Hav & Kaj - nr. 3 - 2013

ESBJERG HAVN

NR. 3 · 2013

Mere gods på den blå motorvej Esbjerg-virksomheder oplever øget efterspørgsel på nye løsninger Nordsøen rummer fortsat potentiale

Effektive havne skal bekæmpe trængsel

Smededrømmen blev opfyldt hos Semco

Faste rammevilkår og nye investeringer skal sikre olie/gasaktiviteterne i Nordsøen

Transportminister Pia Olsen Dyhr vil have bedre samspil mellem transportformerne

Havnens lærlinge bliver fejret ved Fagenes Fest

14 12

6

12

Indhold 3

Leder: Vejen er banet for fortsat vækst i Esbjerg

Tema: Godstransport

4

Tysk trængsel giver luft til nye transportløsninger

6

Vi kan ikke bygge os ud af trængslen

8

En ad hoc-løsning til gavn for alle

10

Blue Water tror på mere ro/ro

12

Niels Winthers kunder søger mod Esbjerg

14

Transportens nye frontkvinde: Effektive havne kan bekæmpe trængsel

16

Klaus fik smededrømmen opfyldt hos Semco

18

Nicon Industries flytter ind på havnen

2 0

Nordsøen rummer stadig potentiale

22

Når naturen rykker ind på havnen

24

Fra en anden vinkel

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1000

2 hav&kaj nr. 3 · 2013

Leder

Vejen er banet for fortsat vækst i Esbjerg 25.000! Så mange job, er der udsigt til, at offshore-industrien – olie/ gas og havvind – samlet vil kunne skabe de kommende seks år. Det viser en ny analyse fra Offshoreenergy.dk. Jobprognosen holder selvfølgelig kun stik, hvis der er attraktive vilkår for at investere massivt i Nordsøen. Langsigtet klarhed om spillereglerne er en af de helt kritiske faktorer. Dén klarhed ser nu ud til at være skabt med den nye politiske aftale om beskatning af selskaber uden for DUC. Kun tiden vil vise, hvordan investorerne reagerer på de nye vilkår, men inde i bladet udtrykker både klimaminister Martin Lidegaard og Olie Gas Danmark tillid til et fortsat højt aktivitetsniveau i Nordsøen og dermed også Esbjerg.

Bel Air med Susanne Hessellund i spidsen er ét af symbolerne på det høje aktivitetsniveau, iværksætterånden og mulighederne knyttet til offshore-industrien i Esbjerg. På fire år har virksomheden leveret en vækst på 5.779 pct. Det kunne ingen hamle op med, da Børsen den 8. oktober kårede og fejrede årets danske Gazelle. Herfra skal lyde et stort tillykke til Bel Air! Også tillykke til Klaus. Han er nyudlært smed og har været lærling hos Semco. Vi fortæller hans historie i dette blad, som er en påmindelse om havnens rolle som uddannelsessted. Der er brug for stærke faglærte, hvis havnens virksomheder skal bevare deres konkurrencekraft.

Der er ikke meget at fejre på de nordtyske veje lige nu. Reparationen af Europabroen ved Hamborg har skabt store problemer for vejgodstransporten og ”den jyske korridor”. Problemerne slutter ikke med broen, for de kommende år byder på omfattende vejarbejde omkring Hamborg. I dette nummer af Hav & Kaj ser vi nærmere på situationen og alternative veje for godstransporten. Transportvirksomhederne er heldigvis fleksible. Blue Water og DFDS var hurtige til at tilbyde nye løsninger, så gods kan blive omdirigeret fra motorvej til søvej. Men transportører og transportindkøbere kan selvfølgelig aldrig være mere fleksible, end infrastrukturen tillader. Derfor er et effektivt samspil mellem havne, jernbane og vejnet helt afgørende, så vi kan afhjælpe trængsel og hurtigt reagere på akutte benspænd for transporten. Som transportminister Pia Olsen Dyhr fortæller i interviewet inde i dette blad, stiller det både krav til de enkelte transportformer og til sammenkoblingen af dem.

Havnene spiller her en vigtig rolle.

»Blue Water og DFDS var hurtige til at tilbyde nye løsninger, så gods kan blive omdirigeret fra motorvej til søvej.«

Denne leder og Hav & Kaj er som sædvanlig på dansk. Ligesom vores Facebook-side. Men som naturlig konsekvens af Esbjerg Havns internationa­ lisering skruer vi nu op for vores engelsksprogede tilbud til udenlandske samarbejdspartnere og de hundredvis af ikke-dansktalende medarbejdere i havnens virksomheder. Fremover vil de fleste nye artikler i Hav & Kaj blive oversat til engelsk og lagt på vores engelsksprogede hjemmeside.

Og på Esbjerg Havns nye LinkedIn-side vil vi kommunikere væsentlige nyheder og løbende kommentere på udviklingen inden for de industrier, vi beskæftiger os med.

God læsning!

Ole Ingrisch Direktør, Esbjerg Havn

hav&kaj nr. 3 · 2013 3

Tema: Godstransport

Tysk trængsel giver luft til nye transportløsninger Den lukkede motorvejsbro over Kielerkanalen og udsigt til flere års vejarbejde på den tyske A7-motorvej skaber udfordringer for virksomheder, der skal sydpå med gods. De tyske trafikpropper kan vise sig at blive et boost for nye intermodale transportløsninger, spår transportforsker.

Lukningen af motorvejsbroen over Kielerkanalen har hen over sommeren og efteråret 2013 skabt udfordringer for godstransporten ned gennem Tyskland. Og samtidig har det sat nyt skub i debatten om effektiv intermodal transport.

Siden Europabroen blev lukket for renovering i juni, har danske eksportører måtte forholde sig til en markant længere og dyrere transporttid på vej ned gennem Tyskland. På Esbjerg Havn har rederierne Niels Winther og DFDS mærket en øget efterspørgsel på godstransport over sø, og Blue Water Shipping og Vestas har samarbejdet om at fragte store vindmølledele, der tidligere blev transporteret på lastbiler, sydpå med skib.

Bedre end støtteprogrammer Jacob Kronbak, der er ph.d., lektor og transport­ forsker ved Syddansk Universitet, spår, at endnu mere gods vil blive sendt sydpå ad søvejen de kommende år. ”Lige nu er der en market opportunity for alternative transportløsninger, der langt overstiger det, vi har set før i EU-støtteprogrammer som Marco Polo og lignende. Derfor vil vi se en gradvis opbygning af maritim og intermodal transport de kommende år,” siger han og fortsætter: 4 hav&kaj nr. 3 · 2013

»Så snart man kan se, at der er forretning i det, kan man tage et skib ind og være klar med løsningen.

Det er ekstremt fleksibelt.« Jacob Kronbak, tranportforsker, Syddansk Universitet

”Vi ligger allerede i dag tæt på en overkapacitet på vejene i den del af Tyskland. Det betyder, at selv den mindste lukning i transportnettet hurtigt kan udvikle sig til at blive en kæmpe prop, så vejene lukker til.

Og så kommer de alternative løsninger i spil.”

16 år med tyske køer forude Ifølge planen skal Europabroen åbne igen i slut­ ningen af november. Men dermed er det ikke slut med de tyske trængselsudfordringer. Den vigtige A7-motorvej skal nemlig udvides i årene 2014-2030.

Det giver med andre ord udsigt til 16 år med vej­ arbejde og trængsel omkring Hamborg.

En udfordring, som det danske transportnet sagtens kan håndtere, hvis vi blot holder øjnene åbne for andre transportmuligheder, forklarer Jacob Kronbak. ”Lige nu er der god plads på vejen fra Kolding til Esbjerg og direkte adgang ned til havnen. Der er hverken forsinkelse eller trafikpropper. Og Esbjerg har de nødvendige færgelejer til at understøtte mulighederne. Det, der kan være problemet, er frekvensen. Hvis der kun er én afgang mellem Esbjerg og Zeebrügge om ugen, er det ikke nok til at kunne suge transporten op, og der vil være typer af gods, som det ikke duer til – fx fødevarer,” siger han og fortsætter: ”Samtidig ved vi, at der er tilstrækkelig ro/rokapacitet til den eksisterende tonage, så vi skal

Trafikken på de tyske motorveje er så tæt på overkapacitet, at selv den mindste lukning kan blive en prop, påpeger Jacob Kronbak.

ikke ud og nybygge. Så snart man kan se, at der er forretning i det, kan man tage et skib ind og være klar med løsningen. Det er ekstremt fleksibelt,” siger han.

Langsigtede perspektiver Men det kræver, at transportvirksomhederne får øjnene op for alternativerne til de tilsandede motorveje. Et tilstrækkeligt effektivt intermodalt system kræver nemlig, at ro/ro-løsningerne kommer op at køre med den rette kadence, og at transportvirksomhederne indstiller sig til en ny måde at tænke transport på. Men så kan det også gå hurtigt, spår Jacob Kronbak. ”Ændringer i godsstrømme kan sammenlignes med ketchup i de gamle Heinz-glasflasker. Når man vender bunden i vejret på flasken, så kommer der først ikke noget. Men når man så giver flasken et par dunk i bunden, så går der et par sekunder, og så kommer ketchuppen lige pludselig væltende,” siger han og tilføjer: ”Det interessante er, at hvis vi først får det intermodale system op at køre med en god frekvens og en ordentlig volumen på skibene, så kan priserne komme så langt ned på de intermodale løsninger, at de også kan konkurrere med vejtransporten. Det giver perspektiver, der rækker længere end de aktuelle problemer i Tyskland.”

Flaskehalsproblemer på de tyske motorveje l I

juli 2013 blev motorvejsbroen over Kielerkanalen lukket for lastbiler på grund af renoveringsarbejde. Det har skabt problemer for den sydgående danske godstransport.

l E fter

planen skal broen åbne igen i løbet af november 2013.

Men derefter følger en årrække med vejarbejde på A7-motor­ vejen omkring Hamborg.

l F lere

eksportører og transportvirksomheder er begyndt at se sig om efter alternative veje til godset.

hav&kaj nr. 3 · 2013 5

Tema: Godstransport

Vi kan ikke bygge os ud af trængslen Belastningen på motorvejen omkring Hamborg understreger behovet for alternative trafikløsninger. Det mener direktøren for DI Transport, Michael Svane, der sender et opråb til politikerne og vil lancere en ny strategi for intermodal transport.

Samtalen skal handle om de udfordringer for godstransporten, lukningen af motorvejsbroen over Kielerkanalen og de kommende års vejarbejde omkring Hamborg fører med sig.

Men Michael Svane, branchedirektør for Dansk Industris transportafdeling, indskyder lige et andet eksempel, der maner til eftertanke.

I december ødelagde et afsporet godstog syv 6 hav&kaj nr. 3 · 2013

kilometer af den enkeltsporede jernbane i Sønderjylland. En rigtigt stor del af den svenske import og eksport er afhængig af den strækning – og konsekvenserne af afsporingen har været så mærkbar, at det har kunnet ses på Sveriges bruttonationalprodukt. ”Det er et virkelig godt eksempel på, at vi kommer i betydelige problemer, hvis vi ikke sørger for at

have en robusthed i infrastrukturen – enten ved at have alternative forbindelser, eller ved at vi udvikler kombinerede transportformer, hvor vi udnytter vej, bane og hav,” fastslår Michael Svane.

Transportbranchen finder veje DI-direktøren har fulgt konsekvenserne af brolukningen tæt. Og han er ikke imponeret over, at de tyske myndigheder har ladet motorvejsbroen over Kielerkanalen komme i en så slem forfatning, at det krævede akut renovation. ”Det har været voldsomt generende, og vi kunne have ønsket os bedre orientering og måske også bedre vejledning i, hvilke andre muligheder vi kunne gøre brug af,” som han siger.

Til gengæld tager han hatten af for de danske transportvirksomheders evne til at håndtere situationen. ”Det har endnu engang vist, at danske transportvirksomheder er kreative og professionelle. Vi har vist, at transportbranchen finder veje, selvom en af de centrale transportkorridorer bliver lukket ned.”

Michael Svane ser dog også en mere langsigtet problemstilling i brolukningen og det vejarbejde, der vil præge motorvejsstrækningen omkring Hamborg de kommende år. Transportvirksomhederne har måttet finde løsninger, der fører uden om kødannelserne – og det peger fremad. ”Man kan jo ikke flytte alt over på tog og skibe, for der er også tidsfølsomt gods, der bare skal på landevejen. Men jeg tror, det er absolut vigtigt at have større fokus på intermodalitet og brug af andre transportformer, enten alene eller i kombination.

Vi skal se på, om det kan være fornuftigt at bringe en skibs- eller jernbaneløsning i spil og simpelthen sejle eller køre sig uden om problemerne,” siger han.

Europæiske veje sander til Hvis markedet for alvor skal omfavne de intermodale muligheder, skal rammerne dog være i orden.

Og Michael Svane har et politisk opråb. ”Der ligger en grundlæggende udfordring i den europæiske vejinfrastruktur: Den sander mere og mere til. Den økonomiske krise har selvfølgelig ændret trafikvæksten, men på lang sigt er der ingen tvivl om, at man aldrig kommer til at bygge sig ud af trængslen eller flaskehalsene,” lyder først diagnosen. Han fortsætter: ”Meget handler om et politisk fokus på intermodal transport. Det skal italesættes som en del af et effektivt transportsystem. Og Europa-Kommissionen holder da også i begyndelsen af november en stor konference i Bruxelles, hvor intermodalitet er på dagsordenen. Der er bestemt ting, der kan gøres politisk, og både støtteprogrammer og andet, som EU-systemet arbejder med, kan målrettes til at understøtte en udvikling mod det intermodale.”

Havnene skal bringes i spil

Vi skal prioritere klogere

Michael Svane mener, at alle fra transportkøbere til meningsdannere skal overbevises om, at intermodale løsninger både kan være med til at øge produktiviteten og frigøre kapacitet på landevejene til andre dele af transporten.

Men til syvende og sidst, understreger han, kræver det politisk handling: ”I USA har man for eksempel meget mere godstransport på jernbane end i Europa. Det kan der være mange grunde til. Men hvis man ønsker, at mere gods for eksempel skal fra havn til jernbane, kræver det selvfølgelig, at man prioriterer betingelserne for fragt og gods på togstrækningerne.” ”Vi ser gerne, at man bringer havnene mere i spil, men det betyder også, at den infrastruktur, der er i baglandet til en havn, kan håndtere for eksempel banetransport. Der skal simpelthen være en infra-

investeringer, mener

i vores infrastrukturMichael Svane, der efterlyser en strategi for intermodal transport.

»Man kunne tale for, at vi i Europa, men også i Danmark og Norden, får lavet en strategi for intermodal trafik og transport.« Michael Svane, direktør, DI transport

struktur, der understøtter, at vi har en sammenhæng i vores transport. Man kan og skal ikke påtvinge markedet noget, men jo mere enkelt og hurtigt et skift af godset fra én transportform til en anden er, jo stærkere appel vil det have for transportvirksomhederne.”

– Og der savner du politiske initiativer, der kan skabe den forudsætning? ”Ja. Det handler om, at de penge, vi investerer i infrastruktur, bliver brugt klogt, for eksempel til intermodale transporter. Og man kunne tale for, at vi i Europa, men også i Danmark og Norden, får lavet en strategi for intermodal trafik og transport.

Det vil jeg sige noget om ved den store jernbanemesse i Jönköbing.”

– Hvem skal stå bag en sådan strategi ud over DI? ”Det skal markedet, for løsningerne skal udvikles og efterspørges på markedsmæssige vilkår. Men der vil også være en appel til politikerne om, at når vi indretter vores store transportkorridorer, så skal der være en samling, der gør, at det svarer til transportørernes forventninger om fleksibilitet, tid, pris og kvalitet.”

hav&kaj nr. 3 · 2013 7

Tema: Godstransport

»På landjorden kræver det en del tilladelser at køre med tungt gods, som man undgår, når man fragter med skib.« Karin Bilstrup, linjedirektør, DFDS

En ad hoc-løsning til gavn for alle ”Vi hjælper kunderne i en vanskelig situation samtidig med, at vi udnytter vores skibes overliggerdage,” lyder det fra DFDS, der kan fragte tungt gods mellem Cuxhaven og Esbjerg uden om flaskehalsproblemerne.

Det kan godt være, at lukningen af motorvejs­ broen over Kielerkanalen har været et irritations­ moment for nogle. Men lukningen åbner også – bogstavelig talt – nye veje og måder at tænke godstransport på.

Det har man oplevet hos DFDS. Med de trafikale problemer i Tyskland har man i rederiet set en mulighed for at komme nødstedte virksomheder til 8 hav&kaj nr. 3 · 2013

undsætning og samtidig sikre en bedre udnyttelse af sine skibe.

DFDS tilbyder særsejladser mellem Cuxhaven i Tyskland og Esbjerg Havn for virksomheder, der er ramt af arbejdet på motorvejsbroen, som er lukket for lastbiler over 7,5 tons. Og DFDS har allerede mærket interesse fra kunderne, fortæller rutedirektør Karin Bilstrup.

Karin Bilstrup foran Jutlandia Seaways, der har været sendt på ekstraarbejde med særsejladser mellem Esbjerg og Cuxhaven i efteråret 2013.

Om DFDS l N ordeuropas

største kombinerede rederiog logistikvirksomhed med 5.900 medarbejdere i 20 lande og en omsætning på omkring 12 milliarder kroner.

l S tiftet

i 1866, hvor C.F. Tietgen fusionerede de tre største dampskibsvirksomheder.

DFDS står for Det Forenede DampskibsSelskab.

l H ar

30 ruter, der sejles af 50 fragt- og passagerskibe.

l R o/ro-skibene

Jutlandia Seaways og Fionia Seaways sejler særsejladserne. De er begge 187 meter i længden og 26,5 meter i bredden. De har en kapacitet på 3.332 lane meters og kan sejle 22,5 knob.

ikke sejler deres normale rute mellem Esbjerg og Immingham. ”Vi vil meget gerne skrue de her ad hoc-løsninger sammen, så længe alle får noget ud af det. Vi hjælper kunderne i en vanskelig situation samtidig med, at vi udnytter vores skibes overliggerdage,” siger Karin Bilstrup.

Undgår kørselstilladelser

”Flere kunder med stort, tungt, langt eller højt gods kan simpelthen ikke komme til Danmark, med mindre de tager søvejen, så vi har en del forespørgsler ude. Primært hos virksomheder, der skal fra Cuxhaven til Esbjerg, men også den anden vej,” fortæller hun.

En del af paletten DFDS har før tilbudt særlige sejladser mellem Cuxhaven og Esbjerg. Det er et tilbud, der indgår i rederiets palet, og i foråret 2012 fragtede man for eksempel ekstraordinært vindmøller på ruten. Men nu – på grund af den særlige situation – har man besluttet at gøre ekstra opmærksom på muligheden, som ikke bliver mindre relevant fremover: Med det øvrige planlagte vejarbejde i Tyskland kan man forvente trængsel omkring Hamborg den næste årrække.

Det er skibene Jutlandia Seaways og Fionia Seaways, som mandag og fredag kan tage sig af særsejladserne – det er nemlig de dage, hvor skibene

Jutlandia Seaways og Fionia Seaways udmærker sig ved at være ro/ro-skibe med stor kapacitet, og de kan desuden klare meget tunge elementer. Kunder, der fragter tungt gods, er netop dem, der især kan se fordele i særsejladserne. ”På landjorden kræver det en del tilladelser at køre med tungt gods, som man undgår, når man fragter med skib. Cuxhaven ligger godt placeret tæt på Nordsøen, og det passer godt ind i konceptet, eftersom sejladserne kan udføres, uden at det generer vores kerneforretning. Vores kerneforretning er linjefart mellem Esbjerg og England, men det kan godt betale sig for os at tilbyde denne rute,” fastslår Karin Bilstrup.

Men ser DFDS på længere sigt mulighed for mere godstransport mellem Esbjerg og Cuxhaven? Karin Bilstrup vil ikke lægge hovedet på blokken. ”Det er for tidligt at sige, hvad mulighederne er i Cuxhaven-ruten på sigt. Men vi gør det, så længe der er efterspørgsel og konkrete forretninger. Lige nu har vi lavet en aftale om 10 anløb af Cuxhaven, og vi allerede har udført to af dem. Vi fortsætter med at gribe de muligheder, der opstår, med afsæt i vores kunders behov – til fælles gavn og glæde.”

hav&kaj nr. 3 · 2013 9

Tema: Godstransport

Blue Water tror på mere ro/ro Det er meget mere end en nødløsning, når Blue Water Shipping siden august har fragtet Vestas’ vindmøller uden om Europabroen. Det giver værdifuld viden forud for en fremtid, hvor enhederne bliver større og større.

Det startede som en hurtig løsning på et akut problem: Da broen over Kielerkanalen blev lukket i august, stod Vestas med en logistisk udfordring – eller mere præcist med en række kolossale vindmøller, der skulle finde en ny vej mellem Danmark og Tyskland uden at sprænge alle tidsrammer.

Blue Water Shipping trådte til og chartrede ro/rofærgen Clipper Pennant, der i øjeblikket sejler møllerne mellem Esbjerg og Aabenraa og Bremerhaven og Rostock. Tre gange om ugen afgår et fuldt skib mod syd, og om bord er der vindmølledele svarende til cirka tre fuldvoksne vindmøller. ”Vi har i forvejen en ekspertise i transport af møller på ro/ro-skibe, og vi er en af de få speditører, der også selv står for terminaldriften i de fire havne.

Så det lå til højrebenet, at vi sammen med Vestas’ transportafdeling fandt en løsning, der gjorde, at Vestas faktisk kunne overholde deres tidsplan trods brolukningen” siger Brian Sørensen, business development manager hos Blue Water Shipping.

Europabroen er en investering i fremtiden, som kan komme til at skabe mere værdi for Blue Water Shipping. ”Vi ser os jo i dag som en virksomhed, der lever af viden om logistik. Og den her løsning har givet os en masse ny viden ind i huset,” fortæller Brian Sørensen og tilføjer, at det også har været med til at styrke samarbejdet med en vigtig kunde. ”Vi har gennem mange år været i tæt dialog med Vestas om, hvordan vi kan udvikle nye logistikløsninger, og ro/ro-løsningen er endnu en milepæl i det gode samarbejde.”

Fremtiden byder på mere ro/ro-transport af vindmøller, lyder det fra Brian Sørensen hos Blue Water Shipping.

Ro/ro vil blive mere udbredt Men for transportvirksomheden er der ikke bare tale om en nødløsning. Det er en investering i fremtiden.

Blue Water Shipping har gennem de seneste par år arbejdet på at udvikle udstyr og løsninger til at fragte store enheder som vindmøller via ro/rofærger, altså færger, hvor lasten bliver rullet på og rullet af. ”Fremtiden er, at møllerne bliver større og større, og så bliver det en udfordring at fragte dem på konventionelle skibe. Samtidig bliver det en større og større udfordring at fragte store emner på vejene.

Det kan tage lang tid at få køre- og polititilladelser, og så er det jo besværligt i sig selv at køre med noget, der måske er seks meter i diameter,” siger Brian Sørensen. ”Ro/ro-transport er et spændende alternativ, som jeg tror vil blive mere udbredt de kommende år. Der er ingen stop undervejs, og man kommer nemt uden om knudepunkterne. Så selvom det kan være dyrere at chatre en ro/ro-færge, kan det svare sig, efterhånden som enhederne bliver større og større.”

Blue Water og møllerne l B lue

Water Shipping blev oprettet af Kurt Skov i 1972 i Esbjerg og tilbyder transportløsninger til bil, bane, sø eller luft.

l U nder

lukningen af Europabroen har Blue Water Shipping sejlet vindmøller fra Danmark til Tyskland for Vestas tre gange om ugen.

l V estas

har på 30 år opstillet over 49.000 vindmøller i hele verden. Så sent som i september fik virksomheden en ordre på 200 vindmøller til Texas i USA.

l M ange

Nye løsninger til offshore-møller Den nuværende vindmølletransport uden om 10 hav&kaj nr. 3 · 2013

vindmøller er i dag cirka 100 meter i rotordiameter, og mange er 100-150 meter høje.

»Ro/ro-transport er et spændende alternativ, som jeg tror vil blive mere udbredt de kommende år.« Brian Sørensen, business development manager, Blue Water Shipping

Større og længere vindmøller stiller nye krav til transporten.

Her lastes en Vestasmølle på Esbjerg Havn.

hav&kaj nr. 3 · 2013 11

Tema: Godstransport

Niels Winthers kunder søger mod Esbjerg Niels Winther har mærket en fordobling i efterspørgslen efter Esbjerg Havn med lukningen af Europabroen. Situationen de kommende år kan få manges øjne op for Esbjerg, lyder det fra shippingfirmaet.

500 kroner kan ændre godsstrømmen radikalt.

Sådan lyder – i grove træk – budskabet fra shippingfirmaet Niels Winther, og de taler af erfaring: Reparationsarbejdet ved Kielerkanalen og de kommende års vejarbejde betyder, at det bliver dyrere for eksportørerne at sende varerne ad landevejen mod havnen i Hamborg. Lastbilerne skal nemlig finde nye og alternative ruter, hvilket betyder et tillæg på fragten. Og det har på kort tid betydet intet mindre end en fordobling i efterspørgslen på at sende godset via Esbjerg Havn i stedet.

12 hav&kaj nr. 3 · 2013

Shippingfirmaet Niels Winther er agent for Grimaldi Lines, der fragter gods til lande omkring Middelhavet, Sydamerika og Vestafrika. Grimaldi er ekspert på blandt andet containere, ro/ro og projektgods, som bliver sendt fra Danmark til lande som Tyrkiet, Brasilien, Marokko, Nigeria og Israel.

Om kunderne vælger at afskibe fra Hamborg eller Esbjerg er især et prisspørgsmål, og her betyder 75-100 euro per container alverden. ”Godset finder hurtigt andre veje, og vi oplever, at interessen for Esbjerg skærpes ved det mindste

bump på vejen sydpå. Der skal ikke den store fordyrelse til, før eksportørerne finder andre løsninger,” siger Simon Helsing, sales manager hos Niels Winther i Esbjerg.

Får øjnene op for Esbjerg Han fremhæver, at konkurrencesituationen er benhård. ”Der er intet monopol i dag, og vi laver kalkuler, hvor selv relativt små beløb kan betyde, at vi skifter transportvej. Men ud over at det bliver billigere, vil mange også finde ud af, at det kan være nemmere at bruge Esbjerg end Hamborg,” forklarer han. ”Kunderne mærker, at det glider nemmere, at aflæsningen er hurtigere, og at det er nemmere for chaufførerne at komme ind på havnen, fordi Esbjerg Havn er mindre end Hamborg Havn. På det seneste har vi da også mærket stor interesse fra de større speditører i markedet, så flere retter blikket mod Esbjerg og de muligheder, havnen giver.”

Nemmere og billigere Grimaldi anløber Esbjerg med topmoderne ro/ ro-skibe, hvor godset afskibes under dæk. De kan medtage gods af ekstraordinære dimensioner – fra selvkørende landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner til enorme containere og projektorienteret

last på op til 250 tons. Og netop med den slags gods er søvejen ofte fordelagtig. ”Da vi startede i 1998, kørte meget af det store gods på landevejen til lande som Italien. Men vi har forsøgt at flytte den slags gods fra land til havs, fordi det som oftest er nemmere og billigere,” siger Simon Helsing og tilføjer: ”Jeg håber da, at endnu flere eksportører vil indse den slags fordele de kommende år, så den blå motorvej fra Esbjerg kommer til sin ret.”

Mange kunder har opdaget, at det er billigere at sende godset ud af Esbjerg, fortæller Simon Helsing, sales manager hos Niels Winther.

Fra Esbjerg til verden l N iels

Winther er et shippingfirma grundlagt i 1931.

l V ia

Grimaldi Lines forbinder Niels Winther Esbjerg med mere end 60 havne i resten af verden.

l G rimaldi

Euro-Med Service sejler ugentligt til 23 havne i Middelhavet. Destinationerne inkluderer Italien, Tyrkiet, Portugal og Tunesien.

l G rimaldi

tilbyder også ugentlig, direkte service til/fra Vestafrika, Centralafrika og Sydamerika, hvor Grimaldi har egne agentkontorer. Destinationerne inkluderer Brasilien, Argentina, Senegal og Nigeria.

hav&kaj nr. 3 · 2013 13

Interview

Transportens nye frontkvinde:

Effektive havne kan bekæmpe trængsel Mere godstransport over vand kan aflaste trængslen på danske veje og er samtidig et vigtigt led i at gøre transporten grønnere. Det er budskabet fra den nytiltrådte transportminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Hendes ambition er at få miljø og økonomi til at gå op i en højere enhed, og havne som Esbjerg vil spille en hovedrolle som knudepunkter for en effektiv intermodal transport. Vi har stillet ministeren seks spørgsmål om fremtidens godstransport.

Hvilken rolle har havne som Esbjerg i fremtiden, når det gælder håndtering af trængsel på de danske veje? ”Esbjerg Havn spiller en vigtig rolle, da Esbjerg er et vigtigt led i den danske transportkæde. Godstransport via søvejen styrker den samlede mobilitet og aflaster trængslen på vejene. Og med udsigt til mere godstransport i fremtiden er transport ad søvejen et vigtigt og grønt alternativ. Derfor har staten også støttet investeringer i vej- og baneanlæg til havnene - fx er der i transportforliget fra marts i år afsat knap 60 mio. kr. til etablering af sporforbindelse til Esbjerg Havn, der vil øge tilgængeligheden for gods til og fra havnen og dermed aflaste motorvejene.

Esbjerg Havn spiller også en helt central rolle som knudepunkt for den fremtidige vækst inden for offshore-markedet. Det er et område, som regeringen anser for at have et særligt vækstpotentiale, som det fremgår af regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark. I juni blev den nye Østhavn indviet, og jeg synes, det er imponerende – og vigtigt for Danmark – at Esbjerg Havn med udvidelsen har været med til at cementere sin position som Europas førende havn 14 hav&kaj nr. 3 · 2013

inden for offshore-industrien og samling og eksport af havvindmøller, der kan sikre grøn energi.”

Havnenes rolle i

Hvad er dine ambitioner for en grøn transport?

i fremtiden, spår

”På langt sigt handler det om en drastisk reduktion af CO2-udledningen fra transportsektoren – inklusiv søtransport. Samtidig skal transportsystemet sikre, at Danmark kan indgå i og få udbytte af den internationale arbejdsdeling.

I den interkontinentale godstransport er søtransport allerede i dag helt dominerende. Jeg tror, at

transportsystemet vil blive endnu større transport­minister Pia Olsen Dyhr.

Transportens nye frontkvinde l P ia

Olsen Dyhr (SF) overtog i august ministertaburetten fra Henrik Dam Kristensen (S).

l H un l P ia

kom fra posten som Handels- og investeringsminister.

Olsen Dyhr har siddet i Folketinget siden 2007 og er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet.

nærskibsfarten har en mulighed for at komme til at spille en større rolle. Havne som Esbjerg er helt afgørende for om det lykkes, men Esbjerg Havn kan ikke gøre det alene. Det europæiske havnesystem skal som helhed også op i gear.”

Er der særlige udfordringer knyttet til havne og søfarten? ”Skibsfarten står over for en omfattende grøn omstilling i de kommende år, og der er i stigende grad efterspørgsel efter miljø- og energieffektive løsninger. På sigt skal søtransport – som det gælder for de øvrige transportformer – have udfaset brugen af fossile brændstoffer. Mine folk i ministeriet er i samarbejde med kollegaer i Klima-, Energi og Bygningsministeriet i færd med at udarbejde en roadmap for, hvordan transportsektoren kan gøres fossilfri frem mod 2050. Den køreplan skal være færdig til næste forår.

Esbjerg Havns initiativer inden for blandt andet havvindmøller og bioenergisystemer viser vejen og understeger, hvor vigtigt det er, at havnene evner at omstille sig og finde nye markeder. Ellers risikerer vi, at andre lande løber med de grønne erhvervsområder som giver vækst og beskæftigelse.”

Reparationen af Europabroen har givet store problemer for godstransporten til og fra Danmark. Og forude venter årelangt vejarbejde omkring Hamburg.

Hvordan ser du på den situation? ”Jeg er meget opmærksom på, at det er til stor gene for danske vognmænd, at den højbro, der fører motorvej A7 over Kielerkanalen, er blevet lukket for lastbiler. Det er meget ærgerligt, men der må ikke gås på kompromis med sikkerheden. Jeg har nævnt sagen over for ministerpræsidenten i SlesvigHolsten, Torsten Albig, og jeg tog også sagen op, da jeg for nylig havde møde med den tyske ambassadør i Danmark.

Hvordan kan man i dine øjne afbøde de negative følgevirkninger mest muligt? ”Jeg er sikker på, at de ansvarlige tyske myndigheder gør alt, hvad de kan for hurtigst muligt at få løst problemet, så de negative konsekvenser og følgevirkninger mindskes. På længere sigt kan vi glæde os over, at vi med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt får to hovedkorridorer, der forbinder Danmark og Tyskland: Jyllandskorridoren og Femern Bælt-korridoren. Det styrker forbindelserne mellem Danmark og Tyskland.”

Hvad er din vision for samspillet mellem vej, bane, luft og vand, når det gælder godstransport og navnlig internationale transporter til og fra Danmark? ”Jeg ser gerne et udbygget samarbejde mellem vej, bane, luft og vand, når det gælder godstransport.

Vel og mærke når det er økonomisk og miljømæssigt

hensigtsmæssigt. De to ting skal i højere grad spille sammen, så det miljømæssigt hensigtsmæssige også er det økonomisk fordelagtige og omvendt. Det kræver som minimum, at alle omkostninger ved at transportere en vare fra A til B bliver inddraget, når der skal træffes beslutning om transportløsning.

Nøglen til et mere fleksibelt samarbejde og et mere robust transportsystem ligger i effektive terminaler, hvor godset effektivt kan omlades og konsolideres. Her spiller havnene allerede i dag en stor rolle. Og den bliver kun større i fremtiden.” hav&kaj nr. 3 · 2013 15

Nyt på Esbjerg Havn

Klaus fik smededrømmen opfyldt hos Semco Virksomhederne på Esbjerg Havn uddanner hvert år en lang række elever, som sikrer, at havnen fortsat har kvalificerede smede, skibsmontører og andre faglærte. I anledning af Fagenes Fest den 5. november har vi talt med en af de elever, som er udlært på Esbjerg Havn.

For Klaus Ingvardsen er det ikke bare et job, han har fået adgang til, da han for tre måneder siden skiftede titlen smedeelev ud med svend. Klaus Ingvardsen er ansat i rejseafdelingen på Semco Maritime, hvor han også er udlært. ”Det er en drøm, der er gået i opfyldelse,” siger han.

Han er 28 år og begyndte på smedeuddannelsen efter en årrække med træ mellem hænderne som medarbejder på forskellige byggemarkeder. Men han manglede at afslutte en uddannelse, og da han syntes, at det var ved at være tid, faldt valget på klejnsmed. ”Jeg har altid været fascineret af, at man kan smelte to stykker jern sammen. Og så havde jeg en barndomsven, som var ansat ved Semco Maritime, og han snakkede så godt om det. De har opgaver med de store projekter, og der er utroligt mange muligheder for at komme ud i verden og for at læse videre. Det er de gode til at støtte op om,” fortæller Klaus Ingvardsen.

En del af sjakket Han har ikke fortrudt. Men kampen om lærepladsen var ikke så let, som han havde håbet. Først efter tre måneders praktiktid blev han ansat som voksenlærling i Semco Maritime, hvor han er blevet rustet til arbejdet som smed. Virksomheden kører med en rokadeordning, så eleverne kommer rundt i alle relevante afdelinger i løbet af deres læretid. ”Det har klædt mig på. Når man er i de forskel16 hav&kaj nr. 3 · 2013

lige haller går man i et sjak, og så er det formanden, der bestemmer, hvad og hvornår man kommer til at lave hvad. Det er en god måde. I dag føler jeg mig klædt på til forskellige opgaver. Jeg har fået lov til alt. Man får mere ansvar, når man er svend, men

Fagenes Fest Den 5. november løber Fagenes Fest af stablen i Musikhuset Esbjerg. Bag Fagenes Fest står Teknisk Skole Esbjerg, De faglige organisationer og Esbjerg Håndværker- og Industriforening, som med festen ønsker at fejre de unge, som bliver udlært, og de virksomheder, der gør det muligt.

Alle elever udlært i perioden november 2012 til november 2013 er inviteret til festen sammen med deres virksomheder.

Tilmelding sker på www.fagenes-fest.dk.

Til Fagenes Fest bliver der uddelt en række priser og legater: 1. Å rets håndværker går til den elev, som har klaret sig fagligt godt og vist et stort engagement. Prisen indstilles af faglærere ved Teknisk Skole.

2. Å rets læreplads går til en virksomhed, som har gjort noget særligt for eleverne. Det er eleverne selv, som indstiller deres virksomhed til Årets læreplads.

3. D erudover er der en række legater, som de nyudlærte håndværkere bliver indstillet til og vinder.

Alle har mulighed for at indstille en elev til et legat.

»Der er nogle grundlæggende elementer, du skal have styr på, og det får du på skolen, kvalificeringen får du på arbejdspladsen.« Klaus Ingvardsen, smed, Semco Maritime

som elev er man egentlig bare en del af arbejdsstyrken,” forklarer Klaus Ingvardsen.

Klar til at erobre verden På de forskellige hovedforløb på Teknisk Skole Esbjerg har han fået den grundlæggende viden, som er nødvendig, men efter en uge på skolen har han hver gang fået ”hjemve,” som han kalder det, når han har længtes efter at komme tilbage til de rigtige arbejdsopgaver på Semco Maritime. ”Der er nogle grundlæggende elementer, du skal

have styr på, og det får du på skolen, kvalificeringen får du på arbejdspladsen,” understreger han.

Han er lige vendt hjem fra Belgien, hvor han har været med til at sikre en havvindmølle. Han har også erhvervet offshorebevis, så nu er han klar til at erobre verden på Semco Maritimes rejsehold. ”Jeg vil gerne ud og se verden. Jeg er utrolig eventyrlysten. Efter den tur til Belgien har jeg fået blod på tanden,” konstaterer han.

Klaus Ingvardsen har meldt sig til Fagenes Fest sammen med to værkførere fra Semco Maritime. Så han kommer – med mindre verden kalder.

Der er gode muligheder for at komme til udlandet og arbejde med Semco Maritime.

Det drømmer Klaus Ingvardsen om.

hav&kaj nr. 3 · 2013 17

Virksomhedsportræt

»Jeg fornemmer også en stigende bevidsthed uden for sektoren om, hvad Esbjerg egentlig er.« Thomas L. Gellert, direktør, Nicon Industries A/S

Nicon Industries flytter ind på havnen Med sine kommende faciliteter på Esbjerg Havn går Nicon Industries efter at blive en foretrukken leverandør af stålkonstruktioner og sea­ fastening-løsninger til offshore-møller. ”En dansk havn, der tiltrækker så store kunder – der skal vi være,” siger virksomhedens direktør.

Til foråret får virksomhederne på Esbjerg Havn endnu nemmere adgang til stålkonstruktioner til alt fra vindmøllefragt til bore- og kranrigge.

Her åbner Nicon Industries nemlig sine nye, 1.500 kvadratmeter store faciliteter på havnen.

Lejekontrakten er i hus, og første spadestik vil efter planen blive taget til december.

Nicon Industries åbnede i Hjørring som Nordjysk Industrimontage i 1997, ni år efter flyttede virksomheden til Frederikshavn – og nu markeres så endnu en milepæl. Men hvorfor dette skridt?

Spørger man Thomas L. Gellert, den ny direktør 18 hav&kaj nr. 3 · 2013

for Nicon Industries Esbjerg, er svaret klart: ”Vi kommer derhen, hvor kunderne er, og hvor netværket er.”

Stort netværk ”I og omkring Nordsøen er der tre centrale offshorehubs i forhold til olie/gas: Stavanger, Aberdeen og Esbjerg. Og med offshore-vind ligger især Cuxhaven og Esbjerg godt geografisk, samtidig med at de har stort leverandørnetværk. Så at være til stede i Esbjerg giver meget større kundegrundlag og sam-

Et større kundegrundlag og bedre muligheder for samarbejde er blandt fordelene ved at etablere sig i Esbjerg, lyder det fra direktøren for Nicon Industries, Thomas L. Gellert.

folk, og vi vil gerne vokse både på offshore-vind og olie/gas,” fortæller han. ”Olie/gas drøner derudaf, og 2014 ser ud til at blive et super godt år på det segment. Vind er måske lidt nede i kadence i forhold til de seneste år, men fra 2016-17 vil det være i gang igen, og det marked skal vi vokse med. Vi har en ambition om at være de foretrukne inden for især seafastening-dele til offshore-vindmøller, og der ligger Esbjerg jo helt centralt.”

Et kæmpe aktiv for Danmark

arbejdsmuligheder end alle andre steder i Danmark inden for det, vi er gode til: Store stålkonstruktioner til netop de to områder,” uddyber han.

Bedst mulige placering Nicon Industries’ nye grund ligger omtrent 50 meter fra kajen i det nyligt indvundne 4. bassin i den nordligste del af havnen. En placering, Thomas L. Gellert er svært tilfreds med. ”Vi har også førhen samarbejdet med mange af de virksomheder, der er i Esbjerg. Men store stålkonstruktioner skal helst ikke transporteres for meget rundt på vejene. De skal helst kunne skubbes nogenlunde direkte om bord på skibene. Nu kommer vi til at ligge lige ved kajen med meget mere central adgang til Nordsøen. Det er den bedste grund, vi kunne få,” siger han.

Inden for offshore-vind er Nicon Industries’ spidskompetence blandt andet såkaldte seafastening-løsninger – som de stålkonstruktioner, der holder vindmølledelene fast til installationsskibene.

Inden for olie/gas er specialet stort som småt, der forbedrer og modererer riggene – eller som Thomas L. Gellert siger: ”Stort set alle komponenter, der har med det maritime at gøre.”

Godt år for olie/gas Men hvad forventer direktøren sig så af de kommende aktiviteter på Esbjerg Havn? ”2014 bliver et etableringsår, hvor vi først og fremmest skal have fodfæste og køre systemer, lager og administration i stilling. Men vi er ambitiøse

Etableringen i Esbjerg har været et stykke tid undervejs, og Thomas L. Gellert har følt sig godt taget imod af havnen såvel som byen. ”Esbjerg Erhvervsudvikling hjalp os med at skabe hurtig kontakt til kommunen, og vi er blevet budt velkommen af borgmester Johnny Søtrup, ligesom alt med byggeansøgninger og myndighedsbehandling kører smertefrit. Dialogen med Esbjerg Havn har også været meget positiv,” fastslår han og tilføjer, at havnens ry bliver stærkere og stærkere. ”Folk i branchen ved jo godt, at Esbjerg er et kæmpe aktiv for hele Danmark. Men jeg fornemmer også en stigende bevidsthed uden for sektoren om, hvad Esbjerg egentlig er. Mærsk har adskillige af deres virksomheder i Esbjerg, Dong Energy, Halliburton, Vattenfall er der. En dansk havn, som tiltrækker så store kunder – der skal vi være.”

Et halvt år før åbningen af Nicon Industries’ faciliteter på havnen har virksomheden allerede fået henvendelser fra potentielle kunder. Det lover godt for fremtiden. Måske så godt, at sejlene allerede er sat mod de to andre centrale Nordsø-hubs, Aberdeen og Stavanger? Thomas L. Gellert maner til besindighed. ”Det er jo tilladt at drømme,” griner han. ”Men lige nu koncentrerer vi os 200 procent om at få vores Esbjerg-afdeling til at fungere så godt som overhovedet muligt.”

Om Nicon Industries l S pecialiseret

i komplekse aluminiums- og stålkonstruktioner til for eksempel vindmøllefragt og rigge.

l E tableret

af Anders Hecht-Petersen i 1997 som Nordjydsk Industrimontage med base i Hjørring.

l B lev

i 1999 et aktieselskab med navnet Nicon Industries A/S og flyttede i 2006 til Frederikshavn og nye, fem gange så store produktionsfaciliteter.

l E tablerede

tidligere i år Nicon Industries Esbjerg med Thomas Gellert som direktør. De nye faciliteter på Esbjerg Havn åbner efter planen næste forår.

hav&kaj nr. 3 · 2013 19

Interview

Nordsøen rummer stadig potentiale Hvad kommer den nye aftale om beskatning i Nordsøen til at betyde for aktiviteterne? Vi får her to forskellige perspektiver på fremtiden fra henholdsvis klimaminister Martin Lidegaard (R) og direktøren for Olie Gas Danmark, Martin Næsby.

Klimaminister Martin Lidegaard (R): Ingen tvivl om milliardpotentiale Klimaminister Martin Lidegaard er med egne ord tilfreds med den aftale om Nordsø-beskatning, som regeringen indgik med Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Trods den øgede beskatning af selskaberne i Nordsøen ser ministeren lyst på fremtidens aktivitetsniveau. ”I de kommende 4 år forventer vi samlede investeringer i efterforskning på 4,1 mia. kr. og investeringer i feltudbygninger på 51 mia. kr. Det er et meget stort beløb, som også understreger den store erhvervsmæssige betydning, som vores olie- og gasaktiviteter har herhjemme,” siger Martin Lidegaard og fortsætter: ”Vi planlægger senere i år at åbne en syvende udbudsrunde for nye tilladelser, som skal sætte yderligere gang i efterforskningen efter nye olie- og gasfelter i Nordsøen. Der har været en stor forhåndsinteresse for runden, så jeg er optimist i forhold til, at vi også i de kommende år kan fastholde et højt aktivitetsniveau og dermed bibeholde de mange højt specialiserede jobs i offshore-sektoren.”

Martin Lidegaard tror derfor, at det er realistisk at forløse potentialet i at hæve indvindingsgraden fra de nuværende 26 procent til det officielle mål på 31 procent. ”I starten af 80’erne regnede vi med i gennemsnit at hente ca. 8 pct. af den tilstedeværende olie op.

I dag skønner vi, at indvindingsprocenten bliver omkring 26 pct. Kan vi bare hæve den procent yderligere med 1 procentpoint, kan det have en værdi på over 60 mia. kr., hvoraf en pæn andel vil tilfalde statskassen. Og med DUC-parternes beslutning om at etablere et nyt dansk forskningscenter, vil der blive sat turbo på at øge indvindingen fra de eksisterende felter i Nordsøen. ” 20 hav&kaj nr. 3 · 2013

Hvad tror du, at aftalen kommer til at betyde for offshore-klyngen i Esbjerg?

Med harmoniseringen har regeringen skabt ro om de økonomiske rammer på et niveau, som vi kan se er konkurrencedygtigt med de øvrige Nordsølande. Jeg føler mig sikker på, at den kommende udbudsrunde også vil komme offshore-klyngen i Esbjerg til gode,” siger Martin Lidegaard.

Harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen l M ed

aftalen om harmonisering af Nordsø-beskatningen bliver ”de gamle” selskaber, der har haft aktiviteter i Nordsøen før 2004, beskattet efter samme model som nyere selskaber, der først har etableret sig i Nordsøen senere.

l H armonisering

giver en gevinst til staten på 28,5 mia. kr., som skal bruges til forbedring af togtrafikken i Danmark.

»De nyeste tal fra Energistyrelsen estimerer et merpotentiale på 1.400 millioner olietønder.« Martin Næsby, direktør, Olie Gas Danmark

Martin Næsby, Olie Gas Danmark: Øget indvinding kræver store investeringer Der er slet ingen tvivl om, at Nordsøen rummer et betydeligt ekstra potentiale, som kan skabe vækst og værdi for det danske samfund. Men det forudsætter store investeringer i efterforskning, modning og ny teknologi. Sådan lyder budskabet fra direktøren for Olie Gas Danmark, Martin Næsby. ”De nyeste tal fra Energistyrelsen estimerer et merpotentiale på 1.400 millioner olietønder,” siger Martin Næsby og fortsætter: ”Udfordringen bliver at få olien op af undergrunden, for i jorden har den ingen værdi. Det ekstra potentiale kan realiseres bl.a. ved øget efterforskning og produktion af marginale felter – og i at øge indvindingsgraden. Indvindingsgraden har været stigende gennem de fyrre år, man har produceret olie i Danmark. Derfor er der god grund til at tro, at teknologisk udvikling kan få indvindingsgraden yderligere op fra det nuværende niveau,” siger Martin Næsby.

Han tør ikke spå om, hvor højt indvindingsgraden kan komme op. Men ligesom ministeren peger

han på milliardpotentialet i at hæve indvindingsprocent med bare 1 procentpoint. ”Der er meget at hente, men det kræver massive investeringer i efterforskning, teknologiudvikling, feltudbygninger osv. Den danske sokkel er moden, og fundene er blevet mindre. Så det kræver en stor indsats at sikre den tilstrækkelige aktivitet. I branchen ser vi derfor frem til at arbejde samme med regeringen om en langsigtet strategi for en optimering af indvindingen af olie og gas fra felterne i Nordsøen.” hav&kaj nr. 3 · 2013 21

Nyt på Esbjerg Havn

Danmarks ”Mr. Klima”, Thomas Becker, er trådt til som ny topchef for den europæiske vind­ organisation EWEA.

»Naturen har det med at snige sig ind, uanset hvor meget vi mosler med maskiner og materialer.« Marco Brodde, naturvejleder, NaturKulturVarde

Når naturen rykker ind på havnen Vindmøller, trailere og borerigge har ikke Esbjerg Havn for sig selv.

Havnen gemmer nemlig på et rigt og unikt dyreliv. Det fortæller naturvejleder Marco Brodde.

Esbjerg Havn er for mange forbundet med industri, maskiner og energivirksomheder. Men for naturvejleder Marco Brodde, der er tilknyttet NaturKulturVarde, er Esbjerg Havn også lig med sjældne fugle og et unikt plantemiljø. ”Havnene lægger ofte jord til nogle værdifulde 22 hav&kaj nr. 3 · 2013

forekomster af både dyr og planter. Når man som Esbjerg Havn er nabo til et stort naturområde som Vadehavet, er det naturligt, at naturen flytter med ind. Naturen har det med at snige sig ind, uanset hvor meget vi mosler med maskiner og materialer,” siger Marco Brodde.

Selvom det kan virke paradoksalt, kan mødet mellem naturen og havnen endda have en positiv betydning for sjældne dyr og planter, forklarer han videre: ”Somme tider oplever vi, at nogle af de mere kuriøse arter kan se en fordel i at flytte ind på havnene.”

Terner og havne hører sammen Marco Brodde peger her på ternerne, der tidligere har gjort deres entre på Esbjerg Havn. Da havnen anlagde det nye containerareal, så en flok dværgterner deres snit til at bygge rede på arealet, før det blev asfalteret. ”Terner bygger rede på jorden, og deres naturlige område er strande og enge. Men i naturen er æggene let bytte for ræve og andre rovdyr, og samtidig bliver ternene ofte forstyrret af strandgæster i ynglesæsonen. Det slipper de for på et sted som Esbjerg Havn. Et industriområde som havnen er et dejligt roligt område, hvor der ikke kommer andre mennesker end dem, der arbejder her, og så ligger arealerne så højt, at de ikke bliver oversvømmet, som strande og enge kan gøre. Derfor hører terner og havne sammen.”

Og i dag, hvor containerhavnen er asfalteret, er ternerne stadig at finde på Esbjerg Havn. Derfor har det betydning for den samlede bestand i Vadehavet, hvis havnen fortsat kan huse terner, understreger Marco Brodde.

Måger er ikke bare måger Også endnu sjældnere fugle har igennem årene slået sig ned på Esbjerg Havn. I vinteren 2007 dukkede en såkaldt rosenmåge op på havnen. Den lille fugl, der kommer fra det højeste Arktis, er et sjældent syn i Danmark. ”Rosenmågen er så sjælden på vores breddegrader, at den trak ornitologer fra både Tyskland og Sverige til Esbjerg Havn i de måneder, den holdt til på havnen. Måger er ikke bare måger,” forklarer Marco Brodde med et smil.

Endelig giver entreprenørarbejdet på havnen også grundlag for et unikt planteliv, man ikke nødvendigvis finder andre steder. ”Når man river en bygning ned på havnen for at opføre noget andet, er der ofte en periode, hvor arealet ligger tomt. Det nulstiller naturen og giver mulighed for nogle plantearter, der har specialiseret sig i at være de første på et sted – såkaldte pionerplanter. Det betyder, at plantearter, der normalt ville blive udkonkurreret af græsser eller andre stærkere arter, får mulighed for at vokse og leve her. Det giver gode muligheder for at iagttage, hvordan naturen udvikler sig.”

Når naturen rykker ind på et havneområde i fuld aktivitet, kan det imidlertid være svært at beskytte den, som man kan gøre i moser, enge og skove, påpeger Marco Brodde. Men så længe havnen er parat til at tage en dialog, kan der komme meget interessant ud af mødet mellem havn og natur, understreger han videre. ”Og så længe man som Esbjerg Havn er opmærksom på at tage hensyn til dyrelivet i lokalområdet, er der rigtigt gode muligheder for at få den menneskeskabte industri og naturen til at leve sammen i harmoni,” slutter han.

Industri og natur kan godt leve sammen i harmoni, og Esbjerg Havn rummer flere sjældne dyre- og plantearter, fortæller naturvejleder Marco Brodde.

Fem særlige dyr, du kan møde på Esbjerg Havn Dværgterne Verdens mindste terneart. Kan kendes på den hurtige vingeføring, den hvide pande og det gule næb med sort spids. Yngler især omkring Vadehavet, på Rømø og Fanø, men er efterhånden sjælden i Danmark. Trækker til Middelhavet og Vestafrika om vinteren.

Lomvie Er i familie med lunden (populært kaldet søpapegøjen) og kommer fra Færøerne og Island. Trækker ned i Nordsøen om vinteren og overvintrer på vores breddegrader. Nogle af dem søger læ i havnebassinet om vinteren og lever her af småfisk og krebs. Forveksles somme tider med pingviner, som de kan ligne lidt, når de står oprejst på kajen.

Sæl Vadehavet har en stor bestand af sæler, der typisk søger føde vest for vadehavsøerne. Nogle af dem søger somme tider ind til havnen også og ligger og fisker i havneområdet. Siden man satte stop for jagt på sæler i Danmark i 1977, er sælerne blevet mindre sky over for mennesker. Det betyder, at de kommer tættere på end for 20 år siden.

Toplærke Toplærken foretrækker tørre, flade og sletteagtige arealer og lever af insekter og planter. Yngler ikke længere regelmæssigt i Danmark, men da den gjorde, var det næsten udelukkende på havne- og jernbaneområderne, som i modsætningen til mange landbrugsarealer ikke er sprøjtede. Ligner den almindelige sanglærke, men har en større ”top” på hovedet.

Husrødstjert Husrødstjerten er en meget smuk fugl, der er let at genkende på sin røde hale. Egentlig er det en bjergfugl, og den lever i dag især omkring høje bygninger og industrilandskaber. Kan ofte ses og høres på havneområderne.

Fakta: Marco Brodde og Dansk Ornitologisk Forening

hav&kaj nr. 3 · 2013 23

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL Tankskibet Blue Garnet er på vej ud af Esbjerg Havn med lodsbåden Danpilot Canopus ved bagbords side.