2013 1 hav kaj by Port of Esbjerg

ESBJERG HAVN

NR. 1 · 2013

Vestas indtager Østhavnen Med en ny offshore hub vil Vestas sænke omkostningerne på havvind Offshore Center Danmark slår dørene op

Nyt rekordår på Esbjerg havn

Esbjerg Havn styrker sikkerheden

Synergier mellem grøn og klassisk offshore skal sikre væksten.

Et stærkt 2012 bliver fulgt af et travlt 2013.

Falck og Esbjerg Havn samarbejder om nye sikkerhedsprocedurer.

12 16

Indhold 3

Leder: Udsigt til travlt år i Esbjerg

Fælles kurs for vind og olie skal sikre væksten

Vestas rykker ind i klyngen

Årsregnskab 2012: Nyt rekordår for havnen

Transportkollektivet der voksede

Bedre kommunikation sikrer hjælpen på Esbjerg Havn

Maersk Oil opruster på Esbjerg Havn

Farvel til et vartegn

Kom med til havnefest den 21. juni

2 0

Fra en anden vinkel

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen, Christer Holte m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1000

2 hav&kaj nr. 1 · 2013

Leder

Udsigt til travlt år i Esbjerg Foråret er på vej, og vi er godt i gang med et år, der vil byde på masser af aktiviteter og en række gode nyheder på Esbjerg Havn. 2013 tegner på mange måder til at blive et begivenhedsrigt år. På Dokvej ved Fanøfærgen har det nye Offshore Center Danmark netop slået dørene op for sit nye domicil. Offshore Center Danmark skal fremover være den samlende klynge for både klassisk og grøn offshore, og centeret skal hjælpe virksomhederne med at fastholde den danske førerposition. At organisationen får hovedsæde her, markerer Esbjergs position som offshoreindustriens danske hovedstad. Det nye Offshore Center Danmark repræsenterer viljen til at samle kræfterne ét sted i én organisation og dermed viljen til at udnytte de betydelige synergier, der er inden for offshore olie, gas og vind – ikke bare i Esbjerg, men i hele landet. Det er et godt og rigtigt initiativ. I dette nummer af Hav & Kaj har vi et interview med Offshore Center Danmarks nye bestyrelsesformand Anders Eldrup, der fortæller om de opgaver og udfordringer, han ser for den danske offshore-industri. Anders Eldrup var desuden gæstetaler på Esbjerg Havns årlige informationsmøde, hvor vi blandt andet præsenterede årsregnskabet for 2012. Regnskabet er det historisk bedste, og årets resultat sætter rekord for andet år i træk. Rekordresultatet afspejler det høje aktivitetsniveau i den klynge af stærke industrier og virksomheder, som Esbjerg Havn er en del af. Vi bringer mere om regnskabet og informationsmødet inde i bladet. Den fortsatte fremgang og det høje aktivitetsniveau på havnen og i Esbjerg er i udstrakt grad afhængig af de politisk bestemte rammevilkår i og uden for Danmark. Offshoreindustri og infrastruktur kræver betydelige investeringer. Beslutningen om at igangsætte den type investeringer forudsætter blandt andet tillid til stabil og langsigtet regulering. Set i det lys er der grund til at glæde sig over regeringens forslag om at forlænge den nuværende Nordsø aftale til 2042. Det gøder jorden for fortsat vækst i de kommende årtier og giver rygstød til bestræbelserne på at øge indvindingsgraden yderligere. For hvert ekstra procentpoint, vi kan hæve indvindingsgraden ud over de nuværende 26-27 procent, tjener Danmark 50 mia. kr. Netop fordi forudsigeligheden er så afgørende for offshoreindustrien og de mange jobs, der skabes her, bør man fra politisk hold også være varsom med at så tvivl om det kun ét år gamle energiforlig.

»Det nye Offshore Center Danmark repræsenterer viljen til at samle kræfterne ét sted i én organisation og dermed viljen til at udnytte de betydelige synergier, der er inden for offshore olie, gas og vind – ikke bare i Esbjerg, men i hele landet.«

Vestas er rykket ind i Esbjerg Havns nye Østhavn, hvor faciliteter til forsamling og udskibning af havvindmøller står klar. Dermed begynder et nyt kapitel i historien om Esbjerg som Danmarks havvindby. Læs mere om Vestas’ planer for havvind inde i bladet. Til sommer indvies den nye Østhavn officielt. Det sker med en stor fest på havnen den 21. juni, hvor de mange mennesker, som har deres daglige gang på havnen – og selvfølgelig alle esbjergensere – er inviteret. Sidst i dette blad løfter vi lidt af sløret for programmet for indvielsen, som byder på aktiviteter for både store og små. Jeg håber, at mange vil kigge forbi og være med til at fejre byens havn sammen med os. God læselyst! Ole Ingrisch Direktør, Esbjerg Havn

hav&kaj nr. 1 · 2013 3

Fremtiden for offshore i Nordsøen

Fælles kurs for vind og olie skal sikre væksten Grøn og klassisk offshore er ikke modsætninger, men derimod to ben på fremtidens integrerede offshore-industri. Det er tanken bag det nye Offshore Center Danmark, der med Anders Eldrup i spidsen vil styrke sektorens udvikling i Danmark. Danske offshore-virksomheder skal fremover samarbejde om at jage vækst og forretning på tværs af det traditionelle skel mellem grøn og fossil energi. Som nyslået bestyrelsesformand for Offshore Center Danmark skal Anders Eldrup nemlig repræsentere interesserne fra en samlet dansk offshoreindustri. Målet for den genfødte organisation er lagt fast: At sikre væksten og de danske arbejdspladser i en tid med skærpet international konkurrence og store udviklingskrav.

60 procent af aktørerne går på tværs Ud over at have fået ny bestyrelse er Offshore Center Danmark også rykket ind i nye lokaler på Esbjerg Havn. Samtidig er den strategiske retning blevet skærpet, og centeret satser nu på vind og olie/gas som to ligeværdige områder. Det er en kobling, der er helt naturlig, ikke mindst i lyset af den erhvervsstruktur, der i dag er virkeligheden i offshore-sektoren, forklarer Anders Eldrup. ”Vi ved, at op mod 60 procent af virksomhederne i olie- og gassektoren også har aktiviteter inden for havvindområdet. Og vice versa. Når en virksomhed er offshore, er den typisk aktiv inden for både det gyldne og det grønne segment. Derfor giver det rigtig god mening med en forening, der repræsenterer begge dele,” siger han. Mens organisationer som Vindmølleindustrien og Olie Gas Danmark står for den politiske interessevaretagelse, skal Offshore Center Danmark ”ned i det praktiske lag”, som Anders Eldrup udtrykker det. 4 hav&kaj nr. 1 · 2013

”Vores fokus er at bistå virksomhederne med at finde ud af at samarbejde i hele værdikæden og undersøge, hvordan vi kan gøre tingene smartere, end vi plejer at gøre det. Målet er at bevare den stærke danske position på både havvind og olie og gas.”

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Derfor skal de danske offshore-virksomheder arbejde tættere sammen – også på tværs af energiformerne, lyder det fra Anders Eldrup.

Løfte i flok Ifølge Anders Eldrup har den danske offshore-industri en række teknologiske og strukturelle udfordringer foran sig, som skal tackles i fællesskab mellem aktørerne. Foreningens arbejde er derfor også rettet mod samarbejdsprojekter med universiteter og andre vidensinstitutioner, hvor Offshore Center

Det nye Offshore Center Danmark l Det relancerede Offshore Center Danmark er dannet ved en

sammenlægning af Offshore Center Danmark og Alliancen for Grøn Offshore Energi. Centeret administrerer en projektportefølje på 125 millioner kroner og har 260 medlemmer. l I spidsen for den nye bestyrelse står, ud over formand Anders

Eldrup, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og direktør i Maersk Oil Kurt Normann Nielsen. l Offshore Center Danmark blev i 2012 kåret som den klyngeor-

ganisation i EU, der er bedst til at skabe værdi for medlemmer. Centeret vandt titlen ”Cluster Management Excellence Label Gold” i konkurrence med 350 europæiske klyngeorganisationer.

»Når en virksomhed er offshore, er den typisk aktiv inden for både det gyldne og det grønne segment. Derfor giver det rigtig god mening med en forening, der repræsenterer begge dele« Anders Eldrup, bestyrelsesformand, Offshore Center Danmark

hav&kaj nr. 1 · 2013 5

Offshore-branchens seks udfordringer På Esbjerg Havns informationsmøde den 28. februar skitserede Anders Eldrup seks udfordringer for offshore-industrien, som skal tackles fremover:

Indvindingsgraden skal øges Mængden af olie og gas, vi henter op fra felterne i Nordsøen, skal øges. Hvert procentpoint, vi kan hæve indvindingsgraden, svarer til en gevinst på 50 mia. kr.

Omkostningerne på havvind skal ned Prisen på strøm fra havvind skal ned. Og danske aktører skal gå forrest i udviklingen, hvis vi vil klare os i den skærpede internationale konkurrence, ikke mindst fra Tyskland, England og Frankrig, der investerer massivt i havvind i disse år.

Både vindmøller og olie- og gasinstallationer skal leve længere Der ligger et stort potentiale i at forlænge levetiden på både havvindmøller og de eksisterende olie- og gasinstallationer.

6 hav&kaj nr. 1 · 2013

Arbejdskraften skal sikres gennem skræddersyede uddannelser

Anders Eldrup var årets

Industrien skal sammen med universiteter og andre vidensinstitutioner sikre, at der er den nødvendige arbejdskraft til rådighed. Vejen frem er skrædder syede uddannelser til offshorebranchen.

møde i februar.

Danske aktører skal ud over grænserne Efterhånden som flere og flere aktiviteter rykker uden for Danmark, skal danske virksomheder også rette blikket mod de udenlandske markeder.

Vi skal huske fokus på service og vedligehold Service og vedligehold af havvindparker er det næste kæmpestore vækstmarked. Danske aktører har ekspertisen og erfaringerne til at få en god bid af markedet.

hovedtaler ved Esbjerg Havns informations-

Fremtiden for offshore i Nordsøen Danmark vil bistå ved en række udviklingsprojekter, fortæller han. ”Det kan være svært for en enkelt virksomhed, især de lidt mindre virksomheder, at forholde sig til problemstillinger af den størrelsesorden og kompleksitet. Der vil vi så prøve at samle grupper af virksomheder og sammen med dem drøfte, hvad vi skal stille op.” En af de vigtigste udfordringer på havvind-området bliver at gøre energiformen konkurrencedygtig på globalt plan. Vindenergi er i dag den grønne energiform, der er mest økonomisk bæredygtig. Men der er stadig et godt stykke vej, før vind – og særligt havvind – kan konkurrere med fossile brændstoffer. Det kræver en teknologisk udvikling, som aktørerne i industrien skal løfte i flok. ”Hvis de europæiske lande skal blive ved med at interessere sig lige så meget for havvind, som de gør i dag, så skal prisen for at producere strøm på havvindmøller være lavere. Den skal bringes drastisk ned. Vi skal blive mere effektive. Derfor har vi et stort behov for sammen med vores medlemsvirksomheder at finde ud af, hvordan vi kan gøre det på en ny måde, så det bliver mere konkurrencedygtigt at producere strøm på vind,” lyder det fra Anders Eldrup.

Milliardpotentiale i ny teknologi For olie- og gasdelen handler det til gengæld om at sikre en bedre udnyttelse af felterne. Her er vi allerede kommet langt med en indvindingsgrad, der i løbet af de sidste tyve år er hævet fra beskedne otte-ti procent i 1990 til 26-27 procent i dag. ”Vi ved, at langtidstendensen i den danske del af Nordsøen er, at produktionen vil være faldende, for reserverne er begrænsede. Derfor er et helt afgørende fokus at finde ud af, om vi kan udnytte en større del af ressourcerne, der er dernede.” Der er både arbejdspladser og store beløb at hente i at øge indvindingsgraden. Anders Eldrup fremhæver, at det at hæve indvindingsgraden med bare ét procentpoint fra det nuværende niveau repræsenterer en værdi på omkring 50 mia. kr.

”Der er allerede ved at blive udviklet og eksperimenteret med ny teknologi, der kan få en større del af ressourcerne op. Det vil forlænge den periode, hvor olie- og gasproduktionen vil være interessant i den danske del af Nordøsen. Så det er klart et fokusområde for os.”

Klyngen skal sikre dansk førerposition Med store udbygningsplaner på havvind i særligt Tyskland, England og Frankrig og landenes ambitioner om at sikre nationale job i processen, er der udsigt til en væsentligt skærpet konkurrence på markedet for både materiel og serviceydelser. Det betyder, at Danmark skal hænge i for at bevare sin førerposition. ”De kommende år vil det være de store europæiske lande, der vil drive udviklingen med store investeringer i havvindmøller. Det betyder, at der også er en risiko for at vores førerstilling på havvindområdet bliver truet. Så vi skal kridte skoene, hvis vi skal bevare vores førerstilling i en periode, hvor størstedelen af investeringerne ligger i de store europæiske lande. Det kan vi gøre ved at arbejde endnu bedre sammen og være på forkant,” understreger Anders Eldrup. Danmarks stærkeste kort i den sammenhæng er de mange specialkompetencer, der er opstået i hele værdikæden til offshore-industrien. Derfor er der store perspektiver i øget samarbejde, lyder det fra Eldrup. ”Vi har jo den store fordel i Danmark, at vi ikke kun huser de virksomheder, der konstruerer selve vindmøllerne, vi har også en stor, stor underskov af mindre virksomheder. En klynge med hundredevis af underleverandører. Og det er jo ikke sådan lige at flytte det til England eller Tyskland. Så hvis vi kan finde ud af at arbejde tæt sammen blandt under leverandører og fortsat være lidt længere fremme i skoene, end man er andre steder, så tror jeg, at vi kan bevare vores førerstilling ganske længe.”

Poul Nyrup: En ny perspektivrig start Næstformand Poul Nyrup Rasmussen, der hidtil har stået i spidsen for Alliancen for Grøn Offshoreenergi, siger om det nye Offshore Center Danmark: ”Formålet er at skabe en klynge, som kan samle de mange forskellige initiativer i Danmark og dermed sikre, at sektoren står endnu stærkere. Det skal ske bl.a. via forstærket markedsføringsindsats og fælles forretningsudvikling i

nye netværk. (…) Det har under udviklingen af den nye organisation været afgørende for mig, at der bliver tale om et egentligt nationalt klyngeinitiativ, hvor alle centrale spillere deltager på lige fod. Det er opnået med en klynge, der nu etableres med et nyt navn samt ny organisation, ny bestyrelse og Advisory Board. (…) Det bliver en ny perspektivrig start, uafhængigt af nuværende og tidligere organisatoriske tiltag.” Kilde: Alliancen for Grøn Offshore Energi

hav&kaj nr. 1 · 2013 7

Virksomhedsprofil

Vestas rykker ind i klyngen Havvind er på vej mod industrialisering. Det er strategien bag Vestas’ beslutning om at flytte ind på Østhavnen, hvor vindmølleproducenten fremover vil koncentrere sit arbejde med forsamling og udskibning af offshore-vindmøller. Dermed integrerer Vestas sig for alvor i vindklyngen på Esbjerg Havn – nærmeste nabo bliver konkurrenten Siemens. Årets første måneder har stået i flytningens tegn for Vestas Offshore, der nu har indtaget sit nye lejemål i den nybyggede Østhavn. 126.000 m2 har Vestas til sin rådighed på havnen, hvor både vindmølletårne, naceller og vinger allerede nu står linet op klar til udskibning. Beslutningen om at leje sig fast ind på Esbjerg Havn er udtryk for en strategisk satsning på at gøre havvindaktiviteterne mere omkostningseffektive og dermed mere konkurrencedygtige. Det fortæl8 hav&kaj nr. 1 · 2013

ler Bo Bjerregaard, der er Head of Preassembly hos Vestas Offshore. ”Med aftalen har vi sikret os et godt stykke ud i fremtiden. Vi betragter det her som en ny Vestas Offshore hub, hvor vi kan køre adskillige projekter ud fra. Esbjerg Havn ligger godt i forhold til Nordsømarkedet, hvor aktiviteterne er. Og samtidig kommer vi også tættere på vores produktionsenheder, hvilket betyder, at vi kan lave tingene i en anden konfiguration, end vi tidligere har gjort.

Bo Bjerregaard fra Vestas Offshore forventer, at den nye vindmølle-hub vil betyde faldende omkostninger og stigende læringskurve.

Bedre aftaler med lokale underleverandører Samtidig betyder aftalen, at Vestas kan indgå længerevarende og dermed økonomisk attraktive samarbejdsaftaler med virksomhederne i lokalområdet. ”Når vi har fået denne her gode aftale med Esbjerg Havn og er her i lang tid, kan vi også forhandle priserne ned hos vores underleverandører.

”Vi har selvfølgelig kigget på andre havne uden for Danmark, især en række tyske og hollandske havne.” Bo Bjerregaard, Head of Preassembly, Vestas Offshore.

Vi kan gøre os mere attraktive og overbevise vores kunder om, at det godt kan betale sig at sejle med de relativt dyre installationsskibe til Esbjerg Havn. Og så får de selvfølgelig også en del af kagen. Samtidig med at underleverandørerne får en pipeline, de kan regne med,” siger Bo Bjerregaard.

Bygget til formålet Det åbner for nogle muligheder med mere effektive løsninger,” siger han.

Tusind argumenter for Tidligere har Vestas’ forsamlings- og udskibningsaktiviteter flyttet rundt fra havn til havn, så der var kortest mulig sejlafstand til de enkelte projekter. Men den nye generation af vindmøllefartøjer, der har plads til langt flere vindmøller om bord, betyder, at det nu kan betale sig at sejle længere med møllerne. Og samtidig er der en række klare fordele ved at samle aktiviteterne ét sted, forklarer Bo Bjerregaard. ”Man skal ikke undervurdere fordelene, når det gælder etableringsomkostninger. Hver gang vi starter op et nyt sted, skal vi jo begynde forfra med at sætte os ind i regler og love for det pågældende land og etablere lagerhal, pavilloner, it og så videre. Og samtidig ansætte nye subcontractors og nye supervisors, som skal til at lære det på ny. Det er utrolig dyrt. Så der er nærmest tusind argumenter for, hvorfor det her er en god idé,” siger han. ”Nu er vi kørende fra projekt til projekt. Det betyder, at læringskurven kan fortsætte opad, når vi ikke starter fra bunden hvert sted, samtidig med at omkostningskurven kører ned,” understreger Bo Bjerregaard videre.

Siden aftalen med Esbjerg Havn blev offentliggjort sidste efterår, har Vestas været i fuld gang med at gøre området klar til formålet. At valget faldt på lige Esbjerg, skyldtes dels beliggenheden og infrastrukturen. Men samtidig var det afgørende, at Østhavnen er bygget specielt til havvindaktiviteterne med den nødvendige plads og en kaj med tilstrækkelig bæreevne til de tunge komponenter, forklarer Bo Bjerregaard. Som den ansvarlige for havnefaciliteterne har han vurderet de mulige alternativer til udskibningshavne. ”Vi har selvfølgelig kigget på andre havne uden for Danmark, især en række tyske og hollandske havne. Men der har ikke rigtig været andre steder i spil til at lave en egentlig hub. Det bliver sværere og sværere at finde velegnede havne, der har tilstrækkelig kapacitet til vores formål, og som samtidig er bygget til formålet. Der må man sige, at Esbjerg har kridtet banen op for, hvordan det skal gøres,” siger Bo Bjerregaard og slutter: ”Og så er det rart at se alle disse aktiviteter på dansk jord. Det er klart, at det også betyder noget, at vi stadig er i Danmark. Det er altid nemmere at operere i egen baghave.” Vestas’ aftale med Esbjerg Havn giver desuden udsigt til nye arbejdspladser i Esbjerg. Omkring 50 medarbejdere kommer til at være beskæftiget på Vestas’ nye site i Østhavnen – og hertil kommer de afledte job hos underleverandørerne. hav&kaj nr. 1 · 2013 9

Årsregnskab 2012

Nyt rekordår for havnen Der var stuvende fyldt i Musikhuset i Esbjerg, da Esbjerg Havn inviterede til informationsmøde om årsregnskabet for 2012 den 28. februar. 140 mennesker havde indfundet sig, en del af dem nok mere på grund af dagens gæstetaler end selve regnskabsaflæggelsen. Taleren var nemlig den nye formand for Offshore Center Danmark, Anders Eldrup, der startede med at konstatere, at han kom i godt humør af at komme til Esbjerg. ”Her summer af virkelyst,” sagde han. ”Det er forbløffende, hvordan man på en generation kan ændre en bys erhvervsstruktur. Esbjerg er i dag Danmarks ubestridte offshore-center.”

Et eventyrligt potentiale Anders Eldrup slog fast, at offshore-potentialet i Danmark er lidt af et H.C. Andersen-eventyr. Danmark er allerede førende på vind, men mulig hederne er langt fra udtømt. Danmark vil kunne skabe jobs i tusindvis, men Eldrup benyttede også lejligheden til at påpege seks udfordringer for offshore-branchen. Blandt dem er at udvikle 10 hav&kaj nr. 1 · 2013

”Det er forbløffende, hvordan man på en generation kan ændre en bys erhvervsstruktur.” Anders Eldrup, bestyrelsesformand, Offshore Center Danmark

konkurrencedygtige offshore-vindmøller, at ud danne mere kvalificeret arbejdskraft, at gå mere målrettet efter internationale opgaver – og ikke mindst et hårdnakket fokus på indvindingsgraden. ”Vi skal sætte alt ind på at øge indvindingsgraden ved hjælp af innovation, forskning og uddannelse. Hver gang vi kan udvinde bare et procentpoint mere olie, er der en gevinst på 50 milliarder,” sagde han. Vækst på offshore-delen var bare en af grundene til, at havnedirektør Ole Ingrisch og Esbjerg Havns direktør Flemming Enevoldsen kunne berette om årsregnskabet med et smil på læben. Esbjerg Havn

Direktør for Esbjerg Havn Ole Ingrisch og bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen præsenterede årets regnskab for en fyldt sal i Musikhuset.

har oplevet vækst på alle forretningsområder og kunne bryste sig af det bedste resultat nogensinde.

beskæftigelsesudfordringer. Det kan vi alle være stolte af!,” fastslog Flemming Enevoldsen.

Meget mere end fisk og fodbold Flemming Enevoldsen glædede sig i sin tale over, at DONG i Børsen netop havde meldt ud, at energigiganten ville satse netop på Esbjerg Havns nøgleområder: havvind og olie og gas. ”Artiklen ligner nærmest bestillingsarbejde fra Esbjerg,” sagde han med et smil. ”Jeg støder stadig på folk – typisk, når jeg bevæger mig over Storebælt – som ikke forbinder Esbjerg med ret meget andet end Englandsbåden, fisk og måske vores fodboldhold. Stor er deres overraskelse, når jeg fortæller historien om en international havn, som i dag har en førerposition i Nordsøen samt huser over 200 virksomheder og mere end 8.000 arbejdspladser.” ”Dertil kommer historien om de 1.200 nye jobs, der er skabt i Esbjerg inden for offshore de seneste år. Udviklingen her slår fast, at Vestdanmark er en vigtig bidragsyder til at løse Danmarks vækst- og

2012 i tal Rekordhøj indtjening og vækst på alle forretningsområder. Det er overskriften for Esbjerg Havns årsregnskab for 2012, der overgik både forventningerne og sidste års historisk gode regnskab. lÅ rsresultatet endte på 60,1 mio. kr. mod 58,7 mio. kr. i 2011. lO msætningen blev 172,7 mio. kr. en vækst på 10 pct. i forhold til 2011. lG odsomsætningen var 4,5 mio. tons mod 4,2 mio. tons i 2011. lU dlejede arealer steg til 2,052 mio. m2 mod 2,031 mio. m2 i 2011.

hav&kaj nr. 1 · 2013 11

Virksomhedsprofil

Ambitionen er at være tæt på kunderne og ikke gøre tingene alt for komplicerede, lyder det fra administrerende direktør i IAT Jørgen Rathschau Sørensen.

Transportkollektivet der voksede Fra chaufførsammenslutning til international transportkoncern. Med otte årtier på bagen skriver esbjergensiske IAT historie som en af havnens ældste transportvirksomheder. Fremtiden ligger i højt specialiserede ydelser til energisektoren. Fremgang gennem samarbejde. Det kunne meget vel være overskriften for IAT’s historie, der strækker sig mere end 80 år tilbage på Esbjerg Havn. En historie, der begyndte i 1931, da en håndfuld esbjergensiske vognmænd sluttede sig sammen i foreningen International Auto Transport. Formålet var at fordele fiskekørslen ud af det, der dengang var Danmarks største fiskerihavn. Alle skulle tilgodeses, og gevinsten skulle deles imellem medlemmerne. Det er en fortid, som virksomheden stadig bærer med sig i dag, fortæller administrerende direktør Jørgen Rathschau Sørensen. ”Vi har en lang historie og nogle stærke traditioner, som stadig præger os i dag. Det gælder især i forholdet til vores kunder. Vi vil gerne være den nærværende leverandør, der kerer sig om kunderne. Det handler om at være tæt på kunderne og samarbejde med dem om at finde ud af, hvordan vi bedst løser deres udfordringer. Og så handler det om ikke at gøre tingene alt for komplicerede,” siger han. I dag er kollektivet i IAT for længst erstattet af en mere klassisk ejerstruktur. Familien Christensen – far og søn – købte IAT i 1974, og i årene, der fulgte, ekspanderede IAT både geografisk og med nye forretningsområder. Særligt ydelser inden for tankrensning til fødevareområdet samt transport af kemikalier og farligt gods viste sig at blive lukrative forretninger og udgør i dag to centrale ben i IATkoncernen. En række opkøb, senest af den hæderkronede gamle vognmandsforretning I. C. Andersen i Esbjerg i 2010, betyder, at IAT nu er en nøglespiller på 12 hav&kaj nr. 1 · 2013

transportområdet. Koncernens omkring 250 medarbejdere sidder i dag fordelt på kontorer i Esbjerg, Kolding, Brøndby, Aabenraa og Polen.

Energien overtager I Esbjerg har IAT’s forretning fulgt den udvikling, som resten af byen også har været igennem: Fra fisk til energi. Et skifte, der er sket gradvist fra 1990’erne, og som kulminerede for tre år siden, da IAT solgte sin kølefryse-forretning i Esbjerg. Siden har virksomheden været koncentreret omkring vind og olie/gas-aktiviteter i Esbjerg med selskabet C. Breinholt A/S og IAT Base Energy som de centrale omdrejningspunkter. ”Da vi valgte kølefryse-forretningen fra, måtte vi også sige farvel til nogle medarbejdere. Til gengæld har vi oplevet vækst i andre dele af forretningen, og i dag er vi tilbage på status quo hvad angår medarbejderantallet,” siger Jørgen Rathschau Sørensen IAT Base Energy tilbyder i dag en lang række logistik- og serviceydelser til både olie-, gas- og vindindustrien. Det gælder blandt andet håndtering af produkter, fragt af vindmøller, servicering og oplæring af medarbejdere, både lokalt og internationalt.

Ambitioner om vækst Og det er da også Nordsøen og energien, som IAT sætter sin lid til fremover, forklarer Jørgen Rathschau Sørensen.

”Vores forventninger i Esbjerg er i høj grad bundet op på energisektoren. Det er det, der driver udviklingen her.” Jørgen Rathschau Sørensen, direktør, IAT

”Vores forventninger i Esbjerg er i høj grad bundet op på energisektoren. Det er det, der driver udviklingen her. Offshore-vind har vækstet, og der har vi nogle forventninger om, at det vil fortsætte. Når det kommer til olie og gas, forventer vi mere steady business,” siger han. Derfor giver det også mening for koncernen at være tæt på miljøet på Esbjerg Havn, selvom konkurrencen om serviceydelser til offshore-industrien er skærpet betydeligt. Det handler om at finde sine særlige styrkepositioner, forklarer Jørgen Rathschau Sørensen. ”Energisektoren er jo præget af, at der er få, men store kunder. Det gør konkurrencesituationen lidt speciel. Det er et spørgsmål om, at man hele tiden skal leve op til de specifikke krav, som bliver stillet af de store aktører. Ikke mindst når det gælder sikkerhed, miljø og it,” siger han og fortsætter: ”Vores strategi er at fokusere på de spidskompe-

tencer og nicher, hvor vi kan noget særligt. Vi har de grundkompetencer, der skal til, men vi skal helst også være lidt på forkant. Det er vores ambition.”

Fakta om IAT IAT er etableret i 1931 i Esbjerg og beskæftiger i dag omkring 250 medarbejdere globalt, heraf omkring 80 på Esbjerg Havn. IAT-koncernens ydelser dækker en bred palette af transportopgaver, der ud over container- og specialtransporter også involverer transport og håndtering af farligt gods. Fra afdelingen i Kolding driver IAT tankrensning til særligt fødevareområdet, mens forretningen i Esbjerg er koncentreret om ydelser til energisektoren. IAT rummer desuden datterselskabet C. Breinholt A/S, der beskæftiger sig med shipping og transport.

hav&kaj nr. 1 · 2013 13

Nyt fra Esbjerg Havn

Bedre kommunikation sikrer hjælpen på Esbjerg Havn I en kritisk situation tæller hvert minut. Nye tiltag skal sikre, at medarbejderne på Esbjerg Havn hurtigt kan få den rigtige hjælp, hvis de kommer ud for en ulykke. At sikre beredskabet på Esbjerg Havn er en både krævende og konstant foranderlig opgave. Som daglig arbejdsplads for omkring 8.000 mennesker er det uundgåeligt, at Esbjerg Havn en gang i mellem bliver skueplads for personskader og ulykker. Men nu skal et nyt sæt retningslinjer, som Esbjerg Havn har udviklet sammen med Falck og Esbjerg Kommune, sikre, at den rigtige hjælp når frem i tide. Bag tiltaget står Esbjerg Havns driftsleder, Bjørn Eriksen, der sammen med sikkerhedsrepræsentant for havnearbejderne Martin Conradsen tog initiativ 14 hav&kaj nr. 1 · 2013

til at drøfte udfordringerne. De nedsatte en arbejdsgruppe, hvor også stationsleder Henrik Munk Andersen fra Falck i Esbjerg og beredskabsinspektør Christian Holst fra Esbjerg Kommune deltog. ”Vi startede gruppen, fordi vi et par gange oplevede, at tingene ikke kørte helt, som de skulle, når vi havde nødstilfælde på havnen. Vi har dels oplevet, at ambulancen kommer sent, fordi den har svært ved at finde rundt nede på havnen, og at den ikke altid har haft de rigtige redskaber med. Det er meget frustrerende at stå med en nødssituation nede

Henrik Munk Andersen, der er stationsleder for Falck i Esbjerg, har samarbejdet med Esbjerg Havn om de nye sikkerhedstiltag.

på kajen og se ambulancen køre forkert,” forklarer Bjørn Eriksen. ”Hvis en mand får en blodprop og ligger nede i lastrummet på et skib, så er det ikke tilstrækkeligt med en almindelig ambulance. Men det er ikke altid, at den person, der tager imod opkaldet på alarmcentralen, er klar over det. Derfor er det vigtigt, at vi taler det samme sprog,” understreger han videre.

Husk koden ”brønd eller silo” De uheldige episoder er især opstået, når personalet på alarmcentralen 1-1-2 ikke får korrekte informationer om de særlige situationer, der kan opstå på en havn. Derfor handler det om at lære medarbejderne på Esbjerg Havn at give de rigtige meldinger, når de indberetter en ulykke. Det fortæller stationsleder hos Falck i Esbjerg, Henrik Munk Andersen: ”Ofte forventer de, der indberetter ulykkerne, at det er en lokalkendt, de får fat i, men der er slet ikke nogen 112-operatører i Esbjerg mere. Så vi har set på, hvordan vi kan sikre, at vi får det rigtige udstyr ned på havnen. Det kunne vi gøre ved at klæde folk på her på havnen, så de ved, hvad de skal sige, når de ringer til 112-beredskabet.” Fremover skal man derfor huske at sige den særlige alarmkode brønd- eller silo-ulykke, hvis man har at gøre med en tilskadekomst på et skib. Så forstår vagtcentralen at der er behov for at sende en redningsvogn, der har kranudstyr, marinebåre og andet udstyr samt ekstra mandskab til at løse opgaven. Brønd eller silo-koden udløser nemlig, at der også bliver sendt en indsatsleder til at styre hjælpen. Derudover har arbejdsgruppen fokuseret på at gøre det nemmere for ambulancerne at finde vej. En opgave, der er udfordrende på et sted som Esbjerg Havn, hvor køre- og adgangsforholdene ofte ændrer sig, så ambulancernes GPS-system ikke har en chance for at følge med. Derfor arbejder teamet på at opdatere GPS-kortet med de afgørende informationer. Samtidig arbejder havnens sikkerhedsudvalg løbende på at lægge kajnumrene ind i 1-1-2’s system.

Mødepunkt på Taurusvej Endelig har Falck etableret et egentligt ambulancemødepunkt, som Henrik Munk Andersen opfordrer til at benytte sig af, hvis man har brug for en ambulance på et svært tilgængeligt sted på havnen. ”Det er enormt vigtigt, at de mange medarbejdere på havnen bliver opmærksomme på, at ambulancefolkene, der ikke altid er lokalkendt, kan have svært ved at finde rundt på havnen. Det gælder især, hvis

man bor på en adresse, der er forholdsvis ny, for eksempel på de nye havneområder, eller hvis man arbejder et sted, der er forholdsvis specielt. Så anbefaler vi, at man kører ambulancen i møde og tager imod den på eksempelvis Taurusvej.”

”Det allervigtigste at huske, når man er i en nødssituation, er, at man skal bevare roen.” Henrik Munk Andersen, stationsleder, Falck.

Frem for alt opfordrer stationslederen til, at forsøger at undgå at gå i panik og gøre overilede ting, når man står med en personulykke på havnen. ”Man kan aldrig gardere sig fuldstændig mod alle situationer – slet ikke et sted som Esbjerg Havn, hvor der er så mange virksomheder og medarbejdere samlet. Men det allervigtigste at huske, når man er i en nødssituation, er, at man skal bevare roen. Som lægmand kan man hurtigt komme til at gøre nogle ting, der ikke er helt gennemtænkte, fordi man ikke er vant til at stå i en kritisk situation. Derfor er det vigtigste, at vi hurtigt kommer derned og hjælper til med at tage de rigtige beslutninger.”

Det skal du huske i tilfælde af ulykker på havnen

1. Stands ulykken – bevar overblikket – yd livreddende førstehjælp (stands eksempelvis blødningen) – undgå at flytte patienten. 2. Tilkald ambulance - ring 112. Hvis patient ikke er på kaj, kræves der specialudstyr. Forklar derfor 112 situationen som ”redning ved silo eller brønd”. 3. Hvor er hændelsen sket? Brug nærmeste postadresse (eksempelvis Amerikavej 1). Er I flere personer ved patienten, aftales vejvisning fra mødepunktet ved Taurusgate.

hav&kaj nr. 1 · 2013 15

”Det bliver nemmere at samarbejde på tværs og få den personlige kontakt. Relationer på tværs er vigtige for os” Ingelise Terkildsen, strategisk indkøbschef, Maersk Oil

Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at en særlig mentalitet og viljestyrke præger Esbjergs virksomheder.

16 hav&kaj nr. 1 · 2013

Virksomhedsprofil

Maersk Oil opruster på Esbjerg Havn Plads til nye medarbejdere og bedre samarbejde på tværs. Det er målet med det nye 9.700 m2 store kontorhus, som Maersk Oil lejer sig ind i på Esbjerg Havn. Der er travlt i den danske del af Nordsøen. Olie- og gasproduktionen fra de modne felter skal optimeres samtidig med, at nye felter udforskes. Dermed er der udsigt til et fortsat højt aktivitetsniveau, og Maersk Oil styrker nu sit engagement på Esbjerg Havn med lejekontrakten på et nyt stort kontorhus. Huset bliver rammen om en mere integreret medarbejderskare hos Maersk Oil – og der er lagt op til en fortsat udvidelse i medarbejdertallet i 2013. ”Med vores nye hus vil vi først og fremmest samle de medarbejdere, som vi har i dag,” forklarer Ingelise Terkildsen, der er strategisk indkøbschef hos Maersk Oil og ansvarlig for projektet med det nye kontorhus. ”I dag er vi spredt ud over seks bygninger, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i det daglige arbejde. Derfor har vi et stort ønske om få samlet alle vores medarbejdere i Esbjerg i én bygning. Det betyder, at det bliver nemmere at samarbejde på tværs og få den personlige kontakt. Relationer på tværs er vigtige for os,” fortsætter hun. Det nye domicil kommer til at huse medarbejdere fra flere dele af værdikæden i Maersk Oil. Det gælder medarbejdere inden for produktion, service og vedligehold og projektering af offshore-installa tionerne i den danske del af Nordsøen.

Langsigtet engagement Etableringen af den ca. 9.700 m store og fem etager høje bygning går i gang i foråret, når grunden på Britanniavej, der hidtil har huset Esbjergs gamle 2

frysehus, er ryddet. KPC Byg er entreprenør på det nye domicil, og Maersk Oil har selv været med til at designe bygning og indretning. ”Bygningen får moderne teknologi og faciliteter med store loungeområder og et fitnessrum. Dermed ønsker vi at skabe nogle rammer for vores medarbejdere, der lægger op til et godt arbejdsmiljø og samarbejde mellem teams,” fortæller Ingelise Terkildsen og tilføjer, at huset opføres som et lavenergihus, så det lever op til 2015-energistandarderne. Ifølge Ingelise Terkildsen skal det nye domicil betragtes som udtryk for forventningen om en fortsat tilstedeværelse for Maersk Oil på Esbjerg Havn. ”For os er Esbjerg og Esbjerg Havn et logisk valg. Det er her, vi har været, siden vi startede med

640 medarbejdere bliver der plads til i Maersk Oils nye domicil. Strategisk indkøbschef Ingelise Terkildsen holder snor i projektet.

Maersk Oil på Esbjerg Havn Maersk Oil har været til stede i Esbjerg-området siden 1972, hvor den danske olieproduktion i Nordsøen begyndte, ti år efter A. P. Møller fik eneretten til den danske undergrund. Maersk Oils danske forretningsenhed beskæftiger i dag omkring 650 medarbejdere i Esbjerg og København og omkring 700 medarbejdere offshore i den danske Nordsø. Det nye domicil bliver på ca. 9.700 m2, fordelt på fem etager, og får plads til at huse omkring 640 medarbejdere.

hav&kaj nr. 1 · 2013 17

Virksomhedsprofil olie- og gasproduktionen i Maersk Oil. Det er fra Esbjerg Havn, vi udskiber vores materialer, proviant og hvad der ellers skal bruges offshore til vores installationer. Det ligger også centralt i forhold til lufthavnen, hvorfra vores medarbejdere rejser ud til deres arbejdsplads i Nordsøen. Så det har været helt naturligt for os, at det var i Esbjerg, vi skulle være,” siger hun

Plads til at vokse Kontorhuset skal stå færdigt i begyndelsen af 2015 og får plads til omkring 640 ansatte. Dermed er der rum for vokseværk med de omkring 450 medarbejdere, der i øjeblikket er ansat i Maersk Oils Esbjerg-afdeling. Ingelise Terkildsen bekræfter, at nyansættelser ligger i kortene for Maersk Oil i den kommende tid: ”Vi producerer olie og gas fra de modne felter, hvor vi lægger kræfter i at vedligeholde brøndene og

installationerne, så vi får maksimalt udbytte. Samtidig udforsker vi løbende nye felter. Så ja, vi har planer om at rekruttere flere medarbejdere, der kan hjælpe os med det, og jeg håber, at både nuværende og nye medarbejdere vil falde godt til i det nye kontorhus.” Af de nye medarbejdere Maersk Oil forventer at ansætte i løbet af 2013, vil hovedparten være inden for de tekniske discipliner som ingeniører og maskinmestre. Hvorfor er Esbjerg det rigtige sted at være for Maersk Oil? ”Det er her, vi har en stor del af vores ekspertise, vores underleverandører og vores samarbejdspartnere. Det betyder meget at have dem og hele offshoremiljøet tæt på. I min verden er Esbjerg offshorebyen i Danmark,” slutter Ingelise Terkildsen.

Farvel til et vartegn En æra på havnen er forbi, og en ny er godt i gang. Med nedrivningen af det gamle frysehus på Britanniavej, der skal gøre plads til Mærsks nye store kontorhus, mister Esbjerg Havn et 63 år gammelt vartegn. Frysehuset symboliserede i årtier Esbjergs position som et afgørende knudepunkt i den danske landbrugseksport. Frysehuset blev opført af Agricold (nu Esbjerg Frysehus I/S) i 1949 og lagde igennem de næste

18 hav&kaj nr. 1 · 2013

seks årtier hus til millioner af tons landbrugsprodukter – lige fra svin, okser og smør til kaviar og skaldyr. En arbejdsplads for tusindvis af mennesker og en vigtig brik i Esbjergs historie. Nedrivningen af frysehuset begyndte i slutningen af februar 2013 og forventes afsluttet i løbet af foråret, hvor bygningen af Mærsks nye domicil kan gå i gang.

Det gamle røde frysehus må vige pladsen for Maersk Oils nye kontorhus.

Invitation

Kom med til havnefest den 21. juni Den 21. juni indvier Esbjerg Havn den første del af den nye Østhavn. Det skal fejres! Derfor slår Esbjerg Havn dørene op for et brag af en havnefest, hvor havnens medarbejdere, samarbejdspartnere og selvfølgelig alle esbjergensere er inviteret. Åbningen af Østhavnen er en anledning til at fejre, at Esbjerg Havn har udviklet sig til Danmarks mest dynamiske havn med mere end 8.000 jobs fordelt på over 200 virksomheder. Udviklingen er resultatet af stærke virksomheder og industrier og et godt samspil mellem by og havn. Festlighederne indledes i Østhavnen med officiel indvielse og snoreklip. Herefter er hele Esbjerg og alle medarbejdere på Esbjerg Havn inviteret til fest. I løbet af dagen er der god mulighed for at lære Esbjerg Havn bedre at kende. På programmet er blandt andet: • Busture rundt på havnen • Oplev en vindmølle indefra

• Kom tæt på en af Bel Airs topmoderne helikoptere, der opererer i Nordsøen • Besøg bunkeren på Hulvejen • Sejltur i havnen

Der vil være aktiviteter for både store og små, når Esbjerg Havn den 21. juni inviterer til havnefest for hele byen.

• Drageværksted og sjove aktiviteter i havnebassinet for de mindste • Fællesspisning med Vesterhavet som tema Først på aftenen skruer vi op for musikken og inviterer børnefamilierne til koncert med en række aktuelle musiknavne. Vi tænder også for grillen. Så kommer lokale musikere på scenen, og til sidst runder Esbjerg-bandet ”The Floor Is Made Of Lava” festlighederne af. Hele aftenprogrammet finder sted i Byparken. På Esbjerg Havns Facebook-side vil vi i løbet af foråret gradvist løfte sløret for det fulde program for dagen, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Følg med på facebook.com/portesbjerg

hav&kaj nr. 1 · 2013 19

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL Verdens største vindmølleinstallationsskibe ligger side om side ved kajen.