Chloridludo, Kostbingo og andre spil til repetition af Basiskemi B

Page 16

Chloridludo, Kostbingo og andre spil til repetition af Basiskemi B

Af Karen Houborg

© Karen Houborg & Praxis Forlag A/S 2022

Fagkonsulenter: Vibeke Axelsen og Anne Boie Johanneson

Forlagsredaktion: Mette Viking og Michael Haase

Omslagslayout: Kit Hansen

Grafisk tilrettelæggelse: Michael Haase

Fotos: Adobe Stock

Tegninger: side 7, kopiark 1, kopiark 8A: Birgit Overby; side 12: Sissan Richardt; kopiark 6E: Adobe Stock; kopiark 9A og 9B: Carsten Valentin; kopiark 11A: Frank Madsen; øvrige: Michael Haase

Tryk: Scandinavian Book

Printed in Denmark

1. udgave, 1. oplag 2022

ISBN: 978-87-29-00551-3

Materialet indeholder kopiark til fotokopiering (side 20-82). Anskaf felsesprisen inkluderer ret til fri kopiering på den institution eller skole, der har købt materialet. Et sæt kopiark må ikke sælges, udleveres eller lånes ud til andre institutioner, ligesom fotokopier ikke må udnyttes kommercielt. Centre for undervisningsmidler og andre pædagogiske centre må ikke udlevere fotokopier af kopiark til skoler og institutioner og må ikke anvende materialet i deres udlånsafdeling. Kopiering fra selve vejledningen er kun tilladt ifølge aftale med Copydan Tekst & Node.

Denne bog indgår i serien Basiskemi. Se alle titler i serien på www.praxis.dk

Praxis Forlag A/S – et selskab i Egmont www.praxis.dk

Indhold

FORORD 5

STIGER OG RUTSJEBANER 7

Repetition af kapitel 1: Kemiske reaktioners hastigheder Kopiark 1

KEMI PÅ VÆGTEN 8

Repetition af kapitel 2: Kemisk ligevægt Kopiark 2

SYRE-BASEDOMINO 9

Repetition af kapitel 3: Syre-basereaktioner Kopiark 3A-3D

CHLORIDLUDO 10

Repetition af kapitel 4: Carbonhydriderne Kopiark 4A-4B

CARBON-MEMORY B 11

Repetition af kapitel 5: Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi Kopiark 5A-5H

SORTE-ISOMARIE 12

Repetition af kapitel 6: Isomeri Kopiark 6A-6E

KOSTBINGO 13

Repetition af kapitel 7: Kosten – kemisk set Kopiark 7A-7G

KOMPLEKSRØVER 14

Repetition af kapitel 8: Uorganisk kemi Kopiark 8A-8B

ROD I RODZONEN 15

Repetition af kapitel 9: Vigtige uorganiske nitrogenforbindelser Kopiark 9A-9B

TLC-RÆS 16

Repetition af kapitel 10: Chromatografi Kopiark 10A-10C

DEN STORE KEMIDYST B 17

Repetition af valgfrie kapitler Kopiark 11A-11Ø

Forord

Ideen til det første kemispil opstod, da jeg underviste i gymnasiet og gerne ville give eleverne en afvekslende undervisning. Da de havde det sjovt og faktisk fik lært noget kemi, når de spillede, fortsatte jeg med at udvikle nye spil. Det blev til en spilbog til Basiskemi C, som blev en pæn succes. Der var derfor ikke langt til at begynde på en spilbog til Basiskemi B

Denne bog indeholder et spil til hvert kapitel i Basiskemi B foruden ’Den store kemidyst B’, der er et repetitionsspil til hele bogen. Nogle spil kan strække sig over en hel lektion, mens andre, fx ’Chloridludo’, kan fungere som et lille afbræk i undervisningen. Uanset om spillene er korte eller lange, kan de bidrage til at variere undervisningen.

Jeg vil anbefale at give eleverne lov til at bruge bøger, noter m.m., når de spiller, så de kan tjekke hinanden. Undtagelsen er dog ’Den store kemidyst B’, som netop går ud på at teste paratviden.

Jeg har beskrevet spillereglerne, som de er tænkt fra min side, men det står selvfølgelig enhver frit for at finde på egne regler. Har du kommentarer eller ideer til videreudvikling, er du velkommen til at sende en mail til info@praxis.dk.

Denne bog er produceret til Basiskemi B, 2. udgave, hvor der er tilført et kapitel 10 om chromatografi. Sidder du med 1.-udgaven, skal du blot se bort fra spillet ’TLCræs’ samt spørgsmålene til dette kapitel i ’Den store kemidyst B’.

Bemærk, at kopiark med spilleplader (kopiark 1, 4A, 8A, 10A og 11A) kan downloades i A3-format fra praxisonline.dk i materialet Basiskemi Ekstra (kræver, at man er oprettet som bruger). Bemærk også, at det kan være en fordel at kopiere spillebrikker på lidt tykkere papir end normalt kopipapir – og i forskellige farver.

Tak til elever, familie og venner for at spille med og medvirke til finpudsning af spillenes endelige udformning, som de foreligger her.

God fornøjelse!

Karen Houborg

I SKAL BRUGE

VARIGHED

ANTAL SPILLERE

BESKRIVELSE

Stiger og rutsjebaner

Spilleplade (kopiark 1), spillebrikker efter eget valg (fx små mønter, møtrikker el. lign.) +

Cirka 15 minutter

2-4 spillere eller hold

Stiger og rutsjebaner går ud på at repetere, hvilke faktorer hastigheden af en kemisk reaktion afhænger af. Spillet er inspireret af det klassiske brætspil »Slanger og stiger« (Snakes and Ladders) og spilles med en spilleplade, en terning.

SPILLEREGLER

Alle spillebrikker placeres i startfeltet. Hver spiller/hold vælger ét af tre reaktionsskemaer, der står på spillepladen. To hold eller flere kan godt have samme reaktionsskema. Spillerne slår på skift og rykker frem på spillepladen det antal felter, terningen viser. Lander man i et felt forneden af en stige eller på toppen af en rutsjebane, skal man afgøre, om det, der står i feltet, påvirker den reaktion, som står på ens brik.

Hvis man fx lander på et stigefelt, hvor der står, at koncentrationen af hydron [H+] øges, og det påvirker ens reaktion, ’klatrer man opad’ det antal felter, som stigen angiver. Hvis man lander på et rutsjebanefelt, hvor der står, at temperaturen sænkes, og det påvirker reaktionen på brikken, ’rutsjer’ man det antal felter ned, som rutsjebanen angiver. Derefter går turen videre til den næste spiller. Hvis det, der står på feltet, ikke påvirker ens reaktion, går turen videre til den næste spiller.

Vinderen er den, der først kommer op i slutfeltet med sin brik – man skal ikke ramme slutfeltet præcist.

Bemærk: Spillepladen kan downloades i A3-format fra praxisonline.dk.

7 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 1: KEMISKE REAKTIONERS HASTIGHEDER

Kemi på vægten

I SKAL BRUGE 16 kort (kopiark 2)

VARIGHED Cirka 15 minutter

ANTAL SPILLERE 2-4 spillere eller hold

BESKRIVELSE

Kemi på vægten går ud på at blive fortrolig med, hvilken vej ligevægten forskydes ved et indgreb. Der spilles kort, hvorpå det indgreb, man foretager i ligevægten, er angivet. Ligevægten, som er i centrum for spillet, er: exoterm

3H 2(g) + N2(g)  2NH3(g) endoterm

SPILLEREGLER

Spillerne/holdene noterer ligevægten på et stykke papir eller lignende, og kortene lægges med tekstsiden nedad. Spillerne trækker på skift et kort, og en modstander læser spørgsmålet op. Hvis spilleren kan svare rigtigt på, hvilken vej ligevægten forskydes, får vedkommende kortet. Hvis spilleren ikke svarer rigtigt, udgår kortet af spillet. Vinderen er den spiller/det hold, som får flest kort.

3H 2 (g) + N2 (g) 2NH3 (g)

8 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 2: KEMISK LIGEVÆGT

Syre-basedomino

I SKAL BRUGE

36 dominobrikker (kopiark 3A-3C) og en oversigt over nogle syrers og basers styrke (kopiark 3D)

VARIGHED Cirka 25 minutter

ANTAL SPILLERE 2-4 spillere eller hold

BESKRIVELSE

Syre-basedomino går ud på at genkende udvalgte syrers og basers styrke. Spillet er inspireret af domino, men i stedet for øjne på dominobrikkerne står der på brikkerne i Syre-basedomino i den ene ende en syre eller base og i den anden en syreeller basestyrke, fx middelstærk syre. Den styrke, der angives på brikken, svarer ikke nødvendigvis til styrken af syren eller basen i den anden ende. Seks af brikkerne har ender uden tekst. De kan lægges i forlængelse af alle andre brikker.

SPILLEREGLER

Hver spiller får en oversigt (kopiark 3D), og alle dominobrikkerne lægges på bordet med tekstsiden nedad. Er der 2 spillere, trækker hver 9 dominobrikker. Ved 3-4 spillere trækker hver 7 brikker. Man må ikke kunne se hinandens dominobrikker.

En spiller/et hold vælges til at begynde spillet. Spilleren lægger den af sine dominobrikker med den stærkeste syre påskrevet på bordet og trækker dernæst en ny brik. Hvis den næste spiller har en dominobrik, som matcher en, der ligger på bordet, lægges den til, og vedkommende trækker en ny brik.

Hvis man ikke har en dominobrik, der matcher, trækkes en ny, og turen går videre, eller man kan vælge at lægge en matchende brik til et andet sted end i en af enderne.

To dominobrikker passer sammen, når beskrivelsen af en kemisk forbindelse på den ene brik passer med en formel på den anden. Den kemiske forbindelse HSO4 – kan fx parres således:

HSO4 – ] [ Yderst svag base

HSO4 – ] [ Middelstærk syre

HSO4 – ] [ [blank]

Bemærk, at to ens kemiske forbindelser eller to ens beskrivelser ikke kan parres.

Vinderen er den, som først kommer af med alle sine brikker eller – i tilfælde af, at ingen kommer af med alle dominobrikker – har færrest brikker.

9 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 3: SYRE-BASEREAKTIONER
HSO4–Middelstærk base CH3COOH Yderst svag base

I SKAL BRUGE

VARIGHED

Chloridludo

Spilleplade (kopiark 4A), 20 brikker (kopiark 4B), spillebrikker efter eget valg (fx små mønter) +

Cirka 30 minutter

ANTAL SPILLERE 2-4 spillere eller hold

BESKRIVELSE

Chloridludo går ud på at repetere de tre organiske reaktionstyper: substitution, addition og elimination. Der spilles med en spilleplade og brikker med enten Cl2 (dichlor) eller HCl (hydrogenchlorid) påtrykt.

SPILLEREGLER

De 20 brikker med Cl2 eller HCl placeres på de tilsvarende felter på spillepladen med tekstsiden opad.

Hver spiller/hold vælger sig et startfelt. Startfelterne er de felter, der hver især indeholder 4 ukomplette reaktionsskemaer (1 substitution, 2 additioner og 1 elimination). Det gælder nu om at skaffe de brikker med Cl2 eller HCl, man mangler i sit startfelt for at gøre reaktionsskemaerne komplette.

Hver spiller placerer en spillebrik i sit startfelt, og der kastes efter tur med terningen. For at få sin spillebrik ud af startfeltet og ind på det skraverede felt skal man slå en femmer eller en sekser. Gør man ikke det, går turen videre. Når man er kommet ud af sit startfelt, må man rykke sin spillebrik det antal felter, som øjnene på terningen viser, i hvilken som helst retning. Lander man på et felt, hvor der i forvejen ligger en brik, som man mangler i sine egne reaktionsskemaer, må man tage den. Hvis man ikke mangler den, lader man brikken ligge, og turen går videre. Lander man på et tomt felt – altså et felt uden en brik – går turen også videre.

Hvis man lander på et felt, hvor der står en modspiller, slår man vedkommende hjem. Den uheldige spiller rykker sin brik til startfeltet og må igen slå en femmer eller sekser for at komme ud.

Vinderen er den, som først har fået samlet fem forskellige brikker og dermed kan fuldende sine fire reaktionsskemaer.

Bemærk: Spillepladen kan downloades i A3-format fra praxisonline.dk.

10 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 4: CARBONHYDRIDERNE

Carbon-memory B

I SKAL BRUGE

48 kort med navne på organiske stoffer og 48 kort med strukturformler (kopiark 5A-5H)

VARIGHED Cirka 25 minutter (ved brug af halvdelen af kortene)

ANTAL SPILLERE 2-4 spillere eller hold

BESKRIVELSE

Carbon-memory B er inspireret af det traditionelle memory-spil og går ud på at træne navngivning af organiske stoffer. På kopiarket er carbonhydriderne listet parvis, tilført et lille bogstavsymbol ved de kemiske navne i følgende rækkefølge:

hydroxyforbindelser (h) ethere (et) oxoforbindelser (ox) carboxylsyrer (s) estere (es) aminer (n) amider (d) syrechlorider (cl)

Kortene på kopiarkene indeholder 48 forskellige stoffer.

SPILLEREGLER

Underviseren udvælger cirka halvdelen af kortene, der sorteres i to bunker med henholdsvis strukturformler og organiske navne.

Kortene placeres med tekstsiden nedad. Hver spiller vender efter tur to kort, ét fra hver gruppe. Det gælder om at parre et organisk navn og den tilsvarende strukturformel. Danner de to kort et par, får spilleren dem og en ekstra tur. Danner kortene ikke par, går turen videre.

Vinderen er den spiller/det hold, der ender med flest kort, når alle kortene er parret.

11 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 5: KARAKTERISTISKE GRUPPER OG STOFKLASSER I DEN ORGANISKE KEMI
COOH OH benzencarboxylsyre (benzoesyre) s phenol h

Sorte-IsoMarie

I SKAL BRUGE

31 spillekort (kopiark 6A-6D) plus kopiark 6E (kopiér i 4 eksemplarer til evt. at påklistre bagsiden af kortene)

VARIGHED Cirka 15 minutter

ANTAL SPILLERE 3-4 spillere eller hold

BESKRIVELSE

Sorte-IsoMarie er inspireret af Sorteper og går ud på at genkende isomere forbindelser. Der spilles med 31 kort, hvorpå formlen for og navnet på et stof er angivet. De 30 spillekort er parvis isomere. På det 31. spillekort er et billede af Sorte-IsoMarie – spillets ’Sorteper’.

SPILLEREGLER

De 31 spillekort fordeles nogenlunde ligeligt mellem spillerne – det er ikke vigtigt at begynde med præcis det samme antal. Har en spiller to spillekort, som er isomerer af hinanden, på hånden, vises de til modspillerne og lægges på bordet.

Kortgiveren lader nu spilleren til venstre for sig trække et kort fra sin hånd. Kan vedkommende danne en isomer forbindelse med et af sine egne kort, placeres de to kort på bordet. Hvis ikke, beholder spilleren kortet på hånden og lader sin sidemand til venstre trække et kort. Sådan fortsættes bordet rundt.

Spillet slutter, når kun Sorte-IsoMarie er tilbage. Spilleren/holdet, som sidder tilbage med dette kort, har tabt.

12 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 6: ISOMERI

Kostbingo

I SKAL BRUGE

VARIGHED

27 spillekort (kopiark 7A-7D) og 3 spilleplader (kopiark 7E-7G)

Cirka 10 minutter

ANTAL SPILLERE 1 opråber og 3 spillere eller hold

BESKRIVELSE

Kostbingo går ud på at repetere, om en ting, en kemisk struktur eller andet relaterer sig til proteiner, carbohydrater eller fedtstoffer. Der spilles med 3 spilleplader – én til proteiner, én til carbohydrater og én til fedtstoffer. Derudover er der 27 spillekort med billeder af ting, en kemisk struktur eller andet, som relaterer sig til henholdsvis proteiner, carbohydrater eller fedtstoffer.

SPILLEREGLER

De 3 spillere/hold får hver en spilleplade. De 27 spillekort placeres med tekstsiden nedad. Opråberen trækker et kort, læser det og ’råber det op’. Råbes der fx »olivenolie«, siger den spiller, som har spillepladen med fedtstoffer, »her!«, får spillekortet og placerer det på sin spilleplade. Opråber trækker et nyt spillekort, og spillet fortsætter.

Vinderen er den spiller eller det hold, der først får sin spilleplade fyldt.

13 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 7: KOSTEN – KEMISK SET
FRI KOPIERING ISBN 978-87-29-00551-2 © PRAXIS
2022 KOPIARK 7A
N C H O R COOH NH2 − C − H denaturering soyabønner skematisk gengivelse af en peptidkæde proteaser og lipaser (enzymer) peptidbinding (amid) spiralform med hydrogenbindinger l-aminosyre N H O C FRI KOPIERING ISBN 978-87-29-00551-2 © PRAXIS FORLAG 2022 KOPIARK 7B KOSTBINGO C H C N O H H N H O N N H H C C O C C H H H C H N N O H R OH C O CH3(CH )14COOH CH3(CH2)7CH CH(CH )7COOH OH C O foldebladsform smør olivenolie hexadecansyre 9-cis-octadec-9-ensyre forsæbningstal KOPIERING ISBN 978-87-29-00551-2 © PRAXIS FORLAG 2022 KOPIARK
CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH HO O H OH HO H CH OH 6 CH OH H O O OH H H OH H HO H 1 CH2OH 3 H
FRI KOPIERING ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 KOPIARK 7E KOSTBINGO PROTEIN PROTEIN PROTEIN PROTEIN PROTEIN PROTEIN PROTEIN PROTEIN PROTEIN FRI KOPIERING ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 KOPIARK 7F KOSTBINGO FEDTSTOF FEDTSTOF FEDTSTOF FEDTSTOF
FRI KOPIERING ISBN 978-87-29-00551-3 PRAXIS FORLAG 2022 KOPIARK 7F KOSTBINGO FEDTSTOF
FEDTSTOF
FORLAG
KOSTBINGO
7C KOSTBINGO
pommes frites (stegt i ’brugt’ olie) kolesterol Fehlings væske stivelse kartofler saccharose honning sukkerroe
FEDTSTOF FEDTSTOF FEDTSTOF FEDTSTOF FEDTSTOF
FEDTSTOF FEDTSTOF
FEDTSTOF FEDTSTOF FEDTSTOF FEDTSTOF FEDTSTOF

I SKAL BRUGE

VARIGHED

Kompleksrøver

Spilleplade (kopiark 8A), 23 formelbrikker og 1 røverbrik (kopiark 8B), spillebrikker efter eget valg (fx små mønter) +

Cirka 15 minutter

ANTAL SPILLERE 2-4 spillere eller hold

BESKRIVELSE

Kompleksrøver går ud på at blive fortrolig med, at et kemisk kompleks består af en metalion og et antal ligander. Spillet er inspireret af brætspillet »Afrikas Stjerne«, hvor man blandt røvere skal finde en stor diamant. På de 24 brikker i Kompleksrøver finder man enten formlen for en metalion (Cu2+, Zn2+, Be2+ eller Al3+), formlen for en ligand (OH–) eller en »røver«.

Man skal i løbet af spillet danne en af de fire nedenstående komplekser.

Cu(OH)4 2– – blåt kompleks

Zn(OH)4 2– – farveløst kompleks

Be(OH)4 2– – farveløst kompleks

Al(OH)4 – – farveløst kompleks

SPILLEREGLER

De 24 brikker placeres på spillepladen i de firkantede felter med tekstsiden nedad. De selvvalgte spillebrikker placeres i startfeltet. Spillerne kaster efter tur terningen og rykker frem eller tilbage på spillepladen det antal felter, terningen viser. (Man må gå rundt på spillepladen efter eget valg, blot stierne følges, og der må gerne stå to spillebrikker på samme felt – både på de runde og firkantede felter.) Lander man på et felt, hvor der allerede ligger en formelbrik, får man den. Den spiller, som vender kortet med røveren, mister alle sine brikker, og disse udgår af spillet. Den uheldige spiller kan fortsætte, men må begynde forfra med at samle brikker.

Man skal ikke slutte på et bestemt felt. Vinderen er den, som først får samlet 1 metalion-brik og 4 OH–(ligand)-brikker.

De spillere, som bliver først færdige, kan eventuelt finde kompleksernes farver på internettet og fortælle om dem til de øvrige spillere/hold.

Bemærk: Spillepladen kan downloades i A3-format fra praxisonline.dk.

14 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 8: UORGANISK KEMI

I SKAL BRUGE

Rod i rodzonen

Kopiark 9A og kopiark 9B

VARIGHED Cirka 15 minutter

ANTAL SPILLERE 1-3 pr. udleveret kopiark 9A

BESKRIVELSE

Rod i rodzonen går ud på at finde ti fejl i det kredsløb for nitrogen, som er afbildet på kopiark 9A. Der kan være fejl i de kemiske formler, i navnene for processerne eller i reaktionspilene.

SPILLEREGLER

Kopiark 9A uddeles til spillerne, som skal notere fejl på kopiarket. Når tiden er gået, gennemgås fejlene – fx ved at udlevere kopiark 9B – og spillerne tæller antal rigtige korrektioner.

Spillerne med flest rigtige korrektioner vinder naturligvis.

15 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 9: VIGTIGE UORGANISKE NITROGENFORBINDELSER
UDVASKNING BIOLOGISK BINDNING DENITRIFIKATION NITRIFIKATION organisk N-lager NH3(g) CO(NH2)2 NH3(aq)  NO2 (aq) NO3 (aq)  NH4+(aq) NH4+(ler, humus) N2(g)
AMMONIAKFORDAMPNING

I SKAL BRUGE

VARIGHED

ANTAL SPILLERE

BESKRIVELSE

TLC-ræs

En spilleplade (kopiark 10A), 27 spillekort med forskellige løbevæsker (kopiark 10B-10C) + en brik efter eget valg pr. spiller/hold

Cirka 15 minutter

3-4 spillere/hold (minimum 3). Hvis man løber tør for spillekort, starter man forfra med kortene.

TLC-ræs går ud på at repetere den måde, hvorpå polariteten af den mobile fase (løbevæsken) påvirker, hvordan de påsatte stoffer bevæger sig op ad den stationære fase (pladen). De løbevæsker, der spilles med, kan inddeles i tre kategorier:

1. Opløsningsmidler, som kan opløse polære stoffer (vand, ethansyre, methanol).

2. Opløsningsmidler, som kan opløse upolære stoffer (methylbenzen (toluen), cyclohexan, pentan).

3. Opløsningsmidler, som kan opløse både polære og upolære stoffer (propanon (acetone), ethylethanoat, trichlormethan (chloroform)).

SPILLEREGLER

Spillepladen illustrerer en TLC-plade. Den lægges på bordet, og hver spiller/hold placerer sin brik i et felt på startlinjen og vælger, om det imaginære påsatte stof på TLC-pladen er polært eller upolært. Valget noteres i det hvide felt på spillepladen. Alle spillekort lægges på bordet med tekstsiden nedad. Efter tur trækker en spiller eller et hold et kort og skal hver gang afgøre, om stoffet på kortet kan opløses, delvis opløses eller ikke opløses i løbevæsken. Ved korrekt svar rykkes henholdsvis to felter frem (hvis stoffet kan opløses), et felt frem (hvis stoffet delvis kan opløses) eller bliver stående (hvis stoffet ikke kan opløses). Når man har rykket – eller ikke rykket – sin brik, går turen videre til næste deltager.

Vinder er den spiller/det hold, der nået længst op ad TLC-pladen, når der ikke er flere kort at vende – eller den spiller/det hold, der først når toppen af TLC-pladen.

Bemærk:

– Kapitel 10 er ikke indeholdt i Basiskemi B, 1. udgave, men kun i 2.-udgaven (udgivet 2022). – Spillepladen kan downloades i A3-format fra praxisonline.dk

16 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF KAPITEL 10: CHROMATOGRAFI

I SKAL BRUGE

VARIGHED

Den store kemidyst B

Spilleplade (kopiark 11A), kort med spørgsmål og svar (kopiark 11B-11Z), kopiark med figurer (11Æ), scorekort (kopiark 11Ø), spillebrikker efter eget valg (fx små mønter, møtrikker el. lign.) +

Cirka 7-8 minutter pr. kapitel

ANTAL SPILLERE 2-4 spillere eller hold

BESKRIVELSE

Den store kemidyst B går ud på at repetere flere kapitler i Basiskemi B uden brug af bøger, noter m.m. Spillet er inspireret af Trivial Pursuit og spilles med en spilleplade, kort med spørgsmål og svar, en terning, scorekort og én spillebrik pr. spiller/hold. Før start vælges de kapitler, der ønskes repeteret. Det anbefales at repetere minimum fire kapitler pr. spil.

Inden spillet begynder, printes spillepladen, og kopiark 11Æ kopieres i et passende antal eksemplarer. Arket indeholder de figurer, der henvises til i enkelte af spørgsmålene, og skal vises, samtidig med at spørgsmålet stilles.

SPILLEREGLER

Hver spiller/hold får et scorekort. De kapitler, som ikke skal repeteres, streges ud. Når de relevante kort med spørgsmål og svar er klippet ud, sorteres de efter kapitelnummer i bunker og lægges med tekstsiden nedad. (Skriv evt. kapitelnummer på bagsiden af hvert kort.)

Alle spillebrikker placeres i startfeltet. Spillerne slår på skift og rykker – alt efter hvad der bedst kan betale sig – frem eller tilbage på spillepladen det antal felter, terningen viser. Tallene på spillepladen svarer til kapitelnumrene i lærebogen.

Hvis man lander på et kapitel, der ikke skal repeteres, slås igen. Lander man på et kapitel, der skal repeteres, trækker en modspiller et kort fra den pågældende bunke og læser spørgsmålet højt. Svarer man rigtigt, sætter man et kryds ud for kapitelnummeret på sit scorekort, og turen går videre til næste spiller. Lander man på et kapitelnummer, man allerede har et kryds ved, får man en tur mere, hvis man kan svare på endnu et spørgsmål til kapitlet. Den, der først får udfyldt sit scorekort med krydser, har vundet.

Bemærk:

– I dette spil er medtaget spørgsmål til kapitel 10 Basiskemi B, 2. udgave (udgivet 2022). Dette kapitel optræder ikke i 1.-udgaven.

– Bemærk: Spillepladen kan downloades i A3-format fra praxisonline.dk.

17 ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 REPETITION AF VALGFRIE KAPITLER

KOPIARK

FRI KOPIERING · ISBN 978-87-29-00551-3 © PRAXIS FORLAG 2022 START SLUT Mg(s) + 2H + (aq) → Mg 2+ (aq) + H 2 (g) Fe(s) + 2H + (aq) → Fe 2+ (aq) + H 2 (g) Zn(s) + 2H + (aq) → Zn 2+ (aq) + H 2 (g) Koncentrationen af hydroner øges sænkesTempeaturen Temperaturen øges Over adearealet af zink forøges Koncentrationen af hydroner formindskes Over adearealet af magnesium formindskes Koncentrationen af hydroner formindskes Temperaturen øges sænkesTemperaturen Koncentrationen af hydroner øges Over adearealet af jern formindskes Over adearealet af forøgesmagnesium Over adearealet af zink formindskes Over adearealet af jern forøges KOPIARK 1 STIGER OG RUTSJEBANER Hent spillepladen i A3-format på praxisonline.dk (i materialet ’Basiskemi Ekstra’)

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.