Case

Case

Hver morgen skulle eleverne fraværsregistreres, og jeg var kontaktlærer for klasse 080515. Eleverne var fordelt i syv klasser, og de havde afsluttet Tema 1 og var lige begyndt på Tema 2. Undervisningen i værkstedet skulle foregå i rokader mellem fagene, og min klasse skulle denne dag arbejde med malerfaget. Eleverne, som min kollega og jeg skulle undervise i værkstedet, var to andre klasser. Vi havde ca. 40 elever, som skulle mure forskellige opgaver i forbindelse opførelsen af Tech City.

7 Undervisningen på Tema 2 var struktureret på sådan en måde, at alle fem fagretninger skulle arbejde med mange små opgaver i værkstedet på samme tid. Det endte med tilfældigt placerede opgaver og dårligt farbare gangstier. Eleverne skulle arbejde tværfagligt med fagene hvilket vil sige, at når eleverne skulle arbejde med opførelsen af Tech City i praksis, var de cirka 135 elever i værkstedet på samme tid, og instruktioner foregik i plenum. Desuden var jeg den eneste murerfaglærer tilknyttet GF1. kort tid efter fraværsregistreringen forlod min kollega undervisningen, da han var kaldt til møde. Jeg satte dem i gang med forberedelserne til det forestående arbejde. De fik udleveret værktøj og skulle køre sten og baljer på plads ved opgaverne. Hver gruppe havde i forvejen bygget et shelter af træ, hvorpå der skulle mures nogle vægge. Ligeledes skulle hver gruppe mure en rund brønd ved brug af en skabelon, som jeg havde forberedt til undervisningen. Eleverne havde besvær med at få tingene sat rigtigt på plads. Kun nogle enkelte havde forstået, hvad der var blevet sagt i plenum, resten skulle have hjælp. Heldigvis kom min kollega tilbage for at hjælpe i undervisningen. Nogle af eleverne var nået så langt, at de skulle bruge mørtel til opmuringen. Mørtlen jeg skulle hente med en maskine ovre i murerafdelingen. Da jeg kom tilbage med mørtlen kunne jeg se, at mange af vores elever ikke var ved deres opgaver men rundt omkring hos de andre grupper. Jeg stoppede maskinen og kaldte eleverne sammen. Det passede med, at alle elever nåede at få mørtel i baljerne lige før pausen. Da vi kom tilbage efter pausen, var jeg rundt blandt eleverne i et forsøg på at hjælpe så mange som muligt. I en af grupperne var der en elev ved navn Jesper. Han havde fortalt mig, at han gerne ville være murer, og at han sagtens kunne mure den

7 Bilag 1. Undervisningsmateriale CCAA. GF1 Tema 2 Tech City

brønd. Jeg kunne se, at han ikke havde teknikken endnu, så jeg viste ham, hvordan det kunne gribes an. Mens jeg underviste ham kunne jeg se, at hans blik var rettet imod nogle andre elever fra klassen. Jeg bad ham følge med, og han svarede afvisende, at han sagtens kunne finde ud af det uden min hjælp, og nu ville han gerne i gang med at mure. Kort tid efter kunne jeg fra afstand se, at han forlod sin gruppe og gik over til de andre elever. Jeg kunne se, at de begyndte at pjatte og forstyrre de andre. Da jeg konfronterede eleverne og spurgte ind til hvorfor de ikke arbejdede, fik jeg forskellige svar. Nogle klagede over hvorfor de skulle prøve alle de fag, de kunne ikke se hvilken gavn det kunne gøre dem. Ydermere begrundede Jesper det med, at han ikke kunne se meningen i at mure en brønd, og at GF1 ikke var det han havde forestillet sig med en erhvervsuddannelse. Imens jeg snakkede med eleverne, opstod der en ny situation. Jeg kunne se to elever fra min egen klasse, som var ved at komme op at diskutere. Jeg rettede mit fokus mod dem, og på vej derhen kunne jeg se, at den ene elev gik helt tæt på den anden. Det endte med et skub i brystet, hvorefter én af parterne forlod værkstedet. Håndteringen af denne konflikt tog tid, og først et stykke tid efter middagspausen var begge elever og jeg tilbage i værkstedet. Da vi kom tilbage til værkstedet, kunne jeg se at Jesper ikke var der. De andre i gruppen fortalte mig, at han var taget hjem, og at han ikke gad gøre sit værktøj rent, det skulle jo alligevel svines til dagen efter. Det var tydeligt, at enten var opgaverne for svære, eller så tog eleverne det ikke dem seriøst. Murearbejdet på næsten alle opgaverne var dårligt udført. Der var kun én enkelt gruppe, som skilte sig ud fra de andre. De havde faktisk formået at mure en flot brønd. Trods mine rosende ord var de ikke helt tilfredse, de mente, at deres egen indsats godt kunne forbedres. Da klokken nærmede sig fyraften, begyndte jeg at gå rundt blandt eleverne for at informere dem om, at der skulle ryddes op. Igen skulle der skældes ud for at få dem til at være aktive. Efter oprydningen skulle alle eleverne gå tilbage til deres klasse for at blive fraværsregisteret. Da jeg kom op til mine elever var der igen rodet og jeg endte igen med at skælde eleverne ud. Efterfølgende, på vej ned til lærerværelset, mødte jeg malerlæreren som havde haft min klasse. Hun fortalte mig, at eleverne nærmest var ustyrlige. Hun havde svært ved at se, hvordan det skulle gå godt i undervisningen med så mange umotiverede elever.