ESBJERG HAVN
NR. 2 · 2013
Folkefest på Esbjerg Havn Hele byen var med, da Østhavnen blev indviet med en stor fest Gang i hjulene med jobrotation
Havnene er vækst motorer i Danmark
EWEA har fået ny dansk frontfigur
Esbjerg Jobcenter er på charmeoffensiv blandt havnens virksomheder.
Transportminister Henrik Dam Kristensen har blikket rettet mod den blå transport.
Thomas Becker advarer mod politisk zigzag-kurs
4 8
10
12
Indhold 3
Leder: Vi udvider havnen til fremtidens vækst
4
Hele Esbjerg fejrede Østhavnen
6
Østhavnen i tal og fakta
7
Når det går godt på havnen, går det godt i byen
8
Festen fortsatte i Byparken
10
Havnene er Danmarks vækstmotorer
12
Jobrotation sikrer efteruddannelsen på Esbjerg Havn
15
Halliburton advarer mod højere skatter i Nordsøen
16
Vind vil hjælpe Europa ud af krisen
18
Blue Water Shipping leverer fundamenter til Dantysk
19
Tall Ships Races kommer til Esbjerg i 2014
2 0
Fra en anden vinkel
Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen, Christer Holte m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1000
2 hav&kaj nr. 2 · 2013
Leder
Vi udvider havnen til fremtidens vækst SOMMEREN 2013 STÅR I FESTENS tegn på Esbjerg Havn, hvor vi netop har indviet vores nye Østhavn. En begivenhed, som vi fejrede med en stor fest for hele byen. Tusindvis af esbjergensere var med til at fejre dagen sammen med os og benyttede sig af muligheden for at besøge havnen og dens virksomheder – trods det dystre vejr med kraftig regn og vestenvind. Festen for Østhavnen illustrerer tydeligt den store opbakning, som vi på Esbjerg Havn oplever fra vores naboer. Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at kvittere for. Samtidig vil jeg gerne sige tak til de mange virksomheder, som deltog i dagen og åbnede deres døre for byen. Som I kan se og læse i dette blad, var det noget, som vakte begejstring blandt både store og små gæster på havnen. Østhavnen er en vigtig brik i fremtidens vækst, fordi den frigiver kapacitet og gør os i stand til at håndtere de store havvindmøller, der bliver udviklet nu. Arealet kan desuden tilpasses, så det i fremtiden også kan huse olie- og gasindustri, ro/ro-transport eller containere alt efter efterspørgslen. Men fremtidens vækst afhænger i høj grad også af de politisk bestemte rammevilkår og muligheden for langsigtede investeringer. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får ro om vilkårene i Nordsøen. Som vores bestyrelsesformand Flemming N. Enevoldsen konstaterede i sin tale under indvielsen: ”Hvis tvivlen om fremtidsudsigterne slår rod, spænder det ben for investeringer, og de rykker andre steder hen. Derfor er forlængelsen af Nordsø-aftalen et vigtigt og rigtigt skridt at tage. Det samme gælder den langsigtede planlægning af, hvordan vi skal udbygge Danmarks havvindkapacitet. Det er med andre ord uheldigt, at der momentvis bliver raslet med sabler og sået tvivl om havvindparkerne, der er en del af energiforliget.”
»Jeg vil gerne sige tak til de mange virksomheder, som deltog i dagen og åbnede deres døre for byen«
Transportminister Henrik Dam Kristensen, som stod for den officielle indvielse af Østhavnen, er én af hovedpersonerne i relation til havnenes rammebetingelser. I et interview i dette nummer af Hav & Kaj slår han fast, at ”det er først og fremmest vigtigt, at vores infrastruktur hænger godt sammen, og at de forskellige transportformer understøtter hinanden. Dermed skabes rammerne for at føre mere gods over på jernbane og skib, så vi aflaster vores veje og støtter den mere miljøvenlige del af godstransporten. Det er jo også derfor, at vi har besluttet at forbedre både vej- og baneinfrastrukturen til Esbjerg Havn.” Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg indledte med at nævne begejstringen. Lad mig slutte samme sted. I dette nummer af Hav & Kaj efterlyser Halliburtons danske direktør Lars Torbensen større stolthed over olie- og gas-industrien herhjemme. Lad det være en opfordring: Danmark kan være stolte over dét, som vi har udrettet på området. Også på eksportmarkederne. Det bør begejstre, også når unge skal vælge uddannelse. God sommer! Ole Ingrisch Direktør, Esbjerg Havn
hav&kaj nr. 2 · 2013 3
Indvielse af Østhavnen
1
2
3
Hele Esbjerg fejrede Østhavnen Omkring 5.000 esbjergensere trodsede sommerregn og vestenvind og var med til at fejre Østhavnen, som Esbjerg Havn indviede fredag den 21. juni 2013. REGN OG BLÆSEVEJR ER IKKE NOK til at slå vestjyderne ud. Omkring 5.000 esbjergenserne trodsede fredag vejrets luner og mødte op til fest på Esbjerg Havn i anledning af den nye Østhavn. Her slog en række af havnens virksomheder dørene op for byens borgere og bød indenfor på områder, der normalt er lukket land for de fleste. Trods en kraftig sommerregn og en tung tåge over havnen stod folk i kø for at komme om bord på vindmølleskibe fra A2SEA, ESVAGT og WM Offshore samt på Marinehjemmeværnets flådeskib, der i dagens anledning havde lagt til ved Dokkajen. De søstærke bysbørn tog med ud at sejle med en hurtiggående gummibåd fra Mærsk eller Sønderhofærgen, der begge gav gratis sejlture i havnen. De modigste esbjergensere fik desuden set havnen fra oven med en tur i BMS’ 60 meter høje kran, hvorfra der var 360 graders vue over byen. I løbet af eftermiddagen klarede det op, og solen viste sig et par timer til glæde for de 500 esbjergensere, der benyttede den særlige lejlighed til at 4 hav&kaj nr. 2 · 2013
komme på en guidet bustur, en såkaldt havnesafari, rundt på det nye Østhavnsområde. Her fortalte medarbejdere fra henholdsvis Vestas, J. Lauritzens Eftf., Stürup og Mærsk om deres daglige arbejde på Esbjerg Havn. Et særligt trækplaster var Søværnets Operative Kommando, der viste Eskadrille 722 frem med en redningsdemonstration til søs, der imponerede både små og store tilskuere på Englandskaj. Populære var også de 3.000 gratis pølser fra Danmarks største grill, der havde taget opstilling på Englandskaj.
En milepæl for Esbjerg Dermed blev dagen den folkefest, som Esbjerg Havn havde håbet på, siger Ole Ingrisch, der er direktør for Esbjerg Havn. ”Det er fantastisk, at så mange mennesker dukkede op og fejrede dagen med os. Deres begejstring og opbakning er uvurderlig. Og de tusindvis af deltagere sætter en tyk streg under, at der skal meget
1. Der var højt humør trods regnen blandt de fremmødte på havnen. 2. Marinehjemmeværnets Musikkorps gav et nummer. 3. Små esbjergensere kunne komme helt tæt på havnens store fartøjer.
4
6
4. En sejltur i Mærsks hurtiggående gummibåd var et populært tilbud. 5. Med på broen på et vindmølleskib. 6. Et hold er godt klædt på til sejltur i havnen. 5 7. Eskadrille 722 viste sig frem med en demon stration af helikopterredning til søs. En imponerende, men våd fornøjelse for de mange fremmødte tilskuere.
7
hav&kaj nr. 2 · 2013 5
Indvielse af Østhavnen mere end blæst og regnvejr til at slå en esbjergenser ud. Det har havnens historie vist mange gange,” tilføjer Ole Ingrisch. Den officielle indvielse af Østhavnen stod havnens bestyrelsesformand, Flemming Enevoldsen, for sammen med Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup, og transportminister Henrik Dam Kristensen. Det var ministeren, der fik æren af at tude indvielsen ind overværet af et stort presseopbud fra både lokale og landsdækkende medier. ”Dagen i dag er en milepæl i den fantastiske historie, som Esbjerg Havn er. De nye muligheder, der åbner sig med det nye havneområde, cementerer virkelig Esbjerg Havn som offshore-havnen i Danmark. Det er til gavn ikke bare for regionen, men for hele landet,” sagde transportministeren kort efter indvielsen.
endelig over de omkring 1.500 esbjergensere, der var kommet til Byparken for at høre Esbjergs mest kendte rockband spille på hjemmebane. Det blev en magisk oplevelse med Byparken badet i et stemningsfuldt kulørt lys og et veloplagt band, der tydeligt var begejstret for at besøge hjemstavnen igen. 1. Bo Bjerregaard fra Vestas Offshore fortalte om aktiviteterne på Østhavnen. 2. En fremtidig medarbejder på Esbjerg Havn?
1
Våd folkefest i Byparken Kl. 18 fortsatte folkefesten i Byparken med kon certer med Musikhusets faste band ”Party-People” og gæsteoptræden med Hugo og Elliot fra MGP. X Factor-bandet ”Wasteland” vakte stor glæde blandt byens teenagepiger, mens DJ’en Jean van Baden trak de lidt ældre med ud på dansegulvet, hvor regnen igen gjorde arrangementet til en temmelig våd affære. Da aftenens hovednavn ”The Floor is Made of Lava” gik på scenen kl. 22.30, forbarmede vejret sig
2
Østhavnen i tal og fakta l E tableringen
af den nye Østhavn på Esbjerg Havn har været i gang siden midten af 2011 og er resultatet af investeringer på over 500 mio. kr.
l F ør
Østhavnsprojektet gik i gang, dækkede Esbjerg Havn ca. 3.500.000 m2 (350 ha) og havde ca. 10 km kajer. Når denne etape af havneudvidelsen er helt færdig, vil Esbjerg Havn være vokset med 650.000 nye m2 og yderligere 1,6 km kaj. Havnen er dermed vokset med et areal, der svarer til 100 fodboldbaner.
l Ø sthavnen
er bygget specielt til forsamling og udskibning af offshore-vindmøller, og Vestas og Siemens er allerede flyttet ind på området. Området kan dog tilpasses, så det i fremtiden også kan huse blandt andet olie- og gasindustri, bulk, trailere (ro/ro) samt containere.
l M THøjgaard
har stået for udviklingen af de nye kajer på Østhavnen med etablering af kajanlæg med spuns, betonoverbygning og rampe, kajudstyr, ramning af 1,6 km kaj og montering af 2.000 ankre.
6 hav&kaj nr. 2 · 2013
l Østhavnens
kajer er etableret med en markant højere bæreevne end de fleste andre kajer i havnen. De kan mindst bære 5 tons pr. m2, hvilket svarer til en vandsøjle på 5 meters højde overalt.
l R ohde
Nielsen har stået for udvidelse af sejl renden, etablering af svajebassinet og et nyt havnebassin. I alt er uddybet 4,2 mio. m3, hvoraf 1,3 mio. m3 er brugt til fyld. Hvis hele den mængde sand og ler, der er blevet uddybet, blev stablet op på Torvet i Esbjerg, ville det blive til en søjle på over 800 meter.
l A rkilVolker
JV (som det tidligere Esbjerg-firma Stürup er en del af) har stået for landarbejdet på Østhavnen, der omfatter modtagelse af sand, regulering og belægninger, stenskråninger mm. I alt bliver der brugt 4,5 mio. m3 sand til fyld.
l H vis
hele den mængde, som er blevet brugt til fyld, skulle være kørt med én lastbil i pendulfart fra Korskroen til Østhavnen (en strækning på ca. 15 km), ville det have tage over 100 år.
Borgmesteren:
Når det går godt på havnen, går det godt i byen For Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup, var indvielsen af Østhavnen en stor dag – både for ham som borgmester og som borger i Esbjerg. Det fortalte han i sin indvielsestale. ”Esbjerg Havn har historisk været en krumtap for udviklingen af Esbjerg, og derfor har den en særlig plads i esbjergensernes bevidsthed. Og havnens store rolle er på ingen måde udspillet – tværtimod – hvilket indvielsen i dag også understreger med al tydelighed. Faktisk spiller havnen en større rolle for Esbjergs erhvervsudvikling end nogensinde før,” sagde borgmesteren. Da Esbjerg Havn i 2000 overgik fra at være en statshavn til en kommunal selvstyrehavn, var det ifølge Søtrup noget af det største i hans næsten tyve år som borgmester i byen. Dermed blev havnen uafhængig af de finanspolitiske luner og fik frihed til at træffe beslutninger om investeringer og udbygning af havnen, forklarer han. Og samarbejdet mellem kommunen og havnen har vist sig at bære frugt, understregede borgmesteren, der har store forventninger til fremtidens vækst. Johnny Søtrup kunne fortælle, at Esbjerg Kommune netop nu er i dialog med Transportministeriet om at skabe bedre tilkørselsforhold for de store
vindmølletransporter til Østhavnen. Dermed er det målet at sikre, at de stadigt større vindmølledele kan komme uhindret ned til havnearealerne. ”Esbjerg Kommune er landets EnergiMetropol, og den rivende udvikling i energisektoren trækker en stor bølge efter sig. Derfor kan vi bryste os af, at vores område er i solid vækst, og at vi oplever lav ledighed. Vi har en stærk firmaklynge med omkring 300 energirelaterede virksomheder i Esbjerg, og Esbjerg Havn er naturligvis en af kernespillerne. Det har altid været sådan, at når det går godt på havnen, går det godt i Esbjerg. Så selv om udviklingen går hurtigt, er den læresætning bestandig,” sagde Søtrup og fortsatte: ”Vores succes i Esbjerg skyldes i høj grad vores omstillingsparathed, og på samme måde hæfter jeg mig med glæde ved den store fleksibilitet i udformningen af den nye Østhavn. Havnen har fremtidssikret sig ved at gøre det muligt hurtigt at reagere på ændringer i kundernes efterspørgsel. Det er et kardinalpunkt for Esbjerg Kommune, at havnen til enhver tid matcher både markedsbehov og virksomhedernes behov, og med den nye Østhavn er jeg ikke et sekund i tvivl om, at investeringen vil gøre gavn – både herhjemme og internationalt set.”
1. Johnny Søtrup og transportminister Henrik Dam Kristensen ved indvielsen af Østhavnen. 2.-4. Der var fuldt hus i teltet ved den officielle indvielse.
1
2
3
4
hav&kaj nr. 2 · 2013 7
Indvielse af Østhavnen
1
2
3
Festen fortsatte i Byparken 1. Tilskuerne var rustet med
3. Hugo og Elliot spillede MGP-
paraplyer og regntøj til musikken
hittet Håndværkerrøv.
i Byparken.
8 hav&kaj nr. 2 · 2013
4.-5. Da mørket faldt på, gik
2. X Factor-bandet ”Wasteland”
”The Floor is Made of Lava” på
bragte både tårer og smil frem
scenen og leverede en veloplagt
hos byens teenagepiger.
koncert på hjemmebane.
4
5
hav&kaj nr. 2 路 2013 9
Interview
Transportminister Henrik Dam Kristensen talte ved indvielsen af Østhavnen den 21. juni.
Havnene er Danmarks vækstmotorer Står det til transportminister Henrik Dam Kristensen skal havnene spille en markant større rolle i den danske og europæiske transport. De maritime erhverv er vækstmotorer for Danmark, og Esbjerg Havn er et eksempel på en dansk havn, der har formået at gribe vækstmulighederne, lyder det fra ministeren. I REGERINGENS STRATEGI for Det Blå Danmark lægger I vægt på havnene som en port mod verden og vækstmotor. Hvilken rolle spiller Esbjerg i dén sammenhæng? ”Esbjerg Havn spiller en stor rolle – både som led i forskellige transportkæder, men også som selvstændigt erhvervsområde. Esbjerg er en del af det europæiske transportnetværk, som binder Danmark sammen med resten af Europa og verden, og med
10 hav&kaj nr. 2 · 2013
de seneste års investeringer i vej- og baneanlæg er tilgangen til havnen blevet optimeret. Esbjerg Havn har derfor en stor mulighed for at blive en væsentlig aktør i visionen om at flytte mere gods ud på vandvejene. Derudover har Esbjerg haft succes med at opbygge en førende position inden for offshore-aktiviteter – både hvad angår havvindmøller og indvinding af naturressourcer. Begge områder anser regeringen for at have et særligt vækstpotentiale. Det fremgår for
eksempel af energiforliget sidste år og beslutningen om at opføre endnu flere havvindmøller på Horns Rev.” Hvad er efter din opfattelse forklaringen på, at en dansk havn som Esbjerg har udviklet sig til en førende energihavn i hele Nordsøregionen? ”Esbjerg Havn har været dygtig til at fokusere på fremtiden og de muligheder, den bringer med sig. Man har ikke været bange for at skifte spor fra Englandshandel og fiskeri til offshore-aktiviteter. Siden havnen blev overdraget fra staten til Esbjerg Kommune i 2000, er den gået fra at være en af Danmarks største fiskerihavne til nu at være en af Europas førende offshore-havne, hvilket vidner om en veldrevet havn.”
”I regeringen er vi fokuseret på at skabe vækst i Danmark. På havneområdet fik vi sidste år vedtaget en ny havnelov, som forbedrede havnenes muligheder for at skabe vækst. Det bliver nu spændende at følge, hvordan havnene udvikler sig inden for de nye rammer.
”Esbjerg Havn spiller en stor rolle – både som led i forskellige transportkæder, men også som selvstændigt erhvervsområde” Henrik Dam Kristensen (S), transportminister
Lokalt engagement styrker væksten Hvor ser du de største vækstmuligheder for havnene de kommende år? ”De danske havnes styrke er deres alsidighed. Derudover har havnene en evne til at opsøge og udnytte nye forretningsområder. Det kan være lige fra offshore-markedet, som her i Esbjerg, til krydstogtsindustrien – der er mange vækstmuligheder. Selvom den økonomiske krise har ramt de maritime erhverv hårdt, har mange havne formået at se fremad. Det er vigtigt, at havnene fastholder deres fremsynethed for at have øje for nye vækstmuligheder og dermed bevare Danmark som en førende maritim nation.” Hvad er afgørende for, at mulighederne bliver realiseret? ”Mange havne nyder godt af et stort lokalt engagement og et godt samarbejde på tværs i nærområdet. Og så er det ikke anderledes, end at veldrevne havne opnår resultater. Det gælder også, når det handler om de muligheder, den enkelte havn har inden for rammerne af en bæredygtig økonomi. Det er selvfølgelig også vigtigt, at havnenes baglandsinfrastruktur er gearet til at håndtere den udvikling, der finder sted på de danske havne. Og her har vi fra Christiansborg via transportaftalerne været med til at understøtte udviklingen. Det vil vi også fremover.” Hvad er din ambition for samspillet mellem vejgodstransport, jernbane og søfart i fremtiden? ”Det er først og fremmest vigtigt, at vores infrastruktur hænger godt sammen, og at de forskellige transportformer understøtter hinanden. Dermed skabes rammerne for at føre mere gods over på jernbane og skib, så vi aflaster vores veje og støtter den mere miljøvenlige del af godstransporten. Det er jo også derfor, vi har besluttet at forbedre både vej- og baneinfrastrukturen til Esbjerg Havn.” Hvad har regeringen i støbeskeen for at styrke vækstvilkårene for de danske havne?
Og på europæisk plan er Europa-Kommissionen for nyligt kommet med et udspil, der skal være med til at sikre en åben og fair konkurrence i havnesektoren. Jeg vil arbejde for, at forslaget skaber de bedste vilkår for, at vores havne kan udvikle sig. Vi er også i forligskredsen bag ”En Grøn Transportpolitik” blevet enige om at prioritere midler i Infrastrukturfonden til initiativer, der vil forbedre adgangen til havnene fra såvel land- som søsiden.”
Nye retningslinjer fra EU styrker Havne som vækstmotor er kommet på EU’s dagsorden. Hvad er dine forventninger til det konkrete udbytte for havne som Esbjerg? ”EU er ligesom regeringen meget fokuseret på at skabe bedre forhold for havnene, og der er et særligt fokus på de havne, der som Esbjerg indgår i det transeuropæiske transportnetværk, TEN-T. Jeg forventer derfor, at EU’s initiativer vil være med til at sikre en mere åben og fair konkurrence mellem de europæiske havne. Og jeg tror, det kun kan være med til at gavne Esbjerg Havn, der allerede står stærkt i den internationale konkurrence. Jeg forventer også, at EU gennem støtte fra for eksempel TEN-T-midlerne vil hjælpe havnene til at udvikle sig, så de kan udfylde rollen som transportknudepunkter og binde Europa bedre sammen. Sidste år, da Danmark havde formandsskabet for EU, arbejdede jeg selv for, at havnenes muligheder for at opnå EU-støtte fra TEN-T-programmet skulle være større i forhold til tidligere ved at styrke den maritime komponent af TEN-T kaldet ”Motorways of the Sea”. Det nåede vi til enighed om blandt transportministrene, og det ser heldigvis ud til, at Europa-Parlamentet er enige med os. De nye retningslinjer skal træde i kraft fra 2014. Esbjerg Havn er faktisk et rigtig godt eksempel på, hvordan det er lykkedes med støtte fra både Folketinget og EU at få skabt nogle adgangsforhold til havnen, som giver havnen mulighed for at være vækstmotor lokalt og regionalt.”
hav&kaj nr. 2 · 2013 11
Nyt på Esbjerg Havn
HR-manager Nick Ørskov er positivt overrasket over samarbejdet med Jobcenter Esbjerg.
Jobrotation sikrer efteruddannelsen ESVAGT er blandt de virksomheder på Esbjerg Havn, der har haft gode erfaringer med en jobrotationsordning gennem Jobcenter Esbjerg. SEND EN MEDARBEJDER på efteruddannelse og få tilskud til en vikar i mellemtiden. Det er essensen i den jobrotationsordning, som en række virksomheder i Esbjerg siden 2006 har haft glæde af. Senest ESVAGT, der har puljet uddannelsestimer sammen til at ansætte en ekstra lagermedarbejder. Jobrotation er en mulighed, som endnu flere virksomheder på Esbjerg Havn bør få øjnene op for, lyder opfordringen fra Jobcenter Esbjerg. ”Jobrotation giver virksomhederne mulighed for at få efterudannet deres medarbejdere og samtidig få tilskud til en rotationsvikar. Det er en ordning, der kommer både virksomheder, medarbejdere og ledige til gode,” forklarer Pia Damtoft, der er jobcenterchef i Esbjerg Kommune. Ordningen betyder, at virksomhederne kan veksle uddannelsestimer til vikartimer med et tilskud på 194,84 kroner i timen til private virksomheder og 173,09 til offentlige virksomheder. Vikaren behøver ikke at tilhøre samme faggruppe som den eller de medarbejdere, der kommer på efteruddannelse. Tværtimod er ordningen helt fleksibel, så virksomheden har frihed til at vælge præcis den vikar, der er mest behov for.
12 hav&kaj nr. 2 · 2013
Samtidig åbner ordningen en dør til arbejdsmarkedet for kommunens ledige hænder, der gerne vil i gang igen, fortæller Pia Damtoft. ”Fordelen ved ordningen er dels, at virksomhederne får en vikar ind, mens de efteruddanner deres personale. Men samtidig ser vi, at mange virksomheder også bruger det til at se de ledige an, så de bruger det som en form for rekruttering. En pæn portion af de ledige, som har været ude som vikar i et rotationsprojekt, har fået fast job efterfølgende,” siger hun.
Attraktive ledige er klar til at tage fat Det samme peger Dorthe Bønning, der er jobkonsulent ved Jobcenter Esbjerg, på. Hun står for at formidle kontakten mellem ledige og virksomheder. ”I min verden er det ren win-win. Virksomhederne får mulighed for at efteruddanne deres medarbejdere, mens de får en vikar ind. Samtidig får den ledige, der bliver ansat som vikar, en indgang til arbejdsmarkedet og noget erfaring på CV’et. Og betingelserne er langt bedre end praktikker og løntilskudsordninger, fordi man rent faktisk er ansat
Pia Damtoft og Dorte Bønning fra Jobcenter Esbjerg opfordrer flere af havnens virksomheder til at overveje jobrotation.
”Jeg kan klart anbefale ordningen til andre virksomheder og har faktisk allerede gjort det” Nick Vejlgaard Ørskov, HR-manager, ESVAGT
Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at en særlig mentalitet og viljestyrke præger Esbjergs virksomheder.
hav&kaj nr. 2 · 2013 13
Nyt på Esbjerg Havn
efter overenskomst i virksomheden i vikarperioden og optjener løn og feriepenge.” Jobcenter Esbjerg hjælper med at finde egnede kandidater til vikarstillingerne, fortæller Dorthe Bønning. Men, understreger hun, det er helt op til virksomhederne selv, hvilken vikar de vil ansætte, så længe vikaren har været ledig i mindst tre måneder. ”Jeg kan selvfølgelig ikke love, at jeg kan skaffe 25 ledige offshore-ingeniører til virksomhederne på havnen i morgen. Men hvis virksomhederne sender 25 offshore-ingeniører på efteruddannelse, kan jeg hjælpe med at finde nogle andre medarbejdere, som de kunne have glæde af i den periode. Netop det fleksible i ordningen gør den relevant for nærmest alle typer af virksomheder.” Og selvom der måske ikke vrimler med kemiingeniører og offshore-specialister blandt Esbjergs ledige, minder Dorthe Bønning om, at der er nogle meget velkvalificerede ledige i puljen lige nu. ”Nu, hvor vi er midt i en lavkonjunktur, har vi en stor gruppe af meget velkvalificerede ledige. Der er dygtige folk – både nyuddannede, som brænder for at komme ud og vise, hvad de kan, og lidt ældre ledige, som måske har mistet deres job, fordi en virksomhed er lukket, og som har en masse erfaring at trække på.”
”I min verden er det ren win-win. Virksomhederne får mulighed for at efteruddanne deres medarbejdere, mens de får en vikar ind. Samtidig får den ledige, der bliver ansat som vikar, en indgang til arbejdsmarkedet og noget erfaring på CV’et” Dorthe Bønning, jobkonsulent, Jobcenter Esbjerg
markedet, dygtigere. Det er det, vi skal leve af på sigt,” siger Dorthe Bønning. Så hvad skal man som virksomhedsleder gøre, hvis man gerne vil høre mere om jobrotationsmulighederne? ”Så skal man bare kontakte mig og hive en halv time ud af kalenderen. Så kommer jeg ud til virksomheden og fortæller om mulighederne og lytter til virksomhedens ønsker og behov. Så finder vi en løsning, der passer til den konkrete virksomhed,” slutter Dorthe Bønning.
Gode erfaringer hos ESVAGT Hos ESVAGT kan HR-manager Nick Vejlgaard Ørskov nikke ja til, at ordningen har været en succes. ”Vi har 740 søfolk ansat, og vi har hele tiden medarbejdere på efteruddannelse. Det har som sådan ikke noget med jobrotation at gøre. Det, der er det nye for os, er, at man kan bruge uddannelsestimerne til at ansætte en ekstra medarbejder. Det var jeg ikke klar over, før Dorthe fortalte mig om ordningen,” siger han. Mens en række af ESVAGTs medarbejdere tager kurser i hydraulik og el på EUC Vest, har ESVAGT lagt uddannelsestimerne sammen og ansat en lagermedarbejder – i første omgang i et halvt år. Foreløbig har det været ”en meget, meget positiv oplevelse,” fortæller Nick Ørskov. Og der har ikke været noget administrativt bøvl, forklarer han. ”Det er jobcenteret, der har klaret papirarbejdet og den administrative del, så det har slet ikke været besværligt. Jeg kan klart anbefale ordningen til andre virksomheder og har faktisk allerede gjort det,” siger han.
Koster kun en halv times møde Hos jobcenteret peger Dorthe Bønning også på de samfundsmæssige perspektiver i ordningen. ”Det giver rigtig god mening at opkvalificere Danmark og gøre den arbejdsstyrke, vi har på arbejds-
14 hav&kaj nr. 2 · 2013
Sådan fungerer jobrotation Med jobrotation kan virksomheder sende medarbejdere på efter uddannelse i en kortere eller længere periode og samtidig sikre driften ved at veksle uddannelsestimerne med vikartimer. Dermed får virksomhederne opkvalificeret medarbejderskaren, samtidig med at ledige kommer i job. Vil du vide mere om jobrotation, så kontakt jobkonsulent Dorthe Bønning på email dob@esbjergkommune.dk eller telefon 2145 7597.
Nyt på Esbjerg Havn
Halliburton advarer mod højere skatter i Nordsøen Uden stabile rammevilkår i Nordsøen risikerer vi at tabe både investeringer og dygtige medarbejdere til udlandet. Sådan lyder budskabet fra Lars Torbensen, der er adm. direktør for det globale olieserviceselskab Halliburton i Esbjerg. ET DANMARK UDEN olie- og gasproduktion ville være et markant fattigere land. Derfor er det vigtigt, at de danske politikere anerkender branchen og stopper blæsten om vilkårene i Nordsøen. Det mener Halliburtons danske direktør i Esbjerg Lars Torbensen. For nylig lagde den danske regering op til at øge beskatningen af de olieselskaber i Nordsøen, der ikke er omfattet af Nordsøaftalen fra 2003. Det advarer Lars Torbensen kraftigt imod. Der er stadig et stort potentiale i Nordsøen, men den tilbage værende olie bliver sværere at få fat i. Derfor står olie- og gas-selskaberne over for nye udfordringer, hvad angår både materiel og kompetencer. ”For tyve år siden borede man i nogle felter, der kun lå 2.000 meter under havoverfladen. Nu har vi Svane-feltet, der er 5.900 meter nede. Det stiller større krav til både udstyr og medarbejdere, og det betyder, at indvindingen bliver dyrere og investeringerne større,” siger Lars Torbensen.
Lang investeringshorisont Derfor kræver olie- og gasproduktionen i Nordsøen mere end nogensinde gennemskuelige og stabile rammevilkår. Ellers ender kapitalinvesteringerne andre steder end i Danmark, lyder det fra Lars Torbensen. ”Stabilitet er helt afgørende for reguleringen af olie- og gasbranchen, fordi investeringerne er store og langsigtede. Derfor er det skidt for branchen, når man ændrer skattevilkårene. Det skaber usikkerhed, og det tager investeringslysten fra virksomhederne. Vi skal ud i nogle felter, der er meget svært tilgængelige, og som kræver ny teknologi og store investeringer. Derfor duer det ikke at hæve skatter og afgifter. Vi skal bare se til England for at se konsekvensen. Når man hæver skatterne, falder investeringerne, og kapitalen flytter derhen, hvor der er mere stabilitet omkring investeringsvilkårene,” forklarer han.
Større stolthed i oliebranchen
Vi skal holde fast i de
Et andet problem er arbejdskraften, som olie- og gassektoren har svært ved at rekruttere. Med 11.300 ledige job bare i den norsk offshore-sektor er der rift om medarbejderne i den internationale olie- og gas-industri. Hvis aktiviteten på den danske sokkel falder på grund af faldende investeringer, så vil den danske arbejdsstyrke søge andre steder hen. ”Norge ville tage imod de danske medarbejdere med kyshånd, hvis politikerne ændrer rammevilkårene for branchen. Og er medarbejdernes først rejst, kan vi ikke bare få dem tilbage igen. Så vil vi have et problem med at skaffe de personalemæssige ressourcer fremadrettet,” siger Lars Torbensen, der samtidig peger på, at langt flere unge skal opmuntres til tage en oliegas-relateret uddannelse. Lige nu bliver der nemlig uddannet alt, alt for få. ”Vi har brug for at få en større stolthed i branchen generelt, så vi kan rekruttere flere unge mennesker til den. I Halliburton tror vi på, at vi har en lang fremtid foran os i Esbjerg. Jeg har sagt til min søn, der læser til kemiingeniør, at der er rigelige olie- og gasressourcer til, at han kan blive pensioneret i branchen,” slutter Lars Torbensen.
for olieselskaberne i
stabile rammevilkår Nordsøen, hvis ikke vi vil miste investeringer og medarbejdere til udlandet. Det mener Halliburtons danske direktør Lars Torbensen.
hav&kaj nr. 2 · 2013 15
Interview
Danmarks ”Mr. Klima”, Thomas Becker, er trådt til som ny topchef for den europæiske vind organisation EWEA.
EWEA’s nye frontfigur:
Vind vil hjælpe Europa ud af krisen Hold nu fast i ambitionerne for vindkraft, lyder opfordringen fra Thomas Becker, der er nytiltrådt CEO for den europæiske vindindustris forening EWEA. DEN EUROPÆISKE VINDINDUSTRI har fået ny dansk førerhund: Thomas Becker, tidligere afdelingschef i Klima- og Energiministeriet, topforhandler for Danmark i de internationale klimaforhandlinger, idémand bag COP15 og en farverig stemme i debatten om dansk og europæisk energipolitik. Jobbet som vindens topchef på den europæiske scene synes som skabt for Becker, der, siden han begyndte sin karriere som fuldmægtig i Miljøministeriet, er blevet kendt som ”Mr. Klima” i Danmark. Men selvom klimaargumenterne fylder meget i debatten om vindkraft, er det langt fra det eneste, der optager Thomas Becker. 16 hav&kaj nr. 2 · 2013
”Jeg ser vind som den intelligente løsning på fremtidens energiudfordringer og på den europæiske økonomiske krise. EU er i dag netto-storimportør af fossilt brændsel. Vi kan forbedre ikke bare vores miljø og klima, men også vores nationaløkonomi, hvis vi udbygger vindkraft. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det rigtig fornuftigt,” siger Thomas Becker og tilføjer: ”Og så er det jo fascinerende med de kæmpevindmøller, der bliver udviklet nu. Det er dansk ingeniørkunst med dansk viden og knowhow. Som vi kan eksportere og få penge for til den danske statskasse.”
Værdifulde afledte effekter Det europæiske energiforbrug er stigende. Derfor er det ifølge Thomas Becker ”naivt” at tro, at man kan effektivisere sig ud af de stigende energiomkostninger. I stedet bør de europæiske lande gøre produktionen af energi grønnere og reducere de milliardbeløb, der går til at købe fossil energi uden for Europa. ”Over halvdelen af vores energiforbrug i Europa kommer fra importerede fossile brændstoffer. Og for EU koster det netto 7,5 mia. kr. om dagen. Om dagen! Penge, som vi sender ud af det europæiske fællesskab – ud i lommen på Golfstaterne. Er det god energipolitik?,” lyder det retorisk fra EWEAtopchefen. Den største forhindring for vind – og havvind især – er den relativt høje pris per kWh, og det er en udfordring at få prisen længere ned, erkender Thomas Becker. Men han peger også på, at mange af vindens kritikere glemmer at tænke de afledte effekter med ind i regnestykket. De hundredetusindvis af job i hele forsyningskæden til vindkraft: ”Min vigtigste opgave er at få skabt forståelsen for, hvor god en forretning og hvor jobskabende vind er. Det er dansk vind på dansk jord med danske arbejdspladser. Det er virksomhederne i blandt andet Esbjerg jo strålende eksempler på.” Derfor er det først og fremmest vigtigt, at det politiske lag holder fast i ambitionerne, lyder opfordringen fra Becker. Klare udbygningsplaner vil dæmme op for den finansiering, vindindustrien lige nu savner. Og det vil sætte gang i udviklingen mod en lavere kWh-pris, lyder argumentet fra Becker. ”Zigzag-kurs og uklare signaler fra det politiske niveau er meget skadeligt – ikke mindst for offshore-vind. Når politikerne signalerer, at de tøver med udbygningen af vind, har det en utrolig negativ indflydelse på industrien. Hvis politikerne nyser, får den finansielle sektor lungebetændelse. Ved at sætte ambitiøse mål for udbygningen på europæisk niveau – og fastholde dem – giver man investorerne sikkerhed. Investorer vil have stabilitet – og har de det, er de også villige til at lægge penge ud.”
Thomas Becker l Født
1957 og uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Blev som nyuddannet ansat som fuldmægtig i Miljøministeriet, hvor han arbejdede i godt 13 år. Senere ansat i OECD og Det Internationale Energiagentur i Paris.
l Fra
2007 til 2009 afdelingschef i Klima- og Energiministeriet. En af hovedkræfterne bag COP15 i København i december 2009, indtil han under stort mediepostyr tog sin afsked kort før klimatopmødet.
l Fra
2010 administrerende direktør for genbrugsvirksomheden Genan, indtil han i april 2013 tiltrådte som CEO for den euro pæiske vindindustris organsation, EWEA.
900 mio. kvoter ud af systemet er bedre end ingenting, men det er alt for lidt. I EWEA mener vi, at man skal tage 2,1 mia. kvoter ud for at justere systemet. Permanent. Hvis kvoteprisen lå på 40 euro i dag, så ville der ingen problemer være med udbygningen af vedvarende energi og udbygningen af offshore-vind. Der ville være en boomende industri.”
Tysk valgkamp kan bane vejen Selv om de politiske signaler på både dansk og europæisk niveau har været blandede den seneste tid, ser Thomas Becker lys forude.
”Vi kan forbedre ikke bare vores miljø og klima, men også vores nationaløkonomi, hvis vi udbygger vindkraft. ” Thomas Becker, CEO, EWEA
Kvotesystemet skal slankes Samtidig peger Thomas Becker på det skrantende europæiske CO2-kvotesystem som en stor del af forklaringen på de manglende finansieringsmuligheder. Fejlen har ifølge Becker været indbygget i kvotesystemet fra dets oprettelse, fordi systemet hele tiden har haft for mange kvoter indbygget i sig i forhold til markedet. En overallokering, der viser sig tydeligt nu under lavkonjunkturen, hvor efterspørgslen på energi er lavere, lyder det fra Becker. Derfor skal kvotesystemet i hans øjne justeres markant for at komme til at fungere optimalt. ”Forslaget fra Kommissionen om at backloade
”Der har været meget uheldige signaler fra politikerne både nationalt og internationalt. Men for nylig har vi set en opblødning hos den tyske regering. Tyskland er på vej i valgkamp, og De Grønne står stærkt. Den tyske og den franske energiminister har for et par måneder siden i et fælles indlæg i avisen ”Le Monde” plæderet for bindende 2030-mål både med hensyn til energieffektivitet, vedvarende energi og CO2. Derfor synes jeg, at udsigterne er mindre deprimerende nu, end jeg syntes for et halvt år siden.”
hav&kaj nr. 2 · 2013 17
Kort nyt
Blue Water Shipping leverer fundamenter til DanTysk STORE MØLLEKOMPONENTER fylder godt op på kajen på Esbjerg Havn netop nu, hvor Blue Water Shipping i Esbjerg har travlt med udskibningen af havvindmølleparken DanTysk. Blue Water håndterer de 550 tons tunge monopæle til havmølleparken og de kæmpestore gule ”transition pieces”, der udgør forbindelsen mellem fundamentpæl og tårn på vindmøllen. Blue Water Shipping er valgt som stevedorer på
18 hav&kaj nr. 2 · 2013
vegne af Aarsleff Bilfinger Berger Joint Venture, som har installationskontrakten på DanTysk. Udskibning foregår med installationsfartøjet ”Seafox 5”, der har plads til fire sæt transition pieces og monopæle ad gangen. DanTysk, der er ejet af Vattenfall, består af 80 møller, der tilsammen vil levere strøm til 400.000 husholdninger. Parken skal opereres og serviceres ud af Esbjerg.
De store gule ”transition pieces” til havvindmøller står linet op på den nye Østhavn.
Kort nyt
Tall Ships Races kommer til Esbjerg i 2014 Esbjerg Havn får i sommeren 2014 besøg af nogle af verdens største og smukkeste sejlskibe. DET SKER, når den prestigefyldte sejlsportskonkurrence Tall Ships Races kommer til Esbjerg den 2.-5. august 2014. Tall Ships Races er en international langdistance kapsejlads, der har til formål at uddanne og udvikle unge mennesker gennem sejltræning. Der er dermed lagt op til folkefest og liv og glade dage på havnen, når flere tusinde unge søfolk fra over 30 forskellige lande lægger til kaj i Esbjerg.
Strækningen, som sejlskibene skal dyste på i 2014, starter i Harlingen i Holland den 3. juli, fortsætter til Fredrikstad og herefter Bergen i Norge. Esbjerg Havn bliver målhavn og dermed vært for festlighederne, når vinderne af kapsejladsen kåres. Esbjerg Havn var senest vært for Tall Ships Races i 2001, hvor begivenheden trak over en halv million besøgende.
Tall Ships Races var sidst på besøg i Esbjerg i 2001.
ESVAGT bygger nyt domicil DET GÅR GODT FOR ESVAGT, som nu får nyt stort domicil på Esbjerg Havn. Rederiet er vokset ud af sine nuværende lokaler på Adgangsvej 1 og overtager nu IAT’s 2.300 m2 store bygninger på havnen og bygger samtidig en ny administrationsbygning ud til havnefronten. Ifølge ESVAGT giver det nye domicil logistiske fordele, fordi rederiet nu kan samle lagerog værkstedsaktiviteter. ESVAGT har det seneste år udvidet både medarbejderstab og flåde kraftigt og fik midt i juni leveret sit skib nummer 37 fra et værft i Singapore.
ESVAGT ansatte i 2012 omkring 100 nye medarbejdere.
hav&kaj nr. 2 · 2013 19
Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg
FRA EN ANDEN VINKEL Lods står af ro/ro-fartøjet Seatruck Pace, der afgår med vindmølledele fra Esbjerg Havn.