Grundlæggende byggeviden, 5. udgave, 1. oplag, 2018

5. UDGAVE

JØRGEN LARSEN · CLAUS BJERRE

Grundlæggende byggeviden

Praxis – Nyt Teknisk Forlag

Indhold Indledning....................................................................... 9 Miljø­betragtninger......................................................... 13 Regeringens affalds-strategi 2013-18............................ 15 Byggevarer....................................................................... 17 Vurdering af byggevarer.................................................... 17 Byggevareforordning og CE-mærkning........................ 19 Fra råmateriale til byggevare............................................ 20 Træ.................................................................................... 21 Træets opbygning............................................................... 22 Knaster, fejl i væksten, skader.......................................... 24 Træs fugtindhold................................................................ 25 Træs opskæring, sortering og handelsform................. 26 Byggeriets foretrukne træarter...................................... 33 Nåletræ.................................................................................. 33 Løvtræ.................................................................................... 36 Certificering af træ og træprodukter............................. 38 Bygge-­produkter af træ.................................................. 41 Krydsfinér............................................................................. 41 CLT (Cross Laminated Timber)...................................... 42 MDF (Medium Density Fiberboard)............................. 42 OSB (Oriented Strand Board)......................................... 43 Spånplade............................................................................. 43 Træfiberplade...................................................................... 44 Træbetonplade.................................................................... 44 Fibergipsplade..................................................................... 44 Cementspånplade............................................................... 44 Limtræ................................................................................... 45 Angreb af svampe og insekter........................................ 49 Svampe.................................................................................. 49 Insekter.................................................................................. 51 Konstruktiv træbeskyttelse............................................ 53 Fugtisolering........................................................................ 55 Tagdæknings-materiale.................................................. 59 Tagdækningsmateriale med fast underlag .................. 61 Tagelementer med overlæg............................................... 64 Tegl................................................................................... 71 Teglfremstilling................................................................... 73 Teglsten............................................................................ 77 Klassifikation....................................................................... 77 Benævnelser og mål............................................................ 78 Andre teglprodukter.......................................................... 80 Opmuring af teglmursten................................................ 82 Ydervæg af mursten........................................................... 85 5

Skalmur................................................................................. 87 Indvendig væg, over-dækning, murafslutning og sålbænk........................................................................ 87 Overfladebehandling af murværk.................................. 89 Andre byggesten.............................................................. 93 Kalksandsten....................................................................... 93 Letbetonsten........................................................................ 94 Fundablokke........................................................................ 95 Natursten.............................................................................. 96 Mørtel.............................................................................. 99 Kalk........................................................................................ 101 Cement.................................................................................. 102 Sand....................................................................................... 103 Beton................................................................................ 105 Betontype.............................................................................. 106 Betons bestanddele............................................................ 107 Tilslagsmateriale................................................................. 108 Blanding................................................................................ 109 Forskalling............................................................................ 113 Udstøbning.......................................................................... 114 Jernbeton.............................................................................. 115 Metal................................................................................ 117 Fremstilling af råjern......................................................... 118 Støbning og valsning......................................................... 119 Bygningsstål......................................................................... 120 Definition af stålprodukter til bygningsbrug............. 121 Beskyttelse af stål................................................................ 123 Andre metaller..................................................................... 124 Glas................................................................................... 127 Glassets historie.................................................................. 127 Glasfremstilling.................................................................. 128 Funktionsglas...................................................................... 129 Glasindustrien..................................................................... 133 Dimensionering af glas..................................................... 133 Plast.................................................................................. 135 Isoleringskrav og brandsikring..................................... 141 Varmeisolering..................................................................... 141 Brandisolering..................................................................... 146 Lydisolering.......................................................................... 150 Indeklima, tæthed og ventilation................................... 151 Isoleringsmateriale............................................................. 154 Tag­konstruktion............................................................. 159 Tagværk ................................................................................ 159 Undertag............................................................................... 160 Spærtype............................................................................... 162 6

Trapper............................................................................ 169 Ståltrappe............................................................................. 169 Betontrappe......................................................................... 169 Trætrappe............................................................................. 170 Vægge............................................................................... 173 Tung ydervæg...................................................................... 173 Let ydervæg........................................................................... 175 Skalmurskonstruktion...................................................... 176 Damp-, vind- og fugtspærre............................................. 177 Indvendig væg...................................................................... 179 Etageadskillelse og terrændæk...................................... 183 Terrændæk............................................................................ 184 Krybekælder......................................................................... 185 Gulv........................................................................................ 186 Loftsmateriale...................................................................... 189 Lovgivning, vejledning og registrering......................... 193 Lovgivning............................................................................ 194 De fem bygherrekrav.......................................................... 201 Vejledning............................................................................. 205 Offentlig registrering......................................................... 207 Forløbet af et byggearbejde............................................ 215 Tegnings- og projekteringsarbejde................................. 216 Indhentning af tilbud........................................................ 219 Entrepriseformer................................................................ 221 Det digitale byggeri............................................................ 222 Byggefinansiering............................................................... 223 Kvalitetsstyring og kvalitetssikring................................ 227 Forarbejder på byggegrunden....................................... 231 Jorden.................................................................................... 231 Jordbunds­undersøgelse..................................................... 233 Grundvand........................................................................... 233 Dræning................................................................................ 234 Fundering............................................................................. 235 Fundamentsformer............................................................ 237 Radon.................................................................................... 237 Kloak og afløbsinstallationer.......................................... 239 Kloakering i det åbne land............................................... 242 Rotten.................................................................................... 243 Rottebekæmpelse................................................................ 245 Nivellering og afsætning................................................... 245 Forsyning af vand, varme og el...................................... 255 Vandforsyning..................................................................... 256 Ejendommens vandinstallation...................................... 257 Varmeforsyning................................................................... 258 Elforsyning........................................................................... 261 Alternative energiformer................................................... 263

7

Automatiske anlæg......................................................... 275 Energioptimering............................................................... 275 Vedligehold og drift........................................................... 278 Bygningsudtryk............................................................... 281 Romansk............................................................................... 283 Gotik...................................................................................... 284 Renæssance........................................................................... 285 Barok...................................................................................... 286 Rokoko.................................................................................. 286 Klassicisme........................................................................... 287 Historicisme......................................................................... 288 Funktionalisme................................................................... 289 Byggeteknisk tegning..................................................... 295 Tegningsomfang................................................................. 296 Tegnearbejde........................................................................ 300 Miljøet.............................................................................. 307 Påvirkning af miljøet......................................................... 307 Effekten på miljøet............................................................. 311 Byggebranchens forhold til miljøet............................... 316 Byggeriets indsats............................................................... 323 Affald..................................................................................... 324 Ressourcer............................................................................ 325 Miljørigtig projektering.................................................... 328 Bæredygtigt byggeri............................................................ 329 Ordforklaring.................................................................. 333 Litteratur.......................................................................... 335 Stikord............................................................................. 337

8

Der var engang – men det er utroligt længe siden og så længe siden, at ingen har fortalt eller skrevet noget om det – at mennesket for at søge ly for vind og vejr kun havde naturens for-

Indledning

håndenværende materialer såsom ler, sten og træ at gøre brug af, når de skulle bygge sig en simpel hytte eller blot et læ.

Nogle steder var mennesket så hel­ digt at kunne finde en naturlig hule at holde til i. I Frankrig, Nordafrika, Australien og få andre steder er det lykkedes for mennesket at slå sig ned i naturens huler, og dér har de efterladt spor til eftertiden. Man har i disse huler, bl.a. i Frankrig i grotten Aven d’Orgnac, fundet tegninger på de underjordiske klippevægge, som man kan datere mindst 30-31.000 år tilbage i tiden.

Over et spand af tid er mennesker blevet presset af deres behov til at gøre opfindelser, som kunne hjælpe dem i deres hverdag.

Primitivt håndværktøj er blevet udviklet, for at man kunne foretage en enkel mekanisk tildannelse af råmaterialerne, så de rimeligt kunne tilpasses en helhed.

Man måtte dog stadig affinde sig med materialernes naturlige egen­ skaber.

9

10

I det gamle Ægypten og senere i Grækenland fandt man dog ud af at udnytte og endda at udvide materialer­ nes muligheder ved at forarbejde dem.

For eksempel soltørrede man ler og fik tegl ud af det, og snart fik man også kendskab til mørtel.

Senere fandt romerne ud af at lave beton ved at blande cement med vand, sand og sten. Cementen opfandt de ved at blande kridt, sand og ler.

Derfor kan man i dag finde levn fra disse gamle tider, hvor bygnings­ værkerne er en kombination af tegl og beton.

Hjælpeværktøjerne blev gradvist forbedret, og mulighederne for at til­ danne råmaterialerne til en mere for­ finet helhed blev større. Det er dog bemærkelsesværdigt, at værktøj fra Margrethe I’s tid – det er ca. 700 år siden – i princippet er det samme som meget af det, vi bruger i dag.

Udviklingen af nye materialer foregik ganske langsomt.

I Danmark fik man lært teglbræn­ dingens kunst omkring år 1100, og mange af vore kirker og klostre er derfor bygget af de første teglsten af dansk produktion.

I Sydeuropa fik man i Middelalde­ ren etableret en form for minedrift, hvor man med hakke og skovl fik gravet malm frem. Af malmen kunne man så udvinde jern og omkring 1730 frembringe det første digelstål.

Omkring samme tid fandt man zink og 100 år senere aluminium.

Chr. IV kunne omkring 1625 åbne de første sølv- og kobberminer i Norge.

Omkring 1820 fabriksproducere­ des den første Portland-cement, og 60 år senere kunne den første egent­

lige cementproduktion i Danmark påbegyndes samtidig med, at man også fik gang i en aluminiumspro­ duktion.

I slutningen af 1800-tallet ud­ viklede stålproduktionen sig, og stål indgik som et betydeligt element i tidens byggerier. Samtidig så man de første jernbetonkonstruktioner, og dermed åbnedes helt nye muligheder for byggekonstruktioner.

I årene fremefter begyndte for­ skellige kunststoffer at dukke op på byggevaremarkedet. Plast i industriel masseproduktion har siden midten af 1900-tallet haft overordentlig stor betyding for byggeriets udvikling.

Op til første halvdel af 1900-tallet havde byggeri været et produkt af det rolige og traditionsbundne samfund, hvor det meste blev gjort, som det altid havde været gjort. Man havde kendskab til sine materialer og sine metoder, og erfaringerne fortalte, hvad man kunne.

Byggeriets muligheder blev holdt inden for en byggevaremængde af ca.

8.000 forskellige enheder, hvor vi i dag arbejder med mere end 100.000 forskellige enheder.

Fra midten af 1900-tallet ændre­ des holdningen. Der blev flere og flere byggevarer at vælge imellem, og der kunne nu sættes mål for, hvad et byggeri skulle leve op til. Det var ikke kun de tekniske forudsætninger, der bestemte et byggeris udformning. So­ ciale og brugsbetingede krav kunne nu indgå i byggeriet.

Denne udvikling mod det mere dynamiske med flere krav og mulig­ heder har også sat sit præg på bygge­ lovgivningen.

Den første byggelov fik vi i 1856,

andet. I disse boliger er der med an­ dre ord en større anvendelse af elek­ tronisk udstyr end hidtil set.

Inden for de senere år er det cen­ trale støvsugeranlæg blevet udviklet.

Centralstøvsugeren installeres i eksi­ sterende og i nyt byggeri med et Ø50 mm rørsystem. I alle rum er der suge­ kontakter, hvorfra en 9 m slange kan støvsuge det omkringliggende areal.

Støvsugningen starter, når slangen sættes i sugekontakten. Selve støvsu­ geren anbringes i et afsides rum, og udblæsningsluften føres ud af huset.

Ligeledes er der inden for de sene­ ste år også kommet robotstøvsugere og robotplæneklippere til. De klarer hhv. støvsugningen af boligen og klipning af den omkringliggende græsplæne. Robotterne oplades i en ladestation, og kører selv ud fra disse og tilbage igen, når de skal oplades.

Det righoldige udvalg af bygge­ varer giver som nævnt en stor valg­ mulighed.

I det traditionelle byggeri er det den projekterende, der selv træffer valget af de byggevarer, som skal anvendes, hvorimod det er produ­ centen af de industrielt producerede byggeelementer, der bestemmer ma­ terialevalget ud fra de krav, som den projekterende har angivet.

Det er derfor af største vigtighed, at man har kendskab til materialer­ nes egenskaber og de krav, der stilles til dem, både under selve arbejdspro­ cessen og den senere brugsmæssige funktion i bygningsdelen.

En sikkerhed for dokumentation af byggevarers egenskaber og deres anvendelsesmuligheder opnås gen­ nem er række institutioners forsk­ ningsmæssige arbejde.

Indledning

og den foreskrev, hvordan materialer, konstruktioner og bygningsdele skul­ le være, hvorimod de nyere byggelove stiller krav om, hvad materialer og konstruktioner skal kunne for at op­ fylde bestemte mål.

Den frihed, vi i dag har til at form­ give vort byggeri efter ønskede mål, er ikke omkostningfri.

Af de utroligt mange byggeproduk­ ter, som vi kan vælge imellem i dag, er en hel del miljøfarlige, og selve bygge­ rierne og driften af bygningerne lægger beslag på ca. 50 % af det samlede ener­ gi- og materialeforbrug i Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik byg­ gede vi i år 2017 23.449 boliger og 2.333.000 m2 erhvervsbyggeri med ca.

170.000 beskæftigede i byggebran­ chen. Heraf var ca. 60.000 beskæfti­ get ved reparation og vedligeholdelse, ca. 42.000 ved nybyggeri og resten, ca.

20.000, ved anlægsarbejder og andet.

Fra 2016-2025 forventes det, at der vil blive bygget 178.000 boliger, grun­ det stor tilflytning til byerne. Det sva­ rer til ca. 20.000 nye boliger hvert år, jf. analyse fra Dansk Byggeri. I 2016 blev der opført 16.700 boliger.

Det forventes, at flere boliger udføres i de kommende år som “in­ telligente boliger”. Ved en intelligent bolig forstår man en bolig, hvor in­ stallationer og apparater har en intel­ ligent sammenhæng. Den intelligen­ te løsning indeholder fx lysstyring med “sluk alt” og “snyd tyven-lys”, tyveri- og brandalarm, mulighed for fjernstyring af funktioner og instal­ lationer i huset via mobiltelefon, tablet og internet, automatisk måling af energiforbrug, selvtænkende køle­ skab, ovenlysvinduer, der via sensorer automatisk lukkes ved regnvejr, og

11

 SBi

 Teknologisk Institut

 SBi/Vision 2020

12

Statens Byggeforskningsinstitut, Teknologisk Institut og andre insti­ tutioner har som et generelt formål at udvikle bedre og billigere byggetekniske løsninger og vurdere nye materialer under et hensyn til hold­ barhed, bæredygtighed, brugsmæssig og æstetisk kvalitet.

Det Europæiske Byggevaredirek­ tiv skal sikre produktionsstandarder, funktions- og prøvningsstandarder, og den danske indeklimamærkning skal sikre, at alle byggevarers virkning på miljø og indeklima dokumenteres.

For bedre at kunne imødekomme globaliseringens krav og styrke dansk byggeris konkurrenceevne nedsatte daværende Erhvervs- og Byggestyrel­ sen en gruppe af indsigtsfulde perso­ ner fra byggesektoren, en såkaldt visi­ onsgruppe. Gruppens arbejdsopgave var at tegne et billede af dansk byg­ geri i år 2020.

Resultatet forelå i 2005 som “Vision 2020 – Byggeri med mening”.

På Statens Byggeforskningsinstituts hjemmeside, sbi.dk, kan du finde rapporter vedrørende arbejdet med at realisere Vision 2020.

Forskellige debat- og temamøder om visionens elementer er startet i foråret 2006.

Visionen forudser en større funk­ tionalitet med en større brug af en fortsat udviklet teknologi. Brugerne kan forvente større følelses- og fælles­ skabsoplevelser med endnu bedre mu­ ligheder for kreativitetsudfoldelser.

På det mere praktiske område skal faggrænser nedbrydes, og fejlafleve­ ringer skal være en saga blot. Modul­ opbygninger skal i højere grad gøre byggeriet fleksibelt og forandrings­

muligt efter skiftende behov.

På forskningsbaseret grundlag har SBi undersøgt, hvilke fremtidige muligheder der ligger i intelligente byggeprocesser og bygninger gennem indlejret teknologi.

Informations- og kommunikationsteknologi skal indbygges i byg­ gematerialer og bygningsdele, så materialerne selv kan fremsige anven­ delsesområder og monteringsvejled­ ninger til håndværkeren, og byg­ ningsdelen selv kan advare om be­ gyndende nedbrydning fra svamp, råd eller andet.

Håndværkeren skal blot have en mobiltelefon, tablet eller en bærbar computer med på arbejdspladsen.

Et af problemerne i denne for­ bindelse er, om teknologien stadig er brugbar efter ca. 15 år, hvor disse skader normalt melder sig.

Endvidere er der endnu alminde­ lig usikkerhed om de teknologiske produkters funktionelle egenskaber og de standarder, som udviklingen skal foregå efter.

Den bagvedliggende teknologi bygger på en indbygget RFID-tekno­ logi (Radio Frequency Identification) kombineret med et MEMS-system (sensorer/mikro-mekaniske-systemer).

RFID er et mærkningssystem, der ved hjælp af radiobølger meddeler de relevante oplysninger.

MEMS er et system, der sammen med RFID kan måle tilstande i de forskellige bygningsdele og kommu­ nikere dem til styreenheder, hvor de kan aflæses og kontrolleres.

Læs mere på SBi’s hjemmeside.

 SBi

Den danske byggeog anlægsvirksomhed repræsenterer en betragtelig materialebevægelse lige fra råstofudvinding, fremstilling af byggematerialer, montering til et færdigt byggeprodukt og til produktets og dermed mate-

Miljø­ betragtninger

rialernes endeligt som affald.

For at denne bevægelse kan foregå, skal der bruges energi både til udvin­ ding, fremstilling og ikke mindst til transport af materialerne. Årligt anvendes ca. 10 millioner tons byggematerialer af enhver art til nybyggeri og vedligehold, og gods­ transporten alene af grus, sten, sand og jord til byggestederne udgør ca.

25 % af den samlede lastbiltransport i Danmark.

Den samlede danske affalds­ mængde i 2013 var ca. 11 millioner tons ifølge Danmarks Statistik, Af­ faldsregnskab 2013.

Affald fra byggeri og anlæg i 2013, udgjorde ca. 24 % af den samlede affaldsproduktion i Danmark. Den samlede affaldsproduktion (ekskl. jord) i 2013 er opgjort til ca. 11 mil­ lioner tons. Ca. 24 % heraf kommer fra byggeri og anlæg, hvoraf 84 % byggeaffald genanvendes.

13

 Affaldsstatistik

Publikationen kan læses i pdf-for­ mat og indeholder en totalopgørelse over affaldsproduktionen i Danmark.

Affaldsmængderne fordelte sig over­ ordnet således i 2013: Affald

tusind tons

Husholdning

3.275

Service

2.708

Industri, fiskeri, landbrug

1.350

Byggeri og anlæg

3.624

Handel og transport

1.114

Andet

420

Den samlede affaldsmængde i året før, i 2012, på 10,4 millioner tons, med et fald på ca. 15 % fra årene 2009-2011, blev behandlet på følgende vis: Affaldsbehandling Genanvendelse

6.543

Forbrænding

3.063

Deponering

597

Særlig behandling

146

Oplagring

14

tusind tons

64

Miljøministeriets mål år 2004 er her beskrevet: Den samlede genanvendel­ se af hele affaldsmængden var steget til 67 % mod det forventede 65 %.

Af byggeri- og anlægsaffald på 5 millioner tons, som var en stigning på 17 % i forhold til 2004, blev 94 % genanvendt.

Byggeaffald består hovedsageligt af sten, beton, træ, asfalt og andre

nedbrydningsmaterialer af forskellig slags.

Miljøstyrelsens plan, Affald 21, som dækkede perioden 1998-2004, havde som mål, at 64 % af den samle­ de affaldsmængde skulle genbruges, 24 % skulle forbrændes, og 12 % skulle deponeres. Af byggeaffaldet skulle 90 % genbruges. Miljøbela­ stende affaldstyper skulle sorteres og separat indsamles, og man skulle an­ vende miljørigtig projektering.

Ved miljørigtig projektering tages der hensyn til kommende affaldspro­ blemer og mulig genanvendelse ved valget af materialer efter en “vugge til grav”-analyse.

Allerede ved kilden skal følgende affaldsprodukter sorteres fra: batte­ rier, dæk, elektronik, farligt affald, glas, imprægneret træ, jern og metal, klinisk risikoaffald, kølemøbler, papir/pap, plast, pvc, byggeaffald af beton og tegl, spildolie og træembal­ lage.

Særligt belastende affald er elek­ triske og elektroniske produkter, im­ prægneret træ, pvc, jord og specielle restprodukter. Dette affald udgør omkring 2 % af hele affaldsmængden inden for bygge- og anlægsvirksom­ hed. Mængden af pvc og trykimpræg­ neret træ udgør ca. 70.000 tons.

Ved forbrænding frigiver elektri­ ske og elektroniske produkter bety­ delige mængder kobber og bly, og pvc og imprægneret træ frigiver tungme­ taller. Derfor skal disse materialer deponeres, indtil der er fundet bedre behandlingsmetoder.

Røggasrensningsaffald er klassi­ ficeret som farligt affald. Det inde­ holder slagger og store mængder tungmetaller. Det skal deponeres på

ningsmassen er, og hvilken effekt på omgivelserne disse stoffer vil få ved destruktion her og nu eller senere.

“Vugge til grav”-analysen har i dag fået modspil af et nyere kon­ cept kaldet “vugge til vugge”. Her er tankegangen, at alt design, forbrug og produktion ikke skal efterlade noget affald, men indgå i et lukket kredsløb, hvor det kan genbruges og omdannes til noget nyt. Læs mere om “Vugge til vugge” på nettet.

 Vugge til vugge

 Miljøstyrelsen

udpegede deponeringsområder, og der skal udvikles egnede stabilise­ ringsmetoder til at behandle affaldet.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste over uønskede stoffer, som helst skulle erstattes af andre og mindre miljøbelastende stoffer. Mange af disse miljøfarlige stoffer findes i de ca. 6000 kemiske produkter, som i dag indgår i bygge- og anlægsvirk­ somhedernes materialeforbrug. Især kan nævnes lim, maling, fugemasse, imprægneret træ og plastprodukter.

Et sandsynligt men endnu ukendt problem findes i de eksisterende bygninger og anlæg. Man har ikke et klart billede af, hvor stor fore­ komsten af miljøfarlige stoffer i byg­

Den danske regering udarbejdede i 2013 Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, hvor sigtet var en fæl­ les national indsats for en bæredygtig udvikling. Den nye affaldsplan byg­ ger meget på Affald 21 og udbygger intentionerne i den gamle. Seneste affaldsstrategi hedder Danmark uden affald og er en vejledning fra Miljøsty­ relsen, nr. 4, 2014.

Affaldsstrategien beskriver rege­ ringens affaldspolitik frem til 2018 og udstikker rammerne for de kom­ munale affaldsplaner samt udarbej­ der en national affaldsplan i overens­ stemmelse med retningslinjer og krav fra EU. Ressourceplanen skal som minimum revideres hvert sjette år.

De strategiske sigtelinjer retter sig mod forebyggelse af ressourcetab og miljøbelastning fra affald. Endvidere skal væksten i affald kobles fra den økonomiske vækst, dvs. affald skal behandles rentabelt under de største hensyn til miljøet. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 udgør den første del af Danmark uden af­

Miljøbetragtninger

Regeringens affaldsstrategi 2013-18

15

fald. Senere følger Ressourcestrategi for affaldsforebyggelse.

Behandlingen af affald skal prio­ riteres således, at genanvendelse går forud for forbrænding, og depone­ ring skal kun anvendes meget be­ grænset.

Den danske politik på affaldsom­ rådet omfatter både forebyggelse og håndtering af affaldet.

Kommunerne forvalter affaldspo­ litikken i praksis, men det er Miljø­ styrelsen, som har den overordnede myndighed.

EU Kommissionen indledte i 2007 politiske drøftelser om en ny affaldsstrategi. Der lægges op til, at affaldshåndteringen skal vurderes ud fra en samlet livscyklustankegang og med større respekt for nationale forhold.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjem­ meside.

 Statistik

16

Affaldsmængde i Danmark 2013 fordelt på kilder (Kilde: Danmarks Statistik - https://www.dst.dk/da/ Statistik/nyt/NytHtml?cid=24792)

 Miljøstyrelsen

Byggebranchen har over 100.000 forskellige byggevarer at vælge imellem. Når der vælges, ses der på mange forskellige egenskaber ved produktet.

Byggevarer

Der er forskellige krav afhængig af, om det fx skal bruges indendørs eller udendørs osv.

Vurdering af byggevarer Et byggemateriale skal vurderes med hensyn til dets vejrbestandighed – dets evne til at tåle fugt, sol og vind – samt brand og forurening.

Det skal kunne opfylde loves og normers mindstekrav for at kunne indgå i bygningskonstruktioner.

De økonomiske forhold skal være klarlagte. Indkøbspris, transport­ omkostninger, bearbejdeligheden, vedligehold og holdbarheden skal undersøges.

“Vugge til grav”-analysen (livs­ cyklusanalysen) skal fortælle, om det er et fornybart eller ikke-fornybart råmateriale, om det er energitungt at forarbejde og bearbejde, om det, når det på et eller andet tidspunkt 17

bliver til affald, kan bortskaffes uden miljøskadelige virkninger, og om det eventuelt kan substitueres (erstattes) af et andet materiale.

Det kan være vanskeligt at vurde­ re byggematerialer, fordi kun meget få er deklarerede. Der er dog etableret forskellige godkendelses- og kontrol­ ordninger, som skal sikre, at et byg­ gemateriale opfylder lovens krav.

En række fysiske udtryk for et ma­ teriales egenskaber kan være af inte­ resse for bedømmelsen af materialets egnethed i en konstruktion. Det kan være udtryk for styrkeforhold, tæthed, forhold over for fugt, varme og brand.

Dampdiffusionsmodstandstallet, kaldet Z-værdi, udtrykker materialets evne til at yde modstand mod damp­ diffusion. Er materialet helt åbent, er tallet 0, og er det helt tæt for vand­ dampgennemgang, er tallet ∞. Måle­ enheden er smGPa/kg.

Ved densiteten (ρ) forstår man stof­ fets masse pr. volumen. Måleenheden er kg/m3.

Afgørende for egenskaben er ma­ terialets struktur, dvs. mængden af luftporer. Jo færre porer, desto større tæthed.

Stor tæthed betyder stor tryk­ styrke, stor varmeledning og lille luft­ lydsgennemgang.

Brandsikkerheden har hidtil været re­ guleret af præcise regler for, hvordan det brandsikringsmæssige hensyn i byggeriet kan overholdes.

Det nugældende bygningsregle­ ment har sat bygningsfysiske krav, som skal overholdes.

Materialer opdeles i brandbare og ubrandbare materialer og klassi­ ficeres som klasse B-s1, d0 (tidligere klasse A-materialer), som er svagt antændelige og svagt røgudviklende, og klasse D-s2, d2 (tidligere klasse B-materialer), som er normalt antæn­ delige og normalt røgudviklende.

Beklædninger er den yderste del af en væg eller et loft, og der skelnes mellem K1 10 B-s1, d0 (tidligere klas­ se 1-beklædning) og en K1 10 D-s2, d2 (tidligere klasse 2-beklædning).

Begge beklædningsklasser skal kunne beskytte bagvedliggende ma­ terialer mod at falde ned i mindst 10 minutter efter, at en brand er be­ gyndt at påvirke konstruktionen.

K1 10 B-s1, d0 beklædning skal udføres af B-s1, d0 materialer og K1

Styrkeforholdene (σ) er afhængige af densiteten og er forskellige, afhængig af påvirkninger som træk, tryk eller forskydning. Måleenheden er N/mm2.

Elasticitetsmodulen (E) bedømmer materialets evne til at modstå påvirk­ ninger uden at få varige formskader, dvs. den er et udtryk for materialets sejhed.

18

Varmeledningsevnen, angivet ved et varmeledningstal (λ), er et udtryk for materialets evne til at lede varme.

Den er afhængig af materialets tæt­ hed. Måleenheden er W/m2 °C.

Formbestandigheden er et udtryk for materialets reaktion overfor skif­ tende temperaturer og fugtforhold.

Ved stigende temperatur udvider alle materialer sig, og ved ændring af fugtindholdet i en del materialer sker der en formforandring. Fugtindhol­ det måles i %.

Eksempelsamling

 Dimensionering

Byggevareforordning og CE-mærkning Ved en byggevare forstås en vare, der er fremstillet til at indgå varigt i et bygningsværk.

Byggevaren skal leve op til mål, som er fastsat i seks væsentlige krav: Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet Brandsikring Hygiejne, sundhed og miljø Sikkerhed og adgangsforhold ved anvendelsen Beskyttelse mod støj Energibesparelser og varmeisolering



  

 

Disse krav er specificeret i et bygge­ varedirektiv, som er implementeret i dansk lov gennem en ikrafttrædelses­ bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998. Det tidligere byggevaredirektiv blev erstattet 1. juli 2013 af den nye Byggevareforordning.

Byggevaredirektivet og byggeva­ reforordningen har som formål, at byggevarer kan CE-mærkes, hvorved opfyldelsen af EU’s indre marked for byggevarer sikres. Dette betyder, at byggevarer frit kan omsættes og i stort omfang anvendes i andre EU-lande uden fornyet kontrol ved grænserne eller særskilt national god­ kendelse.

EU-Kommissionen afgiver man­ dater til europæiske standardise­ ringsorganisationer (CEN/CENELEC) til udarbejdelse af harmoniserede standarder eller retningslinjer til Den Europæiske Organisation for Tekni­ ske Godkendelser (EOTA) om udar­ bejdelse af tekniske godkendelser.

Et stående byggeudvalg formidler

Byggevarer



D-s2, d2 beklædning skal udføres af D-s2, d2 materialer.

Nye brandbestemmelser er blevet indført med bygningsreglementet 2018 omfattende §82-§158.

Med ændringen er de tidligere meget detaljerede krav om at udføre brandsikringen på en bestemt måde erstattet af funktionsbaserede be­ stemmelser, så de projekterende får større frihed til selv at afgøre, hvordan brandsikringen skal ske mod at doku­ mentere, at sikkerheden er i orden.

Dette skulle fremme større flek­ sibi­litet og udviklingsmuligheder i bygge­riet og skal betragtes som en helhedsvurdering i den samlede byg­ nings brandmæssige sikkerhed.

Som hjælpeværktøjer, der skal let­ te overgangen fra de gamle regler til de nye, har daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen udsendt a: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og b: Information om brandteknisk dimensionering.

Eksempelsamlingen vil blive an­ vendt på almindelige, traditionelle byg­ geopgaver og tager sit udgangspunkt i de hidtil gældende bestemmelser.

Den brandtekniske dimensio­ nering gælder større byggerier som butikscentre, teatre, sportshaller o.l. og skal dokumenteres gennem en beskrivelse, der redegør for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid.

Byggevarer og bygningsdele skal klassificeres efter deres egenskaber med hensyn til reaktion på brand og/ eller brandmodstandsevne.

På europæisk plan er der udar­ bejdet fælles regler for prøvning og klassifikation af både byggevarer og bygningsdele.

19

kontakten mellem EU-Kommissionen og de enkelte medlemslande.

En harmoniseret standard inde­ holder mindstekrav, som medlems­ landene har behov for at kunne hen­ vise til i deres nationale lovgivning.

Standarderne udarbejdes af CEN/ CENELEC, og standardiseringspro­ cesserne foregår på de områder, som Kommissionen bestiller gennem det stående byggeudvalg og på de områ­ der, som forventes at blive standardi­ serede.

Dansk Standard er medlem af CEN/ CENELEC og har dermed indflydelse på udformningen af standarderne.

Alle byggevarer, som fremover anvendes i dansk byggeri, skal være CE-mærkede og dermed bevise, at de overholder kravene til en harmonise­ ret standard eller til en godkendelse fra Den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser.

Mere information om byggevare­ direktivet kan fås på Europa-Kommissionens hjemmeside om byggevarer.

Træ og natursten findes umiddel­ bart i naturen, og kan efter en kvalitets­ sortering og en forholdsvis enkel forar­ bejdningsproces indgå i et byggeri.

Andre materialer er et resultat af en kemisk proces eller et mere eller mindre energitungt fremstillingsfor­ løb. Det betyder, at man kritisk bør

20

vurdere disse produkter ud fra miljø­ mæssige, sundhedsmæssige og ener­ gimæssige synsvinkler og samtidig gøre sig klart, hvad det indebærer, hvis vi fortsat bruger et råmateriale, som ikke er fornybart.

I denne tilsyneladende enkle pro­ ces ligger en problemstilling, som vi er nødsaget til at finde en løsning på.

Det er spørgsmål om økonomi, miljø og energiforbrug.

Under alle omstændigheder skal disse byggeprodukter på et eller an­ det tidspunkt også tilbage til natu­ ren, og hvad siger den til det?

Fra råmateriale til byggevare Et råmateriale er det materiale, som findes i naturen med kendte fysiske egenskaber.

Ved en mekanisk og kemisk be­ handling omformes råmaterialet til et byggemateriale til brug i en byg­ ningskonstruktion.

Dette byggemateriale markeds­ føres med en klar specifikation af dimension, mængde, anvendelse og eventuelt sammensætning. Bygge­ materialet er nu en handelsvare og betegnes som en byggevare.

Eksempler på sammenhængen:

Råmateriale

Byggemateriale

Byggevarebetegnelse (eksempelvis)

Fyrretræ

Savskårne brædder, planker og tømmer

1/4,2 m, 25 x 100 mm, usort.

Ler

Tegl (mursten, tagsten, rør e. a.)

Røde blødsten/Min 20/N/ aggressiv/F/1800

Grundlæggende byggeviden giver en sammenfattende beskrivelse af alle relevante aspekter ved et byggeri: ●● ●● ●● ●● ●● ●● ●●

Byggematerialer Konstruktioner Tekniske installationer Miljøforhold Love og regler Bygningsudtryk Byggetekniske tegninger og m.m.

Lære- og opslagsbogen giver dig viden om det gældende bygningsreglement (BR18) og de mange standarder, der er relevante inden for byggeriet.

Bogen er velegnet til alle, der har brug for en basisviden om byggeri, og til undervisningsbrug på htx, bygge- og anlægsfag, ejendomsmægleruddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen.

Claus Bjerre er underviser på Erhvervsakademi Lillebælt i Odense og uddannet håndværker, byggetekniker og arkitekt fra Aarhus. Har gennem årene deltaget i kurser inden for byggeområdet.

Underviser på afdelingen Byggeri på bygningskonstruktøruddannelsen i husbygning/bygningskonstruktion og renovering, lovgivning, brandsagsbehandling, ATkrav og materialelære samt designfasen.

Har sideløbende egen arkitektvirksomhed, primært med bygherrerådgivning, totalrådgivning, traditionelt arkitektarbejde og projektvurdering.

Claus Bjerre overtog forfatterskabet fra Jørgen Larsen ved bogens 3. udgave.

ISBN 978-87-571-2898-7

9 788757 128587

praxis.dk

varenr. 31283-1