b. Spørgeskema resultater

Se nedenstående tabel for oversigt: Opdeling af spørgeskemaet

Side 1: Spørgsmål 1-5 Demografiske informationer

Side 3: Spørgsmål 12-15 Engelskunderviseren og relationen Side 2: Spørgsmål 6-11 Deltagerforudsætninger omkring engelskfaget og engelskundervisningen Side 4: Spørgsmål 16-19 Motivation, feedback og forventninger

Undersøgelsen gør ikke brug af åbne spørgsmål før til allersidst i undersøgelsen, hvor der er 1 spørgsmål, hvor der bedes om faktorer, som kan påvirke deres motivation. Dette spørgsmål er det eneste spørgsmål, som man ikke behøver at besvare, hvis man deltog i undersøgelsen. Dette er tilfældet af forskellige årsager: 1) Det bidrager positivt til en undersøgelse, så en respondent kan føle sig hørt, hvis man har noget, som man vil tilføje og 2) Besvarelsen på spørgsmålet er ikke obligatorisk for at gøre undersøgelsen valid, så har de mulighed for at springe det over, hvis de skulle være i tidsnød, ikke har lyst til at skrive/tilføje noget, usikre eller andet. Dette betyder, at et højt antal respondenter stadig skulle have lyst til at besvare.

Resultat af spørgeskema (se bilag 3) 212 respondenter har besvaret alle spørgsmålene, og her er 137 kvinder (64%) og 75 mænd (36%). Dette passer med den tendens, at der er næsten dobbelt så mange kvinder på EUD-uddannelsen som mænd på landsplan og disse har også fordelt sig sådan på de 7 forskellige skolers besvarelser. Hovedparten af eleverne er mellem 15-21 år, hvor 45% er mellem 15-18 år og 40% mellem 18-21 år og derfor ligeligt fordelt Af de ældre elever over 22 år går hovedparten på Aalborg Handelsskole, og ellers er de enkelte fordelt ligeligt på de andre 6 skoler.

Alle 7 skoler har stillet et engelskhold til rådighed for undersøgelsen. Aalborg Handelsskole har dog tilbudt 3 hold og Frederikshavn 2 hold til undersøgelsen. Der er stort udsving i antal elever på de forskellige hold fra de forskellige skoler, hvilket dog ikke påvirker undersøgelsen i form af fejlkilder. Det er en realitet, at antal elever på EUD holdene varierer, om det er et HG1 eller et HG2 hold, da man på 2. året har sproget som valgfag, der ofte er mindre hold, og undersøgelsen specificerer ikke hvilket år, eleven er på, da dette ikke er relevant her. I forhold til elevernes niveau, så viser undersøgelse, at lige over halvdelen (52% ) har D-niveauet (middel) og E-F-niveau eleverne (fagligt laveste niveau) er ca. 25%, og højniveaueleverne (C-B) er også ca. 25%, hvilket giver et godt grundlag for undersøgelsen og samtidig også stemmer overens med den fordeling, som ses i forhold til elevernes niveau på EUD området. Eleverne, som deltager i undersøgelsen mener, at hovedparten af dem er motiverede elever i undervisningen med 170 ud af de 212, som har valgt denne besvarelse. 42 af eleverne mener dog, at de er umotiverede elever i engelsk fagundervisningen – dette betyder 19% eller ca. hver 5. elev. 30 af de 42 umotiverede elever er mænd, hvilket betyder, at ca. 71% af de mænd, som deltog i undersøgelsen, ser sig selv som umotiverede elever. De 12 ud af de 42 umotiverede elever er kvinder, hvilket er lige under 25% af kvinderne i undersøgelsen.

Elevernes overordnede holdning til engelskundervisningen på HG er meget positiv. 161 elever udtrykker sig positivt omkring deres holdning til engelskfaget. Overraskende er det, at 154 elever tidligere har haft en dårlig erfaring med engelskfaget og så stadig kan være positivt stemt over for faget. Det er næsten kun mænd (1 kvinde), som ikke har haft dårlige erfaringer med engelskfaget tidligere. Det er altså kun 26% af alle elever, som deltog i undersøgelse, som ikke kommer med allerede dårlige erfaringer omkring engelskfaget.

Eleverne er positive omkring deres lyst til at lære noget nyt i engelsktimerne, hvor hele 187 elever er positivt stillet omkring et eller andet niveau for lyst til at lære. Det samme gælder omkring elevens deltagelse i engelsktimerne. De elever, som ikke har lyst til at lære noget nyt i timerne, er de samme elever, som har svaret, at de kun deltager enkelte gange eller egentlig ikke i undervisningen. Denne gruppe af elever består hovedsageligt af mænd og umotiverede elever. Elevernes eget menneskesyn er specielt positivt omkring deltagelse og deres forberedelse til engelsktimerne. 150 elever møder ifølge deres eget udsagn forberedt til engelskundervisningen, hvor kun 5 elever svarer ”egentligt ikke”. Eleverne er glade for at gå i skole på en EUD uddannelse, så hverken rammerne eller det ofte omtalte negative image omkring en erhvervsuddannelse er en negativ påvirkning på eleverne. 37 elever synes ”ikke altid” og ”egentlig ikke” om at gå i skole. Ud af de 37 elever, så er det fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder.

I enig/uenig skala-spørgsmålene (spørgsmål 12-15) var der en stor del overvejende positive. Her ser man, at eleverne ser deres underviser som en lærer, der brænder for faget, med hele 200 elever som var positive omkring dette udsagn. Ud af de 4 skala-spørgsmål, så er det helt klart her, man ser den største positivitet, efterfulgt af om underviseren kender til eleven, hvor her svarede kun 25 med et niveau af uenighed. Det samme gør sig gældende omkring kreativitet, hvor 48 elever ikke mener, at undervisningen er kreativ, men 164 tænker, at der arbejdes med kreativitet i undervisningen. Umiddelbart, så er der her en større elevgruppe fra en bestemt skole, som har valgt at være uenig i udsagnet. Mange elementer kunne påvirke dette – måske har eleverne lige gennemgået en lang periode med den obligatoriske skriftlige opgave, måske har man været det tidligere, men så har fået ny underviser, som gør tingene på en anden måde.

I spørgsmål 16 er valgmulighederne udvalgt efter de forskellige elementer, som Hattie har identificeret igennem ”synlig læring” og de motivationsfaktorer, som både Nordahl & Skaalvik kigger på. Jeg har ikke inkluderet alle de mange forskellige faktorer, men har udvalgt de vigtigste ifølge teoretikerne, og uden det blev for omfattende et spørgsmål for eleven. Prioritering Motivationsfaktorer i %

1. Holder ro i klassen: 31% 2. Kommer med nye emner i undervisningen: 25% 3. Snakker godt sammen (underviser og elev): 24% 4. Leger i timen, spiller spil på engelsk: 15% 5. Bruger IT redskaber i undervisningen (apps, online tools, i-bog m.m.): 5%

Der er ikke mange besvarelser imellem de 2 faktorer - det at snakke godt sammen: elev-lærer relationen, og det at der kommer nye emner i undervisningen. Det vigtigste element for at blive motiveret er ”ro i klassen” tæt efterfulgt af prioritering 2 og 3. De sidste 2 prioriteringer modtager slet ikke det antal besvarelsesvalg, som de andre gør. Man kan derved sige, at elever ikke søger IT redskaberne i undervisningen, eller de er inkluderet i undervisernes engelskundervisning allerede.

I forhold til feedback i engelsktimerne, så mener eleverne, at niveaet af feedback er passende (163), dog synes 35, at feedback niveauet er for lidt, og kun 14 elever synes feedback niveauet er i overkanten. Både i spørgsmål 17 og 18 (feedback og krav) serman, at hovedparten af de elever, som har valgt ikke at svare ”tilpas” til disse spørgsmål, er også de elever, som har svaret, at de er umotiverede i engelskundervisningen. I spørgsmål 18 er det nemlig også hovedparten af eleverne (156), som synes, de faglige krav er tilpas og derved 29 elever, som mener, at kravene er for små, hvor de resterende elever (27) synes, kravene i henhold til engelskundervisningen er for store. Det er en lille del i forhold til de mange elever, som egentlig vurderer begge aspekter som tilpas.

I det åbne og sidste spørgsmål er der de 3 prioriteringsområder, hvor eleverne kan udvælge frit at tilføje elementer, som de mener, deres underviser bør bruge for at hjælpe deres motivation. I bilaget har jeg udvalgt de besvarelser, hvor over 5 elever har udtalt det samme eller lignede. Flere af eleverne nævner at det ville være en motivationsfaktor, hvis de kunne få flere engelsktimer om ugen. Eleverne nævner faktorer så som ”mere tid alene med lærer”, ”mere opmærksomhed”, ”underviser skal være glad” og ”rose os”, ”alle får en chance” – dette er alle udsagn, som har med elev-lærer relationen og lærerens rolle at gøre. Et stort antal af eleverne har svaret, at de ”ikke har brug for noget” eller noget lignende. Samtidig får eleverne også nævnt differentiering: ”Variation på klassen” og ”Brug for forskellige opgaver”. Eleverne tilføjer også holdninger omkring undervisningsredskaber: ”Sjov og spas”, ”lege” og ”brug af musik”. Flere af eleverne nævner, at det ville være en motivationsfaktor, hvis de kunne få flere engelsktimer om ugen.

Den online undersøgelse identificerer forskellige mulige forskningsemner, som bør uddybes videre i de personlige videointerviews eller analysen: 1) Hver 5. elev føler sig umotiveret i engelskfaget og at hovedparten af disse elever er de fleste mandlige elever på EUD området.Dette er en konstatering, som umiddelbart bør undersøges nærmere. 2) Lærerens rolle – eleverne svarer, at deres undervisere brænder for faget (fagligt tilfredse) og størstedelen af eleverne stiller sig positivt i forhold til om underviseren kender til dem. Ja, eleverne sætter da også netop elev-lærer relationen, som 3. prioritet ud af de 5 mulige omkring motivationsfaktorer. Alligevel skriver mange af eleverne, at de har brug for mere opmærksomhed, at blive hørt og mere alene tid med deres underviser. Dette skal uddybes videre. 3) 1. prioritering (holder ro i klassen) og 2. prioritering (nye emner i engelskundervisningen) skal også undersøges nærmere omkring hvilke aspekter eleverne forbinder med disse prioriteringer.