleNine har været igennem en lidt mærkelig udvikling på havnen, erkender adm. direktør Christian Bisgaard. Virksomheden lukkede i 2007 sin fiskemelsproduktion ned i Esbjerg og koncentrerede i stedet produktionen på fabrikkerne i Hvide Sande og Thyborøn. Dermed blev Esbjerg udelukkende brugt som modtage- og opbevaringssted for TripleNine. ”Da vi lukkede ned for vores fiskemelsproduktion i Esbjerg, var der mange, der troede at det var helt slut med fiskemel og fiskeolie i byen. Mange troede faktisk, at vi var ved at lukke,” siger Christian Bisgaard.

Det skete dog ikke. Esbjerg Havn huser i dag dels lagerfaciliteter for TripleNine og dels datterselskabet Pharma, der står for ekstraktionsbehandling af råvarerne – en proces, hvor dioxinen fjernes fra fiskeolien, og som producerer omega 3-kapsler til menneskebrug.

Børsintroduktion forude Den nyligt aftalte fusion med Koppernæs betyder nu en ny tid for TripleNine i Esbjerg. De to selskaber kommer til at eje 50 pct. hver af det nye selskab, TripleNine Group, der får en omsætning på 3 mia. kr. En ny tid, som også fremadrettet vil involvere Esbjerg, understreger Christian Bisgaard. ”Vi ser masser af fremtid i Esbjerg, hvor TripleNine Group får hovedkontor. Det betyder også, at vi skal til at bygge et nyt forhold til havnen op,” siger han.

Forude venter den formelle godkendelse af fusionen fra de danske og europæiske fusionsmyndigheder, der skal gøre selskabet til den største fiskemelsvirksomhed i Norden. TripleNine har per 1. november 2012 taget skridtet fra at være et andels22 hav&kaj nr. 4 · 2012

selskab til et aktieselskab, og inden for en periode på fem år er det hensigten at introducere selskabet på børsen. ”Det, at vi bliver et aktieselskab, det betyder, at vi får mulighed for at tiltrække kapital og får en handlefrihed, som et andelsselskab ikke har. Det er også derfor, vi nu kan gå ind i en fusion med et andet selskab. Men inden vi går på børsen, skal vi have konsolideret hele virksomheden, og vi skal have udvidet virksomheden. Vi går efter at blive større igen,” understreger Christian Bisgaard.

Nye fusioner kan være i vente for TripleNine, fortæller adm. direktør Christian Bisgaard.

Åbner kinesisk produktion Det skal ske ved i løbet 2014 at etablere produktion i Kina, hvor TripleNine har et stort marked i dag.

Dermed kommer TripleNine til at ligge lige i smørhullet i verdens største fiskerination og i et marked, hvor der er stor vækst i efterspørgslen på både fiskemel, fiskeolie og omega 3-kapsler, fortæller Christian Bisgaard.

”Vi ser masser af fremtid i Esbjerg, hvor TripleNine Group får hovedkontor.

Det betyder også, at vi skal til at bygge et nyt forhold til havnen op.”

Christian Bisgaard, adm. direktør, TripleNine

”Vi satser meget på at kunne levere vores produkter i Asien, og vi er afhængige af en fortsat fornuftig vækst her. Så længe der er det, så er jeg ikke bekymret for, om vi har et marked i vækst.”

Samtidig har TripleNine også planer om at udvide engagementet i Chile, hvor selskabet i kraft af fusionen bliver ejere af en fiskemelsfabrik.

”Planen er at bevæge sig et skridt derudaf. En af de måder, man kan agere i markedet for fiskeproteiner, er at konsolidere sig og blive større. Det er nødvendigt for at kunne udvikle sig, som markedet ser ud nu,” forklarer Christian Bisgaard og fortæller, at selskabet fremadrettet er på udkig efter yderligere fusionsmuligheder: ”Vores udfordring bliver at få os placeret de rigtige steder rundt i verden, hvor der er adgang til ressourcer, som vi på en forsvarlig og bæredygtig måde kan udnytte. Det er de strategiske helt overordnede ting, der skal være i orden.”

TripleNine TripleNines historie i Esbjerg går tilbage til 1948, hvor lokale fiskere sluttede sig og stiftede Andelssildeoliefabrikken. Med overtagelsen af fabrikker i Thyborøn og Hvide Sande voksede virksomheden med årene til at blive en af de største spillere på markedet for fiskeproteiner. I 2001 fik virksomheden navnet 999, som var fabrikkens telefonnummer i de tidlige år.

TripleNine beskæftiger i dag omkring 40 medarbejdere på Esbjerg Havn.

Ny direktør ved roret i Blue Water EN AF HAVNENS HELT STORE GIGANTER, Blue Water Shipping, har fået ny administrerende direktør. Samme år som virksomheden kunne fejre 40 års jubilæum, har Blue Water Shippings grundlægger og administrerende direktør, Kurt Skov, valgt at overlade direktørposten til Kim Hedegaard Sørensen.

Den nye adm. direktør ved roret, 46-årige Kim Hedegaard Sørensen, er uddannet cand.oecon og har en lang karriere inden for shipping og transport bag sig. Han kommer fra en stilling som øverste chef i det svenske rederi TransAtlantic og har tidligere

været 17 år hos A.P. Møller, blandt andet som ansvarlig for strategien i Maersk Line.

Selvom Kurt Skov forlader posten som adm. direktør, stopper han ikke sit engagement i den virksomhed, han har bygget op siden 1972. ”Det har været en spændende tid med både kriser og succeser – og hårdt arbejde med mellem 100 og 140 rejsedage hvert år, da man selv skal ud at se, opleve og vurdere. Jeg regner med at være med i mange år endnu, men jeg vil koncentrere mig om forretningsudvikling, pleje af kunder og netværk, som jeg stadig synes er utrolig spændende”, siger Kurt Skov. hav&kaj nr. 4 · 2012 23

Afsender: Esbjerg Havn 路 Hulvejen 1 路 Postboks 2 路 6701 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL Aftenstemning p氓 Esbjerg Havn.