Kloge kvadratmeter, 1. udgave, 2017 by Praxis

Kloge kvadratmeter

Udgivelsen er støttet af foreningen Realdania og foreningen Danish Society for Education and Business. Skab kloge kvadratmeter sammen Der er masser af skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer i daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser. I gennemsnit bliver en skoles rum kun brugt 50 % af tiden fra kl. 8-14. Og de dyreste faglokaler bliver kun brugt 35 % af tiden. Hvordan kan vi gentænke rum og læringsmiljøer ved at kortlægge de skjulte ressourcer og skabe fremtidens læringsmiljøer? Med gøresteder og produktion, udeskoler, nye klassefællesskaber, læring i bevægelse, virtuelle læringsrum og campus. Alt sammen inden for eksisterende byggeri og ved at tænke i mere og bedre for mindre.

Sammen med bogen er udviklet en digital værktøjskasse, hvor bogens metoder kan udvikles til institutionens eller kommunens egen forandringsproces. Med inspiration fra de mange eksempler i bogen kan alle således være med til at præsentere en lokal visuel strategi for rummet som forandringsagent for bedre læringsmiljøer.

Kloge kvadratmeter er en gør-det-sammen-bog, der præsenterer en mulighedsdagsorden for rum, adfærd, læring og trivsel. Bogen giver enkle metoder til at afdække og omsætte de mange skjulte rumressourcer, der venter på at blive aktiveret. Allerede fra i morgen!

Se mere på www.klogem2.praxis.dk.

ISBN 978-87-571-2881-9

9 788757 128819

Omslag 24-04-2017.indd 1

Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer

Gitte Andersen & Christine Antorini

Kloge kvadratmeter er skrevet for de mange ledere og medarbejdere, der gerne vil arbejde med vedvarende udvikling af læringsmiljøer – i hele kommunen eller i den enkelte daginstitution, i en grundskole, et gymnasium eller en erhvervsskole – og som stiller spørgsmålet: hvordan kan vi bruge vores rumressourcer bedre til gavn for børn og unge?

Kloge kvadratmeter

Tobias Selnaes Markussen

Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen samt Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er netværkspartnere.

Gitte Andersen Christine Antorini

Christine Antorini & Gitte Andersen Gitte Andersen, SIGNAL, Global Head of Workspace Management and Design. Christine Antorini, MF, fmd. for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg og tidligere børne- og undervisningsminister.

praxis.dk

varenr. 164007-1

praxis

27-04-2017 14:09:23

Kloge kvadratmeter

Se mere på www.klogem2.praxis.dk.

ISBN 978-87-571-2881-9

9 788757 128819

Omslag 24-04-2017.indd 1

Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer

Gitte Andersen & Christine Antorini

Kloge kvadratmeter

Tobias Selnaes Markussen

Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen samt Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er netværkspartnere.

Gitte Andersen Christine Antorini

praxis.dk

varenr. 164007-1

praxis

27-04-2017 14:09:23

Kloge kvadratmeter Skjulte ressourcer til bedre lĂŚringsmiljĂ¸er

Gitte andersen & Christine antorini

Kloge m2.indb 1

26-04-2017 09:47:25

Gitte Andersen & Christine Antorini Kloge kvadratmeter Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer 1. udgave, 1. oplag 2017 © 2017 forfatterne og PRAXIS Forlagsredaktør: Kirsten Nordentoft, kno@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: SIGNAL Omslag: SIGNAL Omslagsfoto: Tobias Selnaes Markussen Tegninger: SIGNAL Tryk: Narayana Press ISBN: 978-87-571-2881-9 Varenummer: 164007-1 Bogen er sat med Poppins og PT Serif Bogen er trykt på Munken Polar Rough 120 g Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk. Udgivelsen er støttet af foreningen Realdania og foreningen Danish Society for Education and Business.

DSEB Developing business since 1880

Indholdsfortegnelse b.indd 2

27-04-2017 14:20:44

indhold

DEMOKRATISKE RUM SKABER FÆLLESSKABER . 7 meRe og bedRe foR mindRe . 9 1. Data, data, data – masser af skjulte ressourcer . 15 Daginstitutioner: Observationer af brug af rum over dagen . 17 Grundskolen: Observationer af brug af rum over dagen . 20 Ungdomsuddannelser: Observationer af brug af rum over dagen . 23 Guldet i nabolaget: Observationer af brug af lokalområdets rum . 27 Kom godt i gang . 31

2. Metoder og værktøjer til rumanalyser . 33 Online spørgeskema og ’temperaturmåling’ af rammerne . 34 Observationer på brug af rum og kvadratmeter . 36 Elevernes ønskeliste til rum og adfærd . 37 Kom godt i gang . 41

3. Rummet som forandringsagent – vision, strategi og ledelse . 43 Fire perspektiver på at arbejde med en vision for kloge kvadratmeter . 45

Perspektiv 1 – at udvikle innovative kompetencer Perspektiv 2 – at udfolde forskellige dimensioner af børnenes dannelse Perspektiv 3 – at fremme det 21. århundredes kompetencer Perspektiv 4 – at øge den sociale mobilitet og livsduelighed

Forundringsparathed og skaberglæde . 50 Strategi, ledelse og medledelse . 50 Rum, indretning og adfærd . 53

INDHOLD

Mentale ombygninger af selvforståelsen . 54 Kom godt i gang . 57

Indholdsfortegnelse b.indd 3

26-04-2017 14:38:03

MASSER AF MULIGHEDER – sådan kan I gøre . 59 4. Klasse- og holdfællesskaber . 61 Social mobilitet gennem klassekammerat-effekten . 62 De nye fællesskabsbaser . 63 Det enkelte klasseværelse . 65 Indskoling . 68 Mellemtrin og udskoling . 69 Holdfællesskaber på 100 elever . 71 Kom godt i gang . 75

5. Fra mellemrum til læresteder . 77 Arbejdsstationer, hygge og bevægelse . 79 Brug vægge, gulv og loft i pædagogikken . 80 De nære fællesrum – rum med mange funktioner . 82 Inventar . 85 Kom godt i gang . 87

6. Gøresteder og produktion . 89 OtherLab . 90 Learning by doing . 90 Frihed til produktudvikling . 92 Gøresteder i grundskolen og på gymnasierne . 93 Læringsrum for teori og praksis på erhvervsskolerne . 97 Innovationslaboratorier . 103 Kom godt i gang . 107

7. Læring i bevægelse . 109 45 minutters bevægelse om dagen . 111 Fysisk aktivitet gør børn klogere . 113 Udvikling af rum til bevægelse . 115 Multisal og gymnastiksal . 115 Tumlesal . 118 Aula . 119 Kobling mellem inde og ude . 121 Forskellige skoler – forskellige muligheder . 122 Klasserum og bevægelse . 124 Bevægelsesfremme på erhvervsskoler . 125 Aktivering af udearealer . 128 Kom godt i gang . 131

Kloge m2.indb 4

26-04-2017 09:47:26

8. Udeskole – natur, by og kultur . 133

Ny nordisk udeskole . 134 Eleverne er vilde med udeskole . 135 Fra ildsjæle til forskning . 136 Forskerspirer i science-børnehaver . 138 Kortlæg jeres lokalområde til udeskole . 140 Daginstitutioner . 140 Folkeskoler . 142 Erhvervsskoler . 144 Udeskole på tværs af institutioner . 146 Kom godt i gang . 147

9. Inklusion – at skabe rum i rummet . 149 Sprog skaber virkelighed . 150 Hvad kan vi lære fra eleverne om inklusion . 152 Fysisk, social og faglig inklusion . 154 Rum i rummet . 156 Kom godt i gang . 159

10. Den globale netværksskole – virtuelle rum . 161 Fra flipped classroom til flipped learning . 163 Coding Pirates og Computer Science . 166 Global demokratisering af viden . 167 Kom godt i gang . 169

11. Guldet i nabolaget – døgnet rundt . 171 Fra tomme mørke gange til aftenskole med liv . 173 Et døgn med mange brugere . 174 Campusser og børnebyer . 175 Kortlægning af lokalområdets guld . 176 Kom godt i gang . 179

12. En udviklingsdagsorden for den offentlige sektor . 181 Samarbejdsvillige bygninger og rum . 182 En bæredygtig bygningsøkonomisk dagsorden . 185 Ledige bygninger til nye behov . 187 Fremtidens bygninger set i totaløkonomisk perspektiv . 190

INDHOLD

KILDER . 193

Kloge m2.indb 5

26-04-2017 09:47:26

Tobias Selnaes Markussen Kloge m2.indb 6

26-04-2017 09:47:42

DEMOKRATISKE RUM SKABER FÆLLESSKABER

Kunstmuseet Louisiana slog for et par år siden dørene op for udstillingen om Ny Nordisk Arkitektur og Identitet og stillede spørgsmålet: “Hvilken indflydelse har de nordiske velfærdssamfund på vores opfattelse af fællesskabets huse og det sociale rum?” På udstillingen spillede nordiske læringsmiljøer som daginstitutioner og skoler en synlig rolle som eksempler på nogle af de stærkeste fællesskabsbærende bygninger og rum i vores velfærdssamfund. Stort set alle børn leger og lærer, fra de er helt små, i den offentlige sektors rum for børnefællesskaber. En demokratisk arkitektur, som understøtter menneskelige fællesskaber helt ned i småbørnsalderen, er ikke bare på den nordiske dagsorden. Den vækker stadig større genklang internationalt, hvor man bl.a. er optaget af ’early childhood education’ og den nordiske småbørnspædagogik som modsvar til ’pre-schools’, der er det mest almindelige i andre lande – hvis der overhovedet er andet end privat pasning til børn, før de når skolealderen. Kunstmuseet havde inviteret den amerikanske arkitekturprofessor Peter MacKeith til at dele sine tanker om værdierne bag nordisk offentlig arkitektur. Han konstaterede efter rejser rundt i Danmark, at det særligt nordiske i arkitekturen er, at den er inviterende, demokratisk, menneskeliggjort og organiseret omkring en følelse af fællesskab. Som noget nyt er de nordiske demokratiske rum i gang med at genfortolke de klassiske fællesskabsbærende bygnings-typologier, idet de blander funktioner, der tidligere har været adskilte. Hospitaler indrettes med en mere hjemlig atmosfære, og biblioteker bliver koncert-, kulturhus og borgerservice i ét – måske slået sammen med skolebiblioteket. Samtidig er det offentlige byrum igen ved at blive udviklet til at fremme sociale uderum, hvor mennesker har lyst til at leve og være sammen, og som også inviterer til at skabe fællesskaber på tværs med hinanden.

‘‘

De bedste nye nordiske offentlige bygninger arbejder med selvvalgt sparsommelighed, som skaber et maksimum af betydning med et minimum af midler – og anerkender dermed den mulige knaphed på og reelle værdi af alle naturlige og menneskelige ressourcer. Arkitekturen antyder, at det er vores ansvar, at projektere og leve med både økonomisk og miljømæssig ansvarlighed”.

Peter MacKeith, professor Fay Jones School of Architecture, University of Arkansas

Sådan lød anmeldelsen for et par år siden, og vi forfattere er overbevist om, at der også nu er masser af muligheder for at videreudvikle demokratiske rum. Ved at tænke i kloge kvadratmeter, hvor sambrug og samarbejde styrker fællesskaber til børn og unge, skabes de bedste rammer for, at alle får de bedste muligheder for at udvikle sig til livsduelige medborgere – uanset social baggrund – til fremtidens samfund.

Kloge m2.indb 7

26-04-2017 09:47:57

Kloge m2.indb 8

26-04-2017 09:47:57

meRe og bedRe foR mindRe

Kloge m2.indb 9

26-04-2017 09:47:57

‘‘

Mulighedsperspektivet stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi skabe fremragende læringsmiljøer inden for de rammer, der er på vores arbejdsplads?

enne bog er skrevet for de mange ledere og medarbejdere, der gerne

vil arbejde med vedvarende udvikling af læringsmiljøer – i hele kommunen eller på den enkelte daginstitution, grundskole, gymnasium eller erhvervsskole – og som stiller spørgsmålet:

Hvordan kan vi bruge vores rumressourcer meget bedre til

Nordiske værdier for læring • Demokrati og medborgerskab • Individ og fællesskab • Ånds- og ytringsfrihed • Samtale og diskussion • Engagement og arbejdsglæde • Ambition og kvalitet

gavn for børn og unge?

• Form, æstetik og funktion

Med læringsreformerne inden for

• Kreativitet og medskabelse

folkeskolen og ungdomsuddan-

• Livsduelighed

• Hånd og ånd

nelserne er der sat fornyet kraft på udvikling af læringsmiljøer,

Ny Nordisk Skole-magasinet, Undervisningsministeriet 2013

der fremmer varieret undervisning, styrker innovation og entreprenørskab, kombinerer teori

ber på tværs mellem daginstitu-

opleve en ressourcefuldhed, der

og praksis, tænker bevægelse

tioner, grundskoler og ungdoms-

giver mulighed for at skabe både

og kropslig udfoldelse ind i løbet

uddannelser i børnebyer og

bedre læringsrum og flere aktivt

af dagen og åbner skolen i sam-

campusser.

benyttede rum – ofte på mindre

arbejde med foreningsliv, kulturinstitutioner og virksomheder.

Kloge m2.indb 10

Her spiller rum i forandrings-

plads. Mere og bedre for mindre!

arbejdet en helt central og ofte

I Reggio Emilia-pædagogik-

Der er kommet fornyet fokus

undervurderet rolle. Rum er aldrig

ken kalder man rummet for den

på gode dagtilbuds centrale

neutrale, for rum vil altid enten

tredje pædagog. I nordisk arki-

rolle for at udvikle børns livsdue-

hæmme eller fremme de aktivi-

tektur arbejder man med demo-

lighed gennem leg og læring i et

teter, vi gerne vil lykkes med. Der

kratisering af rum for at styrke

småbørnsperspektiv – og der-

findes oceaner af rum-arealer

menneskelige fællesskaber. Med

med øge den sociale mobilitet

både ude og inde, der slet ikke

disse inspirationskilder har vi

så tidligt som muligt. Og der

bruges eller udnyttes dårligt. Ved

valgt at kalde bogen for “Kloge

brobygges stadig mere på både

at kortlægge de skjulte rum-

kvadratmeter - Skjulte ressourcer

indhold og bygningsfællesska-

ressourcer vil alle institutioner

til bedre læringsmiljøer”. Det er en

26-04-2017 09:47:57

gør-det-sammen-bog, dvs. en

tomt efter kl. 14, på fredage alle-

arbejdede med erhvervsskolen,

arbejdsbog, hvor man i fælles-

rede efter kl. 12, og i weeken-

ville der være adgang til andre

skab i kommunen, på tværs

derne står alt tomt hen.

typer af topprofessionelle værk-

mellem institutioner og civilsam-

Tallene skal holdes op imod,

stedsfaciliteter, inklusive dygtige

fund eller på den enkelte institu-

at vi drifter disse bygninger døg-

unge håndværkerelever, der kan

tion kan gå i gang med at ud-

net rundt, både rum i brug og

være hjælpeinstruktører og rol-

forske de skjulte rumressourcer

dem, der ikke anvendes, og

lemodeller for eleverne. Her er

– og dernæst gå i gang med at

begge kræver vedligeholdelse

meget mere læring at hente,

udvikle bedre læringsmiljøer.

over tid. Kunne vi derfor ved

uden at man behøver bruge én

samarbejde og sambrug an-

krone ekstra på nyt udstyr.

Vi anvender rummet som foran-

vende de ressourcer, vi allerede

Det handler sjældent om, at

dringsagent for udvikling af

har adgang til, på en bedre

den eneste mulighed er at bygge

kloge kvadratmeter. Ved at ar-

måde? Og kunne vi med afsæt i

nyt, men derimod om at bruge

bejde med den skjulte ressour-

vores visioner og strategier for

de rum og kvadratmeter klogere,

cefuldhed i rum kan man akti-

udvikling af institutionerne give os

som vi allerede har, og deles om

vere bygninger og udearealer

selv meget bedre muligheder?

ressourcerne på tværs. Og skulle

klogt. Kloge kvadratmeter, der

man være så heldig at få penge

giver langt bedre rammer for at

Og der er endnu mere guld, der

til nyt, så er det også her relevant

gøre børn og unge dygtigere i

venter på at blive samlet op, hvis

at udfordre adfærden, så der

fællesskaber, hvor de både tri-

vi fx tænker, at det er vigtigere at

bygges klogt – og ikke for stort

ves og får udfoldet deres poten-

have adgang til ressourcerne,

eller for meget – på baggrund af

tialer bedst muligt. Det kan ske

når vi har behovet, end selv at

data. Fremtiden skal være bæ-

gennem delefællesskaber, sam-

eje rum og udstyr døgnet rundt.

redygtig både økonomisk, miljø-

brug og fortætning. Læringsfæl-

Vi ser på mulighederne for at

mæssig og socialt.

lesskaber i praksis.

samarbejde på tværs af uddan-

Vi vil komme med konkrete

Bogen præsenterer en mulig-

nelsesinstitutioner, fx på cam-

eksempler på nogle enkle meto-

hedsdagsorden for rum, adfærd,

pusser og i lokale ’børnebyer’, og

der til indsamling af data, som

læring og trivsel ved at give

mellem skoler og lokale ressour-

effektivt kan dokumentere de le-

enkle metoder til at afdække og

cer lige fra virksomheder til kul-

dige rumressourcer. Udgangs-

omsætte de mange skjulte

turliv og foreninger. Vi kalder det

punktet er samarbejder, sam-

rum-ressourcer, der venter på at

aktivering af ’guldet i nabolaget’.

brug, ombygninger og fortæt-

blive aktiveret. Allerede fra i morgen!

ninger inden for eksisterende Udvider vi læringsrummet til det

byggerier. Utroligt meget kan

Lad os se på et par enkelte

virtuelle rum uafhængigt af tid,

lade sig gøre billigere og bedre

illustrative eksempler på den

sted og mursten, åbner der sig

uden at skulle bygge helt nyt.

enorme ressourcefuldhed, der

igen et nyt globalt univers af læ-

Men vi vil også give eksempler

kunne udnyttes langt bedre: I

ringsmuligheder.

på så effektiv udnyttelse af de

gennemsnit står folkeskolens

Mange steder står fagloka-

uudnyttede rumressourcer, at

rum tomme ca. 50 % af tidsrum-

lerne tomme store dele af dagen

kommuner eller institutioner har

met 08.00-14.00. Efter kl. 14.00

– netop de lokaler, der er skolens

kunnet sælge bygninger fra eller

falder udnyttelsesgraden endnu

dyreste rum, og som har facilite-

bruge ledige bygninger til nye

mere.

ter til at arbejde innovativt med

behov. Vi giver derfor også af-

modeller, prototyper, eksperi-

slutningsvis et perspektiv på en

menterende undervisning og

bæredygtig bygningsøkonomisk

arealerne står tomme i tidsrum-

materialer. Hvis fx folkeskolen el-

dagsorden for udvikling af den

met 08.00-14.00. Der er næsten

ler de almene gymnasier sam-

offentlige sektor. intro

På erhvervsskoler er det stort set samme mønster: Ca. 50 % af

Kloge m2.indb 11

26-04-2017 09:47:57

Ledelse Strategi Vision

Mere og bedre for mindre

ABC Læring Trivsel

Data

Adfærd

Rum Indretning

Data. Data. Data. Denne bog vil

ler tidskrævende indsamling af

dringsagent forudsætter derfor

emme af data, visualiseret i for-

data, der aldrig bliver brugt til

også at arbejde med de nød-

hold til praksis, og sådan at po-

noget. Meningsløs dataindsam-

vendige mentale ombygninger

tentialet

kortlægge

ling er – meningsløst! Men der

af kultur, vaner og adfærd i de

brugen af rum, tid og ressource-

ved

findes også virkelig gode data,

nye rum og ’rummeligheder’. Det

fuldhed i lokalsamfund forhå-

der ikke bruges, eller som mang-

begejstrende er, at det er muligt

bentlig bliver synligt for alle. Data

ler at blive indsamlet. Ved at ar-

med et ressourcefuldt paradig-

– brugt klogt – er den lige vej til

bejde systematisk med data i

meskifte netop ved at sætte fo-

meget bedre læringsmiljøer for

forlængelse af sin vision for

kus på medskabelse og med-

færre penge. Det kan lyde kna-

bedre læring kan data lære os

ejerskab og ved at bruge de

størt og djøf-agtigt, men mange

at ’se’ de skjulte ressourcer.

ressourcer, vi allerede har –

visioner kan realiseres, hvis man

Vores erfaring er, at nuvæ-

arbejder med data og deraf af-

rende adfærd også kan udfor-

ledt indsigt i nuværende praksis

dres positivt og konkret gennem

som fundament for at imødegå

datainformeret ledelse af udvik-

Vores håb er, at alle med jævne

de to oftest vigtigste modstands-

lingsprojekter. Men det kræver

mellemrum vælger at stoppe op

argumenter: tid og penge.

omhu og medinddragelse, også

og gentænke, hvordan man

En af udfordringerne er en

nye måder.

når man arbejder med rum-

egentlig skaber værdi i sin

hos

data. Rum skaber vaner. Foran-

institution til gavn for de børn,

mange medarbejdere også in-

drede rum udfordrer vaner – og

unge eller andre borgere, man er

den for uddannelsessektoren.

dermed

tryghedsbase,

sat til at få godt på vej. Derfor er

Noget af modstanden er fuldt

mange har i ’deres’ rum. At ar-

stort set alle eksemplerne her i

berettiget og skyldes vilkårlig el-

bejde med rummet som foran-

bogen fra eksisterende byggeri,

udbredt

Kloge m2.indb 12

både fysiske og mentale – på

dataresistens

den

26-04-2017 09:47:59

der kan gennemføres, uden at

ledelse og medledelse, og vi vil

bedst i praksis, ligesom der na-

man skal bygge helt nyt.

give eksempler på udvikling af

turligvis også findes andre insti-

en lokal vision.

tutionstyper end dem, der speci-

Vi vil med denne bog invitere jer med på en visuel rejse i ’rum-

fikt

nævnes

enkelte

mets’ potentiale. Vores ambition

Kapitel 4-9 rummer en lang

er at lære at se på rummet med

række eksempler på muligheder

Fx nævner vi ofte folkeskolen,

nye øjne og dermed se mulighe-

for at udvikle læringsmiljøer ved

da mange emner er inspireret af

derne ved at aktivere alle de

at anvende rummet både ude

folkeskolereformen, men de frie

uudnyttede rumressourcer, som

og inde som forandringsagent.

grundskoler er selvfølgelig lige så

ligger lige foran os. Både fordi

Temaerne

vigtige, ligesom produktionssko-

det er sjovt og motiverende, fordi

eksempler kan inspirere på

ler, efterskoler, ungdomsskoler,

det er økonomisk, miljømæssigt

tværs af institutioner inden for

VUC og alle de andre mang-

og socialt bæredygtigt, og ikke

børne- og ungeområdet, også

foldige læringsinstitutioner, vi har

mindst fordi gode læringsmiljøer

selvom de konkrete eksempler

i Danmark. Brug derfor bogens

giver vores børn og unge langt

tager afsæt i fx en daginstitution

metoder, eksempler og værktøjer

flere livschancer.

eller en erhvervsskole.

som muligheder, der har vist sig

konkrete

Sammen med bogen er der

eksempler.

virkningsfulde for en række insti-

udviklet en digital værktøjskasse,

I kapitel 10 og 11 gennemgår vi,

tutioner – også på tværs af al-

hvor bogens metoder kan om-

hvordan man kan tage døgnets

dersgrupper og institutionstyper.

sættes, udvikles og personaliseres

tid mere aktivt i brug som læ-

Det afgørende er, at man

til jeres egen institutions eller

ringsrum, og hvordan man kan

træffer beslutningen om, at man

kommunes forandringsproces.

blive opmærksom på lokalområ-

sammen vil arbejde vedvarende

Med inspiration fra de mange

dets rumpotentialer og udnytte

med at udvikle læringsmiljøer til

eksempler i bogen kan I præsen-

det virtuelle rums muligheder,

gavn for mangfoldigheden af

tere en lokal strategi for og en

uafhængigt af tid og sted.

operationalisering af, hvem der gør hvad, hvorfor og hvordan.

børn og unges livsmuligheder. Og at man har lyst til at dele og

Endelig vil vi i kapitel 12 diskutere

lære af andres gode erfaringer

Vi vil benytte modellen på

samfundsperspektiver for stra-

med ’mere og bedre for mindre’

modsatte side som udgangs-

tegien ’mere og bedre for min-

og med rummet som foran-

punkt for bogens kapitler:

dre’. Hvordan bruger vi de kva-

dringsagent. Vi har derfor også

dratmeter-ressourcer, der bliver

henvist til en række inspirerende

I kapitel 1 præsenteres data, der

tilovers, til gavn for fællesskabet,

hjemmesider fra andre organi-

viser den store ressourcefuldhed

og hvem er det, der ledelses-

sationer, uddannelsessteder m.v.,

af ubenyttede rumarealer.

mæssigt bør påtage sig denne

ligesom der afslutningsvis i

projektudviklingsopgave?

bogen er en litteratur- og artikeloversigt over de kilder, der er

I kapitel 2 viser vi, hvordan man ved at arbejde systematisk med

Vi vil gerne understrege, at der

anvendt i bogen, og som har in-

indsamling af data om rum og

findes mange andre foran-

spireret os undervejs.

adfærd kan lære at se potentia-

dringsmetoder

let i at bruge rummet som for-

værktøjer end dem, vi præsen-

God fornøjelse på rejsen ud i

andringsagent.

terer her i bogen. Der findes

læringsrummene!

ledelses-

også mange forskellige pædagogiske strømninger, ’skoler’ og

kan omsætte data om rum stra-

holdninger til, hvilke kompeten-

tegisk og operationelt til forbed-

cer børn og unge skal have med

ring af læringsmiljøerne gennem

sig, og hvordan de udvikles Intro

I kapitel 3 ser vi på, hvordan man

Kloge m2.indb 13

26-04-2017 09:47:59

Skoler: O lavere enbserveret brug er d planla gt brug Booking u dtræk sa mmenli

I bru g

gnet med observa tion

Led ig

50 % Hel e sko len

20-35 % Fag lok ale r

Lokaler til rådighed

Planlag t brug af lokaler

60 %

Observe ret brug af lokaler

Bas islo kal er

43 % SFO

43 %

Skoler bruges ikke om aftenen Planlagt brug af lokaler på skoler

ejd spl ads er Adm inis tra tive arb

30 % Fæl lesa rea ler

19 %

Morgen

Middag

Aften

Gru ppe rum

63 % Bibl iote k

Kloge m2.indb 14

26-04-2017 09:48:07

RUMMET SOM foranDRINGSAGENT Vision, strategi og ledelse

Kloge m2.indb 43

26-04-2017 09:49:58

‘‘

Rum er aldrig neutrale. De vil altid hæmme eller fremme de relationer og aktiviteter, vi ønsker at lykkes med mellem mennesker. Derfor skal vi tage rummet alvorligt.

um kan så meget mere end bare at være rum. I Reggio Emilia-pædagogikken taler man ligefrem om ’rummet som den tredje pædagog eller lærer’. Kloge kvadratmeter stimulerer til leg, læring og fællesskaber. Kloge kvadratmeter giver rammer for børnenes samarbejde og medinddragelse. Kloge kvadratmeter giver mulighed for både teori og virkelighedsnær undervisning. Sagt med andre ord handler det om at arbejde med en vision for, hvordan rummet som forandringsagent kan understøtte udvikling fra gode til vedvarende fremragende læringsmiljøer. Vi vil i dette kapitel præsentere fire perspektiver for en fælles drøftelse, når en institution skal udvikle en lokal vision for kloge kvadratmeter. Vi vil dernæst anvise veje til, hvordan man kan omsætte data om rum strategisk og operationelt til forbedring af læringsmiljøerne gennem ledelse og medledelse. Ét er at arbejde med at ’se’ gennem data og udvikle enkle metoder til at indsamle de relevante data om sammenhængen mellem rum og adfærd. Noget andet er at omsætte data. Det er nemlig først, når data bringes i spil, og adfærd udfordres, at der skabes forandring. Når en institution har indsamlet relevante data om dens brug af rum og kvadratmeter på baggrund af visionen for forandringen, er man klar til at aktivere rummet som en strategisk ressource til at sætte forandringen i gang. Mere og bedre for mindre!

Kloge m2.indb 44

Vi ser ledelsesopgaven som den, hvor processen for udvikling af visionen formuleres, hvor visionen omsættes til en strategi, og hvor der sættes præcise rammer og hjørneflag for forandringen. Vi ser medledelsesopgaven som den, hvor man med afsæt i disse visioner og strategier operationaliserer de strategiske fokusområder sammen – inden for de politisk vedtagne rammer for forandringen. En af udfordringerne ved at arbejde med rummet som forandringsagent er, at det provokerer vores eksisterende adfærd, vaner og rutiner med hensyn til hverdagen på arbejdspladsen. Rum, faciliteter og bygninger betyder utroligt meget for langt de fleste medarbejderes tryghed i hverdagen – på godt og ondt. Arbejder man med rum og forandring, vil det derfor udfordre stort set alle medarbejdere den første tid. Vi har derfor et særligt afsnit om rum og adfærd og om, hvordan man igennem datainformeret ledelse af rumressourcer også kan skabe vejen for arbejdet med de nødvendige mentale ombygninger af adfærd. Når medarbejdere arbejder sammen om at se og omsætte de skjulte ressourcer, der kan aktiveres til bedre læringsmiljøer, giver det som regel mening for de fleste at være med. De får et konkret værktøj til, hvordan deres professionsfaglighed kan udfoldes endnu bedre i dagligdagen. At arbejde med en vision for rum

En forandring bør altid være båret af en vision om at gøre noget bedre, end man allerede gør.

26-04-2017 09:49:58

Man bør derfor altid starte en forandringsproces med at svare på følgende spørgsmål:

Hvad vil vi forandre og forbedre? Og hvorfor vil vi det?

Drøftelsen af visionen er afsættet for at tage fat i næste del af forandringsprocessen:

bejder med vedvarende udvikling. Uanset om det er i kommunen, i dagtilbuddet, på skolen eller ungdomsuddannelsen. For visionen angiver ikke alene retningen i den konkrete forandringsproces. Den bør også være den motiverende drivkraft for den vedvarende udvikling af læringsmiljøerne.

Fire perspektiver på at arbejde med en vision for kloge kvadratmeter En metode til at åbne diskussionen om en fælles vision er at vælge et perspektiv, der giver særlig mening for den udviklingsopgave, man har fået. Som inspiration vil vi herunder præsentere fire perspektiver, som man kan vælge som fokusområde. Der findes naturligvis også andre mulige perspektiver, men disse er nogle af dem, man ofte vil møde i den pædagogiske debat om kundskaber, kompetencer, kreativitet og dannelse. Hvordan kan vi udvikle vores læringsrum, så de bedst muligt kan være med til at: 1. udvikle innovative kompetencer 2. udfolde forskellige dimensioner af elevernes dannelse 3. fremme det 21. århundredes kompetencer 4. øge den sociale mobilitet og livsduelighed. Vælg det eller de perspektiver, I mener vil give en frugtbar ramme for besvarelsen af jeres spørgsmål:

Hvad vil vi gerne være med til at forandre og forbedre i vores kommune eller på vores institution til gavn for børnene eller de unge?

Hvilke potentialer har vi for at lykkes med visionen?

Det er vigtigt, at man ikke springer diskussionen om den konkrete vision over, når man ar-

Kloge m2.indb 45

Der findes andre perspektiver og modeller til udvikling af en vision. Det afgørende er, at enhver forandringsproces i forhold til rum og læringsmiljøer er båret af en vision.

3 / RUMMET SOM FORANDRINGSAGENT

Det er gennem diskussion af visionen mellem ledelse og medarbejdere, at der etableres en fælles forståelse og engagement for formålet med forandringen. En vision får først betydning for adfærden i hverdagen, hvis den enkelte medarbejder har accepteret den og oversat den til konkrete handlinger sammen med sine kollegaer i det fornyede læringsmiljø. Nogle gange er forandringer af læringsmiljøer opstået på grund af en udmelding om, at der skal spares penge. Ved at være skarp på visionen – at gøre forandringen meningsskabende – kan også en sparedagsorden føre til ’bedre og mere for mindre’. Ofte er der stor frihed til at formulere institutionens egen vision for forandringen, blot rammen fra ledelsen eller forvaltningen overholdes. Brug – eller skab – frirummet til at udvikle en meningsfuld vision sammen! Visionen skal beskrive, hvordan institutionen ønsker at fremstå og blive opfattet i fremtiden. Der, hvor ledelse og medarbejdere ønsker at se sig selv i fremtiden, når de drømmer om det, de gerne vil opnå for børn og unge på daginstitutionen eller uddannelsesstedet. Visionen fortæller, hvor man gerne vil hen, og den udstikker retningen for den opgave, man har fået.

26-04-2017 09:49:58

Perspektiv 1 – at udvikle innovative kompetencer

Innovation, entreprenørskab, iværksætteri. Der findes mange begreber i uddannelsesverdenen, der italesætter vigtigheden af at lære at kunne skabe noget nyt. Vi vil derfor starte med at præsentere en definition af innovation, som kan give et fælles fundament for diskussionen:

“Innovation, udvikling af en ny idé og

dens realisering i praksis. Der kan fx være tale om nye produkters in-

livsduelige medborgere i et demokratisk samfund. Det er summen af disse pædagogiske strømninger, der også er årsag til, at Danmark lever af at være et dygtigt videns- og produktionsland. Vi har brug for både kloge hænder og kloge hoveder – og meget gerne unge, der synes, det er formidabelt med begge dele, og som kan bruge både ånd og hånd kreativt. Det er ofte i det krydsfelt, at innovation sker. Hvis man ønsker at fremme en vision, der styrker elevernes innovative kompetencer, bliver opgaven at tænke i rum, der understøtter hele processen fra idé til produkt. Hvordan skaber vi rum og rammer, der motiverer til at:

troduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangsmåder i såvel private som offentlige organisationer, nye samværsformer eller indarbejdelse af nye skikke og adfærdsregler i samfundet. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse.” Gyldendals Ordbog

Kernen i at fremme innovative kompetencer er derfor både at lære at udvikle nye ideer og dernæst at omsætte ideerne til noget, der efterfølgende kan bruges. Der er i dansk uddannelsestænkning en lang tradition for problemorienteret og virkelighedsnær undervisning, hvor eleverne lærer at veksle mellem teori, praktik og anvendelsesorientering. Dygtiggørelse gennem praksis har ikke bare sin stærke forankring i den berømte professor i pædagogik og filosofi John Deweys ’Learning by doing’-pædagogik. Den virkelighedsnære ’gøre’-pædagogik har stærke rødder helt tilbage til reformpædagogikkens indtog i Danmark i slutningen af 1800-tallet og i grundtvigianismens tanker om dannelse til

Kloge m2.indb 46

• koble forskellige kompetencer? • ’oversætte’ fra teori til professionel praksis? • forholde os kritisk til og lære af forskellige kulturer og traditioner? • have lyst til at samarbejde med nogen, der kan noget andet end os selv? • være nysgerrig efter at eksperimentere for at udforske nye og smartere måder at gøre eller producere ting og servicer på? En udmøntning af en vision om at fremme innovative kompetencer kan derfor være at arbejde med nye typer af gøresteder og produktion, der udfordrer det traditionelle monofunktionelle faglokale. Det kan være at arbejde med udeskolens naturlige eksperimentarier, eller det innovative guld i nabolaget, når Åben Skole inspirerer til samarbejder med lokale virksomheder eller brobygning mellem folkeskoler og erhvervsskolers værkstedsmiljøer og laboratorier. Perspektivet kan også være med til at fremme en beslutning om, at innovation på en institution skabes bedre ved dynamiske flerfunktionelle rum. Det er rum, der gør det muligt at koble teori og praksis tæt sammen i trinløse skift over dagen, og som med mobile laboratorier eller FabLabs – ude som inde – giver mulighed for at skabe og gøre på tværs af materialer og metoder.

26-04-2017 09:49:58

dimensioner af børnenes dannelse

Uddannelse og dannelse skal gå hånd i hånd. Børn skal lære at forstå og handle i den helhed, de indgår i. Derfor oversætter nogle også dannelse til ’dømmekraft’, dvs. evnen til at kunne vurdere både sociale og faglige situationer, vurdere, hvad der er det rigtige at gøre – og handle på det. Men ligesom der ikke er ét svar på, hvad god uddannelse er, findes der heller ikke ét svar på, hvad dannelse er. En visionsproces om rum og læring skærpes, hvis man diskuterer, hvilke ’dannelser’ man ønsker at fremme i institutionen. Hvordan kan udvikling af de eksisterende læringsmiljøer i endnu højere grad være med til at udfolde de forskellige dimensioner af elevernes dannelse? Lad os se nærmere på nogle af dannelsesbegreberne og på, hvordan de kan være med til at skærpe visionen for forandring af læringsmiljøer: Det klassiske dannelsesideal Det klassiske dannelsesideal – eller den klassiske almene dannelse – hviler på tanken om, at vi skal lære at forstå vores fælles historie, kultur, sprog og traditioner med udgangspunkt i vores rødder, dvs. et indefra-og-ud-perspektiv. Global dannelse Global dannelse supplerer det klassiske dannelsesideal med perspektivet at være verdensborger og dermed med en forståelse af kulturer, religioner, traditioner, sprog og samfundsforhold i et internationalt perspektiv, dvs. et udefra-og-ind-perspektiv.

Kloge m2.indb 47

Demokratisk dannelse Den demokratisk dannelses fundament er de grundlæggende friheds- og lighedsidealer, som vores samfund er bygget op om, og som bl.a. bygger på ligestilling og ligeværd – uanset køn, seksualitet og religion. Demokratisk dannelse er også retten til at dele sig efter anskuelser suppleret med evnen og lysten til at gøre sig umage med at findes fælles løsninger. Den demokratiske dannelse skal derfor ’gøres’ – og ikke bare læses – fx gennem medindflydelse til børnene på at forme deres hverdag. Naturvidenskabelig dannelse Naturvidenskabelig dannelse bygger på, at samfundet er skabt af teknologi og anvendt naturvidenskab. Naturvidenskabelig dannelse handler om en fælles forståelse af, hvad der har skabt det samfund, vi er en del af. For at kunne udfolde mulighederne som demokratisk borger i den moderne verden skal man også have kendskab til naturvidenskab og teknologi. Skabelsesorienteret dannelse Skabelsesorienteret dannelse diskuteres ofte i forlængelse af den naturvidenskabelige dannelse, dvs. en grundlæggende forståelse af os selv som mennesker, der kan og bør være med til at skabe og konstruere den verden, vi er en del af og gerne vil udvikle. Ved at tage afsæt i en vision om at fremme et eller flere dannelseselementer kan man skabe grobund for en diskussion af nye typer af læ-

3 / RUMMET SOM FORANDRINGSAGENT

Perspektiv 2 – at udfolde forskellige

26-04-2017 09:50:00

ringsrum. Hvis man fx ønsker at styrke den demokratiske dannelse i praksis, er det oplagt at kortlægge guldet af læringsrum i nabolaget på tværs mellem skole, lokale virksomheder, kultur- og foreningslivet m.v. Det udvidede læringsrum i Åben Skole kan styrke og omsætte den skabelsesorienterede dannelse til praksis. Her motiveres eleverne af at lære af nogle voksne i omverdenen, der er lykkedes på anderledes måder. De lærer betydningen af at gøre sig umage og erfarer, at de kan få indflydelse ved at arbejde sammen om at løse et virkeligt problem – og de kan samtidig opleve at sætte spor i hverdagen ved at udvikle et produkt, der kan bruges til gavn for fællesskabet. Hvis man ønsker at styrke den globale dannelse, kan læringsrummet udvides gennem virtuelle samarbejder i den globale netværksskole – både mellem lærere og elever. Perspektiv 3 – at fremme det 21. århundredes kompetencer

Begrebet om det 21. århundredes kompetencer bygger videre på diskussionen om forskellige dannelser. Der er ikke en entydig definition af digital dannelse, men ofte beskrives det som kombinationen af at kunne beherske basale færdigheder i betjening af it og at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. Digital dannelse kobles ofte på det 21. århundredes kompetencer. Udgangspunktet her er, at et stort flertal af nutidens elever skal uddanne sig til job, vi slet ikke kender endnu. Det er nye job skabt ikke mindst af den digitale udvikling – og det vil være job, de i langt højere grad også selv skal være med til at skabe. Nogle kalder det også, at vi er på vej ind i den 4. industrielle revolution, hvor milliarder af mennesker er forbundet via mobile enheder, med kæmpe regnekraft og adgang til enorme mængder viden - samtidig med at der sker nye teknologiske gennembrud lige fra kunstig intelligens og robotteknologi til nanoteknologi, materialevidenskab og kvantecomputere. Det har skabt øget interesse også i Danmark for

Kloge m2.indb 48

begrebet STEM (’Science, Technology, Engineering and Mathematics’). STEM-læring nedbryder grænserne mellem fag som fysik, kemi, biologi og matematik og tænker i stedet tværfagligt og problemorienteret. Teorien skal leve gennem praksis og gennem eksperimenterende, virkelighedsnær og innovativ undervisning, hvor eleverne i høj grad er medskabere. Hvordan kan man udvikle en vision, der fremmer det 21. århundredes kompetencer og STEM-læring – og hvordan kan rummet også her være en forandringsagent? Hvis man har en vision om at fremme det 21. århundredes kompetencer, kan læringsrummet få en ekstra dimension, ved at man tænker det uafhængigt af tid og sted. Hvad sker der, når rummet udvides til det virtuelle rum og udfordrer både de fysiske måder, eleverne organiseres på, og selve lærerrollen? Og hvordan kan ’flipped learning’ mellem fysiske og virtuelle rum understøtte videnkonstruktion, problemløsning og elevernes medskabelse af læringen? Og hvis vi bliver i den fysiske verden på den enkelte uddannelsesinstitution, hvordan kan fleksible klasserum og mellemrum kombineret med mobile gøresteder og FabLabs på samme vis understøtte samarbejde og videnkonstruktion? Perspektiv 4 – at øge den sociale mobilitet og livsduelighed

I Danmark går ni ud af ti børn i et dagtilbud, fra de er ét år. Fra treårsalderen går stort set alle i børnehave. Vi er et af de lande i verden, hvor flest børn går i dagtilbud med veluddannede pædagogiske medarbejdere. Samtidig gør statens differentierede tilskud til forældre det muligt for alle, også dem, der ikke har så mange penge, at have deres børn i et godt pædagogisk småbørnstilbud. Vores veludviklede dagtilbud bliver set på med misundelse af mange andre lande, bl.a. fordi vi har en helt særlig småbørnspædagogik, der hviler på leg, læring og sociale kompetencer (’early childhood education’), og ikke bare såkaldte før-skoler (’pre-schools’). Det er godt for børnenes udvikling og mulighe-

26-04-2017 09:50:00

Heckman-kurven.

đ&#x;&#x152;? 21skills.dk i praksis UCC

har

udviklet en nyttig hjemmeside med konkrete

inspirationsforlĂ¸b

vĂŚrktĂ¸jer til planlĂŚgning af lĂŚringsaktiviteter, der understĂ¸tter det 21. ĂĽrhundredes kompetencer. FormĂĽlet er at samtĂŚnke dem med de forenklede fĂŚlles mĂĽl for folkeskolen, dvs.: â&#x20AC;˘ Samarbejde: at lĂŚre at lĂ¸se opgaver i fĂŚllesskab, sĂĽ eleverne bliver i stand til at lytte til andres ideer, koordinere, lave aftaler og skabe noget med andre â&#x20AC;˘ It og lĂŚring: der understĂ¸tte digitale kompetencer hos eleverne, sĂĽ de bliver i stand til kompetent at bruge informationer og designe videnbaserede produkter ved hjĂŚlp af it â&#x20AC;˘ Videnkonstruktion: der understĂ¸tter elevernes mulighed for at konstruere viden, som de kan overfĂ¸re til og bruge i praksis â&#x20AC;˘ ProblemlĂ¸sning og innovation: der styrker elevernes kreative tĂŚnkning, sĂĽ de bliver i stand til at lĂ¸se virkelige problemer â&#x20AC;˘ Selvevaluering: sĂĽ eleverne selv og med hinanden bliver i stand til at tage ansvar for deres arbejdsprocesser og lĂŚring â&#x20AC;˘ Kompetent kommunikation: der understĂ¸tter elevernes evne til at kommunikere hensigtsmĂŚssigt, sĂĽ de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks kommunikation om forskellige emner til bestemte mĂĽlgrupper.

Kloge m2.indb 49

0-3 ĂĽr

4-5 ĂĽr

Skole

Livslang lĂŚring

AFKAST AF INVESTERING I BĂ&#x2DC;RN OG UNGE

der videre i livet. Og det fremmer ligestilling mellem mĂŚnd og kvinder bĂĽde i forĂŚldreskabet og i arbejdslivet â&#x20AC;&#x201C; demokratisk dannelse i et voksenperspektiv. Heckman-kurven, der er navngivet efter nobelprismodtager og professor i Ă¸konomi James Heckman, viser, at investeringer i gode dagtilbud tjener sig selv ind mange gange sammenlignet med investeringer i indsatsen senere i livsforlĂ¸bet, isĂŚr i forhold til at Ă¸ge den sociale mobilitet. Det er et godt spĂ¸rgsmĂĽl, hvorfor Danmark ikke er blandt verdens bedste til at bryde negativ social arv, nĂĽr vi er et af de lande, der investerer mest i dagtilbud for vores bĂ¸rn â&#x20AC;&#x201C; og de tilmed stort set alle gĂĽr i et dagtilbud, fra de er ĂŠt ĂĽr. Hvis man arbejder med en vision for at Ă¸ge den sociale mobilitet og dermed alle bĂ¸rns livsduelighed, hvordan kan tĂŚnkningen om udvikling af rum og lĂŚringsmiljĂ¸er sĂĽ fremme det? Det er stadig sĂĽdan, at elever, der kommer fra hjem uden uddannelsestradition, har svĂŚrere ved at nĂĽ lige sĂĽ langt i uddannelsessystemet som dem, der kommer fra hjem med. De har ikke samme mulighed for at fĂĽ hjĂŚlp derhjemme, og de kulturelle forskelle slĂĽr ogsĂĽ igennem.

3 / RUMMET SOM FORANDRINGSAGENT

professionshĂ¸jskolen

AFKAST AF INVESTERING I BĂ&#x2DC;RN OG UNGE

Center for Undervisningsmidler pĂĽ

26-04-2017 09:50:01

Et stort amerikansk studie viser, at en treårig fra et højtuddannet hjem har hørt 30 millioner flere ord end en treårig fra et lavtuddannet hjem, at børns faglige resultater i tiårsalderen kan henføres til, hvor megen tale de har hørt i deres første tre år, og at højtuddannede forældre bruger dobbelt så meget tid på deres børn som lavtuddannede forældre. Det er der mange årsager til, så dette er alene nøgterne tal, der illustrerer, at børns motivation og mulighed for at lære har vidt forskellige udgangspunkter. Det afhænger i høj grad af deres forældres baggrund. Men både daginstitutioner og skoler kan kompensere og tage højde for de ulige forudsætninger, hvis det er en del af visionen for at udvikle kloge kvadratmeter for alle børn. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – har undersøgt, hvad skal der til for at fremme social mobilitet og livsduelighed hos børn, allerede fra de er helt små i dagtilbud. Noget af det mest afgørende er at udvikle egenskaber som: tålmodighed, empati, lysten til at gøre sig umage, flid, selvkontrol, åbenhed, omhyggelighed, evnen til at løse konflikter og til at løse problemer. Kan rum fungere som træningsbaner for udviklingen af disse personlige egenskaber og sociale kompetencer? Hvis man har en vision om at øge den sociale mobilitet og livsduelighed blandt børn og unge på sin institution, kan varieret undervisning være en af vejene frem. Hvordan kan man udvikle inde- og uderum, så læring også sker gennem bevægelse og ved at ’gøre’ teorien? Hvordan kan man arbejde med at etablere ’rum i rummene’, som er afgørende, når fx elever med særlige behov også skal være en del af klasse- og holdfællesskabets rum? Hvordan skaber man ’rum’ for ekstra faglig fordybelse, studietid eller lektiecafé, der er et tilbud til både de elever, der synes, det er fedt at arbejde endnu mere med deres særlige talenter og interesser, og de elever, der har brug for ekstra hjælp, og som måske ikke kan få den hjemme?

Kloge m2.indb 50

Forundringsparathed og skaberglæde Vi håber, at de fire perspektiver har vist nogle veje til, hvordan man kan skærpe diskussionen om den vision, der skal bære en konkret forandringsproces om rum og læring igennem i et medejerskab mellem ledelse og medarbejdere. Endnu en metode til at give nye vinkler på en diskussion er at arbejde med fornyede begreber for det, rummet skal fremme. Hvordan kan udvikling af kloge kvadratmeter fx fremme: • forundringsparathed: dvs. lysten til vedvarende at undres, eksperimentere og være drevet af nysgerrighed • dømmekraft: dvs. evnen til at forstå, vurdere og handle sikkert og rigtigt i faglige, etiske og sociale situationer • skaberglæde: dvs. evnen til at omsætte nye ideer, så de bliver brugt i virkeligheden • sammenhængskraft: dvs. udvikling af rammer, der fremmer en forståelse for, at vi er en del af et større fællesskab, hvor alle vokser af at løfte i flok.

Strategi, ledelse og medledelse Vi har indtil nu anvist, hvordan man kan indsamle data om rumressourcer, og hvordan man gennem datainformeret ledelse kan lære at ’se’ ressourcefuldheden i sin organisation, før man sætter en forandring i gang. Vi har også set på forskellige perspektiver eller fokusområder for, hvordan man kan udvikle en lokal vision for kloge kvadratmeter. Vi vil nu give nogle bud på, hvordan man kan omsætte data om rum strategisk og operationelt til forbedring af læringsmiljøerne gennem ledelse og medledelse.

26-04-2017 09:50:01

f o r u n d r in samme

gsparath

nhæng

skraft

ek ømm

raf

skabergl

æde

Udvikling af kloge kvadratmeter med fornyede begreber.

rumforandringen?

Det kræver en tydelig rollefordeling at lede en forandring af rum i de forskellige grupper i organisationen, der skal involveres i processen. Og det kræver et fokus på at sammenkoble følgende spørgsmål: Hvilke visioner og strategier har vi for børn- og ungeområdet? (Hvad vil vi?)

Hvilke data har vi, der afdækker vores uudnyttede ressourcer? (Hvad ved vi?)

Det er netop i denne sammenkobling, at den mentale ombygning kan aktiveres:

Hvad kan vi? Og hvad gør vi?

Ved at udfordre adfærd for, hvordan vi bruger vores rum i dag, kan man sikre, at uudnyttede rum og kvadratmeter aktiveres til morgendagens behov. Det skal ske med afsæt i den lokale vision, og det er ved denne sammenkob-

Kloge m2.indb 51

ling af vision og ressourcer, at man begynder på en ny praksis med anvendelse af de fysiske rammer og rum som et redskab til at omsætte visionen til dagligdags handlinger og derved skaber forandringer. Der er forskellige niveauer for ledelse i en organisation og deraf afledt også forskellige niveauer for, hvordan ledelsesopgaven defineres, konkretiseres og håndteres. Herunder hvem der undervejs skal involveres i hvad, hvordan og hvorfor – med en klar kommunikation af de politisk besluttede rammer og hjørneflag, der gælder for forandringen. Det strategiske niveau

På det strategiske niveau ligger ansvaret for rumforandringen, uanset om det er i en kommune eller en selvejende institution, hos enten kommunalbestyrelsen eller den enkelte institutions bestyrelse eller ledelse. Det er her, den overordnede vision for fremtidens fokus på børn og unges læring og trivsel formuleres. Disse visioner skal konkretiseres til egentlige strategier: Hvad er det for særlige indsatsområder, vi i vores organisation bør have fokus på for at lykkes med visionen? Handler det fx særligt om at fremme læring i bevægelse, eller hvordan vi forbedrer os på inklusion og styrker den almene undervisning, eller hvor vi frem-

3 / RUMMET SOM FORANDRINGSAGENT

Hvem har ansvaret for arbejdet med

26-04-2017 09:50:02

over ønsker at fremme nye tværfaglige samarbejder? Det er direktionens eller ledelsens opgave at omsætte visionen til den eller de valgte strategi(er), i samarbejde med de relevante fagdirektører eller øvrige faglige ledere. Det er ledelsens opgave at definere rammerne for forandringen: Hvad er til debat, og hvad er ikke? Det er vitalt at få formuleret, hvilke rammer involveringen skal foregå inden for. Og dernæst og ikke mindst at få kommunikeret det ved processens start til alle involverede. Retning, indhold og rammer skal være kendt af alle. Når de ledelsesmæssige rammer og hjørneflag for strategien er sat, er det vigtigt at invitere SU eller MED-samarbejdet ind til en dialog om hele forandrings- og involveringsarbejdet: Hvem involveres om hvad, hvordan og hvornår, og ikke mindst hvorfor? Og hvilken rolle ser ledelsen, at SU eller MED har i denne proces? Det er vitalt at få en dialog med SU eller MED om dette overblik og denne procesplanlægning – uanset om vi taler store institutioner eller små institutioner. Forandringerne vil i alle tilfælde kræve, at der er medejerskab til strategi, retning og indhold. Det taktiske niveau

På det taktiske niveau handler det om at involvere den daglige ledelse på den enkelte institution – eller bestyrelse og ledelse i den gruppe af institutioner, der sammen skal arbejde for at føre en vision og en strategi ud i livet. Her skal man med afsæt i de overordnede strategier og ikke mindst rammebetingelser for forandringen formulere: 1) hvad man på den aktuelle institution allerede gør godt i relation til det strategiske indsatsområde, 2) hvad man skal gøre bedre i fremtiden, og 3) hvad man gerne vil sige farvel til. Dernæst skal man formulere: 4) hvad det er for konkrete indsatsområder, der er fokus på at lykkes bedre med på institutionen eller i samarbejdet med andre institutioner, og 5) hvilke ressourcer der er til rådighed – både i form af

Kloge m2.indb 52

uudnyttede rum og kvadratmeter og i form af kompetencer og mennesker. Igen vil vi minde om, at ledelse og medledelse sker inden for den strategisk definerede spillebane. Det er derfor ikke et tagselvbord med fri brainstorm i alle retninger, men en fokuseret og styret proces, der sikrer, at alle hele tiden taler sammen om det rigtige, med afsæt i visionen og de deraf afledte rammer for aktuelle forandringer. Kun derved sikres fælles fokus og handlinger, der trækker i samme retning, og som bliver til de nye fælles dagligdags handlinger. Det operationelle niveau

På det operationelle niveau handler det om en bred, men fokuseret og klart rammesat involvering af alle aktører i forandringen. Det er en lokal ledelsesopgave at organisere, facilitere og være synlig i denne proces. De enkelte medarbejdere skal have viden om de uudnyttede ressourcer, der findes på netop deres institution, så de også kan se, at der er et mulighedsrum, der kan aktiveres og derved give bedre faciliteter i dagligdagen. Medarbejderne skal også informeres om og involveres i udmøntning af de visioner og strategier, der er fokus på at lykkes bedre med. De skal med andre ord have viden om retningen for forandringen og om de ressourcer og redskaber, der kan aktiveres i forandringen, og de rammebetingelser, der er for forandringen. Med denne viden som afsæt skal medarbejdere involveres i besvarelse af følgende spørgsmål: • Hvad kan vi gå ud og gøre i morgen? Og hvad kan vi gøre på mellemlang og lang sigt? • Hvad vil det kræve af adfærdsmæssige forandringer i organisationen? Hvor kræver det kun små justeringer af vores adfærd, og hvor er forandringsopgaven større?

26-04-2017 09:50:02

Endelig kan det være en god idé, at alle til sidst hver især reflekterer og spørger sig selv: • Hvor er det, jeg skal ændre adfærd for at lykkes med visionen? Hvad gør jeg allerede godt, hvad skal jeg blive bedre til, og hvor er der adfærd, der skal aflæres, så der bliver plads til nye vaner? Måske i nye samarbejder og i nye rum? Processen og ledelsesopgaven er fuldstændig den samme for de visioner, der involverer nye samarbejder mellem en gruppe af institutioner – i campusser, børnebyer eller andre tværfaglige samarbejder. Vi lægger ikke op til lange seje involveringsprocesser, men derimod workshops, hvor alle – sammen og over en dag – konkretiserer og formulerer handlingsplaner for det, der kan sættes i gang – allerede i morgen.

Rum, indretning og adfærd Det kan være en udfordring at arbejde med rummet som forandringsagent, fordi det ofte betyder, at eksisterende adfærd, vaner og rutiner på arbejdspladsen ændres. Vi har nævnt, at rum, faciliteter og bygninger betyder utroligt meget for de fleste mennesker. Det er bl.a., fordi man opbygger vaner, der er med til at formindske kompleksitet i hverdagen. De fleste mennesker er vanedyr. På arbejdspladsen viser vaner sig bl.a., ved at ansatte fysisk færdes de samme steder over dagen og i de samme rumtyper, de taler med de samme kolleger, og de foretrækker ofte at samarbejde med de samme kolleger. Vaner er et mønster af adfærd, der gentages. Vaner opstår ud fra erfaring, og for både mennesker og organisationer er vaner gode til at minimere ressourceforbrug,

Det strategiske niveau

Strategi, ledelse og medledelse.

Det operationelle niveau

Kloge m2.indb 53

3 / RUMMET SOM FORANDRINGSAGENT

Det taktiske niveau

26-04-2017 09:50:03

fx ved at den enkelte arbejdsopgave ikke skal løses fra bunden hver eneste gang. Men vaner kan også være problematiske, fordi mennesker over tid lærer sig at udføre arbejdsopgaver på en bestemt måde og dermed kan have svært ved at ændre måden, de udfører arbejdet på. Det gælder også rummene, de arbejder i. Rum skaber vaner og rutiner. At ændre menneskers adfærd er ikke noget, man bare kan stille sig op på ølkassen og beordre – det er noget, man skal befordre. Et godt grundlag for forandring af vaner er, at man i fællesskab bliver klar over, hvad vanerne består i. Mange adfærdsvaner forekommer som det naturlige valg af adfærd, og man er ikke opmærksom på, at det kan være anderledes. Arbejdet med at kortlægge, hvordan rum bliver anvendt, er en del af dette bevidsthedsarbejde. Kortlægningen lærer os ikke alene at ’se’ de skjulte ressourcer. Den lærer os også at se de usynlige adfærdsmønstre. Og den synliggør arbejdsfunktioner, der ofte ’pakkes væk’ på en institution. På store uddannelsessteder som fx gymnasier og erhvervsskoler er medarbejderne ofte spredt over hele institutionen – og nogle gange på flere matrikler. Andre faggrupper som administrationen, it-support eller driftspersonalet, herunder rengøringsmedarbejderne, er også ’gemt væk’ fra eleverne. Hvordan kan alle funktioner få en synlig placering også for eleverne, sådan at alle får en forståelse for, at en institution er et fællesskab af mange forskellige funktioner? Den, der lever usynligt, lever som regel ikke godt – hvis man skal tænke i udvikling, samarbejde og samskabelse. En af forandringsteoriens stamfædre, professor John P. Kotter fra Harward Business School, argumenterer for, at organisatoriske forandringer kan fremmes gennem en række forskellige trin. De skal samlet set skabe en bedre forståelse for, hvorfor organisationen skal affinde sig med i dette tilfælde nye rum til bedre læring – eller for den sags skyld ny adfærd. Nogle af Kotters opfordringer lyder:

Kloge m2.indb 54

• Tydeliggør vigtigheden og nødvendigheden. Der er en relevant og synlig udfordring eller krise, der skal løses. Skab mening med forandringen. • Opbyg et stærkt team, der skal stå i spidsen for forandringsprocessen, som ud over ledelsen også består af centrale medarbejdere. Dialog og fælles forståelse af målet med forandringen er afgørende. • Fastlæg en vision, der er tænkelig, ønskelig, realiserbar, fokuseret – og fleksibel, hvis omstændighederne ændrer sig. • Kommuniker visionen – og gå i spidsen selv. Der skal være overensstemmelse mellem ønsker til andre og egen adfærd. • Pluk de lavthængende frugter – der er altid mindre forandringer, der kan gennemføres allerede i morgen, som viser perspektiverne også ved de store forandringer. • Hold fast – forandringer forankres først, når kulturen er ændret. Det kan tage mellem tre og ti år, men de små forandringer kan vise vejen. Fordelen ved at arbejde med de skjulte rumressourcer som forandringsagent er, at der her er masser af ’lavthængende frugter’, der kan aktiveres til forandringer allerede i morgen. Det handler om at udfordre adfærden for, hvordan rummene bruges, tænke bæredygtigt og dele de ressourcer, der allerede findes. Jo mere man deles om rum og kvadratmeter, jo flere faciliteter får alle adgang til!

Mentale ombygninger af selvforståelsen Når man arbejder med at udvikle visionen for forandring af læringsrummene, bør den mentale ombygning af selvforståelsen være en del af det fælles visionsarbejde. Adfærdsændringer forudsætter ofte et perspektivskifte på egen eller gruppens selvforståelse som afsæt for forandring. I visionsarbejdet ser man lidt ud i

26-04-2017 09:50:03

• Fra rettigheder til muligheder • Fra offer til aktør • Fra at gøre, hvad man skal, til at gøre, hvad der skal til • Fra regelstyring til tydelig ledelse og medledelse • Fra ’hvad skal vi gøre’ til ’hvem vil vi være’. Fra rettigheder til muligheder Rettighedsperspektivet stiller spørgsmålet: “Hvilke vilkår og hvilke rettigheder har jeg på mit arbejde, hvad skal andre stille til rådighed for mig, og hvad skal jeg som minimum gøre for at få adgang til disse rettigheder?” Mulighedsperspektivet stiller spørgsmålet: “Hvad kan jeg skabe inden for de rammer, der er på min arbejdsplads, i fællesskab med mine kolleger og andre aktører?” Mulighedsperspektivet er det engagerede menneskes spørgsmål til verden og hverdagen. Fra offer til aktør At tage offerperspektivet er at overlade ansvaret til de andre: “Du skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre anderledes.” Aktøren tager selv og sammen med andre ansvar for en forandring, kommer med forslag og ser muligheder med udgangspunkt i, at: “vi kan selv, og vi vil selv”.

Kloge m2.indb 55

Fra at gøre, hvad man skal, til at gøre, hvad der skal til Et kendetegn ved den fremragende institution er, at ledere og medarbejdere gør, hvad der skal til, i stedet for kun at gøre, hvad de skal ifølge regler eller lignende. Fra regelstyring til tydelig ledelse og medledelse Regelstyring betyder, at medarbejderne forventes at følge fastlagte procedurer og regler – uanset om reglen er rimelig eller ej. Men udviklingen går som regel hurtigere, end regler forandres. Derfor er det vigtigt med en kultur, hvor medarbejderne anvender regler med fornuft og bruger deres professionelle kompetence. En sådan frisættelse forudsætter, at ledelse og medarbejdere har et fælles billede af, hvor organisationen skal hen, og hvordan den fremragende institution arbejder. Tillid og tilhørende frisættelse virker, når der er enighed om fælles mål og værdier. Fra ’hvad skal vi gøre’ til ’hvem vil vi være’ Enighed om målene er en afgørende del af rejsen fra ’hvad skal vi gøre’ til ’hvem vil vi være’. Vil vi være dem, der udnytter hele vores potentiale til at være med til at skabe fantastiske læringsmiljøer, og der udvikler livsduelige børn og unge til fremtiden? Eller vil vi nøjes med at se tilbage og sige: ’Jeg gjorde det, jeg blev bedt om’? Nej, vel? At arbejde med ledelse af mentale ombygninger og adfærdsforandringer er noget af det sværeste – og noget af det mest livsbekræftende – når det lykkes. Rummet kan også her være med til at forløse drømme om ens arbejdsliv og virke! En mulighedsdagsorden

Det kan lade sig gøre at skabe rum for vedvarende forandring – og samtidig opnå både ’mere og bedre for mindre’. Men man skal vide, hvad man vil. Og hvorfor. Derfor er det så afgø-

3 / RUMMET SOM FORANDRINGSAGENT

fremtiden: Hvor vil vi være, hvem vil vi være, og hvad skal organisationen kunne om fem år? Svaret på de spørgsmål skal også indeholde de mentale ombygninger af selvforståelsen. Og derfor kan selve visionsarbejdet med rummet som forandringsagent for bedre læringsmiljøer i sig selv være en god optakt til at introducere begrebet medledelse som en del af den nye kultur. Brug overskrifterne herunder som inspiration til en fælles diskussion mellem ledelse og medarbejdere om ønsker til en ny adfærd og en ny kultur som en del af visionen:

26-04-2017 09:50:03

rende at udvikle en vision for forandringen – og at gøre det i fællesskab. Mange af jer er hver dag godt i gang med at udvikle og forandre læringsmiljøer. Men ofte er visionen i højere grad båret af driftsoptimering end menneskeudvikling. Derfor er det så vigtigt at se på rummet som forandringsagent for ikke alene ’mere for mindre’, men også for ’mere og bedre for mindre’. Det kræver en vision, der også er båret af menneskeudvikling.

Kloge m2.indb 56

Udvikling af læringsmiljøer er ofte drevet af ildsjæle. Og tak for alle jer! Men at udvikle en institution fra god til fremragende forudsætter en fælles vision og en samlet og vedvarende strategi. For det, der adskiller fremragende institutioner fra gode institutioner, er, at medarbejdere og ledere stimulerer hinanden til hele tiden at spørge sig selv og hinanden, om der er noget i deres praksis, der kan gøres bedre set i lyset af deres vision.

26-04-2017 09:50:03

Kom godt i gang

Hvilke vision har I for jeres forandringsproces? Hvad vil I forandre, og hvorfor? Hvilke data og ressourcer har I til rådighed – både i form af uudnyttede rum og kvadratmeter og i form af kompetencer og mennesker? Hvordan ser jeres strategi for forandringsprocessen ud? Hvordan skal teamet af ledere og medarbejdere, der skal stå i spidsen for at rulle strategien ud, sammensættes? Hvordan informeres og involveres alle på det taktiske og operationelle plan? Hvad er det for særlige indsatsområder, I bør have fokus på for at lykkes med visionen? Bliver jeres indsats bedre, hvis I samarbejder med andre institutioner, fx i campusser eller ’børnebyer’? Hvad kunne I sætte i værk og gå ud og gøre allerede i morgen? Hvad kan I gøre på mellemlang og lang sigt?

3 / RUMMET SOM FORANDRINGSAGENT

Hvad vil det kræve af adfærdsmæssige forandringer i organisationen? Hvor kræver det kun små justeringer af adfærd, og hvor kræver det udvikling af en ny kultur?

Kloge m2.indb 57

26-04-2017 09:50:03

Kloge m2.indb 58

26-04-2017 09:50:03

Kloge kvadratmeter

Se mere på www.klogem2.praxis.dk.

ISBN 978-87-571-2881-9

9 788757 128819

Omslag 24-04-2017.indd 1

Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer

Gitte Andersen & Christine Antorini

Kloge kvadratmeter

Tobias Selnaes Markussen

Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen samt Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er netværkspartnere.

Gitte Andersen Christine Antorini

praxis.dk

varenr. 164007-1

praxis

27-04-2017 14:09:23

Kloge kvadratmeter

Se mere på www.klogem2.praxis.dk.

ISBN 978-87-571-2881-9

9 788757 128819

Omslag 24-04-2017.indd 1

Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer

Gitte Andersen & Christine Antorini

Kloge kvadratmeter

Tobias Selnaes Markussen

Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen samt Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er netværkspartnere.

Gitte Andersen Christine Antorini

praxis.dk

varenr. 164007-1

praxis

27-04-2017 14:09:23