DEP Afgangsprojekt
Kim Schmidt Pedersen
Efterår 2015
Deltagerne og grundforløbets paradigmeskifte Deltagerene på det traditionelle grundforløb kunne beskrives som heterogene i den forstand, at de havde forskellige aldre, kulture, forudsætninger etc. Her foregik undervisningen i fællesskab blandt de unge, og de voksne unge. Det kan ses som et resultat af, at samfundet i de sidste 40 år har ændret sig fra industrisamfund til vidensog uddannelsessamfund. Det har medført, at ungdomstiden er blevet forlænget. (Illeris. et al. 2013. p. 31 f.) Blandt andet denne udvikling i samfundet har resulteret i et paradigmeskifte med EUD-reformen, som trådte i kraft i august 2015. Her kan deltagerne på GF1 ses som homogene i den forstand, at der blandt andet er en lighed mellem eleverne rent aldersmæssigt. Det at eleverne har samme alder på GF1, og formodentlig også samme skolegang inden gør, at eleverne uddannelsesmæssigt er samme sted i livet. Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu har eleverne forskellige forudsætninger, uanset om deres formelle skolegang og uddannelse er den samme. Han beskriver det som ”kulturel kapital” og ”social kapital” (ibid. p. 34) Denne teori understøtter mine tanker om, at eleverne reelt set ikke er ligestillede, når de starter på GF1. Samtidig er der sket en individualisering af uddannelserne, der på den ene side anmoder om den enkelte unges individuelle forestillinger, ønsker og drømme, og på den anden side indebærer en inderliggørelse af arbejdets og uddannelsernes nødvendighed. Denne selvforvaltning kræver en modenhed, selvkontrol og personligt engagement, som mange unge ikke besidder (Illeris. ibid. pp. 41-46). Deltagernes typologier på EUD GF1 kan som eksempel overordnet beskrives i fire forskellige elevprofiler.
”De afklarede”, som er aktive og engagerede i undervisningen og har en høj selvtillid i forhold til deres faglige formåen udgør 41 %
”De kritiske”, som forholder sig kritisk til den erhvervsuddannelse de har valgt udgør 40 % ”De fraværende”, som ofte er fraværende enten mentalt eller fysisk i forhold til deres uddannelse udgør 11 %
”De usikre”, som på en gang gerne vil uddannelsen og samtidig er meget usikre på deres formåen udgør 9 %. (Brown et al. 2011. pp. 37-45.)
8
