2012_3_Hav_Kaj

ESBJERG HAVN

NR. 3 · 2012

”Danmark kan lære af Esbjerg” Corydon: Esbjerg beviser, at der en fremtid for produktionsjob i Danmark Tema: Borerigge skaber masser af aktivitet på havnen

Esbjerg er stærkest på offshore-sikkerhed

Biomasse kan blive et nyt erhvervseventyr

Ny rapport sætter fokus på fremtidens olieudvinding i Nordsøen

Ny standard for vindmøllesikkerhed samler branchen i hele Europa

Efterspørgslen på bioenergi giver udsigt til nye arbejdspladser på havnene

8 10

12

16

Indhold 3

Leder: Selvfølgelig skal vi have produktionsjob i Danmark

4

Tema: Rigge i havnen skaber masser af aktivitet

6

Tema: Lodsen: Man skal holde hovedet koldt

8

Tema: Nordsøen har brug for nye investeringer

10

Virksomhedsprofil: Falck Nutec sætter standarden for offshore-sikkerhed

12

Bjarne Corydon: ”Esbjerg er en by, der vil fremad”

16

Ny forskning: Biomasse kan blive Esbjergs nye olieeventyr

18

Ny topstilling til havnens bestyrelsesformand

18

Vindmøllegiganter mødes i Esbjerg

19

Esbjerg Havn har fået nyt ansigt online

2 0

Fra en anden vinkel

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1000

2 hav&kaj nr. 3 · 2012

Leder

Selvfølgelig skal vi have produktionsjob i Danmark Vækst og jobskabelse har også hen over sommeren 2012 været hovedtemaerne i den offentlige debat. Spørgsmålet om, hvordan vi skaber ny vækst og fremgang for danske virksomheder, dominerer stadig den politiske dagsorden og mediebilledet. Ikke mindst trænger spørgsmålet om fremtiden for den danske fremstillingsindustri sig på.

Det er en debat, vi følger tæt på Esbjerg Havn. I august var vi værter for det sidste møde ude i landet i regeringens vækstteam for Det Blå Danmark.

Med Carsten Mortensen fra rederiet Norden i spidsen er vækstteamet nu gået i gang med at færdiggøre sine anbefalinger til regeringen. Anbefalinger, der gerne skal svare på, hvordan Danmark kan styrke vækstvilkårene for rederier og den maritime industri. Det er vi på Esbjerg Havn naturligvis stærkt optaget af. Vækstteam Blå Danmark er et af i alt seks vækstteams, regeringen har nedsat. Energi og klima er også et fokusområde.

Esbjerg Havn hilser alle initiativer velkomne, der kan bidrage til en robust vækst i vores samfund. Dansk succes er afhængig af en række forskellige forhold: Dygtige og innovative virksomheder. Let adgang til kvalificeret arbejdskraft fra både ind- og udland. Internationalt konkurrencedygtige rammevilkår. En fremtidsorienteret infrastruktur, der binder alle transportveje effektivt sammen. Det er bare nogle af de mest fremtrædende forudsætninger.

Den vækst, som havnen og havnens virksomheder har oplevet de senere år, afspejler et godt miks af netop de ingredienser. Men udviklingen på Esbjerg Havn er også historien om gevinsten ved produktion i Danmark.

Havvindindustrien er en god illustration. Mange af arbejdspladserne og aktiviteterne på havnen hænger nemlig tæt sammen med, at elementer til havvindmøllerne bliver udviklet og produceret på dansk grund.

Som finansminister Bjarne Corydon udtrykker det i interviewet inde i bladet, er Esbjerg et levende bevis på, at Danmark kan og skal være et produktionsland – også i fremtiden. Og sat på spidsen kan vores samfund ikke undvære fremstillingsindustri. Derfor skal vi alle gøre os umage for at sikre Danmark som et sted, hvor det er attraktivt at fastholde, udvikle og etablere produktion.

Optimal udnyttelse af olie-og gasreserverne i Nordsøen har i årtier været en helt afgørende faktor for vores samfundsøkonomi. Der er tale om indtægter for staten i milliardstørrelsen. Den danske olie- og gas-industri beskæftiger i dag omkring 15.000 mennesker – heraf mange i Esbjerg. Et område, der netop nu er i vækst, er servicering og reparation af boreplatforme. I dette blad kigger vi bl.a. nærmere på nogle af specialkompetencerne på havnen på dette område. Vi kigger også på behovet for store investeringer i ny teknologi – og forudsætningerne – hvis Danmark ikke skal gå glip af både olie og gas og store indtægter.

»Sat på spidsen kan vores samfund ikke undvære fremstillingsindustri.

Derfor skal vi alle gøre os umage for at sikre Danmark som et sted, hvor det er attraktivt at fastholde, udvikle og etablere produktion.«

Flemming Enevoldsen Bestyrelsesformand for Esbjerg Havn

hav&kaj nr. 3 · 2012 3

Tema: Rig-repair

Rigge i havnen skaber masser af aktivitet Service og reparation af borerigge er et voksende forretningsområde, og i løbet af 2012 har Esbjerg Havn for alvor etableret sig som aktør på området.

Sommeren 2012 har budt på rekordstor aktivitet på rig-området i Esbjerg Havn med hele fem borerigge i havn hen over sommeren. Det har både skabt travlhed i havnebassinet – og masser af arbejdspladser på havnen.

Nye faciliteter til rig-repair og havnens specialistkompetencer på området er blandt faktorerne, der har banet vejen. Virksomhederne på Esbjerg Havn udgør en total forsyningskæde til rig-projekterne, og flere tusind arbejdspladser er på en eller anden måde koblet til udvinding af olie og gas i Nordsøen.

Semco Maritime, der udfører arbejdet på de store oliegiganter, har haft godt gang i forretningen. ”Vi har stor succes på markedet for rig-projekter i Nordsøen, og denne sommer har der virkelig været trængsel på vores faciliteter i Esbjerg Havn,” siger senior vice president for Semco Maritime, Hans Peter Jørgensen.

Sommertravlheden er en af konsekvenserne af de nybyggede faciliteter til rig-repair på Esbjerg Havn, der blev taget i brug i efteråret 2011. Det 10.400 m2 store område med rig-faciliteter lever op til de højeste miljømæssige standarder og giver langt større kapacitet til rig-opgaver. Samtidig har Semco Maritime udvidet staben kraftigt, så der er hoveder og hænder til de mange opgaver.

Stærke virksomheder vinder ordrerne Direktør for Esbjerg Havn Ole Ingrisch er også godt tilfreds med situationen. Han peger på en række årsager til travlheden. ”Produktionsapparatet ude i Nordsøen er efter4 hav&kaj nr. 3 · 2012

hånden godt brugt, og det har – kombineret med de høje oliepriser og vores nye og opdaterede faciliteter for rig-repair – skabt et boom i rig-anløb i havnen,” siger Ole Ingrisch og tilføjer: ”Udviklingen er en stærk markering af, at virksomhederne på Esbjerg Havn er konkurrencedygtige og er i stand til at vinde rig-ordrene på det internationale marked. Det er rigtig godt.”

Riggene kommer i havn for at få foretaget lovpligtige kontroller, såkaldt ’klasning’, og ligger typisk i havn 25-45 dage. Samtidig gennemgår de reparationer, ombygninger og opgraderinger, så de er klar til en ny arbejdsperiode ude i Nordsøen.

Hver rig-opgave beskæftiger op til 180 medarbejdere ad gangen på Esbjerg Havn. Det gælder alt fra lodser til kranførere, smede og maskinmestre.

En sen aftentime i midten af august blev verdens største jackuprig, Mærsk Innovator, slæbt ind til kajen til service og reparation.

Rig-repair på Esbjerg Havn De nye rig-faciliteter på Esbjerg Havn består af 10.400 m2 og er et resultat af opfyldning af 4. bassin, som førhen blev brugt til fiskeriet. Esbjerg Havn har investeret et stort millionbeløb i faciliteterne, der blev taget i brug i november 2011.

Den meste udbredte borerig i Nordsøen er en såkaldt jackup-rig, der kan bore huller på havdybder op til 150 meter. Jackup-riggen er udstyret med tre ben, der sænkes ned i havbunden, mens selve rig-platformen hæves op over vandet.

»Udviklingen er en stærk markering af, at virksomhederne på Esbjerg Havn er konkurrencedygtige og er i stand til at vinde rig-ordrene på det internationale marked. Det er rigtig godt.« Ole Ingrisch, direktør, Esbjerg Havn.

2012 har været et forrygende år for rig-repair på Esbjerg Havn. Her ses verdens største borerig, Mærsk Innovator, ved kajen. Riggen vejer 29.800 tons og er udstyret med ben på 205 meter. Dermed er den i stand til at arbejde året rundt på op til 150 meters vanddybde i Nordsøen.

hav&kaj nr. 3 · 2012 5

Tema: Rig-repair

Lodsen: Man skal holde hovedet koldt Når Nordsøens kæmpestore borerigge skal til reparation og service i Esbjerg Havn, er det ofte lods Carsten Dyhre, der tager imod dem.

Det kræver både omhyggelig planlægning og et grundigt kendskab til havnen – og ikke mindst evnen til at holde hovedet koldt.

6 hav&kaj nr. 3 · 2012

Nordsøens borerigge er i hænderne på erfarne folk, når de gelejdes ind til service og reparation i Esbjerg Havn. Lods Carsten Dyhre har en fortid i Mærsk og er i dag en af de førende lodser til rigprojekterne i Danmark.

Det er komplekse operationer, der ofte involverer op mod hundrede mennesker ad gangen. ”Det bliver planlagt meget, meget grundigt, før vi starter rig-operationerne. Vi har mange møder – med olieselskabet, rigejerne, forsikringsselskabet og Esbjerg Havn – hvor vi taler alle eventualiteter igennem og aftaler, hvad vi gør, hvis der går noget galt. Alle skal vide, hvad der kan ske, og hvem der skal træffe beslutningerne,” forklarer Carsten Dyhre og tilføjer: ”Der sker altid noget uforudset, så den oprindelige plan går galt. Og så er det godt at have en plan B og en plan C i baghånden.”

Præcisionsarbejde Ud over riggens besætning og kaptajn og to lodser, der koordinerer arbejdet, involverer operationen typisk tre til fem slæbebåde, der trækker riggen ind.

På kajen står trossefolket klar med lasermålere og sikrer, at riggen kommer til at ligge helt præcist.

Imens holder havnevagten øje med den øvrige trafik på havnen. Det kræver mildest talt lidt koordinering at få det hele til at gå op i en højere enhed. ”Når en borerig skal ind i havnen, skal den typisk ligge med en tolerance på plus-minus én meter – den skal altså ligge meget, meget præcist. Og hvis noget går galt, kan konsekvenserne være gigantiske,” siger Carsten Dyhre og fortsætter: ”En borerig har typisk en dagsrate på mellem 150.000 og 3-400.000 dollars i døgnet. Så hvis der sker den mindste forsinkelse eller den mindste skade, så snakker vi sindssygt mange penge.”

Skrøbelige giganter Med en vægt, der er større end 15.000 tons er de store jackup-rigge noget særdeles tungt, men samtidig skrøbeligt hardware at arbejde med, forklarer Carsten Dyhre. Og det er vigtigt, at lodsen har et indgående kendskab til havnen, så man hverken ødelægger havbund, rig eller kaj. ”En borerig er designet til at bore huller og ikke til at sejle rundt. Vi plejer at sige, at skroget på sådan en borerig er lavet af sodavandsdåser. Man har lavet det så tyndt som muligt for at spare vægt, så benene skal bære så lidt som muligt. Når man presser riggens ben ned i havbunden, sker det med et tryk på omkring 40.000 tons. Så riggen må ikke gynge eller rulle, når man sætter den op ude på havet, for så brækker man benene på den.”

Dermed er rig-operationen helt afhængige af godt vejr, og derfor er det typisk om sommeren, at de store rigge kommer ind til vedligeholdelse og reparation. ”Når man sætter en borerig op ude ved produk­ tionsplatformene, så kan de maksimalt tage bølger

på 1,5 til 2 meter. Og det er sjældent, at man har så fint vejr i Nordsøen om vinteren.”

Naturen bestemmer

Carsten Dyhre i færd med at lodse Mærsk Innovator ind til Esbjerg Havn.

Seks år som lods i Esbjerg har lært Carsten Dyhre at have respekt for de naturkræfter, de store operationer afhænger af: ”Det er naturen, der bestemmer. I Esbjerg har vi ekstremt meget tidevand, og det er der mange kaptajner, der er meget utrygge ved.”

»En borerig har typisk en dagsrate på mellem 150.000 og 3-400.000 dollars i døgnet. Så hvis der sker den mindste forsinkelse eller den mindste skade, så snakker vi sindssygt mange penge.« Carsten Dyhre, lods, Danpilot

Derfor er det ofte en psykologisk øvelse for Carsten Dyhre at berolige de nervøse kaptajner og sikre, at alle holder hovedet koldt – også når noget er ved at gå galt. ”Der er nogen gange, hvor man godt selv ved, at det er ved at være lidt spændende. Så er det hamrende vigtigt at man optræder helt, helt roligt og kontrolleret. Kaptajnen må under ingen omstændigheder opdage, hvis man selv er nervøs. Men det er heller ikke ret tit det sker, heldigvis.”

Men trods uforudsigeligheden og det store ansvar er det et ’hamrende skægt’ job, siger Carsten Dyhre: ”Vi laver mange af disse specialoperationer, hvor vi som lodser er med helt fra planlægningen og indtil operationen er gennemført. Og ofte er man nødt til at tænke ud af boksen og finde på nye løsninger.

Der får man virkelig lov til at bruge sit hoved.”

Carsten Dyhre Carsten Dyhre er ansat som lods ved Danpilot i Esbjerg. Han er uddannet i Mærsk, hvor han var kaptajn på en supplybåd og i en årrække arbejdede som projektchef og rejste rundt til borerigge i hele verden.

Lodskontoret i Esbjerg har omkring 15-1600 operationer om året.

Antallet af rig-operationer svinger meget fra år til år, men 2012 har foreløbig været et travlt år på rigområdet med hele fem rigge i havn. Danpilot har hovedkontor i Svendborg og har seks lodser på kontoret i Esbjerg.

hav&kaj nr. 3 · 2012 7

Tema: Rig-repair

Nordsøen har brug for nye investeringer Der er masser af olie tilbage i Nordsøen, men det kræver mere og mere at udvinde den. Det stiller krav til nye investeringer – og fra politisk side langsigtede rammevilkår, mener det internationale konsulenthus Boston Consulting Group.

Der er behov for nye investeringer i olieproduktionen i Danmark og derfor en langt større politisk opmærksomhed på de langsigtede rammevilkår. Det mener det internationale managementkonsulentfirma Boston Consulting Group (BCG), der

i en ny rapport sætter fokus på fremtidens olieudvinding.

BCG har i samarbejde med Rystad Energi analyseret den danske energiproduktion og konkluderer, at der er behov for store investeringer for at kunne

»Uden massive investeringer i innovation og optimering kan Danmark gå glip af store indtægter. Derfor gælder det om at have så investeringsvenlige rammevilkår som muligt.« Philip Whittaker, partner, BCG.

8 hav&kaj nr. 3 · 2012

få adgang til meget af den resterende olie. Udfordringen er, at olien i stigende grad kommer fra flere og mindre felter, og at oliefelterne har nået en alder, hvor råolien bliver mere teknisk krævende at udvinde. Derfor er udvindingen også faldet de forgangne år.

Se på de langsigtede perspektiver Hos BCG peger partner Philip Whittaker på, at staten bør se på energiressourcerne i et mere langsigtet udvindings- og balanceperspektiv: ”Alt andet lige vil produktionen af olie falde markant de kommende årtier. Det samme vil statens indtægter. Enhver diskussion om fordeling af indtægter bør derfor starte med en afklaring af forudsætningerne for at optimere olieproduktionen og dermed indtægtskilden. Og uden massive investeringer i innovation og optimering kan Danmark gå glip af store indtægter. Derfor gælder det om at have så investeringsvenlige rammevilkår som muligt på plads”, siger Philip Whittaker og tilføjer, at investeringsvenlige vilkår ikke nødvendigvis betyder at sikre en større bid af kagen til olieselskaberne, men det også kan ske i form af f.eks. risikodeling med staten.

Rapporten kommer, netop som regeringens Nordsø-kommission er ved at lægge sidste hånd på det omdiskuterede serviceeftersyn af vilkårene for selskaberne i Nordsøen. Kommissionen har fået til opgave at kigge på de økonomiske rammevilkår ved olie- og gasproduktion i Danmark og herunder også Nordsøaftalen fra 2003.

Stabilitet er det vigtigste BCG lægger vægt på, at resultatet af det igangværende serviceeftersyn af Nordsøaftalen ikke spænder ben for den helt nødvendige investeringslyst.

Der er nemlig behov for langsigtede investeringer i ny teknologi og nye udvindingsmetoder. Og disse langsigtede investeringer kommer kun, hvis der er tilstrækkeligt incitament – og udsigt til fornuftigt investeringsafkast.

Det afgørende for investeringer er frem for alt stabile rammebetingelser og et stabilt investeringsklima, understreger BCG. ”Mange virksomheder nævner stabilitet som en endnu mere afgørende faktor end attraktive vilkår i sig selv. Virksomheder, der foretager store, langsigtede satsninger, hader overraskelser. Hvis vilkårene

ændres hyppigt, giver det øget risiko for virksomhederne og dæmper investeringslysten,” siger Philip Whittaker.

Vi skal blive bedre til at tiltrække nye investeringer i Nordsøen, mener både partner i BCG Philip Whittaker (tv.) og

Milliardpotentiale i ny teknologi

direktør i Olie Gas Danmark Martin Næsby.

Hos den danske brancheorganisation Olie Gas Danmark tilslutter adm. direktør Martin Næsby behovet for stabile vilkår. Han peger samtidig på det store potentiale, der er i gennem nye teknologiske løsninger at øge den mængde af olien, man rent faktisk formår at hive op af felterne. ”I øjeblikket ligger indvindingsgraden i Nordsøen på 26-27 pct. Og for hvert procentpoint, man kan øge den, er der en ekstra produktionsværdi på over 50 mia. kr.,” siger Martin Næsby og fortsætter: ”Det er en global konkurrence med udenlandske aktører, og der er ingen tvivl, om at den danske del af Nordsøen er præget af meget vanskelige forhold sammenlignet med f.eks. den norske del af Nordsøen. Derfor kræver det et stærkt incitament at kaste sig ud i de mere risikofyldte boringer. Men jeg er ret optimistisk. Historisk har det vist sig, at det er muligt at hæve indvindingsgraden. Vi vil arbejde for at fremme innovation og udvikling af teknologi på tværs af branchen.”

Olie-gas-sektoren udgør 9 procent af den danske eksport og rummer i alt 15.000 arbejdspladser, anslår Olie Gas Danmark.

Boston Consulting Group Boston Consulting Group (BCG) er et internationalt managementkonsulentfirma, der dækker rådgivning inden for industri- og forbrugsvarer, sundhedsprodukter, den offentlige sektor, corporate finance, forretningsstrategi, ledelsesudvikling, globalisering, og informationsteknologi. BCG har mere end 4.800 konsulenter fordelt på 74 kontorer i 42 lande.

hav&kaj nr. 3 · 2012 9

Virksomhedsprofil

Falck Nutec sætter standarden for offshore-sikkerhed Falck Nutec har netop uddannet det første hold på en ny uddannelse i offshore-sikkerhed på Esbjerg Havn. Uddannelsen er resultatet af den første sikkerhedsstandard til offshore-vind, der er godkendt af de ti største vindmølleaktører i Europa.

Femte bassin på Sildekaj var for ikke mange år tilbage hjemsted for mange af Esbjergs industrifiskere. I dag lægger bassinet vand til sikkerhedstræning og avancerede katastrofeøvelser til borerigge og vindmølleplatforme. Falck Nutec, der står bag, er blandt verdens førende udbydere af sikkerhedskurser til offshoreindustrien.

Her underviser erfarne folk – ofte selv med en fortid fra offshoreindustrien – i en række afgørende sikkerhedsdiscipliner til medarbejderne, der sendes ud i Nordsøen.

Blandt øvelserne i havnebassinet er blandt andet såkaldt ”boat transfer”, hvor man øver overgangen fra transportskib til platform, og mand-over-bordøvelser, hvor offshore-medarbejderne lærer at sejle og navigere og hive folk op i båden fra vandet. Sam10 hav&kaj nr. 3 · 2012

tidig modtager kursisterne undervisning i avanceret førstehjælp og brandberedskab.

Falck Nutec træner fremtidens offshoremedarbejdere i havne-

Medarbejderne skal lære at redde sig selv Mange af sikkerhedsøvelserne er de samme, uanset om man sidder på en borerig eller en vindmølle­ platform. Det centrale er, at offshore-personalet lærer at redde sig selv, når noget går galt, forklarer Claus Nexø Hansen, der er salgschef hos Falck Nutec i Esbjerg. ”Hvis man er ude på en boreplatform, så kommer Falck ikke. Så skal man kunne redde sig selv og løse problemerne selv. Det betyder, at alle de ansatte, der er ude på platformene, indgår i et beredskab. Det

bassinet i Esbjerg Havn.

gælder lige fra køkkenpigen, der kan være førstehjælper, til kranføreren, der kan være brandmand,” siger han og fortsætter: ”Og det samme gælder for vind. Hvis du sidder ud på Horns Rev 2 i yderste række, så kommer Søværnets Operative Kommando ikke lige med det samme. Derfor er der altid to mand af sted ude på vindmøllerne, og den ene skal kunne redde den anden, eller i hvert fald holde ham i live, hvis der sker en ulykke.”

Falck Nutec er med 35 centre rundt om i verden blandt verdens største udbydere af sikkerhedskurser til offshorebranchen. Hidtil har forretningen primært centreret sig om olie- og gas-branchen, men i disse år satser virksomheden i stigende grad på at levere kurser til vindmølleindustrien. ”Det er klart, at vi kigger mere og mere på vindindustrien i særligt Danmark og Europa. Det er jo en upcoming branche,” siger Claus Nexø Hansen.

på vind. Det var især et problem for underleverandørerne, der skulle sende deres folk på først det ene og så det andet fire dages kursus for at leve op til kundernes krav – selvom indholdet af kurserne måske var det samme. Og det var selvfølgelig også et problem for vindmølleejerne, fordi de skulle betale for de mange kurser.”

Derfor samlede Falck Nutec de ti største vindmølleproducenter og –ejere til et fælles møde i Esbjerg, hvor idéen om en fælles sikkerhedsuddannelse blev drøftet. ”Vi initierede mødet og stillede eksperter til rådighed, men vi holdt os upartiske i selve processen.

Vi havde den holdning, at standarden skal komme fra ejerne og operatørerne selv. Og grunden til, at det lykkedes, er, at sikkerhed ikke er et konkurrenceparameter.”

Falck Nutec har store forventninger til den nye GWO-uddannelse – ikke mindst på det globale marked, fortæller Claus Nexø Hansen. ”Set fra et forretningsmæssigt synspunkt virker det måske lidt dumt, for vi kunne jo bare levere alle de her specialuddannelser – jeg har ikke noget problem med at køre tyve forskellige uddannelser. Men vi ser det i et længere perspektiv. Vores fordel er, at vi dels er regionale i Europa, men vi er også globale, og hvis vi kan få en standard, så er vi nogen af de eneste, der kan levere det i Danmark, Tyskland, England, USA og Rusland. Det var vores interesse i det.”

Claus Nexø Hansen har store forventninger til den nye GWO-uddannelse.

Ny sikkerhedsstandard samler vindmøllebranchen Det er ikke ofte, man får Europas største aktører inden for offshore-vind samlet i et lokale og får dem til at blive enige om fælles standarder for deres forretning. Ikke desto mindre var det det, der lykkedes med initiativet GWO, Global Wind Organisation, der har fastlagt fælles sikkerhedsstandarder for branchen.

Det skete på initiativ fra Falck Nutec, der i sommeren 2012 uddannede første hold i den nyetablerede GWO-sikkerhedsuddannelse. ”Baggrunden var, at vi havde en række kunder, der alle havde deres egne specifikke sikkerhedskrav, fordi der ikke er en lovmæssig sikkerhedsstandard hav&kaj nr. 3 · 2012 11

Interview: Bjarne Corydon

”Esbjerg er en by, der vil fremad” Finansminister Bjarne Corydon er på flere måder gift med Esbjerg.

Det var her, han sidste efterår blev valgt til Folketinget for Socialdemokraterne med et stort antal personlige stemmer. Og så kommer hans kone og svigerfamilie fra byen. Corydon ser store muligheder for Esbjerg – og havnen – i fremtiden, understreger han i dette interview med Hav & Kaj. Født i Kolding i 1973 og valgt til Folketinget i Esbjerg i 2011. Og nu landets – hidtil yngste – finansminister. Bjarne Corydon var måske et ukendt navn i resten af Danmark, da han for alvor trådte midt ind i det politiske spotlys sidste efterår og med rekordfart blev valgt til minister. Men i Esbjerg var Corydon både stedkendt og personligt engageret.

Når du tænker tilbage, hvad var så dit første indtryk af Esbjerg? ”Mit første indtryk af Esbjerg hænger tæt sammen med, at jeg i slutningen af 1990’erne blev kærester med hende, der nu er min kone. Som kommer fra Esbjerg. Mine svigerforældre og min kones søskende bor her stadig, så vi er kommet meget I Esbjerg både dengang og siden. Så Esbjerg står for mig i et rosenrødt skær, som aldrig helt er forsvundet,” siger finansministeren og fortsætter: ”Derudover fylder havnen selvfølgelig meget.

Havnen dominerer byen – det er den, man ser, når man kommer til byen, og den, man tænker på, når man tænker på Esbjerg. Den gjorde indtryk på mig allerede dengang.”

En særlig mentalitet Det er nu præcis ét år siden, du blev valgt som folketingskandidat i Esbjerg-kredsen. Hvad har gjort mest indtryk på dig i det forgangne år?

12 hav&kaj nr. 3 · 2012

”Det har gjort et stort indtryk på mig, hvor mange mennesker i Esbjerg der gerne vil samarbejde med mig og på en konstruktiv måde gøre noget for deres by. Det har været slående, hvor mange mennesker i Esbjerg der ser muligheder i den situation og griber dem på en meget professionel måde, og hvor meget de egentlig holder af deres by. Det oplever man på kryds og tværs; Esbjerg er en by, der holder sammen, og som vil fremad.”

Som forklaring på Esbjergs vej til vækst fremhæver Bjarne Corydon særligt samarbejdet mellem byens virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner som en afgørende faktor for fremdriften. ”Esbjerg har naturligvis de udfordringer, man også har i resten af Danmark med den økonomiske krise. Men jeg føler, at jeg i Esbjerg er kommet med på et stærkt hold af personer, der fra hver deres plads arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser,” siger ministeren. ”Det handler om viljestyrke. At man tør sigte højt uden at blive højrøvet. Mange af Esbjergs virksomheder opererer i dag i markeder med store spillere og stærke konkurrenter. Det er der ingen af dem, der bukker nakken over. Det giver en mentalitet, som jeg ser som noget særligt for Esbjerg.”

Produktionsjob også i fremtiden Hvad kan man fra landspolitisk side gøre for at understøtte Esbjerg som erhvervsklynge?

Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at en særlig mentalitet og viljestyrke præger Esbjergs virksomheder.

”Esbjerg er et levende bevis på, at Danmark kan og skal være et produktionsland – også i fremtiden.”

Bjarne Corydon (S), finansminister

hav&kaj nr. 3 · 2012 13

I august besøgte ministeren havnen, hvor han fik en rundvisning af direktør Ole Ingrisch.

14 hav&kaj nr. 3 · 2012

”Det, jeg gik til valg på, var at skaffe indflydelse til Esbjerg. Det handlede ikke om, at Esbjerg skal rage til sig på bekostning af andre byer, men om at sørge for rent politisk, at de styrker, der er i Esbjerg, får lov at udfolde sig,” siger Bjarne Corydon og fortsætter: ”I det forgange år synes jeg, vi er kommet et godt stykke af vejen. Vi har lavet et energiforlig, der placerer Danmark som verdens absolut førende inden for grøn energi, og det giver Esbjerg chancen for at være Danmarks absolut førende by inden for det område. Det er en kæmpe, kæmpe erhvervsmæssig mulighed med potentiale for tusindvis af nye arbejdspladser.”

Er der noget, resten af landet kan lære af Esbjerg? ”Esbjerg er en succeshistorie – også når det handler om produktionsjob. Og det synes jeg på mange måder, at resten af Danmark kan tage ved lære af.

Jeg nægter at tro, at det er noget, der kun kan lade sig gøre i Esbjerg,” understreger Bjarne Corydon og uddyber: ”Det, Esbjerg gør, er at have en meget klar bevidsthed om sine styrker og sine udfordringer og så arbejde ud fra det. Man har en bevidsthed om, at produktionen ikke skal forhindre byen i at vokse, og så får man gjort noget ved tingene i stedet for bare at snakke om dem. Det tror jeg, man kan bruge til noget i mange dele af Danmark. Esbjerg er et levende bevis på, at Danmark kan og skal være et produktionsland – også i fremtiden.”

byen og havnens vegne. Han opfordrer andre til selv at få syn for sagen. ”Der er mange mennesker, der taler om vækst, om arbejdspladser og om produktion i Danmark lige nu. Men hvis man vil se væksten, mærke den og smage den, så skal man tage en tur på Esbjerg Havn – ud og se på møllevingerne og de mange mennesker, der er beskæftiget med boreplatforme og alle de andre ting, der foregår på havneområdet. Og så skal man prøve at lytte til, hvad der er sket med den havn, bare de senere år i forhold til at udnytte

Ole Ingrisch og Bjarne Corydon på Esbjerg Havn.

”Hvis man vil se væksten, mærke den og smage den, så skal man tage en tur på Esbjerg Havn.”

Bjarne Corydon (S), finansminister

mulighederne. Så får man det virkelig ind under huden, at alt kan lade sig gøre i det her land, hvis man bare vil fremad,” slutter Bjarne Corydon.

Smag væksten Derfor er finansministeren mere end optimistisk på hav&kaj nr. 3 · 2012 15

Ny forskning

Biomasse kan blive Esbjergs nye olieeventyr

Håndtering af bioenergi kan blive et nyt vækst­ eventyr i stil med både olie og gas og vind, mener lektor Lars Bo Holm-Nielsen.

Det kan skabe nye arbejdspladser på havnene, spår han.

Det voksende marked for bioenergi giver udsigt til store mængder projektgods og udviklingen af ny teknologi i Esbjerg.

Et nyt erhvervseventyr med bæredygtig energi tegner sig i Esbjerg. Årsagen er den massive satsning på biomasse herhjemme og ikke mindst uden for landets grænser. Det mener Jens Bo HolmNielsen, der er lektor og sektionsleder for energiforskningen og -uddannelsen ved Aalborg Universitet Esbjerg. ”Biomassepotentialet er enormt stort – både på dansk, europæisk og internationalt plan. Vi befinder os kun i begyndelsen af et meget stort vækstområde lige nu,” siger Jens Bo Holm-Nielsen, der i 25 år har forsket i området. ”Forårets energiforlig betyder ikke blot, at vi skal have meget mere vindenergi, men også, at konvertering af biomasse til energi kommer til at spille en væsentlig rolle i den danske energisektor, allerede indenfor dette årti. Og på længere sigt er der er 16 hav&kaj nr. 3 · 2012

også mange andre tiltag på agendaen, da vi samlet set arbejder frem mod et mål om at blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi. Der skal derfor satses massivt på udviklingen af ny teknologi der kan sikre de nødvendige energibesparelser og energieffektiviseringer,” forklarer han og fortsætter: ”Teknologi, der spænder fra nye effektive metoder til produktion af energi over energieffektive logistik og transportløsninger, effektive pipelines, og ikke mindst nye grid-forbindelser, der kan sikre en stabil konvertering af energien samt en intelligent levering hos slutbrugerne.”

Det store potentiale skal forløses i et tæt samarbejde mellem

Fordobling af kapaciteten

erhvervsliv, universiteter

Når de gamle energikilder skal udfases til fordel for vedvarende energi, kan hvert ton kul erstattes med

opfordringen fra Lars Bo

og kommunen, lyder Holm-Nielsen.

2,5 tons træpiller, og 1 tons olie kan erstattes af 1,1 tons bioolie.

Dermed er det kæmpestore mængder, der er lagt op til. Jens Bo Holm-Nielsen peger på, at den nyeste forskning viser, at der er plads til en fordobling af den nuværende kapacitet af biomasse i Danmark. ”I runde tal kan der produceres 10 mio. tons ekstra biomasse herhjemme fra dansk landbrug og skovbrug. Og det kan gøres på bæredygtig vis, vel at mærke, fra kilder som halm, græs, gylle, energipil og ny skovrejsning. Det er store volumenmængder, der skal håndteres logistikmæssigt, når biomassen skal erstatte kullene i de danske kraftværker og en del af olien og gassen på sigt,” siger Jens Bo HolmNielsen og fortsætter: ”Og når vi retter blikket internationalt, er udviklingsmulighederne utrolig meget større med en stigende anvendelse fra landbrugsarealer rundt om på jordkloden og i mindre omfang fra verdens skovarealer. Vores undersøgelse viser, at cirka en tredjedel af jordklodens energiforsyning i 2050 kan komme fra bæredygtig biomasseproduktion. Og det uden at kompromittere fødevaregrundlaget for på det tidspunkt 10 mia. mennesker. Det er big business.”

”Det betyder, at Energimetropol Esbjerg har udsigt til at vokse solidt i fremtiden med et intensivt samarbejde mellem erhvervsliv, universiteterne og kommunen. Det ligger helt i tråd med den oprindelige tanke, man havde, da man i september 2010 oprettede energiingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet på Esbjerg Campus.” ”Projektgods vil blive en stigende del af havnens virkelighed i fremtiden. Aalborg Universitet er klar

”Det er en spændende udvikling, vi står midt i og skal samarbejde om på kryds og tværs” Jens Bo Holm-Nielsen, forsker, Aalborg Universitet Esbjerg.

til at tage yderligere del i denne udvikling med projektsamarbejder på alle niveauer. Det er en spændende udvikling, vi står midt i og skal samarbejde om på kryds og tværs,” lyder det fra forskeren.

Udsigt til mere projektgods Det betyder, at der i fremtiden tegner sig et stort potentiale for Esbjerg Havn, for dels at modtage og udskibe træpiller, biopiller og biobrændstoffer, men også eksport af dansk udviklede energisystemer til biomasse overalt på jorden. Og dermed også masser af nye arbejdspladser. Helt i stil med den udvikling, vi har set på havnen indenfor vindmølleindustrien, forklarer Jens Bo Holm-Nielsen ”Det gælder ikke blot ingeniørarbejdspladser, men mange former for teknologi- og logistikjob frem til år 2100. Olie- og gas-eventyret, der satte det hele i system, vil blive ved en lang periode endnu, men vil blive udvidet med de nye former for energi,” siger han og fortsætter:

Jens Bo Holm-Nielsen Jens Bo Holm-Nielsen er en af landets førende eksperter inden for bioenergi. Han leder til daglig energiingeniøruddannelserne på Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet, Esbjerg Campus, og forsker i udviklingen og udnyttelsen af bioenergi og andre vedvarende energi former.

hav&kaj nr. 3 · 2012 17

Kort nyt

Ny topstilling til havnens bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen tiltræder ny direktørpost i Danish Crown.

Esbjerg Havns bestyrelsesformand og CEO for Tulip, Flemming N. Enevoldsen, får ny international toppost i Danish Crown. Det bliver som direktør for en ny stor forædlingsdivision i Danish Crown.

Den nye forædlingsdivision er resultatet af en sammenlægning af Danish Crowns tre datterselskaber Tulip Food Company, Tulip Ltd. og Plumrose USA. Den nye rolle betyder også, at Flemming N. Enevoldsen flytter midlertidigt til England for at fungere som CEO for Tulip Ltd., indtil der er fundet en permanent afløser for den tidligere CEO, Steve Murrells, som netop har fået nyt job hos engelske COOP. Når Flemming N. Enevoldsen vender tilbage til Danmark igen, får han arbejdsadresse på Danish Crowns hovedkontor i Randers. Den nye ansvarspost får ikke konsekvenser for Esbjerg Havn, hvor Flemming N. Enevoldsen fortsætter bestyrelsesarbejdet for fuld kraft.

Flemming Enevoldsen udgør sammen med Kjeld Johannesen og Preben Sunke Danish Crowns koncerndirektion. Forædlingsselskaberne i Danish Crown beskæftiger i alt 13.500 mennesker og omsætter årligt for 18,7 mia. kr.

Flemming Enevoldsen får det internationale ansvar for en ny forædlingsdivision i Danish Crown.

Vindmøllegiganter mødes i Esbjerg Et imponerende syn viste sig, da verdens to største vindmølleinstallationsskibe, MPI Discovery og MPI Resolution, lå side om side i Esbjerg Havn i

slutningen af august. De to fartøjer fik lastet vindmøller til havmølleparkerne London Array og Lincs i den britiske del af Nordsøen.

De to giganter, MPI Discovery og MPI Resolution, lastes med vindmøller i Esbjerg Havn.

18 hav&kaj nr. 3 · 2012

Kort nyt Den nye hjemmeside byder på havnehistorier og nyheder for alle, der gerne vil følge med i livet på Esbjerg Havn.

Esbjerg Havn har fået nyt ansigt online Havnen åbner sig for omverdenen med en helt ny hjemmeside Hvad rører sig på Esbjerg Havn? Hvilke skibe er i havn netop nu? Og hvem er egentlig de 8000 mennesker, der har deres daglige gang på havneområdet?

Disse spørgsmål og meget andet giver Esbjerg Havns helt nye hjemmeside, PortEsbjerg.dk, svar på.

Den nye hjemmeside er i luften efter flere måneders programmering og finjusteringer. Og det med nyt udseende og indhold, der henvender sig både til professionelle brugere og til de mange personer, der interesserer sig for Esbjerg og Esbjerg Havn.

På siden kan man læse om havnens forretningsområder, historie og udvikling, ligesom man kan finde informationer om havnens faciliteter og service-leverandører. En række praktiske maritime oplysninger om besejlingsforhold og vanddybde og aktuelle vejr- og vindforhold er også tilgængelige på siden, der bliver opdateret konstant døgnet igennem.

billeder af aktuelle begivenheder på havnen. På den måde kan besøgende på siden komme tæt på de mennesker, der hver dag færdes på havnen. Nærværende magasin kan også læses på siden sammen med tidligere udgaver af Hav & Kaj. På sidens interaktive havnekort kan man tage en virtuel havnerundfart og få et nemt og overskueligt overblik over de mange virksomheder, der holder til på havnen. En særlig funktion gør det desuden muligt at se, hvilke skibe der er i havnen netop nu.

Bag den nye PortEsbjerg.dk står den lokale virksomhed Reese Grafisk, hvor grafikere og programmører har arbejdet på højtryk for at udvikle siden.

Elementerne på siden bliver løbende optimeret til de nyeste standarder, så hjemmesiden også kan læses på smartphone og tablet.

På hjemmesiden kan man følge med i aktiviteterne på havnen og se, hvilke skibe der er i havn netop nu.

Se selv på www.portesbjerg.dk

Kom tæt på havnen og havnens liv Som noget helt nyt byder PortEsbjerg.dk også på nyheder, interviews og historier fra havnen samt

hav&kaj nr. 3 · 2012 19

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL På blikstille vand slæbes en borerig i havn i Esbjerg.