Deltagerne og grundforløbets paradigmeskifte

Deltagerne og grundforløbets paradigmeskifte

Deltagerene på det traditionelle grundforløb kunne beskrives som heterogene i den forstand, at de havde forskellige aldre, kulture, forudsætninger etc. Her foregik undervisningen i fællesskab blandt de unge, og de voksne unge. Det kan ses som et resultat af, at samfundet i de sidste 40 år har ændret sig fra industrisamfund til vidensog uddannelsessamfund. Det har medført, at ungdomstiden er blevet forlænget. (Illeris. et al. 2013. p. 31 f.) Blandt andet denne udvikling i samfundet har resulteret i et paradigmeskifte med EUD-reformen, som trådte i kraft i august 2015. Her kan deltagerne på GF1 ses som homogene i den forstand, at der blandt andet er en lighed mellem eleverne rent aldersmæssigt. Det at eleverne har samme alder på GF1, og formodentlig også samme skolegang inden gør, at eleverne uddannelsesmæssigt er samme sted i livet. Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu har eleverne forskellige forudsætninger, uanset om deres formelle skolegang og uddannelse er den samme. Han beskriver det som ”kulturel kapital” og ”social kapital” (ibid. p. 34) Denne teori understøtter mine tanker om, at eleverne reelt set ikke er ligestillede, når de starter på GF1. Samtidig er der sket en individualisering af uddannelserne, der på den ene side anmoder om den enkelte unges individuelle forestillinger, ønsker og drømme, og på den anden side indebærer en inderliggørelse af arbejdets og uddannelsernes nødvendighed. Denne selvforvaltning kræver en modenhed, selvkontrol og personligt engagement, som mange unge ikke besidder (Illeris. ibid. pp. 41-46). Deltagernes typologier på EUD GF1 kan som eksempel overordnet beskrives i fire forskellige elevprofiler.

 ”De afklarede”, som er aktive og engagerede i undervisningen og har en høj selvtillid i forhold til deres faglige formåen udgør 41 %  ”De kritiske”, som forholder sig kritisk til den erhvervsuddannelse de har valgt udgør 40 % ”De fraværende”, som ofte er fraværende enten mentalt eller fysisk i forhold til deres uddannelse udgør 11 %  ”De usikre” , som på en gang gerne vil uddannelsen og samtidig er meget usikre på deres formåen udgør 9 %. (Brown et al. 2011. pp. 37-45.)

Selvom publikationen ungdommen på erhvervsskolerne blev udgivet i 2011, altså før paradigmeskiftet med det traditionelle og det nye grundforløb, kan jeg, ud fra egne erfaringer, se en sammenhæng mellem nogle af de elever, der beskrives i casen og elevprofilerne, der beskrives i publikationen. Hvis jeg for eksempel jeg kæder tilbage til den del af casen, hvor jeg konfronterede de elever, som ikke lavede noget fagrelateret. Her er min opfattelse, at eleverne forholdte sig meget kritisk til undervisningen og, at de ikke kunne se formålet med det de skulle lave. Med det for øje, at elevprofilerne på GF1 stadig har forskellige forudsætninger og forskellige tilgange til undervisningen, vil jeg nu se nærmere på politikernes tiltag, som har dannet grundlaget for GF1. Kort sagt ”Danmark har brug for dygtige faglærte.” Unge elever, der vælger en erhvervsrettet uddannelse, kan få et godt lønnet arbejde i en tidlig alder. Ligeledes giver det gode muligheder for videreuddannelse, samt muligheden for at starte selvstændig virksomhed. I en længere årrække har der ikke været tilstrækkeligt fokus på erhvervsuddannelserne. Det har medført tre udfordringer for erhvervsuddannelserne. (Endelige aftaletekst. 2014 p. 2.)

 ”Færre og færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne. Søgningen direkte fra 9.og 10. klasse er således faldet fra ca. 30 pct. for ti år siden til 19 pct. i dag.”  ”Mange af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke.

Næsten 50 pct. falder fra undervejs  ”Elevernes meget forskellige alder med en betydelig andel af voksne elever udfordrere erhvervsuddannelsernes karakter af ungdomsuddannelse.” (ibid.)

Den vigende søgen til de erhvervsrettede uddannelser og det store frafald skyldes, at eleverne i det traditionelle grundforløb havde svært få overblikket over uddannelsessystemet. Man mente ikke, at eleverne så de gode muligheder som en erhvervsuddannelse giver ift. beskæftigelse, og videreuddannelse. De fleste unge på 15 - 17 år var heller ikke tilstrækkeligt afklarede efter grundskolen. Ved det traditionelle grundforløb skulle de unge elever, efter få ugers uddannelse, være i stand til at vælge hvilket faglært job de vil have som endemål f.eks. murersvend eller frisør. For mange unge elever kunne det ses som en beslutning, der virker uoverskuelig (ibid). I casen

beskriver jeg nogle af elevernes modstand mod læring i undervisningen, og ud fra denne observation ser jeg en sammenhæng. Det drejer sig de udfordringer, der beskrives i casen og definitionen af de kritiske elever. ”De kritiske er netop karakteriseret ved at forholde sig meget kritisk til den uddannelse, de har valgt. Nogle af de kritiske unge nærer endda en massiv mistro til, om uddannelsen i det hele taget er noget for dem og noget de vil kunne få glæde af” (Brown et al. 2011 p. 40.) Hvorfor er det mon, at jeg oplever flere af eleverne som kritiske på GF1, og hvilke intentioner har regeringens aftalepartier haft med de tiltag, der er bearbejdet i EUD-reformen, og hvad er det egentlige formål med GF1? Man kan roligt sige, at det er en meget omfattende forandringsproces EUD-reformen har medført for grundforløbet. Derfor har jeg udvalgt de elementer ud fra den endelige aftale tekst, som jeg mener, er relevante ift. casen. Et vigtigt parameter, som politikerne mener, gør sig gældende på en ungdomsuddannelse, er de unges behov for et godt fællesskab. Tiltagene der er blevet gjort ift. den nye ungdomsuddannelse på EUD ses som følgende.

”Behovet for et stærkt fællesskab gælder særligt, når de unge begynder på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.1 Strukturen på erhvervsuddannelserne skal derfor bygges op, så de unge særligt i den første tid er sammen med andre unge og følger et forløb, der gør dem kvalificerede, motiverede og afklarede til at fortsætte på et hovedforløb.” Undervisningen i grundforløbets første del tilrettelægges på hold bestående af unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse. (Endelige aftaletekst. 2014. p. 6.)

Ligeledes har EUD reformen 2015 sat en streg over reform 2000. AFVL.

8 Det har medført, at der igen på GF1 indføres faste klasser og ingen løbende indtag. Dette faktum ser jeg som noget positivt, da reform 2000 var med til at øge individualiseringen på ungdomsuddannelserne og lægge et enormt pres på de unge elever. (Brown et al. 2011 p. 60 f.) Med fokus på en ungdomsuddannelse, hvor eleverne har et godt fællesskab, hvad er det så eleverne forventer, at fælleskabet består af? Faktisk viser det sig for langt de fleste unge mennesker, der vælgere en erhvervsuddannelse, at fællesskabet sker i lag med fagene. Her handler det for de

8 Ansvar for egen læring