Hav & Kaj - nr. 1 - 2014 by Port of Esbjerg

ESBJERG HAVN

NR. 1 · 2014

Udsigt til billigere havvind Køreplanen er lagt for konkurrencedygtig havvind i 2020 Offshore-virksomheder skal samarbejde sig til vækst Ny divisionsdirektør for olie/gas fokuserer på synergier.

Esbjerg bliver knude punkt for bilimport

Udsigt til krydstogtrekord i 2014

Esteph vil gøre Esbjerg til hovedhavn for bilimport i hele Skandinavien.

Flere og flere krydstogtskibe lægger vejen forbi Esbjerg.

4 8

Indhold 3

Leder: Hold fast i rammerne for vindindustrien

Tema: På vej mod billigere havvind

Mere konkurrencekraft til havvind

Klimaministeren: Et stærkt hjemmemarked driver eksporten

Skærpede krav om lokale arbejdspladser

Logistikkæden skal med i udviklingen

Danske underleverandører i verdensklasse

Investeringer kræver politisk stabilitet

Ny divisionsdirektør jagter manden på månen

Et knudepunkt med potentiale

Esbjerg Havns årsmøde 2014: ”Der findes ikke dårlige arbejdspladser”

2 0

Krydstogt-rekord i Esbjerg

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen, Ulrik Jantzen, A2SEA m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1000 Forsiden: En medarbejder fra stevedorevirksomheden Seaport, der tilbyder ekspertise inden for logistikydelser til blandt andet vindmølleindustrien. I baggrunden ses lastning af havvindmøller fra Esbjerg Havn.

2 hav&kaj nr. 1 · 2014

Leder

Hold fast i rammerne for vindindustrien I denne forårsudgave af Hav&Kaj stiller vi skarpt på debatten om energiomkostninger og den fortsatte udbygning af havvind i Danmark. Det er en debat, der har ulmet det seneste år, og som for nylig blussede op med anbefalingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd. Og nu rasles der med de politiske sabler. Presset for lavere energiomkostninger er stort. Prisen på at udvikle, producere og installere havvindmøller skal ned – så langt, at prisen på havvindenergi kan hamle op med prisen på fossil energi og atomkraft. Industrien er allerede kommet langt med at reducere omkostningerne. Flere centrale aktører i branchen, som vi taler med i dette blad, peger på, at havvind kan være en konkurrencedygtig energiform allerede fra 2020. Det er om bare seks år! Men helt afgørende for, at industrien kan fortsætte udviklingen og nå målet om konkurrencekraft, er, at der er ro om de politisk bestemte, langsigtede rammevilkår. Derfor lyder der blandt andet fra Siemens Offshore en kraftig opfordring til parterne bag det danske energiforlig fra 2012: Ryst ikke på hånden! Det er danske arbejdspladser, der er på spil. Ultimativt risikerer vi at tabe den position, som danske virksomheder har bygget op, siden vi i Danmark opførte verdens første havvindmøllepark for godt 20 år siden. Er der ikke stabile, langsigtede rammevilkår, mister havvindindustrien også sin tiltrækning hos investorerne, som PensionDanmark påpeger i dette blad. På Esbjerg Havn deler vi optimismen i industrien. Summen af de mange energivirksomheder på havnen og den infrastruktur, vi har bygget op, vil bidrage til at drive omkostningerne på havvind ned. Det er innovative virksomheder, der trækker på mange års erfaringer fra olie/gas-industrien i Nordsøen og bruger kompetencer og viden til også at skabe effektive løsninger til havvindmøller. Skellet mellem olie/gas og havvind er nemlig slet ikke så stort, som nogle gør det til. I Esbjerg har vi mange virksomheder, der arbejder i begge segmenter, og som beviser, at kompetencerne går på tværs. Nye løsninger til havvind kan derfor komme olie/gas til gode og vice versa. Den pointe bliver understreget af Johannes Kromann Bie, der er ny divisionsdirektør for olie/gas i vidensorganisationen Offshoreenergy.dk. Læs hans perspektiv på synergierne på side 14.

»I Esbjerg har vi mange virksom heder, der arbejder med både havvind og olie/gas, og som beviser, at kompetencerne går på tværs.«

Et andet bevis på, at synergi kan skabe nye muligheder, ser vi i ro-ro-transporten. Et nyt joint venture mellem københavnske Esteph samt esbjergen siske Niels Winther & Co. og Scandinavian Auto Logistics er godt på vej til at gøre Esbjerg Havn til et skandinavisk knudepunkt for bilimport. I dag ruller biler blandt andet af typerne Renault, Dacia og Nissan over kajen i Esbjerg og ud til de danske forhandlere. Vi sætter spot på potentialet på side 16. Endelig kommer vi også omkring vores årsregnskab for 2013. Det var et år med vækst på alle hovedforretningsområder, og resultatet satte ny rekord for tredje år i træk. Det er vi stolte af. Men vi skylder en stor del af æren til de mange dygtige virksomheder og samarbejdspartnere, som vi har på Esbjerg Havn. Deres opbakning og villighed til fortsat at investere i Esbjerg er en vigtig del af forklaringen på den vækst, vi oplever. God læsning! Ole Ingrisch Direktør, Esbjerg Havn

hav&kaj nr. 1 · 2014 3

Tema: På vej mod billigere havvind

Mere konkurrencekraft til havvind Vindmøllebranchen står overfor en fælles udfordring: Prisen på havvindenergi skal ned, og omkostningerne skal reduceres. Ambitionen er, at havvind kan konkurrere med andre energiformer i 2020. Uret tikker for havvindindustrien. Inden for en årrække skal prisen på havvindenergi bringes så langt ned, at den grønne energiform kan konkurrere med olie, kul og atomkraft. I flere europæiske lande er de politiske mål for udbygningen af havvind sat under pres på grund af bekymring for den europæ iske konkurrencekraft. Havvind må og skal blive billigere, hvis energiformen fortsat skal have en berettigelse, lyder de kritiske røster. Konkurrencedygtig havvind er et realistisk scenarium inden for få år, lyder det fra branchens aktører. Industrien befinder sig midt i en rivende udvikling, der for alvor har taget fart de seneste år. Siden 2010 er den installerede havvindkapacitet i Europa mere end fordoblet, og hver vindmøllepark har budt på afgørende erfaringer, viden og teknologiske fremskridt i hele forsyningskæden – fra produktion og installation til drift og vedligehold.

Havvindmøller op på samlebåndet At få omkostningerne endnu længere ned er en udfordring, som vindmøllebranchen skal løfte i fællesskab – ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Hos den europæiske brancheorganisation EWEA ser direktøren Thomas Becker optimistisk på udsigterne. ”Havvind er en levende industri, hvor der hver dag sker udvikling og innovation. Derfor er jeg fortrøstningsfuld på havvindenergiens vegne,” lyder det fra Thomas Becker. Han understreger samtidig, at fem faktorer er nødvendige, hvis den positive udvikling kan fortsætte: Specialisering, industrialisering og volumen, volumen og volumen. ”De første havvindparker blev bygget én ad gangen. Nu er tiden inde til en serieproduktion af havvindmøller. Produktionen af havvindmøller skal med andre ord op på samlebåndet. Vi skal også in4 hav&kaj nr. 1 · 2014

dustrialisere logistikken. Håndteringen og transporten af møllerne skal industrialiseres, og det samme skal installationsteknikkerne,” siger han og tilføjer: ”Men det kan kun lade sig gøre, hvis der er tilstrækkelig volumen i markedet.”

Et installationsskib i gang med at laste vindmølletårne på Esbjerg Havn.

Dong: Vi bruger tiden effektivt Herhjemme er Dong Energy gået forrest i kampen med målsætningen om at skære omkostningerne på nye havvindparker med 35-40 procent for projekter, der besluttes i 2020. Det danske elselskab har derfor oprettet en særlig omkostningsenhed, der skal arbejde for en mere effektiv produktion af havvind gennem innovation, udvikling af forsyningskæden og forbedring af teknologier og processer. Samtidig er Dong involveret i flere danske og europæiske

Mats Vikholm står i spidsen for Dongs arbejde med at nedbringe prisen på havvindenergi.

”Alle led i kæden har potentiale til at sænke omkostningerne, og for at nå de 40 procent er vi nødt til at angribe alle områder.” Mats Vikholm, Senior Vice President, Dong Energy Wind Power

forskningsprogrammer, som er søsat for at optimere havvindenergiens konkurrencekraft. Mats Vikholm, der er Senior Vice President i Dong Energy Wind Power og hovedansvarlig for selskabets cost of electricity-indsats, peger på, at branchen befinder sig i et kapløb med tiden for at sænke priserne på havvind. ”I årene frem til 2020 vil subsidierne til havvind falde, og derfor er vi nødt til at starte rejsen mod at gøre havvind konkurrencedygtig. Så fra 2020 skal vi have en energiomkostning, der modsvarer eller er bedre end omkostningen ved andre energiformer. Med 35-40 procent lavere omkostninger og en pris på CO2, der afspejler de reelle samfundsomkostninger, vil havvind ifølge vores beregninger blive konkurrencedygtig på markedet, så havvindenergi kan konkurrere med olie, gas, kul og atomkraft,” siger han. Med kun seks år til skæringsdatoen er der ingen tid at spilde, lyder det fra Mats Vikholm. ”Vi skal bruge tiden meget effektivt. De kommende seks år skal vi fokusere på alle led i forsyningskæden, udvikle mere omkostningseffektive løsninger og eksekvere dem. Alle led i kæden har potentiale til at sænke omkostningerne, og for at nå de 40 procent er vi nødt til at angribe alle områder,” slår han fast.

Møller med vokseværk Der er allerede sket kvantespring, siden verdens

første havvindmøllepark, Vindeby, blev opført og installeret i 1991. Det var danske Bonus, i dag Siemens Windpower, der leverede møllerne, der hver havde en kapacitet på 450 kW – eller 0,45 MW. I dag skiber Siemens havvindmøller på 6 MW ud fra Esbjerg Havn – altså en kapacitet på mere end det tidobbelte – mens MHI Vestas Offshore Wind kører forsøg med en ny gigantmølle på 8 MW.

Rejsen mod billigere havvindenergi •D ong Energy har sat sig for at reducere omkostningerne med 35-40 procent fra 2020. Dong har i den forbindelse allieret sig med Oxford University for at bane vejen for mere effektive fundamenter til havvindmøller. •S amtidig har det europæiske forskningsorgan European Wind Energy Technology Platform beregnet, at havvindenergi kan blive ikke mindre end 50 pct. billigere i 2030. • I dag er 6,6 GW havvind installeret i Europa, fordelt over 69 vindfarme i 11 europæiske lande. • I 2013 blev havvindmøller med en samlet kapacitet på 1,6 GW installeret i Europa. Med 12 igangværende projekter er der udsigt til yderligere 3 GW i 2014 og 2015. •M arkedsanalyser viser, at der i 2020 vil være opført havvindmøller med en samlet kapacitet på 31 GW i Europa.

Kilde: EWEA, Dong Energy, Quartz&co.

hav&kaj nr. 1 · 2014 5

Tema: På vej mod billigere havvind

Samtidig har branchen rykket sig store skridt i retning af en mere effektiv produktion og opførelse af vindmølleparkerne. Tidligere blev hvert havvindprojekt kørt selvstændigt på egne arealer og med eget udstyr. Det var ikke en effektiv udnyttelse af ressourcerne i forhold til i dag, hvor både Vestas og Siemens kører flere projekter ud af Esbjerg Havn samtidig. Hos Siemens Offshore, der i dag har produceret omkring 80 procent af havvindmøllerne på det europæiske marked, peger direktør Michael Hannibal på, at den innovation vil fortsætte med fuld kraft de kommende år: ”Det er en helt fantastisk udvikling, der er sket – en innovation, der betyder, at produktionen fra møllen er gået op og op og op. Det sker gennem små evolutioner, hvor man raffinerer designet og gør rotorer eller generatorer større. På et tidspunkt tager man springet til en større platform og laver evolutioner på denne. Sådan vil det blive ved med at gå,” siger han.

Politisk stabilitet er afgørende for industrialiseringen af markedet, understreger Michael Hannibal fra Siemens Offshore.

Havnene har en vigtig rolle

Strømlining og fælles standarder er nødvendige

Men også alt det, der er uden for selve møllen, skal innoveres. Det gælder blandt andet fundamenterne, der står for en stor del af de udgifter, der i dag er forbundet med havvind. I dag bliver fundamenter til havvindmøller designet og bygget til de specifikke positioner på havbunden, de skal stå på. Det er krævende og dyrt i omkostninger. Derfor arbejder branchen i dag på at udvikle nye fundamenttyper, der kan forankre de stadig større møller på havbunden – og som har potentiale til at blive sat i serieproduktion. ”Det er vigtigt, at den øvrige værdikæde uden for møllen bliver lige så innovativ som vindmølleproducenterne og begynder at udvikle fuldstændigt anonyme fundamenter, der kan stå alle steder. Det er en ret stor opgave, der skal løses, hvis produktionen skal industrialiseres,” siger Michael Hannibal. Hos Esbjerg Havn peger havnedirektør Ole Ingrisch på, at havnene også har en vigtig rolle at spille i jagten på omkostningsreduktioner. ”En helt essentiel del af ligningen er at sikre en omkostningseffektiv operation med lav risiko. Det kræver en havn, der kan facilitere offshore-vindprojekter med kort varsel, egnede faciliteter med tilstrækkelig kapacitet og sikkerhed og en optimal infrastruktur. Samtidig er en integreret forsyningskæde og tilstedeværelsen af en offshore-klynge afgørende for at reducere omkostninger,” siger Ole Ingrisch og fortsætter: ”Det er baggrunden for de investeringer, vi har foretaget i Esbjerg, hvor vi sidste år åbnede et 600.000 m2 stort havneområde, der i første omgang er dedikeret til forsamling, test og udskibning af havvindmøller.”

Men større møller og dedikerede produktionssteder kan ikke gøre det alene. Både Dong og Siemens efterlyser en større grad af standardisering i branchen, så det bliver lettere at overføre viden og metoder fra en park til den næste. Det gælder i måden at gribe projekter an på, i måden at fortolke de regulatoriske rammer på og i produktionen af de kæmpestore møller. ”Vi har først og fremmest brug for standardløsninger i branchen, løsninger, som vi kan bruge for flere parker – ikke bare en park ad gangen. Det vil gøre det mere omkostningseffektivt at kunne genbruge løsninger og bane vejen for større volumen. Vi skal have sat havvindparkerne i serieproduktion på tværs af markedet,” lyder det fra Dongs Mats Vikholm. Dong, der hidtil har stået bag opførelsen af en fjerdedel af de europæiske havvindmøller, har ifølge Mats Vikholm tilstrækkelig volumen i pipeline til at drive udviklingen mod standardløsninger. Men det er vigtigt, at de andre energiselskaber tilslutter sig det samme set-up, så der kommer endnu højere grad af skala på produktionen, lyder opfordringen fra Dong-chefen. ”Money talks. Derfor ser vi fremtid i at have flere løsninger i fællesskab elselskaberne imellem og dermed også fælles løsninger for underleverandørerne. Jo billigere løsninger vi kan lave, des billigere løsninger kan vores kolleger og konkurrenter også lave – og dermed øges volumen hos underleverandørerne til fordel for en bedre pris. Det er win-win for alle.” Også Siemens efterlyser fælles standarder. Det giver nemlig spild og tab, hvis fortolkninger og processer ikke er ens fra projekt til projekt. Og det

6 hav&kaj nr. 1 · 2014

kan forhindre den nødvendige industrialisering, understreger Michael Hannibal. ”Der er et stort behov for en strømlining i branchen på tværs af markederne. I dag er det sådan, at en mølle, der står i vandet på en engelsk sokkel, skal laves på én måde, og en mølle, der står i vandet på en tysk sokkel, skal fremstilles på en anden måde. Det er dyrt,” siger han og fortsætter: ”Hvis vi kan tage den usikkerhed ud af industrien og bryde grænserne ned, så er der rigtig meget at hente på omkostningerne.”

Politisk ro er altafgørende Endelig har de politiske beslutningstagere en central rolle at spille. For at industrien skal komme i mål med omkostningsreduktionen, er det centralt, at der er et marked og adgang til kapital. Opstår der usikkerhed om rammevilkår og investeringsvilkår, er det gift for branchen. Michael Hannibal peger på, at politisk ro om rammevilkår og udbygningsplaner er forudsætningen for at opnå den industrialisering og innovation, der er brug for. ”Det er aldeles afgørende, at der er stabile rammebetingelser, for ellers stopper aktørerne med at investere og innovere – og så er markedet der ikke til at lave industrialisering,” siger han og fortsætter: ”Det er gift, når man lige pludseligt begynder at ryste på hånden fra politisk side. Det, de ryster med, er jo danske arbejdspladser. Det er en enorm eksport, og mister vi det danske hjemmemarked, påvirker det også den eksport, som vi og de danske underleverandører kan få ud af Esbjerg.”

”Vi får hverken det afgørende skub i retning af specialisering eller den nødvendige business case til en industrialisering, medmindre der er volumen. Volumen vil modne industrien, øge konkurrencen, bidrage til innovation og dermed bidrage til at gøre havvind til en konkurrencedygtig energiform. Derfor er det så afgørende vigtigt, at politikerne ikke ryster på hånden, men holder fast i de udbygningsplaner, der vil drive industrien fremad.” Adspurgt om fremtidsudsigterne er både Dong og Siemens optimistiske. De uudnyttede potentialer i en strømlinet havvindindustri er så store, at begge aktører er overbevist om, at det er realistisk at realisere de 40 procent omkostningsbesparelser. ”Havvind er en ung industri, der skal modnes, og nu skal den modnes. Selve møllerne er allerede i voldsom udvikling, og der er et meget stort uudnyttet potentiale for også at innovere de dele, der er uden for møllen. Når vi gør det op, kan vi se med forholdsvis tryghed, at det kan lade sig gøre, hvis rammebetingelserne er stabile,” slutter Michael Hannibal.

Gule overgangsstykker til den tyske Butendiekhavvindmøllepark lastes fra Esbjerg Havn.

Hold fast i hjemmemarkedet Selvom havvindkraftens epicenter i disse år er ved at flytte sig fra Danmark til Storbritannien, Tyskland og Frankrig, og Danmark er på vej til at blive en lillebror, når det gælder udbygningsplaner, er det danske hjemmemarked stadig af stor betydning for hele industrien. Det er det danske hjemmemarked, der har skærpet forsyningskæden af danske virksomheder og banet vejen for vores førerposition på det globale marked. Derfor er hjemmemarkedet også i fremtiden nøglen til at sikre den danske eksport af havvind og den fortsatte udvikling af teknologien, mener Michael Hannibal. ”Uden stabile rammevilkår er der ingen investeringer. Og det er ikke kun os, der skal investere, men også vores underleverandører. Det er ramme betingelserne, der kan give tryghed for, at det kan lade sig gøre. Derfor er det vigtigt, at politikerne ikke forlader den strategi, der er lagt. Og det er samtidig derfor, at to danske havvindmølleparker kan gøre en forskel.” Samme kraftige opfordring lyder fra Thomas Becker hos EWEA:

Omkostningernes anatomi •O mkostningerne på havvind, der skal sænkes, er de såkaldte ”levelized costs”. Det er et udtryk for de samlede udgifter til en havvindmøllepark divideret med den mængde energi, der bliver produceret af parken i hele dens drifttid. •A t sænke dem kan enten ske ved at mindske tælleren i ligningen – de omkostninger, der går til udvikling, produktion, opførelse, installation og drift i en havvindmølles levetid – eller ved at øge nævneren – de megawatt, der produceres af vindmøllen, mens den er i drift. Det sker blandt andet, når møllerne bliver større.

hav&kaj nr. 1 · 2014 7

Tema: På vej mod billigere havvind

Klimaministeren:

Et stærkt hjemmemarked driver eksporten Vi skal holde fast i den danske position på markedet for havvind, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R). Han advarer om, at politisk usikkerhed om nye danske parker kan drive priserne op. Danske havvindmølleparker skal ned i pris, og det har de danske politikere et medansvar for. Stabile rammevilkår og et stærkt hjemmemarked er nemlig vejen til lavere omkostninger – og dermed danske eksportmuligheder. Det fastslår klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R). Som ansvarlig minister for området er han ikke parat til at sætte kroner og øre på regeringens mål for prisen på havvind. Men nye parker skal være billigere end Anholt Havmøllepark, slår han fast. ”Jeg vil ikke melde en konkret pris ud, eftersom vi er i fuld gang med at udbyde Horns Rev III parken. En konkret prisudmelding kunne påvirke udbuddet i en negativ retning. Jeg kan dog sige så meget, at min ambition er, at priserne kommer markant ned under prisen for den seneste hav møllepark.” Det skal ske ved at sænke omkostningerne i alle led af forsyningskæden til havvindmølleparker, understreger ministeren videre. ”Siden Ford byggede sine bilfabrikker og spyttede billige biler ud på samlebånd, har målsætningerne for enhver industri altid været industrialisering og standardisering. Det er de samme mål, der gælder for vindmølleindustrien, som i disse år går benhårdt efter at opfylde dem. Myndighederne kan også gøre deres del i forhold til at planlægge en proces, som giver den fornødne tid, minimerer risici og giver mulighed for stordriftsfordele.”

Politisk ansvar for udviklingen Ministeren peger selv på, at de politiske målsæt ninger for udbygning med havvind er afgørende for, at udviklingen fortsætter. ”Vi har ansvaret for at skabe rammerne for, at industrien, pensionsselskaber og andre investerer i 8 hav&kaj nr. 1 · 2014

Nye danske parker skal være billigere end Anholt, fastslår klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R).

havvind, selvom teknologien endnu ikke er konkurrencedygtig, hvis man sammenligner med en teknologi som eksempelvis kulværker, som blev udviklet for over 100 år siden. Det er derfor vigtigt at forstå, at udbuddet af de kommende danske parker dybest set handler om at opbygge fremtidens industri, der kan producere møllerne og fundamenterne på samlebånd,” siger Rasmus Helveg Petersen og fortsætter: ”Man må samtidig erkende, at den usikkerhed, der forsøges skabt fra nogle sider omkring de kommende store udbud, udgør en risiko for investorer. Den kan være med til at drive priserne i vejret.” Den danske havvindindustri er i dag en af de mest globale i verden med markedsandele i alle væsentlige markeder, og de danske aktører har fortsat et stort potentiale for at vokse både i Danmark og uden for landets grænser. Ved at sikre det danske hjemmemarked kan Danmark vise vejen for resten af verden, understreger ministeren. ”Et af fundamenterne for at fastholde og udbygge de markedsandele, som Danmark har inden for produktion, skabes også ved det gode eksempel, ved at Danmark fremstår som et flagskib og viser, at det er en teknologi, som er værd at investere i. Et stærkt hjemmemarked skaber grobund for eksport.”

Politiske krav om arbejdspladser kan flytte dele af vindmølleproduktionen til de lande, der opfører nye parker. Det vigtigste er, at der er transparens om betingelserne på markedet, vurderer forsker.

Skærpede krav om lokale arbejdspladser Mens politisk ro om rammevilkårerne kan bane vejen for lavere omkostninger, risikerer et andet politisk hensyn at trække i den modsatte retning: kravet om arbejdspladser. Nationale politiske ønsker om at sikre en større del af de tusindvis af arbejdspladser, der er forbundet med værdikæden til havvindmøller, kan nemlig risikere at støde sammen med vindindustriens mål om at producere og opføre havvindparker så effektivt som muligt. Senest har den engelske regering meldt ud med kravet om at sikre en større portion af arbejdspladserne på de parker, der skal bygges på den britiske sokkel de kommende år. At der skal lokale arbejdspladser på bordet, har Siemens erkendt. Vindmølleproducenten meldte i foråret 2014 ud, at man opfører en ny vingefabrik i den engelske by Hull, der skal producere vinger til de store 6 MW-møller i England. Dog vil produktionen af de samme vinger fortsætte på Siemens eksisterende vingefabrik i Danmark. Samtidig vil Siemens gøre Hull til en samlestation for naceller til udskibning som en parallelhavn til de nuværende aktiviteter i Esbjerg.

Lokal produktion kan give mening Ifølge Siemens’ Michael Hannibal indgår de politiske krav i den løbende vurdering af, hvor produktionen skal ligge i fremtiden. ”Det er klart, at det er noget, vi tager med i overvejelserne, når vi ser på, hvordan markederne udvikler sig, og hvor det giver mening at have fabrikker. I tilfældet med Hull giver det også mening ud fra økonomiske betragtninger, så her er det ikke så vanskeligt. Det vanskelige er selvfølgelig, hvis du har local content-krav i et marked, hvor

der ikke er volumen nok,” siger Michael Hannibal. Local content-kravet er en naturlig del af udviklingen på markedet, mener Thomas Poulsen, der er ph.d-studerende ved Aalborg Universitet og forsker i forsyningskæden til havvind. ”Det er selvfølgelig ikke godt for prisen, hvis man ikke opfører fabrikkerne der, hvor det er billigst. Men omvendt kan det give mening at producere nogle af mølledelene et sted og så samle møllen i eksempelvis England. Det gælder om at finde balancen med de lokale myndigheder om, hvad der skal lægges lokalt,” siger han og fortsætter: ”Local content-kravet kan skabe muligheder for nogle små lokale virksomheder og nichespillere, og det kan også skabe muligheder for de danske aktører, der er store nok til at følge med og flytte produktionen.”

Klare rammer er afgørende Men de politiske krav om lokale arbejdspladser er først og fremmest skadelige, når de skaber usikkerhed i investeringsmiljøet. Derfor er det afgørende, at de politiske beslutningstagere så hurtigt som muligt får etableret kravene og kommunikeret dem ud, så industrien kan forholde sig til dem og tilpasse sig dem. Transparens er det vigtigste, forklarer Thomas Poulsen. Samme melding lyder fra Michael Hannibal: ”Der er et sæt spilleregler og et sæt forventninger til industrien. Og når der er spilleregler, der er vedtaget ved lov, så kan du foretage investeringer. Det engelske marked har stabiliseret sig og fået et nyt regime med støtteordningen CFD – Contract for Difference. Det giver en markedssikkerhed, fordi rammerne er på plads,” siger han. hav&kaj nr. 1 · 2014 9

Tema: På vej mod billigere havvind

Logistikkæden skal med i udviklingen Shippingvirksomheder og logistikaktører har også et ansvar at løfte i rejsen mod den konkurrencedygtige havvindkraft. Et nyt forskningsprojekt vil bane vejen. Der er brug for nye investeringer i skibe, kraner og udstyr, der kan håndtere fremtidens store havvindmøller. Og samtidig skal logistikleverandørerne med på råd langt tidligere i processen, når nye parker planlægges. Sådan lyder budskabet i et nyt forskningsprojekt om shipping og logistik til vindmølleindustrien ved Aalborg Universitet. Thomas Poulsen, der er ph.d.-studerende og står i spidsen for projektet, efterlyser et større samarbejde på tværs af producenter, elselskaber og logistikvirksomheder. I debatten om omkostninger er det ofte de store komponenter som møller, fundamenter og transformerstationer, der er i fokus. Men underleverancerne som shipping og logistik rummer også et potentiale for besparelser, lyder det fra forskeren. ”I dag er der ikke et særligt godt bindeled mellem ingeniørerne og forskerne, der udvikler de nye store møller, og de leverandører, der står for logistikdelen. Det betyder, at logistikkæden ikke er industrialiseret endnu, og så foregår der en suboptimering, hvor alle dele af kæden arbejder individuelt. Det er ikke altid det mest effektive.” Det er målet for forskningsprojektet at få logistikleverandørerne med til bordet i udviklingsfasen af nye havvindmølleprojekter og sikre, at innovationen følges ad i alle led. Det skal ske ved at skabe et samlet overblik over værdikæden og se på hvert enkelt leds bidrag til at sænke omkostningerne.

Hønen og ægget Thomas Poulsen har fulgt industrien tæt de sidste fem år og peger på, at den primære kilde til en 10 hav&kaj nr. 1 · 2014

omkostningsreduktion fortsat vil være, at møllerne blive større. Og her er der udsigt til fortsat massiv vækst. ”På Aalborg Universitet har vi sammen med blandt andre DTU og industrien lavet studier på, at en 20 MW-mølle teoretisk kan lade sig gøre. Men når møllerne bliver dramatisk større, kan projekterne kun realiseres, hvis skibene, kranerne og infrastrukturen på land følger med.” Men for at få del i markedet er det nødvendigt, at de store logistikaktører investerer i nyt og større udstyr, understreger Thomas Poulsen. ”I shipping- og logistikindustrien er der ikke tilstrækkeligt mange, der har investeret i de nye skibe

Også logistikkæden til havvindmøller har en opgave med industrialisering og strømlining foran sig, lyder det fra Thomas Poulsen, der forsker ved Aalborg Universitet.

Milliardpotentiale i logistik og shipping • I løbet af de næste tre år vil forskningsprojektet på Aalborg Universitet gå i dybden med hele værdikæden til den globale vindmølleindustri og se på mulighederne for optimering inden for shipping og logistik. •T homas Poulsen, der står i spidsen for projektet, har tidligere lavet fremskrivninger, der viser, at markedet for logistik og transport af vindmøller tegner sig for et trecifret milliardpotentiale frem til 2050. •L æs mere om forskningen på www.windscm.com eller kontakt Thomas Poulsen på tp@m-tech.aau.dk

”Når møllerne bliver dramatisk større, kan projekterne kun realiseres, hvis skibene, kranerne og infrastrukturen på land følger med.” Thomas Poulsen, forsker, Aalborg Universitet

hav&kaj nr. 1 · 2014 11

Tema: På vej mod billigere havvind

og det transportudstyr, der er nødvendigt. De store vindmølleproducenter og elselskaber har brug for forsyningssikkerhed, som de kun kan få, hvis også store logistikaktører investerer i markedet,” siger Thomas Poulsen og fortsætter: ”Hvis de store globale shipping- og logistikvirksomheder brugte deres finansielle muskelkraft til at udvikle det nødvendige udstyr, ville elselskaberne også være villige til at kigge på nogle bredere kontrakter på tværs af forsyningskæden, som igen vil sikre en større del af kagen til logistikaktørerne. Lige nu er det hønen og ægget – man venter lidt på hinanden.” Det kræver både, at shipping- og logistikbranchen er mindre tilbageholdende med at investere, og at udviklerne af møller og fundamenter bliver bedre til at dele deres planer med underleverandørerne, forklarer han videre. ”Esbjerg Havn er en af de eneste større aktører i hele logistikkæden, der har været proaktiv med at indvinde ekstra land, indkøbe udstyr og udvide faciliteterne. Det er med til at understøtte udviklingen af de større møller, fordi man kan håndtere og samle de store møller nede på havnen. Det er en kæmpesejr for Esbjerg, når Siemens og Vestas samler de nye 6- og 8 MW-møller på Esbjerg Havn, men det også en kæmpesejr for hele industrien, at der er

nogen, der har investeret uden at have langtidskontrakter.”

Et marked uden subsidier Lykkes det at få sat mølledelene i serieproduktion og sikret de nødvendige logistikydelser, mener Thomas Poulsen, at havvindenergi kan være konkurrencedygtig inden for de næste ti år. Ser man på markedet og den nuværende udvikling af møller og fundamenter og fremskriver, er det ifølge forskeren realistisk at nå Dong Energys mål om 40 pct. forbedring i levelized costs for projekter installeret fra 2020. ”Hvis møllerne vokser og bliver sat i serieproduktion, hvis vi kan industrialisere fundamenterne, og hvis shipping- og logistikdelen kan modnes, så har vi mange bække, der tilsammen går i retning mod en mere konkurrencedygtig industri. Og så har vi en offshore-vindindustri, der kan overleve i sin egen ret. Det kan vi ane i horisonten.” ”Markedet har et kæmpe potentiale og kan blive endnu større, hvis vind bliver konkurrencedygtig med andre energiformer såsom fossile brændsler. Har man først knækket den kurve, så kan det gå rigtigt, rigtigt stærkt. Også hurtigere end branchen måske selv forestiller sig.”

Danske underleverandører i verdensklasse Virksomhederne på Esbjerg Havn er nogle af de førende underleverandører til den globale havvindindustri og er helt i front med at udvikle nye løsninger og nyt udstyr. Det gælder ikke mindst projektrederiet A2SEA, der i midten af maj 2014 får det andet af to specialbyggede installationsskibe hjem fra værftet i Kina. SEA CHALLENGER er søsterskibet til SEA INSTALLER, som A2SEA tog i brug i starten af 2013. SEA CHALLENGER er et avanceret anden generations-installationsskib og hører til blandt de allerstørste på markedet. Hun kan løfte 900 tons og transportere otte møller af typen 3,6 MW ad gangen. Allerede i løbet af sommeren 2014 kommer SEA CHALLENGER i arbejde på den britiske havvindpark Westermost Rough. Parkens 35 havvindmøller på hver 6 MW bliver udskibet fra Esbjerg Havn, og esbjergensiske Blue Water er agent på projektet. At Blue Water ligesom A2SEA hører til verdensklassen inden for håndtering af vindmøller blev understreget i slutningen af 2013. Her stod Blue 12 hav&kaj nr. 1 · 2014

Water nemlig for transporten af den hidtil største vindmølle – Vestas’ nye 8 MW-satsning. Møllen, der blev udskibet i flere dele fra en række danske og britiske havne, er blevet installeret i testcenteret ved Østerild.

A2SEAs store nybygning, SEA CHALLENGER, kommer til Esbjerg Havn i løbet af maj 2014.

Investeringer kræver politisk stabilitet Havvind er en langsigtet og stærk investering – men kun så længe der er ro om de politiske aftaler. Det er budskabet fra PensionDanmarks direktør, Torben Möger Pedersen. Hvad gør det med PensionDanmarks øjne attraktivt at investere i havvind?

Sikkerhed om de

”Det er attraktivt, fordi det giver vores medlemmer et godt og stabilt afkast i mange år frem. Derudover ser vi det også som en del af vores samfundsansvar at bidrage til den nødvendige omstilling af energiproduktionen til mere klimavenlige energiformer som eksempelvis vindkraft, hvor kompetencerne i Danmark er meget stærke.”

Danmarks investeringer

politiske aftaler er afgørende for Pension i vindparker, forklarer direktør Torben Möger Pedersen.

Er der forskel på at investere i et dansk projekt og et projekt i et andet europæisk land? ”Vi har i dag investeringer i danske, amerikanske, svenske og engelske vindparker, og overordnet er der ikke de store forskelle. Men der er selvfølgelig forskellige rammevilkår og regulering i de enkelte lande, der er afgørende for, hvordan investeringen så præcist skrues sammen. Derfor er denne type aftaler fortsat ret krævende at indgå.” Hvad er i den forbindelse afgørende for, at I ser en case i at investere i Danmark og Europa - frem for andre steder i verden? ”I denne type af investeringer, hvor kapitalen er bundet over 20-30 år, investerer vi kun i de dele af verden, hvor der er sikkerhed omkring de politiske aftaler. Det vurderer vi at, der er i Nordvesteuropa og i USA. Hertil kommer, at vi nøje vurderer de parter, som vi indgår aftale med, da partnerskabet skal kunne holde i rigtigt mange år.” Hvad er jeres forventninger til prisudviklingen på havvind? ”Havvindmøller er fortsat en relativ ny energiteknologi, så jeg er helt overbevist om, at prisen over en årrække kommer ned i et konkurrencedygtigt niveau.”

Hvad vil – efter jeres opfattelse – drive lavere omkostninger på havvindenergi? ”Jeg ved, at der er mange gode kræfter i gang med at afsøge effektiviseringspotentialet. Det gælder i hele leverandørkæden fra produktion af møller og fundamenter til selve processen med at sætte møllerne op.” Og hvilken rolle kan I som investorer spille i den proces? ”Vores bidrag omhandler i høj grad om, hvordan man effektivt og sikkert skruer en finansiel model sammen, der kan understøtte opbygningen af nye energianlæg. Vi var med vores investering i Nysted Havmøllepark i 2010 first movers og har siden oparbejdet stærke interne kompetencer og en større portefølje af vedvarende energianlæg. De finansielle erfaringer og kompetencer, vi har oparbejdet, er en naturlig del af de drøftelser, vi løbende har med vores nationale og internationale samarbejdspartnere og operatører.”

hav&kaj nr. 1 · 2014 13

Virksomheder på havnen

Ny divisionsdirektør jagter manden på månen Omkostningerne skal ned. Det er mantraet i disse år både i olie/gasindustrien og i havvindindustrien. Fælles løsninger er vejen frem, lyder det fra Johannes Kromann Bie, der er nytiltrådt direktør for olie/gas-divisionen i Offshoreenergy.dk Godt nok er det olie/gas-industrien, der er Johannes Kromann Bies ansvarsområde. Men han taler lige så gerne om havvindmøller og udskibningsteknikker, som han taler om indvindings procenter og boreprøver. For hvorfor lave den skarpe opdeling mellem de to industrier, når udfordringerne – og ikke mindst løsningerne – går på tværs? Det er holdningen hos den nytiltrådte direktør for olie/gas-divisionen i den nationale vidensorganisation Offshoreenergy.dk. ”Olie/gas-installationer og havvindmøller har 14 hav&kaj nr. 1 · 2014

mange ting til fælles – blandt andet den store udfordring, at begge skal have omkostningerne ved at drive og vedligeholde installationerne bragt ned. Lige nu er der et kraftigt politisk pres for at få prisen ned på havvindmølleparker. Men omkostningerne er et lige så alvorligt problem for olie/gas-industrien,” siger Johannes Kromann Bie. Han kommer fra en stilling som vicedirektør i Semco Maritime, der er en af de mange Esbjergvirksomheder med aktiviteter i begge segmenter. For som Johannes Kromann Bie siger, så er en virksom-

hed, der lever af at svejse installationer sammen, helt ligeglad med, om det er en borerig eller en havvindmølle, det drejer sig om. ”Når vi ser på vores medlemmer, så er langt, langt størstedelen virksomheder, der lever af at levere service og ydelser til offshore-installationer. Og mange af ydelserne er der overhovedet ikke forskel på. Derfor har jeg ikke travlt med at markere mig på kun den ene del – vi er afhængige af hinanden,” forklarer han.

Arbejdspladser og skatteindtægter på spil Offshoreenergy.dk, der blev etableret sidste år, fungerer som et kompetence- og videnscenter og en netværksorganisation for virksomhederne i offshore-industrierne. I spidsen står Anders Eldrup som formand, mens administrerende direktør Morten Basse varetager divisionen for vedvarende energi og Johannes Kromann Bie divisionen for olie/gas. ”Vi står med to industrier, der har fuldstændigt sammenfaldende problemstillinger. I begge industrier vil antallet af arbejdspladser blive reduceret over tid, hvis ikke vi gør noget. Det vil betyde, at de danske skatteindtægter vil falde, og at hele det udviklingspotentiale, vi har på vores hjemmebane, vil forsvinde. Det vil være en katastrofe – det må ikke ske,” siger Johannes Kromann Bie. Derfor er udfordringen at finde nye løsninger og ikke mindst at lære af hinanden. ”Det, vi jagter, er en slags ”man on the moon”situation. Det handler ikke om at finde en eller to procent på omkostningerne hist og her. Det er et ordentligt hug, vi skal have fundet på meget kort tid,” siger han og anslår, at en omkostningsreduktion på 40-50 procent inden for de næste relativt få år kan være nødvendigt for at sikre den fortsatte udvikling i olie/gas-industrien. ”Når vi ser på kurverne over, hvordan vores nuværende felters produktion vil falde over tid og vores egen forsyningssikkerhed svinde, så skal de suppleres med nye felter. Vi ved, hvor de nye reservoirer er, og vi ved, hvad vi skal gøre. Prisen er bare for høj til, at det er en god business case. Det skal vi have gjort noget ved.”

Samarbejde og fælles standarder kan løfte branchen Det skal blandt andet ske gennem stærkere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, der kan bringe nye ideer, arbejdsmetoder og processer til verden. Derfor fokuserer Offshoreenegy.dk på at bringe aktørerne sammen i netværk og udviklingsprojekter. ”Vi ser en kæmpe mulighed i at koble hele forskermiljøet fra SDU eller Aalborg Universitet sammen med nogle af de virksomheder, der sidder med fingrene dybt nede i det daglige arbejde med installationerne. Kan vi sammen finde ud af,

hvordan vi gør tingene smartere, eller kan vi løfte indvindingsprocenten bare et par nøk, så bliver markedet enormt meget større.” Et andet stort potentiale ligger i standardisering, forklarer olie/gas-direktøren. Ikke kun internt i olie/ gas-industrien, men på tværs af industrierne. ”Lige nu har vi måske en vindplatform, der er udviklet i et land på en given måde, mens andre opfinder en helt anden model. Det er ikke omkostningseffektivt, når man opfinder en ny løsning hver gang – i stedet for at finde ud af, hvordan det skal se ud og i videst muligt omfang bygge af standardkomponenter.”

Olie/gas-industrien og havvindindustrien står over for de samme udfordringer og kan arbejde sammen om løsningerne, lyder det fra Johannes Kromann Bie, der er direktør for olie/gas-divisionen i Offshoreenergy.dk.

Fokusér på de skæve projekter Samtidig skal de danske virksomheder blive bedre til at vinde ordrer på det internationale marked. For nok er vi små, og nok er Esbjerg ikke Stavanger. Men de danske olie/gas-virksomheder er bestemt stærke nok til at blande sig på det internationale marked, understreger Johannes Kromann Bie. ”I Danmark er vi dygtige til at få ting til at ske. Vi er gode til at tilpasse os nye situationer og håndtere ændringer i projekterne. Derfor kan vi især gøre os gældende inden for komplekse og lidt skæve projekter. At finde løsninger, tænke nyt og komme i mål på trods – det er vi gode til,” siger han og fortsætter: ”Hvis vi kan give det et lidt mere internationalt tvist, så vi kender standarderne i Norge, Storbritannien eller Holland, vil vi kunne gøre os gældende der også. Og hvis vi kan få de små virksomheder til at gå sammen og udnytte hinandens styrker, så kan vi komme endnu længere.”

Offshoreenergy.dk Offshoreenergy.dk er en national vidensklynge og netværksorganisation for den danske offshore-industri. Organisationen, der blev etableret for et år siden, har et ben i vedvarende energi og et ben i olie/gas. Et særligt fokusområde er de kompetencer og erfaringer, der går på tværs af industrierne. Medlemmerne tæller omkring 270 store og små virksomheder i Esbjerg og resten af Danmark.

Johannes Kromann Bie Johannes Kromann er nytiltrådt direktør for olie/gas i Offshore energy.dk. Han kommer fra en stilling som vicedirektør i Semco Maritime og har tidligere været adm. direktør for Davidsen Partnere, direktør for olie/gas i Rovsing og vicedirektør i ABB. Johannes Kromann Bie er uddannet stærkstrømingeniør med en lederuddannelse fra IMD Business School.

hav&kaj nr. 1 · 2014 15

Virksomheder på havnen

Et knudepunkt med potentiale Et af Danmarks ældste linjeagenturer, københavnske Esteph, har fået base i Esbjerg, og det åbner nye forretningsmuligheder. Med den nye bilfærge-rute til Zeebrügge er Esbjerg godt på vej til at blive transithavn for bilimport til hele Skandinavien. Ud over Renault og Dacia har nu også Nissan sluttet sig til løsningen. Havneassistenterne

Hver femte dag lægger et ét hundrede meter langt bilskib til kajen i Esbjerg og sender mere end 750 nye biler af mærkerne Renault og Dacia ind på det danske marked. I Esbjerg bliver bilerne gjort klar til distribution og sendt videre med lastbil til i alt 75 forhandlere, der er fordelt i hele Danmark. Dermed er en ny højfrekvent rute blevet til virkelighed i Esbjerg med to skibe, der sejler i pendulfart mellem Esbjerg og Zeebrügge i Belgien. Bag ruten står det københavnske linjeagentur Esteph sammen med det belgiske rederi Euro Marine Logistics, EML, og stevedore- og terminalvirksomheden Scandinavian Auto Logistics. Kimen til løsningen blev lagt i efteråret 2013, da Niels Winther & Co. købte det københavnske linjeagentur Esteph. Esteph er med sine mere end 115 år på bagen en af de ældste skibsmæglervirksomheder i Danmark og fungerer blandt andet som agent for EML, der er førende inden for shortsea-shipping af biler.

minalydelser og distribution. SAL udvidede sidste år sin terminal i Esbjerg til i alt 65.000 m2, og med døgnbemanding på terminalen er der kapacitet nok til vækst.

16 hav&kaj nr. 1 · 2014

havneområdet og følge skibene på vej ind og ud af havnen på store skærme i havnevagten.

Hvad er det for en synergi, der er mellem Esteph, Niels Winther & Co. og SAL i Esbjerg? ”Vi har den fordel, at vi sammen dækker hele transportkæden og leverer en komplet løsning til kunderne. Vi har et tæt forhold til bilproducenterne

”Vores produkt er selvfølgelig godt hjulpet af geografien og forholdene på Esbjerg Havn.” Michael Lodberg Jensen, direktør, Niels Winther & Co.

Esbjerg vandt over Malmø Og det var netop det, Niels Winther & Co. kunne se muligheder i, forklarer Michael Lodberg Jensen, der er partner og direktør i Niels Winther & Co. og nu også direktør i Esteph. ”Vi så et potentiale i at føre Esbjerg og EML sammen, fordi vi vidste, at EML har et rigtig godt forhold til Renault og Nissan. Vi vidste også, at Renault var i gang med at overveje, om de ville importere deres biler via Esbjerg eller via Malmø. Med vores køb af Esteph i september faldt det ud sådan, at Renault valgte at satse på Esbjerg,” siger Michael Lodberg Jensen. Det tredje ben i samarbejdet, Scandinavian Auto Logistics (SAL), står for stevedoring, klargøring, ter-

kan holde øje med hele

og -importørerne, og vi er inde i hele transport delen, terminaldelen og klargøringsdelen. Det gør, at vi har en unik position på markedet. Der er ikke andre havne i Danmark, der kan levere den samme totalløsning.”

Flere bilmærker med i samarbejdet Michael Lodberg Jensen peger her på, at det var kombinationen af de specifikke kompetencer i virksomhederne og den gode geografiske position i Esbjerg, der gjorde, at Esbjerg blev valgt som mod tagerhavn fremfor Malmø.

”Vi har leveret det produkt, som kunderne efterspørger, og vi er konkurrencedygtige. Men vores produkt er selvfølgelig godt hjulpet af geografien og forholdene på Esbjerg Havn. Der er god logistik i forhold til bilerne, der kommer fra Zeebrügge, og i Esbjerg ligger vi godt i forhold til distribution af biler i Danmark. Så der er ikke nogen af tingene, der kunne fungere uden hinanden.” Ambitionen er at få endnu flere bilproducenter til at sende deres biler via Esbjerg Havn. Esteph og SAL er derfor i gang med forhandlinger med andre producenter. Allerede den 1. juni starter selskabet et samarbejde med Nissan, der betyder, at 8.000 Nissan-biler vil komme til Esbjerg hvert år. ”Vi har planer om at tiltrække endnu flere biler til Esbjerg. Nu har vi en linje, en base og en høj frekvens. Så nu kan vi vokse yderligere. Vi ønsker at øge vores markedsandel i Danmark fra vores nuværende ca. 20 procent til omkring 35-40 procent. Det mener vi, at der er potentiale til,” siger Michael Lodberg Jensen.

Transithavn for hele Skandinavien Men forretningsplanerne rækker videre end det danske marked. Det store mål er nemlig at etablere Esbjerg Havn som knudepunkt for biltransport til resten af Skandinavien. Et mål, der allerede er i gang med at blive til virkelighed, forklarer Michael

Lodberg Jensen. Niels Winther & Co. har som agent for italienske Grimaldi nemlig en stærk indgang til Fiat, og det giver yderligere synergieffekter: ”Fordi vi også har andre bilmærker, er vi lykkedes med at skabe det, man kalder transhipmentgods – altså at blive en transithavn for gods. Fra slutningen af april skal vi nu transitere Fiat til Norge via Esbjerg. Så de Fiat-biler, der bliver produceret i Italien og Tyrkiet, kommer af i Esbjerg, og herfra bliver de sendt videre til Norge ad en ny rute,” siger Michael Lodberg Jensen og fortsætter: ”Det er noget, vi gerne vil satse yderligere på – at håndtere transitgods i Esbjerg. Målet er er at blive transithavn for bilimport til både Norge og Sverige.”

Michael Lodberg Jensen så potentialet i at føre Esteph og Niels Winther & Co. sammen. Målet er at gøre Esbjerg til en skandinavisk hovedhavn for bilimport.

Store muligheder i bilimport •D en nye rute har seks månedlige afgange og betjenes med de to skibe ”City of Paris” og ”City of Rome”, der hver har en kapacitet på 750 biler. •U d over nye biler medtager EML også andre godstyper, som er egnet til transport på ro-ro tonnage. •N iels Winther & Co. og Esteph beskæftiger i alt 30 personer i Esbjerg og København.

hav&kaj nr. 1 · 2014 17

Aktuelt på Esbjerg Havn

Peter Christensen (V) forsvarede Venstres ønske om at genåbne energiforliget fra 2012. Energiafgifterne må ikke skade den danske konkurrenceevne, lød det fra ordføreren.

Esbjerg Havns årsmøde 2014:

”Der findes ikke dårlige arbejdspladser” Venstres finansordfører og direktøren for EWEA krydsede klinger i en debat om grøn omstilling og det danske energiforlig på Esbjerg Havns årsmøde 2014. Samtidig kunne Esbjerg Havn præsentere et nyt rekordregnskab. Hvad kan sikre danske arbejdspladser i fremtiden? Det spørgsmål var til debat i Musikhuset Esbjerg, da Esbjerg Havn holdt årsmøde. Her var to energipolitiske modstandere inviteret til debat: Thomas Becker, der som direktør for EWEA er frontfigur for den europæiske vindmølleindustri, og Peter Christensen, der som Venstres finansordfører har været blandt fortalerne for at genåbne det danske energiforlig fra 2012. Thomas Becker sendte en kraftig opfordring til 18 hav&kaj nr. 1 · 2014

Venstre og de øvrige partier om ikke at bryde energiaftalen fra 2012: ”Havvind har skabt tusindvis af arbejdspladser – i Danmark og i resten af Europa. Men når politikerne begynder at sende tvivlende signaler, er det gift for jobskabelsen. Politisk uro betyder, at potentielle investeringer for millioner af euro risikerer at gå andre steder hen,” sagde han. Skal den danske vindmølleindustri bevare den stærke position, den i dag har på markedet, og skal

EWEA-direktøren Thomas Becker i debat på Esbjerg Havns årsmøde. Han advarede de danske politikere mod at skabe usikkerhed om rammevilkårene for havvindindustrien.

de mange hundrede danske underleverandører blive ved med at skabe danske job, er politisk stabilitet om rammevilkårene nødvendig, lød det videre fra EWEA-direktøren.

Venstre: Horns Rev III er førsteprioritet Arbejdspladser var imidlertid også Peter Christensens argument, men hans udgangspunkt var et andet. Nemlig, at de energiafgifter, der bliver indført som følge af energiforliget, vil være så stor en byrde for de danske forbrugere og virksomheder, at det samlet vil koste dansk vækst og danske jobs. ”I mine øjne er nogle arbejdspladser ikke bedre end andre, og jeg mener ikke, at man kan skelne mellem rigtige og forkerte, gode og dårlige industrier. Derfor må vi have en fordomsfri diskussion af finansieringen af energiforliget, så det ikke belaster den danske konkurrenceevne og de danske virksomheder,” sagde han. Peter Christensen understregede dog, at det i hans optik ikke er Horns Rev III, der står for skud, hvis energiaftalen bliver åbnet: ”I forbindelse med energiforliget forhandlede Venstre Horns Rev III ind som førsteprioritet over Kriegers Flak. Derfor siger det sig selv, at vi ikke vil tage den ud som den første, særligt når de endnu ikke afklarede tilslutningsomkostninger ved Kriegers Flak ser ud til at blive meget store.”

get af et højt aktivitetsniveau for alle havnens tre hovedforretningsområder: havvind, olie/gas og roro-transport. Samtidig understregede han, at de nye investeringer, som havnen har foretaget de sidste ti år, allerede bærer frugt – blandt andet med en stor efterspørgsel på de nye havnearealer, som Esbjerg Havn åbnede sidste år.

Ole Ingrisch præsenterede årets regnskab for Esbjerg Havn. Overskriften var fortsat vækst på alle forretningsområder.

Skadelig sabelraslen om havvind Formanden for Esbjerg Havns bestyrelse, Flemming Enevoldsen, tog også emnet op i sin tale ved årsmødet. Han understregede, at tilrettelæggelse af afgiftssystemet kan være en svær balancegang, men han opfordrede politikerne til ikke at overreagere: ”Vi skal selvfølgelig være klar til at justere afgifter, der stikker af sted og får et helt utilsigtet omfang. Men et behov for kalibrering af afgiftssystemet må ikke udvikle sig til at blive en egentlig bombe under de grundlæggende rammevilkår og planlagte milliardinvesteringer, som mange er i fuld gang med at planlægge efter,” sagde Flemming Enevoldsen og tilføjede: ”Sabelraslen i forhold til havvindparkerne kan i værste fald ende med at skubbe investeringer ud af Danmark, og det skal vi undgå! Der er tusindvis af arbejdspladser på spil. Netto vil eksempelvis Horns Rev III ikke alene bidrage til vores energiforsyning og den vedtagne omstilling. Den vil også give den danske offshore-industri et ekstra rygstød i den internationale konkurrence.”

Nyt rekordår på havnen Esbjerg Havns direktør Ole Ingrisch kunne ved årsmødet præsentere et nyt årsregnskab for havnen. Med et resultat på 78,0 millioner kroner og en omsætning på 215,5 millioner satte Esbjerg Havn ny rekord for tredje år i træk med det bedste regnskab i havnens historie. Ole Ingrisch forklarede, at året havde været præ-

2013 på Esbjerg Havn

2013 2012

Omsætning

215,5 mio. kr.

172,7 mio. kr.

Resultat

78,0 mio. kr.

60,1 mio. kr.

Godsomsætning

4,6 mio. tons

4,5 mio. tons

Udlejede arealer

2,3 mio. m

2,1 mio. m2

hav&kaj nr. 1 · 2014 19

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg

Krydstogt-rekord i Esbjerg Flere og flere turister har fået øjnene op for den danske vestkyst, når de tager på krydstogt i Norderuopa. I 2014 får Esbjerg Havn fem besøg af krydstogtskibe. Det er ny rekord. Kort efter påske lagde krydstogtskibet MV Azores til i Esbjerg Havn, mens kæmpeskibet MV Horizon lægger vejen forbi Esbjerg Havn i slutningen af juni. I juni og august kommer MS Deutschland til Esbjerg ikke mindre end tre gange. Esbjerg er nemlig en af seværdighederne på et fire dages krydstogt i Nordsøen med start- og slutdestination i Hamborg. Fra Esbjerg går turen videre til Sild og Nationalpark Vadehavet.

I Esbjerg fungerer henholdsvis C. Breinholt, Maersk Broker Agency og Niels Winther og Co. som skibsmæglere for krydstogtskibene.

Cruisere i Esbjerg • 13. juni samt 4. og 24. august kan MS Deutschland på 175 meter spottes ved kajen på Esbjerg Havn. • MV Horizon på 208 meter lægger til den 27. juni. • MV Azores, der besøgte Esbjerg den 25.-26. april, er 161 meter langt.

MV Azores satte krydstogtturister af på Esbjerg Havn i strålende solskin i slutningen af april.